SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 16/10-24 fra 12 cheflæger og professorer i Region Hovedstadens Psykiatri om den påtænkte organisatoriske sammenlægning af somatikken og psykiatrien

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 20
Offentligt

Hvorfor nedlægges de psykiatriske hospitaler?

Åbent brev til sundhedsministeren, Folketingets sundhedsudvalg,

sundhedsordførerne og psykiatriordførerne fra cheflæger og professorer i Region

Hovedstadens Psykiatri

Regeringens forslag til sundhedsreformen foreslår en sammenlægning af psykiatrien

med de somatiske specialer. Det kan lyde logisk, at psykiatrien hører hjemme blandt

de øvrige lægelige specialer, men vil reelt betyde en nedlæggelse af de psykiatriske

hospitaler, som har eksisteret som en samlet enhed i de forskellige regioner i 17 år.

Denne ændring vil kræve et omfattende arbejde for at genskabe det tværgående

samarbejde og faglige synergi, der har været afgørende for de seneste års udvikling

inden for psykiatrien. Desværre kan dette føre til store tilbageskridt og forværre

vilkårene for de patienter, som man ønsker at hjælpe.

Sundhedsstrukturkommissionens rapport indeholder ikke begrundelser for eller

analyser af forslaget om sammenlægning af psykiatri og de somatiske specialer.

Som cheflæger og professorer i Region Hovedstadens Psykiatri har vi det

overordnede ansvar for behandlingen, og vi kender hverdagen på afdelingerne,

patientgrupperne og medarbejderne, vi ønsker at fastholde. Hvis psykiatrien splittes

op på flere hospitaler, bliver det vanskeligere at sikre sammenhæng i behandlingen,

forskningen og undervisningen. Vi er bekymrede for, om dette er den bedste løsning

for patienterne, særligt med den forestående fusion mellem Region Hovedstaden og

Region Sjælland.

Psykiatrien kan organiseres på forskellige måder, og det er ikke givet, at den

nuværende model er den bedste for fremtiden. Men før vi river det eksisterende

system ned, bør vi overveje, om de udfordringer, som reformen søger at løse, kan

adresseres på andre og bedre måder.

Vi har opnået meget i et samlet psykiatrisk hospital

Siden 2007, hvor de psykiatriske og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i

København og omegn blev samlet i ét hospital, har vi set markante fremskridt inden

for stort set alle områder af psykiatrien. Ventetiden er reduceret kraftigt for de

fleste patientgrupper, selvom antallet af patienter er steget med 40 % til omkring

55.000 om året. Over 90 % af patienterne i voksenpsykiatrien bliver behandlet inden

for 30 dage, som loven foreskriver.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 16/10-24 fra 12 cheflæger og professorer i Region Hovedstadens Psykiatri om den påtænkte organisatoriske sammenlægning af somatikken og psykiatrien

Børne- og ungdomspsykiatrien har haft en fordobling i antallet af patienter på 10 år,

men vi har formået at ansætte flere medarbejdere og øge effektiviteten med over

40 %. Vi har også styrket samarbejdet med kommuner og primærsektoren.

Tidligere uensartede behandlingstilbud er blevet erstattet af fælles faglige

retningslinjer og strukturerede patientforløb. De psykoterapeutiske

behandlingsmetoder er blevet forbedret og udviklet. Fælles visitation har gjort

henvisningsvejene mere enkle, og der er oprettet en intensiv, tværfaglig ambulant

behandling (FACT) for patienter med svære psykiske lidelser. Særlige

behandlerteams samarbejder med institutioner og bosteder for disse patienter.

Specialisering og fælles kompetenceudvikling betyder, at store patientgrupper med

ikke-psykotiske lidelser som angst og PTSD nu får behandling af høj kvalitet, uanset

hvor i regionen de bor. Forskningen i psykiatrien er også styrket massivt med en

tredobling af professorater og et stejlt stigende antal internationale

forskningspublikationer. Overdødeligheden på grund af fysiske sygdomme blandt

patienter med psykiske lidelser er faldet, og vi har oprettet nye tilbud til pårørende,

herunder Skolen for Recovery.

Vi har etableret klinisk-akademiske grupper, som har tættere forbindelser mellem,

klinik, forskning og undervisning. For eksempel er andelen af patienter med bipolar

lidelse, der modtager den internationalt anbefalede behandling, steget fra 30 % til

70 % på fem år. Dette er resultater, der er opnået gennem sammenhæng og

koordinering, som ville være vanskeligt uden et samlet hospital.

På det nationale plan har de psykiatriske hospitaler gjort samarbejdet mellem

regionerne på psykiatriområdet nemmere. Vi har i dag fælles videreuddannelse,

kvalitetsdatabaser og nationale retningslinjer.

Somatisk sygelighed blandt patienter med psykiske lidelser

Regeringen peger på øget somatisk sygelighed blandt patienter med psykiske

lidelser som en begrundelse for reformen. Men der er ikke belæg for, at dette

problem løses bedre i én organisationsform frem for en anden. Faktisk er

overdødeligheden på grund af somatiske sygdomme faldet siden etableringen af

Region Hovedstadens Psykiatri, som det fremgår Sundhedsstrukturkommissionens

Baggrundsrapport, 2024 (Figur 3.14), men

ikke

nævnes i

Sundhedsstrukturkommissionens Hovedrapport. Dette fald skyldes naturligvis, at

patienternes fysiske helbred afhænger mere af kvaliteten af behandlingen end af,

hvordan sundhedsvæsenet er organiseret.

I Region Hovedstadens Psykiatri har vi således udviklet en indsats for at

diagnosticere og behandle uopdagede somatiske sygdomme hos patienter med

psykiske lidelser. Både læger og sygeplejersker screener for fysiske symptomer og

sygdomme og samarbejder med patientens praktiserende læge for at sikre videre

behandling. Dette arbejde har været faciliteret af, at vi er ét samlet hospital, der kan

udvikle og implementere fælles løsninger.

Fremtidens psykiatri

De udfordringer, som psykiatrien står over for i de kommende år, kræver overordnet

prioritering, fælles retningslinjer og kompetenceudvikling

–

ikke opsplitning. Et

eksempel er psykiatriens overtagelse af behandlingen af patienter med både

psykiske lidelser og rusmiddelproblemer. Dette kræver en stor organisatorisk indsats

og omfattende efteruddannelse, som bedst løses i en fælles organisation, ikke i

separate enheder.

En større organisatorisk ændring vil beslaglægge tid og arbejdskraft i årevis. Mange

af de strukturer, vi har opbygget, afhænger af, at vi er samlet i ét psykiatrisk

hospital. Dette gælder for fælles visitation, videreuddannelse, faglige retningslinjer,

journalsystemer og tilbud til pårørende. Vi har således opnået meget ved at arbejde

sammen, og vi sætter spørgsmålstegn ved, om det er klogt at opsplitte psykiatrien

midt i mange andre opgaver og en forestående fusion af regioner. Tværtimod vil en

samlet psykiatri bedre kunne tilbyde specialiserede psykiatriske tilbud til fx ældre,

mennesker med psykotiske lidelser, bipolar lidelse, gravide eller vanskeligt

behandlelige depressioner. Nye eksperimentelle behandlingsformer vil også lettere

kunne implementeres i den nuværende organisation end i en atomiseret psykiatri.

En stor reform indebærer altid risici, og to store reformer på én gang kan

overbelaste systemet. Vi risikerer at forværre behandlingen for tusindvis af

patienter og aflede ledelsesmæssige ressourcer fra implementeringen af den længe

ventede 10-årsplan for psykiatrien.

Vi vil gerne være med

Vi hører ofte, at vi skal se mulighederne og få det bedste ud af de ændringer, der

kommer. Men før vi foretager så store ændringer, bør vi spørge: Hvad er det

præcise problem med de psykiatriske hospitaler, som de fungerer i dag? Hvordan

ved vi, at sammenlægning med somatikken er den rigtige løsning, hvis problemet

ikke er klart defineret?

Vi står til rådighed med vores viden og erfaringer. Vi mener, at det er vigtigt at lytte

til dem, der har det daglige ansvar for psykiatrien, og som forstår konsekvenserne af

store forandringer. Vi vil naturligvis bidrage til planlægningen af fremtidens

sygehusvæsen, uanset om det indebærer psykiatriske hospitaler eller en anden form

for organisering.

Med venlig hilsen

Lars Vedel Kessing, professor, Psykiatrisk Center København og Københavns

Universitet

Poul Videbech, professor, Psykiatrisk Center Glostrup og Københavns Universitet

Annamaria Giraldi, professor, Psykiatrisk Center København og Københavns

Universitet

Klaus Martiny, professor, Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet

Jimmi Nielsen, professor, Psykiatrisk Center Glostrup og Københavns Universitet

Ulla Knorr, cheflæge, Psykiatrisk Center København

Kristine Eimose Waagstein, cheflæge, Psykiatrisk Center Bornholm

Vicki Louise Kinimond,

cheflæge, Psykiatrisk Center Glostrup

Darius Mardosas, cheflæge, Psykiatrisk Center Glostrup

Anne Cathrine Bregner Steenstrup, cheflæge, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center

Marie Louise Max Andersen, cheflæge, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center

Jens Drachmann Bukh,

cheflæge, Psykiatrisk Center Ballerup