Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 176
Offentligt
2983689_0001.png
Mistrivsel
eller psykisk
sygdom?
Sådan skelner vi, og sådan får
børn og unge den rette hjælp
Psykiatrifonden.dk
1
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0002.png
Udgiver
Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 39 29 39 09
www.psykiatrifonden.dk
e-ISBN: 978-87-90420-11-6
Grafisk layout og omslag:
AntonMaria.dk /
Maria Lykke Antonsen
Udarbejdet af
Anna Mertz Poulsen, Didde Cramer Jensen,
Johan Ørsted Petersen, Merete Konnerup
Vi takker de fem reviewere for deres kvalificerede vurdering af dokumentet,
som har bidraget til dets kvalitet og klarhed. Ansvaret for indholdet og de
præsenterede fund påhviler dog udelukkende forfatterne.
Tryk:
Christensen Grafisk
Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af
dette hæfte eller dele deraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
2
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0003.png
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0004.png
1. Centrale
konklusioner
Selvrapporteret mistrivsel og diagnosticeret psykisk sygdom
er overvejende to forskellige fænomener. Mistrivsel vil for langt
de fleste børn og unge være forbigående. Og mistrivsel kræver
andre former for indsatser end psykisk sygdom, der typisk er
mere belastende for hverdagsfunktionen. Vedvarende mistrivsel
kan i nogle tilfælde være et advarselstegn om en underliggende
psykisk sygdom.
Mistrivsel og psykisk sygdom
– der er forskel
• Mistrivsel er selvrapporteret oplevelse
af manglende velbefindende og evne til
at klare hverdagen. Psykisk sygdom er
defineret ved klare symptomer samt
længerevarende og væsentligt nedsat
livskvalitet og funktion.
• Målinger af mistrivsel baseres på selv-
rapporterede data. Psykisk sygdom
diagnosticeres af psykiatere og er baseret
på internationalt accepterede og manual-
baserede definitioner på de forskellige
psykiatriske sygdomme.
• Mistrivsel skal tages alvorligt, men kræver
andre former for indsatser end psykisk
sygdom. Børn og unge i mistrivsel har brug
for støtte og hjælp, og der er et stort behov
for at udvikle strukturelle forebyggende
indsatser. Børn og unge med psykisk sygdom
har brug for manualbaseret diagnosticering
og state of the art behandling, der kan
involvere en kombination af psykoterapi
og medicin.
Mistrivslen er steget markant
– men ikke for alle
• Selvrapporteret mistrivsel er steget markant
blandt unge, særligt unge kvinder (15 år +).
For kvinder i alderen 16-24 år er andelen, der
rapporterer om mistrivsel, steget fra 18 % i
2013 til 35 % i 2023. Det vil sige, at mere end
hver tredje unge kvinde fortæller om mistrivsel
(1)
.
• Den stigende mistrivsel blandt unge er
karakteriseret ved et bestemt mønster:
1)
2)
3)
Det sætter ind omkring 2013/2014.
Det rammer særligt unge kvinder, i
mindre grad unge mænd, men ikke børn.
Det er et internationalt fænomen.
• En forklaring, der matcher dette mønster
specielt godt, er fremkomsten af smartphones
i kombination med sociale medier baseret på
speciel intens social konkurrence. Andre
forklaringer kan også have spillet en rolle.
4
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0005.png
Flere psykiatriske diagnoser
skyldes formodentligt lys
på mørketal og ikke stigende
mistrivsel
• De sidste ti år er antallet af børn og unge med
en psykiatrisk diagnose steget med næsten
40 % og i 2022 var 6 % af børn og unge
under 18 år registreret med en psykiatrisk
diagnose
(2)
.
• Det er usikkert, hvad den sande under-
liggende forekomst er i Danmark, fordi der
ikke gennemført en repræsentativ befolk-
ningsundersøgelse i Danmark.
Alligevel
er der tre indikationer på, at stigningen
er mere lys på mørketal end udtryk for
voksende underliggende forekomst:
Stigningen i diagnoser hænger
ikke nødvendigvis sammen
stigende mistrivsel
• Mistrivsel og psykiatriske diagnoser er steget
markant – samtidigt.
Det betyder ikke
nødvendigvis, at stigningen i diagnoser
er drevet af den stigende mistrivsel:
1)
For langt de fleste unge, der fortæller
om mistrivsel, er det en forbigående
tilstand. Det afbrydes af perioder,
hvor de trives. En mindre del af de
unge (ca. 7 %) viser konsistent og
vedvarende tegn på mistrivsel
(7)
.
Stigningen i antal psykiatriske
diagnoser blandt børn og unge
begyndte før stigningen i mistrivslen
(2013/14)
(3,8)
.
Stigningen i antal diagnoser sker
også blandt børn (under 15 år),
der ikke har oplevet stigende
mistrivsel
(3)
.
Psykisk sygdom udløses af et
komplekst samspil af mange
forskellige faktorer og meget
sjældent af én faktor
(9)
.
2)
1)
Øget opsporing og opmærksomhed
på børn og unges psykiske lidelser
samt øget kvalitet og kapacitet i
psykiatrien kan forklare, at flere bliver
diagnosticeret
(3)
.
Review af de repræsentative
befolkningsundersøgelser tyder på
en forholdsvis stabil underliggende
forekomst på omkring 13 % på tværs
af lande og over tid
(4–6)
.
Selvmordsraten blandt unge har
været stabil siden 2013. Vi vil
forvente, at en markant stigning i den
underliggende forekomst af psykisk
sygdom ville afspejle sig i selvmords-
tallene, fordi psykisk sygdom er en
risikofaktor for selvmord.
3)
2)
4)
3)
5
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0006.png
Indholdsfortegnelse
1. Centrale konklusioner
2. Debatten om mistrivlsen
2.1
Læsevejledning
4
7
8
9
12
15
16
18
19
19
21
21
24
25
26
27
32
33
3. Hvordan forstås trivsel og psykisk sygdom
4. Trivsel
4.1
Internationale tendenser
4.2
Forklaringer på mistrivsel
5. Psykisk sygdom
5.2
Omfang i Danmark
5.3
Stigning i diagnoser:
Øget opmærksomhed eller reel vækst i psykisk sygdom?
6. Hvad vi kan gøre
6.1
Funktion som supplement til selvrapporteret trivsel og diagnoser
6.2
Forebyggelse af mistrivselt
6.3
Forebyggelse af psykisk sygdom
6.4
Behandling af let til moderat nedsat funktionsniveau:
Det kommunale behandlingstilbud
7. Litteratur
Appendix 1
Appendix 2
6
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0007.png
2. Debatten
om mistrivsel
Mistrivsel blandt unge er et stigende samfunds-
problem. Siden 2013 er andelen af unge, der
rapporterer mistrivsel, steget markant. Særligt
unge kvinder mellem 16 og 24 år har oplevet
en stor stigning i mistrivsel, mens der for unge
mænd er sket en mindre stigning
(10–13)
.
Det adskiller sig fra udviklingen blandt børn og
ældre, hvor der ikke ses en tilsvarende negativ
tendens. Den stigende mistrivsel blandt unge
har fyldt meget i den offentlige debat og har
samtidig ført til øget politisk og samfunds-
mæssig opmærksomhed.
Det har blandt andet resulteret i etableringen af
Trivselskommissionen. Kommissionens formål
er at skabe en dybere forståelse af problemets
omfang og årsager samt at udvikle forsknings-
baserede anbefalinger, der kan guide fremtidige
indsatser. Trivselskommissionens anbefalinger
udkommer i en rapport i begyndelsen af 2025.
Denne hvidbog søger i sammenhæng med
kommissionens arbejde at nuancere forståelsen
af begreberne om mistrivsel og psykisk sygdom,
afdække de eksisterende forklaringsmodeller
og pege på forskellige retninger og indsatser,
der kan forebygge mistrivsel og psykisk sygdom.
Viden om mistrivsel er i hastig udvikling, og
derfor er der stadig betydelige usikkerheder,
særligt omkring de langsigtede konsekvenser
af mistrivsel. Med denne hvidbog vil vi afdække,
hvordan børn og unge har det i dag. Det gør
vi ved at samle undersøgelser og rapporter
på området.
Hvidbogen samler tre aktuelle danske trivsels-
undersøgelser og tegner et billede af udviklingen
i børn og unges selvrapporterede mistrivsel gen-
nem de seneste ti år:
1) Den Nationale Sundheds
profil, 2) Børn og unge i Danmark
– Velfærd og
trivsel og
3) Skolebørnsundersøgelsen.
Samtidig kigger vi på, hvor mange der får en
psykisk sygdom (prævalensen) i samme periode
og ser på udviklingen globalt.
Hvidbogen bygger desuden videre på rapporten
fra Vidensråd for Forebyggelse (2021), som
giver et omfattende overblik over forekomsten,
udviklingen og forebyggelsesmulighederne for
mistrivsel og psykisk sygdom hos børn og unge
i alderen 10-24 år. Rapporten fremhæver
vigtige tendenser, herunder den stigende
selvrapporterede mistrivsel blandt unge, og
understreger behovet for en systematisk og
målrettet indsats for at forbedre unges trivsel
(14)
.
Den offentlige debat
og mediebilledet
Mistrivsel har i de seneste år fyldt meget
i medierne og i den offentlige debat.
Dækningen har været præget af stærke
holdninger fra diverse faggrupper, politikere,
de unge selv og deres pårørende. Manglende
viden om området og skiftende tendenser i
samfundet har påvirket forklaringerne på
årsagerne til den voksende mistrivsel, som
er fremført i debatten og i medierne. Af de mest
fremtrædende teorier på årsager kan nævnes:
Den ængstelige generation, skærme og sociale
medier, klimaangst, præstationskultur, fysisk
inaktivitet, coronakrisen og sprogets indvirkning.
Hvidbogen dykker ned i trivselsundersøgelser
og reviews for at identificere et mønster i mis-
trivslen, der kan pege på forklaringer, som er
mere sandsynlige.
7
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0008.png
Overskrifter i medierne som disse illustrerer
forskellige tendenser vedrørende stigende
mistrivsel:
• ”Pilen peger på Generation Mistrivsel”
(15)
• ”Mere end halvdelen af piger i 9. klasse
mistrives”
(16)
• ”Forskere: Skolens præstationskultur
får børn til at gå ned”
(17)
• ”Selvfølgelig mistrives hver tredje
studerende på Danmarks masse-
universiteter”
(18)
• 12-tals piger knækker på universitetet
(19)
Hvidbogen er rettet mod politikere, fag-
personer, forskere og den brede offentlighed,
der har interesse i at forstå og adressere den
voksende mistrivsel blandt børn og unge.
Politikere har behov for viden til at træffe
beslutninger, der styrker forebyggelsesindsatser
og behandlingsmuligheder. Fagpersoner inden
for sundheds-, social- og uddannelsesområdet
har brug for nuancering og forståelse af de
komplekse mekanismer bag mistrivsel. Forskere
kan anvende hvidbogen supplerende i deres
arbejde, mens offentligheden får et mere
nuanceret billede af mistrivsel, og hvordan
vi bør forholde os til den.
2.1 Læsevejledning
Denne hvidbog søger at tydeliggøre, hvad
mistrivsel dækker over. Hvidbogen bygger på
forskellige typer data, fordi mistrivsel måles med
selvrapporterede data, mens psykisk sygdom
diagnosticeres. Data om mistrivsel bygger på
tre nationale spørgeskemaundersøgelser.
Data om psykisk sygdom bygger på diagnosti-
cering foretaget af børne- og ungepsykiatere,
som registreres i de administrative systemer.
Vi beskriver først trivsel/mistrivsel og dernæst
psykisk sydom. Til sidst gennemgår hvidbogen
relevante løsninger på forskellige problematikker.
8
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0009.png
3. Hvordan forstås
trivsel og psykisk
sygdom?
Der har været en stigning i både andelen af unge
med psykiatriske diagnoser og andelen af unge i
mistrivsel, og derfor kan det være oplagt at drage
den konklusion, at øget mistrivsel fører til øget
psykisk sygdom. Psykisk sygdom og mistrivsel
hænger dog ikke nødvendigvis sammen
(14)
.
Mistrivsel refererer til lav mental sundhed, der
kan manifestere sig som vedvarende tristhed,
stress eller ensomhed, men det er ikke det
samme som en psykisk sygdom, der kræver
diagnostisk udredning og behandling.
1)
Oplevelsesdimension: Individets egen
oplevelse at sit velbefindende, at man
overvejende har det godt, er glad og
tilfreds med livet.
Funktionsdimension: At man kan
overskue dagligdagen, gøremål,
hverdagsudfordringer som indkøb/
madlavning/at gå på arbejde eller
i skole, samt at man indgår i og
bidrager til fællesskaber.
2)
WHO’s definition af mentalt helbred
(trivsel) lyder oversat til dansk sådan:
Mental sundhed er defineret som
1)
en tilstand af velbefindende,
2)
hvor individet udfolder sit
potentiale,
3)
kan klare daglig-
dagens og livets udfordringer,
4)
kan bidrage med arbejde, som
skaber værdi, og
5)
kan bidrage
til de fællesskaber, det indgår i.
(14)
I definitionen fremgår, at mental sundhed
(trivsel) både forstås som
individets oplevelse
af sit velbefindende
og
individets funktionelle
velbefindende i forhold til dagligdagen
(14)
.
Definitionen rummer dermed både en oplevelses-
dimension og en funktionsdimension.
Definitionen på, om man har en psykisk sygdom,
er defineret af tilstedeværelse af psykiske
symptomer og funktionstab og/eller nedsat
livskvalitet. Derfor er det væsentligt at forstå
trivsel/mistrivsel og fravær af psykisk sygdom/
tilstedeværelse af psykisk sygdom som
relaterede men forskellige dimensioner
(14)
.
Figur 1 opstiller de to dimensioner for visuelt at
understrege, hvordan mistrivsel ikke nødvendigvis
er ensbetydende med, at man har eller er ved at
udvikle psykisk sygdom.
9
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0010.png
Figur 1: Mistrivsel og psykisk sygdom
Trivsel/psykisk sygdom:
Er man i god behandling for psykisk
sygdom, som reducerer symp-
tomerne, kan man være i trivsel og
samtidig have en psykisk sygdom.
Trivsel
Trivsel/fravær af psykisk sygdom:
Har man positiv oplevelse af sit
velbefindende, fravær af psykiske
symptomer og god funktionsevne,
er man i trivsel og har ikke en
psykisk sygdom.
Svær
psykisk
sygdom
Mistrivsel/psykisk sygdom:
Har man en psykisk sygdom og
oplever psykiske symptomer samt
nedsat funktionsniveau, fx at være
plaget af angst, depression, har
man lav trivsel.
Fravær
af psykisk
sygdom
Mistrivsel/fravær
af psykisk sygdom:
Oplever man mistrivsel og lavt
funktionsniveau uden psykiske
symptomer, er man i mistrivsel,
men har ikke en psykisk sygdom.
Vedvarende mistrivsel kan være et
advarselstegn for underliggende
psykisk sygdom.
Mistrivsel
Den ene dimension går fra trivsel
til mistrivsel
Trivsel dækker over, at man har en høj grad
af subjektivt mentalt velbefindende som høj
energi, målrettethed, et positivt selvbillede og
et højt socialt funktionsniveau. Man kan udnytte
sit potentiale og bidrage til fællesskabet.
Trivsel forudsætter en overvejende forekomst
af førnævnte punkter
(20)
. Mistrivsel dækker over,
at man er udmattet, præget af lavt selvværd,
følelse af tomhed, social isolation eller et andet
lavt socialt funktionsniveau og har vedvarende
problemer med disse. Begrebet mistrivsel dækker
over både børn og unge, som er i forbigående
mistrivsel og i permanent tung mistrivsel
(14)
.
belastning og funktionspåvirkning i dagligdagen
gennem længere tid. Denne vurdering beror på
barnets eller den unges kontekst, og at en række
diagnostiske kriterier er opfyldt – dvs. at man har
en række alvorlige symptomer, som lever op
til diagnosesystemerne ICD 10/11 eller DSM-5.
Graden af symptomer, belastning og funktions-
påvirkning udvikler sig typisk over tid og
afhænger af bl.a. livssituation
(14)
.
Trivsel/mistrivsel og psykisk sygdom/
fravær af psykisk sygdom som
dimensioner
Man kan befinde sig mellem dimensionerne
alvorlig
psykisk sygdom/mistrivsel,
men med en
velbehandlet psykisk sygdom vil man sagtens
kunne befinde sig mellem dimensionerne
psykisk
sygdom/trivsel.
På samme måde vil man kunne
befinde sig mellem dimensionerne
mistrivsel/
fravær af psykisk sygdom,
hvis ikke man har de
kriterier, der skal til for at kunne diagnosticere en
psykisk sygdom
(21)
jf. figur 1.
Den anden dimension
går fra psykisk sygdom
til fraværet af psykisk sygdom. For at der kan
være tale om psykisk sygdom, skal der være
væsentlige symptomer på psykisk sygdom,
som giver anledning til en væsentlig grad af
10
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0011.png
Der vil være et mindretal blandt børn og unge
i mistrivsel, der sandsynligvis har en psykisk
sygdom, de har brug for at blive udredt for.
En underliggende udiagnosticeret psykisk
sygdom er en stor risikofaktor for alvorlig
vedvarende mistrivsel, hvis den rette støtte
udebliver
(14)
. Målet med behandling af psykisk
sygdom er at give barnet eller den unge bedre
mestringsmuligheder til sin dagligdag, så det
kan trives i hverdagen på trods af psykiske
sårbarheder og symptomer. Det primære mål
for diagnosticering er dermed at øge trivsel og
ikke kun at reducere psykiske symptomer.
Det kræver i sidste ende en egentlig diagnosti-
cering at identificere børn med psykisk sygdom.
I spændet mellem børn og unges selvrapport-
erede trivsel og en børne-ungdomspsykiatrisk
diagnosticering kan et øget fokus på børn og
unges hverdagsfunktion være et meget vigtigt
supplement for alle de professionelle, der er i
kontakt med børn og unge. Til dette formål kan
man bruge det forskningsvaliderede korte
spørgeskema SDQ
(22)
(se mere i afsnit 6.1).
Studier, der har fulgt hele fødselsårganges
opvækst og udvikling, har vist, at psykiske
sygdomme, der bryder frem i barndommen,
ofte vil være begyndelsen på et vedvarende
eller tilbagevendende forløb. Forud for at et
barn får en psykisk sygdom, vil der ofte være
forskellige vanskeligheder i barnets liv
(14)
.
Psykisk sygdom måles på baggrund af diagnos-
ticering med kliniske værktøjer. Dette adskiller sig
fra målinger af trivsel og mistrivsel, som baserer
sig på selvrapporterede data. Stigende mis-
trivsel og stigende forekomst af psykisk sygdom
er baseret på forskellige målemetoder og kan
derfor ikke umiddelbart sammenlignes.
11
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0012.png
4. Trivsel
I Danmark overvåger vi børn og unges selv-
rapporterede trivsel ved hjælp af tre lands-
dækkende og forskningsvaliderede spørge-
skemaundersøgelser. De regelmæssige gennem-
førelser af de tre undersøgelser muliggør en
systematisk overvågning af udviklingen i børn
og unges trivsel. Baseret på en omfattende
gennemgang har forskere ved ROCKWOOL
Fonden konkluderet, at undersøgelserne på
trods af metodiske udfordringer som bortfald
og kodningsproblemer samlet set giver et
repræsentativt og derfor troværdigt billede
af udviklingen i trivsel blandt danske børn
og unge
(21)1
:
•
Den Nationale Sundhedsprofil
ved
Sundhedsstyrelsen: Undersøgelse blandt
danskere på 16 år og derover, der belyser
trivsel og helbred. Undersøgelsen er blevet
gennemført omtrent hvert 4. år siden 2010.
•
Børn og unge i Danmark – Velfærd og
trivsel
ved Vive: Undersøgelse af 3-, 7-,
11-, 15- og 19-årige børn og unges trivsel
og levevilkår med fokus på psykisk sårbarhed
og livstilfredshed.
2
Undersøgelsen er blevet
gennemført omtrent hvert 4. år siden 2009.
•
Skolebørnsundersøgelsen
ved Statens
Institut for Folkesundhed: En del af det
internationale Health Behaviour in
School-aged Children (HBSC)-projekt,
der måler trivsel, helbred og livsstil blandt
skoleelever i 5., 7. og 9. klasse (11-, 13- og
15-årige). Undersøgelsen er gennemført
omtrent hvert 4. år siden 1984.
Vi trækker i denne hvidbog ikke på Den
Nationale Trivselsmåling for Folkeskoler, der er
blevet gennemført siden 2015. Det skyldes, at
den blev evalueret af et panel af danske og inter-
nationale topforskere i måling af trivsel. Panelet
konkluderede, at “Navnlig var spørgsmålene ikke
så gode til at måle elevernes psykiske velbefin-
dende, som ellers kan siges at udgøre kernen i
trivsel.”
(23)
.
Nedenfor præsenteres udviklingstendenserne
i perioden 2010-2023 baseret på centrale
indikatorer fra de tre undersøgelser. På tværs af
alle tre undersøgelser ses et konsistent mønster:
Drenge trives generelt bedre end piger, og yngre
børn trives generelt bedre end ældre børn.
Køn har desuden en stærkere betydning for
trivsel end alder. I det følgende vil vi fokusere
på udviklingen over tid.
Data fra
Den Nationale Sundhedsprofil
3
viser
en markant stigning i andelen af 16-24-årige
unge i mistrivsel mellem 2013 og 2023
(1)
, jf.
figur 2
4
. Andelen af unge kvinder, der rapporterer
om dårligt mentalt helbred, er steget fra 18 % i
2013 til 35 % i 2023 – næsten en fordobling. Med
andre ord viser den nyeste måling, at mere end
hver tredje unge kvinde fortæller, at de har et
dårligt mentalt helbred.
Som sagt er unge mænds trivsel generelt bedre
end de unge kvinders – en kløft, der ovenikøbet
er vokset betragteligt siden 2013. Men de unge
mænd har også oplevet en fordobling fra 2013
til 2023 i den andel, der rapporterer om dårligt
mentalt helbred. I den nyeste måling fortæller
hver sjette unge mand om dårligt mentalt helbred.
1. For yderligere information om trivselsundersøgelser blandt børn og unge i Danmark 2010-2025, se appendix 1.
2. Man glider ud af survey-undersøgelsen ved 19-årsalderen, og samtidig kommer der ved hver dataindsamling nye 3-årige til.
3. https://www.danskernessundhed.dk
4. I perioden 1994 til 2005 ses et fald i forekomsten af personer med dårligt mentalt helbred
(24)
12
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0013.png
Figur 2. Andel (i %) med dårligt mentalt helbred fordelt
på alder, 2010-2023
Figur 2: Andel (i %) med dårligt mentalt helbred fordelt på alder, 2010-2023,
Den Nationale Sundhedsprofil
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2010
2013
Mænd 16-24
2017
2021
Kvinder 16-24
2023
Anm.: Andelen af unge med dårligt mentalt helbred vurderes ud fra SF-12-indekset, et standardiseret spørgeskema, der måler
fysisk og mentalt helbred på baggrund af 12 selvrapporterede spørgsmål
5
. I denne analyse defineres dårligt mentalt helbred
som en score under 10 %-percentilen fra baselineåret 2010. Da grænseværdien er relativ og ikke klinisk begrundet, bør fokus
være på forskelle mellem grupper og ændringer over tid frem for de absolutte andele. Kilde:
(25)
, Den nationale sundhedsprofil.
VIVE’s undersøgelse
Børn og Unge i Danmark
– Velfærd og Trivsel,
jf. figur 3, viser, at en
stigende andel af de 15- og 19-årige fra 2013
til 2021 rapporterer om lav livstilfredshed.
Andelen stiger fra at ligge mellem 4 og 13 %
til i stedet at ligge mellem 8 og 21 %. Andelen
med lav livstilfredshed blandt 11-årige forbliver
forholdsvis lav og stabil igennem perioden
(11)
.
Sammenlignet med den udvikling, som
Sundhedsprofilundersøgelsen viser for de
16-24-årige fra 2013 til 2021, jf. figur 2, finder
VIVE-undersøgelsen en knapt så markant
negativ udvikling for de 19-årige. Det kan både
skyldes, at de to undersøgelser ikke stiller de
samme spørgsmål, og at den negative udvikling
for de 16-24-årige trækkes af den ældre del
af aldersgruppen.
Skolebørnsundersøgelsen
viser en del udsving
fra år til år, jf. figur 4. Og det er vanskeligt med
overbevisning at sige, at der er en klar negativ
eller klar positiv udvikling i tallene fra 2010/14
til 2022. Der er snarere tale om forskellige
tendenser i de to underperioder 2010-2018
og 2018-2022. Generelt er udviklingen positiv
mellem 2010 og 2018. Andelen, der rapporterer
om lav livstilfredshed, er stabil eller faldende for
de fleste grupper. Udviklingen fra 2018 til 2022
er mere blandet. Mistrivslen er steget blandt
elever i 9. klasse og piger i 5. klasse, hvor en
større andel i begge grupper rapporterer om lav
livstilfredshed. Blandt piger i 7. klasse er andelen,
som oplever lav livstilfredshed, forholdsvis stabil
eller svagt stigende. For drenge i 5. klasse er der
derimod sket en lille forbedring, da andelen med
lav livstilfredshed er faldet.
5. Se mere om SF-12 via linket
https://www.qualitymetric.com/health-surveys/the-sf-12v2-pro-health-survey/?utm_source=chatgpt.com
13
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0014.png
Figur 3: Andel (i %) med lav livstilfredshed fordelt på alder og køn, 2009-2021,
Børn og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel
25
20
15
10
5
0
2009
Drenge 11 år
Piger 11 år
2013
Drenge 15 år
Piger 15 år
2017
2021
Drenge 19 år
Piger 19 år
Anm.: Livstilfredshed måles med Cantrils stige, hvor 11-, 15- og 19-årige angiver deres tilfredshed på en skala fra 0 (‘det
værst tænkelige liv’) til 10 (‘det bedst mulige liv’). I overensstemmelse med internationale undersøgelser defineres ‘lav livstil-
fredshed’ som en score på 0-5, ‘middel livstilfredshed’ som 6-8 og ‘høj livstilfredshed’ som 9-10. Metoden anvendes også
i Skolebørns-undersøgelserne. Tallene for 11-årige drenge og piger samt 15-årige drenge i 2009 fremgår ikke direkte af rappor-
ten, men er estimeret ud fra aflæsning af tabel 8.5.1
(26)
. Kilde:
(11,26-19)
Ottosen et al., 2010, 2014, 2018, 2022 , tabel 8.5.1 (2010 +
2014), tabel 8.5.2 (2018 + 2022).
Figur 4: Andel (i %) med lav livstilfredshed (2010-2022),
Skolebørnsundersøgelsen
25
20
15
10
5
0
2010
Piger 5 kl.
Piger 7 kl.
2014
Piger 9 kl.
2018
Drenge 5 kl.
Drenge 7 kl.
2022
Drenge 9 kl.
Anm.: Livstilfredshed måles ved brug af Cantrils stige, hvor børnene angiver deres livstilfredshed på en skala fra 0 til 10.
Livstilfredshed klassificeres som høj
(9-10)
, middel
(6-8)
og lav (0-5). Kilde:
(12,31–33)
Rasmussen & Due, 2011; Rasmussen
et al., 2015; Rasmussen et al., 2019; Madsen et al., 2023.
14
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0015.png
Tabel 1: Andel, der angiver lav livstilfredshed
6
VIVEs Børn og Unge i Danmark
Ændring fra 2013 til 2021
Skolebørnsundersøgelsen
Ændring fra 2014 til 2022
11 år eller 5. kl.
Piger
Drenge
Piger
Drenge
fra 3 % til 4 %
fra 3 % til 1 %
fra 12 % til 19 %
fra 4 % til 8%
fra 12 % til 17 %
fra 7 % til 6 %
fra 17 % til 22 %
fra 7 % til 11 %
15 år eller 9. kl.
Opsamling på de
tre undersøgelser
Med forbehold for, at (1) de tre undersøgelser
ikke stiller præcist de samme spørgsmål,
(2) ikke spørger i nøjagtigt de samme kalenderår
og (3) heller ikke har præcise overlap i deres
aldersgrupper, prøver vi her at uddrage det fælles
og overordnede mønster. Den forværring, der
går igen i de tre undersøgelser, viser sig fra
2013/2014 og frem. Derfor opsummerer vi
nedenfor, hvordan udviklingen har været for
alders- og kønsgrupperne fra dette tidspunkt.
Sundhedsprofilundersøgelsen viser – fra 2013 og
frem til 2023 – en markant stigning i andelen af
16-24-årige unge,
der fortæller, at de mistrives,
jf. figur 2. Andelen af unge kvinder i mistrivsel
fordobles frem til 2023. Her fortæller mere end
hver tredje unge kvinde om dårligt mentalt
helbred. Færre unge mænd end unge kvinder
mistrives, men de unge mænd oplever også en
fordobling i den andel, der fortæller om dårligt
mentalt helbred frem til 2023. Her fortæller hver
sjette unge mand om dårligt mentalt helbred.
Fra 2013 til 2021 bekræfter VIVE-undersøgelsen
en omtrentlig fordobling i andelen, der fortæller
om mistrivslen blandt de
19-årige
til hver femte
unge kvinde og hver syvende blandt de unge
mænd, jf. figur 3.
VIVE- og Skolebørnsundersøgelsen viser
tilsammen en mindre stigning i andelen af
de
15-årige,
der mistrives, jf. tabel 1.
En stigning, der sker fra et lavere niveau og er
markant mindre, end hvad der er beskrevet for
de 16-24-årige ovenfor. De
11- og 13-årige
ligger – med lidt variation – forholdsvis stabilt,
jf. tabel 1 og figur 4.
4. 1 Internationale tendenser
Mønsteret med en markant forværring omkring
2013/14, særligt blandt særligt unge kvinder
(15+), er et internationalt fænomen. Denne
udvikling kan – i store træk – genfindes i de
øvrige nordiske lande (Sverige, Norge, Finland
og Island), hvor store befolkningsundersøgelser
som Health Behaviour in School-Aged Children
(HBSC) og European Social Survey viser en
tilsvarende stigning i selvrapporteret psykisk
mistrivsel særligt blandt piger i alderen
15-23 år
(34)
.
Analyser fra 34 lande baseret på data fra Gallup
World Poll viser, at unges livstilfredshed er faldet
markant siden starten af 2010’erne, mens ældre
generationers livskvalitet er forblevet stabil eller
forbedret. Faldet i unges trivsel er især tydeligt i
Nordeuropa, Nordamerika og Australien
(36-38)
.
Ligeledes dokumenterer en rapport fra Nordisk
Ministerråd (2018), at mistrivsel blandt unge
i Norden steg i perioden 2012-2016, særligt
blandt kvinder i alderen 18-23 år
(37)7
. Det samme
mønster ses i Anglosfæren (USA, Storbritannien,
Canada, Australien og New Zealand), hvor data
fra nationale spørgeskemaundersøgelser som
National Survey on Drug Use and Health (NSDUH)
6. Dataene refererer til nordiske unge i alderen 11-15 år med høj grad af psykisk belastning.
7. Data stammer fra European Social Survey (ESS), hvor befolkningen i de nordiske lande har vurderet deres livstilfredshed på
en skala fra 0-10. Disse data er suppleret med resultater fra OECD’s Better Life Index, World Happiness Report og nationale
sundhedsundersøgelser.
15
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0016.png
peger på en lignende forværring af unges trivsel
fra starten af 2010’erne
(34)
.
Samlet set bekræfter internationale selvrapport-
erede data, at den stigende mistrivsel blandt
unge (15+) i Danmark ikke er en isoleret tendens,
men en del af en bredere udvikling, hvor særligt
piger oplever en markant stigning i mistrivsel.
Nyere forskning peger i den forbindelse på,
at den klassiske U-kurve for livstilfredshed
– hvor trivsel typisk er høj i ungdommen, falder
blandt midaldrende og stiger igen i alderdommen
– er forsvundet globalt. I dag er unge den alders-
gruppe, der rapporterer den laveste trivsel. En
tendens, der ses i både Europa og Nordamerika
(38)
.
Tre centrale karakteristika ved den stigende
mistrivsel bør derfor inddrages i forsøg på
forklaringer:
1)
Tidsmæssig sammenhæng:
Mistrivslen steg markant fra omkring
2013-2014, hvilket tyder på, at
årsagerne skal findes i ændringer,
der fandt sted i denne periode.
Køns- og aldersforskelle:
Unge
kvinder (15 +) er mest påvirkede,
mens unge mænd rammes i mindre
grad, og børn (under 15 år) har ikke
den samme markante stigning.
En valid forklaring skal derfor kunne
redegøre for, hvorfor netop unge
kvinder er særligt udsatte.
Global udbredelse:
Fænomenet er
internationalt, hvilket indikerer, at
årsagerne ikke kun er nationale eller
kulturelle, men mere generelle faktorer,
der påvirker unge på tværs af lande
og regioner.
2)
4.2 Forklaringer på mistrivsel
Årsagerne til den stigende mistrivsel blandt
unge er stadig uklare, da eksisterende
undersøgelser ikke er designet til at identificere
dem. For at forstå og adressere den stigende
mistrivsel blandt unge er det afgørende, at
forklaringerne hviler på data og stemmer
overens med de mønstre, der aktuelt er identi-
ficeret i danske og internationale studier.
Fejlvurderes årsagerne, risikerer vi at pege
på ineffektive eller misvisende løsninger
(10)
.
3)
Fænomener, der ikke med rimelighed kan forklare
dette mønster, bør mødes med skepsis. De kan
vanskeligt spille en stor rolle, og accepten af dem
som store og væsentlige kan føre til ineffektive
tiltag. Forskning og interventioner bør derfor
fokusere på at identificere og teste årsagssam-
menhænge, der kan forklare, hvorfor mistrivslen
særligt rammer unge kvinder efter 2013.
Den aktuelt mest plausible forklaring er den
øgede udbredelse af smartphones og konkur-
renceprægede sociale medier som Instagram,
TikTok, Snapchat, BeReal og YouTube Shorts.
Disse platforme eksponerer brugerne for algorit-
misk kurateret indhold (ofte med manipulerede
fotos), konstante sociale sammenligninger og et
uafbrudt flow af notifikationer, der kan forstærke
socialt præstationspres og påvirke selvværdet
negativt – især hos yngre kvinder
(34,39)
.
16
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0017.png
Dette stemmer overens med, at smartphone-
brugen på tværs af aldersgrupper er steget
markant siden begyndelsen af 2010’erne, særligt
blandt unge
(40–42)
. Samtidig viser forskning,
at unge kvinder i højere grad end unge mænd
engagerer sig i sociale medier på måder, der
involverer sociale sammenligninger og feedback
fra andre, hvilket kan forstærke selvværds-
problemer og præstationspres
(34,39)
. Dette
kan være en central forklaring på, hvorfor
mistrivslen er steget mere blandt unge kvinder
end mænd i denne periode. Desuden er smart-
phones et globalt fænomen, hvilket understøtter
sammenhængen mellem digital adfærd og den
udbredte mistrivselsproblematik
(34)
.
Løbende rapporter og studier forsøger at afdække
de præcise mekanismer bag denne sammenhæng.
Disse bør dog tolkes med forsigtighed, da mange
af dem ikke anvender forskningsdesign, der
effektivt kan kontrollere for bias, såsom lod-
trækningsforsøg. Fx finder studier, der spørger
unge om oplevelsen af ‘pres’ i skolen, ofte en
stærk sammenhæng mellem pres og mistrivsel
– men uden nødvendigvis at kunne fastslå
årsagssammenhængen.
17
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0018.png
5. Psykisk sygdom
Metoder til at måle forekomsten
af psykiske lidelser – og deres
usikkerhed
Hvor mange børn og unge har en psykisk lidelse?
Svaret afhænger af, hvordan data indsamles,
og hvilke metoder der anvendes. Forskellige
undersøgelsesmetoder kan give vidt forskellige
resultater, da de hver især har deres styrker og
begrænsninger. Registerdata giver præcise tal
for diagnosticerede tilfælde, men under-
vurderer forekomsten, da ikke alle søger
behandling eller får stillet en psykiatrisk
diagnose. Selvrapporterede symptomer kan
afdække et bredere spektrum af psykiske lidelser,
men påvirkes af den enkeltes egen vurdering,
hvilket kan føre til både over- og underestimering.
Strukturerede kliniske interview, hvor diagnoser
stilles efter standardiserede kriterier som DSM
(Diagnostic and Statistical Manual of Mental
Disorders) eller ICD (International Classification
of Diseases), anses for den mest pålidelige
metode, men er meget ressourcekrævende
og anvendes sjældent i store befolknings-
undersøgelser.
En vigtig forskel i opgørelsen af psykiske lidelser
er, om man ser på, hvor mange der har en lidelse
på et bestemt tidspunkt, eller hvor mange der
på et tidspunkt i barndommen eller ungdommen
har haft en lidelse. Fordi nogle først udvikler en
psykisk lidelse senere, vil det samlede antal altid
være højere end antallet på et givent tidspunkt.
Disse metodiske forskelle betyder, at antallet af
mennesker med en psykisk lidelse (prævalenstal)
skal tolkes med forsigtighed, og at der er behov
for ensartede og standardiserede målinger for at
få et præcist billede af, hvor mange børn og unge
der reelt lever med en psykisk lidelse.
Hvor udbredt er psykisk sygdom
blandt børn og unge?
Et af de mest omfattende internationale
studier af psykiske lidelser blandt børn og unge
er Polanczyk et al. (2015), der analyserede data
fra 27 lande indsamlet mellem 1985 og 2012
for at kortlægge den globale forekomst af disse
lidelser hos børn og unge under 18 år
(4)
.
Studiet anvendte den internationale guld-
standard for undersøgelser af, hvor udbredte
psykiske lidelser er. Det betyder, at der blev brugt
repræsentative stikprøver og standardiserede
diagnostiske metoder i overensstemmelse med
DSM eller ICD. Denne tilgang muliggør sammen-
ligning på tværs af lande og minimerer metodiske
svagheder, som ses i studier, der kun ser på
personer i behandling eller baserer sig på
spørgeskemaer uden diagnostisk vurdering.
Polanczyk et al. (2015) konkluderede, at omkring
13,4 % af børn og unge på verdensplan har en
psykisk lidelse. Trods variationer i de 41 studier,
der indgår i metaanalysen, viser resultaterne
en høj grad af konsistens. Med 95 % sikkerhed
konkluderer studiet, at forekomsten af psykiske
lidelser blandt børn og unge ligger i intervallet
11,3-15,9 % på tværs af kontinenter, lande
og tid.
Flere nyere studier har forsøgt at give et
opdateret billede af, hvor mange børn og
unge der lever med en psykisk lidelse.
Barican et al. (2022) og Sacco et al. (2024)
er begge store forskningsoversigter, der har
samlet og analyseret resultater fra flere studier
i henholdsvis højindkomstlande
8
og Europa.
8. USA, Australien, Canada, Chile, Danmark, Storbritannien (England, Skotland, Wales), Israel, Litauen, Norge,
Sydkorea, Taiwan.
18
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0019.png
De når frem til lignende vurderinger af, hvor
udbredte psykiske lidelser er, men deres
metoder er mindre stringente end Polanczyk
et al. (2015), hvilket gør deres resultater mere
usikre og sværere at sammenligne direkte.
Manglen på robuste, nyere undersøgelser
understreger vigtigheden af fortsat at
anvende ensartede diagnostiske metoder
og repræsentative stikprøver for at sikre et
præcist og stabilt billede af, hvor mange børn
og unge, der kæmper med psykiske lidelser
– både nu og over tid.
aldersgruppen 10-14 år (esundhed). Generelt
bliver psykiske lidelser oftere registreret i takt
med, at børn bliver ældre, og stigningen er
særligt tydelig fra 10-årsalderen og opefter
(21, 29)
.
5.3 Stigning i diagnoser:
Øget opmærksomhed eller
reel vækst i psykisk sygdom?
Kan øget mistrivsel forklare
stigningen i diagnoser?
Da vi ser en stigning i både diagnosticering
og mistrivsel, er det nærliggende at spørge,
om disse udviklinger er forbundne, og i hvilket
omfang den ene kan påvirke den anden. Dog
findes der ikke solid empirisk evidens for, at den
faktiske forekomst af psykiske lidelser er vokset
i takt med, at flere børn og unge mistrives:
• Et pilotstudie fra ROCKWOOL Fonden viser,
at mistrivsel ofte er forbigående for de fleste
unge. Mens 28 % angav dårlig mental trivsel
i første måling, var det alene 7 %, der konti-
nuerligt oplevede dette over tre måneder.
Studiet peger på, at den observerede stigning
i mistrivsel primært afspejler en midlertidig
tilstand
(7)
og således ikke en udvikling mod
psykisk sygdom.
Det er naturligvis vigtigt at identificere og
støtte børn og unge i mistrivsel for at
forebygge langvarige problemer og opspore
psykisk sygdom, der kan forværres uden
rettidig behandling
(44)
.
• En analyse af danske registerdata fra
perioden 1970-2016 viser en generel stigning
i forekomsten af psykiske lidelser, særligt
blandt 15-25-årige. Stigningen har været
særlig markant siden 1995, hvor alders-
gruppen 15-24 år er den mest diagnosti-
cerede. Dette tyder på, at den øgede
diagnosticering af psykiske lidelser blandt
unge ikke blot kan tilskrives den stigende
mistrivsel observeret omkring 2013/2014
– udviklingen begyndte langt tidligere
(3,8)
.
5.2 Omfang i Danmark
I Danmark findes der ikke befolknings-
undersøgelser, der kortlægger forekomsten af
psykiske lidelser ved hjælp af kliniske interview,
jf. guldstandard-forskningsdesign ovenfor.
I stedet er det primært registerdata, der bruges
til at analysere andelen og udviklingen i psykiske
lidelser. Disse data stammer fra systematiske
optegnelser af hospitalsindlæggelser, ambulante
besøg og psykiatriske diagnoser. De indsamles
i nationale sundhedsregistre som det danske
Landspatientregister.
Registerdata viser, at andelen af børn og unge
med en psykiatrisk diagnose har været stigende
over de seneste årtier. Pr. 1. januar 2023 havde
cirka 73.220 børn og unge under 18 år en
psykiatrisk diagnose, svarende til 63 ud af
1.000 i aldersgruppen. Det er en stigning
på 39 % over de seneste ti år
(2)
.
Nogle diagnoser er steget mere end andre.
Mellem 2013 og 2023 er antallet af børn
med autismespektrumforstyrrelser mere end
fordoblet, mens antallet af børn og unge med
ADHD er steget med 84 %
(2)
. Også kontakten
til psykiatrien er øget markant. Sundheds-
styrelsen vurderer, at omkring 15 % af alle børn
har modtaget behandling for en psykisk lidelse,
inden de fylder 18 år
(43)
. Unge udgør en stadig
større andel af de psykiatriske patienter, og
særligt kvinder i alderen 15-24 år har oplevet
en stigning i behandlingsforløb fra 2013-2023.
Blandt mænd er kontaktfrekvensen højest i
19
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0020.png
• Forekomsten af psykiske lidelser steg også
blandt børn i alderen 10-14 år i perioden
2010-2016, selvom denne gruppe ikke har
oplevet en tilsvarende stigning i mistrivsel.
Dette tyder på, at andre faktorer spiller
en rolle
(3)
.
• Psykiske lidelser hos børn og unge udspringer
af en kompleks vekselvirkning mellem
strukturelle, biologiske, psykologiske og
sociale faktorer. Selvom mistrivsel kan øge
risikoen, er det ikke i sig selv ensbetydende
med, at en psykisk lidelse opstår
(9)
.
For at afgøre, om forekomsten af psykiske lidelser
faktisk er vokset, er der behov for befolkningsun-
dersøgelser med kliniske interview, der kan give
et mere præcist billede af udviklingen over tid
(47)
.
Samlet set tyder meget på, at den stigende fore-
komst af diagnoser i høj grad kan være et udtryk
for øget opmærksomhed, diagnostiske ændringer
og en øget villighed til at identificere og behandle
psykiske lidelser frem for en egentlig stigning i
antallet af unge med psykisk sygdom. Det er
en væsentlig gevinst, at udfordringer, der ikke
tidligere er blevet identificeret, nu bliver belyst
og adresseret. Noget, der allerede har haft,
og fortsat vil have, stor betydning for børn og
unges livskvalitet.
Er den øgede stigning i
diagnoser udtryk for flere
unge med psykisk sygdom
eller blot lys på mørketal?
Det er et åbent spørgsmål, om den observerede
stigning i diagnoser skyldes en reel vækst i
antallet af unge med psykiske lidelser, eller om
den snarere afspejler en øget opmærksomhed på
psykisk sygdom og bedre registreringspraksis:
• Selvom antallet af diagnosticerede psykiske
lidelser blandt unge er steget, viser inter-
nationale metaanalyser, at den faktiske
forekomst af psykiske lidelser globalt set
har været stabil over de seneste årtier
(4–6)
.
Dette tyder på, at den observerede stigning
primært skyldes ændrede diagnostiske
praksisser, øget opmærksomhed på mental
sundhed og lettere adgang til behandling
snarere end en reel epidemiologisk stigning
(3)
.
• Selvom antallet af diagnosticerede psykiske
lidelser er steget, er selvmordsraten blandt
unge forblevet uændret siden 2013 (appendix
2). Da psykisk sygdom er øget en risikofaktor
for selvmord, ville en reel stigning i fore-
komsten sandsynligvis føre til en tilsvarende
stigning i selvmordstallene
(45,46)
.
20
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0021.png
6. Hvad vi kan gøre
Psykisk sygdom vil sjældent opstå fra den ene
dag til den anden, men i stedet udvikle sig over
tid. Særligt blandt børn og unge kan der ske store
forandringer igennem opvæksten – udfordringer
opstår, mindskes, øges, ændres, forsvinder eller
sætter sig fast.
Psykisk mistrivsel er ikke i sig selv en direkte
årsag til psykisk sygdom, men kan være en
indikator for øget risiko for udvikling af psykisk
sygdom. Der kan altså være en glidende over-
gang fra at være i mistrivsel til at have en psykisk
sygdom. Derfor bør mistrivsel betragtes som et
advarselstegn, der kræver opmærksomhed og
eventuel handling for at forhindre vedvarende
eller forværret mistrivsel
(9)
. Der er et stort
potentiale i at understøtte forebyggelse af
mistrivsel og forebyggelse og behandling
af psykisk sygdom
(44)
.
Et valideret spørgeskema, som egner sig til kvali-
ficeret at måle begge dimensioner ved trivsel, er
SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire).
SDQ er ikke et diagnostisk værktøj, men
kan give et mere nuanceret billede af
sværhedsgraden af den enkeltes styrker
og vanskeligheder og dermed bidrage til
en kvalificeret dialog mellem fagpersoner,
familie og barnet/den unge. SDQ kan
desuden understøtte en systematisk
opfølgning på udviklingen i trivsel over
tid på både individ- og gruppeniveau
(49)
.
Studier viser, at de færreste børn og unge,
som mistrives, vil have brug for en udred-
ning for psykisk sygdom
(7,50)
, men at det
til gengæld er vigtigt, at børn, som har brug
for en udredning, også får den. SDQ bruges
til at måle personlige styrker og svagheder
inden for forskellige problemtyper og
prosocial adfærd og kan bruges som
både børn og unges selvrapportering
og besvares af forældre, lærere eller
pædagoger, der kender barnet.
6.1 Funktion som supplement
til selvrapporteret trivsel og
diagnoser
Den stigende mistrivsel skal tages alvorligt,
men det er absolut ikke en udredning i den
specialiserede børne- og ungdomspsykiatri,
alle de unge har mest nytte af. Definitionen på
mental sundhed/trivsel er både, at man har en
oplevelse af psykisk velbefindende, og at man
har god funktionsevne i hverdagen. Derfor er
en systematisk og forskningsbaseret afdækning
af børn og unges hverdagsfunktion et meget
nyttigt supplement til vurderingen af mistrivsel.
Omfattende forskning har dokumenteret SDQ’s
kvalitet
(22,51–53)
. SDQ kan bidrage til at nuancere
graden af mistrivsel og nedsat funktionsevne, så
man kan skelne de børn og unge, der har brug for
ingen eller tidlig indsats (90 %) fra børn og unge,
der har brug for lettere indsats (5 %) og udred-
ning/ diagnosticering samt en tungere indsats
(5 %)
(54)
. Læs mere om SDQ i praksis i afsnit 6.4.
21
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0022.png
Tabel 2: SDQ, 11-17 år
(48)
Passer
ikke
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
Er hensynsfuld og betænksom overfor andre
Er rastløs, overaktiv, har svært ved at holde sig i ro i længere tid
Klager ofte over hovedpine, ondt i maven eller kvalme
Deler gerne med andre børn/unge (slik, spil og lign.)
Har ofte raserianfald eller bliver let hidsig
Er lidt af en enspænder, holder sig mest for sig selv
Gør for det meste, hvad der bliver sagt
Bekymrer sig om mange ting eller virker ofte bekymret
Prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er kede af det eller skidt tilpas
Kan ikke sidde stille på stolen, har svært ved at holde hænder og fødder i ro
Har mindst én god ven
Slås ofte eller mobber andre børn/unge
Er ofte ked af det, trist eller har let til gråd
Er generelt vellidt af andre børn/unge
Bliver nemt distraheret, mister let koncentrationen
Er utryg i nye situationer, bliver nemt usikker
Er god mod yngre børn
Lyver eller snyder ofte
Bliver mobbet eller drillet af andre børn/unge
Tilbyder ofte at hjælpe andre (forældre, lærere, børn)
Tænker sig om, før han/hun handler
Stjæler fra hjemmet, i skolen eller andre steder
Kommer bedre ud af det med voksne end med andre børn/unge
Er bange for mange ting, bliver nemt skræmt
Færdiggør opgaver (fx lektier), er god til at fastholde opmærksomheden
Passer
delvist
Passer
godt
22
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0023.png
Boks 1: Eksempel-illustration af hvad og hvordan SDQ forudsiger
VIVE’s studie af årgang 1995 finder ved brug af SDQ en sammenhæng mellem børn og unge,
som i en tidlig alder er uden for normalområdet eller i grænseområdet for social og psykisk
trivsel og sandsynligheden for, om de senere er i uddannelse eller beskæftigelse
(39)
.
Undersøgelsen har indsamlet data med SDQ om den samme gruppe som 11-, 15- og
25-årige. Figur 5 viser en tydelig sammenhæng mellem SDQ-besvarelser ved 11-årsalderen
og uddannelse og beskæftigelse ved 25-årsalderen. Figuren vidner om, at SDQ kan opfange
udfordringer, som allerede var til stede ved 11-årsalderen, og at disse udfordringer er vigtige
at forebygge,
5:
de ikke varer ved i voksenlivet
(39)
.
Figur
så
Sammenhæng mellem SDQ ved 11-årsalderen
Figur 5: Sammenhæng mellem SDQ ved 11-årsalderen
og uddannelse- og beskæftigelsesudfald som 2-årig. Procent
2 eller flere år på offentlig forsørgelse
Frafaldet ungdomsuddannelse
Har over 5 pct. fravær i ansættelsen
Har ikke gennemført en ungdomsuddannelse
Ikke i uddannelse eller arbejde
0
5
7
10
15
17
6
11
12
14
17
og uddannelse- og beskæftigelsesudfald som 2-årig. Procent
31
26
17
16
41
41
20
19
20
25
30
35
40
45
Uden for normalområdet
Grænseområdet
Normalområdet
Anm.: Referencekategori er unge, som ligger uden for normalområdet på SDQ-skalaen. * = p<0,05
6.2 Forebyggelse af mistrivsel
Sociale medier
Udbredelsen af smartphones og sociale medier
kan kædes sammen tre mønstre for mistrivsel,
og det er derfor væsentligt at undersøge dem
i forbindelse med den stigende mistrivsel (se
afsnit 4.2). Studier beskriver faldende trivsel i
forbindelse med brugen af sociale medier
(55–58)
.
Tre mønstre for mistrivsel
1)
Stigningen er et internationalt fænomen.
2)
Stigningen rammer særligt unge kvinder.
3)
Stigningen sætter ind omkring 2013/2014.
Ungdom (15+, eng. adolescence) bærer præg
af et let aktiveret belønningssystem, der øger
tilbøjeligheden til sensationssøgende adfærd,
og endnu umodne selvreguleringsområder, der
begrænser evnen til at modstå disse impulser
(59)
.
Dette kan være en forklaring på, hvorfor smart-
phones og sociale medier påvirker unge mere
end ældre. Blandt konsekvenserne ved
udbredelsen af smartphones og sociale medier
for børn og unge peger forskning på socialt
afsavn, søvnunderskud, opmærksomheds-
fragmentering og afhængighed
(34,57,58,60,61)
.
Der er en stigende international interesse for
at udvikle forslag og politikker til at håndtere
brugen af smartphones og sociale medier blandt
børn og unge. Forslagene indebærer regulering
af tech-virksomheder, implementering af tiltag
i staten og i skoler samt ansvar i familier.
23
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0024.png
Specifikke idéer er bl.a. tech-virksomheders
transparens af data til forskningsformål om
at undersøge sammenhænge mellem fx
afhængighed og mistrivsel, aldersverifikation
for oprettelse af brugere på sociale medier,
alderssvarende standarder for indhold på sociale
medier, højere standard for databeskyttelse af
børn og unge, smartphone-fri skoletid, fælles
forældreansvar og -normer om ikke at give børn
og unge en smartphone, før de bliver 16 år
(34,58)
.
Sundhedsstyrelsen har udgivet anbefalinger til
brug af skærm for både børn, unge og voksne,
som opfordrer til at være opmærksom på, hvor
meget og hvordan man bruger skærm og sociale
medier, og hvordan brugen påvirker ens trivsel,
samt at adskille søvn og skærmtid for at
undgå den negative indflydelse skærm har
på netop søvn
(62)
.
Forskning peger på, at skolebaserede
programmer, som virker bedst, skal:
1)
2)
Involvere lærere med tilstrækkelig
viden, kompetencer og motivation.
Have en sundhedsfremmende tilgang,
der fokuserer på sundhed frem for
problemer.
Begynde tidligt og fortsætte, som
eleverne bliver ældre.
Strække sig over en længere årrække.
Indarbejde trivsel i det fag-faglige.
Være en helskoleindsats, dvs. omfatte
mange sider af skolens liv
(44)
.
3)
4)
5)
6)
Sundhedsfremmende
og forebyggende indsatser
WHO’s definition af mental sundhed/trivsel
fremhæver væsentligheden af sociale relationer
og fællesskaber. Trivsel handler ikke kun om
individet, men om samspillet mellem individet
og dets omgivelser. For alle børn og unge
(både psykisk sårbare og meget velfungerende)
findes et interval, hvor udfordringer i daglig-
dagen matcher deres evner og sårbarhed og
fremmer udvikling. Overstiger udfordringerne
deres kapacitet, kan det derimod føre til psykiske
symptomer og funktionsnedsættelse. Resiliens
bruges om individets evne til at håndtere
negative oplevelser. I en social optik betragtes
resiliens som en dynamisk proces, hvor individets
modstandskraft formes gennem en løbende
interaktion mellem personlige og sociale faktor-
er i opvæksten og livet
(14)
. Der er evidens for, at
skolebaserede programmer, som har fokus på at
opbygge elevernes sociale, kognitive og mentale
ressourcer, kan styrke børn og unges resiliens og
fremme trivsel
(44,63)
.
24
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0025.png
6.3 Forebyggelse af
psykisk sygdom
De børn og unge, som udvikler psykisk sygdom
eller udviser tegn på begyndende psykisk
sygdom, kræver en målrettet og individuelt
tilpasset støtte i psykiatrien eller via et tilbud
i kommunen. Det sidste kapitel i rapporten fra
Vidensråd for Forebyggelse giver et fyldest-
gørende billede af udfordringerne med mistrivsel
og psykisk sygdom, samtidig med at det præsen-
terer fem overordnede anbefalinger til, hvordan
børn og unges mentale helbred styrkes
(44)
:
1)
Indfør evidensbaserede
indsatser på landsplan
Der findes veldokumenterede
psykologiske og pædagogiske
metoder til at forebygge mentale
helbredsproblemer. Disse anvendes
dog kun sporadisk i Danmark.
Styrk den nationale koordinering
Der er behov for en samlet strategi,
som sikrer, at de mange initiativer på
tværs af kommuner, regioner og
forskningsmiljøer arbejder sammen
mod fælles mål. Der skal være mere
lige adgang til hjælp og støtte.
Evaluer indsatser systematisk
Indsatser for børn og unges mentale
helbred skal evalueres løbende, så de
kan justeres og forbedres baseret på
evidens. Kommuner bør dokumentere
effekten af deres initiativer for at sikre,
at ressourcer bruges optimalt.
2)
3)
4) Opkvalificer fagprofessionelle
Alle, der arbejder med børn og unge,
bør have grundlæggende viden om
mental sundhed/trivsel. Lærere,
pædagoger, sundhedsplejersker og
andre faggrupper skal uddannes i at
opdage og håndtere tidlige tegn på
mistrivsel.
5)
Invester i forskning og udvikling
Der mangler viden om, hvilke indsatser
der virker bedst for hvilke målgrupper.
Danmark har unikke muligheder for at
følge effekten af forskellige initiativer,
og der bør investeres i forskning, der
kan føre til bedre forebyggelse og
behandling.
25
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0026.png
6.4 Behandling af let til
moderat nedsat funktions-
niveau: Det kommunale
behandlingstilbud
Vidensrådets første anbefaling om implementer-
ing af evidensbaserede indsatser er i gang med
at blive en realitet. Som en del af 10-årsplanen
for psykiatrien blev der i 2023 udgivet en faglig
ramme for et nationalt kommunalt behandlings-
tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel eller
med tegn på psykisk sygdom
(13,49)
. Tilbuddet er
indikeret forebyggelse rettet mod børn og unge
med lette til moderate følelses- og adfærds-
mæssige problemer i alderen 5-17 år og er ved at
blive implementeret nationalt (i løbet af 2024-25).
SDQ bruges til at afgrænse de 10 %, der har brug
for støtte gennem et kommunalt behandlings-
tilbud eller en henvisning til børne- og ungdoms-
psykiatrien
(54)
. Fra 2026 skal alle kommuner i
Danmark have et lettilgængeligt tilbud til de
børn og unge i psykisk mistrivsel, som søger
hjælp til fx angst, depression eller adfærds-
vanskeligheder. Det særlige ved det nye tilbud
er, at familier kan henvende sig om hjælp uden
at skulle henvises via kommunen. Familier går
igennem en screening med SDQ og samtale,
hvorefter det afgøres, hvilken hjælp der er brug
for. Behandlingen i tilbuddet skal være manual-
og evidensbaseret, og målgruppen for indsatsen
er ikke børn og unge, som skal udredes i psykiatrien.
Tilbuddet skal være et tværsektorielt samarbejde
mellem kommune og region, så børn og unge
med tydelige symptomer på psykisk sygdom kan
henvises ind i børne- og ungdomspsykiatrien.
Tilbuddet er tænkt ind i en stepped care-tilgang,
som fremgår af figur 6;
Trin 1)
børn og unge med
lavere grad af mistrivsel,
Trin 2)
børn og unge
i målgruppen for indsatsen og
Trin 3)
børn og
unge med tegn på psykisk sygdom. Alle tre
grupper skal have den rette støtte, der passer
til deres behov. SDQ kan bruges til at identificere
alle grupper, så de kan henvises til den rette hjælp.
Figur 6: Målgruppe for det kommunale behandlingstilbud
(38)
Uddybende
vurdering og
indsats
Tidlig indsats
TRIN
TRIN
Udredning
diagnostik og
behandling
TRIN
3
2
1
Opfølgning
TRIN
4
26
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0027.png
Litteratur
1. Sundhedsstyrelsen. Danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen
2023 – centrale udfordringer. 2024.
2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed. Psykiatriske diagnoser og kontakter
blandt børn og unge i 2012-2022. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed; 2023.
3. Plana-Ripoll O, Momen NC, McGrath JJ, Wimberley T, Brikell I, Schendel D, m.fl. Temporal
changes in sex-and age-specific incidence profiles of mental disorders—A nationwide study
from 1970 to 2016. Acta Psychiatrica Scandinavica. 2022.
4. Polanczyk GV, Salum GA, Sugaya LS, Caye A, Rohde LA. Annual Research Review: A meta-
analysis of the worldwide prevalence of mental disorders in children and adolescents. Journal of
Child Psychology and Psychiatry. 2015;56(3):345–65.
5. Barican JL, Yung D, Schwartz C, Zheng Y, Georgiades K, Waddell C. Prevalence of childhood
mental disorders in high-income countries: a systematic review and meta-analysis to inform
policymaking. Evid Based Ment Health. februar 2022;25(1):36–44.
6. Sacco R, Camilleri N, Eberhardt J, Umla-Runge K, Newbury-Birch D. A systematic review and
meta-analysis on the prevalence of mental disorders among children and adolescents in Europe.
European Child & Adolescent Psychiatry. 2024;33(9):2877–94.
7.
ROCKWOOL Fonden. For mange unge er mistrivsel noget, der kommer og går. ROCKWOOL
Fonden; 2024.
8. Sundhedsstyrelsen. UDVIKLINGEN I DEN BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISKE VIRKSOMHED.
Sundhedsstyrelsen; 2008.
9. Sundhedsstyrelsen. sst.dk. 2025 [henvist 26. januar 2025]. Psykiske lidelser hos børn og unge.
Tilgængelig hos: https://www.sst.dk/da/Fagperson/Sygdomme-lidelser-og-behandling/
Psykiske-lidelser/Boern-og-Unge
10. Hede A, Konnerup M. Mistrivselskrisen. Samfundsøkonomen. Sommer 2024; Krisestyring
i samfundet:40–50.
11. Ottosen MH, Dahl KM, Lausten M, Rayce SB, Tagmose BB. vive.dk. 2022 [henvist 22. januar 2025].
Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022. Tilgængelig hos: https://www.vive.dk/da/
udgivelser/boern-og-unge-i-danmark-velfaerd-og-trivsel-2022-0xgg53xk/
12. Madsen KR, Román JEI, Damsgaard MT, Holstein BE, Kristoffersen MJ, Pedersen TP, m.fl.
Skolebørnsundersøgelsen 2022. Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7.,
og 9. klasse i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.; 2023 s. 1–166.
13. Sundhedsstyrelsen. Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
Sundhedsstyrelsen; 2022.
14. Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. Mental sundhed og sygdom
hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. Køben
havn: Vidensråd for Forebyggelse; 2020 s. 1–359.
27
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0028.png
15. Ravn AR. Pilen peger på Generation Mistrivsel | Weekendavisen. Weekendavisen [Internet]. 24.
september 2024 [henvist 3. februar 2025]; Tilgængelig hos: https://www.weekendavisen.dk/
kultur/pilen-peger-paa-generation-mistrivsel?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYMYb_Jcv6IKy04yI
jgbW4uxJc3juLKIVa6XcK4iJyV-ZeQBtwvqqP-l-Gj6PIs%3D&gaa_ts=67a07927&gaa_
sig=J-E5pumWQ0zH715nJ6hSHdKnHcDj2CbvrwcuOClnx9eGDsQpREYt8_44u1VlYbCxjZhATIpH
KaNY3aXKCSMfUg%3D%3D
16. B.T. Mere end halvdelen af piger i 9. klasse mistrives. BT [Internet]. 15. august 2023 [henvist 3.
februar 2025]; Tilgængelig hos: https://www.bt.dk/content/item/1709209
17. Aisinger P. Forskere: Skolens præstationskultur får børn til at gå ned. Folkeskolen [Internet]. 21.
januar 2019 [henvist 3. februar 2025]; Tilgængelig hos: https://www.folkeskolen.dk/arbejdsliv-
folkeskolen-nr-01-2019-forskning/forskere-skolens-praestationskultur-far-born-til-at-ga-ned/
333795
18. Jensen JGA. Selvfølgelig mistrives hver tredje studerende på Danmarks masseuniversiteter.
Berlingske [Internet]. 7. november 2019 [henvist 3. februar 2025]; Tilgængelig hos:
https://www.berlingske.dk/content/item/1416935
19. Hjortdal M. 12-tals piger knækker på universitetet. Politiken - Den levende avis [Internet]. 20.
maj 2015 [henvist 3. februar 2025]; Tilgængelig hos: https://politiken.dk/danmark/uddannelse/
art5577077/12-tals-piger-kn%C3%A6kker-p%C3%A5-universitetet
20. Katznelson N, Görlich A, Pless M. Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny
udsathed i ungdomslivet. 1. udg. Center for Ungdomsforskning; 2022. (Ungdomsliv).
21. Andersen SH, Ladenburg J, Dyssegaard PS. Danskernes mentale sundhed: Udvikling, baggrund
og konsekvenser. ROCKWOOL Fonden; 2020.
22. Grasso M, Lazzaro G, Demaria F, Menghini D, Vicari S. The Strengths and Difficulties
Questionnaire as a Valuable Screening Tool for Identifying Core Symptoms and Behavioural
and Emotional Problems in Children with Neuropsychiatric Disorders. International Journal of
Environmental Research and Public Health. 23. juni 2022;19(13):7731.
23. Andersen SC, Gensowski M, Ludeke S, Pedersen JH. Evaluering af den nationale trivselsmåling for
folkeskoler og forslag til justeringer. TrygFondens Børneforskningscenter; 2015.
24. Christensen AI, Ekholm O, Davisen M, Juel K. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 og
udviklingen siden 1987 [Internet]. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Universitet; 2012 [henvist 18. februar 2025]. Tilgængelig hos: https://www.sdu.dk/da/sif/
rapporter/2012/sundhed_og_sygelighed_i_danmark_2010
25. Sundhedsstyrelsen. danskernessundhed.dk. 2025 [henvist 20. februar 2025]. Danskernes sundhed
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. Tilgængelig hos: https://www.danskernessundhed.dk/
26. Ottosen MH, Andersen D, Nielsen LP, Lausten M, Stage S. Børn og unge i Danmark. Velfærd og
trivsel 2010. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; 2010.
28
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0029.png
27. Ottosen MH, Andersen D, Dahl KM, Hansen AS, Lausten, M, Østergaard SV. Børn og unge i
Danmark: velfærd og trivsel 2014. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd;
2014.
28. Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM, Lausten M, Rayce SB, Tagmose BB. Børn og unge i
Danmark – Velfærd og trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd; 2022.
29. Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM, Hestbæk AD, Lausten M, Rayce SB. Børn og unge i
Danmark – Velfærd og trivsel 2018. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd; 2018.
30. vive.dk [Internet]. [henvist 2. februar 2025]. Børn og Unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2018.
Tilgængelig hos: https://www.vive.dk/da/udgivelser/boern-og-unge-i-danmark-velfaerd-og-
trivsel-2018-4vlgqlzj/
31. Rasmussen M, Due P. Skolebørnsundersøgelsen 2010. Statens Institut for Folkesundhed,
Syddansk Universitet; 2011.
32. Rasmussen M, Pedersen TP, Due D P. Skolebørnsundersøgelsen 2014. København: Statens
Institut for Folkesundhed; 2015.
33. Rasmussen M, Kierkegaard L, Rosenwein SV, Holstein BE, Damsgaard, Mogens Trab, Due P.
Skolebørnsundersøgelsen 2018. Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige
skoleelever i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2019.
34. Haidt J. The Anxious Generation. How the Great Rewiring of Childhood Is Causing an Epidemic of
Mental Illness. Penguin Books; 2024.
35. Cosma A, Stevens G, Martin G, Duinhof EL, Walsh SD, Garcia-Moya I, m.fl. Cross-National Time
Trends in Adolescent Mental Well-Being From 2002 to 2018 and the Explanatory Role of
Schoolwork Pressure. J Adolesc Health Off Publ Soc Adolesc Med. juni 2020;66(6S):S50–8.
36. Blanchflower DG, Bryson A, Lepinteur A, Piper A. Further evidence on the global decline in the
mental health of the young. I National bureau of economic research, Cambridge; 2024.
37. Birkjær M. Skyggen af lykken. 2018.
38. Blanchflower DG, Bryson A, Xu X. The Declining Mental Health Of The Young And The Global
Disappearance Of The Hump Shape In Age In Unhappiness. I National bureau of economic
research, Cambridge; 2024.
39. Birkjær M, Kaats M. Er sociale medier faktisk en trussel for unges trivsel [Internet]. Nordic Council
of Ministers; 2019 [henvist 31. januar 2025]. Tilgængelig hos: http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:n
bn:se:norden:org:diva-5634
40. Danmarks Statistik. Elektronik i hjemmet 2022. Danmarks Statistik; 2022 maj.
(Nyt fra Danmarks Statistik).
29
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0030.png
41. Holm HH, Danmarks Statistik. Danmarks Statistik. 2016 [henvist 4. februar 2025]. Vores tro
digitale følgesvend fylder 20 år. Tilgængelig hos: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-
analyser-publ/bagtal/2016/2016-08-30-vores-tro-digitale-foelgesvend-fylder-20-aar
42. Tassy A, Nielsen MB. IT-anvendelse i befolkningen - 2020. København: Danmarks Statistik; 2020.
43. Sundhedsstyrelsen. Psykisk mistrivsel og tidlige tegn på psykisk lidelse hos børn og unge Model
for tidlig opsporing og indsats i grundskolen. Sundhedsstyrelsen; 2023.
44. Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. Mental sundhed og sygdom
hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder.
København: Vidensråd for Forebyggelse; 2020 s. 1–359.
45. Jakobsen SG, Christiansen E. Selvmordsforsøg og antidepressiva.
Center for Selvmordsforskning; 2019.
46. Nordentoft M, Mortensen PB, Pedersen CB. Absolute Risk of Suicide After First Hospital Contact in
Mental Disorder. ARCH GEN PSYCHIATRY. 2011;68(10).
47. Bang L, Furu K, Handal M, Torgersen L, Støle HS, Surén P, m.fl. Psykiske plager og lidelser hos
barn og unge [Internet]. Folkehelseinstituttet; 2024 [henvist 31. januar 2025]. Tilgængelig hos:
https://www.fhi.no/he/folkehelserapporten/psykisk-helse/psykisk-helse-hos-barn-og-
unge/?term=
48. Obel C, Arnfred J, Svendsen K, Breinholm N, Langkilde L, Poulsen SH. Måling af mental sundhed
med spørgeskemaet SDQ. Anvendelse af SDQ i Skolesundhed.dk. Center for Sundheds-
samarbejde, Health, Aarhus Universitet; 2016.
49. Sundhedsstyrelsen. Faglig ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk
mistrivsel. Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet;
2023.
50. Ladekjær E, Andreasen AG, Papke FL. Unge på vej på arbejdsmarkedet. VIVE – Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd; 2022.
51. Jeppesen P, Wolf RT, Nielsen SM, Christensen R, Plessen KJ, Bilenberg N, m.fl. Effectiveness of
Transdiagnostic Cognitive-Behavioral Psychotherapy Compared With Management as Usual for
Youth With Common Mental Health Problems: A Randomized Clinical Trial. JAMA Psychiatry.
1. marts 2021;78(3):250.
52. Niclasen J, Teasdale TW, Andersen AMN, Skovgaard AM, Elberling H, Obel C. Psychometric
Properties of the Danish Strength and Difficulties Questionnaire: The SDQ Assessed for More than
70,000 Raters in Four Different Cohorts. PLoS ONE. 27. februar 2012;7(2):e32025.
53. Wolf RT, Puggaard LB, Pedersen MMA, Pagsberg AK, Silverman WK, Correll CU, m.fl.
Systematic identification and stratification of help-seeking school-aged youth with mental health
problems: a novel approach to stage-based stepped-care. European Child & Adolescence
Psychiatry. maj 2022;31(5):781–93.
30
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0031.png
54. Arnfred J, Svendsen K, Rask C, Jeppesen P, Fensbo L, Houmann T, m.fl. Danish norms for the
Strengths and Difficulties Questionnaire. 2019.
55. Allcott H, Braghieri L, Eichmeyer S, Gentzkow M. The Welfare Effects of Social Media. Am Econ
Rev. 1. marts 2020;110(3):629–76.
56. Arceneaux K, Foucault M, Giannelos K, Ladd J, Zengin C. Facebook increases political
knowledge, reduces well-being and informational treatments do little to help. Royal Society
Open Science [Internet]. 2024 [henvist 12. februar 2025]; Tilgængelig hos: https://royalsociety
publishing.org/doi/epdf/10.1098/rsos.240280
57. Braghieri L, Levy R, Makarin A. Social Media and Mental Health. Am Econ Rev. 1. november
2022;112(11):3660–93.
58. US Surgeon General. Social Media and Youth Mental Health. Washington DC: US Department of
Health and Human Services.; 2023.
59. Steinberg L, Icenogle G, Shulman EP, Breiner K, Chein J, Bacchini D, m.fl. Around the World,
Adolescence is a Time of Heightened Sensation Seeking and Immature Self-Regulation.
Developmental science. marts 2018;21(2):10.1111/desc.12532.
60. Keyes KM, Platt JM. Annual Research Review: Sex, gender, and internalizing conditions among
adolescents in the 21st century – trends, causes, consequences. Journal of Child Psychology and
Psychiatry. april 2024;65(4):384–407.
61. Collishaw S. Annual research review: Secular trends in child and adolescent mental health. Journal
of Child Psychology and Psychiatry. marts 2015;56(3):370–93.
62. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger Brug af skærm. Sundhedsstyrelsen; 2023.
63. Durlak JA, Mahoney JL, Boyle AE. What we know, and what we need to find out about
universal, school-based social and emotional learning programs for children and adolescents:
A review of meta-analyses and directions for future research. Psychological Bulletin. november
2022;148(11–12):765–82.
64. Andersen R Henriette, Davidsen M, Møller SR, Ibáñez Román JE, Kragelund K, Christensen AI, m.fl.
Danskernes sundhed. 2022.
65. Børne- og Undervisningsministeriet. uvm.dk. 2025. Trods fald viser trivselsmålingen, at eleverne
er glade for at gå i folkeskole. Tilgængelig hos: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/
maj/230523-trods-fald-viser-trivselsmaalingen-at-eleverne-er-glade-for-at-gaa-i-folkeskole#:~:
text=I%20skole%C3%A5ret%202021%2F22%20l%C3%A5,g%C3%A5%20i%20skole%20i%20dag.
31
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0032.png
Appendix 1
Boks 1: Eksempel-illustration af hvad og hvordan forudsiger SDQ
Den Nationale Sundhedsprofil
er en landsdækkende gentagen tværsnitsundersøgelse, der belyser trivsel, helbred,
sundhedsadfærd og sygdomsforekomst blandt den voksne befolkning i Danmark (16 år og ældre). Undersøgelsen
gennemføres af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed og regionerne. Undersøgelsen
har været gennemført hvert fjerde år siden 2010 og giver et detaljeret indblik i danskernes mentale og fysiske sundhed.
En mindre midtvejsundersøgelse blev gennemført i 2023 for at følge udviklingen efter COVID-19-pandemien.
Data indsamles via selvrapporterede spørgeskemaer, hvor deltagerne blandt andet vurderer deres mentale helbred,
stressniveau, og omfanget af at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig, samt af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst.
Den seneste fulde undersøgelse fra 2021 omfattede svar fra over 180.000 borgere, svarende til en opnåelsesprocent
på 56,7 %, hvilket gør den til en af de mest omfattende sundhedsundersøgelser i Danmark (Andersen et al., 2022;
Sundhedsstyrelsen, 2024).
Børn og unge i Danmark
– Velfærd og trivsel er en landsdækkende panelundersøgelse udført af VIVE – Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der belyser danske børn og unges trivsel, levevilkår og hverdagsliv.
Undersøgelsen anvender en række indikatorer for mistrivsel, herunder: selvvurderet helbred, uddannelsesmæssig trivsel,
psykisk sårbarhed målt blandt andet med SDQ, psykiske lidelser, personlig frihed, omfanget af spiseforstyrrelser og
selvmordsforsøg, brug af psykologhjælp, oplevet tidspres, livstilfredshed og ensomhed.
Som panelundersøgelse medvirker de samme personer ved flere dataindsamlinger, hvilket muliggør en kortlægning af
deres udvikling over tid. Undersøgelsen omfatter et repræsentativt udsnit af 3-, 7-, 11-, 15- og 19-årige i Danmark.
Data indsamles via spørgeskemaer, hvor mødrene til de 3- og 7-årige fungerer som interviewpersoner, mens de ældre
aldersgrupper selv besvarer spørgeskemaerne. Dataindsamlingen er gennemført i 2009, 2013, 2017 og 2021.
Den seneste rapport bygger på besvarelser fra 6.276 børn og unge, med en opnåelsesprocent på 52,1 %, hvilket er
lavere end de tidligere undersøgelsesrunder, hvor procenten lå mellem 65 og 69 % (28).
Skolebørnsundersøgelsen
er en landsdækkende undersøgelse, der kortlægger trivsel, helbred, sundhedsadfærd og
levevilkår blandt elever i 5., 7. og 9. klasse (11, 13 og 15 år). Undersøgelsen indgår i det internationale forskningsprojekt
Health Behaviour in School-aged Children (HBSC), som i Danmark koordineres af Syddansk Universitet (SDU).
Undersøgelsen har været gennemført hvert fjerde år i mere end 40 år og omfatter nu over 50 lande i Europa og
Nordamerika. Danmark har deltaget siden 1984 og har medvirket i 11 indsamlingsrunder. Den seneste danske
undersøgelse blev gennemført i 2022 og inkluderede cirka 5.000 elever med en svarprocent på 70 % blandt de
deltagende klasser.
Selvom undersøgelsen gentages regelmæssigt, er der tale om gentagne tværsnitsundersøgelser frem for et panelstudie.
Data indsamles gennem selvrapporterede spørgeskemaer, hvor eleverne vurderer deres psykiske symptomer inden for
otte dimensioner: hovedpine, mavepine, rygsmerter, ked-af-det-hed, irritabilitet, nervøsitet, søvnproblemer og svimmel-
hed. Derudover undersøges ensomhed, livstilfredshed og positiv mental sundhed. Siden 2014 har undersøgelsen også
inkluderet spørgsmål om selvvurderet selvværd og self-efficacy – troen på egen evne til at sætte og nå mål (12).
Den Nationale Trivselsmåling i Folkeskolen
er en årlig undersøgelse, der kortlægger trivsel blandt elever i den danske
folkeskole. Undersøgelsen gennemføres af Styrelsen for It og Læring (STIL) under Børne- og Undervisningsministeriet
og omfatter alle elever fra 0. til 9. klasse.
Trivselsmålingen blev første gang gennemført i 2015 og har siden været en fast del af folkeskolens evalueringspraksis.
Den seneste måling fandt sted i 2023, hvor over 500.000 elever deltog. Data indsamles via elektroniske spørgeskemaer
i skoletiden, hvor eleverne vurderer deres oplevelse af faglig, social og emotionel trivsel samt deres syn på skolens
læringsmiljø.
Undersøgelsen er en gentagen tværsnitsundersøgelse, hvor elevernes besvarelser er anonyme. Målingen fokuserer
på centrale dimensioner af trivsel, herunder følelsen af at høre til i skolen, relationer til lærere og klassekammerater,
oplevet støtte, motivation og skoleglæde. Siden 2017 har undersøgelsen også inkluderet spørgsmål om oplevet pres og
bekymringer i forbindelse med skolearbejde (65). Forskning har dog påvist, at trivsels undersøgelsen har væsentlige
metodiske udfordringer, herunder problemer med spørgsmålenes præcision og pålidelighed (Andersen et al., 2015).
32
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0033.png
Appendix 2
Tabel 3 Forekomsten af selvmord blandt 10-29-årige mænd og kvinder, 2012-2023.
Kvinder
10-14 år
15-19 år
20-24 år
25-29 år
Mænd
10-14 år
15-19 år
20-24 år
25-29 år
2012
0
<5
<5
5
2012
<5
15
20
10
2013
<5
5
5
5
2013
<5
15
10
15
2014
<5
<5
5
<5
2014
<5
10
15
25
2015
<5
<5
5
10
2015
0
15
15
15
2016
0
5
10
5
2016
<5
<5
20
30
2017
<5
5
5
10
2017
<5
10
20
20
2018
0
5
<5
5
2018
<5
10
10
25
2019
<5
<5
5
5
2019
0
10
25
20
2020
0
5
15
5
2020
<5
5
25
30
2021
<5
5
5
10
2021
<5
10
20
15
2022
0
5
5
5
2022
<5
10
15
20
2023
0
5
5
10
2023
<5
10
15
20
Kilde: Landspatientregisteret (LPR) og Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen
33
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Psykiatrifondens hvidbog om unges mistrivsel: ’Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp’
2983689_0034.png
34