Forebyggelsesråd
- forebyggelse af høreskader blandt unge
Høreforeningen har i 2024 nedsat et Forebyggelsesråd for at skabe synlighed omkring
høreskader blandt unge og et øget fokus på forebyggelse af høreskaderne .
Forebyggelsesrådet består af en række centrale aktører på området , der er gået
sammen for at bidrage til at skabe handling. Et fælles mål har været at sætte fokus på
forebyggelse af høreskader blandt unge med særligt fokus på deres fritidsliv via en
række konkrete anbefalinger til tiltag på området.
Følgende organisationer
–
udover Høreforeningen - er en del af Forebyggelsesrådet:
Roskilde Festival, Dansk Live, Oticon, Danske Gymnasier, Danske gymnasier og
erhvervsskoler, Esport DK, Dansk Musikerforbund, Danish Sound Cluster samt
professor Dorte Hammershøi.
Forebyggelsesrådet har mødtes tre gange i løbet af 2024. Her har vi delt viden og
drøftet de udfordringer og perspektiver , der er i forbindelse med forebyggelse af
høreskader blandt unge.
På den baggrund er vi blevet enige om række konkrete forslag til tiltag, der vil skabe
synlighed omkring behovet for at passe på hørelsen og sætte rammer for gode
lyttevaner blandt unge.
Disse forslag vil vi gerne præsentere for sundhedsudvalget.