Herning den 8. april 2025
Invitation til Folketingets Sundhedsudvalg – Mental Talk 2025
Mental Talk der er et Folkemøde om mental sundhed og trivsel vil gerne invitere
Sundhedsudvalget til at afholde et møde i forbindelse med vores Folkemøde, der finder sted i
Herning fra den 4. – 6. september 2025.
I Danmark oplever stadig flere mennesker mentale udfordringer som stress, angst og
depression. Disse problemer påvirker ikke kun den enkelte, men også deres pårørende og
samfundet som helhed. Trods øget opmærksomhed er der fortsat store tabuer og manglende
åbenhed omkring mentale helbredsproblemer, hvilket ofte resulterer i isolation,
misforståelser og manglende adgang til den nødvendige hjælp og støtte.
Mental Talk har siden 2022 udviklet sig til en årlig begivenhed, der samler fagfolk, pårørende
og borgere til videndeling, debatter og workshops om vigtige emner som angst, stress,
autisme, unges trivsel, neodiversitet på arbejdspladserne og meget andet. Arrangementet har
fra starten haft fokus på at skabe åbne, trygge og inkluderende rammer, hvor alle kan deltage
og bidrage.
Herning har dannet rammen om de første arrangementer, og de lokale samarbejder har været
afgørende for succesen. Vi er nu klar til at øge vores ambitioner, og gøre Mental Talk til en
national platform for samtaler om mental trivsel og psykisk sundhed
Mental Talk ønsker at løse følgende udfordringer:
●
Tabuer og stigmatisering:
Mange mennesker føler sig alene med deres mentale
udfordringer, hvilket forhindrer dem i at søge hjælp eller dele deres oplevelser.
●
Manglende dialog og viden:
Både fagprofessionelle, pårørende og borgere savner
platforme for at dele viden, udveksle erfaringer og få indsigt i mentale udfordringer.
●
Fragmenterede indsatser:
På tværs af sektorer og regioner er der behov for bedre
samarbejde og koordinerede indsatser for at styrke mental sundhed