SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 213: Orientering om risikovurdering af højpatogen fugleinfluenza, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 213
Offentligt

05-03-2025

Sagsnr.: 25/00382

Notat vedrørende opdateret risikovurdering af højpatogen fugleinfluenza

Indeværende notat er en besvarelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) og omhandler en vurdering

af sandsynligheden for smitte fra fugle til mennesker med højpatogen fugleinfluenza, eventuel efterføl-

gende smitte mellem mennesker samt sandsynligheden for opståen af nye varianter af højpatogen fuglein-

fluenzavirus med pandemisk potentiale.

Besvarelsen er udarbejdet af Ramona Trebbien, Charlotte Hjulsager og Lasse Skafte Vestergaard (SSI) samt

Lars Erik Larsen og Yuan Liang (KU). Maarten Nauta og Hanne Rosenquist (SSI) har bidraget ift. risikovurde-

ringsmetode.

Bestilling

Statens Serum Institut (SSI) har d. 17. januar 2025 modtaget en bestilling fra ISM af et notat, der opdaterer

risikovurderingen fra SSI

Smitte med influenza A virus fra grise og fugle til mennesker

fra marts 2024. Opda-

teringen skal anvendes i forlængelse af svar på SUU alm. del

–

spm. 182. Der ønskes udelukkende svar på

de konkrete spørgsmål i bestillingen, med frist d. 5. marts 2025. Opdatering af baggrundsinformation er

ikke nødvendig.

SSI har været i dialog med ISM om konkretisering af spørgsmålene i den oprindelige bestilling. Følgende

spørgsmål besvares i dette notat:

1. Hvad er sandsynligheden for, at én person bliver smittet i Danmark med en af de nuværende varianter

af højpatogen fugleinfluenza H5N1 fra fugle, hvis personen eksponeres for virus under scenarierne i ta-

bel 1

i SSI’s vurdering af marts 2024?

2. Hvad er sandsynligheden for, at de nuværende cirkulerende højpatogene fugleinfluenza H5N1 varianter

smitter fra menneske-til-menneske indenfor det næste år, i tilfælde af forudgående smitte fra fugle el-

ler andre dyreværter i Danmark.

3. Hvad er sandsynligheden for at der sker udbredt smitte mellem mennesker i Danmark indenfor det næ-

ste år med en H5N1 variant, der er udviklet i fugle eller andre pattedyr i Danmark.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 213: Orientering om risikovurdering af højpatogen fugleinfluenza, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Spørgsmålene er afgrænset til smitte fra fugle eller andre dyreværter i Danmark (spg. 2) samt varianter, der

er udviklet i fugle og andre pattedyr i Danmark (spg. 3).

Vurdering af smitte til mennesker i Danmark med cirkulerende og nye varianter fra resten af verden indgår

ikke i dette notat. En sådan vurdering vil kræve en større indsamling af evidens fra mange dyrearter i

mange lande, og selve vurderingen vil blive meget omfattende, da der også vil skulle tages højde for mange

forskellige faktorer som fx spredningsveje ind i Danmark og iværksatte bekæmpelsesmetoder i udlandet og

Danmark. Vurderingen ville bygge på en lang kæde af hypoteser, som vil medføre meget stor usikkerhed på

resultatet. Indeværende vurdering baserer sig på den nuværende smittesituation i Danmark og udlandet.

Når der sker ændringer i det globale smittebillede, vil dette formentlig også påvirke sandsynligheden for

smitte til dyr og mennesker i Danmark, og vurderingen vil skulle opdateres for at afspejle den nye situation.

Besvarelse

1. Hvad er sandsynligheden for, at én person bliver smittet i Danmark med en af de nuværende varianter

af højpatogen fugleinfluenza H5N1 fra fugle, hvis personen eksponeres for virus under scenarierne i ta-

bel 1 i SSI’s

vurdering af marts 2024?

SSI vurderer, at der ikke er kommet afgørende ny viden der ændrer på konklusionerne siden seneste vurde-

ring af smitte til mennesker fra fugle i Danmark [1]. SSI fastholder derfor vurderingen fra marts 2024.

Denne er gengivet i tabellen nedenfor. Vurderingen er foretaget for forskellige grader af eksponering, givet

ved scenarierne i risikovurderingen af marts 2024, hvor eksponeringen af mennesker er inddelt i scenarier,

som ses i bilag 1. Ved vurderingen er anvendt kvantitative estimater for sandsynlighed som anført i Bilag 2,

Tabel 2.

Eksperternes vurdering af sandsynligheden for, at én person bliver smittet i Danmark med influenza A virus fra en dyre-

vært, hvis personen kan blive eksponeret for virus under scenarierne beskrevet i Tabel 1.*

Eksponeringsgrad (jf. tabel 1)

Scenarie

FJERKRÆ

Fjerkræbesætning smittet med

H5/H7 HPAI

VILDE FUGLE

Vilde fugle i naturen smittet med

0,001-0,01

<0,0001

H5/H7 HPAI

* Ved vurderingen er anvendt kvantitative estimater for sandsynlighed som anført i risikovurdering af marts 2024 [1], Bilag 2, Tabel

2. Intervallerne indikerer usikkerheden på eksperternes vurdering.

0,01-1

0,001-0,01

<0,0001-0,001

Høj eksponering

(%)

Moderat eksponering

(%)

Lav eksponering

(%)

Konklusionen fra marts 2024 [1] er således fortsat gældende.

”Den

største sandsynlighed for smitte af men-

nesker med influenzavirus fra fugle er vurderet at være ved høj eksponering for HPAI H5/H7 (herunder

H5N1)

i fjerkræbesætninger. I dette tilfælde vurderes sandsynligheden for, at virus vil smitte mennesker at være

meget usandsynlig til usandsynlig (0,01-1%).

Vurderingen er baseret på, at personen er i kontakt med en

massiv mængde virus, som der må forventes at være inde i en smittet besætning i det rum, hvor de smittede

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 213: Orientering om risikovurdering af højpatogen fugleinfluenza, fra indenrigs- og sundhedsministeren

dyr befinder sig, sammenholdt med en forventet ikke-eksisterende immunitet overfor disse virus for den

eksponerede person. Sandsynligheden for infektion med influenzavirus fra fugle vurderes at falde med ek-

sponeringsgraden, idet tæt kontakt med virus vurderes at være af afgørende betydning.”

2. Hvad er sandsynligheden for, at de nuværende cirkulerende højpatogene fugleinfluenza H5N1 varianter

smitter fra menneske-til-menneske indenfor det næste år, i tilfælde af forudgående smitte fra fugle el-

ler andre dyreværter i Danmark.

Dette spørgsmål tolkes til at være begrænset smitte fra et menneske til et andet, fx indenfor en familie med

nær kontakt.

Der er ikke rapporteret om smitte mellem mennesker med de nuværende H5N1 højpatogene fugleinfluen-

zavirus. For uddybende evidens henviser vi til risikovurderinger udarbejdet af DK-VET til FVST vedr. smitte

af HPAI til pattedyr og potentielt videre til mennesker [2, 3, 4].

Ud fra den meget begrænsede eksisterende viden, vurderer SSI, at det er

meget usandsynligt (0 - 0,1 %),

de nuværende cirkulerende højpatogene fugleinfluenza H5N1 varianter i Danmark smitter fra menneske-til-

menneske indenfor det næste år. Dette er begrundet i, at disse varianter endnu ikke har vist sig i stand til at

smitte mellem mennesker. Der vil skulle opstå en række mutationer i disse varianter, der giver anledning til

tilpasning til pattedyr og mennesker, førend de opnår evnen til at smitte mellem mennesker.

Hvad er sandsynligheden for at der sker udbredt smitte mellem mennesker i Danmark indenfor det næ-

ste år med en H5N1 variant, der er udviklet i fugle eller andre pattedyr i Danmark.

“Udbredt smitte” tolkes i denne vurdering som værende

vedvarende forekomst af nye tilfælde af menne-

ske-til-menneske smitte indenfor et eller flere geografiske områder.

Vedvarende smitte af fugleinfluenza H5N1 fra menneske-til-menneske er ikke rapporteret [5]. Som ud-

gangspunkt er de typer af fugleinfluenzavirus, der cirkulerer i fugle i Danmark og i det øvrige Europa, tilpas-

set fugle, og kan derfor ikke nemt smitte til mennesker.

For at et fugleinfluenzavirus kan opnå evnen til at smitte mellem mennesker, tyder videnskabelige studier

på, at der skal opstå flere tilpasninger/mutationer jvf. figur 1 [6]. Der er beskrevet mutationer i litteraturen,

som man tilsiger øget zoonotisk potentiale (potentiale for smitte til mennesker) af H5N1, blandt andet i

områder

af virus, der er vigtige for binding til værtsceller. ECDC og EFSA har netop udgivet en “scientific

opinion”

[7], der har kortlagt de vigtigste mutationer, der kan have betydning for tilpasning til zoonotisk

transmission. For eksempel, siden oktober 2023, er nogle af de kendte markører for tilpasning til pattedyr i

det såkaldte PB2 gensegment påvist i H5N1 HPAIV fra et mindre antal (n=32) vilde fugle eller tamfjerkræ i

Europa, herunder også i 2 fjerkræudbrud i Danmark [5]. Oftere er disse markører set i virus, der er isoleret

fra pattedyr, herunder også i ræve og sæler i Danmark [8, 9]. Langt de fleste tilfælde i pattedyr i Europa har

været sporadiske tilfælde uden transmission mellem pattedyrene. Kun i enkelte tilfælde mener man, at der

kan have været transmission mellem pattedyr, for eksempel pelsdyrudbruddene i Spanien i 2022 [10] og i

Finland i 2023 [11].

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 213: Orientering om risikovurdering af højpatogen fugleinfluenza, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Siden marts 2024 har man i USA set udbredt smitte med højpatogen fugleinfluenza H5N1 i malkekvæg, med

yverbetændelse som det primære symptombillede. Smittemønsteret i de amerikanske malkekvæg er sær-

ligt i og med, at det antages, at smitten primært sker ved mekanisk transmission i forbindelse med håndte-

ring og malkning af køerne. De virus, der cirkulerer i malkekøerne, har i nogle tilfælde udviklet enkelte mu-

tationer, der normalt forbindes med pattedyrstilpasning og forøget zoonotisk potentiale (figur 1). For flere

informationer vedrørende kvægsituationen i USA og risikovurdering for danske malkekvæg samt udvikling

af potentielt zoonotiske varianter i kvæg henvises til DK-VET's Vurdering af HPAI H5N1 potentiale for smitte

til pattedyr og potentielt derfra til mennesker i Danmark [2].

I forhold til udvikling af varianter med forøget zoonotisk potentiale af højpatogene fugleinfluenza H5N1 vi-

rus i pattedyr, henvises til vurderinger udarbejdet af DK-VET til FVST [2, 3, 4]. I disse risikovurderinger kon-

kluderes det, at sandsynligheden for udvikling af varianter med forøget zoonotisk potentiale er størst i fx

grise, hvis influenzavirus er tæt beslægtet med influenzavirus i mennesker.

Med baggrund i tilgængelig evidens samt DK-VET's risikovurderinger for tilpasning i pattedyr, vurderes

sandsynligheden for, at der udvikles nye varianter af højpatogen fugleinfluenza H5N1, der medfører ud-

bredt menneske-til-menneske smitte i Danmark indenfor det næste år, at være

ekstremt usandsynligt (0-

0,01%).

Vurderingen baseres på, at virus først skal springe til et pattedyr eller menneske i Danmark. Heref-

ter antages det, at et virus skal udvikle sig, før det kan smitte mellem mennesker evt. via forudgående til-

pasning i en pattedyrsvært. Derudover skal virus ændre sig yderligere for at tilpasses i mennesker for at

opnå evnen til effektivt at smitte mellem mennesker. I denne risikovurdering har vi kun vurderet ud fra til-

pasninger af højpatogen fugleinfluenza af subtypen H5N1 ved punktmutationer. Influenzavirus har dog

også evnen til at ændre sig mere drastisk ved at udveksle hele gener med andre influenzavirus fx sæsonin-

fluenzavirus (såkaldt reassortment). Dette er der ikke taget højde for i denne vurdering.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 213: Orientering om risikovurdering af højpatogen fugleinfluenza, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 1:

Figuren viser de kumulative tilpasninger det menes der skal til for, at et fugleinfluenzavirus opnår

evnen til at sprede sig effektivt mellem mennesker, og give anledning til en pandemi. [6]

Referencer

[1] Statens Serum Institut (SSI) Risikovurdering: Smitte med influenza A virus fra grise og fugle til mennesker, 15.

marts 2024.

risikovurdering-af-smitte-med-influenza-a-virus-fra-grise-og-fugle-til-mennesker-15032024.pdf

[2] Larsen LE, Hjulsager CK, Ryt-Hansen P, Liang Y, Boklund B, Trebbien R, Urth TR, Kristensen B, Vestergaard LS. Vur-

dering af HPAI H5N1 potentiale for smitte til pattedyr og potentielt derfra til mennesker i Danmark. Dansk Veteri-

nær Konsortium (DK-VET) Rådgivningsbesvarelse, opdateret februar 2025.

https://dkvet.dk/raadgivning/raadgiv-

ningssvar/fugleinfluenza-i-andre-dyr/Vurdering_af_HPAI_H5N1_potentiale_for_smitte_til_pattedyr_og_potenti-

elt_derfra_til_mennesker_i_Danmark11-02-2025.pdf

[3] Larsen LE, Trebbien R, Boklund A, Liang Y, Hammer AS, Hjulsager CK, Urth TR, Kristensen B, Vestergaard LS.

Vurdering af HPAI H5N1 potentiale for smitte til mink og mennesker eventuelt efter tilpasning. Dansk Veterinær

Konsortium (DK-VET) Rådgivningsbesvarelse, opdateret februar 2025.

https://dkvet.dk/raadgivning/raadgivnings-

svar/fugleinfluenza-i-andre-dyr/Opdatering_af_vurdering_af_HPAI_H5N1_potenti-

ale_for_smitte_til_mink_og_mennesker_eventuelt_efter_tilpasning_04-02-2025.pdf

[4] Larsen LE, Trebbien R, Hjulsager CK, Ryt-Hansen P, Liang Y. Udtalelse ang. ændring i risiko ved fugleinfluenza af en

gris i USA Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) Rådgivningsbesvarelse, november 2024.

https://dkvet.dk/raad-

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 213: Orientering om risikovurdering af højpatogen fugleinfluenza, fra indenrigs- og sundhedsministeren

givning/raadgivningssvar/fugleinfluenza-i-andre-dyr/Udtalelse_ang.__ndring_i_risiko_ved_fuglgleinflu-

enza_af_en_gris_i_USA_14-11-2024.pdf

[5] EFSA (European Food Safety Authority), ECDC (European Centre for Disease Prevention and Control), EURL (Euro-

pean Union Reference Laboratory for AvianInfluenza), Alexakis L, Buczkowski H, Ducatez M, Fusaro A, Gonzales JL,

Kuiken T, StåhlK, Staubach C, Svartström O, Terregino C, Willgert K, Melo M and Kohnle L, 2025. Scientific report:

Avian influenza overview September–December 2024. EFSA Journal 2025;23(1):9204, 64 pp.

https://efsa.onlineli-

brary.wiley.com/doi/abs/10.2903/j.efsa.2025.9204

[6] Long JS, Mistry B, Haslam SM, Barclay WS. Host and viral determinants of influenza A virus species specificity. Na-

ture Rewiews Micrbiology, 17, 67-81 (2019).

https://doi.org/10.1038/s41579-018-0115-z

[7] EFSA Panel on Animal Health and Animal Welfare (AHAW), ECDC, Alvarez J, Boklund A, Dippel S, Dórea F,

Figuerola J, Herskin MS, Michel V, Chueca MAM, Nannoni E, Nielsen SS, Nonno R, Riber AB, Stegeman JA, Ståhl J,

Thulke H-H, Tuyttens F, Winckler C, Brugerolles C, Wolff T, Parys A, Lindh E, Latorre-Margalef N, Welti M-AR, Dür-

rwald R, Trebbien R, Van der Werf S, Gisslén M, Monne I, Fusaro A, Guinat C, BortolamiA, Alexakis L, Enkirch T,

Svartstrom O, Willgert K, Baldinelli F, Preite L, Grant M, Broglia A, Melidou A. Scientific Opinion: Preparedness,

prevention and control related to zoonotic avian influenza. EFSA Journal. 2025;23:e9191. DOI:

10.2903/j.efsa.2025.9191

Preparedness, prevention and control related to zoonotic avian influenza

[8] Liang Y, Hjulsager CK, Jensen TK, Hammer ASV, Ovesen MT, Larsen LE, Characterization of high pathogenicity

avian influenza H5Nx viruses from a wild harbor seal and red foxes in Denmark, 2021 and 2022. Influenza Other

Respir Viruses 17 (2023).

[9] Liang et al. 2025. Outbreak of neurotropic highly pathogenic avian influenza A virus (HPAIV) H5N1 in a colony of

Harbor Seals (Phoca vitulina) from Denmark 2023. In preparation.

[10] Agüero M, Monne I, Sánchez A, Zecchin B, Fusaro A, Ruano MJ, del Valle AM, Fernández-Antonio R, Souto

AM, Tordable P, Cañás J, Bonfante F, Giussani E, Terregino C, Orejas JJ. Highly pathogenic avian influenza A(H5N1)

virus infection in farmed minks, Spain, October 2022. Euro Su-

veill. 2023;28(3):pii=2300001.

https://doi.org/10.2807/1560-7917.ES.2023.28.3.2300001

[11] Kareinen L, Tammiranta N, Kauppinen A, Zecchin B, Pastori A, Monne I, Terregino C, Giussani E, Kaarto R, Karkamo

V, Lähteinen T, Lounela H, Kantala T, Laamanen I, Nokireki T, London L, Helve O, Kääriäinen S, Ikonen N, Jalava J,

KalinMänttäri L, Katz A, Savolainen-Kopra C, Lindh E, Sironen T, Korhonen EM, Aaltonen K, Galiano M, Fusaro A,

Gadd T. Highly pathogenic avian influenza A(H5N1) virus infections on fur farms connected to mass mortalities of

black-headed gulls, Finland, July to October 2023. Euro Surveill. 2024;29(25):pii=2400063.

https://doi.org/10.2807/1560-7917.ES.2024.29.25.2400063

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 213: Orientering om risikovurdering af højpatogen fugleinfluenza, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 1. Scenarier for smitte fra fugle til mennesker

For at kunne besvare spørgsmål om smitte fra fugle til mennesker, blev der i risikovurdering af marts 2024

defineret nogle specifikke scenarier for forskellige eksponeringsgrader, da smitte vil være påvirket af, hvilken

influenzavirus, hvilke dyr, hvor mange dyr, nærheden til dyr, tid for eksponering, brug af værnemidler og

andre faktorer. Eksperterne har pegede dengang på følgende scenarier (Tabel 1). Der er medtaget scenarier

ved høj, moderat og lav eksponering for virus som defineret og eksemplificeret ud fra danske forhold.

De valgte scenarier er et kompromis mellem på den ene side at have mulighed for at sammenligne vurderin-

ger på tværs af de enkelte scenarier og for på den anden side at afspejle en så realistisk situation som mulig.

Tabel 1.

Definition af scenarier for smitte med influenza fra

fugle til mennesker. “Med korrekt anvendelse af værnemid-

ler” menes anvendt i henhold til vejledning af relevante myndigheder.

Høj eksponering

Moderat eksponering

Lav eksponering

Fjerkræ-besætning Tilstedeværelse i en time i besætning Tilstedeværelse i en time i besæt- Tilstedeværelse i en time i besæt-

med høj belægningsgrad af inficerede ning med inficerede dyr uden di- ning med høj belægningsgrad af in-

fjerkræ, og/eller ved direkte kontakt rekte håndtering af dyrene og

ficerede fjerkræ, og/eller ved di-

med de inficerede fjerkræ. Dette

udenfor selve staldområdet der in- rekte kontakt med de inficerede

uden

anvendelse af værnemidler el- deholder dyrene. Dette

uden

an- fjerkræ. Dette

med

korrekt anven-

ler ved brud herpå.

vendelse af værnemidler.

delse af værnemidler.

Eksempelvis: Håndtering af inficerede Eksempelvis: Berøring/håndtering

dyr, døde eller levende, eller deres af udstyr som har været inde i be-

ekskrementer uden anvendelse af

sætningen, fx tøj, sko, redskaber

værnemidler. Det kan være personale o.lign. eller ophold i forrum til dyre-

i besætninger, der har håndteret de stalden o.lign.

inficerede fugle, gødning eller lign. El-

ler personer der har deltaget i ned-

slagning af inficerede besætninger og

hvor der er fremkommet brud på

værnemidler.

Vilde fugle i natu- Håndtering i en time af inficerede le- Kortvarig berøring af en eller flere Håndtering i en time af inficerede

ren

vende eller døde vilde fugle eller de- inficerede levende eller døde vilde levende eller døde vilde fugle, de-

res efterladenskaber udendørs. Dette fugle og/eller deres efterladenska- res efterladenskaber, udendørs.

uden

værnemidler eller ved brud

ber, udendørs, uden yderligere

Dette

med

korrekt anvendelse af

herpå.

håndtering. Dette

uden

anvendelse værnemidler.

Eksempelvis: Jægere, personale på af værnemidler.

vildthåndteringsvirksomheder og

ring-mærkere.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 213: Orientering om risikovurdering af højpatogen fugleinfluenza, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 2. Termer anvendt ved vurdering af sandsynligheder

Tabel 2.

Kvalitative og kvantitative betegnelser for sandsynlighed.

Kvalitativ betegnelse

Sikker

Næsten 100% sandsynligt

Ekstremt sandsynligt

Meget sandsynligt

Sandsynligt

Lige så sandsynligt som usandsynligt

Mindre sandsynligt

Ikke sandsynligt

Usandsynligt

Meget usandsynligt

Ekstremt usandsynligt

Næsten umuligt

Kvantitativ betegnelse (%, sandsynlighedsinterval)

100

99 - <100

95 - 99

90 - 95

66 - 90

33 - 66

10 - 33

1 - 10

0,1 - 1

0,001 - 0,1

0,0001 - 0,001

<0,0001