Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 181
Offentligt
2987469_0001.png
EU-note
Til orientering af Sundhedsudvalget
Forslag på sundhedsområdet i Kommissionens arbejdsprogram 2025
5. marts 2025
Europa-Kommissionen præsenterede den 12. februar sit
arbejdsprogram
for
2025. Centralt for det kommende års arbejde i EU bliver forenkling af EU-
reglerne og administrative byrdelettelser til europæiske virksomheder for at
styrke deres internationale konkurrenceevne. Men også ønsket om at
mindske
EU’s
strategiske afhængighed af importerede produkter fra lande
uden for EU fylder i Kommissionens nye program.
Det gælder bl.a. forsyningssikkerheden på lægemiddelområdet. Covid-19-
pandemien og Ruslands invasion af Ukraine har udfordret
forsyningssikkerheden for lægemidler i EU. Samtidig har udflytningen af
fremstilling af hjælpestoffer til lægemidler til Kina og Indien tydeliggjort, at
EU’s forsyningskæder
er sårbare
1
.
EU står, følge Kommissionen, over for et stigende antal tilfælde med
lægemiddelmangel. Dette gælder især for kritiske lægemidler, hvor der kun
findes begrænsede eller ingen alternativer, og hvor utilstrækkelige
forsyninger kan medføre alvorlige problemer for patienterne.
Hvad foreslår Kommissionen?
Kommissionen vil derfor allerede den 11. marts fremlægge et
forslag til EU-
lovgivning om kritiske lægemidler.
Det nærmere indhold af forslaget er fortsat
ukendt, men ifølge Kommissionen skal de nye regler især være med til at
mindske afhængigheden af kritiske lægemidler
2
fra nogle få producenter eller
lande, hvoraf flere befinder sig uden for EU, især i Asien. Det kommende
forslag til retsakt skal ifølge Kommissionen især være med til at skabe en
1
Det Internationale
Sekretariat
Morten Knudsen.
EU-konsulent
Meddelelse om håndtering af mangel på lægemidler
KOM (2023) 672
af 24. oktober 2023, s. 1.
EU’s liste over kritiske lægemidler omfattede i december 2024 over 270 virksomme stoffer til
behandling af bl.a. hjertesygdomme, kræft, infektioner og mentale sygdomme.
2
Side 1 | 2
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: EU-note om initiativer på sundhedsområdet i Kommissionens arbejdsprogram for 2025
2987469_0002.png
gunstigere ramme for etablering eller udvidelse af produktionsanlæg til
kritiske lægemidler i EU. Kommissionen har oplyst, at den
ikke
vil udarbejde
en konsekvensanalyse af forslsaget, da der er et tvingende pres på at få løst
problemet med manglende forsyninger af kritiske lægemidler.
3
Kommissionen vil derudover i løbet af andet kvartal 2025 præsenterer
to EU-
strategier
på sundhedsområdet. For det første skal EU se på, hvordan man
bedre kan understøtte medicinske modforanstaltninger til imødegåelse af
trusler mod folkesundheden. For det andet skal man i EU blive enig om en
fælles strategisk tilgang til opbygning af lagre af lægemidler. Begge strategier
har til formål at styrke vores fælles beredskab og indsats over for
grænseoverskridende trusler.
Folketingets behandling af prioriterede EU-forslag
Folketingets Europaudvalg udvælger på Folketingets vegne hvert år 10-15
prioriterede EU-sager på bagrund af Kommissionens årlige arbejdsprogram.
Det sker i tæt dialog med regeringen og de relevante fagudvalg i Folketinget.
Sundhedsudvalget bør derfor overveje, om det vurderer, at Kommissionens
kommende forslag om kritiske lægemidler bør være blandt Folketingets
prioriterde EU-forslag for 2025.
Hvis forslaget om kritiske lægemidler udvælges som et af Folketingets
prioriteret EU-forslag, vil sundhedsministeren skulle forelægge forslaget på et
lukket møde i Sundhedsudvalget senest 8 efter det foreligger i en dansk
sprogversion. Ministeren skal her præsentere udvalget for regeringens
foreløbige holdning, pege på områder, der skal afklares nærmere, og drøfte
sagen med udvalgsmedlemmerne. Det internationale sekretariat udarbejder
et referat af drøftelserne med ministeren. Sundhedsudvalget inviterer
medlemmerne af Europaudvalget til denne drøftelse.
Europaudvalget vil efterfølgende, når regeringen forelægger sagen til
forhandlingsoplæg, kunne følge op på, om regeringen har taget hensyn til de
holdningstilkendegivelser, som medlemmerne af Sundhedsudvalget er
kommet med.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
3
Se Kommissionens
høringsdokument
i sagen.
Side 2 | 2