SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 226
Offentligt

Statsrevisorerne 2024-25

Beretning Nr. SB15 Statsrevisorernes beretning om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling (nr. 15/2024 )

Offentligt

April 2025

— 15/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Forvaltningen af tilskud

til tandlægebehandling

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

15/2024

Beretning om

forvaltningen af tilskud

til tandlægebehandling

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2025

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i august 2025.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-863-4

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om forvaltningen af tilskud til tand-

lægebehandling

Regionerne giver tilskud til en del af voksnes tandlægebehandling. Til-

skuddet til tandlæger udgjorde 1,6 mia. kr. i 2024. Tilskuddet er regule-

ret i sundhedsloven, tandlægebekendtgørelsen og en national klinisk ret-

ningslinje for voksentandplejen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter reglerne for tilskuddet til

tandlæger og skal sikre, at det samlede budget overholdes. Regionerne

udbetaler tilskuddet til tandlægerne og skal kontrollere, at tilskuddet ud-

betales i overensstemmelse med reglerne.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet og regionerne har forvaltet tilskuddet til tandlæger tilfreds-

stillende.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet har reduceret tilskud til tandlægebehandling i strid

med reglerne, og at de ikke har fulgt op på årsagerne til budgetover-

skridelserne. Samtidig er dele af den regionale efterkontrol med ud-

betaling af tilskud til tandlægebehandling mangelfuld og ikke risiko-

baseret.

Konsekvensen af den utilfredsstillende forvaltning af og kontrol med

tilskud til tandlægebehandling er, at patienternes egenbetaling kan

være steget utilsigtet, at tilskuddet ikke har fremmet tandlægebe-

handling til patienter med størst behov, og at der er risiko for, at

nogle tandlæger modtager mere i tilskud, end de er berettigede til.

7. april 2025

Serdal Benli

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Mai Mercado

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende undersøgelsesresultater:

•

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har siden 2018 reduceret tilskuddet

til behandlinger 10 gange som følge af budgetoverskridelser. En del af

reduktionen er sket for behandlinger, hvor tandlægerne frit kan be-

stemme prisen. Dette er i strid med reglerne.

•

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke undersøgt, hvad budget-

overskridelserne skyldes, eller om tandlægerne kategoriserer patien-

terne i overensstemmelse med retningslinjerne. Der er en grundlæg-

gende forskel mellem tandlægernes vurdering og Sundhedsstyrelsens

forventninger til danskernes tandsundhed. Dette kan være med til at

forklare de gentagne budgetoverskridelser.

•

Patienter med raske tænder går oftere til statusundersøgelser end pa-

tienter med tandsygdomme. Dette er i modstrid med intentionerne i

den kliniske retningslinje fra 2013, der skulle bidrage til en bedre re-

surseudnyttelse, idet besparelserne på tilskud til behandling af patien-

ter med raske tænder kunne bruges på patienter med tandsygdomme.

•

Regionernes efterkontrol af de udførte behandlinger kan styrkes.

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at regionerne

kan styrke efterkontrollen af de udførte behandlinger gennem analyser

af, hvilke udbetalinger der er mest risikofyldte og økonomisk væsentlige.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

.......................................................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

...............................................................

2.1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af voksentandplejen i

årene med særlov

..............................................................................................................................

2.2. Regionernes kontrol med udbetaling af tilskud til tandlæger

.....................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

..............................................................................................................................

Bilag 2. Oversigt over alle tandlægeydelser med tilskud eller fast pris i perioden

2018-2024

......................................................................................................................................

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven, og af § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 6 i

rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet.

I undersøgelsesperioden juni 2018 - juni 2024 har der været følgen-

de ministre:

Ellen Trane Nørby: november 2016 - juni 2019

Magnus Heunicke: juni 2019 - december 2022

Sophie Løhde: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfang

er afspejlet i beretningen.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Indledning

Indledning |

1. Indledning

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om forvaltningen af det tilskud, regionerne udbetaler til

tandlægerne til behandling af voksne. Vi har undersøgt, om Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet har sikret en tilfredsstillende forvaltning af rammerne for tilskuddet, og

om regionerne har ført en tilfredsstillende kontrol med tilskuddet.

2. Når voksne går til tandlæge, giver regionerne tilskud til en del af behandlingerne og

undersøgelserne. Tilskuddet er på mellem 36 kr. og 286 kr. pr. behandling og udgør

samlet set en udgift på ca. 1,6 mia. kr. om året. Regionerne udbetaler tilskuddet direk-

te til tandlægen, og patienten betaler resten til tandlægen. Regionerne har til opgave

at kontrollere, at tilskuddet er udbetalt i overensstemmelse med reglerne.

3. Tilskuddet til tandlægebehandlinger har tidligere været aftalt i en overenskomst

mellem regionerne og Tandlægeforeningen, men siden 2018

–

hvor overenskomst-

forhandlingerne brød sammen

–

har tilskuddet været reguleret ved en særlov, der i

praksis er indsat som bestemmelser i sundhedsloven. Parterne forventede i 2018, at

særloven skulle erstattes af en ny model for voksentandplejen inden for ét år. Dette

er ikke sket.

Med særloven fik Indenrigs- og Sundhedsministeriet en række muligheder og pligter,

som skal medvirke til, at området bliver reguleret og følges i perioden uden overens-

komst. Vi har undersøgt forvaltningen af området i årene efter indførelsen af særloven.

Med særloven er det Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der fastsætter reglerne for

tilskud til tandlæger. Ministeriet skal sikre, at det samlede budget overholdes. Det kan

ministeriet gøre ved at ændre størrelsen af tilskuddet til behandlinger samt ændre,

hvilke behandlinger der gives tilskud til, og hvad de enkelte behandlinger omfatter.

4. Nogle behandlinger har en fast pris for patienterne, dvs. at alle patienter i hele lan-

det betaler den samme pris for behandlingerne. Det gælder fx statusundersøgelser,

tandudtrækninger og tandrodsrensninger. Når Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved

budgetoverskridelser regulerer tilskuddet til disse behandlinger, er det kun tandlæger-

nes fortjeneste, der bliver påvirket, mens prisen for patienterne er fast. Tandlægerne

kan frit fastsætte prisen for andre behandlinger. Ministeriet må ikke reducere tilskud-

det til disse behandlinger, når budgettet overskrides.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Indledning

5. I 2013 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en klinisk retningslinje om intervaller mel-

lem undersøgelser. Den kliniske retningslinje skal vejlede tandlægerne i, hvordan de

inddeler patienterne i kategorier (rød, gul og grøn) efter deres tandsundhed. Inddelin-

gen har betydning for intervallet mellem fx statusundersøgelser, og hvor ofte der kan

gives tilskud til behandlinger og undersøgelser. Tandlægerne skal foretage inddelingen

for at modtage tilskud. Regionerne giver fx tilskud til én årlig tandrensning til raske pa-

tienter (grøn), mens der kan gives tilskud til flere tandrensninger om året til patienter

med tandsygdomme (gul og rød). Tandlægerne har derfor alt andet lige et økonomisk

incitament til at placere patienter i gul eller rød kategori frem for i grøn.

Det fremgår af den kliniske retningslinje fra 2013, at der i flere lande har været tradi-

tion for at indkalde alle patienter til regelmæssig undersøgelse hvert halve år eller år-

ligt. På grund af stadigt stigende tandsundhed, ulighed i tandsundhed og ønsket om

bedre resurseudnyttelse havde retningslinjen til formål at ændre den praksis.

Selv om danskernes tandsundhed var forbedret, førte det ikke til færre udgifter. Den

kliniske retningslinje skulle således understøtte, at patienterne ikke blev indkaldt med

faste intervaller, men efter behov. Retningslinjen skulle også bidrage til en bedre re-

surseudnyttelse, idet besparelserne på tilskud til behandling af patienter i grøn kate-

gori kunne bruges på patienter i gul og rød kategori.

Hvis tandlægerne

–

for en given tandsundhed

–

placerer for mange patienter i gul og

rød kategori, er der risiko for, at raske patienter overbehandles. Og fordi tilskudsram-

men er fast, vil en mindre andel af tilskuddet dermed gå til de patienter, som har størst

behov. Raske patienter vil derudover betale for unødvendige undersøgelser og be-

handlinger. Det skal understreges, at det ligger uden for rammerne af denne undersø-

gelse at tage stilling til, hvor mange patienter der bør være i de forskellige kategorier,

idet dette beror på en faglig vurdering.

Hvis budgettet overskrides, reduceres tilskuddet i den efterfølgende periode. Det be-

tyder, at tandlægernes fortjeneste reduceres, og/eller at der er risiko for, at patienter-

nes egenbetaling på ydelser med frie priser stiger.

Det er derfor afgørende, at patienterne kategoriseres korrekt og som følge heraf ind-

kaldes til undersøgelse med forskellig hyppighed afhængigt af den enkelte patients

tandsundhed.

Hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke følger op på tandlægernes kategorisering

af patienterne og den behandling, patienterne modtager, har ministeriet ikke grund-

lag for at ændre og målrette tilskuddet, så det fremmer, at patienter med størst behov

kommer mest til tandlæge.

6. Regionerne har ansvaret for at udbetale tilskuddet til tandlægerne og skal ifølge

sundhedsloven kontrollere, at tilskuddet udbetales i overensstemmelse med reglerne.

Regionerne kan både kontrollere før (førkontrol) og efter (efterkontrol), at regionen

udbetaler tilskud til tandlægerne. Førkontrollen skal sikre, at udbetalingen opfylder

tilskudsbetingelserne. Efterkontrollen skal efterprøve, om tandlægerne har leveret

behandlingen, og om behandlingen er udført korrekt. Hvis det ikke er tilfældet, kan

regionerne kræve pengene tilbagebetalt.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Indledning |

7. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet

og regionerne har forvaltet tilskuddet til tandlæger tilfredsstillende. Vi besvarer følgen-

de spørgsmål i beretningen:

Har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sikret en tilfredsstillende forvaltning af ram-

merne for tilskud til behandling i voksentandplejen i årene med særlov?

•

Har regionerne ført en tilfredsstillende kontrol med udbetalingen af tilskud til tand-

læger?

•

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i april 2024.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Indledning

| Indledning

Konklusion

Indenrigs- og Sundhedsministeriets og regionernes forvaltning af og kon-

trol med tilskud til tandlægebehandling er ikke tilfredsstillende. Ministeri-

et har reduceret tilskud i strid med reglerne og har ikke fulgt op på årsager-

ne til de årlige budgetoverskridelser. Konsekvensen er, at der er en risiko

for, at patienternes egenbetaling er steget utilsigtet, og at tilskuddet ikke

er anvendt efter hensigten, dvs. til at fremme, at patienter med størst be-

hov kommer mest til tandlæge. Nogle dele af regionernes kontrol er omfat-

tende og effektiv, mens andre dele bør forbedres. Konsekvensen af en util-

strækkelig kontrol er, at der er en risiko for, at nogle tandlæger modtager

mere i tilskud, end de er berettigede til.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af rammerne for tilskud til voksen-

tandplejen er ikke tilfredsstillende

Siden 2018 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet reduceret tilskuddet til behandlin-

ger ti gange som følge af budgetoverskridelser. Ministeriet har i alle årene bl.a. redu-

ceret tilskuddet til de behandlinger, hvor tandlægerne frit kan fastsætte prisen. Det

strider mod reglerne og indebærer en risiko for, at patienternes egenbetaling stiger.

Ministeriet har oplyst, at de blev opmærksomme på dette i forbindelse med Rigsrevi-

sionens undersøgelse og nu har ændret deres praksis.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke overblik over, hvad de løbende budgetover-

skridelser skyldes. Ministeriet har heller ikke undersøgt, om tandlægerne kategorise-

rer patienter i tråd med den kliniske retningslinje eller indkalder patienterne efter de-

res individuelle behov, selv om det har betydning for udgifterne til tilskud. Ministeriet

ved derfor ikke, om budgetoverskridelserne skyldes, at patienterne går oftere til tand-

læge, end det fagligt tilrådes, eller at flere danskere end forventet har behov for tand-

lægebehandling.

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriets

forventninger til tandsundheden og tandlægernes vurdering af patienternes tandsund-

hed i praksis. Undersøgelsen viser, at der er under én måneds forskel på, hvor hyppigt

patienter med raske tænder og patienter med tandsygdomme får statusundersøgel-

ser. Rigsrevisionen finder det påfaldende, at forskellen er så lille, og det strider som

udgangspunkt mod intentionen i den kliniske retningslinje.

Regionernes kontrol med udbetalingen af tilskud til tandlæger er ikke helt til-

fredsstillende

Regionernes automatiske førkontrol af tandlægernes regninger er omfattende og ef-

fektiv. Undersøgelsen viser dog, at regionerne ikke har kontrolleret, om betingelserne

for enkelte udvalgte behandlinger er opfyldt, selv om der er udbetalt tilskud til behand-

lingerne for ca. 50 mio. kr. i perioden januar 2022 - juni 2024. Det svarer til 1,3 % af det

samlede tilskud i den undersøgte periode.

Regionernes efterkontrol af de udførte behandlinger kan styrkes. Rigsrevisionen an-

befaler, at dette sker med udgangspunkt i analyser af, hvilke udbetalinger der er mest

risikofyldte og økonomisk væsentlige.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Indledning |

1.2. Baggrund

8. Sundhedsstyrelsen udgav i 2013

”National

Klinisk Retningslinje om fastlæggelse af

intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen” (herefter den kliniske ret-

ningslinje). Retningslinjen er baseret på evidensstudier af behandlinger og erfaringer

fra andre landes tandpleje. Retningslinjen skulle medvirke til, at tandlæger ikke længe-

re automatisk indkaldte patienterne med faste, korte mellemrum, men i stedet tog

udgangspunkt i den enkelte patients tandsundhed. Sundhedsstyrelsen antog, at man-

ge danskerne derfor skulle gå mindre til tandlæge, end de var vant til, og retningslin-

jen skulle derfor bidrage til, at de resurser, der var afsat til tilskud, blev brugt bedre.

9. Ifølge den kliniske retningslinje skal tandlægerne inddele deres patienter i tre grup-

per efter patienternes aktuelle sygdomstilstand og risikofaktorer som fx dårlig mund-

hygiejne eller et stort forbrug af læskedrikke og tobak. Tandlægerne skal inddele pa-

tienter i enten grøn, gul eller rød tandstatus, hvor grøn er patienter med raske tænder,

og gul og rød er patienter med forskellig grad af behandlingskrævende tandsygdom.

Tandlægerne skal tage udgangspunkt i patientens tandstatus, når de vurderer, hvilke

undersøgelser og behandlinger patienten skal have. Det fremgår af bekendtgørelse

om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge (herefter tandlægebekendtgø-

relsen). Det er patientens tandstatus, der bestemmer, hvor ofte der kan gives tilskud

til behandlinger og undersøgelser. Figur 1 viser de tre kategorier.

Figur 1

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje om undersøgelsesintervaller

TANDSTATUS

UNDERSØGELSES-

INTERVAL

Grøn status

Statusundersøgelse med

12-24 måneders interval.

Gul status

Statusundersøgelse med 12-24 måneders

interval. Derudover

indkaldes til behandling

af aktiv sygdom og til kontrol.

Rød status

Statusundersøgelse med 12-24 måneders

interval. Derudover indkaldes

til behandling

af aktiv sygdom og til kontrol.

Grøn status

Patienten har ikke en aktiv tandsygdom

og har en god tandhygiejne.

Gul status

Patienten har en aktiv tandsygdom,

men kan forbedre sin tandhygiejne.

Rød status

Patienten har en aktiv tandsygdom, typisk

med et bredere sygdomsbillede, og forven-

tes ikke at kunne forbedre sin tandhygiejne.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af

”National

Klinisk Retningslinje om fastlæggelse af intervaller mellem

diagnostiske undersøgelser i tandplejen” fra 2013.

10. Sundhedsstyrelsen konkluderede i 2017, at der var en uforklarlig stigning i brugen

af bestemte ydelser, der ikke passede med styrelsens billede af danskernes tandsund-

hed. Begrundelsen for stigningen var ifølge Tandlægeforeningen, at Sundhedsstyrel-

sens forventninger til danskernes tandsundhed var forkerte.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Indledning

11. Uenighed om bl.a. størrelsen af tilskuddet til voksentandplejen førte til et sammen-

brud i overenskomstforhandlingerne i 2018, og Folketingets partier indgik samme år

en politisk aftale om at regulere voksentandplejen via en særlov, indtil en ny model

kunne fastsættes. Den nye model skulle ifølge aftalen præsenteres i 2019. Området

er imidlertid fortsat reguleret gennem en særlov.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets arbejde med at udvikle en ny model har været

sat i bero flere gange siden 2018. I første omgang orienterede ministeriet Folketinget

om, at forsinkelsen skyldtes et uforudset analysebehov. Under COVID-19 og senest i

2023 oplyste indenrigs- og sundhedsministeren, at forsinkelsen skyldtes prioritering

af andre opgaver i ministeriet. Ministeriet har genoptaget arbejdet i 2024, og ministe-

ren indkaldte i december 2024 Folketingets partier til forhandlinger.

12. Figur 2 viser de overordnede opgaver, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet, re-

gionerne og tandlægerne har ifølge tandlægebekendtgørelsen.

Figur 2

Opgave- og ansvarsfordeling mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regionerne og tand-

lægerne

BEKENDTGØRELSE

OM TILSKUD

TIL BEHANDLING

HOS PRAKTISERENDE

TANDLÆGE

Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet

fastsætter det

samlede budget for tilskud

Regionerne

udbetaler

og kontrollerer tilskud til

behandlinger og overvåger

behandlingsmønstre

Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet

fastsætter,

hvilke behandlinger der er

tilskudsberettigede, samt

størrelsen på tilskuddet

Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet

fastsætter priser

på udvalgte behandlinger, og

hvilke priser tandlægerne

frit må fastsætte

Tandlægerne

skal

indkalde patienterne

i overensstemmelse med

den kliniske retningslinje

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af bekendtgørelsen om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Indledning |

13. Regionernes tilskud til tandlæger udgjorde 1,6 mia. kr. i 2024, og tilskuddet er den

fjerdestørste udgift på praksisområdet. Praksisområdet omfatter almen praksis, spe-

ciallægehjælp, fysioterapi, tandlægehjælp, tandplejerhjælp, kiropraktik, psykologhjælp

og fodterapi.

14. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt regionernes kontrol med udbetalinger til

praktiserende læger i beretningen om kontrol med lægers honorarafregning fra 2023.

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

15. Vi har for det første undersøgt, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret en

tilfredsstillende forvaltning af rammerne for tilskud til voksentandplejen i årene med

særlov. Rammerne for tilskuddet fremgår af sundhedslovens § 64 d, af tandlægebe-

kendtgørelsen og af den nationale kliniske retningslinje for fastlæggelse af intervaller

mellem undersøgelser i voksentandplejen.

For det andet har vi undersøgt, om regionerne har ført en tilfredsstillende kontrol med

udbetalingen af tilskud til tandlæger. Denne del af undersøgelsen er baseret på sund-

hedslovens § 57 og § 64 d, § 64 e, stk. 2, og § 64 f samt på tandlægebekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen beskriver betingelserne for udbetaling af tilskud til tandlægerne.

Metode

Nationale kliniske

retningslinjer

Sundhedsstyrelsen har i perio-

den 2012-2021 udarbejdet 65

nationale kliniske retningslin-

jer på tværs af sundhedsom-

rådet.

Formålet med retningslinjerne

er at sikre samme behandling

af høj kvalitet uanset geografi

og at sikre en løbende priorite-

ring på sundhedsområdet for

at få mest mulig sundhed for

pengene.

16. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter fra Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet og regionerne samt på dataanalyser af regionernes tilskudsafregnin-

ger.

Vi har brugt data fra regionerne til at belyse danskernes tandstatus, intervaller mel-

lem statusundersøgelser og regionernes kontrol med tilskud. Vi har desuden opgjort

stigningen i patienternes egenbetaling ud fra offentligt tilgængelige prisdata fra tand-

lægers tidligere og nuværende hjemmesider og fra sundhed.dk.

17. Undersøgelsens metode er uddybet i bilag 1.

18. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

19. Undersøgelsen af Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning er afgrænset til

perioden juni 2018 - juni 2024, da ministeriet fik ansvaret for forvaltningen af tandlæ-

geområdet i juni 2018.

Undersøgelsen af regionernes kontrol med tilskud er afgrænset til perioden januar

2022 - juni 2024, hvor regionerne har brugt regningssystemet LUNA. Vores undersø-

gelse omfatter dataanalyser for ca. 3,5 mio. danskere, der har været til tandlæge i pe-

rioden januar 2022 - juni 2024.

Regningssystemet LUNA

Regionerne har siden medio

2022 haft samme system til at

afregne honorarer og tilskud

til privatpraktiserende sund-

hedspersoner. Rigsrevisionen

har fulgt regionernes udvikling

af et nyt system fra 2012 til

2023.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Indledning

Vi undersøger ikke ordninger under social- og omsorgstandplejen, den kommunale

børne- og ungdomstandpleje eller særordninger på området. I undersøgelsesperio-

den er 18-21-årige voksne overgået til børne- og ungdomstandplejen, da denne ord-

ning er udvidet. Disse voksne indgår ikke i undersøgelsen.

Vi undersøger heller ikke tilskud til selvstændige tandplejere, der afregner efter egen

overenskomst. De er ikke omfattet af særloven. Undersøgelsen omfatter dog tilskud

til behandlinger, der er udført af tandplejere, der arbejder i en tandlægeklinik.

Endelig undersøger vi ikke regionernes kontrol med, om tandlægeklinikkernes vedtæg-

ter og ejerforhold lever op til reglerne for at modtage tilskud.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling |

2. Forvaltningen af

tilskud til tandlæge-

behandling

20. Dette kapitel handler om myndighedernes forvaltning af tilskud til tandlægebe-

handling. Vi har undersøgt:

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af rammerne for tilskud til voksen-

tandplejen i årene med særlov (afsnit 2.1)

•

regionernes kontrol med udbetaling af tilskud til tandlæger (afsnit 2.2).

•

2.1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af

voksentandplejen i årene med særlov

21. For at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret en tilfredsstillen-

de forvaltning af rammerne for tilskud til voksentandplejen, har vi konkret set på, om

ministeriet:

har reduceret tilskuddet til behandlinger i henhold til tandlægebekendtgørelsen,

når budgettet er overskredet

•

har fulgt op på årsagerne til de gentagne budgetoverskridelser.

•

Indenrigs- og Sundhedsministeriets reduktion af tilskud, når budgettet

er overskredet

22. Ifølge sundhedslovens § 64 d fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler-

ne for den økonomiske ramme for tilskuddet til voksentandplejen. Reglerne er nær-

mere fastsat i tandlægebekendtgørelsen. Det fremgår af bekendtgørelsen, at Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet skal reducere tilskuddets størrelse, hvis budgettet over-

skrides. Der findes både behandlinger, hvor ministeriet har sat en fast pris i bekendt-

gørelsen, og behandlinger med frie priser, hvor tandlægerne løbende kan ændre pri-

serne. Det fremgår af bekendtgørelsen, at ministeriet kun må reducere tilskuddet til

behandlinger, hvor prisen er fast for patienten.

23. Vi har derfor undersøgt, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har reduceret til-

skuddet til behandlinger, når budgettet er overskredet, og om ministeriet har sikret,

at reduktioner af tilskud ikke er sket for behandlinger med frie priser.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

24. Undersøgelsen viser, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har reduceret tilskud-

det til behandlinger, når budgettet er overskredet. Siden 2018 har ministeriet reduce-

ret tilskuddet ti gange som følge af budgetoverskridelser. Ministeriet har både redu-

ceret tilskuddet til behandlinger med faste priser og til behandlinger med frie priser.

Sidstnævnte er i strid med reglerne.

25. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet i forbindelse med vo-

res undersøgelse er blevet opmærksomme på, at de ved en fejl har reduceret tilskud-

det til behandlinger i strid med tandlægebekendtgørelsen, og at de i den seneste ju-

stering af tilskuddet i november 2024 har rettet op på fejlen, så reduktionerne nu føl-

ger bekendtgørelsens regler.

26. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at de fejlagtige reduktioner udgør

1-2 kr. pr. behandling. Rigsrevisionen bemærker, at selv om de enkelte reduktioner er

små, så er behandlingerne gennemført med stor hyppighed. Det betyder, at reduktio-

nerne samlet set udgør mellem 9 mio. kr. og 19 mio. kr. i perioden 2018-2023. Den øko-

nomiske ramme har været uændret i perioden, men tilskuddet til behandlingerne med

faste priser skulle have været reduceret yderligere.

Folketingets Sundhedsudvalg har to gange siden 2018 spurgt til udviklingen i patien-

ternes egenbetaling til tandlægen. Ministeriet har begge gange besvaret spørgsmåle-

ne ved at redegøre for prisudviklingen for behandlinger med faste priser. I besvarel-

serne tager ministeriet forbehold for, at de ikke har opgjort prisudviklingen for behand-

linger med frie priser.

27. For at give et billede af udviklingen i patienternes egenbetaling har vi opgjort ud-

viklingen i priserne på behandlinger med frie priser. Tandlægerne skal ifølge tandlæ-

gebekendtgørelsen offentliggøre priserne for 14 typer af behandlinger med frie priser

(fx kroner og rodbehandlinger), som derfor kan følges over tid og indgår i opgørelsen.

Figur 3 viser udviklingen i priserne for behandlinger med faste priser og behandlinger

med frie priser.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling |

Figur 3

Udviklingen i faste og frie priser på tandlægeydelser fra 2018 til 2024

Note: Det følger af bekendtgørelsen om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge, at de faste priser

årligt skal justeres efter samme pris- og lønregulering, som regionernes bloktilskud reguleres efter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af historiske og nuværende priser på 14 typer af tandlægeydelser hentet fra

221 tilfældigt udvalgte tandlægers hjemmesider. Kilden til udviklingen i forbrugerprisindeks og sundheds-

ydelser er Danmarks Statistik, Statistikbank/PRIS111 og PRIS113.

Det fremgår af figur 3, at priserne på behandlinger med faste priser er steget mindre

end den generelle prisudvikling målt ved forbrugerprisindekset. Priserne på behand-

linger, hvor tandlægerne frit kan fastsætte prisen (frie priser), er derimod steget mere

end den generelle prisudvikling og næsten dobbelt så meget som priserne på sund-

hedsydelser som fx briller, prævention og udgifter til læge og fysioterapeut.

Der er stor variation i prisudviklingen for behandlinger med frie priser. Den mindste

prisstigning er på

behandlingen ”kroner”,

som er steget med 12 %, mens den største

prisstigning er på

”rodbehandlinger”, som er steget med 31 %.

28. Prisudviklingen for behandlinger med frie priser har stor betydning for patienter-

nes egenbetaling, da behandlinger med frie priser er væsentligt dyrere end de under-

søgelser og behandlinger, der har faste priser.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfølgning på årsager til budget-

overskridelser

29. Vi har undersøgt, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fulgt op på årsagerne

til de løbende budgetoverskridelser, og om ministeriet har fulgt op på, hvor mange pa-

tienter tandlægerne placerer i de tre kategorier, der er angivet i den kliniske retnings-

linje, herunder hvor ofte patienterne får statusundersøgelser.

30. Vi lægger til grund, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør følge op på årsager-

ne til budgetoverskridelser, fordi ministeriet med særloven fik bemyndigelse til at re-

ducere tilskuddet til specifikke undersøgelser og behandlinger, der har en uforklarlig

eller overraskende brug. Dette forudsætter, at ministeriet indhenter viden om sam-

menhængen mellem tandlægernes brug af behandlinger og budgetoverskridelser. Vi

lægger også til grund, at ministeriet bør følge med i, hvordan tandlægerne placerer

patienterne inden for kategorierne, da en evaluering fra Sundhedsstyrelsen fra 2017

viste, at en meget høj andel af patienterne var blevet placeret i den gule kategori, selv

om danskerne generelt vurderes at have en god tandsundhed.

31. Undersøgelsen viser, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har fulgt op på år-

sagerne til de løbende budgetoverskridelser. Ministeriet ved derfor ikke, om budget-

overskridelserne skyldes, at patienterne går oftere til tandlæge, end det fagligt tilrådes,

eller om flere danskere end forventet har behov for tandlægebehandling.

32. Undersøgelsen viser, at tandlægerne vurderer, at langt flere af deres patienter har

en aktiv tandsygdom, end Sundhedsstyrelsen forventede. Sundhedsstyrelsen estime-

rede i 2017, at 45-50 % af patienterne har raske tænder, der ikke kræver behandling,

mens tandlægerne vurderer, at kun 14 % af patienterne har raske tænder. Det har be-

tydning for, hvor ofte patienterne kan få tilskud. De løbende budgetoverskridelser kan

derfor bl.a. forklares med, at flere patienter end forventet modtager tilskud til flere be-

handlinger.

Undersøgelsen viser også, at patienterne påfaldende hyppigt får statusundersøgel-

ser, uanset hvilken tandsundhed de har. Den kliniske retningslinje fastslår, at interval-

let mellem statusundersøgelser skal ligge på mellem 12 og 24 måneder for alle, men

at undersøgelserne skal tilrettelægges efter patientens individuelle behov. Vores un-

dersøgelse viser, at over 90 % af patienterne får statusundersøgelser hyppigere end

hver 18. måned, og at ca. 8 % får undersøgelser med et interval på under 12 måneder.

33. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke brugt deres bemyndigelse til at reduce-

re tilskuddet til specifikke behandlinger og undersøgelser, der har en uforklarlig brug.

Ministeriet har i ét tilfælde i 2019 anmodet Danske Regioner om tal for tandlægernes

samlede behandlinger i 2017 og 2018. Det fremgår af de opgørelser, som ministeriet

modtog, at tandrodsrensning, som var en af behandlingerne med en uforklarlig brug før

særloven, var blevet brugt endnu mere i 2018. Ministeriet har ikke brugt opgørelsen el-

ler efterfølgende indhentet tal for tandlægernes behandlinger.

34. Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at de løbende har reduceret tilskuddet

til behandlinger, men at de ikke har fulgt op på årsagerne til budgetoverskridelserne,

da de har arbejdet på en ny model for voksentandplejen.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling |

35. Fordi der har været budgetoverskridelser i årene med særlov, og fordi der ifølge

Sundhedsstyrelsen i 2017 var indikationer på, at tandlægerne gav for mange patienter

gul tandstatus, har vi opgjort, hvor ofte danskerne går til statusundersøgelser. Det har

vi gjort ved at analysere regningsdata.

36. Den kliniske retningslinje beskriver, at intervallerne mellem statusundersøgelser

skal være 12-24 måneder, men det er formålet med retningslinjen, at patienterne skal

have statusundersøgelser efter behov. Derfor må det forventes, at der er forskel på,

hvor ofte patienter med raske tænder og patienter med tandsygdomme får statusun-

dersøgelser. Det er der imidlertid ikke noget, der tyder på, jf. tabel 1.

Tabel 1

Statusundersøgelser

Tid mellem statusundersøgelser fordelt på tandstatus i perioden januar

2022 - juni 2024

Grøn status

<12 måneder

12-18 måneder

18-24 måneder

>24 måneder

Gennemsnitlig

tid mellem status-

undersøgelser

87 %

13,4

måneder

Gul status

83 %

14,3

måneder

Rød status

84 %

14,2

måneder

En statusundersøgelse er en

diagnostisk undersøgelse,

hvor tandlægen bl.a. undersø-

ger tænder, mund, slimhinder,

tunge og kæber. Tandlægen

kategoriserer også patientens

tandstatus og fastlægger inter-

vallet til næste statusundersø-

gelse.

Hvis patienten har en aktiv

tandsygdom, forelægger tand-

lægen også patienten behand-

lingsmulighederne og tilrette-

lægger et behandlingsforløb

frem mod næste statusunder-

søgelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af regionernes regningsdata for 1,6 mio. patienter, der har fået mere end 1

statusundersøgelse i perioden januar 2022 - juni 2024.

Det fremgår af tabel 1, at over 80 % af alle patienter får statusundersøgelser med et

interval på 12-18 måneder, uanset hvilken tandsundhed de har. Desuden får 8 % af

patienterne en statusundersøgelse med mindre end 12 måneders mellemrum. Det gen-

nemsnitlige interval mellem statusundersøgelser er 13,4 måneder for patienter med

grøn tandstatus, 14,3 måneder for patienter med gul tandstatus og 14,2 måneder for

patienter med rød tandstatus. Altså går patienter med raske tænder oftere til status-

undersøgelse end patienter med tandsygdomme.

For alle patienter gælder, at tiden mellem undersøgelserne er i den lave ende af ret-

ningslinjens interval på 12-24 måneder. Rigsrevisionen finder det påfaldende, at der i

gennemsnit er under 1 måneds forskel på, hvor ofte patienter med grøn og rød tand-

status går til statusundersøgelser. Undersøgelsen kunne indikere, at patienterne går

til statusundersøgelser med korte, rutinemæssige intervaller og ikke efter deres indi-

viduelle behov, og at tilskuddet dermed ikke bruges hensigtsmæssigt.

37. Vores analyse viser også, at der er givet tilskud til ca. 144.000 statusundersøgelser

med under 12 måneders mellemrum i perioden januar 2022 - juni 2024. Det er muligt

at få tilskud til statusundersøgelser, der ligger uden for retningslinjens interval.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

38. En årsag til budgetoverskridelserne kan være, at tandlægerne generelt vurderer,

at danskernes tandsundhed er dårligere, end Sundhedsstyrelsen forventede. Det vil

betyde, at der er flere end forventet, der kan modtage behandlinger med tilskud.

Sundhedsstyrelsen estimerede i 2017, at 45-50 % af danskerne ville have grøn tand-

status og dermed ikke kræve hyppige undersøgelser eller behandlinger. Vi har opgjort,

hvordan tandlægerne har vurderet de 3,5 mio. patienter, der har været til tandlæge i

perioden januar 2022 - juni 2024. Opgørelsen viser, at tandlægerne har vurderet, at

14 % af patienterne havde grøn tandstatus, og at 82 % af patienterne havde gul tand-

status. Der er dermed en grundlæggende forskel mellem tandlægernes vurdering og

Sundhedsstyrelsens forventninger til danskernes tandsundhed. Dette kan være med

til at forklare de gentagne budgetoverskridelser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke siden 2017 fulgt op på tandlægernes vur-

dering af danskernes tandsundhed, selv om Sundhedsstyrelsen ved udarbejdelsen af

deres egne måltal i 2017 påpegede, at der var behov for yderligere analyser.

Rigsrevisionen kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om det er Sundheds-

styrelsens beregning af antal patienter i de forskellige kategorier, der ikke svarer til

pa-

tienternes

behandlingsbehov, eller om det er tandlægernes kategorisering, der ikke føl-

ger de kliniske retningslinjer. Det vil kræve en nærmere faglig vurdering af patienterne.

2.2. Regionernes kontrol med udbetaling af tilskud til

tandlæger

39. For at vurdere, om regionernes kontrol med udbetalingen af tilskud til tandlæger

er tilfredsstillende, har vi undersøgt regionernes før- og efterkontrol.

Regionerne skal føre kontrol med tilskuddet til behandlinger hos tandlægen og skal

kontrollere, at tilskuddet udbetales efter reglerne, jf. sundhedslovens § 64 d. Det er

ikke nærmere fastsat i loven, hvordan kontrollen skal udføres, men det fremgår af for-

arbejderne til sundhedslovens § 57, stk. 1, at regionerne effektivt skal kontrollere og

sanktionere, hvis tandlæger ikke leverer de aftalte ydelser til den aftalte pris.

Det følger af sundhedsloven, at regionerne har mulighed for at fastsætte en øvre græn-

se for fremtidige udbetalinger af tilskud, hvis opgørelserne viser, at en tandlæge har

et afvigende behandlingsmønster, ligesom regionerne kan kræve tilbagebetaling af

tilskud, som er anvendt forkert.

40. Undersøgelsen viser, at regionernes kontrol med udbetalingen af tilskud til tand-

læger ikke har været helt tilfredsstillende. Regionerne har med enkelte undtagelser

en omfattende og effektiv kontrol, før de udbetaler tilskud. Regionernes efterkontrol

er imidlertid ikke tilrettelagt ud fra analyser af væsentlighed og risiko og er dermed

ikke effektiv. Regionernes efterkontrol af tandlægernes behandlingsmønstre fører i

begrænset omfang til sanktioner, fx i form af en øvre grænse for tilskud. Regionerne

har oplyst, at de finder det uklart, hvornår de kan fastsætte en øvre grænse for tilskud.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling |

Regionernes førkontrol

41. Alle tilskud udbetales gennem regionernes regningssystem LUNA. Regningssyste-

met kontrollerer automatisk størstedelen af de overordnede betingelser for de tilskud,

som tandlægerne har søgt om at få. Der må fx ikke gives tilskud til mere end én årlig

tandrensning til patienter med grøn tandstatus eller udbetales et forhøjet tilskud til sta-

tusundersøgelser til unge, hvis patienten er over 26 år. Regningssystemet godkender

eller afviser tilskuddet

–

eller varsler en sagsbehandler om at udføre en manuel kon-

trol.

42. Undersøgelsen viser, at hovedparten af de tilskud, regionerne udbetaler, kontrol-

leres automatisk, inden de udbetales. Regionerne udbetalte ca. 4 mia. kr. i tilskud til

tandlæger i perioden januar 2022 - juni 2024. Regionerne har i perioden afvist tilskud

svarende til knap 30 mio. kr. på baggrund af deres automatiske førkontrol.

43. Vores undersøgelse viser også, at regionerne ikke har lavet førkontrol af ydelsen

”fokuseret

undersøgelse”. Regionerne har udbetalt tilskud til ca. 2,7 mio. fokuserede

undersøgelser i perioden januar 2022 - juni 2024. Vores undersøgelse viser, at ca.

670.000 af de fokuserede undersøgelser ikke umiddelbart levede op til betingelser-

ne for at modtage tilskud, fordi tandlægerne fx ikke havde givet en forudgående be-

handling.

Regionerne har oplyst, at betingelsen for tilskuddet ikke er blevet kontrolleret i under-

søgelsesperioden. Det betyder, at regionerne har udbetalt 50 mio. kr. i tilskud til foku-

serede undersøgelser uden sikkerhed for, at de pågældende ydelser levede op til be-

tingelserne for at modtage tilskud. Det svarer til 1,3 % af det samlede udbetalte tilskud

i den undersøgte periode.

Region Syddanmark har oplyst, at der er usikkerhed om tilskudsbetingelserne for

ydelsen fokuseret undersøgelse hos regionerne og tandlægerne. Regionerne har ret-

tet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på en afklaring.

Regionernes efterkontrol

Fokuseret undersøgelse

Ved en fokuseret undersøgel-

se undersøger tandlægen syg-

domsudviklingen hos en pati-

ent og ser, hvad effekten har

været af en tidligere behand-

ling.

Følgende betingelser skal væ-

re opfyldt for at udløse tilskud:

•

Der skal være foretaget re-

levant forudgående be-

handling.

•

Der skal være rimelig tid

mellem behandling og før-

ste fokuserede undersø-

gelse.

44. Regionernes efterkontrol af udbetalte tilskud har til formål at kontrollere de be-

tingelser, som ikke kontrolleres i førkontrollen, fx om en ydelse faktisk er leveret og

udført korrekt.

Regionerne kan indhente journaler hos tandlægerne for at kontrollere, om behandlin-

gerne er leveret og udført korrekt. Det er tandlægen, der afgør, om en journal skal ud-

leveres til regionen. Det fremgik af Rigsrevisionens tidligere beretning om kontrol med

lægers honorarafregning, at det ikke var muligt for regionerne at kontrollere, om en

behandling var givet, hvis lægen ikke ville udlevere patientjournalen. Regelgrundlaget

er det samme på tandlægeområdet, men regionerne har oplyst, at det hidtil ikke har

været et problem af få udleveret journaler fra tandlægerne.

Ifølge Sundhedsstyrelsens na-

tionale kliniske retningslinje

for undersøgelsesintervaller

vurderes rimelig tid at være

mellem to uger og ni måneder

efter en behandling, men un-

dersøgelsen kan efter indivi-

duel vurdering udføres senere

end ni måneder efter behand-

lingen.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Det vil være meget omfattende for regionerne at kontrollere alle de tandlægeydelser,

de udbetaler tilskud til. Derfor lægger vi til grund, at efterkontrollen af udbetalte tilskud

til tandlæger er effektiv, hvis kontrollen målrettes de tandlæger og ydelser, hvor risiko-

en for fejl er størst. Dvs. at regionerne bør analysere, hvilke udbetalinger der er de mest

risikofyldte og økonomisk væsentlige, og målrette deres kontrol mod disse. Det kan fx

være ydelser med upræcise beskrivelser, der indebærer en risiko for, at den korrekte

brug af ydelsen kan misforstås, eller ydelser, som ikke er mulige at kontrollere automa-

tisk før udbetaling.

Vi har derfor undersøgt, om regionerne har gennemført en risikobaseret efterkontrol

og krævet tilskud tilbagebetalt, hvis kontrollen giver anledning til det. Derudover har

vi undersøgt, om regionerne årligt har opgjort tandlægernes behandlinger og under-

søgt tandlæger med et afvigende behandlingsmønster. I den sammenhæng har vi og-

så undersøgt, om regionerne har pålagt tandlæger en øvre grænse for tilskud til be-

handlinger, når der er grundlag for det.

Risikobaseret kontrol

45. Vores undersøgelse viser, at ingen af regionerne har en systematisk, risikobase-

ret efterkontrol. I stedet tilrettelægger regionerne efterkontrollen ved at undersøge

sager, hvor der er en konkret mistanke, fx på baggrund af henvendelser fra patienter

eller i forlængelse af undersøgelser af tandlæger med afvigende behandlingsmønstre.

Region Sjælland har oplyst, at de i slutningen af vores undersøgelsesperiode er be-

gyndt at arbejde risikobaseret med deres efterkontrol. Rigsrevisionen har ikke haft mu-

lighed for at efterprøve dette.

46. Rigsrevisionen har undersøgt, hvor mange efterkontroller regionerne har iværksat

af egen drift eller på baggrund af henvendelser, jf. tabel 2.

Tabel 2

Efterkontroller i perioden januar 2022 - juni 2024

Region

Nordjylland

Af egen drift

Henvendelser

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Sjælland

Region

Hovedstaden

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Det fremgår af tabel 2, at regionerne i undersøgelsesperioden har iværksat 7 kontrol-

sager af egen drift og 9 kontrolsager på baggrund af henvendelser fra patienter eller

whistleblowere. Regionerne har som resultat af efterkontrollen krævet ca. 96.000 kr.

tilbagebetalt, mens 2 kontrolsager fortsat er under behandling. Til sammenligning er

der i undersøgelsesperioden udført ca. 35 mio. behandlinger.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling |

47. Boks 1 viser et eksempel på en kontrolsag, som en region har iværksat på baggrund

af en henvendelse.

Boks 1

Eksempel på en kontrolsag

En region har oplyst, at regionen har behandlet en kontrolsag på baggrund af en hen-

vendelse, hvor en tandlæge for en række patienter har indsendt regninger for en tand-

fyldning af den samme tand op til fem gange inden for det samme år. Den pågældende

tandlæge har også indsendt regninger for gentagne rodbehandlinger på samme tand.

Kontrolsagen endte med, at regionen krævede tilskuddet tilbagebetalt.

48. I Region Midtjylland har én efterkontrol medført et tilbagebetalingskrav på ca.

75.000 kr. fordelt på 25 tandlæger. Det skyldes, at tandlægerne i strid med reglerne

havde fået tilskud for behandlinger, som de havde udført på sig selv.

Regionerne har oplyst, at de prioriterer at kontrollere andre områder i praksissekto-

ren højere end tandlægeområdet. Det gælder særligt de praktiserende læger og spe-

ciallægerne, der har større økonomisk væsentlighed. Regionerne vurderer derudover,

at der er mindre risiko for fejludbetalinger på tandlægeområdet end på andre områ-

der i praksissektoren, fordi patienten selv får en regning og har mulighed for at kon-

trollere denne.

Rigsrevisionen konstaterer, at regionernes udgifter til tilskud til tandlæger udgør 1,6

mia. kr. årligt, og at området derfor er økonomisk væsentligt. Rigsrevisionen vurderer

desuden, at langt de fleste patienter i praksis ikke har mulighed for at kontrollere, om

brugen af en behandling er relevant og følger reglerne. Samtidig konstaterer Rigsrevi-

sionen, at den efterkontrol, som regionerne har gennemført, har medført krav om tilba-

gebetaling i flere tilfælde. Rigsrevisionen anbefaler, at regionernes efterkontrol sker

med udgangspunkt i analyser af, hvilke udbetalinger der er mest risikofyldte og økono-

misk væsentlige.

Opgørelse af afvigende behandlingsmønstre

49. Regionerne skal årligt opgøre hver enkelt tandlæges behandlinger, jf. § 20 i tand-

lægebekendtgørelsen. Regionen kan igangsætte en undersøgelse af en tandlæge, hvis

antallet af behandlinger pr. patient afviger med 25 % eller mere fra lands- og regions-

gennemsnittet. Hvis regionerne finder et afvigende behandlingsmønster, kan de ind-

hente en redegørelse fra tandlægen og/eller foretage en opgørelse af tandlægens pa-

tientsammensætning. Findes der ikke en årsag til det afvigende behandlingsmønster,

kan regionen tildele advarsler eller pålægge tandlægen en øvre grænse for tilskud til

fremtidige behandlinger, jf. bekendtgørelsens § 21. Tandlægen kan kræve, at regionen

foretager en journalgennemgang, før regionen pålægger tandlægen en øvre grænse

for tilskud.

50. Vores undersøgelse viser, at regionerne årligt har opgjort antallet af tandlægebe-

handlinger pr. patient, og at 189 tandlæger i perioden 2022-2023 havde et afvigende

behandlingsmønster.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

51. Tabel 3 viser regionernes opgørelse af tandlæger med et afvigende behandlings-

mønster i 2022 og 2023 samt regionernes brug af advarsler og tildeling af en øvre

grænse for tilskud.

Tabel 3

Opgørelser af tandlæger med et afvigende behandlingsmønster i 2022 og 2023 og regionernes

afgørelser

Region

Nordjylland

Tandlæger med et afvigende

behandlingsmønster

Undersøgte tandlæger

Advarsler

Øvre grænse for tilskud

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Sjælland

Region

Hovedstaden

I alt

189

Note: Ud over undersøgelsen af afvigende behandlingsmønstre samlet set har Region Nordjylland også undersøgt tandlæger med et afvigende for-

brug af enkelte behandlinger, der er udført i 2022 og 2023. Regionen har tildelt 6 tandlæger en øvre grænse for tilskud til enkelte behandlinger.

Region Syddanmark har undersøgt 53 tandlægers brug af enkeltydelsen

”Individuelt

forebyggende behandling” i 2023. Regionen har oplyst, at

undersøgelsen ikke er afsluttet på grund af journalgennemgang. Region Hovedstaden har oplyst, at antallet af advarsler og øvre grænser for

tilskud til behandlinger kun vedrører 2022, fordi opfølgningen for 2023 endnu ikke er afsluttet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Det fremgår af tabel 3, at regionerne har undersøgt 98 ud af de 189 tandlæger med et

afvigende behandlingsmønster. Regionerne har givet 19 advarsler og pålagt 8 tandlæ-

ger en øvre grænse for tilskud til behandlinger.

52. Vores gennemgang viser, at tandlægen typisk får en advarsel, hvis regionens un-

dersøgelse viser, at der ikke er gyldige grunde til, at tandlægens antal af behandlinger

pr. patient afviger fra lands- og regionsgennemsnittet. Hvis antallet af behandlinger

pr. patient det efterfølgende år stadig afviger med mere end 25 % og fortsat ikke kan

forklares, pålægges tandlægen en øvre grænse for tilskud til behandlinger. Boks 2 vi-

ser et eksempel på en tandlæge med et afvigende behandlingsmønster og regionens

håndtering.

Boks 2

Eksempel på et afvigende behandlingsmønster

En tandlæges antal af behandlinger pr. patient afveg i 2022 med mere end 35 % fra re-

gions- og landsgennemsnittet. Regionen undersøgte ikke dette nærmere.

I 2023 afveg samme tandlæges antal af behandlinger pr. patient fortsat fra regions- og

landsgennemsnittet med mere end 45 %. Regionen igangsatte på den baggrund en un-

dersøgelse af tandlægen. Regionen tildelte tandlægen en advarsel om at nedbringe det

samlede forbrug.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Metodisk tilgang

Forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling |

53. Flere af regionerne har oplyst, at de af resursehensyn har været tilbageholdende

med at indlede undersøgelser med henblik på at kunne fastsætte en øvre grænse for

tilskud til behandlinger. Det skyldes, at tandlæger ifølge tandlægebekendtgørelsen kan

kræve, at regionen gennemgår patientjournaler, før de fastsætter en øvre grænse for

tilskud, og at denne gennemgang er tidskrævende.

54. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at hvis en journalgennemgang for

en patient viser, at behandlingen er acceptabel, bør regionen ikke tælle denne patient

med i opgørelsen over tandlægens afvigende behandlinger.

Regionerne oplyser, at dette i praksis gør det svært at pålægge en øvre grænse for

tilskud selv for tandlæger med meget store afvigelser samlet set. Det skyldes, at regi-

onernes journalgennemgang typisk omfatter en lille andel af tandlægens patienter og

derfor er uegnet til at undersøge, om der sker en samlet systematisk overbehandling

eller fejlafregning hos en tandlæge.

Til sammenligning pålægges fx praktiserende læger automatisk en øvre grænse for

tilskud til behandlinger, hvis lægen har en gennemsnitlig udgift pr. patient, der oversti-

ger 20 % af regionsgennemsnittet. Nogle regioner oplyser, at de gerne ser, at kontrol-

bestemmelserne på tandlægeområdet bliver ensrettet med de øvrige praksisområder,

hvor kontrollen af afvigende behandlingsmønstre ikke omfatter journalgennemgang.

Rigsrevisionen, den 27. marts 2025

Birgitte Hansen

/Kristian Brink

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på følgende metoder:

•

Dokumentgennemgang. Vi har systematisk gennemgået dokumenter fra Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, regionerne og Folketingets Sund-

heds- og Ældreudvalg vedrørende perioden 2018-2024.

Dataanalyse af danskernes tandsundhed og statusundersøgelser. Vi har under-

søgt tandlægernes vurdering af deres patienters tandsundhed og sammenholdt

tandlægernes samlede vurdering med Sundhedsstyrelsens måltal fra 2017. Der-

udover har vi undersøgt, hvor ofte patienterne er indkaldt til statusundersøgelser.

Stikprøvegennemgang af tandlægernes priser på tandlægeydelser. Vi har under-

søgt prisudviklingen for udvalgte tandlægeydelser med frie priser i perioden 2018-

2024.

Dataanalyse af regionernes afregning af tilskud til tandlæger. Vi har undersøgt,

om regionerne i perioden januar 2022 - juni 2024 har sikret, at tilskud udbetales i

overensstemmelse med reglerne for de enkelte ydelser, der fremgår af tandlæge-

bekendtgørelsen.

Gennemgang af regionernes kontrolsager og opgørelser over tandlægers be-

handlingsniveau. Vi har gennemgået regionernes opgørelser over tandlæger med

afvigende behandlingsmønstre og igangsatte kontrolsager i perioden januar 2022

- juni 2024.

Møder

Vi har holdt møder med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og re-

gionerne for at få indsigt i området, for at føre dialog om undersøgelsens metoder og

for at kvalificere vores anmodninger om data og øvrigt materiale. Vi har også holdt mø-

de med Tandlægeforeningen og med Danske Regioner.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter og afklaret fortolkningsspørgsmål med de

relevante myndigheder. De væsentligste dokumenter er:

•

”Politisk

aftale om nye rammer for voksentandplejen”, 2018

lovbemærkninger til forslag om ændring af sundhedslovens § 64 d (2017/1 LSF 235)

lovbemærkninger og forarbejderne til sundhedslovens § 57 (2012/1 LSF 227)

bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge (fra bekendt-

gørelse nr. 581 af 25. maj 2018 til og med bekendtgørelse nr. 544 af 29. maj 2024)

Sundhedsstyrelsens

”National

klinisk retningslinje for fastlæggelse af intervaller

mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen”, 2016

Sundhedsstyrelsens

”Evaluering

af National klinisk retningslinje for fastlæggelse

af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen”, 2017

Sundhedsstyrelsens

”Notat

vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn,

gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge”, 2017

korrespondance mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Folketingets Sund-

heds- og Ældreudvalg og besvarelse af § 20-spørgsmål

korrespondance mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne

oversigter over implementerede valideringsregler i regningssystemet LUNA og

matrix over regler på tværs af regionerne

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Metodisk tilgang |

•

”Fælles

regional strategi for kontrol af afregning i praksissektoren”

”Strategi

for kontrol af udbetalinger i praksissektoren”

”Fælles

regional drejebog for kontrolsager i praksissektoren”

regionernes kontrolsager.

Stikprøvegennemgang af tandlægernes priser på tandlægeydelser

Formålet med analysen er at undersøge prisudviklingen for de ydelser, hvor tandlæ-

gerne frit kan fastsætte patienternes pris. Vi har udtrukket en stikprøve fra det sam-

lede antal tandlægeklinikker, der i undersøgelsesperioden har ydet tandlægehjælp

med tilskud.

Population

Populationen af tandlægeklinikker er hentet fra Sundhedsdatastyrelsens yderregi-

ster. Der var i januar 2025 i alt 1.358 tandlægeklinikker i Danmark. Vi har afgrænset

vores population til tandlægeklinikker, der har været aktive i hele perioden januar

2018 - juni 2024. Vi har frasorteret tandlægeklinikker, der er tiltrådt i perioden eller

har skiftet ydernummer uden at beholde samme CVR-nummer. Vores populationen

består derved af i alt 1.101 tandlægeklinikker.

Udvælgelse af stikprøven

Ud af de 1.101 tandlægeklinikker har vi udtrukket 271 klinikker. Stikprøven er udtruk-

ket simpelt tilfældigt fra populationen. Ved at udtrække et højt antal tilfældige klinik-

ker kan vores resultater for disse klinikker bruges til at sige noget om de tilsvarende

resultater for alle 1.101 tandlægeklinikker.

For at udregne størrelsen af stikprøven har vi benyttet almindelig statistisk metode

for sammenligning af to gruppers gennemsnit, hvor enhederne i grupperne er afhæn-

gige. Afhængigheden skyldes, at priserne undersøges for de samme tandlægeklinik-

ker over tid. Det har bl.a. den fordel, at en række forhold, der kunne forklare prisæn-

dringer, holdes konstant.

Ud af de 271 klinikker er der 50 klinikker, hvor vi ikke har kunnet finde de historiske pri-

ser på de udvalgte ydelser. Disse 50 klinikker indgår derfor ikke i vores analyse.

Vores endelige stikprøve består af 221 klinikker. På baggrund af denne stikprøve kan

vi udtale os om resultaterne for alle 1.101 klinikker med et konfidensniveau på 95 % og

et konfidensinterval på ± 65 kr.

Analyse af prisudviklingen

I analysen af prisudviklingen har vi sammenlignet priserne i 2018 med priserne i 2024

for 14 ydelser:

•

fyldning, 2 flader i lille kindtand i underkæbe (præmolar)

fyldning, 2 flader i stor kindtand i underkæbe (molar)

fyldning, 3 flader i lille kindtand (præmolar)

fyldning, 4 flader i lille kindtand (præmolar)

fyldning, 4 flader i stor kindtand i underkæbe (molar)

fyldning, 5 flader i lille kindtand (præmolar)

fyldning, 5 flader i stor kindtand (molar)

porcelænskrone til fortand i overkæbe

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Metodisk tilgang

•

krone fremstillet i alternativt metal med påbrændt porcelæn på stor kindtand i un-

derkæbe (molar)

rodbehandling i 4 kanaler i stor kindtand i underkæbe

en hård bideskinne

treleddet bro

operativ fjernelse af tand

operativ fjernelse af visdomstand.

De 14 ydelser er valgt, fordi tandlægerne har pligt til at offentliggøre prisoplysninger på

disse ydelser, jf. tandlægebekendtgørelsens bilag 4. Derudover er det almindeligt an-

vendte ydelser. De 14 ydelser fremgår kun af oversigten i beretningens bilag 2 i det om-

fang, de er omfattet af tilskud.

I analysen har vi brugt samme metode, som bruges i Danmarks Statistiks indeksbereg-

ninger. I Danmarks Statistisk basisindeks for sammenlignelige grupper af varer og

tjenesteydelser udregnes prisudviklingen inden for en gruppe af varer eller tjeneste-

ydelser som udviklingen i det geometriske gennemsnit af prisen. Vi har vægtet alle

priser ligeligt i vores analyse, fordi vi ikke har kendskab til, hvor hyppigt alle ydelser

anvendes. Det skyldes, at der findes behandlinger med frie priser, der ikke gives tilskud

til, og som dermed ikke findes i regionernes regningsdata.

Internet Archive

Internet Archive er et non-

profit onlinebibliotek, der har

til formål at give adgang til vi-

den i form af historiske udga-

ver af websites.

Tandlæge-index.dk

Formålet med Tandlæge-

index.dk er at give patienter

korrekte informationer om

tandlæger i Danmark og hjæl-

pe patienter med at finde den

bedste tandlæge i nærheden.

Siden trækker data om de en-

kelte klinikker via Sundhed.dk.

Sundhed.dk indeholder ikke

historiske priser.

De historiske priser har vi fundet ved hjælp af hjemmesiden Internet Archive, som in-

deholder historiske versioner af hjemmesider. Hvis en historisk version af en tandlæ-

gekliniks hjemmeside ikke findes eller ikke indeholder priser, har vi med samme me-

tode fremsøgt priserne fra Sundhed.dk via Tandlæge-index.dk. Frafaldet på 50 tand-

lægeklinikker skyldes, at priserne hverken fremgår på tandlægernes hjemmesider el-

ler på Tandlæge-index.dk. I alt har vi indhentet priser fra 104 tandlægeklinikkers egne

hjemmesider og fra 117 tandlægeklinikker via Sundhed.dk.

I nogle tilfælde findes der ikke priser fra 2018, men derimod fra hjemmesideversioner

fra 2016, 2017, 2019 eller 2020. Disse priser har vi omregnet til 2018-priser med pris-

og lønreguleringen på sundhedsområdet (ekskl. medicin), som fremgår af regionernes

årlige økonomiaftaler.

25 % af priserne på hjemmesiderne er uændrede i perioden 2018-2024. Disse priser

er indeholdt i analysen, selv om vi vurderer, at priserne sandsynligvis er steget. Det

indebærer, at vi muligvis underestimerer den reelle prisudvikling.

Tabel A viser resultaterne af vores analyse for de 14 ydelser fordelt på 6 ydelsesgrup-

per samt for alle grupper samlet set.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Metodisk tilgang |

Tabel A

Prisudvikling for 6 grupper af ydelser med frie priser

Ydelsesgruppe

Bideskinne

Plastfyldning

Krone

Operativ fjernelse af tand

Rodbehandling

Treleddet bro

Alle grupper

Gennemsnitspris

2018

3.084 kr.

1.311 kr.

5.727 kr.

1.654 kr.

3.306 kr.

16.052 kr.

2.661 kr.

Gennemsnitspris

2024

3.621 kr.

1.626 kr.

6.384 kr.

2.087 kr.

4.326 kr.

18.080 kr.

3.235 kr.

Udvikling

17,4

24,1

11,5

26,2

30,9

12,6

21,5

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af tilgængelige priser for 221 tandlægeklinikker.

Udviklingen i forbrugerprisindekset er baseret på Danmarks Statistiks statistikbank

om forbrugerprisindeks (PRIS113). Vi har beregnet den procentvise udvikling i indeks-

tallene for perioden 2018-2024.

Udviklingen i indekset for sundhedsydelser er baseret på Danmarks Statistiks stati-

stikbank efter varegruppe og enhed (PRIS111), som er den pris, forbrugeren betaler

inkl. moms og afgifter, men fratrukket tilskud. Vi har beregnet den procentvise udvik-

ling i indekstallene for varegruppe 6

”Sundhedsydelser”

for perioden 2018-2024.

Dataanalyse af tandsundhed og intervaller mellem statusundersøgelser

Formålet med analysen er at undersøge, om patienterne går til statusundersøgelser i

overensstemmelse med

”National

klinisk retningslinje for fastlæggelse af intervaller

mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen” (2016).

Derudover sammenholder vi tandlægernes vurdering af danskernes tandsundhed i

perioden 2022 - juni 2024 med Sundhedsstyrelsens måltal for danskernes tandsund-

hed fra 2017.

Vi har brugt data fra regionernes regningssystem til at undersøge intervallerne mel-

lem patienternes statusundersøgelser, herunder det gennemsnitlige interval og pa-

tienternes tandstatus i perioden januar 2022 - juni 2024. Datagrundlaget beskrives

nærmere i det næste afsnit om regionernes kontrol.

Vi har undersøgt intervallet mellem diagnostiske undersøgelser, herunder statusunder-

søgelser, for 1,6 mio. patienter, der har modtaget mere end én undersøgelse ved sam-

me tandlæge i undersøgelsesperioden (i alt 1,8 mio. intervaller). Ifølge den kliniske ret-

ningslinje skal statusundersøgelsen tilrettelægges inden for 12-24 måneder efter en

forudgående statusundersøgelse eller en diagnostisk undersøgelse (ydelsesnummer

1111-1115). Tabel B viser fordelingen af intervallernes længde i procent opgjort for hver

tandstatus.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Metodisk tilgang

Tabel B

Intervaller mellem statusundersøgelser

< 12

måneder

Grøn status

Gul status

Rød status

I alt

8,0 %

7,8 %

8,5 %

7,8 %

12-18

måneder

87,2 %

83,1 %

84,0 %

83,7 %

18-24

måneder

4,3 %

8,2 %

6,7 %

7,6 %

> 24

måneder

0,5 %

0,9 %

0,8 %

0,9 %

Antal inter-

valler i alt

283.819

1.499.253

52.563

1.835.635

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra regionerne.

Vi har testet, om resultaterne er robuste, fordi undersøgelsesperioden på 2�½ år (30

måneder) kan betyde, at kortere intervaller mellem statusundersøgelserne optræder

hyppigere end længere intervaller på ca. 24 måneder. Vi har derfor analyseret interval-

lerne mellem statusundersøgelser for patienter, der modtog en undersøgelse i 1. halv-

år 2022. For denne undergruppe af patienter er vi sikre på ikke at frasortere patien-

ter, der har ventet op mod 24 måneder på den næste undersøgelse. Resultatet af ro-

busthedsanalysen afviger kun med få procent fra undersøgelsens resultat. Resultatet

er derfor robust. Tabel C viser resultatet af robusthedsanalysen.

Tabel C

Robuste intervaller mellem statusundersøgelser

< 12

måneder

Grøn status

Gul status

Rød status

I alt

7,7 %

7,6 %

8,6 %

7,7 %

12-18

måneder

86,0 %

80,1 %

81,7 %

81,1 %

18-24

måneder

5,2 %

10,4 %

8,2 %

9,5 %

> 24

måneder

1,1 %

1,9 %

1,5 %

1,7 %

Antal inter-

valler i alt

150.119

771.301

28.361

949.781

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra regionerne.

Vi har undersøgt tandlægernes vurdering af ca. 3,5 mio. patienters tandstatus. De 4

mulige tandstatuskoder i datagrundlaget fra regionerne er grøn, gul, rød og ukendt. Vi

ser i analyserne bort fra i alt 2.248 patienter, som har en ukendt tandstatus. Vi har sam-

menholdt fordelingen af patienternes tandstatus med Sundhedsstyrelsen måltal fra

”Evaluering

af National Klinisk Retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diag-

nostiske undersøgelser i tandplejen” (2017).

For at teste robustheden af vores resultater har vi undersøgt, hvor mange patienter

der har haft gul tandstatus i hele perioden. Hvis patienter ofte skifter tandstatus, kan

fordelingen variere afhængigt af måletidspunktet. Ifølge den kliniske retningslinje for-

ventes det, at patienter kan skifte tandstatus, fx fra gul til grøn, ved at modtage be-

handling. Robusthedsanalysen viser, at 76 % af patienterne har haft gul tandstatus i

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Metodisk tilgang |

hele undersøgelsesperioden. Vi vurderer derfor, at vores resultat i beretningen om de

82 % af patienterne med gul tandstatus er robust.

Dataanalyse af regionernes afregning af tilskud til tandlæger

Vi har brugt regningsdata fra regionernes fælles regningssystem LUNA til at undersø-

ge, om udbetalte tilskud overholder de betingelser, der fremgår af tandlægebekendt-

gørelsen. Derudover har vi brugt regningsdata til at undersøge tandlægernes vurde-

ring af danskernes tandstatus. Regningsdata omfatter de anmodninger om tilskud,

som tandlæger har indsendt til regionerne i perioden januar 2022 - juni 2024. Det er

LUNA-administrationen under Region Midtjylland, der har udleveret regningsdata til

os på vegne af de fem regioner. LUNA-administrationen har anonymiseret tandlæger-

nes ydernumre og patienternes cpr-numre i data inden udleveringen.

Datasættet indeholder følgende variable:

Tabel D

Variable

Type

AMTSNR

SPECIALE

YDERNR

HONAAR

HONUGE

BUNDTNR

REGNINGNR

CPRNR

ALDER

YDLDATO

YDLANTAL

YDLNR

GRUNDHON_TOT

TANDSTATUS

FARVEKODE

FORCERET

Beskrivelse

Angiver den region, der har afregnet tilskud.

Angiver det speciale, der leverer ydelsen (speciale 50).

Angiver anonymiseret unik kode for tandlægen (ydernummer), som har indsendt regning.

Angiver det år, som honoreringen vedrører.

Angiver den honoraruge (gammel sygesikringsuge), som honoreringen vedrører.

Angiver det bundtnummer, som tandlægen har oplyst på indsendelsestidspunktet.

Angiver unikt regningsnummer pr. yder pr. honoraruge pr. bundtnummer.

Angiver anonymiseret unik kode for patient, som har modtaget ydelsen.

Angiver CPR-beregnet alder på ydelsestidspunktet.

Angiver den dato, hvor ydelsen/behandlingen er udført.

Angiver antallet af samme ydelse udført på behandlingsdatoen.

Angiver den udførte ydelse.

Angiver tilskuddet i kroner som en beregning af ydelsespris ganget med ydelsesantal.

Angiver patientens tandstatus ved indsendelse af regning: 1 = grøn, 2 = gul, 3 = rød.

Angiver, om en regning er godkendt eller afvist: 1= grøn/godkendt, 3 = rød/afvist.

Angiver, om en regning er godkendt eller afvist ved en sagsbehandler: 0 = maskinelt behandlet (ingen

sagsbehandling), 1 = sagsbehandlet til grøn/godkendt, 2 = sagsbehandlet til rød/afvist.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Metodisk tilgang

Databehandling

I forbindelse med databehandlingen har vi holdt møder med LUNA-administrationen

med henblik på at forstå regningsdata og afklare spørgsmål.

I databehandlingen har vi sammenlagt nogle ydelser for at få en ensartet datastruktur

i variablen YDLANTAL. Det drejer sig om tællelige ydelser, som er foretaget den sam-

me dag, men faktureret enkeltvis.

I databehandlingen har vi udlignet ydelser, som er blevet tilbageført. Disse fremstår i

data som negative afregninger, men er identiske med positive afregninger. Det skyl-

des fx fejl i indsendte regninger, som senere er blevet rettet ved en tilbageførsel. Der-

udover er der en rest af ydelser med negativt fortegn, som vi vurderer skyldes, at den

oprindelige regning er afregnet forud for dataperioden. Disse ydelser har vi fjernet.

Endelig har vi afgrænset data til kun at omfatte udbetalte tilskud. I perioden er der i

alt udbetalt tilskud til 35 mio. behandlinger, svarende til knap 4 mia. kr.

Bilag 2 indeholder en oversigt over alle tandlægeydelser med tilskud eller fast pris i

undersøgelsesperioden.

Analyser af regningsdata

Vi har brugt regningsdata til at undersøge regionernes førkontrol af de overordnede

tilskudsbetingelser. Vi har bl.a. undersøgt, om der er udbetalt tilskud til patienter, der

ikke er berettigede til tilskuddet, eller til kombinationer af ydelser, der er i strid med

tandlægebekendtgørelsens regler.

For at undersøge, om betingelserne for udbetaling af tilskud er opfyldt, har vi analyse-

ret regninger for ydelserne: Udvidet diagnostisk grundundersøgelse (1111), Diagnostisk

grundundersøgelse fra 26 år (1112), Diagnostisk grundundersøgelse 18-25 år (1113), Fo-

kuseret undersøgelse (1116), Tandrensning af mindst 15 tænder (1301), Tandrensning

af højest 14 tænder (1302), Udvidet tandrensning (1425), Fyldning amalgam a, b og c

(1501-1503), Glasionomerfyldning (1507) samt Akut oplukning til og nødvendig udrens-

ning af rodkanaler (1605).

Udvælgelsen af ydelser er sket med henblik på at teste, om den automatiske førkon-

trol er effektiv for de økonomisk mest væsentlige ydelser. Derudover er udvælgelsen

sket med henblik på at teste kontrollen af de mest risikofyldte betingelser, fx betingel-

ser, der ikke er omsat til valideringsregler, betingelser, der kræver manuel kontrol, og

betingelser, der er formuleret uklart og derfor indebærer en risiko for fejlfortolkning.

Vores analyse omfatter ca. 39 % af det samlede tilskud til behandlinger (1,56 mia. kr.).

Tabel E viser, hvilke betingelser vi har analyseret for de enkelte behandlinger. Tabel-

len viser også, om betingelserne kontrolleres automatisk eller manuelt, eller om de ik-

ke er kontrolleret i regningssystemet i undersøgelsesperioden. Vi angiver også, hvor

mange udbetalte tilskud der ikke lever op til betingelserne, specificeret for de forskel-

lige behandlinger. Disse er fremhævet med fed i tabellen.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Metodisk tilgang |

Tabel E

Analyseresultater for regningsdata

Kontrol af betingelser

Udvidet diagnostisk

grundundersøgelse (1111)

Automatisk kontrol

1111 må ikke kombineres med

1112, 1113, 1114, 1115, 1116,

1150, 1152, 1153 og 1180.

2 udbetalte tilskud

Manuel kontrol

1111 må kun afregnes én gang

pr. patient pr. tandlæge på nær i

særlige tilfælde, fx ved pludselig

opstået sygdomsaktivitet af væ-

sentlig betydning.

19 udbetalte tilskud

1112 må kun afregnes én gang

pr. patient pr. tandlæge inden for

2 år på nær i særlige tilfælde, fx

hvis patienten udviser en væsent-

lig ændring i tandsundheden.

22 udbetalte tilskud

1113 må kun afregnes én gang

pr. patient pr. tandlæge inden for

2 år på nær i særlige tilfælde, fx

hvis patienten udviser en væsent-

lig ændring i tandsundheden.

1 udbetalt tilskud

Ingen kontrol

Diagnostisk grundundersøgelse

fra 26 år (1112)

1112 må ikke kombineres med

1111, 1113, 1114, 1115, 1116,

1150, 1151, 1152 og 1180.

1 udbetalt tilskud

Diagnostisk grundundersøgelse

18-25 år (1113)

1113 må ikke kombineres med

1111, 1112, 1114, 1115,

1116, 1150, 1151, 1152 og

1180.

0 udbetalte tilskud

Fokuseret undersøgelse (1116)

1116 må ikke kombineres med

1111, 1112, 1113, 1114, 1115,

1150, 1151, 1153 og 1180.

40 udbetalte tilskud

1116 må ikke udføres på patien-

ter med grøn tandstatus.

42 udbetalte tilskud

1116 skal forudgås af én af føl-

gende ydelser: 1116, 1425,

1431, 1440, 1801 eller 2920.

670.680 udbetalte tilskud

Tandrensning af mindst

15 tænder (1301)

1301 må ikke foretages sammen

med 1425.

0 udbetalte tilskud

1301 skal udføres i samme be-

handlingsforløb som 1111-1116,

eventuelt i kombination med 2920

inden for 30 dage.

1.437 udbetalte tilskud

Tandrensning af højest

14 tænder (1302)

1302 må ikke foretages sammen

med 1425.

0 udbetalte tilskud

1302 skal udføres i samme be-

handlingsforløb som 1111-1116,

eventuelt i kombination med 2920

inden for 30 dage.

50 udbetalte tilskud

Resultaterne er afgrænset til dataperioden oktober 2022 - juni 2024 af hensyn til anbefalingen om maks. ni måneder mellem behandling og opfølg-

ning ved en fokuseret undersøgelse. Vi bruger hele dataperioden, inkl. perioden januar - oktober 2022, til at identificere de behandlinger, der skal

gives inden 1116.

Dataperioden er afgrænset til perioden februar 2022 - juni 2024, fordi tandrensninger skal udføres inden for 30 dage af én af behandlingerne 1111-

1116.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Metodisk tilgang

Tabel E

–

fortsat

Analyseresultater for regningsdata

Kontrol af betingelser

Udvidet tandrensning (1425)

Automatisk kontrol

1425 må ikke kombineres med

1301 og 1302.

0 udbetalte tilskud

Manuel kontrol

Ingen kontrol

1425 kan anvendes som selv-

stændig ydelse (1) ved immunolo-

giske eller hormonelt betingede

fordybede pocher eller (2) efter

en diagnostisk grundundersøgel-

se, statusundersøgelse, parodon-

tal undersøgelse og diagnostik,

fokuseret undersøgelse og sam-

men med en individuel forebyg-

gende behandling. Ydelsen kan

suppleres med de nødvendige

tandrodsrensninger.

1425 skal være forudgået af en

1415, medmindre ydelsen, jf. oven-

for, er brugt som en selvstændig

ydelse.

2.082 udbetalte tilskud

Fyldning amalgam a, b og c

(1501-1503)

Glasionomerfyldning (1507)

Udføres der i samme behand-

lingsperiode to eller flere fyldnin-

ger på samme flade af en tand,

kan disse kun anføres og bereg-

nes som én fyldning. En fyldning,

der strækker sig over flere af tan-

dens flader, kan ligeledes kun an-

føres og beregnes som én fyldning.

14.445 udbetalte tilskud

Akut oplukning til og nødvendig

udrensning af rodkanaler (1605)

1605 (akut oplukning) må ikke ske

sammen med 1600, 1601 og 1606,

hvis det er samme tand.

32 udbetalte tilskud

Resultaterne er afgrænset til dataperioden juli 2022 - juni 2024 af hensyn til, at behandlingen skal foretages efter en specifik undersøgelse, men det

fremgår ikke af reglerne, hvor længe der må gå efter undersøgelsen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra regionerne.

Vi har også opgjort antallet af afviste regninger med henblik på at beregne, hvor man-

ge ydelser der er afvist maskinelt eller af en sagsbehandler efter varsling i perioden.

Vi har opgjort beløbet som et absolut tal, fordi en lille andel af de afviste regninger er

negative.

Regionerne udbetalte ca. 4 mia. kr. i tilskud til tandlæger i perioden januar 2022 - juni

2024. Regionerne har i perioden afvist tilskud svarende til knap 30 mio. kr. på baggrund

af deres automatiske førkontrol.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Oversigt over alle tandlægeydelser med tilskud i perioden 2018-2024

Metodisk tilgang |

Gennemgang af regionernes kontrolsager og opgørelser over tandlægers

behandlingsniveau

For at undersøge, hvordan regionerne kontrollerer tandlæger med afvigende behand-

lingsmønstre, har vi gennemgået regionernes opgørelser over tandlægers behand-

lingsniveau samt de kontrolsager, der er blevet igangsat. Vi har brugt en kodebog til

at indsamle information om tandlægers afvigelsesniveau, de igangsatte kontrolsager

og eventuelle sanktioner. Informationerne er kategoriseret som vist i tabel F.

Tabel F

Kodebog for gennemgang af regionernes kontrol af tandlæger med afvigende behandlings -

mønstre

Kategori

Region

Praksis-ID

Afvigelse

Kontroldato

Kontrolperiode

Kontrolårsag

Kontrolindsats

Beskrivelse

Angiver den region, hvor tandlægeklinikken er placeret, og som klinikken modtager tilskud fra.

Angiver ID på tandlægeklinikken.

Angiver afvigelserne i procent for tandlægeklinikken i kontrolårene 2022, 2023 og 2024.

Angiver datoen, hvor regionen har igangsat kontrolsagen.

Angiver perioden for tandlægeklinikkens aktivitet (fx kontrolåret 2022), som regionens kontrolsag

tager udgangspunkt i.

Forklarer, hvorfor regionen har igangsat en kontrolsag (fx ved et behandlingsniveau, der afviger med

mere end 25 % fra lands- og regionsgennemsnittet).

Beskriver metoderne, der er brugt til at gennemføre kontrol med tandlægeklinikken (fx om kontrollen

består af en normal høring med indhentede redegørelser fra klinikken, eller om regionen har bedt om

journalmateriale).

Angiver resultatet af regionens kontrolsag, datoen for afgørelsen og begrundelser (fx en advarsel eller

en højestegrænse).

Afgørelse

Kilde:

Rigsrevisionen.

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som

omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med chefer

og medarbejdere i Rigsrevisionen. Gennemgangen er også kvalitetssikret ved, at do-

kumenter og analyser er behandlet og gennemgået af flere medarbejdere i Rigsrevi-

sionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsre-

visionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

| Oversigt over alle tandlægeydelser med tilskud eller fast pris i perioden 2018-2024

Bilag 2. Oversigt over alle tandlægeydelser med tilskud eller fast pris

i perioden 2018-2024

YDLNR

1111

1112

1113

1114

1115

1116

1150

1151

1152

1153

1180

1300

1301

1302

1415

1425

1431

1440

1501

1502

1503

1504

Ydelsesbeskrivelse

Udvidet diagnostisk grundundersøgelse

Diagnostisk grundundersøgelse (fra 26 år),

førstegangsydelse

Diagnostisk grundundersøgelse (18-25 år),

førstegangsydelse

Statusundersøgelse (fra 26 år)

Statusundersøgelse (18-25 år)

Fokuseret undersøgelse

Bitewings i forbindelse med regelmæssig

diagnostisk undersøgelse

Bitewings i forbindelse med udvidet

diagnostisk grundundersøgelse

Bitewings i forbindelse med fokuseret under-

søgelse

Bitewings i forbindelse med diagnostisk

grundundersøgelse 18-25 år og fra 26 år

Undersøgelse af patient henvist fra tandplejer

Røntgenoptagelse

Tandrensning (mindst 15 tænder)

Tandrensning (højst 14 tænder)

Parodontal undersøgelse og diagnostik

Udvidet tandrensning

Tandrodsrensning

Kirurgisk parodontalbehandling

Fyldning amalgam, a (ikke kombineret)

Fyldning amalgam, b (kombineret)

Fyldning amalgam, c (dobbelt kombineret)

Plast enkeltfladet, hvor okklusionen påvirkes

af slid

Type

Faste priser

Faste priser,

intet tilskud

Faste priser

Frie priser

Faste priser

Frie priser

Antal

67.089

535.630

139.460

4.539.143

355.402

3.895.068

1.414.601

43.317

478.552

484.201

162

2.926.675

6.503.366

246.893

231.102

2.352.447

2.557.685

10.293

16.025

10.097

6.273

484.624

Tilskud

12.786.590 kr.

49.341.079 kr.

22.731.865 kr.

418.196.312 kr.

58.014.777 kr.

294.381.445 kr.

98.571.426 kr.

3.015.819 kr.

33.357.357 kr.

33.724.284 kr.

11.556 kr.

749.915.313 kr.

20.462.630 kr.

61.386.955 kr.

371.562.604 kr.

540.997.044 kr.

3.134.662 kr.

960.742 kr.

855.442 kr.

400.248 kr.

41.758.909 kr.

Tilskud pr.

behandling

190,59 kr.

92,12 kr.

163,00 kr.

92,13 kr.

163,24 kr.

75,58 kr.

69,68 kr.

69,62 kr.

69,70 kr.

69,65 kr.

71,33 kr.

115,31 kr.

82,88 kr.

265,63 kr.

157,95 kr.

211,52 kr.

304,54 kr.

59,95 kr.

84,72 kr.

63,80 kr.

86,17 kr.

Regionernes regningsdata for perioden januar 2022 - juni 2024.

Note: De 14 ydelser, vi har undersøgt i prisudviklingsanalysen, fremgår kun af oversigten i det omfang, at de er omfattet af tilskud.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

Oversigt over alle tandlægeydelser med tilskud eller fast pris i perioden 2018-2024 |

YDLNR

1505

1506

1507

1509

1551

1552

1553

1554

1555

1556

1557

1558

1559

1600

1601

1605

1606

1701

1705

1801

1802

2920

3020

Ydelsesbeskrivelse

Plast enkeltfladet – fyldning

Plast flerfladet – fyldning

Glasionomerfyldning

Plast flerfladet, hvor okklusionen påvirkes af slid

Gradvis ekskavering amalgam,

a (ikke kombineret)

Gradvis ekskavering amalgam, b (kombineret)

Gradvis ekskavering amalgam,

c (dobbelt kombineret)

Plast enkeltfladet – gradvis ekskavering,

hvor okklusionen påvirkes af slid

Plast enkeltfladet – gradvis ekskavering

Plast flerfladet – gradvis ekskavering

Glasionomerfyldning – gradvis ekskavering

Glasionomerfyldning flerfladet – gradvis

ekskavering

Plast flerfladet – gradvis ekskavering, hvor

okklusionen påvirkes af slid

Pulpaoverkapning

Koronal amputation

Akut oplukning til og nødvendig udrensning

af rodkanaler

Apikal amputation og rodfyldning pr. kanal

Tandudtrækning pr. tand

Tillæg for standsning af blødning

Operativ fjernelse af tand m.v.

Biopsi, oral

Individuel forebyggende behandling

Konsultation uden behandling

Alle

Type

Faste priser

Frie priser

Faste priser

Frie priser

Faste priser

Frie priser

Faste priser

Frie priser

Faste priser

Frie priser

Faste priser

Frie priser

Faste priser

Faste priser,

intet tilskud

Frie priser

Faste priser

Faste priser,

intet tilskud

Antal

893.152

810.281

98.579

2.086.954

336

475

157

407

209

1.774

6.021

22.520

2.461

23.563

824

24.394

334.595

334.014

7.673

632.827

23.444

2.728.182

123.449

35.454.396

Tilskud

46.820.396 kr.

116.586.142 kr.

4.116.081 kr.

268.529.009 kr.

20.933 kr.

38.839 kr.

9.647 kr.

32.161 kr.

7.993 kr.

226.163 kr.

237.376 kr.

2.663.349 kr.

282.131 kr.

2.760.494 kr.

111.655 kr.

3.234.812 kr.

168.009.063 kr.

68.533.491 kr.

157.899.529 kr.

9.879.621 kr.

249.516.459 kr.

3.915.082.402 kr.

Tilskud pr.

behandling

52,42 kr.

143,88 kr.

41,75 kr.

128,67 kr.

62,30 kr.

81,77 kr.

61,44 kr.

79,02 kr.

38,24 kr.

127,49 kr.

39,42 kr.

118,27 kr.

114,64 kr.

117,15 kr.

135,50 kr.

132,61 kr.

502,13 kr.

205,18 kr.

249,51 kr.

421,41 kr.

91,46 kr.

Regionernes regningsdata for perioden januar 2022 - juni 2024.

Note: De 14 ydelser, vi har undersøgt i prisudviklingsanalysen, fremgår kun af oversigten i det omfang, at de er omfattet af tilskud.

Kilde:

Regionernes regningsdata.