SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 218
Offentligt

RAPPORT

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF

UNDERERNÆRING I DANMARK

MENON-PUBLIKATION NR. 135/2024

Erland Skogli, Mathie Rødal, Caroline Halvorsen, Caroline Vinter og Ole Magnus Stokke

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Forord

Denne rapport kortlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af sygdomsrelateret underernæring i Danmark

med en vurdering af gevinsterne ved opsporing, tidlig indsats og ernæringsbehandling.

Arbejdet er udført på opdrag for ONCA-Danmark. Vi vil rette en særlig tak til Mette Holst (Aalborg

Universitetshospital og Aalborg Universitet), Henrik Højgaard Rasmussen (Aalborg Universitetshospital og

Aalborg Universitet) og arbejdsgruppen i ONCA-Danmark for et godt samarbejde og værdifulde bidrag undervejs

i processen.

November 2024

Erland Skogli

Projektansvarlig

Menon Economics

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Indhold

RESUMÉ

ENGLISH SUMMARY

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

6.1

6.2

6.3

INDLEDNING

Kort om samfundsøkonomiske konsekvensanalyser af sygdom

Tidligere relevante samfundsøkonomiske konsekvensanalyser

OM UNDERERNÆRING

Definition og afgrænsning

Komplikationer og risikofaktorer

Risikogrupper

Effekten af ernæringsindsatser

METODISK RAMMEVÆRK OG DATAFUNDAMENT

Metodisk rammeværk

Datafundament og informationskilder

Usikkerhedsanalyse

FOREKOMST AF UNDERERNÆRING I DANMARK

Samlet forekomst af underernæring

Forekomst af underernæring i forskellige plejekategorier

Forekomst i sundhedsvæsenet

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF UNDERERNÆRING

Meromkostninger i sundhedsvæsenet

Sygdomsbyrden knyttet til underernæring

SAMFUNDSØKONOMISK POTENTIALE VED FOREBYGGELSE AF UNDERERNÆRING

Uden tiltag vil konsekvenserne af underernæring øges i årene fremover

Tiltag som kan forebygge og dæmpe konsekvenserne af underernæring

Mulige gevinster ved opsporing, tidlig indsats og ernæringsbehandling

REFERENCER

METODEBILAG

Bilag A: Forekomst

Bilag B: Beregning af sygdomsbyrden

Bilag C: Beregning af sundhedstjenesteomkostninger

Bilag D: Usikkerhedsanalyse

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Resumé

Sygdomsrelateret underernæring, herefter kaldet underernæring, er en betydelig udfordring i det danske

sundhedsvæsen. I tillæg til store meromkostninger og øget ressourceforbrug i sundhedsvæsenet, medfører

underernæring et betydeligt tab af gode leveår og forringet helbred for danskere over 18 år. Ifølge denne

rapport er mere end 200.000 danskere underernærede i 2024, og meromkostninger i sundhedsvæsenet som

følge heraf udgør 14,5 milliarder kroner. Som følge af demografiske ændringer forventes omfanget og

konsekvenserne af underernæring at vokse markant i de kommende år. Fundene i rapporten viser, at

opsporing, tidlig indsats og ernæringsbehandling vil kunne begrænse ressourceforbruget i sundhedsvæsenet

betydeligt. Det estimeres, at tiltag mod underernæring vil kunne medføre samlede besparelser på op mod 46

milliarder kroner frem mod 2035.

Rapporten bygger på en omfattende gennemgang af dansk forskningslitteratur og data suppleret med indsigt fra

skandinavisk og øvrig europæisk forskning på området.

Mere end 200.000 danskere har underernæring, og antallet vokser hurtigt

Det anslås, at der samlet set vil være 203.000 borgere i Danmark, der lider af underernæring i 2024. Dette svarer

til godt 3 procent af Danmarks befolkning. Estimatet er baseret på en omfattende gennemgang af litteraturen,

hvor data fra plejehjem, hjemmepleje og hjemmeboende er inkluderet.

Figur A: Estimeret forekomst af underernæring i Danmark fordelt på plejehjem, hjemmepleje og hjemmeboende.

240 000

200 000

160 000

120 000

80 000

40 000

Plejehjem

Hjemmepleje

Hjemmeboende

34 000

43 000

126 000

203 000

I alt

Underernæring kan ramme personer i alle aldre, men er

mest udbredt blandt ældre, som har andre sygdomme.

Uden tiltag vil den demografiske udvikling i Danmark

medføre, at omfanget af underernæring og dets relaterede

konsekvenser blandt danskere øges betragteligt i de

kommende år, både i antal og som andel af befolkningen. I

tråd med Sundhedskommissionens estimat af væksten i

antallet af danskere med kroniske sygdomme, forventes

antallet af borgere, der lider af underernæring, at stige til

250.000 uden indgriben frem mod 2035.

Kort om underernæring

”Underernæring” defineres som en

tilstand, der

skyldes manglende eller utilstrækkeligt kostindtag i

forhold til behovet eller i forhold til optagelsen af

indtaget næring. Det medfører vægttab, herunder

reduceret muskelmasse, der igen fører til nedsat

fysisk og

mental funktion, øget risiko

for

komplikationer til medicinsk og kirurgisk behandling

samt reduceret klinisk effekt af sygdomsbehandling.

Det er derfor vigtigt at identificere borgere og

patienter i ernæringsrisiko så tidligt i forløbet som

muligt.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Meromkostning på 14,5 milliarder kroner det i danske sundhedsvæsen i 2024

Underernæring har negative konsekvenser og påfører det danske samfund store meromkostninger.

Meromkostningerne i sundhedsvæsenet i 2024 som følge af underernæring er beregnet til i alt 14,5 milliarder

kroner. Meromkostningerne opstår blandt andet som følge af, at patienter med underernæring har større risiko

for at blive indlagt på sygehus, har flere indlæggelsesdage på sygehus og er mere ressourcekrævende i opfølgning

ved sundhedspersonale. Dette ses tydeligt i flere danske studier, og fundene understøttes af øvrig skandinavisk

og europæisk forskning på området.

Figur B: Meromkostninger i sundhedsvæsenet forbundet med sygdomsrelateret underernæring i Danmark fordelt på sygehus, plejehjem

og hjemmepleje i 2024.

1,4

2,7

14,5

Milliarder kroner

10,4

Hospital

Plejehjem

Hjemmepleje

Totalt

Det er meromkostningerne på sygehuse, som udgør den største andel af det forhøjede ressourceforbrug i

sundhedsvæsenet, med omkring 10,4 milliarder kroner i 2024. Meromkostningerne er en konsekvens af, at

patienter med underernæring har høj risiko for at blive indlagt på sygehus, flere indlæggelsesdage og højere

andel af genindlæggelser sammenlignet med patienter uden ernæringsrisiko, men som ellers er sammenlignelige

(se nedenstående figur).

Figur C: Genindlæggelser (t.v.) og indlæggelsesdage (t.h.) mellem patienter i ernæringsrisiko og ikke i ernæringsrisiko på danske sygehus.

34%

36%

22%

23%

16%

12%

46%

28%

22%

18%

19%

Genindlagt efter 3 mdr

Genindlagt efter 1 mdr

1-2 dage

3-9 dage

10-19 dage 20-29 dage

30+ dage

Patienter som er i ernæringsrisiko

Patienter som ikke er i ernæringsrisiko

Patienter som er i ernæringsrisiko

Patienter som ikke er i ernæringsrisiko

I tillæg til meromkostningerne på 10,4 milliarder kroner på sygehuse, medfører underernæring forhøjet

ressourceforbrug i plejehjem og hjemmepleje, estimeret til henholdsvis 2,7 og 1,4 milliarder kroner.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

16.000 tabte gode leveår for danskere i 2024

Underernæring er associeret med øget sygelighed og dødelighed. Samlet set estimeres det, at underernæring

resulterer i godt 16.000 tabte kvalitetsjusterede gode leveår i 2024. De tabte leveår gode udgør et

samfundsøkonomisk tab værdisat til 24,8 milliarder kroner årligt.

Figur D: Tabte gode leveår relateret til underernæring i Danmark i 2024.

18%

~16.000

kvalitetsjusterede

leveår

Reduceret helbredsrelateret livskvalitet

Tidlig død

82%

Underernæring er associeret med forhøjet dødelighed. Tidlig død som følge af underernæring estimeres til at

udgøre ca. 2.900 kvalitetsjusterede leveår i 2024. Underernæring er desuden associeret med reduceret

helbredsrelateret livskvalitet. Dette indebærer, at patienter, som lever med kroniske sygdomme, som fx kræft

eller KOL, i gennemsnit vil have en reduceret helbredstilstand, dersom patienterne er i ernæringsrisiko. Det

samlede tab af helbredsrelateret livskvalitet er estimeret til omkring 13.400 kvalitetsjusterede leveår i 2024.

Betydeligt potentiale for samfundsøkonomiske besparelser

Ved systematisk opsporing, tidlig indsats og effektiv ernæringsbehandling kan der frigøres betydelige ressourcer

og opnås væsentlige økonomiske fordele. Analyser viser, at selv moderate tiltag kan føre til samlede besparelser

i sundhedsvæsenet på op til 20 milliarder kroner frem mod 2035. Højere intensitet i indsatsen kan i bedste fald

resultere i samlede besparelser på op til 46 milliarder kroner frem mod 2035. Ved at investere i forebyggende

tiltag som en nødvendighed understøtter man potentialet for at reducere fremtidige sundhedsudgifter og

forbedre borgernes livskvalitet.

Figur E: Samlede besparelser omkostninger i sundhedsvæsenet ved forskellige scenarier frem mod 2035.

Moderat indsats

Høj indsats

2024-kroner

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

English summary

Disease-related malnutrition, hereafter referred to as malnutrition, is a significant challenge in the Danish

healthcare system. In addition to substantial excess costs and increased resource use in healthcare,

malnutrition leads to a considerable loss of health and life years for Danes at the age of 18 and above. This

report finds that more than 200,000 Danes will be malnourished in 2024 and the resulting excess costs in the

healthcare system will amount to 14.5 billion DKK. Due to demographic changes, the extent and consequences

of malnutrition are expected to grow significantly in the coming years. The findings in the report show that

identification, timely intervention, and nutritional treatment have the potential to significantly reduce

resource use in the healthcare system. It is estimated that initiatives against malnutrition could lead to

cumulative savings of up to 46 billion DKK by 2035.

The report is based on a comprehensive review of Danish research literature and data, supplemented with

insights from Scandinavian and other European research in the field.

More than 200,000 Danish citizens are malnourished, and the number is rapidly increasing

We estimate that a total of 203,000 citizens in Denmark will suffer from malnutrition in 2024. This corresponds

to about 3 percent of the Danish population. The estimate is based on a thorough review of the literature,

including data from nursing homes, home care services, and home-dwelling individuals.

Figure A: Estimated prevalence of malnutrition in Denmark distributed across nursing homes, home care services, and community-dwelling

individuals.

240 000

Number of malnourished

individuals

203 000

200 000

160 000

120 000

126 000

80 000

40 000

Nursing home

34 000

43 000

Home care services

Home-dwelling

Total

Malnutrition can affect individuals of all ages but is most

prevalent among the elderly, who often have other

illnesses. Without intervention, demographic changes in

Denmark will lead to a substantial increase in the

prevalence and related consequences of malnutrition

among Danish citizens in the coming years, both in terms of

number and proportion of the population. In line with the

Health Commission's estimates for the growth in the

number of Danes with chronic diseases, the number of

citizens suffering from malnutrition is expected to rise to

250,000 without intervention by 2035.

About Malnutrition

"Malnutrition" is defined as a condition caused by

insufficient or inadequate dietary intake relative to

the body's needs or the absorption of ingested

nutrients. This leads to weight loss, including

reduced muscle mass, which in turn results in

decreased physical and mental function, increased

risk of complications during medical and surgical

treatment, and reduced clinical efficacy of disease

treatment. Therefore, it is crucial to identify

individuals and patients at nutritional risk as early as

possible in the process.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Excess costs of 14.5 billion DKK in the Danish healthcare system in 2024

Malnutrition has negative consequences and imposes large excess costs on Danish society. The excess costs in

the healthcare system in 2024 due to malnutrition are estimated to be 14.5 billion DKK. The excess costs arise,

among other things, because patients with malnutrition have a higher risk of hospital admission, more extended

hospital stays, and require more resources in follow-up care from healthcare professionals. This is clearly shown

in several Danish studies, and the findings are supported by other Scandinavian and European research.

Figure B: Excess healthcare costs associated with disease-related malnutrition in Denmark, distributed across hospitals, nursing homes,

and home care services in 2024. Costs presented in billions of Danish kroner.

1,4

2,7

10,4

14,5

Hospitals

Nursing homes

Home care services

Total

The excess costs at hospitals make up the largest share of the increased resource usage in the healthcare system,

amounting to approximately 10.4 billion DKK in 2024. The excess costs are a consequence of the higher risk of

hospital admission, longer hospital stays, and a higher rate of readmissions for patients with malnutrition

compared to patients without nutritional risk but otherwise comparable.

Figure C: Readmissions (left) and length of stay (right) between patients at risk and not at risk in Danish hospitals. Source: Mikkelsen, et

al.

(2023b)

46%

36%

22%

23%

16%

12%

22%

18%

28%

19%

34%

Readmitted after 3 months

Readmitted after 1 month

1-2 days

3-9 days

10-19 days 20-29 days

30+ days

Patients at nutritional risk

Patients not at nutritional risk

Patients at nutritional risk

Patients not at nutritional risk

In addition to hospital costs, malnutrition also leads to increased resource use in nursing homes and home care

services, estimated at 2.7 billion DKK and 1.4 billion DKK, respectively. This sums up to a total of 14.5 billion DKK

in excess costs in the Danish healthcare system in 2024.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Disease burden: 16,000 lost life years for Danish citizens

Malnutrition is associated with increased morbidity and mortality. We estimate that Danish citizens will lose

approximately 16,000 quality-adjusted life years (QALYs) due to malnutrition in 2024. The lost life years represent

an economic loss valued at 24.8 billion kroner annually.

Figure D: The disease burden related to malnutrition in Denmark in 2024.

18%

~16.000

Quality-Adjusted

Life Years

Years lived with disability (YLD)

Years of life lost (YLL)

82%

Malnutrition is associated with higher mortality. In total, it is estimated that early death due to malnutrition

accounts for approximately 2,900 QALYs in 2024.

Malnutrition is also associated with reduced health-related quality of life. This means that patients living with

chronic diseases, such as cancer or COPD, will generally have a reduced health status if they are at nutritional

risk. The total loss of health-related quality of life is estimated to be around 13,400 QALYs in 2024.

Significant potential for economic savings

Systematic detection, early intervention, and effective nutritional treatment can free up significant resources

and achieve substantial economic gains. Analyses show that even moderate efforts can lead to savings in the

healthcare system of up to 20 billion DKK by 2035. More intensive efforts could potentially result in cumulative

savings of up to 46 billion DKK in the same period. This underscores the importance of investing in preventive

measures as a necessity for reducing future healthcare costs and improving citizens' quality of life.

Figure E: Cumulative savings in healthcare costs under different scenarios through 2035.

Moderate effort

High effort

Danish 2024-kroner

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

1 Indledning

Denne rapport beskriver omfanget og konsekvenserne af sygdomsrelateret underernæring i Danmark. Udover

at skabe øget bevidsthed og forståelse omkring de betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser af

underernæring er det et vigtigt formål med rapporten at vise, at målrettede tiltag reducere

samfundsøkonomiske omkostninger i betydelig grad.

1.1 Kort om samfundsøkonomiske konsekvensanalyser af sygdom

Samfundsøkonomiske konsekvensanalyser giver et overblik over de negative konsekvenser for samfundet ved

en sygdom eller risikofaktor. Oversigten kan være et nyttigt værktøj til at identificere og vurdere tiltag der kan

dæmpe konsekvenserne af den pågældende sygdom eller risikofaktor.

1.1.1 Hvad er inkluderet i samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med

underernæring?

Med samfundsøkonomiske omkostninger menes alle de negative konsekvenser, som underernæring har for det

danske samfund. Dette omfatter de ulemper, som kunne være undgået, hvis underernæring ikke fandtes i

Danmark.

Samfundsøkonomiske omkostninger kategoriseres ofte i tre grupper; sygdomsbyrde, produktionstab og

meromkostninger i sundhedsvæsnet. Sygdomsbyrden beskriver tab af sundhedsrelateret livskvalitet, som en

given sygdom eller risikofaktor påfører de individer, der rammes. Produktionstabet beskriver de konsekvenser,

som sygdommen har for samfundets værdiskabelse. Meromkostninger i sundhedsvæsenet beskriver indsatser

relateret til bl.a. forebyggelse og behandling.

Analysen omfatter samfundets totale omkostninger, men ikke hvilke aktører som påtager sig disse omkostninger.

Nogle af omkostningerne dækkes gennem offentlige budgetter, som sundhedsvæsenets meromkostninger.

Andre omkostninger, som indsatsen fra pårørende, vises ikke i offentlige budgetter, men betragtes alligevel som

samfundsøkonomiske omkostninger. Sygdomsbyrden fremgår ikke i offentlige budgetter, men repræsenterer et

samfundsøkonomisk nytteværditab, der "betales" af patienterne gennem reduceret livskvalitet og tidligere død.

1.1.2 Hvilken nytte giver samfundsøkonomiske konsekvensanalyser af sygdom?

I 2023 lancerede Sundhedsstyrelsen to rapporter, som belyser de samfundsøkonomiske omkostninger,

forbundet med henholdsvis som 15 sygdomme og 9 risikofaktorer.

Et centralt formål med sådanne analyser er at give et informationsgrundlag om konsekvenserne af udvalgte

sygdomme og risikofaktorer, så man kan identificere effektive modforanstaltninger for at begrænse de

samfundsøkonomiske konsekvenser. Et overblik over fordeling og omfang af samfundsøkonomiske konsekvenser

kan være et værdifuldt værktøj i koordinering og prioritering af tiltag og ressourceanvendelse i

sundhedsvæsenet.

Analyser af sygdomsbyrden bidrager til at identificere vigtige folkesundhedsudfordringer, og til at evaluere status

for politiske mål. På verdensplan er Global Burden of Disease (GBD) den største og mest omfattende kortlægning

Hvilke sygdomme og risikofaktorer belaster samfundet, sundhedsvæsenet og borgerne mest? | Sundhedstyrelsen

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

sygdomsbyrde

relateret

til

sygdom,

ulykker

risikofaktorer.

denne

analyse

omfatter

konsekvensberegningerne sygdomsbyrde, meromkostninger i sundhedsvæsenet og produktionstab i samfundet.

På nationalt niveau kan sådanne analyser hjælpe i planlægningen, dimensioneringen og prioriteringen af

sundhedsydelser, forebyggende tiltag og forskning.

1.2 Tidligere relevante samfundsøkonomiske konsekvensanalyser

Denne rapport giver ny viden om konsekvenserne af underernæring i Danmark ved at samle information om

konsekvenserne for patienter, sundhedsvæsenet og andre aktører. Lignende analyser er udført i andre lande og

for andre sygdomsområder.

1.2.1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Norge

Menon Economics kortlagde i 2022 samfundsøkonomiske omkostninger ved underernæring i Norge, som blev

anslået til 31,7 milliarder NOK (svarende til omkring 20,4 milliarder danske kroner i 2024-tal).

Forskellene skyldes

hovedsageligt forskellige økonomiske værdier, uden at indikere reelle forskelle mellem Norge og Danmark.

Analyserne viser et betydeligt potentiale for besparelser gennem ernæringsindsatser i begge lande.

1.2.2 Samfundsøkonomiske konsekvenser ved andre sygdomsområder

Menon Economics har udviklet et metodisk rammeværk for at kortlægge samfundsøkonomiske omkostninger

ved sygdomme og risikofaktorer. Dette rammeværk anvendes i en række tidligere analyser og ligger til grund for

denne analyse af samfundsøkonomiske omkostninger ved underernæring i Danmark.

Sammenligning med samfundsøkonomiske omkostninger inden for andre sygdomsområder giver kontekst for

underernæringsproblematikken. Eksempler på tidligere analyser på norsk inkluderer:

Overvekt og fedme:

Samfunnsøkonomiske kostnader (2019 og

2023)

Øyesykdommer:

Samfunnsøkonomiske kostnader (2019)

Hjertesvikt:

Samfunnsøkonomiske kostnader (2019) og vurdering av tiltak (2020)

Demens:

Samfunnsøkonomiske kostnader (2020), konsekvenser for pårørende (2021), og verdi av

sykdomsmodifiserende behandling (2024)

Sjeldne diagnoser:

Samfunnsøkonomiske kostnader og vurdering av tiltak (2022)

Spiseforstyrrelser:

Samfunnsøkonomiske kostnader og vurdering av tiltak (2022)

Multipel sklerose:

Samfunnsøkonomiske kostnader (2023)

Vold i nære relasjoner:

Samfunnsøkonomiske kostnader (2023)

GBD Collaborators (2017): Measuring progress and projecting attainment on the basis of past trends of the health-related

Sustainable Development Goals in 188 countries: an analysis from the Global Burden of Disease Study 2016.

Link

Menon Economics (2022a):

Samfunnskostnader knyttet til underernæring

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

2 Om underernæring

Sygdomsrelateret underernæring er en tilstand, der opstår, når kroppens behov for energi og næringsstoffer

ikke tilfredsstilles gennem tilstrækkelig indtagelse eller absorption af næring under akut og kronisk sygdom.

Tilstanden fører til øget risiko for sygdom, komplikationer i forbindelse med sygdom, længere ophold på

sygehus og dødelighed.

2.1 Definition og afgrænsning

Underernæring kan opstå både i forbindelse med sygdom og i forbindelse med sult. Når vi taler om

underernæring i Danmark, er det først og fremmest den sygdomsrelaterede underernæring, som er aktuel og

som kan forekomme uanset personens BMI. Denne kortlægning er koncentreret omkring sygdomsrelateret

underernæring, herefter kaldet underernæring.

2.1.1 Definition

”Underernæring”

defineres som en

tilstand, der skyldes manglende eller utilstrækkeligt kostindtag i forhold til

behovet eller i forhold til optagelsen af indtaget næring. Det medfører vægttab, herunder reduceret muskelmasse,

der igen fører til nedsat fysisk og mental funktion, øget risiko for komplikationer til medicinsk og kirurgisk

behandling samt reduceret klinisk effekt af sygdomsbehandling.

Det er derfor vigtigt at identificere borgere og

patienter i ernæringsrisiko så tidligt i forløbet som muligt.

Nogle borgere og patienter i ernæringsrisiko vil være underernærede. Når man stiller diagnosen

”Underernæring”,

forholder man sig bl.a. til parametre som utilstrækkeligt kostindtag, uplanlagt vægttab og

reduceret muskelmasse. Underernæring kan betragtes som en medicinsk tilstand med en øget risiko for

sygelighed og dødelighed, hvor ernæringsbehandling har en effekt. Derfor bør en ernæringsbehandling

iværksættes, allerede inden underernæring viser sig. Opsporing af borgere og patienter i ernæringsrisiko har til

formål at finde ernæringsrisiko så tidligt som muligt i forløbet, så behandling bliver mest mulig effektiv.

Opsporing bygger på viden om de mekanismer, der udløser underernæring. I Danmark anvendes på sygehuse

værktøjet NRS-2002, og uden for sygehuset anvendes uplanlagt vægttab til at identificere ernæringsrisiko.

Underernæring kan være sygdomsrelateret med eller uden inflammation eller relateret til andre faktorer end

sygdom, som fx socioøkonomiske eller psykologiske faktorer eller mangel på mad. Der er opnået global

konsensus om, hvordan konceptet forstås, og hvordan diagnosen stilles.

Først vurderes det, om patienten er i

ernæringsrisiko, dernæst stilles diagnosen underernæring.

Underernæring kan inddeles i flg. tre kategorier:

•

”Sygdomsrelateret underernæring med inflammation”

er en tilstand, der har fere bagvedliggende årsager end

manglende kostindtag. Den systemiske inflammation, som driver nedbrydningen af kroppens væv (særligt

muskulaturen, kaldet ”Sarkopeni”) og giver nedsat appetit (anorexi), ses ved sygdomme som kræft,

kronisk

lungesygdom (KOL) og inflammatoriske tarmsygdomme samt ved sværere grad af inflammation, fx hos patienter

på intensiv afdeling, ved større kirurgiske indgreb og ved svære infektioner. Kakeksi, som er en alvorlig afmagring

Sundhedsstyrelsen (2022): Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko.

Tilgængelig

her

Cederholm, et al. (2019): GLIM criteria for the diagnosis of malnutrition - A consensus report from the global clinical nutrition

community. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

•

med tydelige tegn på nedbrydning af muskel- og fedtvæv og ses hos patienter med kræft eller anden underliggende

sygdom, ligner denne tilstand.

”Sygdomsrelateret

underernæring uden inflammation”

ses hos patienter med sygdomme, som direkte påvirker

evnen til at spise, så som neurologiske sygdomme (fx Parkinson sygdom og ALS), eller sygdomme, som forårsager

synkeproblemer, men kan også ses hos patienter med psykiske sygdomme, som fx anorexia nervosa.

”Ikke-sygdomsrelateret

underernæring”

kan relateres til sult, socioøkonomiske faktorer (fx uddannelsesniveau og

fattigdom), psykologiske faktorer (fx ensomhed hos ældre) eller dårlig tandstatus samt tygge- og synkeproblemer

(fx hos ældre eller udsatte borgere)

I denne publikation anvendes begrebet ”underernæring”, og dækker både patienter/borgere,

der allerede har

underernæring, og dem, der er i risiko for at blive underernærede.

2.1.2 Afgrænsning

I denne publikation er kortlægningen af samfundsomkostningerne relateret til sygdomsrelateret underernæring

med eller uden inflammation og ikke patienter med fx spiseforstyrrelser (se Figur 2-1).

Figur 2-1: Opdeling af underernæring.

2.2 Komplikationer og risikofaktorer

2.2.1 Komplikationer ved underernæring

Underernæring

hos syge og ældre har negative konsekvenser i form af nedsat immunforsvar, nedsat mobilisering,

dårligere lungefunktion, hjerteinsufficiens, øget infektionsrisiko, langsommere sårheling, forringet livskvalitet,

negativ indflydelse på personens rehabilitering efter sygdom samt hyppigere genindlæggelser og øget

dødelighed. Uplanlagt vægttab har alvorlige konsekvenser for fysisk, psykisk og social funktionsevne. Jo sygere

og jo ældre den udsatte er, og mere øget komplikationerne til underernæring. Uplanlagt vægttab og tab af

funktionsevne følges ad: Uplanlagt vægttab hænger tæt sammen med tab af muskelmasse og muskelstyrke, og

vægttab øger derfor risikoen for nedsat funktionsevne og fysisk formåen. Et sådant fald i funktionsevne ses

allerede efter et ganske lille vægttab. Både muskelmasse og muskelfunktion er vigtige markører for den enkeltes,

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

risiko for at blive afhængige af hjælp til daglige aktiviteter, som fx at gå, at gå på trapper og at rejse sig fra en

stol. Det samme er gældende for ældre med nedsat kognitiv funktionsevne, fx ved demenssygdomme. For ældre

i plejebolig og hjemmepleje er det påvist, at ethvert uplanlagt vægttab uanset størrelse nedsætter trivsel og øger

behovet for hjælp fra personalet til almindelige dagligdags færdigheder. Når evnen til at klare sig selv bliver

mindre, har det negativ betydning for livskvaliteten, og for udgifterne til hjemmepleje og plejebolig

m.v..

2.2.2 Risikofaktorer for ernæringsrisiko og underernæring

En lang række risikofaktorer bidrager negativt til ernæringstilstanden og udgør dermed en risiko for uplanlagt

vægttab

. Risikofaktorer bør derfor vurderes i forhold til den enkelte borger og patient.

De hyppigste risikofaktorer er:

Akut sygdom/forværring af kronisk sygdom

Nedsat appetit, fx på grund af kvalme, madlede, tidlig mæthed, opkastning, for stoppelse, smags- og

lugtforandringer

Nedsat fysisk funktionsevne

Træthed

Dårlig tandstatus

Sygdom, infektion og smerter i mundhulen

Nedsat spytproduktion (mundtørhed)

Medicinforbrug samt bivirkninger heraf

Tygge- og synkebesvær

Afhængig af hjælp til at spise

Nedsat kognitiv funktionsevne, fx ved demenssygdomme

Psykiske faktorer

Sociale og miljømæssige faktorer, fx ensomhed og at spise alene

2.3 Risikogrupper

Sygdomsrelateret underernæring forekommer i alle aldre og inden for alle diagnosegrupper og vægtklasser. Der

er dog visse grupper, som skiller sig ud med en særlig høj risiko. Risikoen for underernæring øges med alderen,

og ældre over 75 år er specielt udsatte. Risikoen er højest for ældre på sygehus, efterfulgt af beboere på

plejehjem og ældre, der bor hjemme. Patienter med demens eller andre neurologiske lidelser samt patienter

med kræft og andre kroniske lidelser, som hjertesygdom, tarmsygdom og lungesygdom, er eksempler på

patientgrupper, som er specielt udsatte.

Hersberger, et al. (2020): Nutritional risk screening (NRS 2002) is a strong and modifiable predictor risk score for short-term and

long-term clinical outcomes: secondary analysis of a prospective randomised trial. Tilgængelig

her

Norman, et al. (2008): Prognostic impact of disease-related malnutrition. Tilgængelig

her

LeBlanc, et al. (2018): Long-Term Weight Trajectory and Risk of Hip Fracture, Falls, Impaired Physical Function, and Death.

Tilgængelig

her

Sundhedstyrelsen (2017): Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient. Tilgængelig

her

Meyer & Valentini (2019): Disease-Related Malnutrition and Sarcopenia as Determinants of Clinical Outcome. Tilgængelig

her

Holst, et al. (2019a): Disease Related Malnutrition in Hospital Outpatients, - Time for Action. Tilgængelig

her

Engelstrup, et al. (2023): The association between nutrition impact symptoms, nutritional risk, and risk of reduced overall survival

in patients with head and neck cancer. A retrospective study. Tilgængelig

her

Sundhedsstyrelsen (2022): Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko.

Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

2.3.1 Underernæring og kræft

Kræftpatienter har høj risiko for at udvikle underernæring, især i avancerede stadier af sygdommen. I forskellige

screeningundersøgelser rapporteres der om underernæring hos 20-70 procent af kræftpatienterne. Variationen

er knyttet til blandt andet type af kræftsygdom, stadie i sygdomsforløbet og klinisk kontekst. Det er godt

dokumenteret i en række studier, at underernæring er en betydelig udfordring blandt kræftsyge, med

konsekvenser for både øget sygelighed og forkortet levetid. Underernæring påvirker livskvalitet og prognose

negativt og påvirker både respons på kræftbehandling og total overlevelse. Derudover kan underernæring hos

kræftpatienter medføre reduceret eller afbrudt kræftbehandling og dermed føre til, at overlevelsestiden

forkortes. Studier viser, at 10-20 procent af dødsfaldene hos kræftpatienter kan tilskrives underernæring snarere

end selve kræftdiagnosen

2.3.2 Underernæring og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

KOL er den mest udbredte lungesygdom i Danmark, og det anslås, at omkring 300.000 danskere har sygdommen,

heraf ca. halvdelen i betydelig grad og ca. 40.000 i svær grad. KOL forekommer primært hos midaldrende og

ældre. Underernæring er hyppig ved KOL. Mange oplever nedsat appetit og at det kan være fysisk anstrengende

at spise, og risikoen for underernæring er derfor høj for denne patientgruppe. Statistik viser, at 30-60 procent af

de patienter, der er indlagt med KOL, lider af underernæring, mens det gælder 10-45 procent af de ambulante

patienter. Underernæring kan føre til en forværring af prognosen for patienter med KOL. Underernærede

patienter, der deltager i lungerehabilitering, kan have mindre udbytte af træningen og forværre deres tilstand.

En dansk undersøgelse viser, at blandt patienter med KOL, som er henvist til lungerehabilitering, er der en høj

forekomst af utilstrækkeligt energi- og proteinindtag. Dette giver anledning til bekymring, da den fysiske træning,

som er hovedkomponenten i lungerehabilitering, sandsynligvis vil være ineffektiv medmindre patienterne opnår

et tilstrækkeligt energi- og proteinindtag under rehabiliteringsprogrammet

2.4 Effekten af ernæringsindsatser

Det er vist at være effektivt at gennemføre en ernæringsindsats til borgere og patienter i ernæringsrisiko, og jo

tidligere indsatsen opstartes des bedre effekt. Evidensen for ernæringsindsatser omfatter energi- og proteinrig

kost inkl. mellemmåltider, ernæringsdrikke med højt proteinindhold (medicinske ernæringsdrikke eller andre

proteinberigede drikke), sondeernæring, som dækker det fulde ernæringsbehov eller delvist som supplement,

til dem, der ikke kan indtage til strækkeligt per os (gennem munden), samt i særlig grad individuel ernærings

behandling ved klinisk diætist. Derfor anbefales generelt tilskud af energi og protein af høj proteinkvalitet.

Arends et al. (2017): ESPEN expert group recommendations for action against cancer-related malnutrition. Tilgængelig

her

Martin, et al. (2015): Diagnostic criteria for the classification of cancer-associated weight loss. Tilgængelig

her

Arends (2023): Malnutrition in cancer patients: Causes, consequences and treatment options. Tilgængelig

her

Holst, et al. (2019b): Insufficient intake of energy and protein is related to physical functional capacity among COPD patients

referred to municipality based pulmonary rehabilitation. Tilgængelig

her

Yde, et al. (2023): Unintentional weight loss reflected in worse one-year clinical outcomes in COPD outpatients. Tilgængelig

her

Beck, et al. (2023): Optimizing individual benefits of pulmonary rehabilitation including a multifaceted dietary intervention

–

single-arm feasibility study. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Evidensen peger på betydende kliniske fordele og samfunds økonomiske gevinster i form af bedre overlevelse,

færre komplikationer og færre genindlæggelser

Schuetz, et al. (2019): Individualised nutritional support in medical inpatients at nutritional risk: a randomised clinical trial.

Tilgængelig

her

Kaegi-Braun, et al. (2022): Nutritional support after hospital discharge improves long-term mortality in malnourished adult medical

patients: Systematic review and meta-analysis. Tilgængelig

her

Cawood, et al. (2012): Systematic review and meta-analysis of the effects of high protein oral nutritional supplements. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

3 Metodisk rammeværk og datafundament

I kortlægningen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark er der primært

anvendt information fra danske studier og dansk statistik, som er kvalitetssikret af danske fageksperter. Hvor

information fra Danmark er mangelfuld, er der suppleret med data fra relevante studier fra Skandinavien og

andre europæiske lande. Informationen er struktureret inden for en veletableret ramme for

samfundsøkonomiske konsekvenser.

3.1 Metodisk rammeværk

Rapporten kortlægger de samfundsøkonomiske meromkostninger forårsaget af underernæring i 2024. Disse

omkostninger er opdelt i tre hovedkategorier: meromkostninger i sundhedsvæsenet, reduceret livskvalitet og

levetid for patienterne (sygdomsbyrde) og tab i værdiskabelse i samfundet.

Beregningen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved underernæring er udført inden for et metodisk

rammeværk, som systematiserer forskellige omkostningstyper. Rammeværket sikrer en helhedsorienteret

tilgang uden overlapninger og sørger for, at fundene er konsistente og sammenlignelige med beregningen af

samfundsøkonomiske omkostninger på andre områder.

Figur 3-1: Menon Economics' rammeværk for beregning af samfundsøkonomiske omkostninger

Meromkostninger i

sundhedsvæsenet

Samfundsøkonomiske omkostninger

Sygdomsbyrden ved

underernæring

Tabt værdiskabelse

Mørketal

Omkostningerne er fordelt på følgende tre kategorier:

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Meromkostninger i

sundhedsvæsenet

Meromkostninger i sundhedsvæsenet

Dette er omkostninger knyttet

til sundheds- og omsorgstjenester i stat og kommune. Underernæring

behandles både på sygehuset, i plejebolig og på bosteder samt i

hjemmepleje, og omkostninger inden for disse områder indgår i

sundheds- og omsorgsudgifterne ved underernæring. Omkostninger

knyttet til sundhedsydelser omtales også som direkte omkostninger.

Sygdomsbyrden ved

underernæring

Sygdomsbyrde.

Dette er tabet af helbredsrelateret livskvalitet, som

følge af underernæring, der dækker både forringet helbred og tidlig

død, målt i tab af gode kvalitetsjusterede leveår. Dette er ikke en udgift

eller tabt indtægt for staten, men et samfundsøkonomisk tab for

befolkningen. Værdiansættelsen af tabte gode leveår sker i henhold til

retningslinjer fra Finansministeriet.

abt værdiskabelse

Tabt værdiskabelse.

Dette er omkostninger knyttet til tabt

værdiskabelse som følge af underernæring. Tabet opstår, når

underernæring reducerer personens nuværende og fremtidige

arbejdskraftbidrag gennem fravær fra arbejde. Omkostninger knyttet

til tabt produktion omtales også som indirekte omkostninger.

Pårørendes arbejdskraftbidrag gennem fravær fra job anses også som

et indirekte produktionstab.

Mørketal.

På grund af ufuldstændige data vil skøn, der ikke tager

højde for skjulte tal, undervurdere de faktiske konsekvenser. Baseret

på de tilgængelige oplysninger kan der imidlertid laves estimater over

de samlede konsekvenser. Gennem en systematisk håndtering af

usikkerhed giver dette et omkostningsskøn, der inkluderer skjulte tal,

og dermed et mere retvisende estimat over de samlede

samfundsomkostninger ved underernæring.

3.2 Datafundament og informationskilder

Til grund for analysen ligger en sammenstilling af information fra en række forskellige kilder. Dette inkluderer

relevant dansk og international forskningslitteratur, offentligt tilgængelig statistik og interviews med danske

fageksperter på området.

3.2.1 Litteraturstudie

Der er foretaget en gennemgang af relevant forskningslitteratur på området. I litteraturgennemgangen er der

lagt vægt på studier, der kan give information om forekomsten af underernæring i Danmark, fordelt på sygehuse,

plejehjem og i hjemmeplejen og samt hjemmeboende. Litteraturen leverer også relevant information om de

meromkostninger, der følger af underernæring i de forskellige instanser i sundhedsvæsenet, samt om

helbredsrelateret livskvalitet og dødelighed blandt patienterne.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

I litteraturgennemgangen prioriteres information fra danske studier. I tilfælde, hvor der mangler tilstrækkelig

information fra danske studier, suppleres der med indsigt fra relevante studier fra Skandinavien og andre

europæiske lande.

De konkrete beregninger, og hvilke kilder der ligger til grund, er dokumenteret i Bilag A, B, C og D:

•

Bilag A

beskriver forekomsten af underernæring.

Bilag B

omhandler sygdomsbyrden forårsaget af underernæring.

Bilag C

fokuserer på meromkostninger i sundhedsvæsenet.

Bilag D

beskriver usikkerhedsanalysen

I analysen anvendes desuden information om danske kalkulationspriser og metodiske tilgange fra officielle

danske vejledninger.

3.2.2 Offentlig tilgængelig statistik

Beregningerne bygger på statistik fra Danmarks Statistik (DST). Dette inkluderer demografiske data,

sundhedsstatistik og anden relevant offentlig statistik. Brugen af DSTs data sikrer en pålidelig og opdateret

forståelse af den demografiske og sundhedsmæssige situation i Danmark.

De konkrete beregninger, og hvilke kilder der ligger til grund, er dokumenteret i Bilag A, B, C og D.

3.2.3 Indspil og samtale med danske fageksperter

Der er gennemført møder og samtaler med flere fageksperter, som arbejder med problemstillinger knyttet til

underernæring. Eksperterne har bidraget med indsigt og opdateret information, som supplerer og bekræfter

dataene fra litteraturstudiet og offentlig statistik.

Vi vil særligt fremhæve Mette Holst, professor i anvendt ernæring ved Aalborg Universitet, og Henrik Højgaard

Rasmussen, professor i klinisk ernæring ved Aalborg Universitet, for deres værdifulde bidrag.

3.3 Usikkerhedsanalyse

Der findes ikke præcise tal for de størrelser, der estimeres. Det har derfor i nogen grad været nødvendigt at

basere analysen på antagelser. De antagelser, der er anvendt, er naturligvis usikre, og usikkerheden varierer fra

område til område. Vi har derfor lagt stor vægt på at tage usikkerheden alvorligt og gennemføre hele projektet

som en usikkerhedsanalyse med det formål at ende op med et forventeligt skøn over de samlede omkostninger

ved underernæring. Hovedformålet med usikkerhedsanalysen er således at kvantificere og vurdere de

forventede samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark. I den modellerede

usikkerhedsvurdering er usikkerheden knyttet til individuelle og overordnede antagelser systematiseret, gjort

synlig og kvantificeret.

Konsekvensen af at gennemføre hele projektet som en usikkerhedsanalyse er, at der på alle niveauer i analysen

er taget højde for usikkerheden. Dette er gjort ved at etablere tre skøn for alle størrelser, der prissættes. Det

betyder i praksis, at der for enhver konsekvens konkret er taget stilling til et lavt, et middel og et højt skøn. Disse

Finansministeriet (2023): Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

tre skøn repræsenterer 10-percentilen (lavt skøn), den mest sandsynlige værdi (middel skøn) og 90-percentilen

(højt skøn). De tre skøn sammen med en antagelse om sandsynlighedsfordeling danner grundlag for at estimere

forventningsværdien baseret på simuleringer/trækninger, som illustreret i Figur 3-2. Illustrationen viser en

venstreskæv fordeling, hvilket betyder, at forventningsværdien ligger til højre for den mest sandsynlige værdi. I

tilfælde hvor sandsynlighedsfordelingen er symmetrisk og normalfordelt, er den mest sandsynlige værdi lig med

forventningsværdien. I tilfælde hvor fordelingen er højreskæv, ligger forventningsværdien til venstre for den

mest sandsynlige værdi. I hvilken grad fordelingerne vi ender med, er venstreskæve eller højreskæve, varierer

fra konsekvens til konsekvens.

Figur 3-2: Illustration af en sandsynlighedsfordeling med trippelskøn og forventningsværdi

Sandsynlighed for

forskellige

omkostningsanslag

Mest sandsynlige værdi

(mellem skøn)

Forventningsværdi

10-percentil

(lavt skøn)

90-percentil

(højt skøn)

Sandsynligheds-

fordeling

Omkostninger

ved

underernæring

Baseret på en tredobbelt vurdering af forudsætningerne om sandsynlighedsfordelinger for alle konsekvenserne

af underernæring, som det har været relevant at prissætte, simuleres den samlede usikkerhed for hele

fænomenet underernæring. Resultatet kan vises som en samlet sandsynlighedsfordeling, som vist i Figur 3-2,

eller som en akkumuleret sandsynlighedsfordeling, også kaldet en S-kurve, se Figur 3.3. S-kurven viser den

samlede usikkerhed for vores samlede vurdering af omkostningerne ved underernæring. Fra den akkumulerede

sandsynlighedsfordeling kan vi udlede de samlede forventede omkostninger. I den sammenhæng er det desuden

relevant at se på, hvilke faktorer der har størst indflydelse på de samlede omkostninger ved underernæring.

Figur 3.3 Illustration af en akkumuleret sandsynlighedsfordeling (S-kurve)

Sandsynlighed for

forskellige

omkostningsskøn

10-percentil

(lavt skøn)

Forventnings-

værdi

90-percentil

(højt skøn)

Sandsynligheds-

fordeling

Omkostninger

ved

underernæring

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

4 Forekomst af underernæring i Danmark

Underernæring er udbredt blandt patienter og ældre i Danmark. I denne kortlægning anslås det, at 203.000

danskere lider af underernæring. Som følge af demografiske ændringer forventes antallet at stige betydeligt i

de kommende år.

4.1 Samlet forekomst af underernæring

Det anslås, at der samlet set vil være 203.000 voksne danskere, der lider af underernæring i 2024. Dette svarer

til omkring 3 procent af Danmarks befolkning. Estimatet er baseret på en sammenligning af oplysninger fra

primært danske forskningsstudier på området og med dansk statistik.

Underernæring kan ramme personer i alle aldre, men er mest udbredt blandt ældre, som har anden sygdom. I

fravær af tiltag vil den demografiske udvikling i Danmark indebære, at omfanget af underernæring blandt

danskere vil stige betragteligt i de kommende år, både i antal og i andel af befolkningen.

Befolkningsvæksten drives af demografiske ændringer, med flere og en højere andel ældre borgere i

ernæringsrisiko. Befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik viser en forventet stigning på 45 procent i

antallet af borgere over 80 år frem mod 2035. Udviklingen indebærer desuden at andelen af danskere med

multisygdom og kroniske sygdomme, som kræver sygehusindlæggelse i årene fremover, vil stige, inkluderet

underernæring. I Sundhedsstrukturkommissionens nylige rapport beskrives, hvordan denne udvikling vil føre til

store omvæltninger i sundhedsvæsenet.

Ifølge Sundhedsstrukturkommissionens lever én ud af fem danskere med mindst én kronisk sygdom. Frem mod

2035 vil gruppen af patienter med kroniske sygdomme vokse med ca. 20 procent. Hvis der ikke gennemføres

ændringer målrettet med forebyggelse og behandling af underernæring, forventes antallet af danskere, der lider

af underernæring, at stige til op mod 250.000 i 2035, med deraf følgende forhøjede meromkostninger for

sundhedsvæsenet.

4.2 Forekomst af underernæring i forskellige plejekategorier

I kortlægningen af antallet af danskere, med underernæring, skelnes der mellem forskellige plejekategorier:

Beboere på plejehjem

, personer, som modtager hjemmepleje, og hjemmeboende personer, der ikke modtager

plejeydelser. Hensigten med kategoriseringen er at inkludere hele den relevante population uden betydelig risiko

for dobbeltregistrering.

For hver af de tre kategorier

—

plejehjem, hjemmepleje og hjemmeboende

—

er der anvendt relevante

forskningsstudier til at fastlægge forekomsten af underernæring inden for hver kategori.

Se Bilag A for en detaljeret gennemgang af litteratur, statistik og vores beregninger.

Kategorien ”plejehjem” omfatter også

dem som bor i pleje- og ældreboliger.

Hjemmepleje omfatter hjemmeboende personer med underernæring, som modtager enten hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller

omsorgsstøtte. Se Bilag A for yderligere forklaring.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Figur 4-1: Estimeret forekomst af underernæring i Danmark fordelt på plejehjem, hjemmepleje og hjemmeboende.

Der er stor usikkerhed forbundet med den faktiske forekomst af underernæring, både i Danmark og i andre

sammenlignelige lande. Det skyldes, at underernæring ofte ikke identificeres eller registreres, hvilket fører til et

mangelfuldt dokumentationsgrundlag. Estimater baseret på registrerede tilfælde vil derfor systematisk

undervurdere den faktiske forekomst, såfremt skjulte tilfælde ikke inkluderes. Estimatet i denne rapport tager

derfor højde for mangelfuld registrering, og inkluderer skjulte tilfælde.

På grund af den store usikkerhed knyttet til forekomsten af underernæring, er der beregnet et interval for

forekomsten inden for henholdsvis plejehjem, hjemmeplejen og hjemmeboende. Disse skøn er taget med i den

usikkerhedsanalyse.

Figuren nedenfor giver en opsummering af estimaterne.

Figur 4-2 Skøn over antal med underernæring i Danmark fordelt på plejehjem, hjemmeplejen og hjemmeboende i 2024.

211 000

120 000

43 000

58 000

42 000

25 000

32 000

29 000

Plejehjem

Lavt skøn

Hjemmepleje

Middels skøn

Hjemmeboende

Højt skøn

Som figuren ovenfor viser, estimerer vi, at der er størst usikkerhed knyttet til forekomsten af underernæring

blandt hjemmeboende, da der ikke findes studier, der har undersøgt forekomsten af underernæring blandt

hjemmeboende i Danmark. Et stærkere dokumentationsgrundlag indebærer lavere usikkerhed omkring

forekomst i plejehjem og hjemmepleje, selv om der også her er en væsentlig usikkerhed knyttet til anslagene.

For plejehjem, hjemmepleje og hjemmeboende samlet estimeres det, at forekomsten ligger mellem 117.000 og

289.000 personer, med en forventet værdi på 203.000.

Se Bilag D for en beskrivelse af usikkerhedsanalysen og resultaterne fra usikkerhedsanalysen.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

4.2.1 Forekomst af underernæring på plejehjem

På baggrund af litteraturgennemgangen er vores middelskøn, at 45 procent af danske plejehjemsbeboere har

underernæring. I dag bor der omkring 71.900 personer på danske pleje- og ældreboliger, hvilket vil sige, at cirka

32.400 beboere har underernæring. Der findes en række studier, som ser på underernæring på plejehjem.

Andelen af underernærede på plejehjem kan variere betydeligt fra studie til studie. Dette har blandt andet

sammenhæng med forskellige studiedesigns, populationsstørrelser og målemetoder for underernæring mellem

studierne.

4.2.2 Forekomst af underernæring blandt modtagere af hjemmepleje

Ud fra middelskønnet har 30 procent af modtagerne af hjemmepleje underernæring. Det svarer til, at omkring

43.500 af de 145.000 modtagere af hjemmepleje i Danmark lider af underernæring.

Forekomsten af underernæring i hjemmeplejen varierer betydeligt på tværs af forskellige studier. I en norsk

rapport fra 2018 varierer forekomsten af underernæring i hjemmeplejen fra 20-59 procent.

Et andet norsk

studie finder, at forekomsten af underernæring er 40 procent. Endelig viser en rapport fra England fra 2019, at

den samlede forekomst af underernæring i hjemmeplejen er 11 procent.

I to danske undersøgelser vurderes

det, at ca. 20 procent i hjemmeplejen er underernærede eller at de har uplanlagt vægttab.

4.2.3 Forekomst af underernæring blandt hjemmeboende

I vores middelskøn er 9 procent af ældre hjemmeboende underernærede. I dag er der lidt under 1.128.900

hjemmeboende over 60 år, som ikke modtager sundheds- og omsorgstjenester i hjemmet.

Det betyder, at i alt

126.000 hjemmeboende ældre i Danmark lider af underernæring.

Forekomsten af underernæring blandt hjemmeboende over 60 år varierer fra 3 procent til 22 procent i forskellige

studier på området. En systematisk litteraturgennemgang af Crichton et al. (2019) fra England angav, at 3 procent

af hjemmeboende over 60 år har underernæring, dette estimat var baseret på 31.000 ældre i Europa. Ifølge en

anden systematisk litteraturgennemgang blev det konkluderet, at 9 procent af hjemmeboende over 60 år i

Europa var i risiko for underernæring.

4.3 Forekomst i sundhedsvæsenet

En stor andel af indlagte patienter på sygehuse, ambulante patienter og patienter i almen praksis lider af

underernæring. Kontakten med sundhedsvæsenet er ofte primært knyttet til andre sygdomme, men

underernæring er ofte en medvirkende årsag og bidrager dermed til forhøjet ressourceforbrug og

meromkostninger i sundhedsvæsenet.

Devik & Olsen (2018): Underernæring og pasientsikkerhet blant eldre i kommunen. Tilgængelig

her

Crichton, et al. (2019): A systematic review, meta-analysis and meta-regression of the prevalence of protein-energy malnutrition:

associations with geographical region and sex. Tilgængelig

her

Holst og Beck (2020) refererer til upublicerede data fra Frederiksberg Kommune indsamlet i forbindelse med Dansk Selskab for

Patientsikkerheds projekt "I sikre Hænder". Artiklen fra Holst og Beck er tilgængelig

her

Ekskludert population over 65 år, der modtager sundheds- og omsorgstjenester i hjemmet, døgnophold på hospital og plejehjem.

Leil-Halwerk, et al. (2019): Prevalence of protein-energy malnutrition risk in European older adults in community, residential and

hospital settings. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

4.3.1 Forekomst af underernæring blandt indlagte på sygehus

For patienter, der er indlagt på sygehus, er underernæring associeret med forlænget indlæggelsestid og højere

risiko for genindlæggelse.

Ud fra middelskønnet anslås det, at der vil være omkring 185.000 unikke patienter med underernæring indlagt

på danske sygehuse i 2024. Det svarer til at ca. 40 procent af de indlagte patienter over 18 år har underernæring.

Skønnet er baseret på en gennemgang af relevante studier gennemført på danske sygehuse samt øvrige

kortlægningsstudier fra skandinaviske og europæiske sygehuse.

Variationerne i studierne viser, at der er

usikkerhed omkring den faktiske andel af indlagte patienter med underernæring. Baseret på disse variationer

vurderes det, at antallet af underernærede indlagte patienter vil være fra 139.000 baseret på det laveste skøn til

232.000 baseret på det højeste skøn (se figur 4-3).

Figur 4-3: Skøn over antal unikke indlagte patienter på sygehus med underernæring i Danmark i 2024.

232 000

185 600

139 200

Lavt skøn

Middels skøn

Højt skøn

4.3.2 Forekomst af underernæring blandt ambulante patienter

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der gennemføres over 12,2 millioner ambulante behandlinger i løbet af et år.

Et betydeligt antal af disse er knyttet til patienter med underernæring. Et dansk tværsnitsstudie fandt, at 26

procent af patienterne fra fem klinikker på et dansk sygehus havde oplevet utilsigtet vægttab i løbet af de sidste

tre måneder.

Resultaterne fra de danske studier indikerer, at underernærede patienter får over 3,1 millioner ambulante

behandlinger pr. år, hvilket betyder, at underernærede personer i Danmark i gennemsnit får 3,9 ambulante

behandlinger pr. år pr. person.

Mikkelsen, et al. (2023b): "More2Eat" in patients at nutritional risk during hospital stay lowers the risk of three-month mortality.

Tilgængelig

her

Se Bilag A for en detaljeret gennemgang af litteratur, statistik og vores beregninger.

Danmarks Statistik (2022): AMBU02: Ambulante behandlinger (LPR3) efter køn, alder, akut/ikke-akut, hoveddiagnosegruppe,

region og tid. Tilgængelig

her

Holst, et al. (2019a): Disease Related Malnutrition in Hospital Outpatients, - Time for Action. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Figur 4-4: Skøn over antal ambulante behandlinger (i millioner) knyttet til patienter med underernæring i 2024.

4,1

3,1

2,2

Lavt

Middels

Højt

På samme måde som for patienter indlagt på sygehus vil de ambulante behandlinger hovedsageligt være knyttet

til andre sygdomme, men underernæring kan være en medvirkende årsag til øget behov for behandling og

opfølgning af patienterne. Der mangler imidlertid et solidt datagrundlag for at beregne meromkostninger i

forbindelse med ambulante behandlinger som følge af underernæring. Meromkostninger i ambulant behandling

som følge af underernæring vil derfor komme i tillæg til de meromkostninger, der beregnes i analysen.

4.3.3 Forekomst af underernæring blandt patienter i almen praksis

I en dansk tværsnitsundersøgelse fra 2022, at 14,2 procent af patienterne, som løbende blev fulgt i almen praksis,

havde oplevet et uplanlagt vægttab inden for 2 måneder med en medianværdi på 4 kg.

Tal fra Danmarks

Statistik viser, at der blev gennemført tæt på 23,3 millioner konsultationer i almen praksis med offentlig tilskud i

2023.

Det betyder, at underernærede patienter står for ca. 3,3 millioner konsultationer i almen praksis om året.

Figur 4-5: Skøn over antal konsultationer i almen praksis (i millioner) knyttet til patienter med underernæring i 2024.

4,2

3,3

2,3

Lavt

Middels

Højt

Konsultationer i almen praksis vil hovedsageligt være knyttet til andre sygdomme, men underernæring kan være

en medvirkende årsag til øget behov for behandling og opfølgning af patienterne. Der mangler imidlertid et solidt

datagrundlag for at beregne meromkostninger i almen praksis som følge af underernæring. Meromkostninger i

almen praksis som følge af underernæring vil derfor komme i tillæg til de meromkostninger, der beregnes i

analysen.

Mikkelsen S, Geisler L, Holst M. Malnutrition measured by unintended weight loss among patients in general practice. Nutrition.

Tilgængelig

her

Danmarks Statistik (2023): SYGK2: Lægebesøg mv. med offentligt tilskud efter køn, alder, område, tid og ydelsesart. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

5 Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring

Sygdomsrelateret underernæring er et betydeligt problem og rammer mange. Beregningerne i denne analyse

viser, at underernæring medfører meromkostninger i det danske sundhedsvæsen på 14,5 milliarder kroner i

2024. Dertil kommer cirka 16.000 tabte kvalitetsjusterede, gode leveår som følge af øget sygelighed og

dødelighed.

5.1 Meromkostninger i sundhedsvæsenet

Meromkostninger i sundhedsvæsenet som følge af underernæring er beregnet til 14,5 milliarder kroner i 2024.

Det omfatter meromkostninger i både sygehus og det kommunale sundhedsvæsen.

Figur 5-1: Meromkostninger i sundhedsvæsenet som følge af underernæring i 2024

1,4

2,7

14,5

Milliarder kroner

10,4

Hospital

Plejehjem

Hjemmepleje

Totalt

Det er meromkostninger på sygehuse, som udgør den største andel af det forhøjede ressourceforbrug i

sundhedsvæsenet, med omkring 10,4 milliarder kroner i 2024. Meromkostningerne er en konsekvens af, at

patienter med underernæring har højere risiko for at blive indlagt på sygehus, flere indlæggelsesdage og højere

andel af genindlæggelser sammenlignet med patienter uden ernæringsrisiko, som ellers er lige (se figur 5.1).

Eksempelvis viser dansk forskning, at patienter i ernæringsrisiko genindlægges hyppigere sammenlignet med

patienter, som ikke er i ernæringsrisiko.

Se Bilag C for beregninger forbundet med meromkostninger i sundhedsvæsenet

Mikkelsen, et al. (2023b): "More2Eat" in patients at nutritional risk during hospital stay lowers the risk of three-month mortality.

Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Figur 5.2: Genindlæggelser for patienter i ernæringsrisiko og ikke i ernæringsrisiko på danske sygehuse.

34%

22%

23%

16%

Genindlagt efter 3 mdr

Patienter som er i ernæringsrisiko

Genindlagt efter 1 mdr

Patienter som ikke er i ernæringsrisiko

I det samme studie vises, at patienterne i ernæringsrisiko i gennemsnit havde længere indlæggelser på sygehuset.

I en registreringsperiode på 266 dage havde 19 procent af patienterne med ernæringsrisiko mere end 30

indlæggelsesdage, mens kun 9 procent af patienterne uden ernæringsrisiko havde mere end 30

indlæggelsesdage. Fundene understøttes af resultater fra andre danske og internationale studier. Blandt andet

viser et omfattende studie fra Norge, ernæringsrisiko er associeret med 6,9 flere indlæggelsesdage på sygehus

over et år sammenlignet med patienter uden ernæringsrisiko.

Figur 5-3: Indlæggelsesdage på sygehus for patienter i ernæringsrisiko og ikke i ernæringsrisiko på danske sygehus.

46%

36%

28%

22%

12%

18%

19%

1-2 dage

3-9 dage

10-19 dage

20-29 dage

30+ dage

Patienter som er i ernæringsrisiko

Patienter som ikke er i ernæringsrisiko

I tillæg til meromkostninger på sygehus medfører underernæring forhøjet ressourceforbrug på plejehjem og i

hjemmeplejen, estimeret til henholdsvis 2,7 og 1,4 milliarder kroner.

Konsekvenser og omfang af underernæring på plejehjem og i hjemmeplejen er ikke tilstrækkeligt undersøgt,

hvorfor der er usikkerhed omkring de estimerede meromkostninger sammenlignet med meromkostninger på

sygehuse. Kortlægningsstudier indikerer alligevel et betydeligt ressourceforbrug knyttet til opfølgning og

behandling af underernæring på plejehjem og i hjemmeplejen.

Meromkostninger knyttet til ambulante behandlinger, almen praksis og uformel pleje fra pårørende er ikke

medregnet og kommer i tillæg til vores omkostningsestimater.

Tangvik, et al. (2013): The nutritional strategy: Four questions predict morbidity, mortality and health care costs. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

5.2 Sygdomsbyrden knyttet til underernæring

Underernæring er associeret med øget sygelighed og dødelighed. Samlet set estimeres det, at underernæring

resulterer i godt 16.000 tabte kvalitetsjusteret gode leveår i 2024, og tallet omfatter som angivet ikke ambulante

behandlinger og almen praksis samt omkostninger til uformel pleje.

Tabte leveår udgør et samfundsøkonomisk tab. Til brug for samfundsøkonomiske konsekvensberegninger

anvendes en værdi på 1,5 millioner kroner per tabt leveår.

Dette giver et estimeret samfundsøkonomisk tab på

i alt 24,8 milliarder kroner i 2024, som følge af tabte leveår på grund af underernæring.

Figur 5-4: Tabte gode leveår relateret til underernæring i Danmark i 2024.

18%

~16.000

kvalitetsjusterede

leveår

Reduceret helbredsrelateret livskvalitet

Tidlig død

82%

82 procent af sygdomsbyrden i forbindelse med underernæring er knyttet til reduceret helbredsrelateret

livskvalitet, mens 18 procent er relateret til tidlig død.

5.2.1 Tidlig død

Underernæring er associeret med forhøjet dødelighed. Tidlig død som følge af underernæring er estimeret til at

udgøre ca. 2.900 tabte kvalitetsjusterede gode leveår i 2024.

For at måle dødeligheden forbundet med underernæring sammenlignes en befolkning med underernæring mod

en befolkning uden underernæring, alt andet lige. Flere studier har dokumenteret en betydelig overdødelighed

blandt personer med underernæring i afgrænsede patientpopulationer.

Dette resultat repræsenterer et

estimat på tabte leveår fra overdødelighed på grund af underernæring i Danmark.

Imidlertid er der flere faktorer, som bidrager til usikkerhed ved estimeringen af tidlig død relateret til

underernæring. For det første er underernæring generelt underdiagnosticeret, hvilket fører til mangelfuld

dokumentation og komplicerer målingen af overdødelighed. Ved dødsfald hos personer med underernæring er

der ofte flere medvirkende årsager, såsom kræft, KOL eller demens. Dette gør det udfordrende at fastslå, om

Retningslinjer fra det danske Finansministerium angiver værdien af et

leveår til 1,4 millioner 2019-kroner (tilgængelig

her).

Værdien

er justeret i takt med ændringer i real BNP pr. indbygger, jf. anbefalingerne i "Vejledning i samfundsøkonomiske

konsekvensvurderinger" fra Finansministeriet (2023), tilgængelig

her.

Trollebø, et al. (2024): Malnutrition as a prognostic factor for 2-year mortality in hospitalized patients in Norway: A matched cohort

study. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

dødsfaldet hovedsageligt skyldes underernæring. Disse metodiske udfordringer er ikke unikke for

underernæring, men gælder også for andre tilstande.

5.2.2 Reduceret helbredsrelateret livskvalitet

Underernæring er associeret med reduceret helbredsrelateret livskvalitet.

Dette indebærer at patienter som

lever med kroniske sygdomme, fx kræft eller KOL, i gennemsnit vil have en reduceret helbredstilstand, dersom

patienterne er i ernæringsrisiko.

Det samlede tabet af helbredsrelateret livskvalitet er estimeret til omkring 13.400 tabte kvalitetsjusterede gode

leveår i 2024.

Ikke-dødeligt reduceret helbredsrelateret livskvalitet er beregnet med udgangspunkt i 1) total prævalens og 2)

reduktion i livskvalitet. For at beregne reduktionen i helbredsrelateret livskvalitet anvendes såkaldt vægtning af

graden af tabt helbred. Dette baseres på spørgeskemabesvarelser, hvor man undersøger den helbredsrelaterede

livskvalitet for en population med underernæring og sammenligner dette med den helbredsrelaterede

livskvalitet for en population uden underernæring, alt andet lige. Gennemgangen af datakilder og litteratur er

vurderet i usikkerhedsanalysen.

Yde, et al. (2023): Unintentional weight loss is reflected in worse one-year clinical outcomes among COPD outpatients. Tilgængelig

her

Se Bilag D: Usikkerhedsanalyse

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

6 Samfundsøkonomisk potentiale ved forebyggelse af

underernæring

Underernæring er en stor udfordring for det danske sundhedsvæsen med årlige meromkostninger på 14,5

milliarder kroner. Optimeret opsporing, tidlig indsats og ernæringsbehandling har potentiale til at reducere

omkostningerne betydeligt. Disse tiltag kan modvirke de negative konsekvenser af underernæring og medføre

betydelige besparelser i sundhedsvæsenet. Det estimeres at tiltag mod underernæring ville kunne medføre en

samlet besparelse på op mod 46 milliarder kroner frem mod 2035.

6.1 Uden tiltag vil konsekvenserne af underernæring øges i årene fremover

Analysen har vist, at sygdomsrelateret underernæring har store negative konsekvenser for det danske samfund

med meromkostninger for sundhedsvæsenet på 14,5 milliarder kroner i 2024. I årene fremover kan vi forvente

en stærk vækst i disse negative konsekvenser.

Stigningen

antallet

borgere

med

underernæring

drives

demografiske

ændringer.

Befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik viser en forventet stigning på 45 procent i antallet af borgere

over 80 år frem mod 2035 (se figur 6-1).

Figur 6-1: Indekseret udvikling af underernæring i forskellige aldersgrupper frem mod 2035 (2024=100).

150

140

130

59 år eller yngre

60-69 år

70-79 år

80 år og derover

120

110

100

Ifølge Sundhedsstrukturkommissionen lever én ud af fem danskere med mindst én kronisk sygdom. Frem mod

2035 vil gruppen af patienter med kroniske sygdomme vokse med 160.000 borgere, hvilket svarer til en stigning

på ca. 20 procent.

Det er naturligt at forvente, at omfanget og konsekvenserne af sygdomsrelateret underernæring vil vise en

lignende udvikling, såfremt der ikke igangsættes indsatser for at forhindre dette. En udvikling uden indsatser vil

betyde, at meromkostninger i sundhedsvæsenet vil stige til 17,4 milliarder kroner i 2035.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Figur 6-2: Estimeret stigning i meromkostninger i sundhedsvæsenet relateret til underernæring frem mod 2035.

Milliarder 2024-kroner

0,4 0,8

1,3 1,6 1,9 2,1 2,3 2,5 2,6 2,7 2,9

Vækst i meromkostninger på grund af

demografiske ændringer

Dagens meromkostninger

6.2 Tiltag som kan forebygge og dæmpe konsekvenserne af underernæring

Sygdomsrelateret underernæring fører til øget sygelighed og dødelighed for patienterne og medfører øget

ressourceforbrug i sundhedsvæsenet. Det er imidlertid dokumenteret i flere studier, at underernæring i høj grad

kan forebygges og behandles med effektive tiltag. Ved at implementere systematiske og målrettede indsatser,

kan forekomsten af underernæring reduceres og både sundhedsresultater og livskvalitet hos den enkelte

forbedres.

6.2.1 Tidlig opsporing, målrettet behandling og god opfølgning

Underernæring er et komplekst sundhedsproblem, som kræver differentierede indsatser, afhængigt af hvor

patienten befinder sig i sundhedsvæsenet. Der er væsentlige forskelle mellem ambulante patienter, som

modtager behandling uden for sygehuset, og indlagte patienter, som kræver kontinuerlig opfølgning på

sygehuset. Dette påvirker, hvordan opsporing, behandling og opfølgning af underernæring bør gennemføres.

For ambulante patienter, som ofte får en indledende opsporing på sygehuse, vil den videre indsats ofte foregå i

hjemmet gennem kommunale tjenester. Ved sygdomsrelateret underernæring kan dette indebære periodiske

kontroller og ernæringsvurderinger, som udføres af kliniske diætister eller andre ernæringsfaglige.

Indlagte patienter kræver kontinuerlig og omfattende indsats, mens de er under sygehusets omsorg. For disse

patienter er det kritisk med en målrettet behandling, som adresserer deres specifikke ernæringsbehov, samt

efterfølgende støtte ved udskrivning for at sikre fortsat fremgang.

Detaljerne om, hvordan opsporing, behandling og opfølgning af underernærede patienter skal gennemføres,

findes i vejledningen "Underernæring:

Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i

underernæring"

fra Sundhedsstyrelsen.

Vejledningen giver omfattende vejledning om de specifikke tiltag, der

skal sættes i værk i de forskellige dele af sundhedsvæsenet inklusiv kommunale indsatser.

Sundhedsstyrelsen (2022): Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko.

Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

6.2.2 Indsats i kommune, almen praksis og på sygehus

Sygdomsrelateret underernæring bør håndteres før negative konsekvenser opstår. Tidlig indsats er afgørende

for at forebygge og behandle underernæring effektivt. Det indebærer systematisk screening af udsatte grupper

og hurtigt iværksættelse af relevante ernæringstiltag.

Medvirkende risikofaktorer til ernæringsrisiko hos ældre og andre i kommunalt regi

Når underernæring identificeres, er tidlig indsats for at forebygge komplikationer til underernæring muligt,

effektivt og ikke omkostningstungt, mens korrektion af alvorlig underernæring ofte er vanskelig, tidskrævende

og økonomisk belastende.

For at iværksætte effektive og målrettede tiltag til forebyggelse og behandling af

ernæringsrisiko er det derfor vigtigt at have en god forståelse af de medvirkende årsager til, at patienter udvikler

ernæringsrisiko.

I en dansk undersøgelse er der kortlagt forskellige årsager, som kan bidrage til at forklare, hvorfor ældre kommer

i ernæringsrisiko.

Vigtige forklaringsfaktorer inkluderer, at mange ældre oplever reduceret appetit og nedsat

følelse af sult, i tillæg til øget forekomst af kronisk sygdom og episoder med akut sygdom. Andre årsager, der

fremhæves, er "at være alene og spise alene." Flere respondenter i undersøgelsen forklarer blandt andet, at tab

af ægtefælle giver reduceret motivation til at lave mad. Ensomhed, sorg og savn kan, i tillæg til mere praktiske

forhold ved det at være alene, derfor bidrage til ernæringsrisiko hos ældre.

Der findes ikke opgørelser af ernæringsrisiko for borgere der bor på andre kommunale og regionale institutioner

end plejehjem, men ikke nødvendigvis er ældre. Borgere bosiddende på disse steder har også behov for hjælp

og støtte af offentligt ansat personale eller private servicefunktioner, og må derfor medtænkes som kommunale

indsatsområder ligesom borgere der modtager hjælp i eget hjem og ikke nødvendigvis er ældre.

Opsporing af underernæring i almen praksis

En nylig undersøgelse af patienter i almen praksis i Danmark viser, at 14,2 procent af patienterne havde et nyligt,

utilsigtet vægttab, og 12,9 procent af patienterne havde et reduceret madindtag.

Resultaterne fra studiet

betyder, at der gennemføres mere end 3 millioner konsultationer hvert år, hvor patienten har haft et nyligt

utilsigtet vægttab. Studiet konkluderer, at utilsigtet vægttab ser ud til at være en relevant og nyttig indikator for

videre opsporing og opfølgning i almen praksis.

Patienter søger ofte hjælp hos deres egen læge for symptomer på alvorlig sygdom. Allerede ved første

konsultation kan lægen med fordel informere patienten om vigtigheden af at undgå yderligere vægttab og give

dem redskaber til at støtte vedligeholdelse af vægten op til udredning på sygehuset. Derudover kan egen læge

notere vægttabsproblematikken og den rådgivning, der er givet til patienten, i henvisningen til sygehuset, så

sygehuspersonalet hurtigt bliver opmærksomme på vægttabet og kan støtte ernæringsindsatsen.

En systematisk gennemgang af litteraturen på området viser, at de fleste studier er knyttet til tiltak på sygehus,

og at det fortsat er mangel på viden om overordnede virkning og effekt af tidlig indsats og forebyggende arbejde

mod underernæring uden for sygehus.

Opsporing og kortlægning af ernæringsstatus på sygehuse

Paur, et al. (2018): Riktig ernæring er viktig for kreftpasienter. Tilgængelig

her

Jensen, et al. (2018): Nutritional impact symptoms evoking unintended weight loss among elderly patients in general practice.

Tilgængelig

her

Mikkelsen, et al. (2022): Malnutrition measured by unintended weight loss among patients in general practice. Tilgængelig

her

Baldwin, et al. (2016): Supportive interventions for enhancing dietary intake in malnourished or nutritionally at-risk adults (Review).

Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Alle patienter, som indlægges på danske sygehuse, skal have foretaget opsporing af ernæringsrisiko med NRS-

2002 indenfor 24 timer efter indlæggelse. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning anbefales at etablere en

handlingsplan for patienter, som er i ernæringsrisiko. Erfaringen viser, at selvom der findes retningslinjer og

kvalitetsakkrediteringsincitamenter, er der stadig betydeligt rum for forbedring omkring ernæringspraksis på

danske sygehuse.

På et dansk sygehus er der gennemført forsøg med brede og systematiske initiativer med formålet at optimere

næringsindtaget for indlagte patienter. I forsøget blev der etableret ernæringsstøtteteam på hver afdeling med

vejledning fra en ekspertgruppe. Desuden blev der iværksat uddannelse, diagnosespecifikke ernæringsplaner

samt forbedringer i menuer og spisemiljø. Efter 1 år viste opfølgning på studiettydelige forbedringer i

patienternes næringsindtag:

Opsporing øgedes fra 56 procent til 77 procent

Flere ernæringsplaner blev udarbejdet (21 procent til 56 procent)

Flere overvågninger af kostindtag blev udført (29 procent til 58 procent)

Energiindtag blev forbedret fra 52 procent til 68 procent (af anbefalet indtag ifølge retningslinjerne)

Proteinindtag blev forøget fra 33 procent til 52 procent

Antallet af tilfælde med næringsindtag mindre end 50 procent af det anbefalede blev reduceret med 50

procent

Studiet viser, at det brede og systematiske arbejde resulterede i tydelige forbedringer af sygehusets

ernæringspraksis og i næringsindtaget blandt patienterne.

Opfølgning efter udskrivelse fra sygehus

Når patienter udskrives fra akutsygehuse, er mange fortsat underernærede, hvilket påvirker deres

sundhedstilstand negativt og øger risiko for genindlæggelse på sygehus. Individuel diætvejledning har vist sig at

have positive effekter på patienter der er i ernæringsrisiko, efter udskrivelse til eget hjem.

En systematisk gennemgang og meta-analyse af randomiserede kontrollerede forsøg undersøgte effekten af

individuel diætvejledning på fysisk funktionsevne og en række andre kliniske udfald, såsom genindlæggelser,

dødelighed, ernæringsstatus, ernæringsindtag og livskvalitet (QoL).

I et nyere dansk studie blev effekterne af en multimodal ernæringsintervention efter udskrivelse undersøgt.

Interventionen omfattede diætetisk vejledning, anbefalinger om daglig træning, en individuel ernæringsplan og

en pakke med mad og drikke, der dækkede kostbehovene for de næste 24 timer. Resultaterne viste ingen

signifikant forskel i genindlæggelser inden for de første 6 måneder, men der var en betydelig forbedring i energi-

og proteinindtag samt vægten hos patienterne i interventionsgruppen. Specifikt opnåede flere patienter i

interventionsgruppen mindst 75 procent af deres energi- og proteinbehov sammenlignet med kontrolgruppen

(CG). Derudover var vægttabet signifikant lavere i IG, og der blev observeret en klinisk relevant forbedring i

livskvalitet (EQ-5D-3L VAS-score) og fysisk funktionsevne (30s-CST).

Studierne understøtter vigtigheden af målrettet diætvejledning som en opfølgningsstrategi efter udskrivelse fra

sygehus. Multimodale ernæringsinterventioner kan forbedre ernæringsstatus, livskvalitet og fysisk

Holst, et al. (2015): Multi-modal intervention improved oral intake in hospitalized patients. A one year follow-up study. Tilgængelig

her

Munk, et al. (2015): Individualised dietary counselling for nutritionally at-risk older patients following discharge from acute hospital

to home: a systematic review and meta-analysis. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

funktionsevne hos patienter i ernæringsrisiko, selvom interventioner ikke nødvendigvis altid reducerer

genindlæggelsesraterne.

6.2.3 Ernæringstiltag og behandling

Figuren nedenfor illustrerer data fra et nyligt opfølgningsstudie af 318 patienter på danske sygehuse. Data viser,

at patienter i ernæringsrisiko havde hyppigere genindlæggelser og højere dødelighed end patienter, som ikke

var i ernæringsrisiko. Patienter i ernæringsrisiko var gennemgående ældre, havde lavere BMI og flere

komorbiditeter.

Figur 6-3: Dødelighed og genindlæggelser for patienter i ernæringsrisiko og ikke i ernæringsrisiko (NRS 2002) på danske

sygehuse.

Genindlagt indenfor 1 mdr

16 %

Genindlagt indenfor 3 mdr

23 %

22 %

34 %

Død indenfor 1 mdr

Død indenfor 3 mdr

10 %

15 %

18 %

20 %

Risiko NRS

25 %

30 %

35 %

40 %

Ikke risiko NRS

Studiet undersøgte sammenhængen mellem energi- og proteinindtag hos risikopatienter under indlæggelse og

uønskede udfald med målepunkter efter 1 og 3 måneder.

53 54

Studiet fandt, at patienter i ernæringsrisiko, som

opnåede mindst 75 procent af anbefalet kostindtag, havde signifikant lavere dødelighed end risikopatienter, som

ikke nåede dette mål, både efter 1 og 3 måneder. Studiet fandt imidlertid ikke, at opnåelse af mindst 75 procent

af anbefalet kostindtag reducerer indlæggelsestiden eller genindlæggelser for patienter i ernæringsrisiko.

Næringsdrikke og energitæt mad er effektive tiltag for at nå ernæringsmål

Ernæringstiltag, eksempelvis brug af protein og energirige ernæringsdrikke er effektive og kan være relevante

tiltag for at reducere omkostningerne på danske sygehuse og forbedre sundhedsudfald hos patienterne. Dette

er undersøgt i flere nylige studier på danske sygehuse.

En lang række studier har vist, at det er meget lettere at opfylde det estimerede energibehov hos patienter med

en energitæt kost, sammenlignet med at opfylde det estimerede proteinbehov. En kost rig på energi kan være

en effektiv strategi til at sikre tilstrækkelig kalorietilførsel.

For at kunne imødekomme det estimerede proteinbehov er der ofte behov for ernæringsdrikke (ONS),

proteinberigelse af maden samt brug af enteral og parenteral ernæring når ernæringsmål ikke kan opnås gennem

Mikkelsen, et al. (2023a):

Are nutritional sufficiency of ≥75% energy and protein requirements relevant targets in patients at

nutritional risk? - A one month follow-up study. Tilgængelig

her

Mikkelsen, et al. (2023b): "More2Eat" in patients at nutritional risk during hospital stay lowers the risk of three-month mortality.

Tilgængelig

her

Mikkelsen, et al. (2023a):

Are nutritional sufficiency of ≥75% energy and protein requirements relevant targets in patients at

nutritional risk? - A one month follow-up study. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

beriget mad og ernæringsdrikke. ONS og målrettede tilskud kan hjælpe med at øge proteinindtaget, som er

afgørende for at opretholde muskelmasse og -funktion. Dette understøttes af de nyeste internationale

retningslinjer, som også anbefaler konkrete og håndterbare strategier til hvornår enteral og parenteral ernæring

skal implementeres i behandlingen.

6.3 Mulige gevinster ved opsporing, tidlig indsats og ernæringsbehandling

Danske studier og kortlægninger har vist, at der inden for realistiske rammer findes et betydeligt potentiale for

at reducere omfanget af underernæring gennem systematisk opsporing, tidlig indsats, ernæringsbehandling

samt øget samarbejde mellem sygehuse og kommuner samt almen praksis om ernæringsbehandling.

6.3.1 Potentiale for at reducere forekomsten af underernæring

Forskellige studier har vist, at målrettede indsatser kan reducere forekomsten af underernæring betydeligt. En

systematisk tilgang til opsporing og tidlig indsats kan forhindre udviklingen af underernæring hos mange

patienter. For eksempel har implementeringen af systematiske opsporingsværktøjer som NRS-2002 på sygehuse

vist sig at være effektive til at identificere patienter i ernæringsrisiko tidligt, hvilket muliggør hurtigere

interventioner.

Med udgangspunkt i dette er der gennemført en analyse for tre forskellige scenarier frem mod 2035. Eftersom

der ikke findes et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at kvantificere gevinsterne, skal resultaterne ses som

en eksempelberegning med betydelig usikkerhed. Samtidig er det velunderbygget, at indsatser mod

underernæring kan være omkostningseffektive tiltag, og det vurderes, at estimaterne i eksempelberegningen er

konservative. Formålet med scenarioanalysen er at illustrere omfanget af, hvilke gevinster der kan opnås over

tid med overkommelige tiltag. De tre scenarier er:

Fortsætte som i dag (nulalternativ):

Dette scenarie indebærer, at der fortsættes med den opfølgning

og behandling af underernæring som finder sted i dag. Som følge af demografiske ændringer og flere

med kroniske sygdomme vil meromkostningerne knyttet til underernæring fortsætte med at stige.

Moderat indsats:

Investering i forbedrede rutiner for opsporing og opfølgning efter konsultationer i

kommuner, almen praksis og på sygehuse. Implementering af ernæringstiltag, der allerede har vist sig

effektive, anvendes mere konsekvent. Derudover etableres et øget samarbejde mellem forskellige

sundhedssektorer og implementering af målrettede ernæringsplaner. Som følge af indsatsen estimeres

en reduktion i forekomsten af underernæring på 2 % årligt i forhold til nulalternativet.

Høj indsats:

Ud over de tiltag, der er nævnt i moderat indsats-scenariet, investeres der yderligere i

ernæringsundervisning på sundhedsuddannelserne, omfattende træning og uddannelse af

sundhedspersonale og andre berørte faggrupper, for at sikre en optimal ernæringspraksis. Der etableres

specialiserede ernæringsteam, der arbejder tæt med både sygehuse, kommuner og almen praksis for

at følge op på patienternes ernæringsstatus efter udskrivelse. Der etableres nye indsatsområder til

opsporing af ernæringsrisiko i kommuner og etableres indsatser før indlæggelse hvor det er muligt.

Derudover introduceres en bredere anvendelse af teknologi og digital overvågning for at sikre en mere

Mikkelsen, et al. (2023b): "More2Eat" in patients at nutritional risk during hospital stay lowers the risk of three-month mortality.

Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

effektiv opfølgning. Som følge af denne forstærkede indsats estimeres en reduktion i forekomsten af

underernæring på 5 % årligt i forhold til nulalternativet.

Figur 6-4: Forekomst af underernæring i Danmark ved forskellige scenarier frem mod 2035.

300 000

Antal med underernæring

250 000

Nulalternativ

200 000

Moderat indsats

150 000

Høj indsats

100 000

50 000

6.3.2 Sparede omkostninger ved forebyggelse og behandling af underernæring

Resultaterne af analysen i denne rapport viser en årlig meromkostning i det danske sundhedsvæsen på 14,5

milliarder kroner i 2024, hvilket svarer til en gennemsnitlig meromkostning pr. patient med underernæring på

omkring 71.000 kroner årligt.

Studier viser, at der er potentialer knyttet til forskellige tiltag. Mange studier har bekræftet, at der er store

potentielle besparelser ved forebyggelse af underernæring. For eksempel har europæiske studier anslået, at 5-

10 procent af udgifterne til underernæring kan spares ved at behandle underernæring tidligt. Disse besparelser

opnås hovedsageligt ved kortere indlæggelsestider og færre genindlæggelser.

57,58

Hvis underernæring blandt danskere kan reduceres, som beskrevet i eksempelberegningen ovenfor, vil det kunne

medføre en betydelig reduktion i ressourceforbruget i sundhedsvæsenet. Potentialet for reduceret

ressourceforbrug i sundhedsvæsenet som følge af tiltag mod underernæring er også dokumenteret i forskellige

studier.

Freijer et al. (2015): The economic value of enteral medical nutrition in the management of disease-related malnutrition: a

systematic review. Tilgængelig

her

Schuetz, et al. (2021): Cost savings associated with nutritional support in medical inpatients: an economic model based on data from a

systematic review of randomised trials. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Figur 6-5: Samlede besparelser i omkostninger i sundhedsvæsenet ved forskellige scenarier frem mod 2035.

Moderat indsats

Høj indsats

2028

2029

2024-kroner

2025

2026

2027

2030

2031

2032

2033

2034

2035

I eksempelberegningen vil tiltagene kunne medføre sparede omkostninger i sundhedsvæsenet på mellem 0,3 og

7,0 milliarder årligt. I scenariet med moderat indsats vil de samlede besparelser beløbe sig til 20 milliarder kroner

i løbet af perioden frem mod 2035. I scenariet med høj indsats vil de akkumulerede besparelser være på 46

milliarder kroner frem mod 2035.

6.3.3 Konklusion og perspektivering

Rapporten er udarbejdet med det formål at vise, at målrettede tiltag kan reducere samfundsøkonomiske

omkostninger. Af rapporten fremgår at der er et meget stort samfundsøkonomisk såvel som menneskeligt

potentiale ved at optimere implementeringen af de indsatser, der allerede er redegjort for i Sundhedsstyrelsens

vejledning af 2022, ”Underernæring:

Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i

ernæringsrisiko - Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis”.

Imidlertid er ikke alle omkostninger,

der

beskrives i vejledningen værdisat. Således kan det forventes, at der kan opnås yderligere besparelser ved

implementering af systematisk opsporing af ernæringsrisiko i ambulatorier. Dette kan efterfølgende følges op

enten i almen praksis, kommunalt regi, eller i de tværsektorielle teams der foreslås under ”høj indsats”.

Kommunale og regionale institutioner er grundet manglende data, ubeskrevet i vejledningen fra

Sundhedsstyrelsen, ligesom f.eks. sygeplejeklinikker og kommunale genoptræningsindsatser potentielt kunne

tjene som et sted at gennemføre tidlig opsporing hos patienter, der endnu har bevaret funktionsevne. Den nye

aftale om sundhedsreform (indgået 15. november 2024) byder ligeledes på mulighed for nytænkning af tidlige

ernæringsindsatser til gavn for bedre liv og samfundsøkonomien.

Ved en diskonteringsrate på 3,5 % (iht. retningslinjer fra Finansministeriet, tilgængelig

her)

er nutidsværdien af omkostningsbesparelserne

på 15,1 og 34,5 milliarder kroner ved henholdsvis moderat og høj indsats. Det er vigtigt at præcisere, at beregningerne kun indfanger

nyttesiden af indsatsen, og at omkostningerne ved tiltag mod underernæring vil medføre en lavere nettogevinst end det, som fremgår af disse

beregninger.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Referencer

Arends, J. (2023). Malnutrition in cancer patients: Causes, consequences and treatment options.

European

Journal of Surgical Oncology.

Arends, J., Baracos, V., Berts, H., Gossum, A. V., Vaupel, P., & Weimann, A. (2017). ESPEN expert group

recommendations

for

action

against

cancer-related

malnutrition.

Clinical

Nutrition.

doi:DOI:https://doi.org/10.1016/j.clnu.2017.06.017

Baldwin, C., Kimber, K. L., Gibbs, M., & Weekes, C. E. (2016). Supportive interventions for enhancing dietary

intake in malnourished or nutritionally at-risk adults (Review).

Cochrane Database of Systematic

Reviews.

Beck, A. M., Geisler, Mikkelsen, S. L., Rasmussen, H. H., Jørgensen, B. G., Bach-Dal, C., & Holst, M. (2023).

Optimizing individual benefits of pulmonary rehabilitation including a multifaceted dietary intervention

–

A single-arm feasibility study.

Clinical Nutrition Open Science.

Burman, M., S. Säätelä: M. Carlsson, B., Olofsson, Gustafson, Y., & Hörnsten, C. (5. januar 2015). Body mass index,

mini nutritional assessment, and their association with five-year mortality in very old people.

The journal

nutrition,

health

aging

volume(4).

Hentet

fra

https://omsorgsforskning.brage.unit.no/omsorgsforskning-

xmlui/bitstream/handle/11250/2491867/Burman.pdf?sequence=1&isAllowed=y

Cawood, A. L., Elia, M., & Stratton, R. J. (2012). Systematic review and meta-analysis of the effects of high protein

oral nutritional supplements.

Ageing Res Rev.

Cederholm, T., Jensen, G. L., Correia, M., Gonzalez, M., Fukushima, R., Higashiguchi, T., . . . Compher, C. (2019).

GLIM criteria for the diagnosis of malnutrition - A consensus report from the global clinical nutrition

community.

Clin Nutr.

Correia, M. I., & Waitzberg, D. L. (2003). The impact of malnutrition on morbidity, mortality, length of hospital

stay and costs evaluated through a multivariate model analysis.

Clin Nutr.

doi:DOI: 10.1016/s0261-

5614(02)00215-7

Crichton, M., Craven, D., Mackay, H., Marx, W., Schueren, M. d., & Marshall, S. (1. Januar 2019). A systematic

review, meta-analysis and meta-regression of the prevalence of protein-energy malnutrition:

associations

with

geographical

region

and

sex

Age

and

Ageing.

doi:https://doi.org/10.1093/ageing/afy144

Devik, S. A., & Olsen, R. M. (2018).

Underernæring og pasientsikkerhet blant eldre i kommunen.

Senter for

omsorgsforskning.

nce=3&isAllowed=y

Engelstrup, E., Beck, A., Munk, T., Bardal, P., & Knudsen, A. (2023). The association between nutrition impact

symptoms, nutritional risk, and risk of reduced overall survival in patients with head and neck cancer. A

retrospective study.

Clin Nutr ESPEN.

Finansministeriet. (2023). Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Hentet

fra

https://omsorgsforskning.brage.unit.no/omsorgsforskning-

xmlui/bitstream/handle/11250/2583958/Underern%C3%A6ring%20og%20pasientsikkerhet.pdf?seque

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Folkehelseinstituttet.

(2019).

Hva

sykdomsbyrde?

Folkehelseinstituttet.

Hentet

fra

https://www.fhi.no/div/forskningssentre/senter-sykdomsbyrde/hva-er-sykdomsbyrde/

Freijer, K., Bours, M. J., Nuijten, M. J., Poley, M. J., Meijers, J. M., Halfens, R. J., & Schols, J. M. (2015). The

economic value of enteral medical nutrition in the management of disease-related malnutrition: a

systematic review.

J Am Med Dir Assoc.

doi:10.1016/j.jamda.2013.09.005

Gade, J. Q. (2020). SARC-F in hospitalized, geriatric medical patients - Feasibility, prevalence of risk of sarcopenia,

and

characteristics

the

risk

group,

including

one-year

follow-up.

Hentet

fra

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32359760/

Gavriilidou, N. N., Pihlsgård, M., & Elmståhl, S. (2014). High degree of BMI misclassification of malnutrition among

Swedish elderly population: Age-adjusted height estimation using knee height and demispan. Hentet

fra https://www.nature.com/articles/ejcn2014183

GBD Collaborators. (2017). Measuring progress and projecting attainment on the basis of past trends of the

health-related Sustainable Development Goals in 188 countries: an analysis from the Global Burden of

Disease Study 2016.

The Lancet.

Helsedirektoratet. (2017). Botid i sykehjem og varighet av tjenester til hjemmeboende.

Helsedirektoratet.

Hentet

fra

https://www.helsedirektoratet.no/rapporter/botid-i-sykehjem-og-varighet-av-tjenester-til-

hjemmeboende/2017-

02%20Botid%20i%20sykehjem%20og%20varighet%20av%20tjenester%20til%20hjemmeboende.pdf/_

/attachment/inline/9f8fa68c-5969-4147-95d1-2177464084de:8a6b1b6

Henriksen, Gjelstad, Nilssen, & Blomhoff. (2017). A low proportion of malnourished patients receive nutrition

treatment

—

results

from

nutritionDay.

Food

nutrition

research.

doi:10.1080/16546628.2017.1391667

Hersberger, L., Bargetzi, L., Bargetzi, A., Tribolet, P., Fehr, R., Baechli, V., . . . Schuetz, P. (2020). Nutritional risk

screening (NRS 2002) is a strong and modifiable predictor risk score for short-term and long-term clinical

outcomes: secondary analysis of a prospective randomised trial.

Clin Nutr.

Holst M., Z. N. (2019a). Disease related malnutrition in hospital outpatients,—Time for action.

International

Journal of Food Sciences and Nutrition Research.

doi:https://doi.org/10.31546/IJFSNR.1002

Holst, M. B. (2019b). Insufficient intake of energy and protein is related to physical functional capacity among

COPD patients referred to municipality based pulmonary rehabilitation.

Clinical Nutrition ESPEN.

doi:https://doi.org/10.1016/j.clnesp.2019.02.009

Holst, M., & Beck, A. M. (2020). Forekomst af uplanlagt vægttab og ernæringsmæssig risiko blandt sårbare ældre

patienter.

Hentet

fra

https://kost.dk/sites/default/files/2021-

03/Di%C3%A6tisten%20nr%20166%20aug.pdf

Holst, M., Beermann, T., Mortensen, M., Skadhauge, L., Lindorff-Larsen, K., & Rasmussen, H. H. (2015). Multi-

modal intervention improved oral intake in hospitalized patients. A one year follow-up study.

Clin Nutr.

James, S. L. (2018). Global, regional, and national incidence, prevalence, and years lived with disability for 354

diseases and injuries for 195 countries and territories, 1990–2017: a systematic analysis for the Global

Burden of Disease Study 2017.

The Lancet.

doi:DOI:https://doi.org/10.1016/S0140-6736(18)32279-7

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Jensen, S. A., Rasmussen, H. H., Engsig, A., & Holst, M. (2018). Nutritional impact symptoms evoking unintended

weight loss among elderly patients in general practice.

Kaegi-Braun, N., Kilchoer, F., & Dragusha. (2022). Nutritional support after hospital discharge improves long-term

mortality in malnourished adult medical patients: Systematic review and meta-analysis.

Clin Nutr.

Kondrup, J., Johansen, N., Plum, L., Bærnthsen, H., Bunch, E., & Lauesen, N. (2002). Incidence of nutritional risk

and causes of inadequate nutritional care in hospitals.

Clinical Nutrition.

Kvamme, J.-M., Olsen, J. A., Florholmen, J., & Jacobsen, B. K. (2011). Risk of malnutrition and health-related

quality of life in community-living elderly men and women; The Tromsø study.

Qual Life Res.

doi:DOI

10.1007/s11136-010-9788-0

LeBlanc, E., Rizzo, J., Pedula, K., Yaffe, K., Ensrud, K., Cauley, J., . . . Hillier, T. (2018). Long-Term Weight Trajectory

and Risk of Hip Fracture, Falls, Impaired Physical Function, and Death.

J Am Geriatr Soc.

Leij-Halfwerk, S., Verwijs, M. H., Houdt, S. v., Corish, C. A., & Schueren, M. A. (17. mai 2019). Prevalence of

protein-energy malnutrition risk in European older adults in community, residential and hospital

settings, according to 22 malnutrition screening

tools validated for use in adults ≥65 years.

Maturitas,

s. 80-89. doi:https://doi.org/10.1016/j.maturitas.2019.05.006

Martin, L., Senesse, P., Gioulbasanis, I., Antoun, S., Bozzetti, F., Deans, C., . . . Baracos, V. E. (2015). Diagnostic

criteria for the classification of cancer-associated weight loss.

J Clin Oncol.

doi:DOI:

10.1200/JCO.2014.56.1894

Meijers, J. M., Halfens, R. J., Wilson, L., & Schols, J. M. (2011). Estimating the costs associated with malnutrition

in Dutch nursing homes.

Clin Nutr.

doi:10.1016/j.clnu.2011.08.009

Menon Economics. (2022a). Samfunnskostnader knyttet til underernæring.

Meyer, F., & Valentini, L. (2019). Disease-Related Malnutrition and Sarcopenia as Determinants of Clinical

Outcome.

Visc Med.

Mikkelsen, S. G. (2022). Malnutrition measured by unintended weight loss among patients in general practice.

Nutrition.

doi:https://doi.org/10.1016/j.nut.2021.111554

Mikkelsen, S., Frost, K. H., Engelbreth, E. M., Nilsson, L., Peilicke, K., Tobberud, R., . . . Holst, M. (2023a). Are

nutritional sufficiency of ≥75% energy and protein requirements relevant targets in patients at

nutritional risk? - A one month follow-up study.

Clin Nutr ESPEN.

Mikkelsen, S., Tobberup, R., Skadhauge, L. B., Rasmussen, H. H., & Holst, M. (2023b). "More2Eat" in patients at

nutritional risk during hospital stay lowers the risk of three-month mortality.

Clin Nutr ESPEN.

Munk, T., Tolstrup, U., Beck, A. M., Holst, M., Rasmussen, H. H., Hovhannisyan, K., & Thomsen, T. (2015).

Individualised dietary counselling for nutritionally at-risk older patients following discharge from acute

hospital to home: a systematic review and meta-analysis.

J Hum Nutr Diet.

Maasberg, Knappe-Drzikova., Vonderbeck, Jann, Weylandt, Grieser, . . . Pape. (2017). Malnutrition Predicts

Clinical Outcome in Patients with Neuroendocrine Neoplasia. doi:DOI:10.1159/000442983

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Norman, K., Pichard, C., Lochs, H., & Pirlich, M. (2008). Prognostic impact of disease-related malnutrition.

Clin

Nutr.

Paur, I., Slåttholm, M. A., Ryel, A. L., & Smeland, S. (2018). Riktig ernæring er viktig for kreftpasienter.

Tidsskr Nor

Legeforen.

Hentet fra https://tidsskriftet.no/2018/06/kronikk/riktig-ernaering-er-viktig-kreftpasienter

Poulsen, S. H., Rosenvinge, P. M., Modlinski, R. M., Olesen, M., Rasmussen, H. H., & Holst, M. (2021). Signs of

dysphagia and associated outcomes regarding mortality, length of hospital stay and readmissions in

acute geriatric patients: Observational prospective study.

Clin Nutr ESPEN.

Pressoir, M., Desné, S., Berchery, D., Rossignol, G., Poiree, B., Meslier, M., . . . Bachmann, P. (2010). Prevalence,

risk factors and clinical implications of malnutrition in French Comprehensive Cancer Centres.

Br J

Cancer.

doi:doi: 10.1038/sj.bjc.6605578

Rognstad, M.-K., & Brekke, I. (2013).

Underernæring hos eldre hjemmeboende personer med demens.

Sykepleien

Forskning. doi:10.4220/sykepleienf.2013.0137

Sanders, C. L., Wengreen, H. J., Schwartz, S., Behrens, S. J., Corcoran, C., Lyketsos, C. G., & Tschanz, J. T. (2018).

Nutritional Status is Associated with Severe Dementia and Mortality: The Cache County Dementia

Progression Study.

Alzheimer Dis Assoc Disord.

doi:10.1097/WAD.0000000000000274

Schilp, J., Kruizenga, H. M., Wijnhoven, H. A., Leistra, E., Evers, A. M., Binsbergen, J. J., . . . Visser, M. (29. juni

2012). High prevalence of undernutrition in Dutch community-dwelling older individuals.

Nutriotion.

doi:10.1016/j.nut.2012.02.016

Schindler, K., Pernicka, E., Laviano, A., Howard, P., Schütz, T., Bauer, P., . . . Hi, M. (29. oktober 2010). How

nutritional risk is assessed and managed in European hospitals: a survey of 21,007 patients findings from

the

2007-2008

cross-sectional

nutritionDay

survey.

Cliniacl

Nutrition.

doi:DOI:

10.1016/j.clnu.2010.04.001

Schuetz, P., Fehr, R., Baechli, V., Geiser, M., Deiss, M., & Gomes, F. (2019). Individualised nutritional support in

medical inpatients at nutritional risk: a randomised clinical trial.

Lancet.

Schuetz, P., Sulo, S., Walzer, S., Vollmer, L., Brunton, C., Kaegi-Braun, N., . . . Gomes, F. (2021). Cost savings

associated with nutritional support in medical inpatients: an economic model based on data from a

systematic review of randomised trials.

BMJ.

Statens legemiddelverk. (2018). Retningslinjer for dokumentasjonsgrunnlag for hurtig metodevurdering av

legemidler.

Statens

legemiddelverk.

Hentet

fra

https://legemiddelverket.no/Documents/Offentlig%20finansiering%20og%20pris/Dokumentasjon%20

til%20metodevurdering/Retningslinjer%2018.10.2021.pdf

Statistisk sentralbyrå. (2019). Brukere av hjemmetjenester får dårligere ernæringsoppfølging enn beboere på

sykehjem.

sykehjem

Stratton, R., Smith, T., & Gabe, S. (oktober 2018). Managing malnutrition to improve lives and save money.

Hentet fra https://www.bapen.org.uk/pdfs/reports/mag/managing-malnutrition.pdf

Statistisk

sentralbyrå.

Hentet

fra

https://www.ssb.no/helse/artikler-og-

publikasjoner/brukere-av-hjemmetjenester-far-darligere-ernaeringsoppfolging-enn-beboere-pa-

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Sundhedsstyrelsen. (2017). Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient.

Sundhetsstyrelsen. (2022). Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i

ernæringsrisiko.

Hentet

fra

https://www.sst.dk/-

/media/Udgivelser/2022/Underernaering/Underernaering-opsporing-behandling-og-

opfoelgning.ashx?sc_lang=da&hash=E4A25DCB309C1C821197C8DEC3D0C0BF

Tangvik, R. J., Tell, G. S., Eisman, J. A., Nilsen, R. M., Øyen, J., & Ranhoff, A. H. (2013). The nutritional strategy:

Four

questions

predict

morbidity,

mortality

and

health

care

costs.

Clinical

Nutrition.

doi:DOI:https://doi.org/10.1016/j.clnu.2013.09.008

Tangvik, R. j., Tell, G. S., Guttormsen, A. B., Esiman, J. A., Henriksen, A., Nilsen, R. M., & Ranhoff, A. H. (August

2015).

Nutritional

risk

profile

university

hospital

population.

Hentet

fra

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25159298/

Trollebø, M., Tangvik, R., Skeie, E., Grønning, M., Nygård, O., Eagan, T., & Dierkes, J. (2024). Malnutrition as a

prognostic factor for 2-year mortality in hospitalized patients in Norway: A matched cohort study.

Journal of Parenteral and Enteral Nutrition.

Vandewoude, M. F. (2019). The prevalence and health burden of malnutrition in Belgian older people in the

community or residing in nursing homes: Results of the NutriAction II study.

Aging Clinical and

Experimental Research.

doi: https://doi.org/10.1007/s40520-018-0957-2

Wilkens Knudsen A, Ø. T. (2020). Assessment of Nutritional Risk and Intake in Danish Hospitalized Patients.

World Health Organization. (2020). WHO methods and data sources for global burden of disease estimates 2000

- 2019.

Department of Information, Evidence and Research WHO, Geneva.

Hentet fra

https://www.who.int/healthinfo/global_burden_disease/GlobalDALY_method_2000_2016.pdf

Yde, S. K., Mikkelsen, S., Brath, M. G., & Holst, M. (2023). Unintentional weight loss is reflected in worse one-

year clinical outcomes among COPD outpatients.

Clin Nutr.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Metodebilag

I dette bilag præsenteres datagrundlag, litteratur og forudsætninger, som ligger til grund for alle

beregningerne i rapporten.

Bilag A: Forekomst

Grundlaget for prævalensestimaterne for sygdomsrelateret underernæring i Danmark er baseret på

forskningslitteratur fra Danmark og suppleret med anden relevant forskningslitteratur fra Skandinavien og

Europa i øvrigt.

Kort om fremgangsmåde og vurderinger

Denne rapport tager udgangspunkt i en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i

Norge fra 2022.

I arbejdet med den norske rapport har der været tæt dialog med ernæringsfaglige miljøer i

Norge,

herunder

”Nasjonal

kompetansetjeneste

for

sykdomsrelatert

underernæring”,

Kliniske

ernæringsfysiologers forening tilsluttet Forskerforbundet (KEFF), Landsforeningen for hjerte- og lungesyke (LHL)

og Kreftforeningen. Den tætte kontakt med fagmiljøerne i Norge var central i kortlægningen af omfanget af

underernæring og hvordan underernæring påvirker ressourceforbruget i forskellige dele af sundhedsvæsenet.

I arbejdet med at kortlægge omfanget og konsekvenserne af underernæring i Danmark, har det været nødvendigt

med en opdatering af litteraturen samt enkelte ændringer knyttet til forskellige retningslinjer for

samfundsøkonomiske analyser fra nationale myndigheder. Denne rapport bygger dermed på information, der er

tilpasset forholdene i Danmark og det danske sundhedsvæsen.

Ved at identificere litteratur, som er relevant for at forstå problemkomplekset knyttet til underernæring i

Danmark, har følgende personer spillet en central rolle:

•

Mette Holst, professor i anvendt ernæring ved Aalborg Universitet og forskningsleder for ernæring ved

Aalborg Universitetshospital

•

Henrik Højgaard Rasmussen, professor i klinisk ernæring ved Aalborg Universitet og ledende overlæge

ved Aalborg Universitetshospital

Holst og Rasmussen har givet os forskningslitteratur, som har været central for kortlægningen af forekomst og

konsekvenser af underernæring i Danmark. De har også bidraget med værdifulde input til analyser og vurderinger

undervejs i arbejdet med rapporten.

Her præsenteres de mest relevante studier baseret på litteraturgennemgangen, som er taget med i vurderingen

af vores estimat. Litteratursøgning præsenteres i seks forskellige dele: Sygehuse, plejehjem, hjemmepleje,

hjemmeboende, almen praksis og ambulante patienter. Kortlagt prævalens på plejehjem, i hjemmepleje og

blandt hjemmeboende udgør vores totalestimat for underernæring i Danmark.

Menon Economics (2022a):

Samfunnskostnader knyttet til underernæring

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Totalestimat

Vores estimering af forekomst er baseret på litteratursøgning fra sygehuser, plejehjem, hjemmepleje,

hjemmeboende ældre, patienter i almen praksis og ambulante patienter.

Tabel 0-1: Lavt, middels og højt skøn for forekomst af underernæring. Forekomsten er også fordelt på sygehuser,

plejehjem, hjemmepleje, hjemmeboende, almen praksis og ambulante.

Underernæring forekomst

Sygehus

–

andel

Sygehus

–

antal

Plejehjem

–

andel

Plejehjem

–

antal

Hjemmepleje - andel

Hjemmepleje - antal

Hjemmeboende - andel

Hjemmeboende

–

antal

Almen praksis

–

andel*

Almen praksis

–

antal konsultationer

Ambulante patienter

–

andel

Ambulante patienter– antal

behandlinger

Lavt skøn

30 %

139.200

35 %

25.200

20 %

27.500

42.300

10 %

2 279 800

18 %

2 185 900

Middels skøn

40 %

185.600

45 %

32.400

30 %

42.000

119.700

14%

3 256 800

26 %

3 122 700

Højt skøn

50 %

232.000

60 %

43.100

40 %

57.900

15 %

211.300

18 %

4 233 900

33 %

4 059 500

Underernæring på sygehus

I beregningen af antallet af patienter med underernæring tager vi udgangspunkt i antallet af patienter over 18

år indlagt på danske sygehuse i 2022. Med udgangspunkt i datagrundlaget hentet fra Danmarks Statistik lægger

vi til grund, at der var i alt 464.000 indlagte patienter på danske sygehuse i 2022.

Andelen af indlagte patienter med ernæringsrisiko er anslået ud fra en gennemgang af relevant litteratur på

området. Nedenfor præsenteres vores litteratursøgning, som blev brugt til at beregne forekomsten af

underernæring på danske sygehuse. Vi starter med at vise studierne og de omregnede estimater til danske

forhold.

Tabel 0-2: Litteratur for vurdering af forekomsten af underernæring på sygehuse.

Kilde

Forekomst

Antal omgjort til

danske forhold

Land

Sygdom

Studier av forekomst af underernæring hos indlagte patienter på danske sygehuse

Gade, et al.

(2020)

Mikkelsen, et al. (2023)

Wilkens, et al.

(2020)

Holst et al. (2015)

35 %

53 %

68 %

49%

162 400

245 920

315 500

Danmark

Underernæring

blandt ældre

Underernæring

https://www.statistikbanken.dk/20050

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Landsdækkende

Database for Geriatri

(2012), henvist til i

Sundhetsstyrelsen

(2022)

43 %

199 500

Danmark

Vægttab

Studier af forekomst af underernæring på sygehuse i Skandinavien

Henriksen, et al. (2017)

Tangvik, et al. (2015)

Schindler, et al. (2010)

BAPEN (2018)

30 %

29 %

27 %

29 %

139 200

134 560

125 300

134 500

Norge

Europa

Storbritannien

Underernæring

Studier af forekomst af underernæring på sygehuse i Europa

Danske studier og videns-opsummeringer om forekomsten af underernæring på danske sygehuse

Der er gennemført flere danske studier og videns-opsummeringer, som giver information om forekomsten af

underernæring på danske sygehuse. I en undersøgelse af 301 patienter over 65 år indlagt på Gentofte Hospital i

Danmark i perioden september 2017 til februar 2018 blev 104 patienter (35 %) vurderet til at være i

ernæringsrisiko ifølge NRS-2002-systemet (Gade, et al. (2020). Eftersom undersøgelsen har et begrænset udvalg

og er rettet mod ældre patienter, er den ikke nødvendigvis repræsentativ for forekomsten af underernæring på

danske sygehuse. I en dansk studie fra Herlev Hospital finder Wilkens, et al. (2020) at 68 procent af patienterne

blev vurderet til at være i ernæringsrisiko. Denne punkt-prævalensundersøgelse inkluderede 197 patienter over

18 år, som havde været indlagt i mere end tre dage, og svarede til ca. 1/3 af de indlagte patienter den

pågældende dag.

Den Landsdækkende Database for Geriatri (NDG) er en national database i Danmark, som blev etableret i 1998

for at overvåge kvaliteten af tværfaglig diagnostik og behandling af patienter indlagt på geriatrisk

sygehusafdeling. Databasen dækker omtrent 90 % af alle geriatriske indlæggelser på danske sygehuse. NDG

samler data om patienternes funktionsevne, ernæringsstatus, mobilitet og behov for rehabilitering, og disse data

registreres af læger, sygeplejersker og terapeuter. Sundhedsstyrelsen (2022) henviser til tal fra Den

Landsdækkende Database for Geriatri fra 2012, der viser, at ca. 43 % af ældre taber sig under indlæggelse. Dette

resultat gælder vægttab og kan derfor ikke bruges direkte til at anslå underernæring på danske sygehuse. Det er

dog en indikation på underernæring og er derfor vurderet til at være relevant.

Skandinaviske studier af forekomsten af underernæring på sygehus

Studier af forekomsten af underernæring på sygehus i andre lande kan også bidrage med relevant information

til at anslå forekomsten i danske sygehuse, især i andre skandinaviske lande, hvor både befolkning og

sundhedsvæsen er sammenligneligt med Danmark.

I en omfattende studie ved Haukeland Universitetssygehus i Norge blev der gennemført en kortlægning af

ernæringsstatus for 3279 indlagte patienter ved brug af NRS 2002.

Kortlægningen viste, at i alt 29 procent af

patienterne var i ernæringsrisiko, men at variationen var stor mellem forskellige afdelinger og patienternes

karakteristika. Højst var andelen blandt patienter med infektioner (51%), kræft (44%) og lungesygdom (42%). På

afdelingen for akutbehandling var 74 procent i ernæringsrisiko, mens den tilsvarende andel for kræft- og

Tangvik, et al.

(2015):

Nutritional risk profile in a university hospital population. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

lungeafdelingen var henholdsvis 49 og 41 procent. Studiet viser også, at patienternes alder er af betydning, hvor

40 procent af dem over 80 år var i risiko for underernæring sammenlignet med 21 procent under 40 år. Studiet

viser desuden, at næsten halvdelen af dem, der var i risiko for underernæring, havde høj komorbiditet (>7

diagnoser).

I en anden prævalensstudie fra Norge var 30 procent af sygehuspatienterne på Universitetssygehuset i Nord-

Norge og Oslo universitetssygehus underernærede eller i risiko for underernæring.

Desuden angiver studiet en

stor variation i prævalensen mellem sygehusenes afdelinger, fra 19 procent til 40 procent afhængig af afdeling,

hvor onkologi havde den højeste andel af underernærede patienter. Studiet er baseret på data fra 488 patienter.

Underernæring blev diagnosticeret baseret på kropsmasseindeks (BMI), vægttab og fødeindtag i ugen før, i

henhold til ESPEN-kriterier og nationale retningslinjer.

Europæiske studier af forekomsten af underernæring på sygehus

Der findes også enkelte store studier af forekomsten af underernæring på sygehus i Europa, uden for

Skandinavien. Selvom både forskelle mellem sundhedsvæsenet og befolkningen i disse lande indebærer en

svækket overføringsværdi til Danmark, indebærer størrelsen og kvaliteten af studierne, at de kan give

information, som bidrager til at bekræfte fund i danske og skandinaviske studier.

Et eksempel på en sådan undersøgelse er en stor national undersøgelse fra British Association for Parenteral &

Enteral Nutrition (BAPEN), som viste, at 29 procent var i risiko for underernæring, og at 21 procent var i høj

risiko.

APEN-studien viste også en større andel underernæring blandt ældre over 65 år sammenlignet med de

yngre, henholdsvis 33 og 25 procent. Derudover varierede forekomsten også mellem sygehusenes afdelinger, fra

33 procent risiko for underernæring i akutafdelingen sammenlignet med 20 procent ved planlagt indlæggelse. I

studiet blev kortlægningsværktøjet MUST anvendt.

I et andet longitudinelt studie fra 2010 på tværs af 325 europæiske sygehuse med i alt 21.007 patienter, blev det

vist, at i alt 27 procent var i risiko for underernæring.

Sygehusene rapporterede om forskellige rutiner for

screening, hvoraf lokalt udviklede metoder blevet anvendt oftere end nationale værktøjer som Nutrition Risk

Screening-2002 eller Malnutrition Universal Screening Tool. Omkring en tredjedel af sygehusene benyttede

subjektive kriterier, hvilket er en kilde til betydelige forskelle mellem forskellige regioner. Uafhængige faktorer,

der påvirkede klassificeringen af ernæringsrisiko, inkluderede blandt andet alder og BMI samt reduceret

fødeindtag i ugen før.

Underernæring på plejehjem

Vores litteratursøgning viser, at forekomsten af underernæring på plejehjem varierer betydeligt. Denne variation

indebærer også en spredning i vores anslag, som indgår i usikkerhedsanalysen. Baseret på fundene i litteraturen,

præsenteret nedenfor, er vores lave, middels og høje anslag for andelen af beboere på danske plejehjem

henholdsvis 35, 45 og 60 procent.

Henriksen, et al. (2017): A low proportion of malnourished patients receive nutrition treatment - results from nutritionDay.

Tilgængelig

her

Stratton, et al. (2018): Managing malnutrition to improve lives and save money. Tilgængelig

her

Schindler, et al. (2010): How nutritional risk is assessed and managed in European hospitals: a survey of 21,007 patients findings

from the 2007-2008 cross-sectional nutritionDay survey. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

I litteratursøgning er blandt andet hentet kilder fra en omfattende videns-opsummering

«underernæring og

pasientsikkerhet blant eldre i kommunen»

kilder som er henvist til i vejledningen

«Underernæring: Opsporing,

behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko»

Holst og Becks artikel om

«Forekomst

af uplanlagt vægttab og ernæringsmæssig risiko blandt sårbare ældre og patienter i den danske velfærdsstat».

Antallet af beboere på danske plejehjem i 2024 er baseret på data fra Danmarks Statistik og vurderes til omkring

72.000.

Nedenfor præsenterer vi vores litteratursøgning, som blev brugt til at udregne forekomsten af underernæring

på danske plejehjem. Vi starter med at vise studierne og de omregnede estimater til danske forhold.

Tabel 0-3: Litteratur for vurdering af forekomsten af underernæring på plejehjem.

Kilde

Forekomst

Antal omregnet

til

danske forhold

Land

Sygdom

Studier af forekomsten af underernæring på danske plejehjem

Beck, et al. (2012)

Undersøgelser i danske

kommuner, henvist til i

Holst og Beck (2020)

Studier af forekomst af underernæring på plejehjem i Skandinavien

Devik & Olsen (2018)

Burman, et al. (2015)

Vandewoude, et al.

(2019)

BAPEN (2018)

35 %

25.200

Storbritannien

Underernæring

–

78 %

55 %

49 %

29.000

–

85.400

39.600

35.200

Skandinavien

Sverige

Belgien

Underernæring

42 %

20 - 97 %

30.200

14.400

–

70.000

Danmark

Uplanlagt

vægttab

Underernæring,

Uplanlagt

vægttab

Studier af forekomst af underernæring på plejehjem i Europa

Danske studier og videns-opsummeringer om forekomsten af underernæring på danske plejehjem

En dansk undersøgelse fra 2012 viste, at 42 % af 441 ældre over 65 år på plejebolig inden for 6 måneder havde

et uplanlagt vægttab. Dette er vurderet som en risikofaktor for underernæring. Undersøgelsen benyttede det

internationale vurderingsværktøj Resident Assessment Instrument (RAI). Dette resultat gælder vægttab og kan

derfor ikke bruges direkte til at anslå ernæringsrisiko på danske plejehjem. Det er dog en indikation på

ernæringsrisiko og er derfor vurderet til at være relevant.

En undersøgelse fra 2015 i Ballerup Kommune i Danmark viser, at 99 % af 321 beboere på kommunens

plejecentre fik mere end 0 i score på ernæringsvurderingsskemaet, hvilket indikerer ernæringsrisiko og behov

for ernæringsindsats. Undersøgelsen anvendte ernæringsvurderingsskemaet, hvoraf 82 % af alle screenede

beboere fik tildelt en risikoscore på to, 18 % fik en risikoscore på én, og resten fik en score på nul. Scoren er

Devik & Olsen (2018): Underernæring og pasientsikkerhet blant eldre i kommunen

Sundhetsstyrelsen (2022): Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko

Holst M, Beck AM. Forekomst af uplanlagt vægttab og ernæringsmæssig risiko blandt sårbare ældre og patienter i den danske

velfærdsstat. Diætisten 2020;166:29-32.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=44271

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

defineret som følger: Definition af EVS: Uden for risiko (0 point) - I risiko for dårlig ernæringstilstand (1 point) -

Har gavn af ernæringsindsats (2 point).

I en undersøgelse fra 2019 i Halsnæs Kommune i Danmark fandt man, at 97 % af 110 beboere på kommunens

plejecentre fik mere end 0 i score på ernæringsvurderingsskemaet, hvilket indikerer ernæringsrisiko og behov

for ernæringsindsats. Denne undersøgelse fandt også, at 68 % af beboerne på kommunens plejecentre havde et

uplanlagt vægttab. Ved ernæringsvurdering med ernæringsvurderingsskemaet havde 62 % en score på én, og 35

% havde to point. Scoren er defineret som følger: Definition af EVS: Uden for risiko (0 point) - I risiko for dårlig

ernæringstilstand (1 point) - Har gavn af ernæringsindsats (2 point).

Holst og Beck (2020) refererer til upublicerede data fra Frederiksberg Kommune indsamlet i forbindelse med

Dansk Selskab for Patientsikkerheds projekt "I sikre Hænder", som viser en meget stor variation i andelen med

uplanlagt vægttab i forbindelse med de månedlige vejninger. Forekomsten på plejecentre varierer fra næsten

ingen til knap 20 %. Dette resultat gælder vægttab og kan derfor ikke bruges direkte til at anslå ernæringsrisiko

på danske plejehjem. Det er dog en indikation på ernæringsrisiko og er derfor vurderet til at være relevant.

Skandinaviske studier af forekomsten af underernæring på plejehjem

En videns-opsummering, som inkluderer 78 publikationer fra forsknings- og udviklingsarbejde, der omhandler

underernæring og patientsikkerhed blandt ældre i kommunerne, fandt, at forekomsten af ernæringsrisiko

varierer fra 20-78 %.

Ifølge en kohorteundersøgelse udforskede man forekomsten af underernæring blandt ældre personer, der

boede på institution og i samfundet i Nord-Sverige og i Vest-Finland.

Populationsudvalget bestod af 823 ældre

over 85 år. Prævalensen for ernæringsrisiko var 55 procent.

Europæiske studier af forekomsten af underernæring på plejehjem

British Association of Parenteral and Enteral Nutrition (BAPEN) udgav en stor national undersøgelse, der

undersøgte prævalensen af risiko for underernæring på 430 plejehjem/omsorgsboliger i Storbritannien.

Undersøgelsen inkluderede i alt 3924 beboere med en gennemsnitsalder på 83 år. Prævalensen af risiko for

underernæring blev estimeret til at være 35 procent, hvoraf 23 procent blev vurderet til at være i høj risiko for

underernæring.

I en belgisk kortlægning af 3299 ældre patienter i Belgien var 2480 (86,3±6,3 år) plejehjemsbeboere og 819

(82,7±6,1 år) hjemmeboende, som modtager hjemmepleje.

Totalt var 12 % underernærede (MNA-SF score <

8), og 44 % var i risikozonen for underernæring (MNA-SF score 8–11). Blandt plejehjemsbeboere var 49 % i

risikozonen for underernæring. Blandt hjemmeboende, som modtager hjemmepleje, var 29 % i risikozonen for

underernæring.

Devik & Olsen

(2018):

Underernæring og pasientsikkerhet blant eldre i kommunene - En oppsummering av kunnskap. Tilgængelig

Burman, et al.

(2015):

Body mass index, Mini Nutritional Assessment, and their association with five-year mortality in very old

Stratton, et al. (2018): Managing malnutrition to improve lives and save money. Tilgængelig

her

Vandewoude, et al.

(2019):

The prevalence and health burden of malnutrition in Belgian older people in the community or residing

her

people. Tilgængelig

her

in nursing homes: results of the NutriAction II study. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Underernæring i hjemmepleje

Gennem den litteratursøgning, vi har foretaget, oplever vi, at begrebsbruget, der omhandler pleje i hjemmet,

varierer fra land til land. Som følge heraf bruges begrebet "hjemmepleje" som en samlebetegnelse for

hjemmehjælp, hjemmesygepleje og plejestøtte (plejebolig, hjemmeplejen). Der kan derfor være nogle

variationer i populationsudvalget på tværs af studierne. Vi mener dog, at studierne samlet set udgør et godt

udgangspunkt for at estimere forekomsten af underernæring blandt modtagere af hjemmepleje.

Baseret på fundene i litteraturen, præsenteret nedenfor, er vores lave, middel og høje estimat for andelen af

beboere på danske plejehjem henholdsvis 20, 30 og 40 procent. Antallet af modtagere af hjemmepleje er

vurderet til 145.000, baseret på datagrundlag fra Danmarks Statistik,

”HJEMSYG:

Modtagere af hjemmesygepleje

i eget hjem efter område, alder og køn”.

I vores litteratursøgning har vi blandt andet hentet kilder fra en videns-opsummering, der så på forekomsten af

underernæring blandt ældre over 65 år

, vejledningen

«Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning

af borgere og patienter i ernæringsrisiko»

og Holst og Beck artikel om

«Forekomst af uplanlagt vægttab og

ernæringsmæssig risiko blandt sårbare ældre og patienter i den danske velfærdsstat»,

inkluderet et par yderligere litteratursøgninger.

Nedenfor præsenterer vi vores litteratursøgning, som blev brugt til at beregne forekomsten af underernæring i

hjemmeplejen. Vi starter med at vise studierne og de omgjorte estimater til danske forhold.

men vi har også

Tabel 0-4: Litteratur for vurdering af forekomsten af underernæring i hjemmepleje.

Kilde

Forekomst

Antal omregnet til

danske forhold

Land

Sygdom

Studier af forekomst af underernæring i dansk hjemmepleje

Undersøgelser i danske

kommuner, henvist til i

Holst og Beck (2020)

Studier af forekomst af underernæring i hjemmepleje i Skandinavien

Devik & Olsen (2018)

Rognstad og Brekke

(2013)

Bernhardsen og Ulvang

(2010/2012)

Studier af forekomst af underernæring i hjemmepleje i Europa

Vandewoude, et al.

(2019)

Chrichton, et al. (2019)

Schilip (2012)

11 %

35 %

16 200

50 700

Europa

Holland

Underernæring

49 %

35.200

Belgien

Underernæring

16 %

23 200

Norge

Underernæring

20 - 59%

40 %

29 000

–

85 400

57 900

Skandinavien

Norge

Ernæringsrisiko

Underernæring

19 - 22 %

27.500

–

31.700

Danmark

Underernæring,

Uplanlagt

vægttab

https://www.statistikbanken.dk/20050

Chrichton, et al. (2019)

Sundhetsstyrelsen (2022): Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko

Holst M, Beck AM. Forekomst af uplanlagt vægttab og ernæringsmæssig risiko blandt sårbare ældre og patienter i den danske

velfærdsstat. Diætisten 2020;166:29-32.

Flere av studiene viser til et populasjonsutvalg på minimum 65 år. Vårt estimat har tatt høyde for dette.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Danske studier og videns-opsummeringer om forekomsten af underernæring i dansk hjemmepleje

Holst og Beck (2020) henviser til en upubliceret undersøgelse fra Københavns Kommune blandt 260 borgere,

som modtager hjemmesygepleje eller hjemmepleje. Ernæringsscreeningsresultater baseret på en modificeret

version af Sundhedsstyrelsens Ernæringsvurderingsskema (EVS) viser, at 19% af borgerne er i risiko for

underernæring, mens 17% er i høj risiko for underernæring, da de yderligere har en af de fire mest kendte

risikofaktorer for underernæring: tygge- eller synkeproblemer, behov for hjælp til at spise, akut sygdom eller

akut forværring af kronisk sygdom.

I en anden upubliceret undersøgelse fra Odense Kommune med 850 borgere, som modtager madservice dagligt,

er der undersøgt ernæringsstatus blandt borgerne. Undersøgelsen er udført ved, at det er en diætist, som

kontakter borgerne, når de har modtaget madservice i ca. 1-2 måneder, og borgerne spørges bl.a. til deres

ernæringstilstand, herunder om de har tabt sig i vægt. Tal for 2018 viser, at 34% har tabt sig, hvoraf 55% har

været uønsket. I tallene for 2019 har 30% tabt i vægt, hvoraf 73% har været uønsket. Dette resultat gælder ældre,

som modtager madservice og ikke hjemmepleje direkte. Undersøgelsen ser desuden på vægttab. Resultaterne

kan derfor ikke bruges direkte til at anslå ernæringsrisiko i dansk hjemmepleje. Det er dog en indikation på

ernæringsrisiko blandt ældre, som bor hjemme og modtager tjenester, og er derfor vurderet til at være relevant.

Skandinaviske studier af forekomsten af underernæring i hjemmepleje

En videns-opsummering, som inkluderer 78 publikationer fra forsknings- og udviklingsarbejde om underernæring

og patientsikkerhed blandt ældre i kommunerne, fandt, at blandt ældre, der modtager hjemmepleje, varierer

forekomsten af ernæringsrisiko fra 20-59 %.

I en norsk undersøgelse har forskere undersøgt prævalensen blandt 282 hjemmeboende patienter over 60 år,

som får hjælp fra hjemmeplejen i fire udvalgte bydele i Oslo.

Hensigten var at kortlægge ernæringsstatus for

ældre hjemmeboende med kognitiv svækkelse og demens. MNA-skemaet blev brugt til indsamling af data.

Resultaterne viste, at 10,3 procent var underernærede, mens 40 procent var i risiko for underernæring.

Undersøgelsen viser, at kvinder er særligt udsatte Videre viser et udviklingsprojekt af Bernhardsen og Ulvang

(2010/2012), at 16 procent af ældre, som modtog hjemmepleje, var underernærede.

Europæiske studier af forekomsten af underernæring i hjemmepleje

I Holland blev der udført en tværsnitsundersøgelse for at undersøge prævalensen i tre forskellige

populationsudvalg. Det ene populationsudvalg var 814 patienter over 65 år, som modtog hjemmepleje i Holland.

De estimerede, at 35 procent af dem, der modtog hjemmepleje, var underernærede. Undersøgelsen viste også,

at mænd havde en højere sandsynlighed for at blive underernærede end kvinder. Underernæring blev vurderet

ved hjælp af Short Nutritional Assessment Questionnaire 65+ (SNAQ 65+).

I 2019 blev der publiceret en videns-opsummering, som så på prævalensen af underernæring blandt ældre over

65 år, som bor selvstændigt hjemme i kommunen. I alt undersøgte studien 111 studier fra 38 lande (n=69.702).

Ifølge videns-opsummeringen varierer prævalensen af underernæring blandt ældre fra 0,8 procent til 24,6

Devik & Olsen

(2018):

Underernæring og pasientsikkerhet blant eldre i kommunene - En oppsummering av kunnskap. Tilgængelig

her

Rognstad, et al. (2013): Underernæring hos eldre hjemmeboende personer med demens. Tilgængelig

her

Bernhardsen, et al. (2012): Ernæringsrutiner i hjemmebasert omsorg. Utvikling av rutiner for å sikre god kvalitet ved forebygging

og behandling av feilernæring hos hjemmeboende i hjemmebasert omsorg i Finnmark. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

procent. Samme opsummering viser også, at 11,2 procent af europæiske ældre, som modtager hjemmepleje, har

underernæring, og at prævalensen af underernæring er dobbelt så høj i distrikterne sammenlignet med i byerne.

I alt blev 3299 ældre patienter i Belgien analyseret af Vandewoude m.fl. (2019). Af de 3299 patienter var 2480

(86,3 ± 6,3 år) plejehjemsbeboere og 819 (82,7 ± 6,1 år) hjemmeboende, som modtager hjemmepleje. I alt var

12 % underernærede (MNA-SF score < 8), og 44 % var i risikozonen for underernæring (MNA-SF score 8–11).

Blandt plejehjemsbeboere isoleret set var 49 % i risikozonen for underernæring. Blandt hjemmeboende, som

modtager hjemmepleje, var 29 % i risikozonen for underernæring.

Hjemmeboende ældre med underernæring

Vores litteratursøgning viser, at forekomsten af underernæring blandt hjemmeboende over 65 år varierer fra 3

procent til 22 procent. Ifølge vores estimering er 9 procent af ældre hjemmeboende underernærede, hvilket vil

sige i alt 125.800 i Danmark.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er nær 1,6 millioner danskere ældre end 65 år. Hvis vi trækker antallet,

som bor på plejehjem, og de, som får hjemmepleje, fra, er antallet omkring 1,4 millioner borgere.

I vores litteratursøgning har vi afgrænset søgningen til kun at dække studier, som omhandler forekomsten af

underernæring i en generel befolkningspopulation over 65 år. Nedenfor præsenteres vores litteratursøgning,

som blev brugt til at beregne forekomsten af underernæring.

Tabel 0-5: Litteratur for vurdering af forekomst af underernæring blandt hjemmeboende ældre

Kilde

Forekomst

Antal omgjort til

danske forhold

Land

Sygdom

Studier af forekomst af underernæring blandt hjemmeboende ældre i Skandinavien

Burman, et al. (2015)

Gavriilidou, et al. (2014)

Chrichton, et al. (2019)

Leij-Halfwerk, et al.

(2019)

Schilip (2012)

11 %

154.000

Holland

Underernæring

3,4 %

2,8 %

47.600

84.000

39.200

126.000

Sverige

Nordeuropa

Europa

Underernæring

Studier af forekomst af underernæring blandt hjemmeboende ældre i Europa

Skandinaviske studier af forekomsten af underernæring blandt hjemmeboende ældre

En kohortestudie fra Skandinavien undersøgte prævalensen af underernæring samt den femårige dødelighed i

en ældre patientgruppe.

Udvalget bestod af 823 ældre mellem 85 og 95 år, som boede i Vestfinland og

Nordsverige. Ernæringsstatussen blev vurderet ved brug af både BMI og MNA. Studien konkluderede, at 3,4

procent af de ældre hjemmeboende var underernærede.

Burman, et al. (2015): Body mass index, Mini Nutritional Assessment, and their association with five-year mortality in very old

people. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Som en del af Swedish National Study on Aging and Care (SNAC) blev der gennemført en tværsnitsundersøgelse

kaldet «Good Aging in Skåne».

Studiet udforskede prævalensen af underernæring i en randomiseret udvalgt

populationsgruppe blandt ældre over 60 år. Studien omfattede i alt fem forskellige kommuner i Sydsverige.

Resultaterne viste, at prævalensen fordelt på køn var 3,9 procent for mænd og 8,6 procent for kvinder.

Europæiske studier af forekomsten af underernæring blandt hjemmeboende ældre

En systematisk gennemgang fra England har undersøgt i alt 111 studier fra 38 lande. Studien opgiver prævalensen

af underernæring i kategorierne: hjemmepleje, ambulatorium, primær sundhedstjeneste, andre, og

hjemmeboende ældre.

Resultaterne fra studien viser, at 2,80 % af hjemmeboende over 65 år har

underernæring i Europa. Estimatet er baseret på 31.001 ældre over 65 år. Videre viser studien, at prævalensen

af underernæring blandt ældre hjemmeboende varierer fra 2,1 procent i Sydamerika til 11,5 procent i

Nordamerika.

En anden systematisk gennemgang af 32 studier estimerer Leij-Halfwerk m.fl. (2019), at 8,5 procent af ældre

hjemmeboende over 65 år er i risiko for underernæring.

Studierne i gennemgangen brugte forskellige metoder

til at kategorisere patienterne, herunder MNA-SF og NRS-2002.

En tværsnitsundersøgelse fra Holland udforskede prævalensen af underernæring i en stor populationsbaseret

undersøgelse i tre forskellige populationsudvalg, hvor et af udvalgene bestod af 1267 personer over 65 år, som

boede i lokalsamfundet.

Resultatet viste, at 11 procent af udvalget havde underernæring, og at forekomsten

steg signifikant med alderen.

Underernæring blandt patienter i almen praksis

Vores litteratursøgning viser, at forekomsten af underernæring blandt patienter som opsøger almen praksis er

estimeret til 14 procent Hvilket vil sige, at underernærede patienter står for ca. 3,3 millioner konsultationer i

almen praksis pr. år, hvilket betyder, at underernærede personer i Danmark i gennemsnit har 7,1 lægebesøg pr.

år pr. person.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det er nær 23,3 millioner konsultationer hos almen praksis med offentligt

tilskud i 2023

Tabel 0-6: Litteratur for vurdering af forekomst af underernæring blandt patienter i almen praksis

Kilde

Forekomst

Antal

omregnet

til danske

forhold

Land

Sygdom

Studier af forekomst af underernæring blandt patienter i almen praksis i Danmark

Gavriilidou, et al. (2014): High degree of BMI misclassification of malnutrition among Swedish elderly population: Age-adjusted

height estimation using knee height and demispan. Tilgængelig

her

Chrichton, et al. (2019): A systematic review, meta-analysis and meta-regression of the prevalence of protein-energy malnutrition:

associations with geographical region and sex. Tilgængelig

her

Leij-Halfwerk, et al. (2019): Prevalence of protein-energy malnutrition risk in European older adults in community, residential and

hospital settings, according to 22 malnutrition screening tools validated for use in adults ≥65 years: A systematic review and

meta-

analysis. Tilgængelig

her

Schilp, et al. (2012): High prevalence of undernutrition in Dutch community-dwelling older individuals. Tilgængelig

her

Danmarks Statistik (2023): SYGK2: Lægebesøg mv. med offentligt tilskud efter køn, alder, område, tid og ydelsesart. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Jensen et

al. (2018)

Mikkelsen

et al.

(2022)

17,5 %

14,2 %

755 610

587 700

Danmark

Uplanlagt vægttab blandt ældre over 70 år

Uplanlagt vægttab

Danske studier om forekomsten af underernæring blandt patienter i almen praksis

Der er udført et dansk casestudie af 234 patienter over 70 år, der henvender sig i almen praksis. Studien fandt

en prævalens af uplanlagt vægttab på 17,5%.

Denne casestudie inkluderede en spørgeskemabaseret

undersøgelse om vægttab hos patienter, der rapporterede om utilsigtet vægttab på mere end 1 kg.

Gennemsnitsalderen for dem med vægttab var knap fem år ældre end den samlede population.

Der blev gennemført et spørgeskemabaseret tværsnitsstudie, som blev besvaret af 964 voksne patienter, der

løbende blev fulgt i almen praksis i Danmark. Spørgeskemaet bestod af otte spørgsmål, herunder utilsigtet

vægttab i løbet af de sidste to måneder. De fandt, at 14,2% af patienterne havde et uplanlagt vægttab inden for

to måneder med en medianværdi på 4 kg. Medianalderen var 58 år

Underernæring blandt ambulante patienter

Vores litteratursøgning viser, at forekomsten af underernæring blandt ambulante patienter er estimeret til 26

procent. Hvilket vil sige, at underernærede patienter får over 3,1 millioner ambulante behandlinger pr. år, hvilket

betyder, at underernærede personer i Danmark i gennemsnit får 3,9 ambulante behandlinger pr. år pr. person.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det gennemføres over 12,2 millioner ambulante behandlinger i løbet af et år

I vores litteratursøgning har vi afgrænset søgningen til kun at dække studier, som omhandler forekomsten af

underernæring i en generel befolkningspopulation. Nedenfor præsenteres vores litteratursøgning, som blev

brugt til at beregne forekomsten af underernæring.

Tabel 0-7: Litteratur for vurdering af underernæring blandt ambulante patienter

Kilde

Forekomst

Antal omregnet til danske

forhold

Land

Sygdom

Studier af forekomst af underernæring blandt ambulante patienter i Danmark

Holst et al. (2019a)

Yde et al. (2023)

26 %

13,4 %

635.200

327.400

Danmark

Uplanlagt vægttab

Uplanlagt vægttab, KOL

Danske studier om forekomsten af underernæring blandt ambulante patienter

Der blev gennemført et tværsnitsstudie af 713 ambulante patienter fra fem klinikker på Aalborg

Universitetshospital i Danmark

. Studien fandt, at 26 % havde utilsigtet vægttab i løbet af de sidste tre måneder,

gennem et spørgeskema. Medianalderen var 59,8 år.

Jensen et al. (2018). Tilgængelig

her

Mikkelsen et al. (2022). Tilgængelig

her

Danmarks Statistik (2022): AMBU02: Ambulante behandlinger (LPR3) efter køn, alder, akut/ikke-akut, hoveddiagnosegruppe,

region og tid. Tilgængelig

her

Holst, et al. (2019a): Disease Related Malnutrition in Hospital Outpatients, - Time for Action. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Bilag B: Beregning af sygdomsbyrden

Beregning af sygdomsbyrde ved underernæring

Sygdomsbyrden angiver, hvordan forskellige sygdomme, skader og risikofaktorer påvirker befolkningen. Der

skelnes mellem helbredstab og dødelighed.

Beregningerne afhænger både af en bred vifte af kilder, visse

antagelser og nogle principielle metodiske valg. I det følgende beskrives og begrundes vores valg af kilder og

metodik for beregning af sygdomsbyrden forbundet med underernæring.

Sygdomsbyrde forbundet med tabte leveår

Tab af gode leveår (Years of Life Lost, YLL) beregnes ofte ved at bruge statistik over antallet af dødsfald, som er

opført med den pågældende sygdom som hovedårsag til døden, sat op mod forventet resterende gode leveår

for en vilkårlig person i aldersgruppen, hvor dødsfaldet indtræffer.

På samme måde som der er stor usikkerhed forbundet med prævalens, incidens og omfanget af personer, der

har underernæring, er der stor usikkerhed forbundet med antallet af årlige dødsfald, der skyldes underernæring.

Dette skyldes især, at underernæring er en sekundær diagnose, hvilket medfører, at dødsårsagen ofte bliver

relateret til hoveddiagnosen fremfor til underernæring, selvom underernæring kan have haft indflydelse på

dødsfaldet. Derudover er der begrænset forskning, der viser, hvor gamle personerne, som dør af underernæring,

er.

Litteratur forbundet med underernæring og dødelighed

Sammenhængen mellem ernæringsrisiko og øget risiko for død er godt dokumenteret i litteraturen. De fleste

studier er gennemført på patienter i forbindelse med sygehusindlæggelse.

Yde, et al. (2023): Unintentional weight loss is reflected in worse one-year clinical outcomes among COPD

outpatients

En kohortestudie med 200 patienter fra et dansk sygehus undersøgte sammenhængen mellem

kropsmasseindeks (BMI), utilsigtet vægttab (UWL) og kliniske udfald i form af sygehusindlæggelser, længde på

sygehusophold, sygdomsprogression, dødelighed og helbredsmæssig livskvalitet.

Studiet finder, at UWL er associeret med flere negative udfald, inklusive reduceret helbredsmæssig livskvalitet

og højere risiko for et forværret sygdomsbillede. Studiet finder dog ingen signifikant effekt på dødelighed som

følge af UWL.

Holst, et al. (2013): Nutritional screening and risk factors in elderly hospitalized patients: association to clinical

outcome?

Formålet med denne studie var at teste indbyrdes validitet af tre forskellige ernæringsscreeningsværktøjer på en

bred befolkning af ældre indlagte patienter i Danmark og Sverige, samt sammenhæng med dødelighed. Studien

viser, at patienter i ernæringsrisiko er associeret med øget mortalitet.

Folkehelseinstituttet (2019): Hva er sykdomsbyrde?

Yde, et al. (2023): Unintentional weight loss is reflected in worse one-year clinical outcomes among COPD outpatients. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Tangvik, et al. (2013): The nutritional strategy: Four questions predict morbidity, mortality and health care

costs

En undersøgelse udført på Haukeland Universitetshospital i Norge undersøgte, hvordan dårlig ernæringsstatus,

baseret på måleinstrumentet NRS 2002, påvirkede sygelighed, dødelighed og brug af sygehustjenester i løbet af

en etårig periode.

Både medicinske og kirurgiske sengeafdelinger samt intensivafdelinger var inkluderet i

undersøgelsen, med undtagelse af afdelinger for obstetrik, pædiatri og psykiatri.

Ernæringstilstanden hos 3.279 indlagte patienter med et bredt udvalg af sygdomme blev vurderet, og 29 procent

af patienterne blev vurderet til at være i risiko for underernæring. Resultaterne fra undersøgelsen viste, at den

etårige dødelighedsrate var 31 procent blandt patienter med ernæringsrisiko sammenlignet med 8 procent for

patienterne, der blev vurderet til ikke at være i risiko for underernæring efter at have justeret for variabler som

alder, køn, højde og antal diagnoser.

Anvender vi fundene i denne undersøgelse, har patienter med risiko for underernæring over fire gange så høj

sandsynlighed for at dø sammenlignet med patienter på sygehuset, der ikke er i risiko for underernæring.

Poulsen, et al.

(2021):

Signs of dysphagia and associated outcomes regarding mortality, length of hospital stay

and readmissions in acute geriatric patients: Observational prospective study

I en observationsstudie er der undersøgt sammenhæng mellem dysfagi og negative kliniske sundhedsudfald,

inklusive dødelighed. Studiet omfattede 444 patienter på akutmedicinske afdelinger på danske sygehuse, hvoraf

344 gennemførte ernæringsscreening og 144 havde symptomer på dysfagi. Patienterne med dysfagi havde,

sammenlignet med dem uden, højere 30-dages dødelighed (12,5 % vs. 1,6 %) og 90-dages dødelighed (21,5 % vs.

5,8 %) samt andre negative sundhedsudfald.

Forskellige europæiske studier af sammenhæng mellem underernæring og dødelighed

En række studier viser, hvordan underernæring påvirker patienter med en anden hoveddiagnose. Især viser

litteraturen til kræftpatienter.

Kræftpatienter er en af de patientgrupper, der har størst sandsynlighed for at

blive underernærede. Underernæring hos kræftpatienter kan blandt andet medføre svækket immunforsvar og

afbrudt eller reduceret kræftbehandling, hvilket fører til øget mortalitet og kortere levetid.

Baseret på en række kilder viser den britiske forening for enteral og parenteral ernæring (BAPEN), at dødsfaldene

til 10-20 procent af patienterne med kræft kan tilskrives underernæring snarere end selve kræftsygdommen.

Tal fra dødsårsagsregistret viste, at der i 2020 døde 10.800 personer af kræft i Norge. Benytter man fundene i

BAPEN-studiet, betyder det, at mellem 1.080 og 2.160 kræftpatienter døde som følge af underernæring snarere

end kræftdiagnosen i 2020.

På samme måde som at underernæring kan fremskynde døden for kræftpatienter, gælder det også for andre

sygdomsområder. Demens og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er eksempler på sygdomsområder, hvor

underernæring giver øget risiko for død.

En fransk undersøgelse finder, at underernærede kræftpatienter havde næsten tre gange (26,7 procent vs. 11,8

procent) så høj sandsynlighed for at dø sammenlignet med kræftpatienter, der ikke var underernærede, i en to

Tangvik, et al. (2013): The nutritional strategy: Four questions predict morbidity, mortality and health care costs. Tilgængelig

her

Se f.eks. Arends, et al. (2017), Maasberg, et al. (2017), Martin, et al. (2015)

Paur, Slåttholm, Ryel, & Smeland (2018): Riktig ernæring er viktig for kreftpasienter

Arends, et al. (2017): ESPEN expert group recommendations for action against cancer-related malnutrition

Sanders, et al. (2018): Nutritional Status is Associated with Severe Dementia and Mortality: The Cache County Dementia Progression

Study

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

måneders opfølgningsperiode.

Især var sandsynligheden højere for at dø for patienter, der var diagnosticeret

som alvorligt underernærede.

En anden undersøgelse har fundet en noget lavere dødelighedsrate. Dødeligheden for de underernærede

sygehuspatienter var 12,4 procent sammenlignet med 4,7 procent for dem, der ikke var underernærede (relativ

risiko = 2,63).

100

Beregningerne i denne rapport

Beregningerne bygger på to forskellige faktorer: 1) antallet af personer, der dør af underernæring, og 2)

gennemsnitligt antal forventede gode leveår tilbage for dem, der dør af underernæring.

Der findes ingen gode kilder på, hvor mange der dør af underernæring i Danmark. Dette skyldes, at

underernæring i de fleste underernæringsrelaterede dødsfald kun vil være én af flere medvirkende dødsårsager.

Eksempelvis vil afdøde ofte have mindst én anden alvorlig diagnose som kræft, KOL eller demens. Det kan derfor

være udfordrende at vurdere, om en person dør med eller af underernæring. I registre som dødsårsagsregistret

vil kræft eller KOL ofte blive ført som dødsårsag, mens der ikke foretages undersøgelser eller rapporteres om

betydningen af underernæring ved de enkelte dødsfald. Man kan derfor ikke hente statistik fra

dødsårsagsregistret for at finde antal dødsfald, der skyldes underernæring.

Men selvom underernæring i lav grad opføres som dødsårsag i officielle registre, betyder det ikke, at

ernæringsrisiko i virkeligheden ikke er en betydelig kilde til overdødelighed. Manglen på dokumentation som

medvirkende dødsårsag i dødsårsagsregistret er ikke unik for ernæringsrisiko, men gælder for eksempel også for

influenza, demens og en række andre tilstande, hvor det er teknisk udfordrende at tilskrive betydningen af

forskellige helsetilstande som dødsårsag.

For at beregne dødelighed ved influenza måler man derfor ofte overdødelighed i influenzasæsonen. Den samme

metodiske tilgang anvendes for at beregne antallet af personer, der dør af ernæringsrisiko. Det vil sige, måle

dødeligheden i en population med ernæringsrisiko mod en population uden ernæringsrisiko, alt andet lige. Da

ernæringsrisiko generelt er underdokumenteret, vil der i praksis være måleproblemer med denne metode,

hvilket skaber usikkerhed i estimaterne.

Der er usikkerhed forbundet med den tabte levetid for dødsfald, hvor ernæringsrisiko er en medvirkende

faktor.

101

Gennemsnitsalderen for dem, der døde på plejehjem, var 87 år i 2016.

102

Baseret på dette antager vi, at

gennemsnitsalderen for dem, der døde af ernæringsrisiko, også var 87 år. Forventede resterende QALYs (Quality-

Adjusted Life Years) for en 87 åring er 4,1 år.

103

Trods dette anser vi det for usandsynligt, at en person med

sygdomsrelateret underernæring mister 4,1 gode leveår på grund af ernæringsrisiko. Sygdomsrelateret

underernæring kan være en medvirkende årsag til tidlig død, men patienten har ofte også en anden sygdom,

hvilket gør det sandsynligt, at de forventede resterende gode leveår er kortere sammenlignet med en person,

der ikke har en anden sygdom.

Pressoir, et al. (2010): Prevalence, risk factors and clinical implications of malnutrition in French Comprehensive Cancer Centres

Correia & Waitzberg (2003): The impact of malnutrition on morbidity, mortality, length of hospital stay and costs evaluated

through a multivariate model analysis

101

Dette usikkerhedselement er taget med i usikkerhedsanalysen, se Bilag D

102

Helsedirektoratet (2017): Botid i sykehjem og varighet av tjenester til hjemmeboende

103

Statens legemiddelverk (2018): Retningslinjer for dokumentasjonsgrunnlag for hurtig metodevurdering av legemidler

100

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Tabel 9 opsummerer vores beregninger forbundet med tabte leveår på grund af underernæring.

Tabel 0-8: Estimat forbundet med tabte leveår grundet ernæringsrisiko, per person. Kilde: Menon

Minimum

Forventet resterende QALY

Antal dødsfald*

1000

Forventet

1300

Maksimum

2000

*Antallet af dødsfald er baseret på estimatet fra Menons rapport om ernæringsrisiko i Norge. Der er stor usikkerhed forbundet

med dette skøn, og den usikkerhed afspejles også i et betydeligt usikkerhedsinterval i usikkerhedsanalysen for vores

beregninger.

Sygdomsbyrde forbundet med ikke-dødeligt helbredstab

Faktorerne, der bestemmer størrelsen på det samlede ikke-dødelige helbredstab (Years Lived with Disability,

YLD) af en sygdom er: (1) hvor mange der lever med sygdommen (prævalens) i et givet år, (2) fordeling af

alvorlighedsgrad blandt dem, der lever med sygdommen, og (3) helbredstabet ved at leve med sygdommen over

et år for en given alvorlighedsgrad. Vi giver her en præsentation af kilderne og metodikken bag beregningerne af

det ikke-dødelige helbredstab.

For at anvende tid som en fælles "valuta" for ikke-dødeligt helbredstab og for tabte leveår på grund af tidlig død,

skal man kunne definere, måle og vægte tid levet med tabt helbred som følge af diagnoser og skader. Mens død

let kan defineres, er dette langt sværere for ikke-dødelige helbredstab. Siden 1990 er der blevet lagt en betydelig

indsats i at indsamle data og udvikle metoder til at måle forskellige helbredstilstande i forhold til fuld helbred/død

og relativt til andre helbredstilstande.

Alvorlighedsgraden af ikke-dødeligt helbredstab forbundet med diagnose eller skade beskrives i GBD-projektet

med en helbredstabsvægt, som er et tal mellem 0 (helt rask) og 1 (død). Helbredstabsvægtene er udviklet som

en del GBD-projektet og omfatter estimerede vægte for 354 diagnoser og skader.

104

Metoderne udvikles og

ændres over tid, men et vigtigt princip, der har udviklet sig over tid, er, at helbredstabsvægtene skal måle

helbredstab

og ikke

socialt tab.

Det vil sige, at helbredstabsvægtene ikke kan sidestilles med f.eks. tabt

livskvalitet. Ændringer i livskvalitet for en given diagnose/skade vil blandt andet afhænge af, hvordan sundheds-

og omsorgstjenesten er indrettet i forskellige lande, mens den økonomiske værdisætning vil variere meget

mellem rige og fattige lande. Principielt er dette altså en vigtig skillelinje, ved at helbredstabsvægtene er

uafhængige af sundhedstjenestetilbud og indkomstniveau.

105

Sammenhæng mellem underernæring og sundhedsrelateret livskvalitet i litteraturen

Yde, et al. (2023): Unintentional weight loss is reflected in worse one-year clinical outcomes among COPD

outpatients

En kohorteundersøgelse med 200 patienter fra et dansk sygehus undersøgte sammenhængen mellem

kropsmasseindeks (BMI), utilsigtet vægttab (UWL) og kliniske resultater i form af sygehusindlæggelser, længden

på sygehusophold, sygdomsprogression, dødelighed og sundhedsrelateret livskvalitet.

106

104

105

For nærmere beskrivelse af metode, se James, et all. (2018)

For en mere dybtgående beskrivelse af datakilder og metodiske overvejelser ved helsetabsvægte, se fx: WHO (2020) Methods and

data sources for global burden of disease estimates 2000-2019

106

Yde, et al. (2023): Unintentional weight loss is reflected in worse one-year clinical outcomes among COPD outpatients. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Undersøgelsen fandt, at UWL er forbundet med flere negative resultater, herunder nedsat sundhedsrelateret

livskvalitet. Blandt patienter med UWL blev der målt en livskvalitetsvægt på 46,8 (fra 0 til 100), sammenlignet

med 50,9 hos patienter uden ernæringsrisiko. Dette giver en forskel på 4,1.

Kvamme, et al.

(2011):

Risk of malnutrition and health-related quality of life in community-living elderly men

and women: the Tromsø study

I en omfattende tværsnitsundersøgelse af befolkningen med 1632 mænd og 1654 kvinder i Tromsø, Norge, blev

betydningen af ernæringsrisiko for sundhedsrelateret livskvalitet undersøgt. Undersøgelsen estimerede

livskvalitetsvægte for personer i alderen 65 til 87 år (gennemsnitsalder i undersøgelsen var 72 år) og

kategoriserede personerne i tre grupper; de med lav, medium og høj risiko for underernæring.

Screeningværktøjet MUST blev brugt til at klassificere og vurdere risikogrupper for ernæringsrisiko, og

måleinstrumentet EQ-5D blev brugt til at beregne livskvaliteten. Undersøgelsen fandt en betydelig reduktion i

sundhedsrelateret livskvalitet med stigende risiko for underernæring.

Ændringen i QALY er estimeret ved at sammenligne den generelle befolknings aldersjusterede

sundhedsrelaterede livskvalitetsvægte estimeret af Lægemiddelstyrelsen.

Tabel 0-9: Beregning af ikke-dødeligt helsetab ved ernæringsrisiko pr. person, estimeret for bedste, forventede og værste

tilfælde, i 2022-kroner. Kilde: Kvamme, et al. (2010), Yde, et al. (2023) og Menon

Livskvalitetsvægt 72 år

Bedste tilfælde

Forventede

tilfælde

Værste tilfælde

0,808

EQ-5D

0,794

0,725

0,696

Ændring i QALY

0,015

0,083

0,112

Helsetab i 2024-kroner

21 000

116 200

156 800

Bilag C: Beregning af sundhedstjenesteomkostninger

For at beregne sundhedstjenesteomkostningerne ved ernæringsrisiko har vi forsøgt at estimere, hvad personer

med ernæringsrisiko kræver af ekstra ressourcer på henholdsvis sygehuse, plejehjem og for hjemmeplejen. De

estimerede omkostninger læner sig både på national og international litteratur. Studierne, der fremlægges her,

anser vi som de mest relevante og er brugt til beregning af sundhedstjenesteomkostningerne.

Omkostninger på sygehus

I den danske "More2Eat"-studie analyseres betydningen af underernæring for indlagte patienter, blandt andet i

forhold til indlæggelsens længde og risikoen for genindlæggelse, sammenlignet med patienter, som ikke er i

ernæringsrisiko.

107

Mikkelsen, et al. (2023b): "More2Eat" in patients at nutritional risk during hospital stay lowers the risk of three-month mortality.

Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Figur 0-1: Genindlæggelser mellem patienter i risiko og ikke i risiko i danske sygehus. Kilde: Mikkelsen, et al. (2023b)

Genindlagt efter 1 mdr

16%

23%

22%

34%

Genindlagt efter 3 mdr

Patienter som ikke er i ernæringsrisiko

Patienter som er i ernæringsrisiko

Den samme studie viser også at patienterne i ernæringsrisiko i gennemsnit havde længere indlæggelser på

sygehus. I en måleperiode på 266 dage havde 19 procent av patienterne med ernæringsrisiko mere end 30

liggedage, mens kun 9 procent af patienterne uden ernæringsrisiko havde mere end 30 liggedage. Fundene

understøttes af resultater fra andre danske og internationale studier.

Figur 0-2: Liggedage på sygehus for patienter i risiko og ikke i risiko i danske sygehus. Kilde: Mikkelsen, et al. (2023b)

46%

36%

28%

22%

18%

19%

12%

Patienter som er i ernæringsrisiko

1-2 dage

3-9 dage

10-19 dage

Patienter som ikke er i ernæringsrisiko

20-29 dage

30+ dage

En undersøgelse fra 2013, gennemført på Haukeland universitetssygehus, har undersøgt sammenhængen

mellem ernæringsstatus og kliniske resultater.

108

Resultater såsom dødelighed, længden på sygehusophold,

genindlæggelser og sygehusomkostninger blev vurderet. Både medicinske og kirurgiske sengeafdelinger og

intensivafdelinger deltog i undersøgelsen, med undtagelse af afdelinger for fødselshjælp, pædiatri og psykiatri.

For at identificere patienter med ernæringsrisiko blev værktøjet NRS 2002 (Nutritional Risk Screening) benyttet.

3.279 patienter blev inkluderet i undersøgelsen, hvoraf 29 procent blev kategoriseret som i risiko for

underernæring.

I undersøgelsen fandt man, at patienter, der er i risiko for underernæring, havde 6,9 dage længere sygehusophold

i løbet af et år sammenlignet med patienter, der ikke var i risiko for underernæring (17,9 dage sammenlignet

med 11,0 dage). Disse estimater er kontrolleret for alder, køn, højde, akutindlæggelser, tidspunktet på året ved

inklusion og antal diagnoser. Derudover er der taget højde for, at patienter, der har længere sygehusophold, har

øget sandsynlighed for at blive udvalgt sammenlignet med patienter, der har kortere sygehusophold.

108

Tangvik, et al. (2013): The nutritional strategy: Four questions predict morbidity, mortality and health care costs. Tilgængelig

her

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Dette estimat lægger vi til grund som et forventningsestimat vedrørende indlagte underernærede patienter på

sygehus. Samtidig peger andre internationale studier på, at omkostningerne både kan være lavere og højere

sammenlignet med fundene i denne undersøgelse fra Haukeland universitetssygehus. Baseret på dette er der

beregnet et minimums- og maksimumsestimat, som præsenteres i tabellen nedenfor.

Tabel 0-10: Omkostninger forbundet med ekstra liggedage pr. underernæret person på norske sygehuse forårsaget af

ernæringsrisiko.

Lavt skøn

Omkostning per liggedag på

hospital

Stigning i antal liggedage pr.

patient pr. år ved

ernæringsrisiko

5.000 kr

Middels skøn

9.000 kr

6,9

Højt skøn

12.000 kr

Omkostninger på plejehjem

En undersøgelse fra Holland har beregnet den ekstra tid og de ressourcer, som sundhedspersonale bruger på at

udføre alle relevante ernæringsaktiviteter hos plejehjemsbeboere med risiko for underernæring og dem, der har

underernæring. Omkostningerne forbundet med tid og ressourcer brugt på diagnostik, overvågning og

behandling af ernæringsrisiko er taget med i beregningerne. De estimerer, at meromkostningerne for at

håndtere plejehjemsbeboere med risiko for underernæring er cirka EUR 8.000 og EUR 10.000 for underernærede

patienter.

109

Estimaterne er baseret på spørgeundersøgelser, interviews og en litteraturgennemgang.

Beregningerne fra undersøgelsen har vi anvendt til at estimere omkostningerne forbundet med ernæringsrisiko

på plejehjem. Ikke desto mindre har vi valgt kun at benytte de beregnede omkostninger forbundet med

behandling

af underernærede personer. Årsagen til, at vi ikke har inkluderet omkostningerne forbundet med

diagnostik, er, at alle patienter indlagt på plejehjem i princippet skal risikovurderes og screenes. Omkostningerne

forbundet med diagnostik kan derfor ikke ses som en meromkostning knyttet. Tabellen nedenfor viser vores

beregninger forbundet med behandling af underernærede patienter på plejehjem, pr. person.

Tabel 0-11: Omkostninger forbundet med behandling af ernæringsrisiko på plejehjem pr. person, i 2024-kroner. Kilde:

Meijers, et al. (2011), Menon

Minimum

Pr. person

60 000

Forventet

75 000

Maksimum

100 000

Omkostninger i hjemmeplejen

Tal fra SSB viser, at væsentligt færre af dem, der modtager sundhedstjenester i hjemmet, bliver kortlagt for risiko

for underernæring sammenlignet med dem, der er på langtidsophold i institution.

110

Tallene viser, at 8 ud af 10

brugere af sundhedstjenester i hjemmet ikke er risikovurderet. Derudover viser tallene, at af dem, der har fået

109

110

Dette er estimater fra 2011

Statistisk sentralbyrå (2019): Brukere av hjemmetjenester får dårligere ernæringsoppfølging enn beboere på sykehjem

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

påvist risiko for underernæring i hjemmet, er der en lavere andel, der får opfølgning med en ernæringsplan

sammenlignet med dem, der bor på institution.

Ud over dette har vi ikke været i stand til at finde gode estimater på, hvor mange ressourcer hjemmeplejen

bruger på opfølgning og behandling af underernærede personer. Ikke desto mindre indikerer tallene fra SSB, at

omkostningerne pr. underernæret person i hjemmet sandsynligvis er lavere sammenlignet med omkostningerne

for behandling af underernærede på plejehjem. I vores beregninger bruger vi derfor estimatet for

omkostningerne forbundet med plejehjem som en indikator for omkostningerne i hjemmeplejen. Tabel 10 viser

vores beregninger for, hvor mange ressourcer hjemmeplejen bruger på behandling af underernærede i hjemmet.

Tabel 0-12: Omkostninger forbundet med hjemmepleje pr. underernæret person, der modtager hjemmeplejetjenester, i

2024-kroner. Kilde: Menon

Minimum

Pr. person

15 000

Forventet

24 000

Maksimum

50 000

Bilag D: Usikkerhedsanalyse

Der er stor usikkerhed forbundet med de samlede samfundsøkonomiske omkostninger forårsaget af

sygdomsrelateret ernæringsrisiko. Først og fremmest er der usikkerhed omkring forekomsten af ernæringsrisiko

i Danmark. Derudover er der usikkerhed omkring de forskellige parametre, der indgår i beregningen.

Hovedårsagen til dette er, at det er udfordrende at skelne mellem, hvad der er omkostninger knyttet til

ernæringsrisiko, som ofte er en sekundær diagnose, og hoveddiagnosen, individet lider af. For at håndtere dette

har vi gennemført en Monte-Carlo-simulering med 100.000 iterationer.

En Monte-Carlo-simulering bruges til at modellere sandsynligheden for forskellige udfald i en proces, der ikke let

kan forudsiges, og til at forstå usikkerheden i prædiktionsmodeller. Ved gennemførelse af en Monte-Carlo-

simulering tildeles hver usikkerhedsvariabel en fordeling, sådan at resultatet fra hver simulering bliver forskelligt.

Derefter er det muligt at beregne et gennemsnit af resultaterne for at opnå et estimat.

Hvert parameter er tildelt en forventningsværdi, minimumsværdi og maksimumsværdi og antaget en triangulær

fordeling for hver parameter.

111

Begrundelsen for forventningsværdi, minimumsværdi og maksimumsværdi for hver parameter er yderligere forklaret i Bilag A,

Bilag B og Bilag C

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Tabel 0-13: Parametrene, der indgår i usikkerhedsanalysen, med deres tilhørende forventningsværdi, minimumsværdi og

maksimumsværdi per person. Kilde: Menon

Parameter

Forekomst sygehuse

Forekomst plejehjem

Forekomst hjemmepleje

Forekomst hjemmeboende

Omkostning per sengedag på

sygehus

Stigning i antal sengedage

per patient per år ved

ernæringsrisiko

Omkostninger på plejehjem

Omkostninger i

hjemmeplejen

Reduktion i livskvalitet

(QALY)

Antal dødsfald

Tab af QALY per dødsfald

Lavt

139.175

25.165

28.958

42.259

5.000

Middels

185.567

32.355

43.437

119.735

9.000

6,9

Højt

231.959

43.140

57.916

211.297

12.000

Fordeling

Triangulær

60.000

15.000

0,015

1.000

75.000

24.000

0,083

1.300

100.000

50.000

0,112

2.000

Triangulær

Ud fra usikkerhedsanalysen ses det, at de samlede samfundsomkostninger med 80 procents sandsynlighed ligger

mellem cirka 8,7 og 21,11 milliarder kroner (se figuren nedenfor). Den længere højre hale i histogrammet

indikerer positiv skævhed i omkostningerne. Dette indebærer, at der er større forskel mellem

forventningsværdien og maksimumsværdien (læs: højeste mulige enhedsomkostning) sammenlignet med

forventningsværdien og minimumsværdien (læs: laveste mulige enhedsomkostning).

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Figur 0-3: Monte-Carlo simulering af samlede samfundsomkostninger for ernæringsrisiko i Danmark, årligt, Kilde: Se Bilag,

A, Bilag B, Bilag C

For at se, hvilke parametre der bidrager mest til den totale usikkerhed forbundet med estimeringen af

samfundsomkostningerne, vises et tornado-diagram. Tornado-diagrammet angiver den relative størrelse af de

forskellige usikkerhedsparametre, som er indlagt i Monte-Carlo-simuleringen.

Figur 0-4: Tornado-diagram, der viser oversigten over parametrene, som bidrager mest til usikkerheden forbundet med

estimeringen af de samlede samfundsomkostninger. Kilde: Se Bilag A, Bilag B, Bilag C

Omkostninger per sengedag er den største usikkerhedsparameter og giver et usikkerhedsspænd på cirka 10,6

milliarder kroner. Det vil sige, at hvis alle andre parametre holdes stabile på deres forventningsværdi, og

omkostninger per sengedag er den eneste usikkerhedsparameter, vil de årlige samfundsomkostninger forbundet

med ernæringsrisiko ligge mellem 9,1 og 19,7 milliarder kroner.

MENON ECONOMICS

RAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse fra Brancheforeningen Fødevarer til Medicinske Formål (FMF) vedr. foretræde om medicinsk underernæring

Menon Economics analyserer økonomiske problemstillinger og rådgiver virksomheder, organisationer og myndigheder. Vi

er et medarbejderejet konsulenthus, som opererer i krydsfeltet mellem økonomi, politik og marked. Menon kombinerer

samfunds- og erhvervsøkonomisk ekspertise inden for områder som samfundsøkonomisk lønsomhed, værdisætning,

konkurrenceøkonomi, strategi, finans og organisationsdesign. Vi anvender forskningsbaserede metoder i vores analyser og

arbejder tæt sammen med førende akademiske miljøer inden for de fleste fagområder. Alle offentlige rapporter fra Menon

er tilgængelige på vores hjemmeside

www.menon.no.

+47 909 90 102 | [email protected] | Sørkedalsveien 10 B, 0369 Oslo | menon.no