Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 157
Offentligt
2976411_0001.png
Statsrevisorerne 2024-25
Beretning Nr. 11 Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne
Offentligt
Kort fortalt
Drift af ambulancer i regionerne
Konklusion
I 2 ud af 3 regioner er ambulancedriften holdt inden for den pris, der blev besluttet ved udbuddet. Flere af
kravene til ambulancedriften er dog ikke overholdt i de 3 undersøgte regioner. Det betyder bl.a., at ambu-
lancerne ikke har været til rådighed som aftalt. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. De private
leverandører har generelt været bedre til at overholde kravene end regionerne selv.
Statsrevisorerne udtaler
”Statsrevisorerne finder ikke regionernes drift af ambulancer
helt tilfredsstillende. Ambulancedriften var i Region Hoved-
staden og Region Nordjylland holdt inden for den pris, der
var besluttet ved udbuddet, mens en tredje region – Region
Midtjylland – ikke har fulgt tilfredsstillende op på regionens
udgifter til ambulancedriften. De sidste 2 regioner indgik ik-
ke i denne del af undersøgelsen. Statsrevisorerne finder det
utilfredsstillende, at alle de 3 regioner og deres private leve-
randører ikke har overholdt kravene til, hvor lang tid ambu-
lancerne skal være til rådighed (driftstid), og hvor lang tid der
må gå, før ambulancerne kører afsted til en hændelse (mobi-
liseringstid). Dog har de private leverandører generelt været
bedre til at overholde kravene end regionerne selv”.
Det er regionerne, der har ansvaret for ambulancebered-
skabet og dermed for, at akut syge eller tilskadekomne kan
få hjælp af en ambulance døgnet rundt. I 2023 blev der
sendt ca. 460.000 ambulancer ud til akutte hændelser. Re-
gionerne brugte på landsplan 2,3 mia. kr. på ambulance-
driften og liggende patienttransport i 2023.
Frem til 2016 var det private og kommunale leverandører,
der stod for ambulancedriften. Siden 2016 har regionerne
overtaget ambulancedriften i dele af regionerne.
I juni 2024 var der i alt 321 ambulancer i landet. Efter de se-
neste udbud driver de 5 regioner tilsammen ca. 60 % af am-
bulancerne, mens private leverandører står for resten. Re-
gionernes andel af og antallet af ambulancer i regionerne
er vist i figuren nedenfor.
Regionernes andel af ambulancedriften, juni 2024
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Regionerne har budt på og hjemtaget dele af ambu-
lancedriften for at skabe øget konkurrence.
• Ambulancedriften er for 2 af de 3 undersøgte regio-
ner holdt inden for den pris, der blev besluttet ved ud-
buddet. For den sidste region har det ikke været muligt
at opgøre.
• Hverken regionerne eller de private leverandører har
overholdt kravene til driftstid og mobiliseringstid.
• Der er ikke sket væsentlige ændringer i kvaliteten målt
på regionernes responstid for de mest akutte hændel-
ser siden 2021.
Region Nordjyllands andel: 59 %
49 ambulancer (heraf 29 regionale)
Kontraktstart: 1. april 2022
Region Midtjyllands andel: 60 %
73 ambulancer (heraf 44 regionale)
Kontraktstart: 1. december 2021
Region Hovedstadens andel: 37 %
62 ambulancer (heraf 23 regionale)
Kontraktstart: 1. februar 2023
Baggrund og formål med undersøgelsen
Formålet med beretningen er at undersøge regionernes ud-
bud af og opfølgning på driften af ambulancer. Undersøgel-
sen dækker perioden 2020-2024 og er igangsat på baggrund
af en anmodning fra Statsrevisorerne.
Region Syddanmarks andel: 77 %
73 ambulancer (heraf 56 regionale)
Kontraktstart: 1. september 2025
Region Sjællands andel: 48 %
64 ambulancer (heraf 31 regionale)
Kontraktstart: 1. februar 2024
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
pressechef Lisbeth Sørensen på tlf. 33 92 85 06/[email protected]
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Michala Krakauer på tlf. 33 37
59 89/[email protected] for yderligere information.