Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 35
Offentligt
2926910_0001.png
Ungdom uden
opioider
OKTOBER 2024
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0002.png
Ungdom uden opioider
3
Indhold
Hårdere straf for ulovlig besiddelse og salg af opioider
1. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse og salg af opioider
..............................................................................................................................................................
9
2. Undersøgelse af muligheden for at anvende straffelovens § 237 om manddrab ved maskeret salg af
særligt farlige stoffer
...........................................................................................................................................................................................................................................................................................................
9
3. Skærpede straffe for salg af euforiserende stoffer via sociale medier eller fra butikker, herunder kiosker mv.
............
9
Konfiskation af køretøjer, der bruges til salg af euforiserende stoffer
4. Konfiskation af gerningspersonens køretøjer
.......................................................................................................................................................................................................................
11
5. Konfiskation af leasede eller lånte køretøjer
..........................................................................................................................................................................................................................
11
Strammere greb om butikker, der sælger euforiserende stoffer
6. Styrkede muligheder for rettighedsfrakendelse ved salg af euforiserende stoffer fra en butik
.............................................................
13
7. Opholdsforbud til personer omfattet af rettighedsfrakendelse for salg af euforiserende stoffer fra en butik
...............
13
Hjælp til et liv uden ulovlige opioider
8. Forebyggelseskampagne
........................................................................................................................................................................................................................................................................................
15
9. Styrket information på netstof.dk
...........................................................................................................................................................................................................................................................
15
10. Støtte til kommunale indsatser, der styrker den sociale og sundhedsfaglige stofmisbrugsbehandling
målrettet børn og unge
.....................................................................................................................................................................................................................................................................................................
17
11. Styrket substitutions- og abstinensbehandling (nationalt kompetencecenter)
...........................................................................................................
17
12. Substitutionsbehandling med mere fokus på børn og unges særlige behov
......................................................................................................................
17
13. Kommunerne skal gribe børn og unge, der søger hjælp
.....................................................................................................................................................................................
17
14. Udlevering af naloxon receptfrit
............................................................................................................................................................................................................................................................
17
15. Antidote Danmarks kurser i og udlevering af naloxon til overdosisbehandling
...........................................................................................................
17
16. Hjemmel til, at apoteker kan afvise udlevering af opioider i særlige tilfælde
.................................................................................................................
18
17. Information til og dialog med civilsamfundsorganisationer om opmærksomhed på problematisk forbrug af
rusmidler blandt børn og unge
..............................................................................................................................................................................................................................................................................
18
Styrket toldkontrol målrettet ulovlige varer såsom opioider
18. Investering i en ny containerscanner
..............................................................................................................................................................................................................................................
21
19. Udvidelse af hundetjenesten
.......................................................................................................................................................................................................................................................................
21
20. Flere specialiserede toldere til håndtering af kontroludstyr
.....................................................................................................................................................................
21
21. Flere toldere med fokus på samfundsbeskyttelse
......................................................................................................................................................................................................
21
Bedre overblik over børn og unges misbrug af opioider
22. Løbende afrapportering om omfanget af børn og unges misbrug
....................................................................................................................................................
23
23. Overvågning af opioider i spildevand
.............................................................................................................................................................................................................................................
23
24. Dansk deltagelse i European Web Survey on Drugs
...............................................................................................................................................................................................
23
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0003.png
4
Ungdom uden opioider
Ungdom uden opioider
5
Forord
I de senere år er et bekymrende misbrugsproblem
begyndt at tage form blandt danske børn og unge.
Vi har set eksempler på helt almindelige børn og
unge fra trygge hjem, som på kort tid udvikler et
problematisk misbrug, der fører til ødelæggende
abstinenser og smadrede liv.
Synderen er opioider – en gruppe
af euforiserende stoffer, der virker
smertestillende og sløvende, og som er meget
afhængighedsskabende. Bl.a. er opioiderne
fentanyl, oxycodon og tramadol af de
retsmedicinske institutter i Danmark vurderet
til at være farligere end kokain og amfetamin.
Opioider indgår i en række medicinpræparater,
der er receptpligtige, og som bl.a. bruges til
behandling af alvorlige smertetilstande. Men
desværre bliver opioider også solgt på ulovlig
vis som rusmiddel med stor risiko for misbrug,
afhængighed og dødelig forgiftning.
Vi kender til problemet fra USA, hvor misbruget
af opioider har spredt sig voldsomt de senere år.
Alene i perioden fra 2021 til 2022 har opioider
resulteret i mere end 80.000 dødelige overdoser
i USA. Det er langt fra situationen herhjemme
– heldigvis. Men noget tyder desværre på, at
misbruget i Danmark også er i stigning.
Behandlingssteder oplever, at flere og flere unge
under 30 år henvender sig med et misbrug af
opioider. Samtidig viser tal fra Sundhedsstyrelsen,
at flere unge bliver indlagt med opioidforgiftning.
I 2018 blev 47 unge mellem 16 og 20 år indlagt
med opioidforgiftning. I 2023 var tallet steget til
141. Det svarer til en stigning på 200 procent. Det
er en alarmerende tendens, og vi er bekymrede
for, at vi endnu ikke har set det fulde billede.
Der er også noget, der tyder på, at opioider
er alt for nemme at få fat på. Handlen sker
ikke nødvendigvis hos den lokale pusher på
gadehjørnet, men bl.a. i kiosker og via sociale
medier, hvor unge har en stor del af deres sociale
liv. Den nemme tilgængelighed kan fejlagtigt få
børn og unge til at tro, at pillerne er ufarlige –
med fatale konsekvenser. I yderste konsekvens
kan vi risikere, at flere af vores unge dør af at
indtage opioider.
Derfor præsenterer regeringen med dette
udspil en række initiativer, der skal forhindre, at
udviklingen løber løbsk.
Med udspillet sætter vi ind fra flere sider. For det
første skal ulovlig besiddelse og salg af opioider
møde skrappere konsekvenser i form af skærpede
straffe. For det andet skal vi have gjort op med
den nemme tilgængelighed; ulovlige opioider
skal ud af butikker, og toldkontrollen målrettet
illegale varer skal styrkes. For det tredje sætter
vi ind med mere forebyggelse, bedre behandling
og tættere overvågning. Kommunerne spiller en
central rolle i denne indsats, og de skal være klar
til at gribe de unge, der søger hjælp.
Med dette udspil tager regeringen et vigtigt
skridt i retning af at bekæmpe et dybt alvorligt
og bekymrende problem. Et skridt i retning af en
ungdom uden opioider.
København, oktober 2024
Justitsminister Peter Hummelgaard, indenrigs-
og sundhedsminister Sophie Løhde og
skatteminister Rasmus Stoklund
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0004.png
6
Ungdom uden opioider
Udpluk af opioidsager
2023-2024
Aarhus, Skanderborg og Hedensted:
Fem
personer anholdt i koordineret aktion mod
kriminelt narkonetværk
En koordineret aktion i juni 2024 resulterede
i anholdelser af fem personer der under
grundlovsforhør blev sigtet for medvirken og
indførelse og salg af ikke under 466.000 stk.
tramadolpiller. Politiets efterforskning af sagen
har efterfølgende vist, at der var indført et større
antal piller. Flere af de anholdte har en relation til
det kriminelle bandemiljø i det vestlige Aarhus.
Ifølge politiets oplysninger er der tale om et
organiseret kriminelt netværk, som fra Spanien
har indført store mængder receptpligtig medicin
til Danmark.
Der er den 4. juli 2024 afsagt dom for en af de
anholdte, hvor vedkommende efter tilståelse
blev idømt 8 års fængsel for i forening med
andre bl.a. at have indført ikke under 2,7 mio.
tramadolpiller samt at have købt skydevåben med
tilhørende ammunition, der blev transporteret på
offentligt tilgængeligt sted. Der er den 13. august
2024 afsagt dom for en anden af de anholdte,
hvor vedkommende efter tilståelse blev idømt
2 år og 9 måneders fængsel for i forening med
andre at have opbevaret ikke under ca. 660.000
tramadolpiller. For de øvrige anholdte er to af
dem fortsat varetægtsfængslet, mens den sidste
er løsladt.
Brabrand:
Tre års fængsel for hæleri og
besiddelse af stor mængde tramadolpiller
Retten i Aarhus idømte en 30-årig tre års fængsel
for import af en stor mængde receptpligtig
medicin, som vedkommende var i besiddelse af
med henblik på videreoverdragelse. Dommen
omhandlede besiddelse af omkring 240.000
ulovlige tramadolpiller.
(Østjyllands Politi den 26. oktober 2023)
Sønderborg:
3 år og 6 måneders fængsel
og udvisning for indsmugling af mere end
700.000 piller
En bosnisk statsborger blev i februar 2024
stoppet i bil ved den dansk-tyske grænse. Ved
kontrol af bilen blev der fundet piller, og ved den
efterfølgende ransagning blev der fundet store
mængder piller i papkasser. Det drejede sig om
indsmugling af mere end 700.000 piller, heraf
ca. 250.000 stk. tramadol og ca. 300.000 stk.
Alprazolam.
Manden blev ved Retten i Sønderborg idømt 3
år og 6 måneders fængsel i august 2024, ligesom
han blev udvist af Danmark for bestandig.
Vestre Landsret har den 2. oktober 2024
stadfæstet dommen.
Trekantområdet:
Titusindvis af piller fundet
hos postvirksomhed
To pakker med i alt 13.680 tramadolpiller blev
fundet hos en post- og kurervirksomhed i
Trekantområdet i november 2023.
(Toldstyrelsen, november 2023)
Kolding:
Millioner af ulovlige piller
beslaglagt
Syd- og Sønderjyllands Politis
udlændingekontrolafdeling (UKA Vest)
gennemførte sammen med det tyske toldvæsen
to større politiaktioner på tværs af grænsen i juni
og juli 2023.
Ved en af aktionerne blev seks personer anholdt.
På et lager i Kolding havde en kurer afleveret
en større sending medikamenter til sagens
hovedmistænkte. Derudover blev yderligere otte
adresser i Tyskland og Danmark ransaget, og der
blev i alt beslaglagt over 1,3 millioner tabletter
omfattet af lægemiddelloven, et femcifret beløb i
euro og betydelige mængder dopingmidler.
Retten i Kolding har den 9. juli 2024 afsagt dom i
sagen, hvor i alt fem personer er blevet dømt for
indsmugling af doping, lægemidler og narkotika. I
byretten blev en person idømt 10 års fængsel for
bl.a. indsmugling af 20,5 tons doping, lægemidler
og narkotika samt besiddelse af bl.a. 6 mio.
dopingenheder og 300.000 tramadoltabletter,
mens de øvrige fire personer i sagen blev idømt
fængselsstraffe på mellem 4 måneder og 3 års
fængsel. En af personerne blev endvidere udvist
af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Én af
personerne har anket dommen, som forventes
behandlet i Vestre Landsret i 2025.
Padborg:
31-årig dømt i sag om indsmugling
af 20.000 tramadolpiller
En 31-årig mand ankom med tog fra Tyskland
til Padborg Banegård, hvor vedkommende blev
taget ud til toldkontrol. Ved kontrollen fandt man
20.000 tramadolpiller i vedkommendes kuffert.
Personen blev ved Retten i Sønderborg idømt
otte måneders fængsel og udvisning med et
indrejseforbud i seks år for indsmugling af de
mange tramadoltabletter.
(Syd- og Sønderjyllands Politi den 8. september 2023)
Husum:
Første dom for organiseret salg af
receptpligtige piller i kiosker
Et brødrepar blev ved Retten på Frederiksberg
dømt for omfattende organiseret salg og
besiddelse af 8.800 ulovlige piller. Dommen lød på
fire måneders ubetinget fængsel til hver. Pillerne
er igennem en længere periode systematisk solgt
videre fra en kiosk i Husum, som indtil sommeren
2023 var ejet af den ældste af brødrene.
Ifølge Københavns Politi er dommen for
organiseret salg af receptpligtige piller i kiosker
den første af sin slags. Anklagemyndigheden har
anket dommen, bl.a. med påstand om skærpelse
af straffen.
(Københavns Politis anklagere den 26. februar 2024)
Holstebro, Struer og Aulum:
23
ransagninger i tramadol-sag
23 personer blev identificeret som købere
af tramadolpiller via en salgstelefon. En
telefon, som politiet fandt i forbindelse
med beslaglæggelsen af mere end 18.000
tramadolpiller i august 2023.
Som noget nyt blev de formodede købere
tilbudt misbrugsrådgivning i forbindelse med
afhøringerne.
(Midt- og Vestjyllands Politi den 29. november 2023)
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0005.png
8
Indgreb mod opioider hos børn og u
Ungdom
det er
opioider
nge - før
uden
for sent
Ungdom uden opioider
9
Hårdere straf
for ulovlig
besiddelse og
salg af opioider
Danmarks retsmedicinske institutter har i
sommeren 2023 foretaget en vurdering af
farligheden af en række euforiserende stoffer,
herunder forskellige former for opioider.
Vurderingen viser overordnet, at farligheden af
de undersøgte opioider er meget høj. Det gælder
stofferne heroin, morfin, oxycodon, tramadol,
fentanyl og metadon. Farligheden af disse stoffer
er højere end eksempelvis kokain, MDMA
(ecstasy) og amfetamin. Samtidig er euforiserende
stoffer, herunder opioider, let tilgængelige på bl.a.
sociale medier, hvor unge har en stor del af deres
sociale liv.
Opioiders høje farlighed er ikke i tilstrækkelig
grad afspejlet i de nuværende strafniveauer
for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse af
euforiserende stoffer. F.eks. kan man i dag blive
straffet hårdere for at besidde MDMA (ecstasy)
end for at besidde den samme mængde opioider,
medmindre der er tale om heroin. Dette på trods
af, at opioider er farligere end MDMA (ecstasy).
SSP-Samrådet har derudover i foråret 2023
foretaget en kortlægning, der viser, at ulovlige
opioider bl.a. distribueres gennem kiosker og
sociale medier.
På den baggrund foreslår regeringen følgende
initiativer:
1. Skærpelse af straffen for ulovlig
besiddelse og salg af opioider
Det foreslås at skærpe straffen for ulovlig
besiddelse og videreoverdragelse af opioider, så
strafniveauet i højere grad afspejler opioidernes
farlighed.
2. Undersøgelse af muligheden for at
anvende straffelovens § 237 om manddrab
ved maskeret salg af særligt farlige stoffer
Det undersøges, hvordan det i dag straffes, hvis
en gerningsperson sælger euforiserende stoffer
til en person, der efterfølgende afgår ved døden
som følge af, at der var tale om andre og farligere
stoffer, end gerningspersonen oplyste over for
den pågældende, herunder om straffelovens §
237 om manddrab kan anvendes.
3. Skærpede straffe for salg af euforiserende
stoffer via sociale medier eller fra
butikker, herunder kiosker mv.
Det foreslås at skærpe straffen for personer,
der videreoverdrager euforiserende stoffer via
sociale medier eller fra butikker, herunder kiosker.
Der lægges op til, at sådanne overtrædelser, i
det omfang de tidligere ville være blevet straffet
med bøde, fremover som udgangspunkt straffes
med fængsel. Der lægges endvidere op til, at
straffen skal skærpes med 1/3 i forhold til den
hidtil udmålte straf, hvis forholdet også efter
hidtidig praksis ville være blevet straffet med
fængsel. Det betyder eksempelvis, at et forhold,
der tidligere ville være blevet straffet med 3
måneders fængsel, fremover straffes med 4
måneders fængsel.
Opioider kan anses for at være
den farligste gruppe af rusmidler,
idet de alle kan medføre
afhængighed, har et smalt
spænd mellem rusdosis og
dødelig dosis og er den hyppigste
årsag til dødelige forgiftninger
med lægemidler og rusmidler i
Danmark.
Kilde: ”Samlet vurdering af opioiders skadevirkninger og farlighed”, de retsmedicinske institutter i
Danmark, juni 2023
Hvor farlige
er opioider?
Samlet
farlighedsvurdering
Fentanyl
Heroin
Metadon
Oxycodon
Morfin
Tramadol
Metamfetamin
Amfetamin
Kokain
Ketamin
MDMA
+++
+++
+++
+++
+++
+++
++
++
++
++
++
Formodet rusdosis
for utilvænnede (rent stof)
0,2 mg
8 mg
3,5 mg
15 mg
20 mg
100 mg
10 mg
10 mg
15 mg
50 mg
75 mg
Opioider
Centralstimulerende stoffer
Kilde: ”Sundhedsfaglig vurdering af skadevirkninger og farlighed af euforiserende stof-
fer”, de retsmedicinske institutter i Danmark, juni 2023
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0006.png
10
Ungdom uden opioider
Ungdom uden opioider
11
Konfiskation af
køretøjer, der
bruges til salg
af euforiserende
stoffer
Handlen med euforiserende stoffer sker ikke
nødvendigvis kun på gadehjørner eller i nattelivet.
Den sker også på sociale medier. Bl.a. viser den
løbende mediedækning af udfordringerne med
børn og unges misbrug af opioider, at en del af
det ulovlige salg sker via sms, sociale medier samt
på krypterede applikationer og platforme, og at
stofferne ofte leveres hjem til køberne.
Derfor skal køretøjer, der understøtter den
ulovlige handel med euforiserende stoffer,
herunder opioider, til børn og unge, fjernes fra
gaden, så den nemme distribution og hermed
tilgængelighed af stofferne bekæmpes.
På den baggrund foreslår regeringen følgende
initiativer:
4. Konfiskation af gerningspersonens køretøjer
Der lægges op til at indføre en særskilt
hjemmel til, at der kan ske konfiskation af
gerningspersoners køretøjer, f.eks. biler,
knallerter og elcykler, der anvendes til
grov narkotikakriminalitet. Konfiskation vil
navnlig kunne ske ved gentagne tilfælde af
videreoverdragelse, ved videreoverdragelse af
store mængder eller ved videreoverdragelse til
børn og unge.
5. Konfiskation af leasede eller lånte køretøjer
Det skal også i helt særlige tilfælde være muligt
at konfiskere et køretøj, hvor gerningspersonen
ikke ejer køretøjet selv – eksempelvis fordi det er
leaset eller lånt.
Konfiskation af et køretøj, som gerningspersonen
ikke ejer, skal kunne ske, hvis ejeren af køretøjet
vidste eller burde vide, at køretøjet ville
blive anvendt til grov narkotikakriminalitet.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
gerningspersonen tidligere har anvendt køretøjet
til grov narkokriminalitet, og ejeren i den
forbindelse er underrettet om, at køretøjet blev
brugt til grov narkotikakriminalitet.
Hvad går
opioidkrisen i
USA ud på?
Opioidkrisen henviser til det omfattende overforbrug af opioider i USA.
Krisen begyndte i USA i slutningen af 1990’erne og har ført til en voldsom
stigning i opioidforbruget i de senere år.
Amerikanske myndigheder anslår, at opioider fra 1999 og frem til 2021 har
kostet i omegnen af 645.000 mennesker livet.
Alene i perioden fra 2021 til 2022 har opioider resulteret i mere end 80.000
dødelige overdoser i USA.
Opioidmisbrug og kriminalitet følges ad, viser en undersøgelse fra SCG Justice
Center fra 2018. Jo større opioidmisbruget er, desto større er sandsynligheden
for et møde med det kriminelle retssystem.
Kilde: Centers for Disease Control and Prevention og CSG Justice Center
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0007.png
12
Ungdom uden opioider
Ungdom uden opioider
13
Strammere greb
om butikker,
der sælger
euforiserende
stoffer
SSP-Samrådets kortlægning af misbruget af
opioider blandt børn og unge fra juni 2023
viser, at opioider bl.a. sælges ulovligt via sociale
medier og kiosker. I februar 2023 faldt der dom i
byretten for ulovligt salg af receptpligtige piller,
herunder opioider, fra en kiosk. To mænd blev af
Retten på Frederiksberg dømt for omfattende
organiseret salg og besiddelse af cirka 8.800
ulovlige piller. Pillerne var igennem en længere
periode systematisk blevet solgt videre fra en
kiosk i Husum.
Det er dybt problematisk. Den nemme adgang til
ulovlige opioider risikerer at give børn og unge et
indtryk af, at opioider er ufarlige at bruge.
Med den politiske aftale fra november 2023 om
en forebyggelsesplan målrettet børn og unges
brug af tobak, nikotin og alkohol blev det aftalt, at
Sikkerhedsstyrelsen, Skattestyrelsen og politiet
skal sætte ind med koordineret kontrol og tilsyn.
Selv om initiativet tager sigte på tobak, nikotin
og alkohol, vil myndighederne også gribe ind, hvis
de i forbindelse med kontrollen og tilsynet f.eks.
konstaterer salg af ulovlige euforiserende stoffer.
Der er imidlertid behov for at sætte hårdere ind
over for butikker, herunder kiosker, der sælger
ulovlige euforiserende stoffer som f.eks. opioider.
Regeringen ønsker derfor at skærpe straffen for
personer, som videreoverdrager euforiserende
stoffer fra butikker.
På den baggrund foreslår regeringen følgende
initiativer:
6. Styrkede muligheder for
rettighedsfrakendelse ved salg af
euforiserende stoffer fra en butik
Udover skærpede straffe for personer, som
videreoverdrager euforiserende stoffer fra
butikker, lægges der op til at udvide adgangen til
ved dom at frakende ejeren af en butik, herunder
kiosker, retten til at drive den pågældende
virksomhed, hvis de sælger euforiserende stoffer.
I tillæg hertil udvides muligheden for at frakende
ansatte i butikker, der sælger euforiserende
stoffer, retten til at arbejde inden for den
pågældende virksomhed.
Der lægges op til at indføre en særskilt ordning
for rettighedsfrakendelse, der udvider adgangen
til at rettighedsfrakende i forhold til det, der
gælder i dag.
En rettighedsfrakendelse vil skulle gælde for en
periode på 1-5 år eller indtil videre.
7. Opholdsforbud til personer omfattet
af rettighedsfrakendelse for salg af
euforiserende stoffer fra en butik
For at sikre en effektiv håndhævelse af en
rettighedsfrakendelse lægges der op til at
indføre en mulighed for at meddele den
rettighedsfrakendte et forbud mod at opholde
sig i eller i nærheden af lokalerne, som gav
grundlaget for rettighedsfrakendelsen, så længe
den pågældende butik fortsat drives i lokalerne.
Der vil dog gælde visse undtagelser, f.eks. hvor
den rettighedsfrakendte ejer lokalerne eller bor i
bygningen.
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0008.png
14
Indgreb mod opioider hos børn og unge - før det eropioider
Ungdom uden for sent
Ungdom uden opioider
15
Hjælp til et liv
uden ulovlige
opioider
I akutte situationer kan alle få information hos
Giftlinjen, hvis telefon er åben døgnet rundt
for direkte råd og hjælp i tilfælde af forgiftning,
herunder af rusmidler som f.eks. opioider.
Giftlinjen rådgiver også læger, sygeplejersker og
andet sundhedsfagligt personale om behandling
af forgiftninger.
De akutte situationer skal dog allerhelst undgås
gennem forebyggelse af misbrug. Hvis vi vil
bekæmpe misbrug af opioider blandt børn og
unge, skal de, deres forældre og andre voksne
omkring dem have klar besked om, at man bliver
afhængig af opioider, og at opioider kan have
alvorlige skadevirkninger og i værste fald slå ihjel.
Det er desuden vigtigt, at børn og unge med
et opioidmisbrug kommer i behandling. Ud
over afhængighed og risiko for overdosis er
psykisk mistrivsel, kriminalitet og konflikter
med forældre også en velkendt følgevirkning af
misbrug. Behandling er derfor nødvendig for at
bryde den onde cirkel og sikre, at børn og unge får
den nødvendige hjælp.
Herudover er det væsentligt, at
civilsamfundsorganisationer med tilbud til børn
og unge arbejder aktivt med rusmiddelpolitikker,
har viden om tegn på problematisk brug af
rusmidler og er bekendt med handlemuligheder.
Endeligt er det vigtigt, at modgiften naloxon
gøres lettere tilgængelig, så mulighederne for at
forebygge alvorlige skader og dødsfald som følge
af opioidoverdosis forbedres.
På den baggrund vil regeringen igangsætte
følgende initiativer:
8. Forebyggelseskampagne
Opioidmisbrug blandt børn og unge er et relativt
nyt fænomen. For at dæmme op for en stigning i
misbruget er det afgørende, at ingen er i tvivl om,
at man bliver afhængig af opioider, og at opioider
kan have alvorlige skadevirkninger og i værste
fald kan slå ihjel.
Regeringen vil derfor iværksætte
en forebyggelseskampagne.
Forebyggelseskampagnen vil bestå af flere
elementer, så den imødekommer de forskellige
informationsbehov, som de enkelte målgrupper
har.
Børn og unge har en stor del af deres liv på sociale
medier, og man ved bl.a. fra en kortlægning af
SSP-Samrådet fra 2023, at opioider bl.a. sælges
på sociale medier. Salg af opioider på sociale
medier kan for et barn eller en ung virke uskyldig,
fordi der ikke informeres om, at det er ulovligt
at købe og farligt at indtage. Derfor skal et
væsentligt element i forebyggelseskampagnen
foregå på sociale medier, hvor man i en form, som
fanger børn og unges opmærksomhed, målrettet
når ud med forståelig information og advarsler.
Dette element i forebyggelseskampagnen, som
vil kunne tage afsæt i erfaringer fra andre lande,
herunder USA, skal særligt målrettes børn og
unge, som på sociale medier har en adfærd, der
kunne tyde på, at de enten er interesserede i
stoffer eller vil blive eksponeret for dem.
Et andet element i forebyggelseskampagnen
skal bestå af en ny holdningsmarkerende indsats
målrettet unge festivalgæster. Indsatsen vil bl.a.
kunne tage afsæt i erfaringerne fra kampagnen
”Music Against Drugs”, som gennem en lang
årrække har vist positive resultater.
Et tredje element i forebyggelseskampagnen
skal bestå af en informationsindsats målrettet
forældre og andre voksne omkring børnene
og de unge. Dette element skal informere
forældrene og de andre voksne om opioider og
deres skadevirkninger, men de skal også have
information om rusmiddelkulturen blandt børn
og unge samt om forældre og andre voksnes
egen betydning for børn og unges brug af
rusmidler, f.eks. vigtigheden af at involvere sig og
understøtte positive fællesskaber uden rusmidler
samt af at være gode rollemodeller.
9. Styrket information på netstof.dk
Det er vigtigt at nå ud med rådgivning til og om
dem, som måske er begyndt at eksperimentere
med opioider eller andre euforiserende stoffer,
men som endnu ikke er fanget i et egentligt
misbrug. Der skal derfor sikres finansiering
til opdatering og drift af hjemmesiden og
rådgivningsportalen netstof.dk, der er udviklet
og drevet af Center for Digital Pædagogik og
Rusmiddelcenter Slagelse, og som yder digital
rådgivning til unge, forældre og pårørende om
misbrug af stoffer. Med opdateringen vil den
information og rådgivning, som netstof.dk giver
adgang til, fremover bl.a. afspejle, at børn og
unges opioidmisbrug er mere udbredt i dag end
tidligere.
Antal sygehusophold som følge af stofrelateret
forgiftning med opioider fordelt på alder, 2018-2023
<16 år
16-20
21-25
2018
28
47
67
2019
26
33
80
2020
17
49
67
2021
26
86
85
2022
20
110
100
2023
12
141
86
Kilde: Landspatientregisteret pr. april 2024, Sundhedsdatastyrelsen.
Note: Opgørelser baseret på Landspatientregisteret (LPR) er under fortsat udvikling og validering grundet overgang til nyt
Landspatientregister (LPR3), hvilket betyder, at de løbende vil blive korrigeret og opdateret, også bagud i tid. Alder er opgjort som
alder på behandlingstidspunktet.
Note: I 2023 blev der registreret 2.613 sygehusophold som følge af forgiftninger med illegale stoffer. Ud af disse 2.613
sygehusophold skyldtes 1.344 sygehusophold forgiftninger med opioider. I tabellen er vist udviklingen af forgiftninger med opioider
blandt børn og unge under 25 år i forskellige aldersgrupper.
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0009.png
16
Ungdom uden opioider
Ungdom uden opioider
17
10. Støtte til kommunale indsatser, der
styrker den sociale og sundhedsfaglige
stofmisbrugsbehandling målrettet børn og unge
Der skal afsættes en økonomisk ramme til
kommunale indsatser, der styrker den sociale
og sundhedsfaglige stofmisbrugsbehandling.
Midlerne vil kunne bruges til at udvikle nye
eller styrke eksisterende konkrete tværfaglige
kommunale indsatser i den sociale og
sundhedsfaglige stofmisbrugsbehandling til
børn og unge med et problematisk forbrug
af rusmidler, herunder opioider. Rammen
vil blive udmøntet som direkte tilskud til et
antal kommuner baseret på nogle objektivt
fastsatte kriterier. Midlerne kan bl.a. anvendes
til at omsætte eksisterende viden på området,
herunder fra det nationale kompetencecenter
for substitutions- og abstinensbehandling, til
konkrete behandlingsindsatser.
11. Styrket substitutions- og
abstinensbehandling (nationalt
kompetencecenter)
For at styrke substitutionsbehandlingen,
herunder ikke mindst af børn og unge,
vil regeringen afsætte midler til driften
af et nationalt kompetencecenter for
substitutionsbehandling. Kompetencecentret
skal bl.a.:
Tilrettelægge og afholde kurser og anden
efteruddannelse for læger med ansvar for
substitutionsbehandling og andet relevant
personale.
Facilitere et fagligt netværk, hvor læger
med ansvar for substitutionsbehandling
løbende kan modtage konkret rådgivning,
vejledning og sparring samt blive
præsenteret for ny viden på området.
Indsamle viden om substitutionsbehandling
og formidle denne viden bredt til de
relevante misbrugsbehandlingssteder.
Løbende bidrage med bl.a. ny viden til
Sundhedsstyrelsens varetagelse af sine
myndighedsopgaver på området.
Varetage tilsvarende opgaver inden for
abstinensbehandling.
kommunen skal tilbyde behandling. Dette
gælder uanset alder, og ingen med behov for
behandling – navnlig ikke børn og unge – må
afvises. Men fordi børn og unges opioidmisbrug
er et relativt nyt fænomen, har der hidtil været
mere fokus på de voksne. Læger med ansvar for
substitutionsbehandling kan derfor være i tvivl
om, hvordan behandling af børn og unge bedst
gribes an. Derfor vil der nu med inddragelse af
eksperter blive udarbejdet et særskilt afsnit om
behandling af børn og unge i Sundhedsstyrelsens
vejledning om substitutionsbehandling. Med
en bedre vejledning vil børn og unge med
opioidmisbrug få en behandling, som i højere grad
end i dag tager hensyn til deres særlige behov.
13. Kommunerne skal gribe børn
og unge, der søger hjælp
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den
20. november 2023 indskærpet over for
kommunerne, at kommunerne er forpligtet til
at tilbyde substitutionsbehandling inden for
14 dage, og at forpligtelsen også gælder over
for børn og unge. Social- og Boligministeriet vil
ligeledes indskærpe over for kommunerne, at
kommunerne efter barnets lov er forpligtet til at
yde social støtte og behandling, herunder social
stofmisbrugsbehandling, til børn og unge, der har
et misbrug af opioider og øvrige rusmidler.
14. Udlevering af naloxon receptfrit
Brug af opioider er forbundet med en risiko for
en overdosis, der kan medføre alvorlige skader og
dødsfald. Overdosis med opioider kan behandles
med næsespray med naloxon, som kan forebygge
alvorlige skader og dødsfald.
Næsespray med naloxon har tidligere
været receptpligtig medicin, men givet den
vedvarende udfordring med ulovlige opioider
i omløb er der behov for nye tiltag, der kan øge
tilgængeligheden af naloxon. På den baggrund vil
Lægemiddelstyrelsen gøre udlevering af naloxon
receptfrit. Formålet er at forbedre mulighederne
for at forebygge alvorlige skader og dødsfald som
følge af opioidoverdosis.
15. Antidote Danmarks kurser i og udlevering
af naloxon til overdosisbehandling
I forbindelse med forhandlingerne om
udmøntningen af reserven til social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsforanstaltninger for 2025-
2028 vil regeringen søge aftalepartiernes
tilslutning til at videreføre og forhøje tilskuddet
til Antidote Danmarks arbejde med kurser i og
udlevering af naloxon til overdosisbehandling,
Hvad er sub-
stitutionsbe-
handling?
Substitutionsbehandling er en behandlingsform, hvor ulovligt erhvervet heroin eller andre
opioider erstattes med lægeordineret medicin som f.eks. buprenorphin eller metadon.
Disse erstatningsmediciner er mindre skadelige og kan hjælpe med at reducere
abstinenssymptomer og trangen til at bruge mere skadelige stoffer.
Substitutionsbehandling repræsenterer ikke nødvendigvis en ”kur” for afhængighed.
Den skal snarere forstås som en strategi for at håndtere afhængigheden mere sikkert og
hjælpe en person med at opnå en mere stabil livssituation. Substitutionsbehandling indgår i
sammenhæng med den sociale stofmisbrugsbehandling.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
12. Substitutionsbehandling med mere
fokus på børn og unges særlige behov
Substitutionsbehandling af børn og unge skal
tage mere hensyn til deres særlige behov.
For substitutionsbehandling gælder det, at
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0010.png
18
Ungdom uden opioider
Ungdom uden opioider
19
som kan forebygge alvorlige skader og dødsfald
på grund af overdosis af heroin og andre opioider.
I 2019 blev der indført en kommunal
naloxonordning, som omfatter dem, der er i
substitutionsbehandling. Samtidig blev der
afsat midler til Antidote Danmarks arbejde
med kurser i og udlevering af naloxon til
personer uden for den kommunale ordning.
Ved at trække på frivillige læger, sygeplejersker,
studerende og andre når Antidote Danmark
ud til f.eks. personer med misbrug, som de ikke
er i substitutionsbehandling for, pårørende,
politibetjente og gadeplansmedarbejdere. I 2023
uddannede Antidote Danmark 3.235 personer i
brug af naloxon.
På den baggrund og i lyset af det bekymrende
opioidproblem, som er begyndt at tage form
blandt børn og unge, foreslår regeringen en
videreførelse og forhøjelse af tilskuddet til
Antidote Danmark for at fastholde og udvide
dette arbejde.
16. Hjemmel til, at apoteker kan afvise
udlevering af opioider i særlige tilfælde
Det skal være muligt for apotekerne at kunne
afvise at udlevere opioider til en patient, hvis
apotekeren har mistanke om, at der er tale om
et misbrug eller om videresalg. Regeringen har
fastsat regler herom med virkning fra den 1. juli
2024.
17. Information til og dialog med
civilsamfundsorganisationer om
opmærksomhed på problematisk forbrug
af rusmidler blandt børn og unge
Det organiserede civilsamfund har kontakt med
en stor andel af børn og unge i deres fritidsliv.
Blandt de 13-15-årige er ca. 80 % aktive i en
forening, og blandt de 16-19-årige er ca. 55 %
aktive i minimum én forening.
Der vil blive udarbejdet informationsmateriale
målrettet civilsamfundsorganisationer med tilbud
til børn og unge. Informationsmaterialet skal
udbrede viden om tegn på problematisk forbrug
og afhængighed, beskrive handlemuligheder samt
komme med forslag til rusmiddelpolitikker og
hvordan organisationerne kan arbejde aktivt med
dette. Informationsmaterialet skal tage afsæt i
den generelle stofforebyggende indsats og være
et materiale, som kan bruges af flere typer af
civilsamfundsorganisationer.
Der vil endvidere blive nedsat et
dialogforum med deltagelse af centrale
civilsamfundsorganisationer på børne- og
ungeområdet. Dialogforummet har til formål at
drøfte civilsamfundets rolle i forhold til at opdage
børn og unges eventuelle problematiske forbrug
af rusmidler samt at kvalificere og potentielt
udbrede kendskabet til informationsmaterialet.
Social- og Boligstyrelsen samt Sundhedsstyrelsen
faciliterer møder i dialogforummet og udarbejder
informationsmaterialet i samarbejde med de
deltagende civilsamfundsorganisationer.
Hvad sker der,
når man tager
opioider?
Opioider bedøver centralnervesystemet. Alt afhængig af, hvilke opioider man indtager, vil
virkningen først og fremmest komme til udtryk i form af døsighed, muskelafspænding og
smertelindring.
Rusen efter indtag af opioider kan manifestere sig i form af afslappethed og en udpræget
følelse af velbehag, der kan minde om eufori.
Opioider virker dæmpende på åndedrætscentret. Jo større dosis, jo større dæmpende
effekt. Brugere kan dø af kvælning ved høj dosis, fordi åndedrættet stopper. Risikoen øges
yderligere, hvis man blander opioider med andre sløvende stoffer.
Kilde: Altomstoffer.dk
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0011.png
20
Ungdom uden opioider
Ungdom uden opioider
21
Styrket
toldkontrol
målrettet ulovlige
varer såsom
opioider
Toldere stopper mere narkotika på den danske
grænse end nogensinde før. Narkotika findes
bl.a. hos rejsende i lufthavne, i postpakker og i
containere på havne. EU’s grænser er generelt
under pres fra kriminelle, der forsøger at smugle
ulovlige varer, herunder opioider, ind i EU. Derfor
har toldmyndighederne i en række EU-lande
styrket deres kontrol ved grænserne. Danmark
skal gøre det samme.
Når Toldstyrelsen overvåger og kontrollerer
varer, der passerer Danmarks grænser, benyttes
forskelligt udstyr til effektivt at screene for
bl.a. opioider. Der lægges derfor op til at styrke
toldkontrollen målrettet ulovlige varer, såsom
opioider, med følgende initiativer:
18. Investering i en ny containerscanner
Regeringen vil anskaffe en ny containerscanner.
Scannerne er et hurtigt og effektivt værktøj til at
screene containere og køretøjer for ulovlige og
skjulte varer som opioider. Toldstyrelsen råder i
dag over tre containerscannere.
19. Udvidelse af hundetjenesten
Regeringen vil udvide Toldstyrelsens
hundetjeneste med fire nye hunde. Hunde
bidrager effektivt til at forhindre indførsel
af ulovlige varer som opioider. Hundene kan
opsnuse narkotika i bl.a. bagage i lufthavne,
forsendelser til postterminaler, containere på
havne og ved grænseovergange. De nye hunde
kan trænes specifikt til at opsnuse bl.a. opioider
og kan derfor målrettet bidrage til at forhindre, at
stofferne kommer ind over Danmarks grænser.
20. Flere specialiserede toldere til
håndtering af kontroludstyr
Regeringen vil ansætte 14 toldere, der
skal specialiseres til at betjene den nye
containerscanner og de fire nye hunde. Når
toldere skal håndtere narkotika, herunder
opioider, er der store krav til sikkerheden for
medarbejderne. Derfor vil regeringen afsætte
midler til at beskytte tolderne med f.eks.
gasmasker og punktsug. Dette er nødvendigt
udstyr, når pakker med potentielt skadeligt
indhold skal åbnes.
21. Flere toldere med fokus på
samfundsbeskyttelse
Regeringen vil ansætte yderligere fire toldere til
det samfundsbeskyttende område, der er med til
at forhindre, at ulovlige varer kommer ind over de
danske grænser. Tolderne vil både udføre kontrol
ved grænserne og varetage opgaver såsom
analyser, efterretninger, samarbejde med andre
myndigheder mv.
Hvor kommer
opioiderne
fra?
Langt den overvejende del af opioiderne på det illegale marked skønnes
at være indsmuglet til Danmark fra udlandet.
Indsmuglingen sker bl.a. fra lande som Spanien og Tjekkiet,
hvor regulering og kontrol er mindre restriktiv end i Danmark.
I forbindelse med toldkontrol ved de danske grænser bliver der jævnligt beslaglagt store
mængder af benzodiazepiner og opioider, der er tiltænkt det ulovlige marked i Danmark.
Kilde: National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0012.png
22
Ungdom uden opioider
Ungdom uden opioider
23
Bedre overblik
over børn og
unges misbrug af
opioider
Dødsfald på grund af formodet forgiftning af opioider 2018-2023
Antal registrerede dødsfald
For at kunne sætte ind med de rette værktøjer
i rette tid er der behov for, at myndighederne
løbende danner sig et samlet overblik over
omfanget af misbrug af opioider blandt børn og
unge.
På den baggrund vil regeringen iværksætte
følgende initiativer:
22. Løbende afrapportering om
omfanget af børn og unges misbrug
Sundhedsstyrelsen vil med bidrag fra relevante
myndigheder og på baggrund af den løbende
dataindsamling følge omfanget af børn og unges
misbrug af opioider.
På den baggrund vil Sundhedsstyrelsen med
bidrag fra relevante myndigheder løbende
afrapportere om situationen og udviklingen på
området.
23. Overvågning af opioider i spildevand
For at få et større kendskab til omfanget af
misbrug vil Sundhedsstyrelsen igangsætte en
spildevandsovervågning af de mest almindeligt
forekommende misbrugsstoffer i spildevand fra
de seks byer, som indgår i Narkotika på Gadeplan-
projektet (København, Aarhus, Odense, Aalborg,
Esbjerg og Næstved).
Overvågningen bygger på udtag af daglige
spildevandsprøver over en uge to gange om
året. Dertil kommer en enkelt månedlig måling,
som bygger på Statens Seruminstituts løbende
indsamling af prøvemateriale i forbindelse med
overvågningen af smitsomme sygdomme.
Sundhedsstyrelsen vil med initiativet få
information om den halvårlige variation i
stofniveauerne i spildevand fra de seks byer.
Med tiden vil det være muligt at se ændringer i
forbruget på en relativt let måde, og Danmark vil
kunne indgå som en del af den voksende indsats
for spildevandsovervågning af misbrugsstoffer i
EU. Endelig vil der være mulighed for at opbygge
en database med de analyserede prøver, som
vil kunne bruges til at følge forekomsten af de
pågældende stoffer.
24. Dansk deltagelse i European
Web Survey on Drugs
Danmark vil fremover deltage i EU’s
narkotikaagenturs online-undersøgelse
”European Web Survey on Drugs”, som
gennemføres i 2024 og derefter hvert andet
år. Undersøgelsen har som primært formål at
indsamle oplysninger om bl.a. forbrugsmønstre
blandt dem, der bruger ulovlige stoffer i
befolkningen, herunder forbrugsmønstre af
opioider blandt børn og unge. De deltagende
lande får adgang til data fra hele undersøgelsen,
så det dels vil være muligt for Sundhedsstyrelsen
at udarbejde en national afrapportering, dels
vil være muligt at sammenholde situationen
og udviklingen i Danmark med situationen og
udviklingen på europæisk plan.
140
135
130
125
120
115
110
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
135
129
135
126
117
116
Kilde: CPR-registeret og Rigspolitiets opgørelse af narkotikarelaterede dødsfald
Note: Narkotikarelaterede dødsfald er defineret ifølge EMCDDA Drug-Related Deaths (DRD) Standard Protocol, version 3.2, 2010
Note: Rigspolitiet modtager årligt en opgørelse over antal narkotikarelaterede dødsfald fra de retsmedicinske institutter. Som ovenstående graf illustre-
rer, indikerer udviklingen i antal dødsfald på grund af formodet forgiftning med opioider over de seneste fem år ikke en markant stigning.
Note: Det er væsentligt at fremhæve, at der observeres et udbredt blandingsbrug blandt dem, der dør. Mellem fire og fem stoffer påvises i gennemsnit i
samtlige forgiftningsdødsfald, og både stoffer i dødelig dosis og andre stoffer/alkohol påvises i blodet hos de afdøde.
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Orientering om regeringens udspil Ungdom uden opioider, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2926910_0013.png
24
Ungdom uden opioider
Ungdom uden opioider
OKTOBER 2024
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 72 26 84 00
E-mail: [email protected]
ISBN 978-87-94224-68-0 (trykt version)
ISBN 978-87-94224-69-7 (digital version)
2023/24:05
Publikationen kan hentes på www.regeringen.dk, www.jm.dk, www.ism.dk og
www.skm.dk
Fotokreditering
Forside: Fabian Bächli / Unsplash
Side 4: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Side 12: Martin Slottemo Lyngstad / Ritzau Scanpix
Side 16: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
Side 19: Roberto Rendon / Unsplash
Side 20: Per Rasmussen / Ritzau Scanpix
Side 22: Krišjanis Kazaks / Unsplash
Bagside: Fabian Bächli / Unsplash