Sundhedsministeriet
Folketingets Sundhedsudvalg
Sundhedsstyrelsen
februar 2025
Til Sundhedsministeriet, Folketingets Sundhedsudvalg og Sundhedsstyrelsen
I lyset af vedtagelsen af
L53
inden jul 2024 ønsker Nikotinbranchen at gøre opmærksom på aktuel
lovbehandling i
Polen.
Af vedhæftede maskinoversatte lovforslag, der er oversendt til behandling i det stedlige
sundhedsudvalg, fremgår det, at det maksimale nikotinindhold i en nikotinpose ikke må overstige
20 mg.
Af
Udkast til bekendtgørelse om grænseværdier for nikotinindhold i tobakssurrogater
(september
2024) fremgik det, at den foreslåede nikotingrænse i Danmark skal være 9 mg pr. nikotinpose.
I sit høringssvar rejste Nikotinbranchen bekymring for følgerne af en lav nikotingrænse i Danmark,
herunder manglende saglighed bag 9 mg som grænse, øget grænsehandel, øget ulovlig handel på
især internettet og manglende tilskyndelse for voksne rygere til at vælge et betydeligt mindre
skadeligt røgfrit alternativ til cigaretter.
Skatteministeriet
kunne i forbindelse med udvalgsbehandlingen af L53 efter eget udsagn ikke
vurdere den provenumæssige betydning af en nikotingrænse på 9 mg, men slog dog fast, at der vil
være et tab på 5 kr. pr. dåse nikotinposer, der i dag indeholder 20 stk. med 11 mg i hver
nikotinpose.
Nikotinbranchen har i tidligere henvendelser gjort opmærksom på, at det beregningstekniske
udgangspunkt på 48 kr. pr. dåse nikotinposer var alt for lavt, og at en nikotingrænse på 9 mg vil
betyde, at ca. 90 pct. af det nuværende marked forsvinder med stort afgiftstab til følge.
Den amerikanske tænketank Tholos Foundation udgav i november 2024 en
analyse,
der viser, at
det vil koste dyrt i tabte afgiftsindtægter at indføre en lav, dansk nikotingrænse:
It is estimated with some uncertainty that the proposed nicotine limit on nicotine pouches in
Denmark will lead to a lasting loss of tax revenue by around DKK 296 million in 2025, increasing
to almost DKK 435 million annually by 2030 due to the expected growth in nicotine pouch
consumption.
Norstat har i en spørgeundersøgelse blandt 500 brugere af nikotinposer på vegne af
Nikotinbranchen fået nedenstående svar. Her angiver hver femte
”jeg vil forsøge at købe det
foretrukne produkt online eller i udlandet (grænsehandel)”.
Nikotinbranchen
+45 22650919
●
●
www.nikotinbranchen.dk