Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM), Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker (FSFH), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
AMR-handleplan: Forankring af infektionsforebyggelse og
Antibiotic Stewardship i ældresektoren i Danmark
Ældre borgere på plejehjem i Danmark hører til blandt den befolkningsgruppe, der har det højeste
forbrug af antibiotika i Europa. Årsagerne til det relativt høje antibiotikaforbrug er fortsat ikke helt
afdækket, men der peges på kultur- og ordinationsmønstre som nogle af de forklarende faktorer.
Mistænkt urinvejsinfektion er den hyppigst forekommende infektion blandt beboere på plejehjem,
og dette bidrager stærkt til det høje antibiotikaforbrug, idet langt de fleste antibiotikaordinationer til
de ældre udskrives mod urinvejsinfektioner. En stor del af den antibiotika, der gives mod urinvejsin-
fektioner, er unødvendig.
Dette er en udfordring for ældresektoren og særdeles for ældre på plejehjem, idet et unødvendigt
forbrug af antibiotika i denne befolkningsgruppe udgør en risiko for udviklingen af resistente bakte-
rier, højere sygelighed og dødelighed.
Forskning og en række praktiske forsøg rundt om i landets kommuner, viser, at antibiotikaforbruget
blandt ældre, særligt i forbindelse med urinvejsinfektioner, kan halveres ved implementering af evi-
densbaserede forebyggelses- og behandlingsstrategier. Et arbejde, hvor det sygeplejefaglige arbejde
spiller tæt sammen med den lægefaglige indsats.
En lang række infektioner, herunder urinvejsinfektioner, er forebyggelige. Ved at sætte fokus på fore-
byggelse, korrekt diagnostik og behandling, samt uddannelse og tværfagligt samarbejde er der me-
get, der tyder på, at vi kan bringe forbruget af antibiotika yderligere ned, ikke mindst på ældreområ-
det. Forebyggelse og viden bør være i fokus.
Ved at implementere et velstruktureret og anerkendt program for rationel og korrekt brug af antibio-
tika
–
også kaldet
Antibiotic Stewardship
–
for ældre på plejehjem, kan der skabes et fundament for
forebyggelse af infektioner og reducering af uhensigtsmæssig brug af antibiotika. Dette vil reducere
forekomsten af resistente bakterier, og dermed styrke plejehjemmenes indsats for patientsikkerhed
og folkesundhed.
Derfor foreslås det at udvikle og implementere et tværsektorielt Antibiotic Stewardship program til
plejehjem i Danmark.
Mål for Antibiotic Stewardship på plejehjem i Danmark
Det overordnede formål er at reducere det unødvendige antibiotikaforbrug blandt ældre på pleje-
hjem og derigennem reducere forekomsten af antibiotikaresistens gennem evidensbaserede indsat-
ser, som f.eks.:
•
Øge plejepersonalets kompetencer og viden indenfor infektionsforebyggelse
Skabe en fælles forståelse af infektionsforebyggelse og antibiotika gennem løbende undervis-
ning og træning af plejehjemspersonale
Implementere evidensbaserede retningslinjer for brug af antibiotika
•
1