Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 222
Offentligt
3002500_0001.png
En stærkere
psykiatri
En samlet 10-årsplan
for psykiatrien
APRIL 2025
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0002.png
Henvendelse om publikationen kan ske til:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 72 26 90 00
Trykt
ISBN: 978-87-94224-89-5
Løbenr: 2025/26:01
Digitalt
ISBN: 978-87-94224-90-1
Løbenr: 2025/26:02
Design BGRAPHIC
Fotos
Johner, iStock og Shutterstock
Tryk
OnPrint
Alle medvirkende personer på fotos er modeller og
optræder uden sammenhæng med udspillets kontekst.
Publikationen kan hentes på
Indenrigs- og Sundhedsministeriets
hjemmeside:
www.ism.dk
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0003.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
3
Indhold
En stærkere psykiatri
..............................................................................................................................
4
6
8
11
21
29
37
45
48
49
Centrale udfordringer og tendenser
Initiativer i udspillet
.......................................................................................................
................................................................................................................................
Tidlig indsats og forebyggelse
................................................................................................................
Bedre behandling og kortere ventetider
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Helhedsorienterede indsatser og sammenhæng i forløb
Attraktive arbejdspladser, viden og tryghed
Historisk løft af psykiatrien
.......................................................................
..........................................................................................
....................................................................................................................
Det faglige grundlag for den samlede 10-årsplan for psykiatrien
..........................................................
Appendiks: Oversigt over den samlede 10-årsplan for psykiatrien og udvalgte øvrige initiativer
........
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0004.png
4
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
En stærkere
psykiatri
Psykiatrien er et bedre sted i dag end for 20 år
siden. Behandlingsmulighederne er blevet bedre,
mange flere får hjælp og behandling, kvaliteten er
løftet, og tilbuddene er blevet mere ensartede
på tværs af landet.
Flere lever et godt liv med de udfordringer, som
en psykisk sygdom giver, eller kommer godt ud
på den anden side af en sygdom.
At have ondt i sindet er heldigvis også noget,
der er langt mere åbenhed om i dag end tidligere.
Det er noget, vi taler mere om. Og vi tør i højere
grad række ud og spørge om hjælp. Det er positivt.
Samtidig ser vi en udvikling, hvor flere og flere
får behov for hjælp og støtte i psykiatrien.
Det er særligt blandt børn og unge, hvor stadig
flere har brug for hjælp og støtte tidligt i livet.
I løbet af de seneste 15 år er antallet af børn og
unge med kontakt til sygehuspsykiatrien næsten
fordoblet. Og bare inden for de seneste fem år er
antallet af patienter steget med 25 procent.
Det stigende behov sætter den samlede psykiatri
under pres. Derfor venter for mange for længe på
at få den hjælp, de har brug for. Og det betyder,
at udfordringer, der kunne have været håndteret
tidligere, bliver mere alvorlige. Det er børn og
unge, som skal udredes og have den rette hjælp
og støtte. Familier som har brug for afklaring.
Og borgere der lever med svær psykisk sygdom,
som med den rigtige støtte kan leve et bedre
og mere selvhjulpent liv.
Det er en negativ spiral, som vi skal bryde.
Der er behov for en omstilling af indsatsen.
Vi skal forebygge mere, så flere hjælpes tidligere,
og færre får behov for en henvisning til mere
specialiseret hjælp. Og vi skal sikre bedre og
hurtigere hjælp til dem, der skal behandles
og måske indlægges.
Vi er allerede i fuld gang.
Med sundhedsreformen er der sat klar retning
for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen.
Mere behandling skal foregå tidligere, tættere på
borgeren og uden for de store sygehuse. Der skal
uddannes flere speciallæger i psykiatri og børne-
og ungdomspsykiatri.
Vi skal sikre bedre sammenhæng på tværs af
sundhedsvæsenet. Derfor integrerer og ligestiller
vi psykiatrien og somatikken. Fysiske og psykiske
sygdomme skal ligestilles, så patienterne kan få
den nødvendige behandling, uanset om de har
ondt i sindet eller i kroppen. Derudover skal vi sikre
bedre sammenhæng mellem sundhedsvæsenet
og eksempelvis sociale indsatser i kommunen.
Samtidig er der taget store skridt for at opbygge
psykiatrien. Der er ansat mere personale, så
sygehusene kan tage imod flere patienter.
Nye forløb sætter ind med hurtigere behandling.
Den tidlige indsats for børn og unge med tegn på
psykisk mistrivsel eller en psykisk lidelse er i gang.
Og den akutte hjælp styrkes. For bare at nævne
nogle af de seneste fremskridt.
Endelig er der i landets skoler og dagtilbud sat
indsatser i gang, som understøtter børn og unges
trivsel. Med tidlig hjælp og støtte tæt på hverdags-
livet, skole og fællesskab skal børn og unge i
højere grad rustes til at håndtere de udfordringer,
de møder. Det skal forebygge, at de får brug for
specialiseret hjælp.
Selvom vi med 10-årsplanen investerer masser
af kræfter og energi i at løfte psykiatrien og bygger
videre på det løft, der er i gang, er det desværre
ikke muligt at sikre hurtigere og bedre behandling
til alle fra den ene dag til den anden. Det kommer
til at tage tid og kræver en langsigtet investering
og opbygning af vores psykiatri. Psykiatrien har
i for mange år været underfinansieret.
Med dette udspil fuldender regeringen den
samlede 10-årsplan med en langsigtet plan for
opbygningen af psykiatrien, så der samlet set
fra 2020 til 2030 tilføres 4,6 mia. kr. mere til
psykiatrien. Vel at mærke permanent. Det svarer
til et løft på 35 procent i forhold til 2019.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0005.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
5
Planen skal samlet set sikre:
Tidlig indsats og forebyggelse.
Mennesker,
der viser tegn på psykisk mistrivsel eller
psykiske lidelser, skal have hjælp og støtte
i tide, så en henvisning til sygehuspsykiatrien
ikke bliver nødvendig.
Bedre behandling og kortere ventetider.
En massiv investering til kapacitet i psykiatrien.
Mere personale skal sikre, at vi får nedbragt
ventetiderne og sikre bedre og hurtigere
udredning og behandling.
Helhedsorienterede indsatser og sammen-
hæng i forløb.
Borgere skal opleve en samlet
og mere sammenhængende indsats både før,
under og efter behandling.
Attraktive arbejdspladser, viden og tryghed.
Vi skal tiltrække endnu flere dygtige
medarbejdere, så behandling udvikles med
ny viden og nye metoder. Psykiatrien skal
være mere attraktiv at arbejde i.
Det er vores klokkeklare ambition, at vi med
en historisk investering og en langsigtet plan
opbygger en stærkere og mere robust psykiatri.
Sammen med alle involverede aktører. Og til
gavn for alle berørte, patienter og pårørende.
Regeringen
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0006.png
6
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Centrale
udfordringer
og tendenser
4 ud af 5 modtager
behandling for en psykisk
lidelse i løbet af livet
Fire ud af fem vil på et tidspunkt få
behandling for en psykisk lidelse enten
på sygehuset, hos deres egen læge
eller praktiserende speciallæge.
Antallet af patienter i
børne- og ungdomspsykiatrien
er fordoblet
Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatri
er fordoblet over de seneste knap 15 år. Og blandt
børn og unge bliver cirka 15 procent diagnosticeret
med en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år.
Mennesker med
alvorlige psykiske
lidelser lever kortere
Mennesker med de mest alvorlige
psykiske lidelser lever betydeligt kortere
end andre – helt op til 15-20 år.
Lang ventetid
i børne- og ungdoms-
psykiatrien
Alt for mange børn og unge venter for
længe på udredning og behandling.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0007.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
7
Kun halvdelen af medarbejdere
på døgntilbud har en
relevant uddannelse
Kun 55 procent af medarbejderne på døgntilbud
i socialpsykiatrien har en uddannelse inden
for social- eller sundhedsområdet.
1 ud af 5
får også sociale
indsatser
En ud af fem voksne, der får behandling
i sygehuspsykiatrien, får også
sociale indsatser i kommunen.
112
Der mangler psykiatere
og børne- og
ungdomspsykiatere
Der er ansat mere personale i psykiatrien end
tidligere, men der er fortsat mangel på psykiatere
og børne- og ungdomspsykiatere. Det er med
til at skabe flaskehalse i behandlingen.
Mere end
hver fjerde
genindlægges
Mere end hver fjerde, som tidligere
har været indlagt, kommer tilbage til
sygehuspsykiatrien med behov for akut
hjælp inden for 30 dage efter udskrivelse.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0008.png
8
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Initiativer
i udspillet
Tidlig indsats
og forebyggelse
Der skal sættes tidligere og mere
forebyggende ind med hjælp og støtte.
Tilbud tæt på borgeren skal forebygge,
at psykisk mistrivsel udvikler sig til
psykiske lidelser, der kræver behandling
i sygehuspsykiatrien. Vi skal vide mere
om, hvordan vi styrker vores egen og
andres mentale sundhed.
Udvalgte centrale initiativer:
—
Lettilgængelige behandlingstilbud
– markant styrkelse og videreudvikling
—
Nye ADHD- og autismeklinikker
—
Ny patientrettighed – ret til hurtig
behandling for angst og depression
til unge
—
Fælles sprog og mere viden om trivsel
og mental sundhed
Bedre behandling
og kortere ventetider
Patienter, der henvises til psykiatrien,
skal opleve hurtig udredning og behandling
af høj kvalitet. Det kræver massive og varige
investeringer, så kapaciteten kan udbygges.
Udvalgte centrale initiativer:
—
Massiv investering til mere kapacitet
og kortere ventetider
—
Ny samlet patientrettighed for børn
og unge – sammenhængende udredning
og behandling
—
Mere hjælp og støtte til forældre
og andre pårørende
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0009.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
9
Helhedsorienterede indsatser
og sammenhæng i forløb
Psykiatrien skal være tilgængelig for alle,
der har brug for det. Det skal ikke være op
til den enkelte at navigere i komplekse
forløb og indsatser. Og som borger og
patient skal man opleve, at sundhedsvæsnet
og kommunerne arbejder sammen for at
give den bedst mulige behandling og støtte.
Udvalgte centrale initiativer:
—
Nyt dobbeltdiagnosetilbud for børn og
unge med misbrug og psykisk lidelse
—
Flere sociale akuttilbud og nye
afklaringspladser
—
Mere sammenhængende forløb for
mennesker med svære psykiske lidelser
—
Udgående teams og mere opsøgende
gadeplansarbejde
Attraktive arbejdspladser,
viden og tryghed
Psykiatrien skal være en attraktiv arbejds-
plads, hvor medarbejdere kan dygtiggøre
sig i stærke faglige miljøer, og hvor det
er trygt og sikkert at gå på arbejde.
Ligesom stærke faglige miljøer skal løfte
og ensarte kvaliteten i behandling og
udredning på tværs af landet.
Udvalgte centrale initiativer:
—
Flere speciallæger i psykiatri og
børne- og ungdomspsykiatri
—
Løft af uddannelse og kompetencer
for medarbejdere i socialpsykiatrien
—
Mere ensartet udredning og behandling
på tværs af landet
—
Bedre rammer for sikkerhed og tryghed
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0010.png
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0011.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
11
Tidlig
indsats og
forebyggelse
Der skal sættes tidligere ind med hjælp og støtte,
når der opdages tegn på psykisk mistrivsel eller
sygdom, og vi skal gøre mere for at forebygge,
at problemer vokser sig større.
Over de seneste næsten 15 år er antallet af børn
og unge med kontakt til sygehuspsykiatrien tæt
på fordoblet. Og flere og flere diagnosticeres
med eksempelvis ADHD og autisme.
Psykisk mistrivsel og psykisk lidelse hos børn
og unge kan kaste skygger ind i voksenlivet, hvis
der ikke bliver taget hånd om det. Det kan sætte
sig i skolegang, skolevægring og relationer til
venner og familie. Og det kan påvirke familien,
hvor forældre har svært ved at få hverdagen
til at hænge sammen.
Det er en udfordring, vi ikke alene kan løse ved
at ansætte flere medarbejdere. Det kræver en
omstilling af indsatsen.
Derfor skal der sættes tidligere og mere forebyg-
gende ind med hjælp og støtte, så flere børn og
unge gribes, når de første tegn på mistrivsel viser
sig. Og allerhelst før det bliver nødvendigt med
en henvisning til psykiatrien.
Adgangen til hjælpen skal være lettere, og den skal
i højere grad have fokus på den samlede familie.
Mere behandling skal foregå udenfor sygehusene
og kobles til hverdagsmiljøet. Så for eksempel børn
og unge understøttes i deres dagligdag med skole
og venner, så de fortsat kan være en del af et
fællesskab.
Og vi skal styrke vores viden om mental sundhed.
Om hvornår der er tale om periodevis modgang,
og hvornår der er brug for mere hjælp.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0012.png
12
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Derfor har vi…
Lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne
Børn og unge med psykisk mistrivsel eller tegn
på psykisk sygdom skal have hurtig hjælp, som
er tæt koblet til deres dagligdag. Der skal sættes
tidligere og mere forebyggende ind, så barnets
eller den unges udfordringer kan afhjælpes frem
for forværres.
Derfor er der afsat penge til udvikling af nye
lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge
i alle landets kommuner. Og to ud af tre kommuner
er allerede klar med behandlingstilbud, der skal
være fuldt implementeret i løbet af 2025.
Tilbuddet sikrer, at børn, unge og deres familier
uden krav om henvisning får en helhedsorienteret
indsats. Det sikrer også, at man hjælpes videre
til andre relevante indsatser eller behandling
i sygehuspsykiatrien, hvis man har brug for det.
Det skal ses i forlængelse af, at der er sat gang
i fællesskabsorienterede og forbyggende indsatser
i folkeskolen. Indsatserne skal styrke skolernes
almenfællesskaber, så de kan mere for flere elever.
Herunder styrkes den pædagogisk-psykologiske
rådgivning (PPR) i alle kommuner. Og der er i en
fireårig periode afsat ekstra midler til PPR i de kom-
muner, hvor der er størst behov, så PPR-personalet
kan være mere til stede i dagtilbud og skoler.
Bedre adgang til egen læge
Egen læge spiller en nøglerolle, når det kommer
til at sætte tidligt ind. Oftest er det her, borgere
henvender sig først, når de ikke har det godt.
Og op mod 25 procent af alle henvendelser til
egen læge vurderes at handle om psykiske
udfordringer.
Egen læge er den naturlige indgang til resten
af sundhedsvæsenet. Eksempelvis er det ens egen
læge, der kan henvise til psykologhjælp, så der
sættes ind med hjælp i tide. Det kan være inden
en let depression udvikler sig til en svær, som får
livet til at gå i stå. Og det er egen læge, som kan
henvise til udredning og behandling i sygehus-
psykiatrien, hvis der er brug for mere specialiseret
hjælp.
Derfor er der aftalt en lægereform, så alle kan få
en læge tæt på, hvor de bor. Reformen har særlig
fokus på de dele af landet, hvor der i dag er flest
syge og samtidig er færrest læger.
Og samtidig skal de læger, som har en patient-
gruppe med mange udfordringer og brug for meget
behandling, have bedre tid til at tage hånd om
deres patienter.
Det giver egen læge bedre tid til at agere tovholder
for forløb og holde overblik for mennesker, der har
brug for støtte. Eksempelvis på grund af psykisk
sygdom og måske samtidig fysisk sygdom.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0013.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
13
Udbredelse af og varige midler
til headspace
For nogle børn og unge er civilsamfundet det
første sted, man søger hjælp, hvis livet er svært, og
man oplever psykiske udfordringer. Civilsamfunds-
organisationer har derfor en vigtig rolle i den fore-
byggende indsats. De kan ofte give hjælp, som er
tæt på dagligdagen og uden, at man behøver at
blive oprettet i systemet.
Civilsamfundet kan ikke erstatte den professionelle
behandlingsindsats, men de kan give et andet
perspektiv, end det offentlige system kan tilbyde.
Headspace er et godt eksempel på en organisation,
der gør en stor og vigtig forskel.
Derfor har vi også afsat midler til, at headspace
kan udbredes til endnu flere rundt om i landet.
Headspace har i dag 34 centre og åbner yderligere
tre nye centre i 2025. Dermed sikrer vi, at endnu
flere børn og unge på tværs af landet kan få glæde
af tilbuddet.
Headspace er et gratis rådgivningstilbud til børn
og unge, hvor man kan ringe, skrive eller lægge
vejen forbi og få en samtale uden at skulle bestille
tid. Det bidrager til, at børn og unge med psykiske
udfordringer gribes, inden udfordringerne vokser
sig større, og der eventuelt er brug for mere
specialiseret hjælp.
Psykologhjælp uden egenbetaling til flere
Psykologhjælp kan være en vigtig del af en
tidlig indsats, blandt andet når det gælder angst
og depression.
Derfor er egenbetalingen for psykologhjælp
fjernet for unge mellem 18 og 24 år, som oplever
symptomer på angst og depression. På den måde
skal flere unge få mulighed for at få hjælp hos
en psykolog.
Det skal bidrage til, at flere får hjælp og redskaber
til at håndtere tilstanden i det daglige. Og fore-
bygge, at symptomerne vokser sig større og
hæmmer dagligdagen i for eksempel skolen eller
på uddannelsesinstitutionen. Det kan samtidig
forhindre, at man får brug for mere specialiseret
hjælp senere hen.
Egenbetalingen fjernes nu også for personer,
der har været udsat for vold, voldtægt eller røveri.
Mere digital og virtuel behandling
Virtuelle sundhedstilbud giver mulighed for,
at mere kan løses tættere på eget hjem og daglig-
dagen. Ligesom færre skal ud på landevejen,
hvis de har brug for at tale med for eksempel en
læge eller psykolog.
Derfor er der afsat midler til udviklingen af flere
virtuelle tilbud. Tilbuddene udvikles blandt andet
i regi af Center for Digital Psykiatri. Konkret er det
digitale behandlingstilbud Internetpsykiatrien.dk
styrket. Her kan voksne få psykologhjælp til
behandling af angst eller depression digitalt og
uden henvisning.
Virtuel kontakt med psykiatrien giver mennesker
med psykiske lidelser lettere adgang til støtte og
behandling og bedre muligheder for at passe på
sig selv og blive rask.
Forskningen bakker op om, at digitale tilbud
inden for psykiatrien har stort potentiale.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0014.png
14
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Nu vil vi…
Lettilgængelige behandlingstilbud
– markant styrkelse og videreudvikling
Regeringen vil afsætte et trecifret millionbeløb
til at styrke og videreudvikle de lettilgængelige
behandlingstilbud. Vi skal sætte tidligere og
mere forbyggende ind.
Allerede i dag sikrer de lettilgængelige behandlings-
tilbud, at vi sætter tidligt og forebyggende ind,
når børn og unge oplever psykisk mistrivsel.
Det er helt afgørende, at der sættes tidligt og
hurtigt ind, så mistrivslen ikke udvikler sig i en
mere alvorlig retning.
Der må aldrig være tvivl om, hvilken dør den unge
skal banke på, når livet gør ondt. Når familier hen-
vender sig til tilbuddene, tages man i hånden og
følges videre til den relevante hjælp eksempelvis
koblet til skole og uddannelse. Børn, unge og deres
familier skal ikke bruge kræfterne på at navigere
i systemets mange forskellige tilbud for at finde
frem til den rigtige hjælp og støtte.
Kommunerne er tæt på at være i mål med at
oprette de lettilgængelige behandlingstilbud rundt
om i landet. Vi skal løfte kapaciteten yderligere,
så endnu flere kan få den hjælp, de har brug for.
Vi skal samtidig følge både kvaliteten og aktiviteten
i tilbuddene tæt. I 2026 bliver de evalueret, og
faglige eksperter skal pege på, hvordan vi helt
konkret sætter bedst ind, så vi udvikler tilbuddet
i den rigtige retning.
Det kan være ved at justere i tilbuddenes indhold,
øge kvaliteten i den nuværende behandling eller
udvide målgruppen. Eksempelvis så de alleryngste
fra 0 til 6 år kan få hjælp i tilbuddet, eller udvide
tilbuddene, så de også tilbyder pædagogiske og
socialfaglige indsatser.
Vi skal løfte kapaciteten i de
lettilgængelige behandlingstilbud
yderligere, så endnu flere kan få
den hjælp, de har brug for.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0015.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
15
Nye ADHD- og autismeklinikker
Regeringen vil gøre mere for mennesker med
ADHD og autisme.
I dag venter for mange for længe på afklaring og
behandling af ADHD og autisme. Samtidig ser vi,
at efterspørgslen efter hjælp til at håndtere netop
de to diagnoser stiger og skaber ventetider på
tværs af psykiatrien – særligt for børn og unge,
men i stigende grad også for voksne, som udredes
relativt sent i livet. Der er brug for en ny tilgang
og nye tilbud.
Vi vil styrke udredning og behandling for ADHD
og autisme i nye klinikker, som skal give mere
målrettede og specialiserede indsatser. Man skal
leve med ADHD og autisme hele livet, men med
de rigtige redskaber kan mange leve et godt og
normalt liv og indgå som en del af fællesskabet
i for eksempel skolen eller på arbejdet. Der skal
sættes ind i tide med behandling og medicin,
inden udfordringer vokser sig store og kan ende
i eksempelvis selvmedicinering.
De nye tilbud skal sikre mere ensartet kvalitet
i både udredning og behandling på tværs af landet
og større sammenhæng til indsatser tæt på
borgeren. De nye tilbud skal udbredes til hele
landet, og de skal drives af regionerne.
Der skal inddrages forskellige faggrupper i arbejdet.
Specialpsykologer og psykologer kan varetage
centrale opgaver i forbindelse med udredning og
behandling. Ligeledes kan sygeplejersker aflaste
læger i forhold til at holde øje med medicin.
Og pædagoger eller socialrådgivere kan sikre en
langt tættere sammenhæng til nære tilbud og til
den enkeltes udfordringer i hverdagen. Med det
regionale ansvar sikres det, at det nye tilbud og
udredning og behandling af de to diagnosegrupper
fortsat er tæt koblet til den øvrige psykiatri, så
mennesker med behov for samtidige indsatser på
tværs af diagnoser får sammenhængende hjælp.
Det helhedsorienterede blik er vigtigt, da patienter
med ADHD og autisme også kan have andre
psykiske lidelser. På den måde tages der også højde
for den faglige bæredygtighed på tværs af den
regionale indsats i et relativt lille speciale som
børne- og ungdomspsykiatrien.
Klinikkerne kan aflaste den mest specialiserede
del af sygehuspsykiatrien, som i endnu højere
grad kan fokusere på de mest komplekse patienter.
Samtidig skal de være med til at understøtte både
alment praktiserende læger og praktiserende
speciallæger, så det er de rette, der bliver henvist
til udredning og behandling i den ambulante
psykiatri samt ses i sammenhæng med de sociale
indsatser i kommunalt regi til målgruppen.
Samspillet mellem praktiserende speciallæger
og sygehuse skal være bedre, så undersøgelser
ikke gentages unødigt. På den måde kan den
rigtige behandling komme hurtigere i gang,
og der spildes ikke tid og ressourcer.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0016.png
16
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Ny patientrettighed – ret til hurtig behandling
for angst og depression til unge
Regeringen vil give unge mellem 18 og 24 år
med angst og depression ret til hurtig behandling
uden egenbetaling.
Vi sætter penge af til, at ventelisterne kan bringes
ned over de næste år. For i dag står lange vente-
tider i vejen for, at unge får hjælp i tide. Og adgang
til hurtig psykologhjælp skal ikke kun være for
dem, der selv kan betale, eller unge der har en
sundhedsforsikring.
Vi vil også omlægge psykologordningen, så
ansvaret for behandling uden egenbetaling for
unge med angst og depression skal ligge i regio-
nerne. Psykologhjælpen skal også tilbydes mere
digitalt og målrettet. Eksempelvis ved, at noget
behandling kan tilrettelægges som gruppeforløb.
Og hjælpen skal i langt højere grad tænkes sammen
med den samlede indsats i sundhedsvæsenet.
Samtidig vil vi give de unge en ny patientrettighed,
så de unge har ret til eksempelvis at vælge en
praktiserende psykolog, hvis regionerne ikke kan
tilbyde behandling inden for 30 dage. På den måde
får de unge en reel ret til hurtig hjælp for angst og
depression uden egenbetaling.
Endelig skal patienter være trygge ved kvaliteten
af den hjælp, de får hos deres psykolog. Og patien-
ter skal have de samme klage- og erstatnings-
muligheder, som hvis man gik til lægen. Derfor
vil regeringen indføre obligatorisk sundhedsfaglig
autorisation for psykologer.
Marias forløb i dag
Maria er 21 år. Hun har altid været glad og udadvendt med mange venner, men nu
føler hun sig nedtrykt og har ikke lyst til at tage af sted om morgenen. Hun trækker
sig fra sociale aktiviteter.
Marias egen læge siger, at hun viser tegn på en depression, og lægen henviser Maria
til en psykolog. Der er ikke så mange psykologer i det område af landet, hun bor i.
Og dem, der er, har meget lang ventetid. Mens Maria venter på at komme til, får hun
det værre. Hendes læge diagnosticerer hende nu med en egentlig depression.
Marias forløb med ny patientrettighed
Maria har ret til behandling for sin depression på en af regionens psykologklinikker
inden for 30 dage. Regionen kan dog først tilbyde Maria behandling efter 40 dage.
Maria vælger derfor at starte i behandling hos en praktiserende psykolog, der kan
tage imod hende med det samme.
Hun kæmper stadig med sin depression, men redskaberne, Maria har fået af sin
psykolog, hjælper. Nogle af konsultationerne ved psykologen har Maria online.
Det gør behandlingen nemmere at passe ind i hverdagen, når hun nogle uger sparer
transporttid.
Efter noget tid begynder hun i et gruppeforløb i stedet for at møde hos psykologen
alene. Maria er glad for at møde andre unge, som kæmper med de samme
udfordringer som hende selv.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0017.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
17
Fælles sprog og mere viden om
trivsel og mental sundhed
Regeringen vil løfte vidensniveauet om trivsel og
mental sundhed og understøtte, at vi får et fælles
og mere nuanceret sprog om det. Initiativet følger
op på Trivselskommissionens anbefaling herom.
Vi skal vide mere om, hvad vi kan gøre for at styrke
vores egen og andres mentale sundhed. Så vi har
det godt i vores hverdag, og vi kan stå imod, når vi
oplever modgang og udfordringer.
Det er vigtigt – særligt for vores børn og unge –
at vi kan tale om, at modgang og svære følelser
er en helt normal del af livet, og at det ikke betyder,
at man er syg.
Vi skal også blive bedre til at vide, hvornår vi skal
række ud efter hjælp enten på egne vegne eller
på vegne af vores børn og unge.
Noget modgang er almindeligt og vil gå over af sig
selv, men mere vedvarende psykisk mistrivsel skal
vi have hjælp til at håndtere. Særligt børn og unge
skal ikke kæmpe med udfordringer alene og få det
værre, når der burde sættes ind med hjælp.
Vi er blevet mere åbne og taler mere om psykiske
problemer og sygdomme. Den udvikling skal vi
fortsætte, for det sker stadig alt for tit, at menne-
sker med psykisk sygdom bliver mødt af fordomme,
og at de ikke kan tale åbent om deres sygdom.
Det er en ekstra belastning for den, der er syg.
Og det kan forhindre en i at række ud efter den
hjælp, der er brug for i tide. Mere viden skal
nedbryde de fordomme, som stadig er forbundet
med psykiske lidelser.
Ekspertgruppe om det stigende antal
diagnoser på børne- og ungeområdet
Regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe, som
skal undersøge det stigende antal diagnoser blandt
børn og unge. For vi skal vide mere om, hvad
årsagerne til den markante stigning er, og hvad
konsekvenserne er.
Eksempelvis opfattes en diagnose fra sygehus-
psykiatrien i dag ofte som adgangsbilletten til at
få den rigtige hjælp. Det kan betyde, at hjælpen
kommer for sent. At der ikke er stort nok fokus på
barnets behov i hverdagslivet. Og at børn og unge
går for længe med udfordringer, eller at psykisk
mistrivsel vokser sig større og behandlings-
krævende.
Det må ikke være diagnoser, som er afgørende
for, at børn og unge får den hjælp og støtte,
de har brug for. Den skal komme i tide uanset,
om der er stillet en diagnose eller ej. Initiativet
følger op på Trivselskommissionens anbefaling
herom.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0018.png
18
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0019.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
19
Flere værktøjer til tidlige indsatser
i kommuner og almen praksis
Regeringen vil sikre, at medarbejdere i kommuner
og hos egen læge er klædt bedre på til at få øje på
mennesker, der viser tegn på psykisk mistrivsel
eller sygdom.
Det kan være svært at erkende, at man er i risiko
for at udvikle en psykisk lidelse. Og får man
i forvejen hjælp fra sin kommune, så skal de
medarbejdere, man har kontakt med, have blik
for at hjælpe en videre til det rigtige tilbud.
Medarbejderne skal have viden om, hvordan
de bedst støtter og hjælper borgere videre til
de rigtige tilbud. Og der skal udvikles konkrete
værktøjer på baggrund af faglig viden.
På den måde kan flere borgere få hjælp, inden
deres problemer forværres.
Løft af civilsamfundets indsatser for mennesker
med psykisk mistrivsel eller psykisk lidelse
Regeringen vil afsætte midler til at styrke civil-
samfundets rolle, der kan være en stor hjælp for
mennesker med psykisk mistrivsel eller psykisk
lidelse.
Civilsamfundet kan med fokus på lokale fælles-
skaber, foreningsliv og frivillighed tilbyde borgere
og patienter noget andet end den offentlige sektor,
hvor fokus ofte vil være på diagnosen. Og det kan
bygge bro mellem de lokale fællesskaber og det
offentlige.
Civilsamfundets indsatser gør en forskel
for de mange borgere, som har brug for støtte,
hjælp eller bare nogen at tale med. Indsatserne
kan eksempelvis være målrettet unge, som mærker
psykisk mistrivsel, hvor de kan bidrage til, at
problemerne ikke vokser sig store. Ligesom de
kan være målrettet tiden efter en psykiatrisk
indlæggelse, hvor fællesskaber kan gøre en
tilbagevenden til hverdagen lettere.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0020.png
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0021.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
21
Bedre
behandling
og kortere
ventetider
Alle, der henvises til psykiatrien, skal opleve hurtig
udredning og behandling af høj kvalitet.
Mange flere patienter får hjælp i psykiatrien end
for bare få år siden. Og trods flere patienter lykkes
det at behandle langt de fleste inden for behand-
lingsrettens frist på 30 dage. Det er godt.
Men mange patienter, særligt børn og unge, venter
alt for længe på at blive udredt. Samtidig risikerer
det stigende antal nye henvisninger at gå ud over
kvaliteten i behandlingen – også for de sværest
syge.
For mange, som udskrives, må indlægges igen.
Og for meget ender akut. Mere end hver fjerde,
som har været indlagt, må indlægges igen med
akut brug for hjælp inden for 30 dage. Det er alt
for mange.
Derfor skal der investeres massivt og varigt
i opbygningen af kapacitet. Det varige løft giver
vished, og gør det muligt at planlægge langsigtet
og bruge kapaciteten klogt.
Kapaciteten skal løftes på sygehusene og i de
nære tilbud. Så flere kan få hjælp hurtigere, tættere
på eller hjemme hos sig selv.
Der skal ansættes flere medarbejdere, så flere kan
hjælpes, og der er mere tid til den enkelte patient.
Ventetiderne skal bringes ned.
Der skal sættes hurtigere ind med hjælp. Og hvor
det giver mening for børn og unges forløb, skal
behandling sættes i gang sideløbende med
udredningen.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0022.png
22
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Derfor har vi…
Løft af psykiatrien
Der skal gøres op med tidligere tiders midlertidige
og kortsigtede løsninger.
Derfor er der allerede investeret massivt i psykia-
trien over de seneste år, og kapaciteten er øget
markant.
Samtidig søger flere ansættelse i sundhedsvæsenet.
Det er blandt andet et resultat af de nye, store
investeringer i psykiatrien og det lønløft, der blev
aftalt med trepartsaftalen, hvor løn og arbejdsvilkår
for blandt andre sygeplejersker og socialpædagoger
blev løftet.
Det har resulteret i mere personale. Der er ansat
cirka 1.000 flere fuldtidsansatte i sygehuspsykia-
trien siden 2019. De yder hver dag deres bedste for,
at patienter og borgere får den rigtige behandling
og støtte.
Mere personale medvirker til, at man i psykiatrien
kan behandle langt flere patienter end tidligere.
Vi er i gang med at løfte kvaliteten for rigtig mange
patientgrupper eksempelvis patienter, som lider
af en spiseforstyrrelse eller selvskade. Ligesom vi
sætter målrettet ind på det retspsykiatriske
område, hvor kapaciteten udbygges.
Flere læger i hele landet
Der skal sættes ind med den rigtige hjælp, uanset
hvor i landet man bor.
Derfor kommer der i fremtiden flere læger i de
dele af landet, hvor de mangler i dag. Det er helt
skævt, at der i dag er færrest læger, hvor der er
flest syge. Konkret skal der være mindst 5.000
praktiserende læger i de nære, almenmedicinske
tilbud i 2035. Samtidig kommer vi nu til at uddanne
endnu flere speciallæger i psykiatri og i børne- og
ungdomspsykiatri.
Det skal være med til at nedbringe ventetiderne
på sygehusene. Og det skal gøre op med de store
forskelle i adgang til egen læge, som findes på
tværs af landet i dag.
Det betyder, at vi får flere læger tæt på borgerne
og i sygehuspsykiatrien. Så endnu flere patienter,
som har brug for behandling, kan få hjælp.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0023.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
23
Flere midler til børne- og ungdomspsykiatrien
Nye indsatser skal tage hånd om de alt for mange
børn og unge, som er så hårdt ramt, at de har brug
for hjælp på et sygehus.
Derfor er en stor del af investeringerne i psykiatrien
netop gået til at løfte børne- og ungdomspsykia-
trien. Og der skabes bedre behandlingsmuligheder
og mere sammenhængende forløb.
Som led i sundhedsreformen afsætter vi i år ekstra
midler til at løfte børne- og ungdomspsykiatrien
med særlig fokus på at nedbringe ventetiderne.
Der er netop udviklet opstartsforløb målrettet
børn og unge. De skal sikre, at barnet og familien
får hjælp og behandling, samtidig med at udred-
ningen foregår i sygehuspsykiatrien.
Og der er for nyligt igangsat nye opfølgningsforløb
rettet mod de børn og unge, som er i særlig risiko
for tilbagefald efter, de er blevet udskrevet. Det
skal sikre et trygt forløb i tiden efter, at behand-
lingen er slut og forebygge, at børn og unge igen
får brug for en indlæggelse.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0024.png
24
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Styrket akutpsykiatrisk hjælp
og indsatser mod selvmord
Står man i en alvorlig krise, skal der være hjælp
at hente i psykiatrien døgnet rundt. Det gælder
særligt, hvis man er til fare for sig selv eller andre.
Derfor er vi i gang med at styrke den akutte
indsats.
Der er afsat midler til, at regionerne for eksempel
kan styrke psykiatriske udrykningstjenester eller
akutteams, som kan rykke ud til borgere, som er
i krise. Og en ny national psykiatrisk akuttelefon
er under opbygning, så der altid er hjælp at hente
– i hele landet, døgnet rundt.
Forebyggelsen af selvmord og selvmordsforsøg
er også styrket. Der er sat ind med bedre hjælp til
mennesker i dyb krise. Målrettede og opsøgende
indsatser skal sikre, at der altid er hjælp at få, hvis
man kommer helt derud, hvor det at tage sit eget
liv føles som den eneste udvej.
De selvmordsforebyggende klinikker er styrket, og
langt flere vil få en opsøgende indsats. Konkret er
der afsat midler til at løfte kapaciteten i klinikkerne
med 40 procent.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0025.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
25
Nu vil vi…
Massiv investering til mere kapacitet
og kortere ventetider
Regeringen vil give psykiatrien et massivt og lang-
sigtet økonomisk løft. Vel at mærke permanent.
Investeringen skal først og fremmest sikre mere
kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien såvel
som voksenpsykiatrien. Og det skal gøre det muligt
at ansætte mere personale på alle niveauer, så
sundhedsvæsenet kan rumme det stigende antal
patienter med psykiske lidelser.
Med større kapacitet og flere kræfter i psykiatrien
skal ventetiderne gøres kortere. Børn og unge,
der venter for længe på udredning i dag, skal have
hurtigere afklaring og behandling. I den sammen-
hæng vil vi også sikre, at patienter fremover får
mere retvisende information om de reelle vente-
tider, hvis man er henvist til eksempelvis praktise-
rende børne- og ungdomspsykiatere.
Det er samtidig vigtigt, at de eksisterende kræfter
i psykiatrien bruges klogt. Eksempelvis ved at bruge
flere faggrupper endnu mere aktivt i arbejdet, hvor
det giver mening fagligt. Det kan aflaste de fag-
grupper, som der i dag er mangel på og være med
til at løfte den faglige kvalitet. Derfor skal regioner
og kommuner arbejde systematisk med, at ressour-
cerne bruges bedst muligt, så de kommer flest
mulige patienter og borgere til gavn.
Der skal sikres bedre behandling af de patienter,
der har behov. Kvaliteten af behandlingen skal
styrkes med fokus på at møde patienters ofte
komplekse situation og sygdomsbillede og flere
tværfaglige kompetencer.
Hvis man har en psykisk lidelse og samtidig har
en fysisk sygdom, skal det opdages og behandles
mere effektivt end i dag. Vi ligestiller og integrerer
psykiatrien og somatikken. Det skal understøtte
den samlede behandling af patienter og samtidig
sætte fart på kvalitetsløftet i psykiatrien.
Endelig skal flere midler bidrage til en stærkere
psykiatri og en endnu mere attraktiv arbejdsplads,
hvor personalet også i fremtiden er stolte af at
arbejde, og hvor man som medarbejder oplever,
at der er flere gode kollegaer og mere tid til den
enkelte patient.
Med et samlet løft skal psykiatrien udvikles til gavn
for både patienter, pårørende og personale.
Vi vil give psykiatrien et massivt
og langsigtet økonomisk løft.
Vel at mærke permanent.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0026.png
26
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Ny samlet patientrettighed for børn og unge
– sammenhængende udredning og behandling
Regeringen vil indføre en ret til sammenhængende
udredning og behandling for børn og unge i
psykiatrien.
I dag er udredning og behandling opdelt, hvor der
er 30 dage til at afslutte udredning og 30 dage til
at opstarte behandling. Det betyder, at man ikke
har krav på, at udredning og behandling foregår
sammenhængende.
Men det at have ondt i sindet kan være komplekst
at udrede. Det kan eksempelvis være svært at for-
klare følelser og tanker forbundet med selvskade.
Det gælder i særlig grad, når der er tale om børn
og unge. Samtidig er der ofte brug for hurtig hjælp
og behandling, allerede inden udredningen er
endeligt afklaret. Regioner, patientforeninger og
lægefaglige organisationer har i et rådgivende
udvalg samlet peget på, at der er brug for at ændre
rettighederne for at sikre mere sammenhæng
og fremdrift.
Med en ny samlet patientrettighed giver vi børn
og unge ret til et samlet forløb med udredning og
behandling inden for 60 dage. Vi bygger videre på
de eksisterende rettigheder og styrker muligheden
for, at udredning og behandling foregår parallelt.
Forløbene kan foregå i det offentlige eller i det
private, hvis det offentlige ikke kan levere til tiden.
En samlet ret til udredning og behandling vil også
styrke patienternes udvidede frie sygehusvalg.
Det skal give børn og unge mere sammen-
hængende forløb, der er præget af større gennem-
skuelighed, fremdrift, vished, og som samtidig
har færre skift.
Bertrams forløb i dag
Bertram på ni år skal udredes for OCD og angst. Bertram og hans familie får
at vide, at de har ret til at blive udredt inden for en måned.
Undervejs i udredningen får Bertram det værre, og han lukker sig mere og mere
inde i sig selv.
Familien oplever, at personalet på sygehuset gør alt, hvad de kan for at finde
ud af, hvad Bertram fejler, så han efterfølgende kan starte i behandling.
Det tager hårdt på familien. Bertrams far er gået ned i tid på arbejde, og Bertrams
lillesøster er begyndt at mistrives i skolen.
Bertrams forløb med ny samlet
patientrettighed for børn og unge
Bertram og familien har flere tider til undersøgelser på sygehuset for at finde ud af,
præcist hvad Bertram fejler.
Undervejs har familien også været til en samtale på afdelingen. Her blev det vurde-
ret, at det vil gavne Bertram at starte i terapi sideløbende med, at det afklares, hvad
Bertram præcist fejler. Familien får også vejledning i, hvordan de som forældre og
familie kan håndtere Bertrams udfordringer i hverdagen. Det betyder, at Bertram
kommer mere i skole.
Efter halvanden måned bliver Bertram diagnosticeret med OCD og angst. Bertram
fortsætter sin behandling med terapi og får også medicin.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0027.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
27
Mere hjælp og støtte til forældre
og andre pårørende
Regeringen vil sikre flere og bedre undervisnings-
og støtteforløb for pårørende.
Vi ved, at psykisk sygdom ikke kun rammer den,
der er syg. Den rammer også forældre, søskende
og venner. Det kan være hårdt at være pårørende
til et menneske med en psykisk sygdom. Det
påvirker ens trivsel og kan øge risikoen for selv
at blive syg.
Der skal etableres flere og bedre støtteforløb,
og pårørende skal inddrages mere systematisk.
Vi ved, at der er markant højere sandsynlighed
for, at patienter oplever høj grad af bedring og
tilfredshed med behandlingen, når deres pårørende
har været inddraget i behandlingen.
Vi skal sikre rådgivning, viden og støtte til
pårørende og klæde dem bedre på til at håndtere
det at have et barn eller et nært familiemedlem,
som er alvorligt syg.
Det skal hjælpe pårørende med at håndtere
den bekymring og de svære tanker, der følger
med, når man er tæt på en, som er syg.
Samtidig kan det frigive tid og forbedre samarbej-
det med personalet. Forældre er en vigtig ressource
i et barns sygdomsforløb, og personalet kan
koncentrere flere kræfter på behandling og støtte
af barnet eller den unge.
Der skal bygges videre på gode erfaringer med det
eksisterende forløb. Det eksisterende støttetilbud
til pårørende skal styrkes og gøres permanent,
så der bliver mulighed for at hjælpe endnu flere.
Og der skal oprettes et nyt landsdækkende tilbud,
som er særligt skræddersyet til forældre. Bedre
Psykiatri skal stå for både det eksisterende
og nye støtteforløb.
Afskaffelse af offentligt tilskud til udredning og
behandling i privat regi uden henvisning
Regeringen vil sikre, at offentlige midler bidrager
til at løfte kapaciteten i det samlede sundheds-
væsen til gavn for alle.
De stigende ventetider i psykiatrien har medført,
at flere patienter vælger at blive udredt hos
praktiserende psykiatere, der ikke arbejder for det
offentlige sundhedsvæsen (uden ydernummer).
Borgere, der er tilmeldt sygesikringsgruppe 2, kan
i dag vælge behandling hos praktiserende special-
læger uden henvisning fra egen læge, også dem
uden aftaler med det offentlige. Det indebærer,
at det med offentlige midler er muligt at springe
ventelisterne over. Når der er pres på kapaciteten,
stiller det krav til, at vi udnytter ressourcerne klogt.
Regeringen vil afskaffe sygesikringsgruppe 2 for
alle specialer. Tiden er løbet fra et sundhedsvæsen
med to sygesikringsgrupper. Offentlige midler skal
bruges til at nedbringe ventelisterne for de mange,
der venter – ikke kun for de få, der kan betale
ekstra selv.
Midlerne skal i stedet komme offentlige patienter
til gavn eksempelvis ved at oprette flere ydernumre
til privatpraktiserede psykiatere og børne- og
ungdomspsykiatere.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0028.png
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0029.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
29
Helheds-
orienterede
indsatser og
sammenhæng
i forløb
Psykiatrien skal være tilgængelig for alle, der
har brug for det. Det skal ikke være overladt til
den enkelte at navigere i et komplekst system
med mange tilbud og indsatser. Slet ikke, når man
er alvorligt syg.
Når man lever med en psykisk lidelse, kan man
have behov for hjælp fra forskellige sider på samme
tid. En ud af fem voksne med kontakt til psykiatrien
modtager også sociale indsatser i kommunen.
Og antallet er stigende.
Det stiller krav til psykiatrien og til kommunerne.
For det må ikke kræve en projektlederuddannelse
at finde rundt i sit eget forløb. Og som patient
skal man ikke miste fodfæste i overgangen fra en
indsats til en anden. Derfor skal psykiatrien arbejde
tættere sammen om og med den enkelte borger
og patient.
Tilbud skal passe til den enkelte, uanset om man
har ressourcer til at opsøge hjælp, eller lever på
kanten af samfundet. Og hvis der er brug for det,
skal behandlingen være opsøgende og finde sted
i borgerens eget hjem, så det bliver lettere for den
enkelte at opretholde relationer og hverdagsliv.
Indsatser skal være mere sammenhængende,
og hjælpen skal tage udgangspunkt i det hele
menneske – også hvis man har flere diagnoser
og sociale udfordringer samtidig. Og kommuner
og regioner skal arbejde tættere sammen i de
nye sundhedsråd, så der er tryghed om, at der
er støtte både før og efter udskrivelse.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0030.png
30
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Derfor har vi…
96 timers behandlingsansvar
– tydeligt ansvar for hele forløbet
Der skal være bedre sammenhæng i behandlings-
forløb. Uanset om man får behandling hjemme
hos sig selv, ambulant behandling i en klinik, eller
om man er indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Derfor skal sygehuspsykiatrien i fremtiden have
en langt mere udadvendt rolle og i højere grad
understøtte de nære sundhedstilbud.
Konkret skal sygehusene beholde behandlings-
ansvaret i 96 timer efter, at en patient i psykiatrien
udskrives.
Det skal give mere tryghed. Borgere skal opleve,
at deres forløb hænger sammen i ét fælles
sundhedsvæsen. Og det skal samtidig reducere
risikoen for at blive indlagt igen.
Eksempelvis skal speciallægerne på sygehuset
stå til rådighed, hvis egen læge eller sundheds-
personalet i borgerens eget hjem bliver i tvivl
om noget efter udskrivelse.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0031.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
31
Botilbudsteams og faste læger på botilbud og forsorgshjem
Mennesker, som bor på et botilbud og samtidig
får behandling i sygehuspsykiatrien, skal have langt
mere sammenhængende forløb. Botilbuddene skal
bindes tættere sammen til de øvrige indsatser,
og kvaliteten skal løftes.
Derfor er botilbudsteams i gang med at blive
udbredt på tværs af landet. Samtidig har regeringen
løftet den kommunale botilbudskapacitet, så
borgernes behov bedre kan imødekommes.
Teamene gør, at borgere kan få deres psykiatriske
behandling på botilbuddet i stedet for at skulle
møde op på et sygehus. Det betyder samtidig, at
teamet arbejder tæt sammen med medarbejderne
på botilbuddet.
Erfaringer viser, at botilbudsteams øger kvaliteten,
forebygger indlæggelser og giver et langt stærkere
samarbejde mellem socialpsykiatrien og sygehus-
psykiatrien.
Det er også besluttet at indføre faste botilbuds-
læger og faste læger på forsorgshjem. Det skal
bygge videre på de gode erfaringer med pleje-
hjemslæger. Det gør det lettere at komme til lægen
for borgere, der ellers kan have svært ved det.
Og det skal sikre et bedre samarbejde mellem
lægen og medarbejderne på botilbuddet.
Samtidig skal det virke forebyggende og medvirke
til, at fysiske sygdomme opdages hurtigere, end det
er tilfældet i dag. Det giver borgerne større tryghed
og kan i sidste ende være med til at reducere over-
dødeligheden for personer med psykiske lidelser.
Dobbeltdiagnosetilbud for mennesker
med misbrug og psykisk lidelse
Psykiatrien skal gribe de mest sårbare mennesker,
og den skal give en helhedsorienteret behandling
til dem, som både har et misbrug og en psykisk
sygdom.
Derfor er der oprettet nye dobbeltdiagnosetilbud
i regionerne. Tilbuddene indfases gradvist over
de kommende år. De nye tilbud skal bryde den
negative spiral, som opstår for nogle. En spiral
hvor misbruget forværrer den psykiske sygdom.
Som så igen dulmes med selvmedicinering og
mere misbrug.
Tilbuddene skal rumme og behandle begge udfor-
dringer. Og skal samtidig give et entydigt ansvar
for behandlingen af patienternes udfordringer.
Patienter må ikke stå alene tilbage, fordi hjælpen
ikke hænger godt nok sammen. Udredning og
behandling af den psykiske lidelse må ikke forsinkes
af misbrugsbehandlingen og omvendt.
Bedre støtte til job og uddannelse
Den rigtige støtte skal gøre det muligt for flere
unge med psykiske lidelser at komme ind på
arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.
Derfor har regeringen i forbindelse med Ungeløftet
styrket det beskæftigelsesrettede tilbud målrettet
borgere med psykiske lidelser og psykisk mistrivsel
– Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS). Indsat-
sens mål er, at den rette støtte kan sikre flere fod-
fæste på arbejdsmarkedet eller på en uddannelse.
Dermed vil indsatsen også være medvirkende til
at forebygge den stigende tilgang til førtidspension
blandt unge, hvor psykiske lidelser udgør den
primære årsag til tilkendelser.
Det handler om at få den enkeltes kompetencer
i spil og være en del af et fællesskab. Det, ved vi,
er vigtigt. Både for arbejdspladserne, som får
værdifuld arbejdskraft. Og for den enkelte, hvor
arbejde og uddannelse giver struktur på hverdagen
og betyder, at man løbende har kontakt til studie-
kammerater og kolleger.
Indsatsen kræver tæt samarbejde mellem psykia-
trien og kommunen. Og den skal være målrettet
den enkelte unge.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0032.png
32
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Nu vil vi…
Flere sociale akuttilbud og nye afklaringspladser
Regeringen vil omlægge og løfte kapaciteten
i socialpsykiatrien.
Der skal sættes ind med akut hjælp, når der er
brug for det, så unødvendige indlæggelser undgås.
Og der skal være et tilbud klar, hvis der er behov
for det efter indlæggelse.
Det kræver flere akuttilbud i socialpsykiatrien.
Akut støtte, omsorg og rådgivning skal stå klar
til borgere, som oplever en akut psykisk krise,
men hvor indlæggelse ikke er det, der er brug for.
Samtidig skal den eksisterende kapacitet bruges
klogere og mere effektivt, så den er til gavn for
flest mulige borgere.
Der skal også oprettes nye afklaringspladser
i kommunerne, som kan modtage borgere, hvis
behov for støtte efter udskrivning skal afklares.
Ligesom stærkere økonomiske incitamenter skal
sikre bedre rammer for, at kommunerne hjælper
de borgere, der har brug for det, videre til et nyt
tilbud efter behandling i sygehuspsykiatrien.
I dag er der patienter, som er færdige med deres
behandling på sygehuset, som venter alt for længe
på at blive udskrevet, fordi de venter på et kommu-
nalt tilbud eksempelvis en plads på et botilbud.
Over halvdelen, som venter, efter de er færdig-
behandlet, må vente i næsten en måned eller
længere. Det er uværdigt for patienterne, som skal
have mulighed for at komme trygt tilbage i nære
omgivelser. Og samtidig optager det sengepladsen
på sygehuset for en patient, der har brug for den.
Der skal derfor skabes bedre sammenhæng mellem
sygehuspsykiatrien og socialpsykiatrien.
Nye afklaringspladser og bedre rammer for, at
kommunerne hjælper færdigbehandlede patienter
videre, vil sikre mere sammenhængende forløb
med rette støtte. Hvor borgere udskrives til den
rigtige hjælp og de rigtige sociale indsatser, så den
enkeltes tilstand ikke forværres, og der kan blive
brug for en indlæggelse.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0033.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
33
Jeppes forløb i dag
Jeppe har skizofreni. Det betyder, at han i perioder har vrangforestillinger
og hører stemmer.
Efter en periode, hvor Jeppes symptomer virkelig er blusset op, bliver han indlagt.
Under indlæggelsen får han det bedre, og han har ikke længere behov for at være
indlagt. Når han bliver udskrevet, vil Jeppe stadig have brug for social hjælp og
støtte. Han har tidligere oplevet at blive indlagt hurtigt igen efter, at han er
kommet hjem til sin egen lejlighed.
Personalet på sengeafdelingen tager kontakt til kommunen og undersøger,
hvilken støtte Jeppe kan få, når han udskrives. De vil ikke udskrive Jeppe til sin
egen lejlighed igen. Men kommunen har brug for at få afklaret, hvordan de
bedst hjælper Jeppe, når han udskrives.
Jeppes forløb med en afklaringsplads
Jeppe kommer på en afklaringsplads i sin kommune, så personalet i sygehus-
psykiatrien og kommunen bedre kan vurdere, hvordan han bedst gribes efter sin
indlæggelse.
Afklaringspladsen betyder, at Jeppe ikke behøver at blive på sygehuset, mens hans
behov for støtte afklares.
Mens han har sin afklaringsplads, finder de ud af, at Jeppe har brug for hjemmehjælp
og en støttekontaktperson. Det giver ham tryghed at vide, at han får den støtte, der
er nødvendig.
Hjemmehjælpen hjælper Jeppe med at huske at tage medicinen. Det har tidligere
været en udfordring for ham, og det har resulteret i, at Jeppes symptomer er blusset
op, og at han er blevet indlagt igen. Støttekontaktpersonen hjælper ham med
økonomien og til at bevare kontakten til venner og familie. Jeppe oplever en bedre
trivsel, som forhåbentligt på sigt kan gøre ham endnu mere selvhjulpen.
Udgående teams og mere opsøgende gadeplansarbejde
Regeringen vil sikre, at de patienter, der har svært
ved at komme til psykiatrien, får et mere nært og
målrettet tilbud, hvor psykiatrien kommer til dem.
Det skal give den enkelte mulighed for at opnå
et bedre liv, trods de udfordringer der følger med
at have en alvorlig psykisk lidelse. Hvis man for
eksempel har en svær depression og samtidig
kæmper med et misbrug, kan det være svært at
overskue aftaler om undersøgelser og behandling.
Det kan betyde, at man ikke får den behandling,
man har brug for.
Med udgående teams skal samarbejdet mellem
medarbejderne i socialpsykiatrien og i sygehus-
psykiatrien styrkes. Den specialiserede viden
på sygehusene skal i langt højere grad bidrage
til at styrke de nære tilbud.
Så den sundhedsfaglige viden om eksempelvis
psykiske lidelser og sikker håndtering af medicin
øges. Der skal bygges videre på regionernes
gode erfaringer.
Samtidig skal det opsøgende gadeplansarbejde
styrkes, så udsatte borgere bliver hjulpet videre
til de rigtige tilbud og får den nødvendige hjælp.
Relationsarbejdet kan varetages af kommunale
medarbejdere i eventuelt samarbejde med
civilsamfundsorganisationer.
Det skal samlet set give en bedre, tidligere og
mere sammenhængende behandling og hjælp,
som møder borgerne med respekt og værdighed,
uanset hvor de er.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0034.png
34
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Mere sammenhængende forløb for mennesker
med svære psykiske lidelser
Regeringen vil sikre, at mennesker med svære
psykiske lidelser får en mere helhedsorienteret
behandling. Personale på sygehuset og i social-
psykiatrien skal arbejde langt tættere sammen
og vide, hvem der er ansvarlig for hvad.
Når man er alvorligt syg, er forløbet sjældent
lineært og enkelt. Det kan være uoverskueligt
at være projektleder for sit eget forløb.
Forløb kan bestå af flere indsatser fra både social-
psykiatri og sygehuspsykiatri. For eksempel at man
får behandling for sin skizofreni på et sygehus,
mens man går i et kommunalt gruppeforløb og
samtidig har en støttekontaktperson, som støtter
én i hverdagens gøremål.
Nye forløbsbeskrivelser skal skabe synlighed om
opgave- og ansvarsfordeling og forbedre kommuni-
kationen på tværs af kommuner og regioner for
udvalgte grupper. Det skal være tydeligt, hvem der
gør hvad hvornår. Også for at ressourcerne bruges
bedst muligt til gavn for borgerne og patienterne.
De nye forløbsbeskrivelser ligger i forlængelse
af det arbejde, som allerede er sat i gang for
mennesker med psykoselidelser og børn og unge
med autisme.
De nye sundhedsråd, der etableres som led
i sundhedsreformen og kommer til at bestå af
folkevalgte fra kommuner og regioner, får til opgave
at omsætte forløbsbeskrivelserne, så de bedst
kommer borgere og patienter til gavn.
Samtidig skal de sikre, at den samlede kapacitet
i psykiatrien på tværs af regioner og kommuner
bruges bedst muligt.
Nyt dobbeltdiagnosetilbud for børn og unge
med misbrug og psykisk lidelse
Regeringen vil sikre, at der oprettes et dobbelt-
diagnosetilbud til børn og unge under 18 år med
en svær psykisk lidelse og samtidig misbrug eller
andre komplekse udfordringer.
Behandlingen af den psykiske lidelse og behand-
lingen af misbruget skal hænge bedre sammen.
Vi kan ikke acceptere, at udsatte børn og unge
falder mellem to stole. Det skal ikke være et valg
mellem behandling af misbruget eller den psykiske
diagnose. Og det skal ikke være op til familien at
bygge bro mellem indsatserne i sygehuspsykiatrien
og de kommunale indsatser.
Det skal være en mere helhedsorienteret behand-
ling, der tager hånd om den unges udfordringer.
Vi skal sikre, at hjælpen er målrettet barnets eller
den unges behov. For eksempel ved at understøtte
barnet eller den unges skolegang og i at bevare
kontakten til sine venner, samtidig med at den
psykiske lidelse og misbruget behandles. Tilbuddet
skal samtidig støtte hele familien.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0035.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
35
Stærkere tilbud til børn og unge
i udsatte positioner
Regeringen vil løfte indsatsen for børn og unge
i særligt udsatte positioner, som både har brug
for behandling i børne- og ungdomspsykiatrien,
og som samtidig har brug for en social indsats
i kommunen for eksempel en anbringelse.
Vi skal understøtte, at vi har specialiserede sociale
tilbud blandt andet børne- og ungehjem, der kan
hjælpe børn og unge med både sociale og psykiske
udfordringer. Det kræver et eftersyn af rammerne
for de eksisterende tilbud, så vi sikrer, at tilbuddene
kan imødekomme de behov for støtte hos børn
og unge i udsatte positioner, som vi ser i dag.
Samtidig skal vi sikre, at medarbejderne er klædt
godt på til at hjælpe. Det er afgørende, at med-
arbejderne i de specialiserede sociale tilbud og
medarbejderne i sygehuspsykiatrien har et tæt
samarbejde om barnet eller den unge. På den måde
kan der sikres et sammenhængende forløb.
Endelig styrker vi børnehusene, så børn og unge,
der har været udsat for vold eller seksuelle over-
greb, får bedre hjælp og støtte. Det skal være med
til at forebygge, at barnet eller den unge får brug
for psykiatrisk behandling senere i livet.
Vi vil løfte indsatsen for børn og
unge i særligt udsatte positioner,
som både har brug for behandling
i børne- og ungdomspsykiatrien,
og som samtidig har brug for en
social indsats i kommunen.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0036.png
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0037.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
37
Attraktive
arbejdspladser,
viden og tryghed
Flere dygtige medarbejdere skal vælge psykiatrien
til som arbejdsplads. For at nå det mål skal psykia-
trien være en attraktiv arbejdsplads, hvor man kan
dygtiggøre sig i stærke faglige miljøer, og hvor det
er trygt og sikkert at gå på arbejde.
Men i dag har psykiatrien ikke helt samme anseelse
som de fleste andre dele af sundhedsvæsenet.
Det handler blandt andet om prestige. Det kan
betyde, at for få vælger psykiatrien til, og særligt
inden for socialpsykiatrien er der konkrete områder,
hvor for få har en uddannelse og er klædt på til at
støtte de borgere, som har brug for hjælp.
Derfor skal vi løfte viden og kompetencer yder-
ligere. Vi skal understøtte udvikling og innovation.
Gøre psykiatrien mere prestigefyldt og attraktiv.
Vi skal være ambitiøse i forhold til den faglige
udvikling. Medarbejdere skal have rammer,
som gør, at de kan forvente udvikling og kvalitet
i deres arbejde.
Kvaliteten skal løftes og være mere ensartet på
tværs af landet. Stærke faglige miljøer skal gøre
det nemmere at rekruttere nye medarbejdere,
og de skal styrke muligheden for at fastholde
de dygtige medarbejdere, som allerede arbejder
i psykiatrien.
Samtidig skal vi sikre, at det er trygt at være
i psykiatrien. Uanset om man er på arbejde, eller
om man er der for at få hjælp og støtte. Det skal
samlet set sikre, at langt flere vil uddanne sig
og arbejde med psykiatrien.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0038.png
38
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Derfor har vi…
Flere uddannelsesstillinger i psykiatri
og børne- og ungdomspsykiatri
Flere speciallæger i psykiatri og i børne- og
ungdomspsykiatri, særligt uden for de større byer,
er en forudsætning for, at psykiatrien kan møde
fremtidens behov.
Derfor er der sket et betydeligt løft af de psykiatri-
ske speciallægeuddannelser.
Konkret er antallet af hoveduddannelsesstillinger
hævet med 25 procent i psykiatrien og 22 procent
i børne og ungdomspsykiatrien i 2024 i forhold
til 2022.
Samtidig har vi sikret, at unge læger får mulighed
for at prøve kræfter med psykiatrien, inden de skal
vælge deres speciale. Det skal sikre, at flere læger
i fremtiden vælger psykiatrien til.
Ligestilling og integration af psykiatri
og somatik
Patienter med både psykiske og fysiske sygdomme
skal have en bedre og mere sammenhængende
behandling. Mennesker med samtidig psykisk og
somatisk sygdom har ofte komplicerede forløb,
hvor der er behov for forskellige og samtidige
indsatser fra både psykiatrien og somatikken.
Sundhedsvæsenet skal kunne tage hånd om hele
patienten, uanset hvad man fejler.
Derfor har vi som led i sundhedsreformen aftalt,
at psykiatrien skal være en integreret og ligeværdig
del af sundhedsvæsenet.
Når vi integrerer behandling af psykiske sygdomme
og fysiske sygdomme, skaber vi et bedre grundlag
for, at behandlingen tager afsæt i det hele menne-
ske. Og at patientgruppen får den rette behandling
af høj kvalitet i tide.
Samtidig skal ligestillingen understøtte den
fortsatte afstigmatisering af psykisk lidelse. Og
bidrage til, at mennesker med psykisk lidelse i
højere grad oplever at være en del af det samlede
sundhedsvæsen.
Styrket faglig kvalitet
De indsatser, man får i psykiatrien, skal virke og
være effektive. Samtidig skal psykiatrien have
stærke faglige miljøer.
Derfor er der etableret kvalitetsgrupper på
psykiatriområdet, og der er afsat midler til at
styrke arbejdet med kliniske kvalitetsdatabaser.
Begge indsatser skal sikre, at kvaliteten i psykia-
trien følges og forbedres løbende, at kvaliteten
er mere ensartet, og at behandling er baseret på
evidens.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0039.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
39
Mere forskning i psykiatri
Forskning er helt afgørende for behandling og
hjælp af høj kvalitet.
Derfor er der alene inden for de sidste tre år
afsat 350 mio. kr. til forskning i psykiatri gennem
forskningsreserven. Styrkede forskningsmuligheder
og bedre karriereveje skal gøre psykiatrien mere
attraktiv.
Det er regeringens ambition, at psykiatrien også
i de kommende år skal have stærke faglige miljøer,
der bidrager til at fastholde og rekruttere medarbej-
dere på tværs af det samlede psykiatriområde.
Tryghedspakke
Det skal være godt og trygt at være i psykiatrien,
uanset om man er patient eller medarbejder.
Det må ikke være utrygt at gå på arbejde.
Derfor er der afsat midler til tryghedsskabende
indsatser i både social- og sygehuspsykiatrien.
Og der er afsat midler til at nedbringe tvang
i psykiatrien.
Eksempelvis undervisning som klæder personalet
bedre på til at forebygge og håndtere konflikt-
situationer, der ellers risikerer at munde ud i
voldsepisoder. Det kan også være kropsscannere
eller særlig indretning af de fysiske rammer, der
mindsker risikoen for vold og beskytter medarbej-
dere. Og det kan være et større fokus på sikkerhed
i tilrettelæggelsen af arbejdet, så medarbejdere
ikke skal arbejde alene hos beboere, der er udad-
reagerende. Lokalt tages der stilling til, hvilke
tryghedsskabende indsatser der er brug for.
Medarbejdere skal beskyttes mod trusler og
chikane. Derfor er der blandt andet skabt mulighed
for, at sundhedspersonale kan få beskyttet deres
navne ved at sløre dem i loggen over opslag i
oplysninger på blandt andet sundhed.dk.
Indsatserne skal ses i forlængelse af erfaringerne
med samarbejde mellem medarbejdere i politiet
og i psykiatrien. Det stærkere samarbejde kan
give mere ro og sikkerhed for både borgere, politi
og sundhedspersonale og kan mindske brugen af
tvang.
For at understøtte samarbejdet endnu mere har
vi ændret reglerne på området, så politiet og
sundhedsvæsenet har mulighed for at dele relevant
viden om de borgere, som politiet rykker ud til.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0040.png
40
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Nu vil vi…
Flere speciallæger i psykiatri
og børne- og ungdomspsykiatri
Regeringen vil sikre, at antallet af speciallæger
inden for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri
svarer til fremtidens behov. Det er en vigtig forud-
sætning for, at vi har en velfungerende psykiatri
og kan øge kapaciteten.
Flere skal vælge psykiatri og børne- og ung-
domspsykiatri som deres speciale. Og det skal
være lige så attraktivt og prestigefyldt at være
psykiater som at være hjertelæge. Men i dag vælger
for få læger speciallægeuddannelserne til.
Antallet af uddannelsesstillinger i blandt andet
psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri skal
øges endnu mere i de kommende år. Konkret skal
det ske i forbindelse med Sundhedsstyrelsens
kommende dimensionsplan, der gælder for 2026.
Løftet sker i forlængelse af den aftalte lægereform.
Løft af uddannelse og kompetencer
for medarbejdere i socialpsykiatrien
Regeringen vil give et ambitiøst løft af kompeten-
cerne i socialpsykiatrien.
For mange er den rigtige støtte en forudsætning
for, at hverdagen fungerer, og at livet er menings-
fuldt. Dygtige medarbejdere er nøglen til, at
mennesker med psykiske lidelser kan få kompetent
hjælp og leve et godt liv.
Der skal sættes midler af til relevant kompetence-
udvikling og uddannelse.
Der skal sættes målrettet ind, så medarbejderne
er klædt bedre på til at yde den støtte, som borgere
har brug for.
Det vil styrke kvaliteten i socialpsykiatrien. Bedre
muligheder for faglig udvikling skal samtidig styrke
medarbejdernes tryghed, arbejdsglæde og gøre
socialpsykiatrien til en mere attraktiv arbejdsplads.
Kompetenceløftet af medarbejdere skal ses i
sammenhæng med, at regeringen samtidig vil
arbejde for mere fleksible professions- og erhvervs-
rettede videregående uddannelser, der i højere
grad er rettet mod behovene på sundhedsområdet,
herunder i psykiatrien.
Der skal være bedre mulighed for at skifte spor
undervejs eller tage en anden sundhedsuddannelse
senere i livet. Og der skal være bedre mulighed
for at tage en merituddannelse, så den faglærte
social- og sundhedsassistent kan uddanne sig til
sygeplejerske på kortere tid.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0041.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
41
Jonas' arbejde i dag
Jonas arbejder på et botilbud. Han har ikke en uddannelse inden for social- og
sundhedsområdet. Jonas oplever, at han grundlæggende gør en forskel for de
beboere, der bor på botilbuddet. Samtidig har beboerne meget komplekse
problemstillinger, der i nogle situationer betyder, at Jonas føler sig utilstrækkelig,
og at han ikke kan hjælpe beboerne godt nok.
Det er utilfredsstillende for beboerne og Jonas selv, når han ved, at han med
stærkere kompetencer vil kunne levere en bedre indsats til en beboer.
Jonas' arbejde med løft af egne kompetencer
Jonas har i første omgang været på et kursusforløb sammen med flere af sine
kolleger. Her har han lært om flere teknikker og metoder, som han kan bruge i sit
arbejde. Han har også lært mere om de forskellige sygdomme, som beboerne har.
Det giver ham nye redskaber og større viden om, hvorfor beboerne reagerer, som
de gør, når de har det skidt. Han kan se, at han er bedre rustet til at håndtere og
forebygge tilspidsede situationer på botilbuddet, der tidligere kunne ende med
indlæggelse i psykiatrien.
Jonas oplever, at han udvikler sig og bliver dygtigere til sit arbejde. Det gør ham
stolt, og det har også motiveret ham til at starte på uddannelsen til socialpædagog.
Mere ensartet udredning og
behandling på tværs af landet
Regeringen vil styrke kvalitetsudviklingen
i psykiatrien. Mennesker med psykiske lidelser
skal modtage udredning og behandling af høj
kvalitet, uanset hvor i landet man bor.
I dag er der på tværs af landet store forskelle
på diagnosepraksis, for eksempel på hvor mange
børn og unge som får en ADHD-diagnose. Det er
et problem. Det betyder ikke, at flere skal diagno-
sticeres, men at vi skal have skabt et grundlag for
en mere ensartet praksis på tværs på landet.
Vi skal tage inspiration i erfaringerne fra kræft-
området. Her er kvaliteten blevet løftet og gjort
ensartet på tværs af landet til stor gavn for
patienterne. På samme måde skal psykiatrien
i endnu højere grad også arbejde systematisk
med kvalitetsudvikling.
Det skal ske gennem oprettelsen af flere såkaldte
multidisciplinære Psykiatri Grupper. Grupperne
skal udarbejde flere kliniske retningslinjer, som
kan ensarte og løfte kvaliteten for flere målgrupper
og sygdomsgrupper inden for psykiatrien. Det kan
være diagnosticering af eksempelvis autisme hos
børn og unge.
Grupperne vil samtidig styrke de faglige miljøer,
der kan gøre psykiatrien mere attraktiv som
arbejdsplads og karrierevej.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0042.png
42
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0043.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
43
Stærkere viden og data
i social- og sygehuspsykiatrien
Regeringen vil understøtte bedre rammer for
viden om indsatserne i socialpsykiatrien og for
samarbejde på tværs af region, kommune og
socialt tilbud.
I dag står manglende muligheder for effektiv
deling af data og viden i vejen for, at borgere
oplever sammenhængende forløb og tæt koor-
dination om deres indsatser. Det står også i
vejen for muligheden for at vurdere effekten
af indsatser.
Der skal sættes midler af til at opbygge bedre
datagrundlag og bedre digital understøttelse,
så den rigtige viden registreres, deles og anvendes
i planlægningen og kvalitetsudviklingen af social-
psykiatrien både lokalt og nationalt. Det skal under-
støtte sammenhængende og helhedsorienterede
forløb og indsatser.
Samtidig vil regeringen styrke muligheden for
at dele data mellem sygehus- og socialpsykiatrien.
Mere digitalisering på tværs kan frigøre tid for
personalet og gøre det lettere at samarbejde på
tværs af den samlede psykiatri om den enkelte
borgers forløb.
Vi vil styrke muligheden for at
dele data mellem sygehus- og
socialpsykiatrien. Mere digitalisering
på tværs kan frigøre tid for personalet.
Bedre rammer for sikkerhed og tryghed
Regeringen vil sikre bedre rammer for sikkerhed
og tryghed i psykiatrien.
Langt de fleste mennesker med psykiske lidelser
er ikke farlige for deres omgivelser. Men over
de sidste år har der været eksempler på tragiske
og voldsomme hændelser i psykiatrien. Der er
brug for, at vi passer endnu bedre på personalet
og brugere af psykiatrien, herunder også i
retspsykiatrien.
Vi vil ændre lovgivning, som står i vejen for den
sikkerhed og tryghed, som der lokalt vurderes
nødvendig.
Det skal skabe mere hensigtsmæssige rammer for
at øge sikkerheden på de psykiatriske afdelinger,
der hvor der er brug for det. For eksempel gennem
større brug af alarmsystemer, scannere og brug
af vagtordninger.
Det skal skabe mere tryghed for alle. Det skal
bidrage til, at personalet, som hver dag gør en stor
indsats, fortsat har lyst til at arbejde i psykiatrien.
Og være med til, at personalet ikke er bange for
at gå på arbejde. Samtidig styrker vi medarbejderes
mulighed for at få beskyttet deres navne endnu
mere. Vi vil give medarbejdere mulighed for
at få deres navne undtaget, når der søges om
aktindsigter i patientjournaler.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0044.png
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0045.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
45
Historisk løft af
psykiatrien
Skiftende regeringer har peget på udfordringer i
psykiatrien. Med dette udspil fuldender regeringen
den samlede 10-årsplan for psykiatrien og sætter
handling bag ambitionerne om at give psykiatrien
et historisk stort løft.
Vi præsenterer en langsigtet plan for psykiatrien,
og vi har finansieringen på plads. Så vi skridt for
skridt kan opbygge en stærk og robust psykiatri.
Med den samlede 10-årsplan foreslår regeringen
et historisk løft af psykiatrien, så der samlet set
fra 2020 til 2030 tilføres 4,6 mia. kr. mere til
psykiatrien. Det svarer til et løft af psykiatrien
på 35 procent i forhold til 2019.
Det skal danne rammen for, at vi kan sætte
handling bag ordene.
At vi får et sundhedsvæsen, hvor psykiske
sygdomme er ligestillet med fysiske sygdomme.
At man som menneske med en psykisk sygdom
kan forvente den samme hurtige udredning og
behandling af høj kvalitet, som hvis man rammes
af en fysisk sygdom. At man kan leve et godt liv
med en psykisk sygdom.
Vi er allerede godt på vej. Men forude venter
et stort og vigtigt arbejde.
Vi skal sikre den nødvendige omstilling af ind-
satsen med fokus på, at vi får sat tidligere og mere
forebyggende ind med hjælp og støtte, så færre
får behov for specialiseret behandling i sygehus-
psykiatrien, og problemerne bliver opdaget, før
de eskalerer.
Samtidig skal vi opbygge en tilstrækkelig kapacitet
og robusthed på tværs af den samlede psykiatri.
Det enkelte menneske skal være tryg ved, at der er
hjælp at hente, når der behov for det. Vi investerer
massivt i sygehuspsykiatrien og socialpsykiatrien.
Vi skal samtidigt sikre, at investeringen kommer
flest mulige borgere til gavn.
Figuren viser, hvordan vi lægger op til at udmønte
midlerne i den samlede plan frem mod 2030.
I den efterfølgende tabel vises den samlede
økonomi i hver af de fire temaer, herunder hvor
meget vi afsætter til udvalgte nye initiativer, og
hvor meget der er afsat til udvalgte eksisterende
initiativer, i den samlede 10-årsplan for psykiatrien
varigt. Vi vil blandt andet afsætte 300 mio. kr.
ekstra til at styrke og udbygge de lettilgængelige
behandlingstilbud, 170 mio. kr. til nye ADHD- og
autismeklinikker, 783 mio. kr. til mere kapacitet
og 279 mio. kr. til flere sociale akuttilbud og nye
afklaringspladser. Og der er allerede afsat mere
end 600 mio. kr. varigt til at styrke kapaciteten
og styrke retspsykiatrien.
Det er de mange dygtige og engagerede med-
arbejdere og ledere, der arbejder i og omkring
psykiatrien, der reelt skal omsætte 10-årsplanen
til konkrete forbedringer til gavn for borgerne.
Og det er samarbejdet mellem dedikeret personale,
engagerede organisationer, pårørende og profes-
sionelle, der skal bringe planen i mål.
Og vi slipper ikke fokus på målet.
Sammen med regioner, kommuner og Psykiatri-
rådet skal vi løbende sikre, at vi er på rette vej.
Med afsæt i udvalgte nøgletal følger vi med i,
at 10-årsplanen sikrer forbedringer i psykiatrien.
Vi skal have et skarpt fokus på, at investeringerne
går til at løfte de nære sundhedstilbud – ikke kun
indsatserne på sygehusene. De nære sundheds-
tilbud er forudsætningen for, at vi lykkes med
omstillingen af psykiatrien, så flere får tidlig og
forebyggende hjælp. Samtidig skal vi følge, at
midlerne i 10-årsplanen reelt går til at løfte
psykiatrien – ikke til alt muligt andet.
På den måde sikrer vi, at midlerne kommer patien-
ter, borgere og medarbejdere i psykiatrien til gavn.
At udspillet bliver til virkelighed. At den samlede
plan for psykiatrien gør en reel forskel for dem,
der har brug for hjælp.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0046.png
46
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Mia. kr.
Løft af
psykiatrien med
10-årsplanen
fra 2019 til 2030
18
16
+35 pct.
14
12
10
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
10-årsplanens løft af psykiatrien
Anm.: Figuren viser løftet med 10-årsplanen frem mod 2030 i forhold til udgifter til sundhed i 2019 opgjort for den
regionale psykiatri, botilbud og privatpraktiserende psykiatere. Løftet i 2030 svarer til en stigning på 35 %
i forhold til 2019. Figuren indeholder ikke alle udgifter relateret til psykiatri og mental sundhed. Fx er udgifter
til medicin til behandling af psykiske lidelser, psykologer, samtaleterapi i almen praksis, pædagogisk psykologisk
rådgivning (PPR), fremme af mental sundhed i kommunerne samt socialpædagogisk støtte og andre kommunale
indsatser, som ikke er placeret på botilbud, ikke inkluderet i ovenstående opgørelse.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet pba. SHA1: Udgifter til sundhed efter funktion, aktør, finansieringskilde
og prisenhed, Danmarks Statistik.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0047.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
47
Økonomioverblik
Mio. kr., aftale-pl
Tidlig indsats og forebyggelse
Nye initiativer
– heraf Lettilgængelige behandlingstilbud
– markant styrkelse og videreudvikling
– heraf Nye ADHD- og autismeklinikker
– heraf Ny patientrettighed
– ret til hurtig behandling for angst
og depression til unge
Tidligere initiativer
– heraf Lettilgængeligt tilbud til børn og unge
Bedre behandling og kortere ventetid
Nye initiativer
– heraf Massiv investering til mere kapacitet
og kortere ventetider
Tidligere initiativer
– heraf Styrket kapacitet og bedre normeringer
i psykiatrien og styrket retspsykiatri
Helhedsorienterede indsatser
og sammenhæng i forløb
Nye initiativer
– heraf Flere sociale akuttilbud
og nye afklaringspladser
– heraf Udgående teams og mere
opsøgende gadeplansarbejde
Tidligere initiativer
– heraf Samlet dobbeltdiagnosetilbud
og omlægning af særlige pladser
Attraktive arbejdspladser, viden og tryghed
Nye initiativer
– heraf Løft af uddannelse og kompetencer
for medarbejdere i socialpsykiatrien
Tidligere initiativer
– heraf Mere tryghed og mindre tvang
Nye initiativer i 10-årsplan i alt
Tidligere initiativer i alt
(bl.a. Psykiatriaftale 2023)
Den samlede 10-årsplan til psykiatri i alt
2020
3
-
-
-
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
35
-
-
-
62
-
-
-
202
-
-
-
373
-
-
-
459
34
-
33
669
242
50
85
782
370
100
105
911
473
200
140
1.107
671
300
170
1.107
671
300
170
Varig
1.107
671
300
170
-
3
-
600
-
-
600
600
-
35
-
600
-
-
600
600
-
62
-
634
-
-
634
600
-
202
106
777
-
-
777
600
-
373
260
767
-
-
767
600
-
425
252
103
427
255
124
412
250
1.315
359
343
956
600
93
438
250
62
436
250
62
436
250
62
436
250
1.723
783
767
940
600
1.108 1.278
188
183*
921
600
311
306
967
600
1.510 1.585 1.722
563
547
947
600
645
629
940
600
782
766
940
600
16
-
-
-
16
-
-
-
-
-
-
-
619
619
16
-
-
-
16
-
2
-
-
2
-
-
653
653
16
-
-
-
16
-
5
-
-
5
-
-
713
713
90
-
-
-
90
-
60
-
-
60
-
-
384
-
-
-
384
64
180
-
-
180
150
-
619
105
45**
60
514
161
81
2
-
79
50
354
1.935
737 1.050
221
68
85
516
161
107
31
4
76
50
539
183
135
511
161
158
96
21
62
50
1.177 1.433 1.438
666
194
148
511
161
240
178
103
62
50
822
259
179
511
161
215
153
103
62
50
927
278
200
511
161
283
221
171
62
50
1.433
926
279
200
507
161
279
221
171
58
50
2.626
1.941
4.567
831 1.390 1.905
1.985 1.940
1.958
2.317 2.626
1.949
1.949
1.126 1.702
1.126 1.702 2.289 2.816 3.330 3.862 4.266 4.575
Anm: * 150 mio. kr. i 2025 er allerede aftalt i regi af sundhedsreform.
** 25 mio. kr. i 2025 er allerede aftalt i regi af sundhedsreform.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0048.png
48
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Det faglige
grundlag for den
samlede 10-årsplan
for psykiatrien
Regeringens samlede 10-årsplan for psykiatrien
hviler på et solidt og gennemarbejdet fagligt
grundlag.
Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen
har udarbejdet det faglige oplæg til en 10-årsplan,
der ligger til grund for regeringens udspil. Oplægget
giver en lang række anbefalinger til et langsigtet
løft af indsatsen til mennesker med psykiske
lidelser og bedre mental sundhed i Danmark.
Psykiatrirådet har derudover løbende rådgivet
regeringen. Psykiatrirådet blev nedsat i 2023
og består blandt andet af repræsentanter fra
de lægefaglige selsskaber, faggrupper med stor
erfaring inden for psykiatrien og patientforeninger.
Rådet har udarbejdet et oplæg til rækkefølge og
prioritering af anbefalingerne fra det faglige oplæg.
Rådet skal også rådgive om opfølgning på 10-års-
planen, så det sikres, at initiativerne gør en forskel.
Det sikrer en stærk faglig forankring. Udspillet
bygger således på input fra alle de mange dygtige
og engagerede repræsentanter, der arbejder med
og i psykiatrien.
Fagligt forarbejde til regeringens
samlede 10-årsplan for psykiatrien
Det faglige oplæg til 10-årsplanen:
Det faglige oplæg ’Bedre mental sundhed
og en styrket indsats til mennesker med
psykiske lidelser’ (2022) kommer med
37 anbefalinger inden for ni temaer.
Læs det faglige oplæg
her.
Oplæg til rækkefølge og prioritering af
anbefalinger i det faglige oplæg:
I ’Oplæg til rækkefølge og prioritering af
anbefalinger under 10-årsplanen for psykiatri
og mental sundhed’ (2024) giver anbefalinger
inden for fire områder, herunder rækkefølge
og prioritering.
Læs prioriteringsoplægget
her.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0049.png
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
49
Appendiks:
Oversigt over den samlede
10-årsplan for psykiatrien
og udvalgte øvrige initiativer
Tidlig indsats og forebyggelse
Nye initiativer i 10-årsplanen
— Lettilgængelige behandlingstilbud
– markant styrkelse og videreudvikling
— Nye ADHD- og autismeklinikker
— Ny patientrettighed – ret til hurtig
behandling for angst og depression til unge
— Fælles sprog og mere viden om trivsel
og mental sundhed
— Ekspertgruppe om det stigende antal
diagnoser på børne- og ungeområdet
— Flere værktøjer til tidlige indsatser
i kommuner og almen praksis
— Løft af civilsamfundets indsatser
for mennesker med psykisk mistrivsel
eller psykisk lidelse
Eksisterende initiativer i 10-årsplanen
og øvrige relevante initiativer
— Lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne
— Lægereform – Bedre adgang til egen læge
— Udbredelse af og varige midler til headspace
— Psykologhjælp uden egenbetaling til flere
— Mere digital og virtuel behandling
— Flere hænder i Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning (PPR)
— Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
(herunder bl.a. styrkelse af PPR)
— Obligatorisk sundhedsfaglig autorisation
for psykologer
Bedre behandling og kortere ventetid
Nye initiativer i 10-årsplanen
— Massiv investering til mere kapacitet
og kortere ventetider
— Ny samlet patientrettighed for børn og unge
– sammenhængende udredning og behandling
— Mere hjælp og støtte til forældre og andre
pårørende
— Afskaffelse af offentligt tilskud til udredning
og behandling i privat regi uden henvisning
Eksisterende initiativer i 10-årsplanen
og øvrige relevante initiativer
— Løft af psykiatrien, herunder styrket kapacitet
og bedre normeringer i psykiatrien og styrket
retspsykiatri
— Lægereform – Flere læger i hele landet
— Flere midler til børne- og ungedomspsykiatrien
— Styrket akutpsykiatrisk hjælp og indsatser
mod selvmord, herunder hjælp til mennesker
med spiseforstyrrelser og national psykiatrisk
akuttelefon
— Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår
— Øvrige initiativer, herunder
Her-og-nu-kapacitetspakken
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0050.png
50
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
Helhedsorienterede indsatser
og trygge overgange
Nye initiativer i 10-årsplanen
— Flere sociale akuttilbud og nye
afklaringspladser
— Udgående teams og mere opsøgende
gadeplansarbejde
— Mere sammenhængende forløb for
mennesker med svære psykiske lidelser
— Nyt dobbeltdiagnosetilbud for børn
og unge med misbrug og psykisk lidelse
— Stærkere tilbud til børn og unge
i udsatte positioner
Eksisterende initiativer i 10-årsplanen
og øvrige relevante initiativer
— 96 timers behandlingsansvar
– tydeligt ansvar for hele forløbet
— Botilbudsteams og faste læger på botilbud
og forsorgshjem
— Dobbeltdiagnosetilbud for mennesker
med misbrug og psykisk lidelse
— Bedre støtte til job og uddannelse
— Forløbsbeskrivelser for mennesker med
psykoselidelser og børn og unge med autisme
— Lånepulje til at bygge flere botilbud
— Øvrige initiativer, herunder højere kvalitet
i indsatsen for børn og unge med autisme
og fleksible pladser i socialpsykiatrien
Attraktive arbejdspladser,
viden og tryghed
Nye initiativer i 10-årsplanen
— Flere speciallæger i psykiatri og
børne- og ungdomspsykiatri
— Løft af uddannelse og kompetencer
for medarbejdere i socialpsykiatrien
— Mere ensartet udredning og behandling
på tværs af landet
— Stærkere viden og data i social- og
sygehuspsykiatrien
— Bedre rammer for sikkerhed og tryghed
Eksisterende initiativer i 10-årsplanen
og øvrige relevante initiativer
— Flere uddannelsesstillinger i psykiatri
og børne- og ungdomspsykiatri
— Ligestilling og integration af psykiatri og somatik
— Styrket faglig kvalitet, herunder kvalitetsgrupper,
kvalitetsløft i socialpsykiatrien og udbyggede
kliniske kvalitetsdatabaser
— Mere forskning i psykiatri
— Tryghedspakke, herunder mindre tvang
— Kvalitetsløft af professionsbacheloruddannel-
serne, herunder flere timer, mere vejledning og
mindre hold samt mere simulationsundervisning
— Nye veje og uddannelsesmuligheder for flere,
herunder nye merituddannelser og nemmere
studieskift med øget brug af meritoverførsel
— Flere skal have mulighed for praksisrettet
efteruddannelse – faglig udvikling, specialisering
og sporskifte
— Flere veje ind på social- og
sundhedshjælperuddannelsen
— Øget fokus på spireordningen og
rekruttering af unge velfærdstalenter til
SOSU-uddannelserne
— Permanent taxameterløft til SOSU-
uddannelserne til at styrke rekruttering
og kvalitet lokalt
— Ændring i bekendtgørelser for at sikre mulighed
for at anvende anden entydig identifikation end
fulde navn i logs til borgere
— Videregivelse af oplysninger mellem
sundhedspersoner og politi i forbindelse
med fælles udkørsel
— Styrket beskyttelse af medarbejdere
i sundhedsvæsenet i sager om aktindsigt
— Øvrige initiativer, herunder videreførelse
af Psykiatritopmødet
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0051.png
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om regeringens udspil En stærkere psykiatri - En samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3002500_0052.png
HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING
52
EN STÆRKERE PSYKIATRI – EN SAMLET 10-ÅRSPLAN FOR PSYKIATRIEN
52
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 72 26 90 00