Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2914269_0001.png
UDKAST
Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del - Bilag 4
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven
1
(Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende
bestrålingssituationer m.v.)
§1
I lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
(strålebeskyttelsesloven), som ændret ved § 5 i lov nr. 1185 af 8. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 3, nr. 2,
affattes således:
»2) Brug:
a) For radioaktive stoffer: anvendelse, besiddelse, eftersyn, eksport,
forarbejdning, fremstilling, genanvendelse, genvinding, håndtering,
import, indgreb, kontrol, opbevaring, overdragelse, transport og ud-
ledning.
b) For strålingsgeneratorer: anvendelse, eftersyn, fremstilling, ind-
greb, installation og kontrol.
2.
I
§ 3
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Eksisterende bestrålingssituation: En bestrålingssituation, der alle-
rede eksisterer, når der skal tages beslutning om kontrollen af den, og
som ikke kræver eller ikke længere kræver hasteforanstaltninger.«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
3.
I
§ 3
indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 7, som nyt nummer:
»8) Nødbestrålingssituation: En situation med bestråling, der skyldes en
nødsituation.«
Nr. 7-10 bliver herefter nr. 9-12.
4.
I
§ 3
indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 12, som nyt nummer:
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2013/59/Eura-
tom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyt-
telse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophæ-
velse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og
2003/122/Euratom, EU-Tidende 2014, nr. L 13, side 1.
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
»13) Ukontrolleret strålekilde: En radioaktiv strålekilde, som hverken er
underlagt eller undtaget fra myndighedskontrol.«
Nr. 11 bliver herefter nr. 14.
5.
Efter § 13 indsættes før kapitel 6:
Ȥ
13 a.
Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om bestemmelse og vurde-
ring af stråledoser til enkeltpersoner i befolkningen som følge af virksom-
heders brug af strålekilder og stråleudsættelse.«
6.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15 a.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om registrering af virk-
somheder, der er underlagt krav om tilladelse til og underretning om brug af
strålekilder eller stråleudsættelse, samt disses strålekilder og anlæg.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen fører et register over strålekilder og anlæg.«
7.
Efter § 17 indsættes:
Ȥ 17 a.
Sundhedsstyrelsen skal tilrettelægge indsatser, der har som formål
at etablere myndighedskontrol med ukontrollerede strålekilder, som hidrø-
rer fra tidligere brug.
8.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Nødbestrålingssituationer og eksisterende bestrålingssituationer
§ 23 a.
Sundhedsstyrelsen skal med bidrag fra de myndigheder, der har an-
svar for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i nødbe-
strålingssituationer, udarbejde en radiologisk beredskabsplan.
Stk. 2.
Den radiologiske beredskabsplan skal vurderes i det omfang, udvik-
lingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen skal fastlægge referenceniveauer og dosisbindin-
ger for enkeltpersoner i befolkningen i nødbestrålingssituationer.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om forhold efter stk. 3.
§ 23 b.
Stk 1.
Sundhedsstyrelsen skal med bidrag fra relevante myndigheder vurdere
eksisterende bestrålingssituationer af strålebeskyttelsesmæssig betydning.
Stk 2.
Sundhedstyrelsen skal i samarbejde med relevante myndigheder ud-
arbejde strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer som
efter stk. 1 er vurderet af strålebeskyttelsesmæssig betydning.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen skal fastlægge referenceniveauer og dosisbindin-
ger for enkeltpersoner i befolkningen i eksisterende bestrålingssituationer.
2
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om forhold efter stk. 3.«
§2
Loven træder i kraft den 1. april 2025.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskel-
lige tidspunkter for Færøerne.
3
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.1.1.
2.1.1.2.
2.1.1.3.
2.1.2.
2.1.2.1.
2.1.2.2.
2.1.2.3.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
2.4.
2.4.1.
2.4.2.
2.4.3.
Indledning og baggrund
Lovforslagets hovedpunkter
Nødbestrålingssituationer og eksisterende bestrålingssitua-
tioner
Radiologisk beredskabsplan for nødbestrålingssituationer
Gældende ret
Strålebeskyttelsesdirektivet
Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer
Gældende ret
Strålebeskyttelsesdirektivet
Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Bestemmelse og vurdering af befolkningsmæssig bestråling
fra virksomheders brug af strålekilder og stråleudsættelse
Gældende ret
Strålebeskyttelsesdirektivet
Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Sundhedsstyrelsens register over strålekilder og anlæg
Gældende ret
Strålebeskyttelsesdirektivet
Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Etablering af myndighedskontrol med ukontrollerede strå-
lekilder
Gældende ret
Strålebeskyttelsesdirektivet
Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Rådets direktiv
2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende
sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsæt-
telse for ioniserende stråling (herefter strålebeskyttelsesdirektivet eller di-
rektivet).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har identificeret enkelte områder, hvor
ændring af strålebeskyttelsesloven er nødvendig for at leve op til strålebe-
skyttelsesdirektivet, jf. Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr.
2023/2122 af 18. oktober 2023. Flere af ændringerne er allerede gældende i
praksis på området i dag.
De to væsentligste ændringer, som der i medfør af direktivet lægges op til,
forpligter Sundhedsstyrelsen til i samarbejde med relevante myndigheder at
udarbejde specifikke planer og strategier for, hvordan forskellige bestrå-
lingsstiuationer, som involverer radioaktive stoffer, håndteres.
Med lovforslaget lægges der således for det første op til at forpligte Sund-
hedsstyrelsen til med bidrag fra relevante myndigheder at udarbejde en be-
redskabsplan for radiologiske nødbestrålingssituationer, så befolkningens
udsættelse for radioaktive stoffer minimeres.
Radiologiske hændelser har sjældent øjeblikkelige helbredsmæssige konse-
kvenser som akut strålingssyndrom og dødsfald. De er dog relevante at
håndtere for at beskytte mod langsigtede konsekvenser som udvikling af
kræft samt væsentlige erhvervs- og samfundskritiske følgevirkninger, da
5
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
f.eks. eksport af potentielt eller konkret forurenede produktionsfaciliteter,
råstoffer eller varer kan forventes mødt af testkrav fra udlandet.
En radiologisk beredskabsplan vil beskrive, hvordan f.eks. brand, over-
svømmelse, eksplosion, bortkomst eller transportuheld med kraftige radio-
aktive strålekilder i f.eks. danske virksomheder, herunder sygehuse, kan
håndteres. Det vil f.eks. kunne være på anlæg til sterilisation af hospitalsud-
styr og til produktion af radioaktive lægemidler, lagre for radioaktivt affald,
nuklearmedicinske afdelinger, forskningslaboratorier, atomkraftbrændsels-
transporter eller højradioaktive strålekilder til kvalitetskontrol af infrastruk-
tur f.eks. broer, fjernvarme, olie, og gasledninger, boreplatforme mv. Det vil
også kunne være ved hændelser på reaktordrevne fartøjer eller kernekraft-
værker tæt på dansk territorium. Beredskabsstyrelsen vil fortsat have ansva-
ret for udarbejdelse og revision af den nationale nukleare beredskabsplan,
der især omhandler foranstaltninger og koordinering i akutfasen.
Med lovforslaget lægges der for det andet op til, at Sundhedsstyrelsen for-
pligtes til i samarbejde med relevante myndigheder at udarbejde strategier
for, hvordan eksisterende bestrålingssituationer kan håndteres, så befolknin-
gens udsættelse for radioaktive stoffer minimeres. En eksisterende bestrå-
lingssituation er en situation, som ikke kræver hasteforanstaltninger
f.eks.når eksponeringen kommer fra naturlige strålekilder som radon i byg-
ninger eller kosmisk stråling, som flypersonel udsættes for.
Både en radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksiste-
rende bestrålingssituationer indebærer koordination og samarbejde på tværs
af myndigheder.
Lovforslaget indeholder herudover ændringer, som er nødvendige for for-
mel korrekt implementering af strålebeskyttelsesdirektivet, og som enten
fuldstændigt eller i udstrakt grad allerede er afspejlet i gældende praksis.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nødbestrålingssituationer og eksisterende bestrålingssituationer
2.1.1. Radiologisk beredskabsplan for nødbestrålingssituationer
2.1.1.1. Gældende ret
Det danske nationale beredskabsstyringssystem bygger blandt andet på sek-
toransvarsprincippet og nærhedsprincippet. Sektoransvarsprincippet bety-
der, at den myndighed, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også
6
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2914269_0007.png
UDKAST
har ansvaret ved ulykker og i krisesituationer, mens nærhedsprincippet in-
debærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt
og dermed på det laveste organisatoriske niveau, der kan løse opgaven hen-
sigtsmæssigt.
Sektoransvarsprincippet er udtrykt i beredskabslovens § 24, stk. 1, hvorefter
det påhviler de enkelte ministre inden for hver deres område at planlægge
for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af
større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner. Det er
således de samme myndigheder, der varetager ansvar for et område i det
daglige, som skal varetage ansvaret i beredskabs- og indsatssituationer.
I Danmark har Den Nationale Operative Stab (NOST) og samfundets gene-
relle indsatsberedskaber, der udgøres af det kommunale redningsberedskab,
det statslige redningsberedskab, sundhedsberedskabet og politiet, til opgave
at understøtte den tværgående myndighedsindsats i tilfælde af ekstraordi-
nære hændelser, således at konsekvenserne begrænses mest muligt. Herud-
over findes en række særlige ekspertberedskaber på CBRNE-området
2
, hvor
der på grund af særlige risici er behov for specialiserede funktioner til be-
skyttelse af befolkningen, miljø m.v. Ekspertberedskaberne har specialiseret
ekspertise, som kan støtte og bidrage med rådgivnings-, analyse- og indsats-
kapacitet ved ekstraordinære hændelser.
Strålebeskyttelsesloven finder i medfør af § 1 anvendelse på brug af stråle-
kilder og stråleudsættelse i enhver bestrålingssituation, herunder en nødbe-
strålingssituation, undtaget dog stk. 2-5, som vedrører radioaktive stoffer,
der forekommer naturligt i det menneskelige legeme og naturlig stråling.
Af strålebeskyttelseslovens § 14, stk. 1, fremgår, at Sundhedsstyrelsen om-
gående skal underrettes om ulykker, uheld eller hændelser, der har resulteret
i, og hændelser, der kunne have resulteret i, utilsigtet bestråling fra alle typer
strålekilder eller i væsentlig forurening med radioaktive stoffer, og om strå-
lebeskyttelsesmæssigt betydende fund, tyveri, bortkomst, brand, oversvøm-
melse eller lignende. Endvidere skal Sundhedsstyrelsen i medfør af stk. 2
underrettes om forhold af systematisk karakter, der kan medføre utilsigtet
bestråling eller væsentlig forurening med radioaktive stoffer. Efter stk. 3 kan
Sundhedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om underretning efter stk. 1 og
2.
2
CBRNE dækker over kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive stoffer.
7
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Indberetning til Sundhedsstyrelsen skal ske til Sundhedsstyrelsens døgn-
vagt, jf. § 91, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende
stråling og strålebeskyttelse, og pågældende vagtordning er etableret i med-
før af cirkulære nr. 15105 af 22. december 1975 om vagtordning ved Statens
Institut for Strålehygiejne.
Ved nødbestrålingssituationer gælder de referenceniveauer, som Sundheds-
styrelsen om nødvendigt fastsætter i den konkrete situation, jf. § 32 i be-
kendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyt-
telse. Referenceniveauer er et administrativt værktøj, der bruges til at styre
og regulere eksponeringen for ioniserende stråling i forskellige situationer.
2.1.1.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 98,
stk. 1, sikre, at der etableres beredskabsplaner for de forskellige typer af
nødsituationer. Beredskabsplanerne skal i medfør af stk. 2 omfatte de ele-
menter, der fremgår af afsnit B i bilag XI i direktivet, og i medfør af stk. 3
en bestemmelse om overgangen fra en nødbestrålingssituation til en eksiste-
rende bestrålingssituation. Beredskabsplanen skal testes, gennemgås og ef-
ter behov revideres med regelmæssige mellemrum, jf. stk. 4.
Efter strålebeskyttelsesdirektivets artikel 69, stk. 4, litra a, sammenholdt
med afsnit B i bilag XI i direktivet, skal medlemsstaten som led i bered-
skabsplanen i tilfælde af en nødsituation tilrettelægge passende beskyttel-
sesforanstaltninger.
I henhold til artikel 70, stk. 1, skal personer i befolkningen, der potentielt
kan blive berørt af en nødsituation, have adgang til information om, hvordan
de skal forholde sig og om relevante sundhedsmæssige foranstaltninger.
Disse oplysninger skal efter stk. 2 mindst omfatte de elementer, der er nævnt
i afdeling A i bilag XII.
I henhold til artikel 71, stk. 1, skal de personer, der faktisk bliver berørt af
en nødsituation, straks informeres om nødsituationens detaljer, hvordan de
skal forholde sig, og hvilke sundhedsmæssige beskyttelsesforanstaltninger
der gælder for dem. Disse oplysningerne skal efter stk. 2 omfatte de rele-
vante punkter i afsnit B i bilag XI til direktivet.
2.1.1.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
8
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Danmark har ikke etableret en særskilt retlig forpligtelse til, at der skal ud-
arbejdes en radiologisk beredskabsplan for radiologiske nødsituationer. Be-
redskabsstyrelsen har ansvaret for udarbejdelse og revision af en national
nuklear beredskabsplan, der især omhandler foranstaltninger og koordine-
ring i akutfasen
.
Det radiologiske beredskab er som beskrevet i afsnit 2.1.1.1. en del af det
samlede beredskabsstyringssystem i Danmark, som blandt består af de spe-
cialiserede beredskaber. Sundhedsstyrelsen har etableret en vagtordning,
hvor en vagthavende døgnet rundt står til rådighed for borgere, virksomhe-
der og myndigheder med henblik på at modtage underretning, rådgive eller
instruere om foranstaltninger til begrænsning af konsekvenserne af radiolo-
giske hændelser og ulykker og bistå ved bestemmelser af dosis og forure-
ningsniveauer mv.
Sundhedsstyrelsen underrettes om ulykker, også selvom der ikke umiddel-
bart skal foretages yderligere, da Sundhedsstyrelsen på den baggrund kan
sikre tiltag, så lignende situationer kan forebygges bl.a. gennem supplerende
krav til brug af strålekilder i tilsvarende virksomheder, eller til konstruktion
af strålekilder, anlæg og udstyr.
Med henblik på at implementere strålebeskyttelsesdirektivets krav foreslås
det, at der indsættes et nyt kapitel 8 a, som indeholder en ny § 23 a, hvorefter
Sundhedsstyrelsen med bidrag fra de myndigheder, der har ansvar for op-
retholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i nødsituationer, skal
udarbejde en radiologisk beredskabsplan.
Den radiologiske beredskabsplan skal bl.a. indeholde en oversigt over - og
vurdering af potentielle nødbestrålingssituationer. På den baggrund vil der
overordnet blive beskrevet en række grundlæggende scenarier, som vil
skulle håndteres ud fra samme rammesættende strålebeskyttelsesmæssige
kriterier. Håndteringen af de identificerede nødbestrålingssituationer vil
bl.a. tage udgangspunkt i etablerede referenceniveauer for befolkningsmæs-
sig bestråling og erhvervsmæssig nødbestråling, foruddefinerede generiske
kriterier for særlige beskyttelsesforanstaltninger, løbende overvågning og
strålebeskyttelse af indsats- og redningsmandskab samt forudgående planer
for oplysning og underretning af befolkningen om de sundhedsmæssige be-
skyttelsesforanstaltninger. Beredskabsplanen skal udarbejdes og ved behov
vedligeholdes med bidrag fra de relevante myndigheder ligesom, at der vil
blive rakt ud til andre lande for inspiration og sparring.
9
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Som konsekvens af, at der i strålebeskyttelsesloven indsættes et nyt kapitel
8 a, der indeholder begreber, som er defineret i strålebeskyttelsesdirektivet,
foreslås det endvidere at indsætte nye definitioner af ”eksisterende bestrå-
lingssituation” og ”nødbestrålingssituation” i strålebeskyttelseslovens
§ 3.
2.1.2. Strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituati-
oner
2.1.2.1. Gældende ret
Strålebeskyttelsesloven finder i medfør af § 1 anvendelse på brug af stråle-
kilder og stråleudsættelse i enhver bestrålingssituation, undtaget dog stk. 2-
5. Med enhver bestrålingssituation forstås planlagte og eksisterende bestrå-
ligssituationer og nødbestrålingssituationer i medfør af artikel 2, stk. 1, i
strålebeskyttelsesdirektivet, og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli
2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.
2.1.2.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 100
sikre, at eksisterende bestrålingssituationer, som er relevante ud fra et strå-
lebeskyttelsesmæssigt hensyn, identificeres og evalueres, jf. stk. 1. Eksiste-
rende bestrålingssituationer er vejledende oplistet i direktivets bilag XVII
og kan således være områder, som er forurenede med radioaktivt restmate-
riale fra eksempelvis en nødsituation, eller restprodukter fra tidligere akti-
viteter, jf. bilagets litra a. Eksisterende bestrålingssituationer kan også være
naturlige strålekilder, herunder udsættelse for radon og thoron eller inden-
dørs bestråling fra byggematerialer, jf. bilagets litra b. Eksisterende bestrå-
lingssituationer kan endelig være udsættelse for råvarer, bortset fra fødvarer,
foderstoffer og drikkevand, som indeholder radionuklider fra førstnævnte
forurenede områder eller naturligt forekommende radionuklider, jf. bilagets
litra c.
Medlemsstaterne skal i medfør af artikel 101, stk. 1, udarbejde strategier,
som skal sikre håndtering af eksisterende bestrålingssituationer tilpasset den
konkrete situation. Efter stk. 2 skal hver strategi omhandle de fastsatte mål-
sætninger og passende referenceniveauer under hensyntagen til referenceni-
veauer fastlagt i bilag I. Der fremgår af artikel 73 mere specfikke krav til
strategiens indhold i forhold til forurenede områder.
Strålebeskyttelsesdirektivets artikel 102, stk. 2 og 3, beskriver procedurer
og krav til beskyttelsesforanstaltninger, når en strategi skal gennemføres.
Udformning, omfang og varighed af alle beskyttelsesforanstaltninger skal
10
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
optimeres, og fordeling af stråledoser, der opstår som følge af, at strategien
gennemføres, skal vurderes.
Efter artikel 102, stk. 4, skal medlemsstaterne sikre, at de ansvarlige for im-
plementerring af en strategi regelmæssigt vurderer foranstaltninger, formid-
ler oplysninger til befolkningen og udarbejder retningslinjer for håndtering
af bestrålingstilfælde mv.
Denne procedure sikrer, at offentligheden og miljøet beskyttes mod radio-
aktiv stråling på en måde, der er grundigt planlagt, løbende vurderet og op-
timeret.
2.1.2.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at der i det nye kapitel 8 a indgår et nyt § 23 b, hvorefter Sund-
hedsstyrelsen i samarbejde med relevante myndigheder foretager vurderin-
ger af, om en given eksisterende bestrålingssituation er relevant i forhold til
strålebeskyttelse. For de identificerede eksisterende bestrålingssituationer
udformer Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante myndigheder stra-
tegier for håndtering heraf.
Sundhedsstyrelsen og øvrige myndigheder har allerede i praksis etableret
rammer for håndtering af flere eksisterende bestrålingssituationer, som ved
tilpasning eller formalisering vil kunne opfylde de formelle krav til en be-
skyttelsesstrategi i medfør af direktivet.
Det drejer sig f.eks. om kabinepersonels udsættelse for kosmisk stråling,
hvor der i dag er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Sundhedsstyrelsen,
Strålebeskyttelse og Trafikstyrelsen, Luftfart. Samarbejdsaftalen fastlægger
rammer og målsætninger for samarbejdet under hensynstagen til, at menne-
skelige indgreb ikke kan ændre på den kosmiske stråling, men i stedet må
regulere adfærden og derigennem søge at begrænse konsekvenserne til et
rimeligt niveau under hensyntagen til økonomiske og samfundsmæssige for-
hold fx ved at se på samlede antal timer, som personalet er i luften.
Der er også fsva. radioaktivitet i byggematerialer, som også er at betragte
som en relevant eksisterende bestrålingssituation, igangsat et arbejde på eu-
ropæisk plan for at udvide indholdet af de standardiserede deklarationer på
byggematerialer, så en EU-mærkning fremadrettet vil kunne give forvisning
om at anvendelse af et givet byggemateriale i tillæg til øvrige hensyn også
11
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
lever op til de fælles europæiske målsætninger for strålebeskyttelse der
fremgår af direktivet. Dette vil således også en i en tilpasset form kunne
udgøre en del af en konkret strategi.
Strategierne vil blive tilpasset de enkelte områder og vil således eksemplevis
kunne blive udformeret som samarbejdsaftaler mellem myndigheder, orga-
nisationer eller virksomheder eller som handleplaner. Det konkrete ansvar
for implementering af handleplaner m.v. vil kunne fremgå af de enkelte stra-
tegier.
Strategierne vil i overensstemmelse med direktivet blandt andet skulle be-
skrive de overordnede målsætninger og kort- og langsigtede mål for den
eksisterende bestrålingssituation med henblik på, at befolkningens stråleud-
sættelse minimeres under hensyntagen til øvrige samfundsmæssige forhold.
Strategierne vil også afhængigt af den konkrete situation skulle beskrive be-
skyttelsesforanstaltninger, adgangskontrol og dosismåleprogrammer m.m.
og hvordan eventuelle foranstaltninger vil kunne blive ophævet. Hvis der er
tale områder forurenet med radioaktivt materiale f.eks. efter en nødbestrå-
lingssituation vil strategien også skulle fastlægge forhold som evakuering,
genhusning, måle
og renseprogrammer mv..
2.2. Bestemmelse og vurdering af befolkningsmæssig bestråling fra
virksomheders brug af strålekilder og stråleudsættelse
2.2.1. Gældende ret
En virksomhed kan først bruge strålekilder eller stråleudsættelse, der kræver
tilladelse i henhold til strålebeskyttelsesloven, når virksomheden har udar-
bejdet og fået godkendt en sikkerhedsvurdering, der er tilpasset art, omfang
og kompleksitet af virksomhedens brug af strålekilder eller stråleudsættelse,
jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende strå-
ling og strålebeskyttelse. Efter stk. 2 skal sikkerhedsvurderingen løbende
opdateres, så den til enhver tid afspejler virksomhedens aktuelle brug af strå-
lekilder eller stråleudsættelse.
Virksomheder, herunder offentlige sygehuse, der som led i deres drift udle-
der radioaktive stoffer til omgivelserne, skal således udarbejde en fremad-
rettet vurdering af de stråledoser, som enkeltpersoner i befolkningen forven-
tes blive udsat for, inden Sundhedsstyrelsen kan tillade driften.
12
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
En virksomhed skal efter § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 670/2019 føre en
fortegnelse over de seneste 5 års faktiske udledning, opbevaring og overdra-
gelse af radioaktivt affald. Virksomhederne skal således kunne dokumentere
deres faktiske udledninger.
2.2.1.1. Strålebeskyttelsesdirektivet
Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 66,
stk. 2, sikre, at det identificeres, hvilke virksomheder, der skal vurdere de
stråledoser, som enkeltpersoner i befolkningen udsættes for som følge af en
virksomheds faktiske drift og udledning af radioaktive stoffer, der følger af
virksomhedens drift, og virksomheder for hvilke en screeningsvurdering af
virksomhedens drift anses for tilstrækkelig.
2.2.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning.
Dansk lovgivning kræver på den ene side, at virksomheder, der som led i
deres drift udleder radioaktive stoffer til miljøet, skal dokumentere de sene-
ste 5 års faktiske udledning. Dette følger i medfør af § 18, stk. 1, i bekendt-
gørelse nr. 670 af 1. juli 2019 om brug af radioaktive stoffer. Virksomheder
skal samtidig kunne dokumentere, at påvirkningen fra udledningen ikke kan
forventes at overstige dosisbindningen for stråleudsættelse af enkeltperso-
ner i befolkningen fastsat i § 21, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli
2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. På den anden side inde-
holder lovgivningen ikke et krav om, at den virksomhed, der har en sådan
drift, eller den kompetente myndighed, skal vurdere de doser, som enkelt-
personer i befolkningen udsættes for som følge af disse udledninger, således
som det foreskrives i direktivets artikel 66.
Virksomheder med tilladelse til udledning af radioaktive stoffer til miljøet
meddeler i praksis Sundhedsstyrelsen om den samlede størrelse på de fakti-
ske udledninger, som virksomhedens drift giver anledning til. Den foreslå-
ede ændring vil medføre, at virksomhederne i tillæg hertil skal meddele hvil-
ken konkret dosis, der kan forventes, som følge af de faktiske udledninger.
Denne opgørelse vil umiddelbart kunne udledes af den dokumentation, som
virksomhedens i forvejen foretager.
Med henblik på korrekt implementering af strålebeskyttelsesdirektivets § 66
foreslås det, at der indsættes en ny § 13 a i strålebeskyttelsesloven, hvorefter
Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om bestemmelse og
vurdering af stråledoser til enkeltpersoner i befolkningen.
13
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Med det foreslåede § 13 a vil Sundhedsstyrelsen på bekendtgørelsesniveau
skulle fastsætte regler om, at der udpeges de typer af brug af ioniserende
stråling og stråleudsættelse, for hvilke stråledoser til enkeltpersoner i be-
folkningen specifikt skal vurderes, og for hvilke en overordnet screening vil
være tilstrækkelig. Med ændringen vil virksomheder, der som led i driften
udleder radioaktive stoffer i miljøet i et omfang, der er underlagt krav om
tilladelse og gennemførelse af sikkerhedsvurdering, skulle foretage speci-
fikke vurderinger af stråledoser til enkeltpersoner i befolkningen. Der er tale
om et mindre antal virksomheder, forventeligt mellem fem og ti. Disse virk-
somheder gennemfører som nævnt allerede i praksis alle de væsentligste
dele af dette arbejde. Det forventes således at have begrænset betydning for
virksomheder og Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen vil herudover skulle fastsætte regler om, hvordan og hvor
ofte de doser, som enkeltpersoner i befolkningen udsættes for som følge af
virksomhedens faktiske drift, vil skulle vurderes. Det er hensigten, at dosis-
vurderingen foretages samtidig med den årlige rapportering vedrørende fak-
tiske udledninger, som virksomhederne allerede foretager.
2.3. Sundhedsstyrelsens register over strålekilder og anlæg
2.3.1. Gældende ret
Sundhedsstyrelsen kan i medfør af § 15 i strålebeskyttelsesloven fastsætte
regler om tilladelse til -og underretning om brug af strålekilder eller stråle-
udsættelse og efter § 17 fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelse, til-
ladelse eller underretning.
Efter § 51 i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling
og strålebeskyttelse skal strålekilder og anlæg være registreret i Sundheds-
styrelsens register for strålekilder og anlæg.
Efter § 15 i bekendtgørelse nr. 670 af 1. juli 2019 om radioaktive stoffer
skal følgende registreres i Sundhedsstyrelsens register for strålekilder og an-
læg: 1) lukkede radioaktive kilder, hvis aktivitet pr. strålekilde er større end
100 gange værdien i bilag 3, og 2) anlæg, der benyttes til brug af radioaktivt
materiale, der er omfattet af krav om tilladelse. Hvis en registreret lukket
radioaktiv kilde ikke længere er i virksomhedens besiddelse, eller et regi-
streret anlæg ikke længere benyttes, skal det indberettes til Sundhedsstyrel-
sen.
Efter § 8 i bekendtgørelse nr. 671 af 1. juli 2019 om brug af strålingsgene-
ratorer skal følgende registreres i Sundhedsstyrelsens register for strålekil-
der og anlæg: 1) strålingsgeneratorer, hvis anvendelse er underlagt krav om
14
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
tilladelse eller underretning, og 2) alle anlæg til brug af strålingsgeneratorer,
hvor brugen er underlagt krav om tilladelse eller underretning.
2.3.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 90
sikre, at virksomheder, der bruger eller er i besiddelse af højaktive lukkede
kilder, er registeret. Disse registreringer skal omfatte oplysninger om det
pågældende radionuklid, aktiviteten på fremstillingstidspunktet eller, hvis
denne aktivitet ikke er kendt, aktiviteten ved første markedsføring eller det
tidspunkt, hvor virksomheden erhvervede strålekilden, samt strålekildens
type. Registreringerne skal være ajourført og bl.a. tage hensyn til overdra-
gelser af strålekilderne og andre faktorer.
2.3.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Sundhedsstyrelsen fører i dag et register for strålekilder og anlæg, hvor re-
gistreringspligten påhviler virksomhederne. Heri registreres samtlige virk-
somheder i Danmark, hvor godkendte radioaktive stoffer anvendes, til hvil-
ket formål og i hvilke mængder. Sundhedsstyrelsen behandler og registrerer
virksomhedernes indsendte oplysninger, herunder oplysninger om det på-
gældende radionuklid, aktiviteten på det tidspunkt, hvor virksomheden er-
hvervede strålekilden, samt strålekildens type.
Direktivets bestemmelse er dermed gennemført i praksis, men der er ikke
fastsat en direkte forpligtelse i strålebeskyttelsesloven til Sundhedsstyrelsen
om at varetage et register for strålekilder og anlæg.
For at sikre en korrekt implementering af direktivets artikel 90 foreslåes det,
at der indsættes en ny § 15 a om, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler
om registrering af virksomheder, der er underlagt krav om tilladelse til og
underretning om brug af strålekilder eller stråleudsættelse, samt disses strå-
lekilder og anlæg, og at Sundhedsstyrelsen fører et register over strålekilder
og anlæg.
Forslaget vil indebære, at Sundhedsstyrelsen i bekendtgørelse om ionise-
rende stråling og strålebeskyttelse, i bekendtgørelse om brug af radioaktive
stoffer og i bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer skal fastsætte
regler om, hvilke strålekilder og anlæg, der skal registreres, og hvilke op-
lysninger virksomhederne skal indsende i forbindelse med registreringen.
2.4. Etablering af myndighedskontrol med ukontrollerede strålekilder
2.4.1. Gældende ret
15
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Det fremgår af strålebeskyttelseslovens § 7, stk. 1, at virksomheders brug
af strålekilder og stråleudsættelse skal ske under anvendelse af foranstalt-
ninger til beskyttelse mod ioniserende stråling, herunder forebyggelse af
ulykker, uheld og hændelser samt afbødning af konsekvenser heraf. Det
fremgår ligeledes, at virksomhederne skal afsætte tilstrækkelige ressourcer
til, at strålebeskyttelsesforanstaltningerne tilrettelægges, foregår og løbende
vurderes, så strålebeskyttelsen er effektiv og passende og enhver fejl eller
mangel bliver identificeret og afhjulpet samt, at gentagelse bliver forebyg-
get.
Efter strålebeskyttelseslovens § 18, stk. 1, fører Sundhedsstyrelsen tilsyn
med brug af strålekilder og stråleudsættelse. Sundhedsstyrelsen gennemfø-
rer sit tilsyn efter en løbende vurdering af sandsynligheden for -og konse-
kvensen af stråleudsættelse (risikobaseret). Efter stk. 2 kan Sundhedsstyrel-
sen hos den, der er forpligtet efter § 2, til enhver tid og uden retskendelse
mod behørig legitimation forlange adgang til strålekilder, anlæg, udstyr, re-
gistre, protokoller, sikrings- og beredskabsplaner, kvalitetssikringssyste-
mer, tilhørende dokumentation, herunder dokumentation i form af medicin-
ske behandlingsdata og resultater af undersøgelser m.v., og på stedet fore-
tage fotografiske eller andre dokumenterende tiltag.
2.4.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 94,
stk. 2, i nødvendigt omfang sørge for at tilrettelægge indsatser, som har til
formål at etablere eller reetablere myndighedskontrollen med ukontrolle-
rede strålekilder. Indsatserne kan omfatte medlemsstaternes medfinansie-
ring af identifikation, lokalisering, håndtering, kontrol og bortskaffelse af
strålekilderne og kan også omfatte undersøgelse af tidligere registreringer
fra myndigheder og virksomheder, såsom forskningsinstitutter, materiale-
prøvningsinstitutter eller hospitaler.
2.4.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Sundhedsstyrelsen vurderer i dag løbende behovet for at organisere indsat-
ser for at identificere og bringe ukontrollerede strålekilder tilbage i systemet
for myndighedskontrol (dvs. registrering af strålekilden og ansvarlig virk-
somhed hos Sundhedsstyrelsen samt tilsyn med virksomhedens efterlevelse
af strålebeskyttelseslovgivningens bestemmelser). Ukontrollerede strålekil-
der er strålekilder, som Sundhedsstyrelsen ikke er bekendt med, eller hvor
en ansvarlig virksomhed ikke er identificeret. Det er Sundhedsstyrelsen op-
fattelse, at antallet af ukontrollerede strålekilder i Danmark er begrænset.
16
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Ukontrollerede strålekilder vil f.eks. være proceskontroludstyr, fyldehøjde-
målere eller densitets- og fugtighedsmålere, som kan bortkomme f.eks. i
forbindelse med tyveri, konkurs af en virksomhed, eller ældre strålekilder,
der stammer fra en tid, hvor kontrol og registrering kan have været fejlbe-
hæftet eller ufuldstændig.
Dertil kommer, at der med import af metalskrot, råvaremetal eller metalpro-
dukter utilsigtet kan indføres intakte eller omsmeltede strålekilder til Dan-
mark. Fund af ukontrollerede strålekilder kan f.eks. ske på genvindingsvirk-
somheder, ved import fra frihavne til toldarealer mv. Ukontrollerede stråle-
kilder kan også optræde på offentligt tilgængelige steder, kommunale gen-
brugspladser, konkursramte virksomheder m.v.
Indsatser for at etablere myndighedskontrol af strålekilder kan f.eks. om-
fatte, at der ved tilsyn med virksomheder, hvor der erfaringsmæssigt kan
være større sandsynlighed for at finde strålekilder, der ikke længere anven-
des, iværksættes grundigere kontrol med virksomhedernes egne fortegnel-
ser, kontroller mv. Det kan være relevant i virksomheder med udbredt an-
vendelse af strålekilder fordelt på mange afdelinger og fysiske lokaliteter,
og kunne eksempelvis omfatte hospitaler, universiteter, forskningscentre,
militære anlæg m.v.
For at sikre en korrekt implementering af direkivet foreslås det at indsætte
en ny § 17 a om, at Sundhedsstyrelsen forpligtes til i nødvendigt omfang at
sørge for at tilrettelægge indsatser for at (gen-)etablere myndighedskontrol
med ukontrollerede strålekilder.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål
Lovforslaget vurderes at bidrage til opfyldelse af verdensmål 3 om sundhed
og trivsel. Således fremgår det af 3.4.1, at tidlig dødelighed som følge af
bl.a. kræft, skal inden 2030 reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse
og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre udgifter for Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet. Udgifterne holdes inden for egen ramme.
Lovforslaget er i relevant omfang udformet i overensstemmelse med de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
17
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Lovforslaget efterlever princip 1 om enkle og klare regler, da regler og be-
greber er formuleret på en entydig og konsistent måde. Lovforslaget define-
rer nye begreber, og lovteksten kan omsættes til en række konkrete arbejds-
opgaver.
Det vurderes også, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om
digital kommunikation, idet den etablerer lovhjemmel til den obligatoriske
digitale kommunikation mellem borgere og virksomheder og det offentlige.
Det vurderes, at lovforslaget muliggør en fremtidig teknologisk udvikling,
dvs. det er teknologineutralt.
Lovforslaget efterlever ydermere princip 3 om mulighed for automatisk
sagsbehandling.
Ved administration af lovforslaget benyttes eksisterende data fra Sundheds-
styrelsens register for strålekilder og anlæg, hvorfor lovforslaget vurderes at
være i overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs ved gen-
brug af begreber og data.
Det vurderes endvidere, at princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, prin-
cip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur, og princip 7 om at forebygge
snyd og fejl er ligeledes efterlevet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
Lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for agil erhvervsrettet
lovgivning, idet de foreslåede regler er teknologineutrale og ikke gør det
vanskeligt for virksomhederne at anvende nye teknologier og forretnings-
modeller. Bestemmelserne er desuden, i det omfang det er muligt, enkle og
formålsbestemte.
Det vurderes, at innovations- og iværksættertjekket ikke er relevant for de
konkrete ændringer i lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
18
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører visse dele af strå-
lebeskyttelsesdirektivet, som angivet i Europa-Kommissionens åbningsskri-
velse 2023/2122 om den danske implementering af strålebeskyttelsesdirek-
tivet.
Implementeringen er ikke i strid med de fem principper for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering. Den nationale regulering går således ikke
videre end minimumskravene i EU-reguleringen. Danske virksomheder stil-
les ikke dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementerin-
gen ikke er mere byrdefuld end den forventede implementering i sammen-
lignelige EU-lande. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-regulerin-
gen er udnyttet. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt er EU-regu-
lering implementeret gennem alternativer til regulering. Byrdefuld EU-re-
gulering træder i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles
ikrafttrædelsesdatoer.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. september 2024 til den 31.
oktober 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-
oner m.v.:
Akademikerne, Ansatte Tandlægers Organisation, Arbejdstilsynet, Dan-
marks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk De-
kommissionering, DI Byggeri, DiaLab, Dansk Diagnostika- og Laboratorie-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Isotop
Forening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Offshore, Dansk Radiologisk
Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Folkesund-
hed, Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Danske Sel-
skaber for Klinisk Onkologi, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssekto-
ren, Dansk Selskab for Medicinsk Fysik, Dansk Selskab for Patientsikker-
hed, Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Dansk Svejse- og
NDT- forening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske
Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Patienter, Danske Re-
gioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dyrlægeforening, Fag-
bevægelsens Hovedorganisation, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbru-
gerrådet Tænk, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Specialtandlæger
i Ortodonti, Friluftsrådet FTF, Færøernes Selvstyre, GenvindingsIndustrien,
19
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2914269_0020.png
UDKAST
Green Power Denmark, Greenpeace, HK, Institut for Byggeri, By og Miljø
(BUILD), Aalborg Universitet, Kiropraktorernes Videnscenter, KL, Kræf-
tens Bekæmpelse, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Kliniske
Tandteknikere, Lægeforeningen, Lægevidenskabelige Selskaber, NOAH
Friends of the Earth Denmark, Patientforeningen, Praktiserende Lægers Or-
ganisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Radiograf Rådet, Rigs-
ombudsmanden på Færøerne (til orientering), Rådet for Grøn Omstilling,
Sundhed Danmark, Sundhedskartellet, Tandlægeforeningen, WWF Dan-
mark og Yngre Læger.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-
udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
fang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen.
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes at med-
føre udgifter for Indenrigs-
og Sundhedsministeriet , som
holdes inden for egen ramme.
Lovforslaget skønnes at med-
føre udgifter for Indenrigs-
og Sundhedsministeriet , som
holdes inden for egen ramme.
Det er vurderingen, at lov-
forslaget medfører admini-
strative konsekvenser for er-
hvervslivet. Disse konse-
kvenser vurderes at være un-
der 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Det er vurderingen, at lov-
forslaget medfører admini-
strative konsekvenser for er-
hvervslivet. Disse konse-
kvenser vurderes at være un-
der 4 mio. kr., hvorfor de
ikke kvantificeres nærmere.
Ingen.
Ingen.
20
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er- Ingen.
hvervslivet
Administrative konsekvenser for Begrænsede.
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen.
borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Ingen.
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2914269_0021.png
UDKAST
Miljø- og naturmæssige konse- Ingen.
kvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører visse
dele af strålebeskyttelsesdirektivet. Lovforslaget har desuden
blandt andet som formål at imødekomme Europa-Kommissio-
nens åbningsskrivelse 2023/2122 om den danske implemente-
ring af strålebeskyttelsesdirektivet.
Ja
Nej
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring
X
21
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Begrebet ”brug” er defineret i strålebeskyttelseslovens § 3, nr. 2, som
a)
fremstilling, forarbejdning, besiddelse, import, eksport, overdragelse, hånd-
tering, anvendelse, kontrol, eftersyn, opbevaring, bortskaffelse, genvinding,
genanvendelse, udledning og transport af radioaktive stoffer, og b) fremstil-
ling af strålingsgeneratorer, hvor der i den pågældende proces skabes ioni-
serende stråling, og ændring af strålingsgeneratorer, som kan have indvirk-
ning på strålebeskyttelsesmæssige forhold, og installation, anvendelse, kon-
trol og eftersyn af strålingsgeneratorer.
Brug defineres for både radioaktive stoffer og strålingsgeneratorer som alle
situationer, hvor stråling anvendes, samt situationer, hvor der fremkommer
stråling, uden at der samtidig tilsigtes udnyttelse af stråling. Som følge af
forskellen angående muligheden for at afbryde stråling, defineres brug for-
skelligt for strålingsgeneratorer og for radioaktive stoffer.
Det foreslås at nyaffatte
§ 3, nr. 2,
i strålebeskyttelsesloven, hvorefter brug
for radioaktive stoffer vil være defineret som anvendelse, besiddelse, efter-
syn, eksport, forarbejdning, fremstilling, genanvendelse, genvinding, hånd-
tering, import, indgreb, kontrol, opbevaring, overdragelse, transport og ud-
ledning, og brug for strålingsgeneratorer vil være definieret som anvendelse,
eftersyn, fremstilling, indgreb, installation og kontrol.
Den foreslåede definition af brug er en præcisering af hidtil gældende rets-
tilstand således, at det svarer til den måde, begrebet anvendes på i praksis.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at udvide eller indskrænke lovens
anvendelsesområde.
Den foreslåede ændring vil i forhold til radioaktive stoffer medføre, at
”bort-
skaffelse” ikke længere vil være omfattet af definitionen,
og
”indgreb” vil
blive tilføjet. I forhold til strålingsgeneratorer
vil ”indgreb” erstatte ”æn-
dring”.
Begrebet ”bortskaffelse” vurderes at være for
bredt i forhold til håndterin-
gen af affald. Bortskaffelse omfatter udledning, injicering og deponering.
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
”Deponering”
involverer handlinger, eksempelvis opbevaring og håndte-
ring, som allerede er tilstrækkeligt dækket med definitionen
”brug”. Tilsva-
rende gør sig gældende for
”injicering”,
som i tillæg også kan foregå med
henblik på andre formål end bortskaffelse, i hvilke tilfælde opbevaring,
håndtering og anvendelse, vil være dækkende. Det foreslås derfor at fjerne
”bortskaffelse”
fra definitionen af brug.
For radioaktive stoffer beskriver begrebet ”indgreb” de handlinger, der gen-
nemføres, når udstyr til strålebeskyttelse, eksempelvis beholdere til af-
skærmning for stråling, vedligeholdes eller reparares. For strålingsgenera-
torer er ”indgreb” mere sigende for den handling, der rent faktisk ønskes
reguleret end den hidtidige begreb ”ændring”. Hvis man f.eks. skifter farven
på en strålingsgenerator, vil der være tale om en ændring og ikke et indgreb.
Det er således først, når man foretager handlinger (indgreb), hvor strålings-
generatorens evne til at frembringe stråling kan påvirkes, at det vil kunne
have en strålebeskyttelsesmæssig betydning, og derfor ønskes reguleret.
Til nr. 2
Strålebeskyttelseslovens § 1, stk. 1, om, at loven finder anvendelse på brug
af strålekilder og stråleudsættelse i enhver bestrålingssituation, omfatter alle
situationer, der indebærer en risiko for udsættelse for ioniserende stråling,
som der ikke kan ses bort fra med hensyn til strålebeskyttelse, eller med
hensyn til miljøet med henblik på at beskytte menneskers sundhed på lang
sigt i medfør af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 2, stk. 1.
Dette omfatter enhver planlagt eller eksisterende bestrålingssituation eller
nødbestrålingssituation, jf. artikel 2, stk. 1, i strålebeskyttelsesdirektivet, og
§ 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling
og strålebeskyttelse.
Strålebeskyttelseslovens § 3 definerer, hvordan en række begreber, som an-
vendes i lovens bestemmelser, skal forstås. Begrebet
”eksisterende
bestrå-
lingssituationer” fremgår ikke af strålebeskyttelsesloven. Definitioner af be-
strålingssituationer fremgår af de tilhørende bekendtgørelser, hvor det er
mere hensigtsmæssigt i forhold til at målrette indholdet af bestemmelserne
til specifikt afgrænsede situationer og persongrupper. En eksisterende be-
strålingssituation er således defineret i § 10, nr. 17, i bekendtgørelse nr. 669
af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse som en bestrå-
lingssituation, der allerede eksisterer, når der skal tages beslutning om kon-
trollen af den, og som ikke kræver eller ikke længere kræver hasteforanstalt-
ninger.
23
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Det foreslås at indsætte en ny
§ 3, nr. 3,
i strålebeskyttelsesloven med en ny
definition, hvorefter en eksisterende bestrålingssituation vil være defineret
som
”en
bestrålingssituation, der allerede eksisterer, når der skal tages be-
slutning om kontrollen af den, og som ikke kræver eller ikke længere kræver
hasteforanstaltninger”. Definitionen vil være enslydende med strålebeskyt-
telsesdirektivets artikel 4, nr. 35, og den definition, der allerede findes i be-
kendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyt-
telse, § 10, nr. 17.
Baggrunden for denne ændring er, at der med dette lovforslags § 1, nr. 8,
indsættes ny § 23 b i strålebeskyttelsesloven, der indeholder bestemmelser
om eksisterende bestrålingssituationer.
Det foreslåede vil medføre, at det i strålebeskyttelsesloven vil være define-
ret, hvad der vil skulle forstås ved en eksisterende bestrålingssituation. Ek-
sempelvis vil der være tale om en eksisterende bestrålingssituation, når fly-
besætninger er udsat for kosmisk stråling. På samme måde vil eksponering
for radon i boliger samt naturligt forekommende radioaktive stoffer for det
meste skulle kategoriseres som eksisterende bestrålingssituationer.
Der vil også kunne være tale om en eksisterende bestrålingssituation efter
overgangen fra en nødbestrålingssituation, hvor aktiviteterne i samfundet
tilpasses den aktuelle bestrålingssituation, og hvor formålet er at bringe
samfundet tilbage til en ny normal situation..
Strålebeskyttelseslovens § 10, nr. 3-6, bliver herefter nr. 4-7.
Til nr. 3
Strålebeskyttelseslovens § 1, stk. 1, om, at loven finder anvendelse på brug
af strålekilder og stråleudsættelse i enhver bestrålingssituation, omfatter alle
situationer, der indebærer en risiko for udsættelse for ioniserende stråling,
som der ikke kan ses bort fra med hensyn til strålebeskyttelse, eller med
hensyn til miljøet med henblik på at beskytte menneskers sundhed på lang
sigt i medfør af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 2, stk. 1.
Dette omfatter enhver planlagt eller eksisterende bestrålingssituation eller
nødbestrålingssituation, jf. artikel 2, stk. 1, i strålebeskyttelsesdirektivet, og
§ 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling
og strålebeskyttelse.
Strålebeskyttelseslovens § 3 definerer, hvordan en række begreber, som an-
vendes i lovens bestemmelser, skal forstås. Begrebet nødbestrålingssituati-
24
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
oner fremgår ikke af strålebeskyttelsesloven. Definitioner af bestrålingssi-
tuationer fremgår af de tilhørende bekendtgørelser, hvor det er mere hen-
sigtsmæssigt i forhold til at målrette indholdet af bestemmelserne til speci-
fikt afgrænsede situationer og persongrupper. En nødbestrålingssituation er
således defineret i § 10, nr. 36, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om
ioniserende stråling og strålebeskyttelse
som ”en
situation med bestråling,
der skyldes en nødsituation”.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 3, nr. 8,
i strålebeskyttelsesloven med en ny
definition, hvorefter en nødbestrålingssituation vil være defineret
som ”en
situation med bestråling, der skyldes en nødsituation”. Definitionen vil være
enslydende med strålebeskyttelsesdirektivets artikel 4, nr. 27, og og den de-
finition, der allerede findes i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioni-
serende stråling og strålebeskyttelse, § 10, nr. 36.
Baggrunden for denne ændring er, at der med dette lovforslags § 1, nr. 8,
indsættes ny § 23 a i strålebeskyttelsesloven, der indeholder bestemmelser
om nødbestrålingssituationer.
Det foreslåede vil medføre, at det i strålebeskyttelsesloven vil været define-
ret , hvad der skal forstås ved en nødbestrålingssituation. Med en nødbestrå-
lingssituation (radiologisk, herunder nuklear) forstås en situation, hvor en-
keltpersoner i befolkningen, arbejdstagere og redningsmandskab er eller kan
være udsat for stråling over det normale i situationer, hvor farligt radioaktivt
materiale er i fare for at blive spredt eller allerede er blevet spredt i miljøet.
Det kan også være situationer hvor afskærmningen af en radioaktiv kilde er
i fare for at forringes eller allerede er forringet, eller hvor en forseglet radio-
aktiv kilde enten er eller er i fare for at være ude af kontrol.
Strålebeskyttelseslovens § 10, nr. 7-10, bliver herfter nr. 9-12.
Til nr. 4
Strålebeskyttelseslovens § 3 definerer, hvordan en række begreber, som an-
vendes i lovens bestemmelser, skal forstås. Begrebet
”ukontrolleret
stråle-
kilde” er ikke defineret i strålebeskyttelsesloven.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 3, nr. 13,
i strålebeskyttelsesloven med
en ny definition, hvorefter en ukontrolleret strålekilde vil være defineret som
”en
radioaktiv kilde, som hverken er undtaget eller er underlagt myndig-
hedskontrol”.
25
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Baggrunden herfor er, at der med dette lovforslag indsættes ny § 17 a i strå-
lebeskyttelsesloven, der indeholder bestemmelser om at etablere myndig-
hedskontrol med ukontrollerede strålekilder, som måtte hidrøre fra tidligere
brug.
Forslaget vil medføre en specifik afgrænsning af begrebet ukontrollerede
strålekilder i forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen forpligtes til i nødven-
digt omfang at sørge for at tilrettelægge indsatser for at etablere myndig-
hedskontrol med ukontrollerede strålekilder.
Ukontrollerede strålekilder vil ofte være proceskontroludstyr, fyldehøjde-
målere eller densitets- og fugtighedsmålere, der indeholder moderate mæng-
der radioaktivt materiale forseglet i metalbeholdere, som anvendes medi-
cinsk og industrielt, herunder i forbindelse med byggeaktiviteter. Disse strå-
lekilder kan blive efterladt, mistet, stjålet eller utilsigtet bortskaffet i miljøet
eller på affaldsanlæg, der ikke modtager radioaktivt affald eller genanvendt
som skrotmetal.
Den foreslåede definition er i overensstemmelse med strålebeskyttelsesdi-
rektivets artikel 4, nr. 60.
Strålebeskyttelseslovens § 10, nr. 11, bliver herefter nr. 14.
Til nr. 5
Virksomheder, der som led i deres drift udleder radioaktive stoffer til atmo-
sfæren eller spildevand, skal i dag foretage en fremadrettet vurdering af de
doser, som enkeltpersoner i befolkningen potentielt udsættes for, inden
Sundhedsstyrelsen tillader driften, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669
af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Efter stk. 2 stil-
les virksomhederne endvidere krav om at dokumentere disse udledninger.
En virksomhed skal efter § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 670 af 1. juli 2019
føre en fortegnelse over de seneste 5 års udledning, opbevaring og overdra-
gelse af radioaktivt affald, der indeholder følgende oplysninger: 1) opbeva-
ring af radionuklider med halveringstid længere end 24 timer: radionuklid,
kemisk og fysisk form, dato, estimeret aktivitet og, hvor relevant, aktivitets-
koncentration ved hensættelse som radioaktivt affald samt opbevaringssted
og relevant kontaktperson, 2) udledning og overdragelse: dato, estimeret ak-
tivitet og, hvor relevant, aktivitetskoncentration ved udledning henholdsvis
overdragelse, eventuel udledningsmetode samt ved overdragelse navn på
den virksomhed, hvortil overdragelsen er sket. For udledning fra patienter
og dyr i forbindelse med indgift af radionuklider kan dokumentationen efter
26
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
stk. 2 baseres på modelberegninger, der inkluderer et statistisk skøn over
udledninger baseret på antal patienter henholdsvis dyr.
Det foreslås, at der indsættes
ny § 13 a
i strålebeskyttelsesloven om, at Sund-
hedsstyrelsen fastsætter regler om bestemmelse og vurdering af stråledoser
til enkeltpersoner i befolkningen som følge af virksomheders brug af stråle-
kilder og stråleudsættelse.
Med lovforslaget bemyndiges Sundhedsstyrelsen til at fastsætte nærmere
regler om vurdering af de strålingsdoser, som enkeltpersoner i befolkningen
potentielt udsættes for, som følge af virksomheders faktiske drift og de do-
kumenterede radioaktive udledninger i forbindelse hermed.
Forslaget vil medføre, at Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte reg-
ler om en regelmæssig
typisk årlig
vurdering af de doser, som enkelt-
personer i befolkningen udsættes for som følge af virksomhedens faktiske
drift og de radioaktive udslip, der følger af en given type af brug. Disse vur-
deringer kan foretages enten i form af en screeningsvurdering for en given
type af brug med lavere risiko eller på baggrund af realistiske vurderinger
for en type af brug med højere risiko. Forslaget medfører ikke væsentlige
ændringer i den nuværende praksis.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Sundhedsstyrelsen skal fastsætte
regler om, at der udpeges de typer af brug af radioaktive stoffer og ionise-
rende stråling, for hvilke stråledoser til enkeltpersoner i befolkningen spe-
cifikt vil skulle vurderes af virksomheden, og for hvilke en overordnet scree-
ning vil være tilstrækkelig. Sundhedsstyrelsen vil herudover skulle fastsætte
regler om, hvordan og hvor ofte virksomhedens vurdering af de doser, som
enkeltpersoner i befolkningen udsættes for som følge af virksomhedens fak-
tiske drift, skal foregå.
Til nr. 6
Strålekilder og anlæg skal være registreret i Sundhedsstyrelsens register for
strålekilder og anlæg i medfør af § 51, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1.
juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Registreringspligten
for strålekilder og anlæg påhviler den, der bruger strålekilden og tilhørende
anlæg, jf. stk. 2, jf. dog stk. 3, hvorefter den, der er ansvarlig for et anlæg
uden selv at bruge strålekilder i anlægget, er selvstændig registreringspligtig
for anlægget. Uanset stk. 2 skal en strålekilde eller anlæg kun registreres én
gang, jf. stk. 4.
27
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Er brug af en registreringspligtig strålekilde underlagt krav om tilladelse,
må brug af strålekilden og, hvor relevant, benyttelse af anlægget til brug af
sådanne strålekilder, først påbegyndes, efter Sundhedsstyrelsen har bekræf-
tet registrering af strålekilden og, hvor relevant, anlægget, jf. stk. 5, 1. pkt.
Er brug af en registreringspligtig strålekilde underlagt krav om underret-
ning, kan brug af strålekilden og, hvor relevant, benyttelse af anlægget til
brug af sådanne strålekilder, påbegyndes, efter at Sundhedsstyrelsen har be-
kræftet at have modtaget ansøgningen om registrering af strålekilden og,
hvor relevant, anlægget, jf. stk. 5, 2. pkt.
Enhver ændring, der vedrører oplysninger, der indgår i Sundhedsstyrelsens
register for strålekilder og anlæg, herunder ændringer af registrerede stråle-
kilder og anlæg, skal indberettes til Sundhedsstyrelsen, jf. stk. 6. . Registre-
ringer og indberetninger skal ske efter de procedurer og omfatte de oplys-
ninger, som anvises af Sundhedsstyrelsen, jf. stk. 8.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 15 a
i strålebeskyttelsesloven, og det
foreslås i
stk. 1,
at Sundhedsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om registre-
ring af virksomheder, der er underlagt krav om tilladelse til og underretning
om brug af strålekilder eller stråleudsættelse, samt disses strålekilder og an-
læg.
Forslaget vil medføre, at Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om registrering
af virksomheder, strålekilder og anlæg og således konsoliderer en af de
grundlæggende forudsætninger for etablering og håndhævelse af myndig-
hedskontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre gældende praksis på området for
registrering af virksomheder. Med lovændringen sikres en eksplicit hjem-
mel hertil med henblik på korekt implementering af strålebeskyttelsesdirek-
tivet.
Hjemmelsbestemmelsen skal anvendes i bekendtgørelse om ioniserende
stråling og strålebeskyttelse til at opliste, hvilke oplysninger der skal indbe-
rettes i Sundhedsstyrelsens register for strålekilder og anlæg.
Det foreslås endvidere at indsætte
§ 15 a, stk. 2,
om, at Sundhedsstyrelsen
vil skulle føre et register over strålekilder og anlæg.
Den foreslåede ændring har hidtil indirekte fremgået af § 51 i bekendtgø-
relse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse,
hvorefter strålekilder og anlæg skal være registreret i Sundhedsstyrelsens
28
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
register for strålekilder og anlæg. Der er derfor med det foreslåede ikke til-
tænkt en ændring af gældende ret, men lovfæste Sundhedsstyrelsens eksi-
sterende praksisi overnesstemmelse med strålebeskyttelsesdirektivet.
Til nr. 7
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 17 a
i strålebeskyttelsesloven, og det
foreslås i
stk. 1,
at Sundhedsstyrelsen skal tilrettelægge indsatser, der har
som formål at etablere myndighedskontrol med ukontrollerede strålekilder,
som måtte hidrøre fra tidligere brug.
Bestemmelsen vil medføre, at Sundhedsstyrelsen som hidtil vurdere beho-
vet for at organisere systematiske indsatser til at inddrage ukontrollerede
strålekilder. Under tilsyn på anlæg, hvor der er større sandsynlighed for at
finde radioaktive strålekilder, der ikke længere anvendes, kan mere grun-
dige undersøgelser gennemføres. Det gælder eksempelvis hospitaler, uni-
versiteter, forskningscentre, militære anlæg mv.
Inddragelse af ukontrollerede strålekilder vil referere til eksisterende pro-
cesser med at identificere, lokalisere og håndtere strålekilder, som ikke er
registret i Sundhedsstyrelsens register, og for hvilke der ikke er specificeret
en ansvarlig virksomhed. Sundhedsstyrelsen skal fastslå, hvilke stålekilder
der er ukontrollerede og finde den præcise placering af de ukontrollerede
strålekilder samt tage de nødvendige skridt for at sikre, at strålekilderne ikke
udgør en umiddelbar fare. Strålekilderne skal flyttes til en sikker placering
og håndteres på en måde, der enten deaktiverer dem, eller gør dem sikre for
genanvendelse.
Til nr. 8
Det foreslås, at der indsættes et nyt
kapitel 8 a,
som indeholder nye
§§ 23 a
og
23 b.
Det foreslås i
§ 23 a, stk. 1,
at Sundhedsstyrelsen med bidrag fra de myn-
digheder, der har ansvar for opretholdelse og videreførelse af samfundets
funktioner i nødbestrålingssituationer, skal udarbejde en radiologisk bered-
skabsplan.
En radiologisk beredskabsplan skal bestå af fire hovedelementer, som etab-
lerer en samlet national ramme om koordinering, forberedelse og udform-
ning af konkrete planer for at håndtere radiologiske nødsituationer.
For det første skal potentielle nødbestrålingssituationer (radiologiske ulyk-
ker, uheld og hændelser) identificeres og vurderes. Det forventes, at dette
29
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
arbejde vil resultere i inddeling i 8-9 grundlæggende scenarier samt en kort-
lægning af eventuelle kort- og langsigtede følgevirkninger.
For det andet skal der udarbejdes strategier for håndtering af de identifice-
rede nødbestrålingssituationer. Dette arbejde vil bl.a. indebære referenceni-
veauer for, hvornår de forskellige scenarier nødvendiggør specifikke mod-
forholdsregler for borgere og samfund. Referenceniveauerne vil afhænge af
scenariet og kan variere over tid, ligesom de vil være forskellige for befolk-
ningen, indsatspersonale og arbejdstagere i kritiske samfundsfunktioner.
Strategier for særligt forurenede evakuerede områder kan omfatte koncep-
ter for f.eks. evakuering og kriterier for tilbageflytning af evakuerede be-
folkningsgrupper m.v. Strategierne kræver samarbejde og koordination på
tværs af myndigheder og skal løbende vedligeholdes.
For det tredje skal der udarbejdes kommunikationsstrategier og informati-
onsmateriale om scenarierne til oplysning af befolkningen.
For det fjerde vil beredskabsplanen skulle vedligeholdes, så den løbende er
opdateret. Derfor foreslås det med
§ 23 a, stk. 2,
at den radiologiske bered-
skabsplan, jf. stk. 1, skal vurderes i det omfang, udviklingen gør det nød-
vendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år.
Det foreslås i
§ 23 a, stk. 3,
at Sundhedsstyrelsen skal fastlægge reference-
niveauer og dosisbindinger for enkeltpersoner i befolkningen i nødbestrå-
lingssituationer. Fastsættelse af referenceniveauer vil lægge sig op ad strå-
lebeskyttelsesdirektivets bilag I.
Det foreslås i
§ 23 a, stk. 4,
at Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at kunne
fastsætte regler om forhold efter stk. 3. Sundhedsstyrelsen vil således kunne
fastsætte regler om referenceniveauer og dosisbindinger for enkeltpersoner
i befolkningen i nødbestrålingssituationer.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 23 b, stk. 1,
hvorefter Sundhedsstyrel-
sen med bidrag fra relevante myndigheder skal vurdere eksisterende bestrå-
lingssituationer. Det foreslås herudover, at der indsættes en ny
§ 23 b, stk.
2,
hvor Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante myndigheder skal
udarbejde strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer.
Forslaget vil betyde, at eksisterende bestrålingssituationer vil blive vurderet
ud fra strålebeskyttelsesmæssige hensyn med henblik på, hvor det er rele-
30
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
vant, at udarbejde strategier f. eks. i form af samarbejdsaftaler mellem rele-
vante myndigheder eller handleplaner for at mindske stråleudsættelsen af
enkeltpersoner i befolkningen.
Strategierne vil kunne indeholde de overordnede målsætninger, kort- og
langsigtede mål, referenceniveauer samt overvejelser om omfanget af nød-
vendige beskyttelsesforanstaltninger ud fra den konkrete eksisterende be-
strålingssituation. Strategierne vil blive udarbejdet med udgangspunkt i de
typer af eksisterende bestrålingssituationer, der fremgår af strålebeskyttel-
sesdirektivets bilag XVII Sundhedsstyrelsen vil række ud til andre lande for
inspiration og sparring.
Det foreslås i
§ 23 b, stk. 3,
at Sundhedsstyrelsen skal fastlægge reference-
niveauer og dosisbindinger for enkeltpersoner i befolkningen i eksisterende
bestrålingssituationer.
Forslaget vil betyde, at Sundhedsstyrelsen skal fastlægge konkrete niveauer
for den effektive dosis, ækvivalente dosis eller den aktivitetskoncentration,
over hvilket det med en eksisterende bestrålingssituation anses for uhen-
sigtsmæssigt at tillade, at der sker en bestråling, selv om det ikke er en
grænse, der ikke må overskrides. Dette vil gælde for enkeltpersoner i be-
folkningen.
Referenceniveauer i forbindelse med befolkningsmæssig bestråling vil
skulle fastlægges i overensstemmelse med strålebeskyttelsesdirektivets før-
nævnte bilag I.
Det foreslås i
§ 23 b, stk. 4,
at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om
forhold efter den foreslåede stk. 2.
Forslaget vil betyde, at Sundhedsstyrelsen i bekendtgørelse om ioniserende
stråling og strålebeskyttelse skal fastlægge referenceniveauer og dosisbin-
dinger for enkeltpersoner i befolkningen, herunder implementere strålebe-
skyttelsesdirektivets bilag I.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2025.
Til § 3
31
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
UDKAST
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-
ordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser vil kunne sættes i kraft på
forskellige tidspunkter for Færøerne.
Det bemærkes, at Grønland har overtaget lovgivningskompetencen på strå-
lebeskyttelsesområdet og loven kan derfor ikke sættes i kraft for Grønland.
32
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2914269_0033.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende
stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelseslo-
ven), som ændret ved § 5 i lov nr. 1185 af 8. juni
2021, foretages følgende ændringer:
1.
§ 3, nr. 2,
affattes således:
»2) Brug:
a) For radioaktive stoffer: anvendelse, be-
siddelse, eftersyn, eksport, forarbejdning,
fremstilling, genanvendelse, genvinding,
håndtering, import, indgreb, kontrol, op-
bevaring, overdragelse, transport og ud-
ledning.
b) For strålingsgeneratorer: anvendelse, ef-
tersyn, fremstilling, indgreb, installation
og kontrol.
3.
I denne lov forstås ved:
1) ---
2) Brug:
a) Fremstilling, forarbejdning, besiddelse, im-
port, eksport, overdragelse, håndtering, anven-
delse, kontrol, eftersyn, opbevaring, bortskaf-
felse, genvinding, genanvendelse, udledning og
transport af radioaktive stoffer.
b) Fremstilling af strålingsgeneratorer, hvor der i
den pågældende proces skabes ioniserende strå-
ling, og ændring af strålingsgeneratorer, som kan
have indvirkning på strålebeskyttelsesmæssige
forhold, og installation, anvendelse, kontrol og
eftersyn af strålingsgeneratorer.
3)
11) ---
2.
I
§ 3
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Eksisterende bestrålingssituation: En be-
strålingssituation, der allerede eksisterer, når
der skal tages beslutning om kontrollen af den,
og som ikke kræver eller ikke længere kræver
hasteforanstaltninger.«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
3.
I
§ 3
indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 7, som
nyt nummer:
»8) Nødbestrålingssituation: En situation med
bestråling, der skyldes en nødsituation.«
Nr. 7-10 bliver herefter nr. 9-12.
4.
I
§ 3
indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 12,
som
nyt nummer:
33
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2914269_0034.png
UDKAST
»13) Ukontrolleret strålekilde: En radioaktiv
strålekilde, som hverken er underlagt eller
undtaget fra myndighedskontrol.«
Nr. 11 bliver herefter nr. 14.
5.
Efter § 13 indsættes før kapitel 6:
Ȥ
13 a.
Sundhedsstyrelsen fastsætter regler
om bestemmelse og vurdering af stråledoser til
enkeltpersoner i befolkningen som følge af virk-
somheders brug af strålekilder og stråleudsæt-
telse.«
6.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15 a.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte reg-
ler om registrering af virksomheder, der er under-
lagt krav om tilladelse til og underretning om
brug af strålekilder eller stråleudsættelse, samt
disses strålekilder og anlæg.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen fører et register over
strålekilder og anlæg.«
7.
Efter § 17 indsættes:
Ȥ 17 a.
Sundhedsstyrelsen skal tilrettelægge
indsatser, der har som formål at etablere myndig-
hedskontrol med ukontrollerede strålekilder, som
hidrører fra tidligere brug.«
8.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Nødbestrålingssituationer og eksisterende be-
strålingssituationer
§ 23 a.
Sundhedsstyrelsen skal med bidrag fra de
myndigheder, der har ansvar for opretholdelse og
videreførelse af samfundets funktioner i nødsitu-
ationer, udarbejde en radiologisk beredskabsplan.
Stk. 2.
Den radiologiske beredskabsplan, jf. stk. 1,
skal vurderes i det omfang, udviklingen gør det
nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen skal fastlægge referen-
ceniveauer og dosisbindinger for enkeltpersoner i
befolkningen i nødbestrålingssituationer.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om
forhold efter stk. 3.
34
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Udkast til Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2914269_0035.png
UDKAST
§ 23 b.
Sundhedsstyrelsen skal med bidrag fra
relevante myndigheder vurdere eksisterende be-
strålingssituationer.
Stk. 2
Sundhedsstyrelsen skal i samarbejde med
relevante myndigheder udarbejde strategier for
håndtering af eksisterende bestrålingssituationer.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen skal fastlægge referen-
ceniveauer og dosisbindinger for enkeltpersoner i
befolkningen i eksisterende bestrålingssituatio-
ner.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om
forhold efter stk. 3.«
35