Kære Hanne Schmidt
Vi er en gruppe danske læger som har bedt om foretræde for sundhedsudvalget, med forslag om at
Danmark bidrager til WHOs anmodning til Europas lande om evakuering og behandling af kritiske syge
patienter fra Gaza, særligt børn.
Sundhedssituationen i Gaza er kritisk. Fra at have et relativt velfugerende sundhedsvæsen er der nu kun få
fungerende hospitaler tilbage, og kritisk mangel på livsvigtig medicin, vand, elektricitet og ikke mindst
sundhedspersonale, som er dræbt eller flygtet.
Danmark har tidligere vist sin evne til at agere hurtigt i lignende situationer. Senest under den aktuelle krig i
Ukraine, hvor Danmark samarbejdede med Norge og EU om evakueringen af ukrainske patienter til
behandling i Danmark. Flere lande - herunder Norge - har nu også sagt ja til at modtage kritisk syge fra Gaza.
Som danske læger er vi overbeviste om at vore sundhedssystem også har kapacitet til at kunne modtage og
behandle disse patienter. Selvom vi véd, at vi ikke kan redde alle, kan dette tiltag betyde liv frem for død for
de enkelte. I denne ulykkelige situation kan vi ikke være bekendt at undlade at hjælpe, når vi har
muligheden.
Vi er glade for at få mulighed for at tale med sundhedsudvalget, og håber at at se dig til foretrædet den
29/10 kl. 14:30-14:45.
Her vil vi kort fremlægge vores forslag og svare på jeres spørgsmål.
Vi ser frem til at se jer på dagen.
Venlig hilsen
Suher Othman
Overlæge, klinisk lektor, PhD
Gynækologisk og Obstetrisk afdeling
Slagelse Sygehus