SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 208
Offentligt

ET SUNDT LIV MED HANDICAP – UDEN

ULIGE BEHANDLING OG FOR TIDLIG DØD

16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer

med og uden handicap

SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL 2025

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

DET CENTRALE HANDICAPRÅDS

16 ANBEFALINGER TIL AT MINDSKE ULIGHED I SUNDHED

MELLEM PERSONER MED OG UDEN HANDICAP

Udgivet af Det Centrale Handicapråd

Marts 2025

ISBN: 978-87-90985-19-6

TEKST, REDAKTION OG GRAFISK DESIGN

Det Centrale Handicapråds sekretariat

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

INDHOLD

Forord..........................................................................................................................................4

Viden om ulighed i sundhed.......................................................................................................6

Handicap, sygdom og kroniske lidelser.....................................................................................8

16 anbefalinger............................................................................................................................9

Viden og handling

...................................................................................................................10

1. Sundhed som fokus i national handlingsplan...................................................................10

2. Viden om barrierer i sundhedsvæsnet .............................................................................10

Bevidsthed og tankegang

........................................................................................................11

3. Kampagne om ubevidste og bevidste holdninger og fordomme i sundhedsvæsnet ..........11

4. Bevidsthedsskabende indsatser .......................................................................................11

5. Universielt design af sundhedsvæsnet.............................................................................11

Universelt design og tilgængelighed i sundhedsvæsnet.........................................................12

Nærhed og tilgængelighed

......................................................................................................14

6. Helhedsorienteret fokus på tilgængelighed .....................................................................14

7. Status på tilgængelighed...................................................................................................15

8. Udbud af tilgængelige tilbud tæt på .................................................................................15

9. Anvisning af tilgængeligt tilbud ......................................................................................15

10. Efersyn af regler for befordring til sundhedstilbud......................................................15

11. Sikring af ret til tolkning ................................................................................................15

Personlige, sociale og økonomiske forhold

.............................................................................16

12. Ret til tovholderfunktion................................................................................................16

13. Ledsager i sundhedsvæsnet ............................................................................................16

14. Lavere lof over egenbetaling og/eller større tilskud ......................................................16

Forebyggelse

............................................................................................................................17

15. Årlig helbredssamtale.....................................................................................................17

16. Permanent sundhedstjek på botilbud .............................................................................17

Læs mere om ulighed i sundhed

..................................................................................................18

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

FORORD

Mennesker med handicap bør have ret til at leve et

sundt liv uden risiko for at dø tidligere sammen-

lignet med resten af befolkningen. Det tror jeg,

de feste af os kan blive enige om – men sådan ser

virkeligheden desværre ikke ud.

I dag er det nemlig sådan, at personer med psykiske

lidelser og udviklingshandicap dør langt tidligere –

hele syv-ti år tidligere for dem med psykiske lidel-

ser. Det er en alvorlig og skræmmende statistik.

Mennesker med handicap har generelt også et dår-

ligere helbred med fere smerter og er mere i kon-

takt med sundhedsvæsnet. De er mere ensomme

og får i mindre grad bevæget sig, mens de samtidig

har et mere uhensigtsmæssigt forbrug af både

tobak og alkohol. Det går ud over livskvaliteten. En

tredjedel med større psykiske handicap er meget

utilfredse eller utilfredse med deres liv, mens det

samme kun gælder for fre pct. uden handicap.

Ulighed i sundhed mellem personer med og uden

handicap er altså et væsentligt – men desværre ofe

overset – problem, og som samfund er det i forlæn-

gelse af tilslutningen til FN’s Handicapkonvention

vores opgave at arbejde for at gøre den ulighed

mindre.

Derfor har vi i Det Centrale Handicapråd udarbej-

det 16 konkrete anbefalinger, der netop skal mind-

ske uligheden i sundhed mellem personer med og

uden handicap. Det handler først og fremmest om

at handle på baggrund af viden, være bevidst og

tænke anderledes, sikre nærhed og tilgængelighed,

tage højde for personlige, sociale og økonomiske

forhold og styrke forebyggelsen.

Helt konkret skal vores anbefalinger blandt andet

være med til at skabe politisk handling og sikre

mere viden om barriererne i sundhedsvæsnet samt

gøre beslutningstagere, læger og andre, der ar-

bejder med og i sundhedsvæsnet, opmærksom på

personer med handicap og deres behov.

Med sundhedsreformens omkalfatring af sund-

hedsvæsnet, og særligt den kommende folkesund-

hedslov, er der lige nu en gylden mulighed for at

indarbejde anbefalingerne i implementeringen af

den nye afale. Den mulighed skal udnyttes. Det er

nu, vi skal handle.

Ulighed i sundhed mellem personer med og uden

handicap er et væsentligt problem, som jeg håber,

at sundhedsministeren og øvrige beslutningstagere

vil handle på. Det handler om sundhed og sygdom,

liv og – i sidste ende – død.

På vegne af rådet ønsker jeg god læselyst.

Mogens Lindhard

Formand for Det Centrale Handicapråd

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

VIDEN OM ULIGHED I SUNDHED

FAKTA OG AFGRÆNSNING

Det er veldokumenteret i forskningen, at personer med handicap oplever ulighed i sundhed sammenlig-

net med resten af befolkningen. Det viser blandt andet VIVE’s panelundersøgelse SHILD (Survey of He-

alth, Impairment and Living Conditions in Denmark) og undersøgelser fra Statens Institut for Folkesund-

hed. Samtidig er personer med handicap ofere i kontakt med sundhedsvæsnet, og nogle grupper deltager

mindre i forebyggende indsatser og får dårligere behandling (se Behandlingsrådet 2024).

Det er dog svært at vide præcist, hvad uligheden skyldes, fordi der mangler mere specifk viden om hvilke

barrierer, der skaber ulighed i sundhed for den samlede og meget forskelligartede gruppe af personer

med handicap.

STØRRE DØDELIGHED OG DÅRLIGERE HELBRED

Dødelighed.

Dødeligheden blandt personer med udviklingshandicap er markant højere, særligt blandt

yngre personer under 30 år, hvor dødeligheden er over ti gange højere. Dødeligheden hos personer med

psykisk lidelse er også højere – de dør i gennemsnit 7-10 år tidligere end resten af befolkningen (SIF

2022b; Plana-Ripol m.f. 2019).

Dødelighed blandt personer med udviklingshandicap

Selvvurderet helbred blandt personer med og uden handicap

Udviklingshandicap <30 år

Øvrig befolkning

isk

sis

tø

Helbred.

Flere mennesker uden handicap svarer, at de har et virkelig godt eller godt helbred (i alt 83 pct.)

end blandt mennesker med hhv. større fysisk (15 pct.), større psykisk (21 pct.), mindre psykisk (41 pct.) og

mindre fysisk (45 pct.) handicap. Det er især mennesker med større fysisk handicap, der har store hel-

bredsproblemer. Her angiver knap 9 pct., at deres helbred er meget dårligt, og 37 pct. rapporterer, at det

er dårligt. Blandt mennesker uden handicap angiver godt 1 pct., at helbredet er meget dårligt eller dårligt.

(VIVE 2021)

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

RINGERE LIVSKVALITET, MERE ENSOMHED OG FLERE SMERTER

Livskvalitet.

Mennesker med handicap er i højere grad utilfredse eller meget utilfredse med deres liv

end mennesker uden handicap. En tredjedel blandt mennesker med større psykisk handicap er meget

utilfredse eller utilfredse med deres liv (33 pct.). Blandt mennesker med større fysisk handicap er det

tilsvarende en femtedel (20 pct.). Blandt mennesker uden handicap er kun 4 pct. enten meget utilfredse

eller utilfredse med deres liv (VIVE 2021).

Andel af personer, der er utilfredse eller

meget utilfredse med deres liv

Andel af personer, der ofe eller altid har smerter

Uden handicap

Større fysisk

handicap

Større psykisk

handicap

Uden handicap

Større fysisk

handicap

Større psykisk

handicap

Smerter.

74 pct. blandt mennesker med større fysiske handicap har ofe eller altid smerter. Blandt men-

nesker med større psykisk handicap er det 48 pct., mens 11 pct. blandt mennesker uden handicap altid

eller ofe har smerter (VIVE 2021).

Ensomhed.

Mennesker med handicap – især med (større) psykisk handicap – er i højere grad ensomme

end mennesker uden handicap. De ser også sjældnere familie, venner og bekendte og har i mindre grad

nogen at tale med problemer om eller nogen, de kan regne med praktisk hjælp fra ved sygdom. (VIVE

2021; SIF 2017)

Nogle personer med handicap kan have øget risiko for ulighed

Når man har et handicap, er der større risiko for at opleve ulighed i forhold til resten af befolkningen og

være mere udsat i sundhedsvæsnet. Den ulighedsefekt bliver forstærket, hvis man samtidig tilhører en

anden gruppe, der også har større risiko for at opleve ulighed i sundhed – fx hvis man er kvinde, lever i et

socialt udsat boligområde eller kommer fra et andet land.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

MINDRE MOTION, MERE RYGNING OG UBALANCERET FORBRUG AF ALKOHOL

Motion.

Personer med handicap er fysisk aktive færre dage om ugen end dem uden handicap. Mennesker

uden handicap er i gennemsnit fysisk aktive 4,2 dage om ugen, mens antallet af dage med fysisk aktivitet i

gennemsnit er 3,7 og 3,4 blandt mennesker med hhv. større fysisk og større psykisk handicap (VIVE 2021).

Gennemsnitligt antal dage med fysisk aktivitet om ugen

Antal af personer, der ryger

Uden handicap

Større fysisk

handicap

Større psykisk

handicap

Uden handicap

Større fysisk/

psykisk handicap

Rygning.

Andelen, der ryger, er omtrent dobbelt så høj (26 pct.) blandt mennesker med større fysisk eller

psykisk handicap end blandt mennesker uden handicap (13 pct.) (VIVE 2021).

Alkohol.

Andelene med enten et meget højt eller et meget lavt forbrug af alkohol er større blandt men-

nesker med større hhv. fysisk og psykisk handicap end blandt mennesker uden handicap. Mennesker

med handicap, der drikker alkohol mindst én gang om ugen, drikker fx i gennemsnit fere genstande end

mennesker uden handicap (VIVE 2021).

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

HANDICAP, SYGDOM OG KRONISKE LIDELSER

Et handicap kan forstås og defneres på mange forskellige måder. I Det Centrale Handicapråd bruger vi

samme handicapbegreb som i FN’s Handicapkonvention:

”Der

er tale om et handicap, når en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættel-

se spiller sammen med barrierer i personens omgivelser og hindrer vedkommende i fuldt eller delvist at deltage i

samfundslivet på lige fod med andre.”

Det betyder, at handicappet opstår i mødet med barriererne. Helt simpelt kan man stille det sådan op: Et

menneskes funktionsnedsættelse + barriere i samfundet = handicap. Fjerner man barrieren – eller bliver

kompenseret med et hjælpemiddel, så man kan overkomme barrieren – er funktionsnedsættelsen ikke

længere et handicap. Et godt konkret eksempel er nærsynethed: Er man nærsynet, men kan opnå normalt

syn med briller, er det ikke et handicap – men er man så svagtseende eller blind, at man ikke kan se nor-

malt med briller eller anden behandling, og derfor har svært ved at komme rundt, er det et handicap.

FN’s Handicapkonvention skelner overordnet mellem fre typer af funktionsnedsættelser, der kan med-

føre handicap: fysisk, psykisk, intellektuel (eller kognitiv) og sensorisk. Et handicap kan altså se ud på

mange forskellige måder – og ofe være helt usynligt.

Når man taler om sundhed, er der ofe fokus på sygdom og kroniske lidelser – men hvordan hænger det

sammen med handicap? Et handicap er ikke en sygdom – men en sygdom eller kronisk lidelse kan ofe

medføre en funktionsnedsættelse og dermed også et handicap. En kronisk sygdom som diabetes vil fx ty-

pisk ikke medføre handicap, hvis man får rettidig behandling, der regulerer blodsukkeret. Men hvis man

ikke får blodsukkeret under kontrol, vil sygdommen i mange tilfælde gøre, at man får nedsat eller mister

vigtige funktioner, fx evnen til at gå eller se. Og hvis der samtidig er barrier i samfundet, fx manglende

ledelinjer, så bliver det et handicap.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

16 ANBEFALINGER

Det Centrale Handicapråd kommer her med 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem per-

soner med og uden handicap inden for fem fokusområder:

•

Viden og handling (anbefaling 1 - 2)

Bevidsthed og tankegang (anbefaling 3 - 5)

Nærhed og tilgængelighed (anbefaling 6 - 11)

Personlige, sociale og økonomiske forhold (anbefaling 12 - 14)

Forebyggelse (anbefaling 15 - 16)

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

VIDEN OG HANDLING

Ulighed i sundhed mellem personer med og uden

handicap er et veldokumenteret problem. Forsk-

ning fra særligt Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd (VIVE) og Statens

Institut for Folkesundhed (SIF) viser, at personer

med handicap generelt har en dårligere sundheds-

tilstand med blandt andet fere smerter og mere

ensomhed, en mere uhensigtsmæssig sundhedsad-

færd hvad angår kost, motion, alkohol og tobak og

deltager mindre i forebyggende indsatser som fx

kræfscreening og vaccinationsprogrammer. Der-

udover er de ofere i kontakt med sundhedsvæsnet

end resten af befolkningen.

Vi ved altså, at ulighed i sundhed for personer med

handicap er et problem – dog fndes der mindre vi-

den om, hvad uligheden, fx den dårligere helbreds-

tilstand, mere specifkt skyldes. Den manglende

viden om barriererne i sundhedsvæsnet gør det

sværere at handle på problemet og fnde de bedste

løsninger, der reelt nedbringer uligheden i sund-

hed for personer med handicap.

Trods den velunderbyggede viden om problemet

med ulighed i sundhed for personer med handicap

har området dog ikke fået stor politisk opmærk-

somhed.

Sundhedsområdet har ellers fyldt meget i det politi-

ske landskab med først sundhedsstrukturkommis-

sionens anbefalinger og siden afalen om en sund-

hedsreform, og i den forbindelse har geografsk og

social ulighed i sundhed været fokusområder med

høj prioritet. Her har personer med handicap og

de barrierer, som de møder i sundhedsvæsnet, dog

ikke i lige så høj grad været en politisk prioritet.

For personer med handicap har den politiske in-

teresse primært kredset om at skabe bedre vilkår

for uddannelse og beskæfigelse, særligt i kraf af

regeringens varslede handlingsplan på handicap-

området. Sundhed er dog mindst lige så vigtigt som

uddannelse og beskæfigelse i forhold til at skabe

lige levevilkår for personer med handicap, og FN’s

Handicapkomité anbefaler derfor også Danmark

en bred national handlingsplan, der går på tværs af

sektorer.

Hvis vi skal ulighed i sundhed for personer med

handicap til livs, er der derfor først og fremmest

behov for mere specifk og uddybende viden om

barrierer i sundhedsvæsnet samt politisk fokus og

handling.

Det Centrale Handicapråd anbefaler:

1. Sundhed som fokus i national handlingsplan.

Gør sundhed til et særskilt fokusområde i en bred

national handlingsplan på handicapområdet jævnfør FN’s Handicapkomités anbefalinger. Hand-

lingsplanen skal placere ansvar og have mål, der kan monitoreres, så udviklingen kan evalueres

systematisk.

2. Viden om barrierer i sundhedsvæsnet.

Afsæt midler til forskning, som giver mere konkret viden om

mødet med sundhedsvæsnet og herunder barrierer, der skaber ulighed i sundhed for personer med

handicap. Et særligt opmærksomhedspunkt bør være deltagelse i screenings- og vaccinationspro-

grammer samt andre forebyggende tiltag og indsatser.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

BEVIDSTHED OG TANKEGANG

Manglende bevidsthed eller uhensigtsmæssig tan-

kegang kan spænde ben for personer med handicap

i sundhedsvæsnet – både på et overordnet struktu-

relt og et mere konkret niveau.

På det mere overordnede, strukturelle niveau kan

problematiske holdninger, fordomme, bevidsthed

og tankegang fx skabe barrierer, hvis man som po-

litiker ikke er bevidst om personer med handicap

og deres møde med sundhedsvæsnet. Så risikerer

man nemlig at vedtage lovgivning, der viderefører

eller skaber ulighed. Ligesom man i arbejdet med

udvikling af digitale sundhedsløsninger ubevidst

kan komme til at ekskludere fx personer med kog-

nitive funktionsnedsættelser, hvis man glemmer, at

alle ikke har samme forudsætninger for at proces-

sere information og kommunikere med andre.

På et mere konkret niveau kan det være et pro-

blem, at sundhedspersonale ikke er opmærksom

på, at en patient med handicap kan have andre

behov end patienter uden et handicap. Det kan fx

være en læge, som ikke er opmærksom på, at en

patient med ADHD kan have behov for at få skrevet

de vigtigste punkter fra konsultationen ned på et

stykke papir – eller en sygeplejerske, der ikke har

fokus på, at en patient med angst kan have behov

for mere tid og rolige rammer.

Det Centrale Handicapråd anbefaler:

3. Kampagne om ubevidste og bevidste holdninger og fordomme i sundhedsvæsnet.

Sundhedsstyrel-

sen og professionsforeninger bør iværksætte en kampagne, som gør opmærksom på problemstillin-

gen med både bevidste og særligt ubevidste holdninger og fordomme hos sundhedspersonale. Udar-

bejd i forlængelse heraf konkrete anbefalinger eller materiale med råd og vejledning, som skal hjælpe

med at nedbryde fordommene.

4. Bevidsthedsskabende indsatser.

Styrk indsatser, der skal øge bevidstheden om personer med handi-

cap og deres behov samt barrierer i mødet med sundhedssystemet hos sundhedspersonale, fx gennem

uddannelses- eller peer-indsatser. Civilsamfundet kan med fordel inddrages.

5. Universelt design af sundhedsvæsnet.

I udviklingen af nye tiltag og systemer i sundhedsvæsnet

bør universelt design tænkes ind for at sikre tilgængelighed for alle handicaptyper (fysisk, psykisk,

kognitiv, sensorisk), særligt i forbindelse med den nationale dataplatform og borgerrettede digitale

systemer. Universelt design bør være et opmærksomhedspunkt i arbejdet hos Digital Sundhed Dan-

mark og Nationalt Center for Sundhedsinnovation.

Derudover kan uligheden også komme til udtryk,

når en patient med en psykisk diagnose ikke får

de nødvendige instruktioner i forbindelse med en

behandling, fordi lægen har en ubevidst fordom

om, at psykiatriske patienter alligevel ikke vil følge

instruktionerne (se evt. Behandlingsrådet 2024).

Bevidsthed og tankegang kan således enten være

med til at skabe eller modvirke barrierer i mødet

med sundhedsvæsnet for personer med handicap.

Det er dokumenteret, at negative holdninger og for-

domme hos sundhedspersonale kan skabe barrie-

rer i form af dårligere eller manglende behandling.

Omvendt har bevidsthed om handicap hos sund-

hedspersonale og i udviklingen af sundhedsvæsnet

potentiale til at forebygge barrierer.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED I

SUNDHEDSVÆSNET

Danmark har med tilslutningen til FN’s Handicap-

konvention forpligtet sig til at fremme universelt

design.

Ifølge konventionen betyder universelt design ”ud-

formning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud,

således at de i videst muligt omfang kan anvendes af

alle personer uden behov for tilpasning eller særlig

udformning. ’Universelt design’ udelukker ikke hjælpe-

midler til særlige grupper af personer med handicap,

når der er behov derfor.”

Universelt design blev oprindeligt defneret af Ron

Mace, en amerikansk arkitekt og kørestolsbruger,

som ønskede at designe produkter og miljøer, der

i videst muligt omfang kunne bruges af alle men-

nesker uden behov for tilpasning eller specialise-

ret design. Siden har de to amerikanske forskere

Edward Steinfeld og Jordana Maisel videreudviklet

begrebet for at give social deltagelse, sundhed og

velvære en større rolle, ligesom tanken om empow-

erment – altså selvbestemmelse og handlekraf –

spiller en central rolle.

Universelt design kan altså forstås som et grund-

læggende princip eller en måde at tænke indret-

ningen af vores samfund på, så alle kan deltage og

bidrage som medborgere. Det er en tankegang, der

har til formål at skabe ligeværdighed og inklusion,

og som tager udgangspunkt i, at mennesker ikke

er ens, men har forskellige kroppe og funktions-

niveauer. Det giver derfor ikke mening at indrette

samfundet efer et standardmenneske, som reelt

ikke fndes.

Med universelt design forsøger man således i

designfasen – hvad enten det gælder en hjemme-

side, ofentlig transport, en bygning eller samfun-

det generelt – at rumme forskellige mennesker i

forskellige livsfaser og situationer; småbørnsforæl-

drene med barnevogn, den studerende med angst,

direktøren med senhjerneskade eller pensionisten

med høreapparat.

Med sundhedsreformens grundlæggende omstruk-

turering af hele sundhedssystemet har universelt

design potentiale til at skabe mere lige muligheder

for personer med og uden handicap. Et potentiale,

der kan forløses ved det simple princip at huske, at

der fndes personer med mange forskellige typer af

handicap – fysiske, psykiske, kognitive og sensori-

ske – og at de skal komme godt igennem hele sund-

hedssystemet på lige fod med alle andre.

Det handler om mere end at ferne barrierer i

sundhedsvæsnet – det handler om at understøtte

og stimulere på en måde, som sikrer, at mennesker

(med eller uden handicap) får en god oplevelse. At

alle bliver behandlet på en god måde af sygeplejer-

sken, kan læse teksten i en pjece fra sygehuset eller

forstå, hvad lægen siger – eller at det er nemt at få

hjemtransport.

I universelt design handler det således om at være

opmærksom på, at en patients brugerrejse starter

ved døren derhjemme og bevæger sig videre via

transportmidler eller digitale kanaler hen til un-

dersøgelse eller behandling på et sygehus, en læge-

klinik eller et andet sundhedstilbud. Og at der efer

undersøgelse og behandling også ofe er opfølgning

i hjemmet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

CASE: UNIVERSELT DESIGN I KØBENHAVNS

LUFTHAVN

Fotograf: Mathilde Schmidt. Copyright: Københavns Lufhavn

I Københavns Lufhavn anerkendes menneskelig mangfoldighed i arbejdet med efektivitet og de rejsen-

des velvære. Her er der fokus på, at alle skal have en god oplevelse og komme nemt gennem lufhavnen,

og det er en helt essentiel tanke, at alting fyder bedre, når alle mennesker – store som små, garvede som

nybegyndere – selv har kontrollen, overblikket og generelt føler sig godt tilpas. Det er helt i tråd med uni-

verselt design.

Kilde: www.rumsans.dk

Tilgængelighed og universelt design

Tilgængelighed er et grundlæggende begreb i FN’s Handicapkonvention, som forstås forskelligt inden for

forskellige sektorer.

Inden for byggeri og fysisk planlægning har der traditionelt været en tendens til at fokusere på tilgænge-

lighed i forhold til nogle få brugergrupper, og det har derfor ofe handlet om ramper og ledelinjer. I den

sammenhæng kan tilgængelighed ses som en delmængde af universelt design.

Som et bredere begreb handler tilgængelighed dog om at give adgang og gøre det muligt at anvende og

forstå. En tekst kan fx være svært tilgængelig, hvis den er fuld af fremmedord.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

NÆRHED OG TILGÆNGELIGHED

Et handicap gør ofe, at man har sværere ved at

komme rundt end andre, og nærhed og tilgænge-

lighed er derfor vigtigt i mødet med sundhedsvæs-

net. Mange har dog stadig et meget traditionelt og

snævert syn på tilgængelighed og forbinder det ofe

udelukkende med kørestolsramper til sundheds-

klinikken – et syn, der også bliver afspejlet i lovgiv-

ningen.

På den måde er der ikke blik for, at barriererne kan

opstå mange steder på vejen fra hjemmet til sund-

hedstilbuddet. Har man en psykisk diagnose som

angst, kan det fx være en udfordring overhovedet

at komme ud af døren derhjemme, og hvis man

så kommer afsted, kan det være svært at navigere

rundt i et komplekst hospitalsvæsen – ligesom det

kan være svært at transportere sig til lægehuset,

hvis man sidder i kørestol.

Ud over synet på tilgængelighed er det en udfor-

dring, at ikke alle sundhedsbehandlere er forpligtet

af lovgivning til at oplyse om status på tilgængelig-

heden til deres klinikker, og at status som udgangs-

punkt ikke tager højde for alle typer af handicap.

Det gør det både svært for lægen og patienten med

handicap at fnde et tilgængeligt tilbud, ligesom

man på et mere strukturelt niveau ikke har mulig-

hed for at lave statistik og måle udviklingen for at

sikre tilgængelighed for personer med handicap.

Med sundhedsreformen er der lagt op til at ska-

be et bredere udbud af almene og specialiserede

sundhedstilbud i patientens nærområde samt mere

behandling i hjemmet via teknologi.

I den forbindelse bør det være et opmærksomheds-

punkt, at nærhed altid skal vurderes i sammen-

hæng med kvalitet, så hensynet til nærhed ikke

kommer til at overtrumfe kvaliteten af behandlin-

gen.

Et andet opmærksomhedspunkt bør være at sikre

tilgængelighed for personer med handicap, og i den

forbindelse bør det ikke være personen med handi-

cap selv, der har ansvaret for at sikre, at der bliver

henvist til et tilgængeligt tilbud.

Udover mere generelle problematikker om tilgæn-

gelighed er der desuden mere specifkke pro-

blemstillinger i forhold til befordring og tolkning.

Mange personer med handicap oplever, at de på

grund af komplekse regler i lovgivningen ikke får

den transport eller godtgørelse, som de har behov

for, når de fx skal til tandlæge eller undersøgelse på

sygehuset. For at mindske behovet for befordring

og godtgørelse kan man desuden med fordel styrke

indsatsen for at gøre den kollektive transport mere

tilgængelig for personer med handicap. Personer

med særligt hørehandicap, der har behov for en

tolk i sundhedsvæsnet, oplever også, at de ikke

kan få en tolk, blandt andet fordi der ikke er nok

uddannede tegnsprogstolke.

Nærhed og tilgængelighed er altså et stort og vig-

tigt område at have fokus på, hvis man vil ferne

barriererne for personer med handicap i sundheds-

væsnet. På overordnet niveau er der behov for et

mere helhedsorienteret fokus på tilgængelighed,

mens der i forhold til tilgængeligheden til sund-

hedstilbud er brug for at sikre en opdateret status,

et bredere udbud og ansvar for anvisning. Perso-

ner med handicaps ret til befordring og tolkning i

sundhedsvæsnet bør desuden sikres.

Det Centrale Handicapråd anbefaler:

6. Helhedsorienteret fokus på tilgængelighed.

Hav et mere helhedsorienteret fokus på tilgængelighed

igennem hele brugerrejsen fra hjem til sundhedstilbud. Stil desuden mere konkrete krav til psykisk,

kognitiv og sensorisk tilgængelighed i bygningsreglementet. (Fortsættes

på næste side)

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

7. Status på tilgængelighed.

Forpligt alle sundhedsbehandlere til at indberette og angive status på

tilgængelighed til klinikker. Denne status bør omfatte kommunikationsplatform, udendørsarealer,

bygning og udstyr med konkrete ensrettede krav i forhold til alle handicaptyper (fysisk, psykisk, kog-

nitiv, sensorisk).

8. Udbud af tilgængelige tilbud tæt på.

Skab et bredt udbud af både almene og specialiserede sund-

hedstilbud, der er tilgængelige for personer med alle typer handicap, i nærområdet. Det kunne ek-

sempelvis være ved at koble det borgernære sundhedsvæsen med boligpolitik i form af etablering af

lokale sundhedshuse med både en praktiserende læge, tandlæge, øjenlæge og fysioterapeut. Tilgænge-

lig teknologi bør desuden være et opmærksomhedspunkt, særligt ved hjemmebehandling.

9. Anvisning af tilgængeligt tilbud.

Forpligt egen læge eller patientansvarlig læge på sygehuset til at

anvise nærmeste tilgængelige sundhedstilbud, hvis det eksisterende tilbud ikke er tilgængeligt, fx på

grund af manglende adgang eller udstyr, så det ikke er patientens eget ansvar at sikre tilgængelighed.

I den forbindelse er det i udviklingen af en national dataplatform vigtigt at sikre, at lægen har adgang

til alle nødvendige data om tilgængelighed.

10. Efersyn af regler for befordring til sundhedstilbud.

I forbindelse med efersyn af befordringsreg-

lerne i sundhedsloven bør det sikres, at alle personer med handicap, der på grund af handicappet ikke

har mulighed for selv at køre bil eller tage ofentlig transport, kan få befordring eller godtgørelse af

transport til og fra alle typer sundhedstilbud, herunder alment praktiserende læge, tandlæge, special-

læge, sygehus samt ved genoptræning. Lægen kan med fordel have pligt til at oplyse om retten til og

mulighederne for befordring. Et par opmærksomhedspunkter bør være, at befordring til sundhedstil-

bud ikke må påvirke mulighederne for befordring til andre aktiviteter, og at personer med handicap

på overførselsindkomst ikke selv skal lægge ud.

11. Sikring af ret til tolkning.

Lad retten til vederlagsfri tolkebistand omfatte alle tilbud i sundhedsvæs-

net og være baseret på faste, objektive kriterier frem for lægens skøn. For patienter med varige funk-

tionsnedsættelser, der medfører behov for tolkning, fx døvhed eller stærk hørenedsættelse, bør retten

til tolkebistand ikke skulle vurderes fra behandling til behandling, men være varig. Et opmærksom-

hedspunkt bør være at sikre tilstrækkelig kapacitet af uddannede tolke.

Temarapport om handicaptilgængelighed til sundhedscentre

Folketingets Ombudsmand har i løbet af de seneste år været på besøg hos seks forskellige sundhedscentre

for at føre tilsyn med handicaptilgængeligheden til ofentlige bygninger. På den baggrund har han ofent-

liggjort en temarapport med anbefalinger til at forbedre tilgængeligheden for personer med handicap.

I rapporten står der, at bygningernes forhold generelt har gjort det muligt for brugere med handicap at

komme rundt indendørs og bruge behandlings- og træningsrum. Adgangsforholdene til centrene og han-

dicaptoiletfaciliteterne har dog kunnet gøre det svært at komme ind i centrene for brugere med handicap.

I fere tilfælde har ombudsmanden også anbefalet, at der bliver oplyst om sundhedscentrenes handicap-

tilgængelighed på en hjemmeside, og at det bliver muligt for dem med svækket læseevne og personer med

synshandicap at få hjemmesideteksten læst højt.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

PERSONLIGE, SOCIALE OG ØKONOMISKE

FORHOLD

Personer med handicap har ofe færre ressourcer

end andre – det kan både gælde i personlige, sociale

og økonomiske forhold.

Nogle typer af handicap, fx kognitive og psykiske

diagnoser, kan i mange tilfælde gøre det sværere

at holde styr på sit eget patientforløb, navigere i et

stort og komplekst sundhedsvæsen, kommunikere

i digitale sundhedssystemer og samle alle trådene.

Et handicap medfører også ofe et svagere socialt

netværk og mere ensomhed, hvilket gør, at perso-

ner med handicap ikke i lige så høj grad som resten

af befolkningen har mulighed for at få hjælp og

støtte fra pårørende.

Det Centrale Handicapråd anbefaler:

12. Ret til tovholderfunktion.

Alle personer med handicap bør have mulighed for at være omfattet af

tovholderfunktionen i de almenmedicinske tilbud, hvis de ønsker det. Et vigtigt opmærksomheds-

punkt bør være at sikre, at lægen med tovholderfunktion har de rette forudsætninger og ressourcer til

at varetage opgaven.

13. Ledsager i sundhedsvæsnet.

Justér eksisterende ledsagerordninger i serviceloven, herunder § 97

med 15 timers ledsagelse til sociale aktiviteter uden for hjemmet og § 96 om borgerstyret personlig

assistance (BPA), så personer med handicap kan få sin kendte ledsager med som støtte hele vejen

igennem sundhedssystemet, herunder ved kommunikation, undersøgelse, behandling og indlæggelse.

Ledsagerordningen skal også kunne tildeles efer at personen er fyldt 67 år og må ikke ske på bekost-

ning af ledsagetimer til andre formål. Inddrag civilsamfund som supplement i tilfælde, hvor det giver

mening.

14. Lavere lof over egenbetaling og/eller større tilskud.

Afskaf eller sænk lofet over egenbetaling og/

eller giv større tilskud til medicin og behandlinger, herunder tandlæge, som er nødvendige for perso-

ner med alle typer handicap. Egen læge kan med fordel indstille til bevilling af lavere egenbetaling og/

eller større tilskud på baggrund af individuel vurdering med faste og ensrettede objektive kriterier.

I forhold til økonomi kan et handicap også gøre

det sværere at få en uddannelse eller et arbejde, og

sammenlignet med resten af befolkningen er fere

på overførselsindkomst som førtidspension eller

kontanthjælp, hvilket resulterer i en gennemsnit-

ligt lavere indkomst, som gør det sværere at betale

eller lægge ud for dyr medicin og behandlinger.

For at nedbryde de ressourcemæssige barrierer

for personer med handicap er det derfor vigtigt, at

man har mulighed for at få hjælp til at holde styr på

sit patientforløb, navigere og få støtte i sundheds-

væsnet og betale for nødvendig behandling.

Sektoransvarlighedsprincippet som barriere

Sektoransvarlighedsprincippet er et centralt princip i dansk handicappolitik. Princippet betyder, at den

sektor, der er ansvarlig for en ydelse, også er ansvarlig for, at ydelsen er tilgængelig for personer med

handicap. I praksis opstår der dog en række grænsetilfælde. Et eksempel er hjælp til ledsagelse, der hører

under den kommunale servicesektor, men som i fere tilfælde skal bruges i det regionale sundhedsvæsen,

fx i forbindelse med hospitalsbesøg. På den måde bliver sektorsansvaret en barriere, der gør, at personen

med handicap falder imellem to stole og ikke nødvendigvis får den rette hjælp.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

FOREBYGGELSE

Personer med handicap har generelt et dårligere

helbred og en mere uhensigtsmæssig sundhedsad-

færd og er ofere i kontakt med sundhedsvæsnet –

samtidig deltager de mindre i forebyggende indsat-

ser som fx screenings- og vaccinationsprogrammer

end resten af befolkningen. En styrket forebyggel-

sesindsats specifkt målrettet personer med handi-

cap vil derfor være en fornufig investering – både

for den enkeltes sundhed og i et samfundsøkono-

misk perspektiv.

Et af de forebyggende tiltag, der fndes for personer

med handicap i dag, er sundhedstjek til personer på

botilbud, som alle praktiserende læger via over-

enskomsten er forpligtet til at tilbyde hvert andet

år eller ved særlige omstændigheder årligt. Med

sundhedsreformen er der lagt op til at sikre fast-

tilknyttet lægehjælp på botilbud, der blandt andet

skal bidrage til, at både psykisk og somatisk syg-

dom bliver opdaget og behandlet mere efektivt end

i dag – i den forbindelse er sundhedstjek dog ikke

en del af afalen.

Det Centrale Handicapråd anbefaler:

På den måde er sundhedstjekket i dag ikke lovsik-

ret, og dermed permanent, og risikerer derfor at

ryge ud ved næste overenskomstforhandling.

For alle andre personer med handicap, som ikke

bor på botilbud, fndes der i dag ikke et tilsvarende

tilbud om sundhedstjek, der kan styrke forebyggel-

sen. Det til trods for, at de i lige så høj grad kan have

fordel af at deltage i forbyggende indsatser som fx

screening for brystkræf og infuenzavaccinationer.

For at få fere med handicap til at deltage i forebyg-

gende indsatser – både dem på botilbud og dem, der

bor i eget hjem – vil en årlig helbredssamtale hos

egen læge og et permanent sundhedstjek hos den

fasttilknyttede læge på botilbud være en måde at

nedbringe uligheden i sundhed for den brede grup-

pe af personer med handicap.

15. Årlig helbredssamtale.

Indfør en årlig helbredssamtale for personer med handicap hos egen læge. Et

fast opmærksomhedspunkt bør være deltagelse i screenings- og vaccinationsprogrammer samt andre

forebyggende tiltag og indsatser. Deltagelse bør være frivillig, og indkaldelsen bør ske automatisk.

16. Permanent sundhedstjek på botilbud.

Indfør i forbindelse med implementering af fasttilknyttet

læge et permanent årligt sundhedstjek for alle personer med handicap på botilbud. Et fast opmærk-

somhedspunkt bør være deltagelse i screenings- og vaccinationsprogrammer samt andre forebyggen-

de tiltag og indsatser.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

LÆS MERE OM ULIGHED I SUNDHED

Behandlingsrådet 2024 –

Ulighed i den somatiske behandling af patienter med psykiske lidelser. Patient-

forløb, barrierer og indsatser

Plana-Ripol m.f. 2019 –

A comprehensive analysis of mortality-related health metrics associated with

mental disorders: a nationwide, register-based cohort study

SIF 2022a –

Sundhedsprofl for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning, fysisk funktions-

nedsættelse og psykisk sygdom. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017

SIF 2022b –

Dødelighed blandt personer med udviklingshandicap

SIF 2022c –

Brystkræfscreening blandt kvinder med funktionsnedsættelse

VIVE 2021 –

SHILD: Mennesker med handicap – Hverdagsliv og levevilkår 2020

Læs mere på

www.dch.dk/sundhed

Om Det Centrale Handicapråd

Det Centrale Handicapråd (DCH) rådgiver regeringen og Folketinget om handicapspørgsmål. Vi arbej-

der for et samfund, hvor mennesker med handicap har samme muligheder som alle andre.

Rådets opgaver består blandt andet i at rådgive politikere, myndigheder og andre aktører om, hvordan

de kan forbedre forholdene for mennesker med handicap, og stille forslag om konkrete politiske tiltag.

Rådet har også til opgave at drøfe og vurdere samfundsudviklingen i lyset af FN’s Handicapkonventi-

on.

DCH består af en formand og 16 medlemmer, der udpeges af socialministeren. Ministeren udpeger

fem medlemmer fra Danske Handicaporganisationer samt et medlem fra henholdsvis Kommunernes

Landsforening, Danske Regioner, Statens Byggeforskningsinstitut (AAU BUILD), BL - Danmarks Alme-

ne Boliger, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri

(DI) Transport, IT-Universitetet, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Ministeren

udpeger desuden to medlemmer, der tjener i deres personlige kapacitet.

Derudover deltager en observatør fra Institut for Menneskerettigheder fast i rådets møder for at sikre

koordinationen af overvågningsopgaven i forhold til FN’s Handicapkonvention samt en observatør fra

Social- og Boligministeriet.

Læs mere om Det Centrale Handicapråd på www.dch.dk/om-raadet

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 25/3-25 fra Det Centrale Handicapråd om 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap

DET CENTRALE HANDICAPRÅDS 16

ANBEFALINGER TIL AT MINDSKE ULIGHED I SUNDHED

MELLEM PERSONER MED OG UDEN HANDICAP

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

Sundhed som fokus i national handlingsplan

Viden om barrierer i sundhedsvæsnet

Kampagne om ubevidste og bevidste holdninger og fordomme i

sundhedsvæsnet

Bevidsthedsskabende indsatser

Universelt design af sundhedsvæsnet

Helhedsorienteret fokus på tilgængelighed

Status på tilgængelighed

Udbud af tilgængelige tilbud tæt på

Anvisning af tilgængeligt tilbud

Efersyn af regler for befordring til sundhedstilbud

Sikring af ret til tolkning

Ret til tovholderfunktion

Ledsager i sundhedsvæsnet

Lavere lof over egenbetaling og/eller større tilskud

Årlig helbredssamtale

Permanent sundhedstjek på botilbud

Dette er en forkortet version af rådets anbefalinger. Se anbefalingerne i fuld længde i

udspillet.