Bekendtgørelse om standardisering af emballagen for
tobakssurrogater
1
I medfør af § 22 d, stk. 2, i lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 4. november 2024,
som ændret ved lov nr. 1669 af 30. december 2024, fastsættes:
Kapitel 1
Definitioner
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Foring: Papir eller folie inde i en enkeltpakning.
2) Varemærke: Den del af handelsnavnet, der udgør varemærket for produktet, i forbindelse med de
oplysninger, der indberettes efter bekendtgørelse nr. 243 af 22/02/2021.
3) Produktnavn: Den del af handelsnavnet, der udgør produktets
eventuelle ”produktnavn”,
i forbindelse
med de oplysninger, der indberettes efter bekendtgørelse nr. 243 af 22/02/2021.
4) Enkeltpakning: Den mindste individuelle pakning af et tobakssurrogat, der markedsføres.
5) Indpakningsmateriale: Gennemsigtigt, farveløst materiale, der omslutter en eller flere enkeltpakninger
og ydre emballage.
6) Ydre emballage: Enhver emballage, som et tobakssurrogat markedsføres i, og som omslutter en eller
flere enkeltpakninger.
7) Ydre overflader: Flader, der er synlige, når en enkeltpakning er lukket og/eller ydre emballage er ubrudt.
8) Indre overflader: Flader, der ikke er synlige, når enkeltpakningen er lukket.
9) Mat: At en overflade fremstår helt mat, og dermed ikke skinnende, glansfuld, changerende eller
lignende.
10) Bånd: Et afrivningsbånd, der kan bruges til at åbne en enkeltpakning, ydre emballage og
indpakningsmateriale.
Kapitel 2
Farvekrav og pakningselementer på enkeltpakninger, ydre emballage og indpakningsmateriale om
tobakssurrogater
§ 2.
Enkeltpakninger af tobakssurrogater samt ydre emballage og indpakningsmateriale skal have en
standardiseret udformning efter kravene i denne bekendtgørelse og anden lovgivning, der regulerer
mærkning m.v. af enkeltpakninger, ydre emballage og indpakningsmateriale på tobakssurrogater.
Stk. 2.
Enkeltpakninger, ydre emballage og indpakningsmateriale må alene påføres mærkning m.v., der
følger af denne bekendtgørelse og anden lovgivning.
Stk. 3.
Mærkning, information m.v. der følger af anden lovgivning, skal fremstå på en måde, der ikke giver
enkeltpakningen eller den ydre emballage et unikt udtryk, opmærksomhedsskabende effekt, eller på anden
måde må anses som værende i strid med krav om et standardiseret design for tobakssurrogater.
Stk. 4.
Indlæg, der ikke har nogen funktion for brug af produktet, må ikke placeres i pakken. Den påførte
tekst på indlæg, der har en funktion for produktet,
1) skal være på hvid baggrund,
2) må bestå af tallene 0-9,
1
Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535 (EU) om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).