Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 192
Offentligt
Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
18. marts 2025
Ekspertmøde om anvendelsen af tvang i forbindelse med behandling
for anoreksi, herunder om hvordan psykiatriloven bliver anvendt
Sundhedsudvalget afholder tirsdag den 25. marts 2025 kl. 14.00-15.00 et
ekspertmøde om anvendelsen af tvang i forbindelse med behandling for ano-
reksi.
Ekspertmødet bliver tv-optaget og vist på www.ft.dk.
Formålet med ekspertmødet
Formålet med ekspertmødet er at få belyst anvendelsen af tvang i forbindelse
med behandling for anoreksi, herunder om hvordan psykiatriloven bliver an-
vendt.
Udvalget ønsker herunder gerne bl.a. følgende spørgsmål belyst:
•
Hvad er anoreksi for en sygdom, hvordan påvirker sygdommen pati-
enten, og hvordan forebygger og behandler sundhedsvæsenet syg-
dommen?
•
Forekomsten af sygdommen og udviklingen i antallet af diagnoser?
•
Perspektiv ift. behandling af piger og kvinder med autisme spektrum-
forstyrrelser.
•
Hvornår og hvorfor kan/bør anvendelse af tvang indgå i behandlin-
gen?
•
Hvordan sikres det, at den tvang, som det måtte være nødvendigt at
anvende som en del af behandlingen, fortsat kan finde sted ift. mål-
sætning om at nedbringe tvang i psykiatrien?
•
Hvad er indholdet og fortolkningen af de relevante regler om anven-
delse af tvang i psykiatriloven i forhold til patienter med svær anorek-
si, og hvad foreligger der af juridisk praksis?
•
Betydningen af behandlingsindikationen i psykiatriloven, og kan/skal
en ophævelse af tvang inkludere risikoen for snarlig genindlæggel-
se?
•
Hvilken betydning har patientens alder for behandlingen, herunder
overgangen fra ung (under 18 år) til voksen?
Side 1 | 3
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Program for Sundhedsudvalgets åbne ekspertmøde 25/3-25 om anvendelsen af tvang i forbindelse med behandling for anoreksi
•
•
•
Pårørendeperspektiver. Herunder hvordan pårørende bliver inddra-
get vedrørende voksne anoreksipatienter, som på grund af sygdom-
men ikke kan tage vare på sig selv?
Hvordan foregår overgangen mellem tvangsindlæggelse og udskri-
velse til andre tilbud?
Er der behov for initiativer fra Folketingets side?
Program
14.00-
14.05
14.05-
14.15
Rasmus Lund-Nielsen (M), udvalgsformand:
Velkomst og introduktion til ekspertmødet
Oplæg ved Else Marie Olsen, ledende overlæge, Region Ho-
vedstadens Psykiatri, Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spi-
seforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup:
”Erfaringer og
tanker vedrørende anvendelse af tvang overfor
mennesker med spiseforstyrrelse”.
Oplæg ved Helle Bødker Madsen, professor emeritus, Juridisk
Institut, Aarhus Universitet:
”Tvangsanvendelse som led i behandling af anoreksi. Hvad
siger psykiatriloven
og praksis på området?”
Oplæg ved Cathrine de Thurah Gundlund Wulff, samtale- og
behandlingschef, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade:
”Patient-
og pårørendeforeningens refleksioner og ønsker i
forhold til de dilemmaer, der er forbundet med loven om tvang
i psykiatrien.”
Spørgsmål til oplægsholderne fra udvalget
Rasmus Lund-Nielsen (M), udvalgsformand:
Afrunding på ekspertmødet.
14.15-
14.25
14.25-
14.35
14.35-
15.00
15.00
Baggrund
•
Om anoreksi
Anoreksi er en spiseforstyrrelse, hvor tanker om mad, krop og vægt er styrende og
medfører et betydeligt vægttab. Anoreksi rammer oftest piger i teenagealderen og
unge kvinder, men kan også ramme unge drenge og yngre mænd. Ved sygdommen
har personen en forvrænget kropsopfattelse og en udtalt frygt for at blive overvægtig
og fed. En person med anoreksi er underernæret og kan i svære tilfælde blive livs-
truende syg.
Personligheden hos mennesker med anoreksi præges ofte af
en høj grad af perfektionisme, som kan grænse til tvangshandlinger. Per-
soner med spiseforstyrrelse har oftere symptomer på depression end an-
dre. Børn, der får anoreksi, har ofte andre psykiatriske lidelser.
(www.sundhed.dk.).
Side 2 | 3
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Program for Sundhedsudvalgets åbne ekspertmøde 25/3-25 om anvendelsen af tvang i forbindelse med behandling for anoreksi
75.000 danskere - børn, unge og voksne - lider af en spiseforstyrrelse. Af
disse lider 5.000 af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af tvangsoverspis-
ning (BED), jf. www.spiseforstyrelse.dk.
•
Om målsætning om mindre tvang i psykiatrien
I den politiske aftale
fra 24. november (”En bedre psykiatri
- hurtigere be-
handling til børn og unge, bedre akut hjælp og større tryghed for medarbej-
derne”) er aftalepartierne er enige om en ny overordnet målsætning for min-
dre tvang i psykiatrien, som indebærer, at anvendelsen af de tvangsformer,
der opleves mest indgribende og opstår i akutte situationer (bæltefiksering,
fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang) nedbringes frem mod
2030 med op mod 40 pct. og ikke under 30 pct., og at der er særligt fokus på
børn og unge. Indenrigs- og sundhedsministeren har efterfølgende konkreti-
seret denne del af aftalen i en partnerskabsaftale mellem ministeren og Dan-
ske Regioner og KL.
•
Om omfanget af tvang i forbindelse med behandling for spiseforstyr-
relser
Det fremgår af ”Personer med spiseforstyrrelse”, Sundhedsdatastyrelsen, juni
2020, at i 2018 var 3,7 pct. af børn og unge (69 personer) og 1,8 pct. af
voksne (117 personer) med spiseforstyrrelse berørt af tvang under indlæg-
gelser i det psykiatriske hospitalsvæsen. Det drejede sig oftest om tvangstil-
bageholdelse eller tvangsindlæggelse, og det berørte oftest personer med
anoreksi eller uspecificerede spiseforstyrrelser.
•
Om psykiatriloven
I henhold til psykiatrilovens § 5, kan tvangsindlæggelse eller tvangstilbage-
holdelse kun finde sted, hvis patienten er sindssyg eller befinder sig i en
tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at
frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi udsigten til
helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil
blive væsentlig forringet, eller den pågældende frembyder en nærliggende og
væsentlig fare for sig selv eller andre. Når overlægen finder, at betingelserne
ikke længere er til stede, skal frihedsberøvelsen straks bringes til ophør.
Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der opfylder betin-
gelserne for tvangstilbageholdelse.
Side 3 | 3