Sundhedsudvalget
Til
Indenrigs- og sundhedsminister
Sophie Løhde
Kære Jørgen Nielsen, Louise Brown, Peder Hvelplund, Rasmus Lund-Nielsen &
Mathilde Powers.
og sundhedsminister Sophie Løhde
Kære Indenrigs-
24.2.2025
Vedr. ME/CFS vidensafdækningen: Principielle fejl og mangler
ME Foreningen ønsker hermed at udtrykke vores bekymring over den snart afsluttede vidensafdækning
af ME/CFS, som sundhedsministeren igangsatte i 2024. Vi anerkender ministerens intention om at sikre
en grundig og evidensbaseret afdækning, men vi må desværre konstatere, at processen hidtil ikke lever
op til de forventninger, der med rette kan stilles til en så vigtig indsats.
Vores kommentarer beror på de to eksterne leverandørers (Defactum og Implement) præsentationer af
deres foreløbige resultater hhv. d. 22.11.24 og 04.02.25 (vores skriftlige feedback til disse
præsentationer ses i bilag 1 og 2). Rapporterne forventes offentliggjort af Sundhedsstyrelsen i
begyndelsen af marts 2025.
1. Manglende inddragelse af ME-patienter og ME-eksperter
På samrådsmødet den 28. november 2023 understregede ministeren nødvendigheden af at inddrage
ME Foreningen og ME-patienterne. Alligevel blev kun to ME-patienter interviewet af Implement (+ en
repræsentant for ME foreningen). Kun én af de to af ME Foreningen foreslåede ME-eksperter blev
interviewet, og vedkommende har siden sendt en kritisk vurdering af leverandørens foreløbige
resultater, mens Defactum kun indledningsvist inddrog en repræsentant ifm. udarbejdelse af
projektbeskrivelse. Desuden er væsentlig international viden ikke integreret i arbejdet til trods for, at
ME Foreningen løbende har stået til rådighed med litteratur.
2. Ensidigt fokus og mangelfuld litteraturudvælgelse
Vidensafdækningen blev oprindeligt placeret i den afdeling i Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for
funktionelle lidelser
–
en beslutning, vi fandt påfaldende, da vidensafdækningen ikke skulle omhandle
funktionelle lidelser. Senere blev opgaven dog overdraget til afdelingen for evidensbaseret medicin,
men det reviderede udbudsmateriale udelod det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt ME er en
somatisk eller funktionel lidelse. Denne udeladelse har medført, at op mod 80 % af den biomedicinske
litteratur om ME, som er afgørende for korrekt diagnostik og behandling, er ekskluderet i
vidensafdækningen. De to eksterne leverandører har derfor formentlig ikke anvendt den specifikke,
internationalt anerkendte diagnose ME/CFS, (G93.3), men har i stedet fokuseret på ”fatigue”, dvs.
kronisk træthed eller udmattelse, som herhjemme kategoriseres som en funktionel lidelse under
betegnelsen ”almen træthed” med en anden diagnosekode
(DR688A9).
3. Metodiske mangler og brug af forældede studier
Det ser ikke ud til, at de eksterne leverandørers to rapporter vil belyse ME/CFS biomedicinske natur,
herunder mulige årsager og risikofaktorer, da afklaringen af dette er udeladt i vidensafdækningen. Også
sygdommens epidemiologi (forekomst) afhængig af diagnostiske kriterier og alvorsgrad er udeladt.
Dermed bliver det heller ikke muligt at sammenligne diagnosticeringen og behandlingsindsatsen for
ME/CFS i Danmark med vores nabolande, da sygdommen i disse lande kategoriseres med WHOs
diagnosekode G93.3 og ikke som en funktionel lidelse.