SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 149
Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(National fordeling og styring af lægekapaciteter i det

almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med

lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye

klinikformer i det almenmedicinske tilbud)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, fore-

tages følgende ændringer:

§ 57 a, stk. 1,

udgår »og 8«

Efter § 206 a indsættes i

kapitel 63:

»§ 206 b.

Regionsrådet er ansvarligt for planlægning og kapacitetsstyring

af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud i overensstemmelse med

den nationale fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske

tilbud efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 2.

Regionsrådet skal i planlægningen og kapacitetsstyringen af læge-

kapaciteter i det almenmedicinske tilbud fastlægge antallet af patienter, en

klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken får ret til at lukke for

tilgang af yderligere patienter, på baggrund af patienternes behandlingsbe-

hov og den nationale fordelingsmodel efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

og indhold af den nationale model for fordeling og styring af lægekapacite-

ter i det almenmedicinske tilbud, herunder på grundlag af befolkningens be-

handlingsbehov inden for et afgrænset geografisk område.

Stk. 4.

Regionsrådet kan i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31.

december 2026 indgå aftaler om et midlertidigt tillæg, der supplerer over-

enskomst indgået efter § 227, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i

områder med lægemangel.«

§ 227, stk. 2, 4. pkt.,

affattes således:

»En læge kan erhverve op til tre ydernumre i henhold til 1. og 2. pkt.«

§ 227, stk. 5,

affattes således:

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud), fra indenrigs- og sundhedsministeren

»Stk.

Regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almenme-

dicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2. Personer i sygesikringsgruppe 1 kan

vælge de regionale almenmedicinske tilbud, jf. § 59.«

§ 227, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

§ 227, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9-15 bliver herefter stk. 7-13.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på ydernumre erhvervet før den 1.

juli 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

National model til fordelingen af lægekapaciteter

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2.

Begrænsning i antal af ydernumre ejet af én læge

Side 2/57

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3

3.3.1

3.3.2

3.3.3

Flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud

Gældende ret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Regionale konsekvenser, herunder landdistrikter

FN’s Verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

10.

11.

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksde-

mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radi-

kale Venstre har den 15. november 2024 indgået Aftale om sundhedsreform

2024.

Side 3/57

Baggrunden for reformen er, at sundhedsvæsenet er under et stigende pres.

Den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige

alder betyder, at flere får behov for pleje og behandling, og at der vil mangle

medarbejdere i sundhedsvæsnet, hvis ikke den måde tingene gøres på æn-

dres. Samtidig er forskellene i borgernes adgang til god sundhedsbehandling

blevet for store på tværs af landet.

Aftalepartierne ønsker med aftalen at skabe et stærkt og balanceret sund-

hedsvæsen, der er tættere på borgerne. Der er brug for en reform af sund-

hedsvæsenets politiske og økonomiske struktur og en ny opgavefordeling

mellem myndighederne. Reformen skal også være med til at reducere ulig-

hed i sundhed. Ressourcerne skal fordeles bedre på tværs af landet. Og mu-

ligheden for at prioritere indsatser og ressourcer til dem, der har det største

behov, skal styrkes økonomisk, fagligt og geografisk.

En væsentlig del af reformen er at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre,

at alle borgere har adgang til en læge i det almenmedicinske tilbud tæt på,

uanset hvor man bor. Sundhedsvæsenet skal omstilles, så langt mere be-

handling og pleje kommer til at foregå hos egen læge og tæt på eller i bor-

gerens eget hjem.

Med lovforslaget ønsker aftalepartierne bag Aftale om Sundhedsreform

2024 at tage de første nødvendige skridt for at sikre de grundlæggende for-

andringer, der skal til for at styrke det almenmedicinske tilbud til gavn for

borgerne. Dertil sikre den nødvendige udvikling og tilpasning, når det al-

menmedicinske tilbud fremover skal varetage en styrket og udbygget rolle i

sundhedsvæsenet.

I visse områder af landet er der mangel på læger i det almenmedicinske til-

bud. Det er oftest i de dele af landet, hvor der bor flest syge og ældre borgere.

Aftalepartierne ønsker med lovforslaget at tage væsentlige skridt til en bedre

og mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud, så alle bor-

gere får let og lige adgang til udredning og behandling, uanset bopæl. Der-

udover vil aftalepartierne fordele opgaverne i det almenmedicinske tilbud

mere ligeligt og sikre, at det almenmedicinske tilbud i langt højere grad pri-

oriterer indsatsen og ressourcerne for de mest sårbare og syge borgere, der

hvor behovet er størst. Aftalepartierne vil desuden lette adgangen til behand-

ling i det almenmedicinske tilbud ved at styrke regionernes muligheder for

at anvende forskellige klinikformer og leverandører og tilpasse de almen-

medicinske tilbud til særlige patientgrupper.

Side 4/57

Med lovforslaget foreslås ændringer af sundhedsloven.

Lovforslagets

første hovedpunkt

tilvejebringer en juridisk ramme for en na-

tional fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud,

idet der indføres hjemmel til, at fordeling og styring af lægekapaciteter sker

statsligt ud fra en national fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i pati-

enternes behandlingsbehov. Der indføres en bestemmelse om, at regionsrå-

dets planlægning af det almenmedicinske tilbud herefter skal ske i overens-

stemmelse med den nationale fordeling og styring af lægekapaciteter.

Læger i områder med mange borgere med stort behandlingsbehov skal have

færre patienter og på sigt med en ny honorarstruktur fra 2027 mere i honorar

per patient, end de læger der behandler de mindre syge borgere. Derfor vil

der i lovforslaget være en hjemmel til, at antallet af patienter, en klinik som

minimum skal have tilknyttet, før klinikken får ret til at lukke for tilgang af

yderligere patienter, fastlægges af regionsrådet, som led i planlægningen og

kapacitetsstyringen af det almenmedicinske tilbud, og at patienttallet skal

differentieres med udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov og den

nationale fordelingsmodel. Med tiltag til styrket kapacitet og flere læger i

det almenmedicinske tilbud i Aftale om Sundhedsreform 2024, vil alle læ-

gekapaciteter og klinikker i hele landet forventeligt skulle varetage færre

patienter på sigt i takt med, at flere opgaver omstilles til og løses af det al-

menmedicinske tilbud.

Der er behov for at tilgodese områder med lægemangel og mange behand-

lingskrævende borgere, også på kort sigt. Med lovforslaget gives hjemmel

til, at regionsrådene i en midlertidig periode fra den 1. juli 2025 og til og

med 31. december 2026 får mulighed for at understøtte klinikker i områder

med lægemangel med et midlertidigt tillæg. Formålet er at understøtte og

styrke lægedækningen, fastholde eksisterende klinikker og samtidig sikre

indtægtsgrundlaget for klinikker, der får færre patienter som følge af, at læ-

gedækningen i området styrkes. På længere sigt vil en ny honorarstruktur

for praktiserende læger, som skal træde i kraft fra 2027, skulle fastsættes i

overensstemmelse med den nationale fordelingsmodel og baseres på bor-

gernes behandlingsbehov.

Med lovforslagets

andet hovedpunkt

begrænses antallet af ydernumre, som

kan ejes af én læge i det almenmedicinske tilbud fra de nuværende seks til

tre. Formålet er, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med yder-

numrene i almen praksis.

Side 5/57

Med lovforslagets

tredje hovedpunkt

får regionerne en større fleksibilitet,

når de skal sikre almenmedicinske tilbud til alle borgere. Regionerne får

flere muligheder for at benytte forskellige klinikformer og leverandører i det

almenmedicinske tilbud. De lovgivningsmæssige barrierer for at bruge an-

dre permanente klinikformer end alment praktiserende læger, som virker ef-

ter Overenskomst om almen praksis, fjernes. Det giver mulighed for, at re-

gionerne i højere grad kan sammensætte det almenmedicinske tilbud ud fra

lokale behov og tilpasse tilbuddene til særlige patientgrupper samtidig med,

at adgangen til behandling lettes og borgerne får flere valgmuligheder.

Med flere og nye klinikformer styrkes regionernes mulighed for at sikre en

bedre lægedækning i områder, hvor det erfaringsmæssigt har vist sig at være

svært at tiltrække læger i almen medicin til de traditionelle klinikformer.

Derudover forbedres regionernes rekrutteringsmuligheder af læger ved flere

mulige ansættelsesformer.

2. Baggrund

I Aftale om Sundhedsreform 2024 fremgår det blandt andet af initiativerne

vedr. det almenmedicinske tilbud, at der skal sikres en bedre og mere ligelig

fordeling af læger på tværs af landet ved en national fordeling af lægekapa-

citeter, at antallet af ydernumre som en læge fremadrettet kan erhverve skal

begrænses, samt at regionerne skal have styrkede muligheder for at tilpasse

det almenmedicinske tilbud lokalt ved brug af flere og nye klinikformer.

Indholdet i Aftale om Sundhedsreform 2024 om fordeling af lægekapacite-

ter, flere og nye klinikformer og begrænsning i antal ydernumre ejet af en

læge i det almenmedicinske tilbud er i vid udstrækning baseret på Sund-

hedsstrukturkommissionens anbefaling og forslag om en kapacitetsudvi-

delse og ændret organisering af det almenmedicinske tilbud, herunder kom-

missionens forslag herom.

2.1. Sundhedsstrukturkommissionens rapport

Den 28. marts 2023 nedsatte regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-

deraterne) Sundhedsstrukturkommissionen med den opgave at komme med

forslag til løsninger, der skal sikre et forebyggende og sammenhængende

sundhedsvæsen med mere lighed, og som er nært og bæredygtigt. Ifølge

kommissoriet for kommissionen var det overordnede sigte med kommissio-

nens arbejde at udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller

og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.

Side 6/57

Sundhedsstrukturkommissionen blev sammensat af eksperter og praktikere,

der blev udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren. Det fremgik af kom-

missoriet, at der ved udvælgelsen af kommisionsmedlemmerne blev lagt

vægt på en sammensætning, der sikrede kompetencer indenfor sundheds-

økonomi, offentlig organisering og forvaltning, sygehusdrift, den kommu-

nale sundhedsindsats, patientperspektiv, praksissektoren, sammenhæng i

sundhedssektoren, innovation og internationale erfaringer.

Sundhedsstrukturkommissionen afleverede i juni 2024 sine anbefalinger i

”Sundhedsstrukturkommissionens rapport –

Beslutningsgrundlag for et

mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen”

(herefter om-

talt som Sundhedsstrukturkommissionens rapport) til indenrigs- og

sundhedsministeren.

Sundhedsstrukturkommissionens rapport indeholder i kapitel 9 kommissio-

nens anbefaling til en ny organisering af det almenmedicinske tilbud og ni

konkrete forslag hertil.

Af Sundhedsstrukturkommissionens forslag fremgår det, at der skal indføres

differentierede patientnormer i det almenmedicinske tilbud på baggrund af

en national model, som estimerer behandlingsbehovet for patienter i den en-

kelte klinik ud fra data om eksempelvis patienternes alder, køn, fysisk og

psykisk sygelighed og socioøkonomiske variable. Formålet er, at patient-

normen i den enkelte klinik og i et område afspejler patienternes behov for

behandling.

Almenmedicinske tilbud i områder med lavt sundhedsbehov skal dermed

varetage flere patienter indenfor den nuværende honorering, imens klinikker

i områder med høj sygdomsbyrde får reduceret patientantallet som følge af

patienternes større behov, så der sikres en omfordeling af ressourcer efter

sundhedsbehovet. Samtidig vil der også skulle fordeles flere lægekapacite-

ter til områderne.

Derudover fremgår det af Sundhedsstrukturkommissionens forslag, at regi-

onerne skal have kompetence til at benytte forskellige klinikformer, herun-

der blandt andet alment praktiserende læger, som virker efter Overenskomst

om almen praksis, offentligt drevne klinikker og udbudsklinikker, hvor det

skønnes relevant ud fra lokale forhold og behov.

Det fremgår desuden af kommissionens anbefalinger, at det kan overvejes

at begrænse antallet af ydernumre, som en læge kan eje. Dette for at

Side 7/57

vanskeliggøre sundhedskoncerners mulighed for at overtage kontrollen med

de almenmedicinske tilbud.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. National model til fordelingen af lægekapaciteter

3.1.1. Gældende ret

Der er i gældende lovgivning ikke en national styring med ydernumre i det

almenmedicinske tilbud eller fordelingen heraf. Et ydernummer indebærer

en ret til at drive en almen praksis på nærmere fastsatte vilkår. Det er alene

speciallæger i almen medicin, der arbejder inden for Overenskomsten om

almen praksis, der kan erhverve et ydernummer. Der findes således ikke

regler i gældende lovgivning, der bemyndiger indenrigs- og sundhedsmini-

steren til at styre eller fastsætte fordelingen geografisk af lægekapaciteter i

det almenmedicinske tilbud og dertil til at opstille forpligtende rammer for

fordelingen af lægekapaciteter på tværs af regionerne i forbindelse med re-

gionernes planlægning og kapacitetsstyring af det almenmedicinske tilbud.

Planlægningskompetencen og kapacitetsstyringen af ydernumre og lægeka-

paciteter er i dag placeret hos regionerne. Patientnormen for en lægekapaci-

tet er aftalt i Overenskomst om almen praksis, som aftales mellem Regio-

nernes Lønnings- og Taktnævn og De Praktiserende Lægers Organisation,

hvor det også er fastlagt, at en klinik der som minimum har 1.600 patienter

tilmeldt for en lægekapacitet, har ret til straks at få lukket for tilgang. De

lovgivningsmæssige rammer for regionsrådets ansvar for ydelser i praksis-

sektoren og planlægningen og samarbejdet med almen praksis fremgår af

sundhedslovens afsnit V og XV. De lovgivningsmæssige rammer for over-

enskomster, organisationsformer m.v. for almen praksis fremgår af sund-

hedslovens afsnit XVIII.

3.1.1.1. Regionernes ansvar for ydelser, samarbejde og planlæg-

ning i henhold til sundhedsloven

Det fremgår af sundhedsloven, at regionsrådet har ansvaret for at tilveje-

bringe og sikre tilbud om behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf.

§ 57.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 57 b, stk. 1, at regionsrådet på

baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis, jf. § 206 a, fastlægger

placeringen af de praksis, hvorfra der i henhold til et ydernummer ydes ve-

derlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk.

1. Det følger desuden af § 57 b, stk. 2, at en indehaver af et ydernummer,

Side 8/57

der ønsker at flytte praksis, skal indhente regionsrådets godkendelse. God-

kendelse skal meddeles, hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for

praksisplanen eller er i strid med denne, jf. § 206 a.

Det følger af sundhedslovens § 206 a, stk. 1, at regionsrådet med inddragelse

af kommunerne og almen praksis i hver valgperiode skal udarbejde en prak-

sisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundheds-

plan, jf. sundhedslovens § 206. Det følger af § 30 b, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 999 af 21. juni 2023 om ændring af bekendtgørelse om sundhedsklynger,

sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler og patientinddragelsesudvalg,

at praksisplanen indeholder overvejelser om blandt andet kapacitet og fysisk

placering af ydernumre.

Ydernummeret er retten til at drive et almenmedicinsk tilbud på nærmere

fastsatte vilkår. En lægekapacitet er et styringsbegreb, der ca. svarer til en

fuldtidsperson i det almenmedicinske tilbud.

Planlægningskompetencen i det almenmedicinske tilbud ligger således i dag

hos regionerne. Regionerne fastlægger antallet af ydernumre og den geogra-

fiske placering af disse under hensyn til bestemmelser om patientnorm for

en lægekapacitet fastlagt i Overenskomst om almen praksis og sundhedslo-

vens bestemmelser om valg af alment praktiserende læge, jf. afsnit 3.1.1.1.2.

Videre af stk. 1 fremgår, at praksisplanen skal revideres i valgperioden, hvis

der sker væsentlige ændringer i dens forudsætninger, samt at praksisplanen

inden den endelige vedtagelse skal forelægges for Sundhedsstyrelsen, som

yder rådgivning vedrørende praksisplanens udformning.

Det følger af § 206 a, stk. 2, at der forud for udarbejdelse og revision af

praksisplanen vedrørende almen praksis skal gennemføres en høring blandt

kommunerne i regionen, og praksisplanen skal inden vedtagelsen forelæg-

ges for sundhedssamarbejdsudvalget, jf. § 204, stk. 1.

Efter § 206 a, stk. 3, skal der, inden praksisplanen vedrørende almen praksis

udarbejdes eller revideres, ske en høring af de praksis i regionen, der yder

vederlagsfri behandling til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, jf.

§ 60, stk. 1. Planen skal inden vedtagelsen forelægges patientinddragelses-

udvalget, der er et udvalg bestående af medlemmer udpeget af patient- og

pårørendeorganisationer, som skal sikre, at patienter og pårørendes perspek-

tiv og erfaringer indgår i udviklingen af mere sammenhængende forløb på

tværs af sektorer jf. § 204, stk. 3, til høring.

Side 9/57

Det fremgår af vejledning nr. 9007 af 11. januar 2024 om udarbej-

delse af praksisplaner for almen praksis, at der i planlægningen skal bl.a. ta-

ges hensyn til, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle re-

gionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende

læge, jf. afsnit 2.1. Lægedækning og tilgængelighed side 2. Praksisplanlæg-

ningen vil således skulle ske under hensyn til sundhedslovens bestemmelser

om valg af alment praktiserende læge for personer, der er omfattet af sik-

ringsgruppe 1.

3.1.1.1.2. Valg af alment praktiserende læge

Det fremgår af sundhedslovens § 59, stk. 1, at personer, der er omfattet af

sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge og meddele det til

kommunen. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler

om gruppe 1-sikrede personers valg af læge, herunder i forbindelse med læ-

geskift., jf.

59, stk. 5.

Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 605 af 4. juni 2024 om valg og

skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissek-

toren, at personer omfattet af sikringsgruppe 1 frit kan vælge alment prakti-

serende læge eller klinik inden for en afstand af 15 km fra sikredes bopæl.

Den sikrede har ret til at vælge mellem to alment praktiserende læger eller

klinikker.

Videre følger det af stk. 2, at i det omfang der ikke inden for en afstand af

15 km fra den sikredes bopæl er mindst to læger eller klinikker med åben

for tilgang, der kan vælges imellem, er bopælsregionen forpligtet til at an-

vise den sikrede lægevalgsmuligheder.

3.1.1.2. Overenskomster, organisationsformer m.v. i henhold til

sundhedsloven

Regionerne opfylder myndighedsforpligtelsen i henhold til sundhedslovens

§ 60 om at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læ-

ger via overenskomst om almen praksis, jf. sundhedslovens § 227, stk. 1.

Det følger videre af sundhedslovens § 227, stk.1, at vilkår, der er fastsat ved

lov, ikke kan fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af

sundhedspersoner repræsenterende almen praksis. Herved forstås i praksis

en overenskomst indgået imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

organisationer af sundhedspersoner, repræsenterende almen praksis.

Side 10/57

Langt hovedparten af almenmedicinske ydelser til borgerne ydes af alment

praktiserende læger, der arbejder inden for rammerne af overenskomsten om

almen praksis. Det er alene speciallæger i almen medicin, der arbejder inden

for overenskomsten om almen praksis, som kan eje et ydernummer.

3.1.1.2.1. Særligt vederlag til ejeren af et ydernummer

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 7, at regionsrådet i perioden fra

den 1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033 kan indgå aftaler med indeha-

veren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag

af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksisperso-

naleudgifter. Det særlige vederlag er af midlertidig karakter og ligger ud

over, hvad der er fastlagt og besluttet i Overenskomst om almen praksis.

Denne mulighed skal understøtte regionens forpligtelse til at yde behandling

hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 227, stk. 7, at hjemlen

til at yde et særligt vederlag alene vil kunne anvendes i områder, hvor de

almindelige mekanismer til at sikre lægedækning ikke er tilstrækkelige, og

hvor det via praksisplanens indsatser ikke har været muligt at sikre en rime-

lig lægedækning i regionen, herunder ved at tiltrække og fastholde alment

praktiserende læger med de muligheder, som overenskomsten stiller til rå-

dighed. Vederlaget vil således alene kunne ydes med henblik på at sikre

bedre lægedækning i områder med lægemangel, jf. Folketingstidende 2022-

23, tillæg A, L 103 som fremsat, side 12-13.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at det særlige vederlag til indehave-

ren af et ydernummer, herunder ydernummer på licens, vil skulle ydes und-

tagelsesvist og have en midlertidig karakter. Det særlige vederlag kan dække

hhv. særlige etableringsudgifter, hvor regionen yder et særligt vederlag til

at dække engangs- eller opstarts-udgifter omkring etablering eller udvidelse

af en praksis og håndtering af administrative opgaver i den forbindelse. Der-

til kommer særlige praksispersonaleudgifter, hvor regionen yder et særligt

vederlag i forbindelse med ansættelse af praksispersonale, som skal mulig-

gøre, at en lægepraksis for en periode eller permanent øger sit patientoptag

markant. Regionernes aftaler med en indehaver af et ydernummer i et om-

råde med lægemangel om et særligt vederlag vil skulle indgås under hen-

syntagen til de gældende udbuds- og konkurrenceretlige regler, jf. Folke-

tingstidende 2022-23, tillæg A, L 103 som fremsat, side 12-13.

Det fremgår af bemærkningerne til § 227, stk. 7, at en mulighed for at yde

et særligt vederlag vil kunne være en midlertidig del af løsningen i

Side 11/57

situationer, hvor det kan være et kritisk redskab til at opretholde eller for-

bedre lægedækningen i område lægemangel. Både i forhold til at tiltrække

nye læger, som led i etablering af en licensklinik, til aflastning af læger i

eksisterende almene praksis i form af yderligere praksispersonale, og som

en mulighed for at kunne udvide antallet af læger i den enkelte praksis eller

for at udvide patientoptaget i en periode, jf. Folketingstidende 2022-23, til-

læg A, L 103 som fremsat, side 23.

3.1.1.3. Bestemmelser om planlægning i Overenskomst om almen

praksis

Sundhedsloven fastlægges de overordnede rammer for almen praksis. De

lovgivningsmæssige rammer for planlægningen og samarbejdet med almen

praksis fremgår således af sundhedslovens bestemmelser herom jf. ovenfor.

Overenskomst om almen praksis, som aftales mellem Regionernes Løn-

nings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation (herefter: Over-

enskomst om almen praksis) fastsætter de generelle rettigheder og forplig-

telser for almen praksis samt honoreringen. De detaljerede rammer for læ-

gehjælp hos alment praktiserende læger er også indeholdt i Overenskomst

om almen praksis.

3.1.1.3.1. Patienttal i henhold til Overenskomst om almen praksis

I overenskomsten er det fastsat, at en praksis, der som minimum har 1.600

patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, har ret til straks at få lukket for tilgang.

En lægekapacitet er et styringsbegreb, der ca. svarer til en fuldtidsperson i

det almenmedicinske tilbud og, som skal kunne varetage 1.600 tilmeldte pa-

tienter, jf. Overenskomst om almen praksis. Dette patienttal er blandt andet

styrende for regionernes planlægning og for regionernes udstedelse af yder-

numre og lægekapaciteter.

I overenskomst om almen praksis er der etableret samarbejdsudvalg. De re-

gionale samarbejdsudvalg i overenskomstregi har blandt andet til opgave at

drøfte og afgøre spørgsmål om forståelse og anvendelse af overenskomsten,

klagesager m.v. På nationalt niveau er der i overenskomstregi etableret et

Landssamarbejdsudvalg bestående af medlemmer udpeget af Regionernes

Lønnings- og Takstnævn, herunder en kommunal repræsentant og medlem-

mer udpeget af Praktiserende Lægers Organisation. Landssamarbejdsudval-

get skal bl.a. tage stilling til sager, som de regionale samarbejdsudvalg ikke

har kunnet blive enige om. Desuden skal Landssamarbejdsudvalget generelt

fremme samarbejdet mellem parterne.

Side 12/57

Det er reguleret i overenskomst om almen praksis, at praksis der af særlige

grunde ønsker et lavere antal tilmeldte patienter pr. lægekapacitet end 1.600,

kan søge Samarbejdsudvalget om lukning af patienttilgang ved et lavere an-

tal patienter. Der gælder endvidere en øvre lukkegrænse i det tilfælde, hvor

en praksis har 2.700 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet. Her skal der søges

om Samarbejdsudvalgets godkendelse af fortsat at have åben for patienttil-

gang. Samarbejdsudvalget skal give tilladelse med mindre væsentlige for-

hold taler imod.

3.1.1.3.2. Honorarstruktur for alment praktiserende læger

Et af de centrale elementer i overenskomsten er honorarstrukturen for de

alment praktiserende læger.

et fremgår af overenskomsten, hvilket hono-

rar der gives for de konkrete ydelser. Den nuværende honorarstruktur er ba-

seret på, at ca. 40 pct. af den samlede økonomi hos de alment praktiserende

læger udgøres af et fast basishonorar opgjort efter antal tilmeldte patienter,

og ca. 60 pct. er aktivitetsbaseret honorar fordelt på enkeltydelser. Der er

ikke et eksakt aftalt overblik over, hvilke opgaver basishonoraret dækker

over. Alment praktiserende læger udfører mange forskellige enkeltydelser,

der alle udløser forskellige honorarer, som til sammen udgør det samlede

aktivitetsbaserede honorar.

I overenskomsten om almen praksis fra 2018 blev der indført et kronikerho-

norar, som øger lægernes basishonorar for patienter med type 2-diabetes

og/eller patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Kronikerho-

noraret erstatter således den aktivitetsbaserede ydelseshonorering for denne

patientgruppe med et fast månedligt honorar. Formålet med ordningen for

visse patienter med kronisk sygdom er, at de i højere grad følges og behand-

les i almen praksis frem for på hospitalsambulatorierne, dvs. honoraret skal

motivere den praktiserende læge til at styrke sin indsats for de pågældende

patienter. Aftalen forudsatte, at alle patienter, der er diagnosticeret med type

2-diabetes og/eller KOL, og som er tilmeldt en klinik, overflyttes til det nye

honorar.

Overenskomsten giver desuden mulighed for et begrænset differentieret ba-

sishonorar for læger baseret på to forskellige modeller. Den første tager ud-

gangspunkt i såkaldt lægedækningstruede områder, og den anden tager ud-

gangspunkt i patienttyngden i det givne område. Der er afsat ca. 60 mio. kr.

årligt til denne ordning, svarende til ca. 0,6 pct. af den samlede ramme til

alment praktiserende læger.

Side 13/57

Den første model indebærer, at der gives tilskud til læger, der nedsætter sig

i lægedækningstruede områder. Vurderingen af, om et område er lægedæk-

ningstruet, er baseret på kriterier om bl.a. andel af borgere, som er dækket

af midlertidige klinikformer, socioøkonomisk status og andelen af læger i

almenmedicinske tilbud i området, som er tæt ved pensionsalderen. Den an-

den model indebærer, at der gives tilskud til læger, som har klinik i områder

med særlig høj patienttyngde. Områderne defineres ud fra en statistisk mo-

del, som estimerer sammenhængen mellem sygelighed i et område og for-

bruget af sundhedsydelser.

3.1.1.3.2. Muligheder i lægedækningstruede områder i Overens-

komst om almen praksis

Overenskomst om almen praksis rummer en række bestemmelser om sær-

lige muligheder for praktiserende læger i lægedækningstruede områder. Der

findes i dag to forskellige typer af lægedækningstruede områder.

Den ene type er de såkaldt landsdækkende lægedækningstruede områder,

som følger overenskomstperioden, for nuværende for perioden 2021-2024

og giver adgang til det geografisk bestemte differentieret basishonorar jf.

overenskomstens bilag 6, side 94, som nærmere beskrevet ovenfor.

Den anden type er de regionale opgørelser, som hver region fastlægger lø-

bende i praksisplan for almen praksis, og som giver adgang til Overens-

komst om almen praksis’

øvrige tiltag i forhold til lægedækning. Områderne

fastlægges og offentliggøres ca. 1 gang årligt, men det varierer. Mulighe-

derne i Overenskomst i almen praksis vedrører blandt andet delepraksis og

andel ansatte læger i praksis.

3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

I dag er der færrest læger og generelt dårligere adgang til sundhedstilbud i

de områder af landet, hvor befolkningens behov for behandling og pleje er

størst.

Der er i de seneste år igangsat en række indsatser blandt andet i forlængelse

af Sundhedsaftalen af 20. maj 2022, der skal styrke lægedækningen i alle

dele af landet. Der er blandt andet i sundhedsloven givet mulighed for, at

regionerne yder et særligt vederlag til læger i områder med lægemangel,

ligesom der er afsat midler til 10 nye licensklinikker, der skal gøre det mere

attraktivt for eksempelvis nyuddannede læger at praktisere i områder med

lægemangel. Dertil er reglerne for etablering og drift af regionsklinikker

smidiggjort. Til trods for tiltagene opleves der fortsat store udfordringer

Side 14/57

med lægedækning og med at tiltrække og rekruttere læger til visse områder

i landet, særligt i yderområder og visse udsatte boligområder, hvor befolk-

ningen typisk har flere helbredsproblemer.

Med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalepartierne enige om, at der skal

være en bedre og mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske til-

bud, så alle borgere får let og lige adgang til behandling, uanset bopæl.

Det almenmedicinske tilbud skal i langt højere grad prioritere indsatsen for

de mest sårbare og syge borgere. Derfor skal fordelingen af lægekapaciteter

ske nationalt, så patienttallet i den enkelte praksis bliver tilpasset sammen-

sætningen af patienter og patienternes behandlingsbehov. Klinikker i områ-

der med mange borgere med stort behandlingsbehov skal have færre patien-

ter, mens klinikker med mange raske og ressourcestærke borgere skal have

flere.

Af den politiske aftale fremgår det, at det fastlægges i sundhedsloven, at

kompetencen til den overordnede fordeling og styring af lægekapaciteter til-

lægges indenrigs- og sundhedsministeren ud fra en national model, der tager

udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov. Det skal sikre en mere lige

fordeling af læger, mere tid til patienter med størst behov og en mere lige

fordeling af opgaverne i det almenmedicinske tilbud.

Det fremgår endvidere, at aftalepartierne er enige om, at indenrigs- og

sundhedsministeren bemyndiges til at fastlægge den nationale fordelings-

model. Den nationale fordelingsmodel skal udarbejdes under inddragelse af

eksperter.

Der er i gældende lovgivning ikke en national styring med lægekapaciteter

i det almenmedicinske tilbud eller fordelingen heraf. Indenrigs- og

sundhedsministeren har således ikke i de gældende regler mulighed for til

at opstille kriterier for fordelingen af lægekapaciteter geografisk nationalt

og på tværs af regionerne. Regionerne har som ansvarlig myndighed for at

tilvejebringe almenmedicinske ydelser blandt andet til opgave at fastlægge

en praksisplan efter gældende lovgivning, hvori forudsætninger for at tilve-

jebringe den nødvendige lægekapacitet i alle regionens områder beskrives.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer således, at ovenstående del af

Aftale om Sundhedsreform 2024 kan implementeres ved at indføre en be-

stemmelse om, at regionsrådet planlægning og kapacitetsstyring af det al-

menmedicinske tilbud skal ske i overensstemmelse med den nationale for-

deling og styring af lægekapaciteter. Derudover skal antallet af patienter, en

Side 15/57

klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken får ret til at lukke for

tilgang af yderligere patienter fastsættes af regionsrådet som led i planlæg-

ningen og kapacitetsstyringen af det almenmedicinske tilbud med udgangs-

punkt i den nationale fordelingsmodel ud fra patienternes behandlingsbehov

i de enkelte klinikker.

Med en ny organisering af det regionale sundhedsvæsen fra 1. januar 2027

vil regionsrådets planlægning og kapacitetsstyring af det almenmedicinske

tilbud som udgangspunkt kunne ske i regi af de kommende sundhedsråd på

vegne af regionsrådet og den konkrete planlægning og kapacitetsstyring for-

venteligt kunne indgå som en del af de kommende nærsundhedsplaner, som

de kommende sundhedsråd skal udarbejde.

Implementeringen kan derudover ske ved at give hjemmel til, at indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter den overordnede nationale styring og for-

deling af lægekapaciteter ud fra en national fordelingsmodel, der baseres på

befolkningens behandlingsbehov. Indenrigs- og sundhedsministeren be-

myndiges til at fastlægge nærmere regler og indhold af den nationale forde-

lingsmodel.

Af Aftale om Sundhedsreform 2024 fremgår det, at der skal udvikles en ny

honorarstruktur for de alment praktiserende læger, som skal træde i kraft i

2027. En ny honorarstruktur skal sikre sammenhæng mellem lægernes ho-

norar og borgernes behandlingsbehov. Udviklingen af en kommende ny ho-

norarstruktur vil skulle ske i overensstemmelse med den nationale forde-

lingsmodel.

Der er behov for at tilgodese områder med lægemangel og mange behand-

lingskrævende borgere, også på kort sigt. Indtil en ny honorarstruktur træder

i kraft i 2027 får regionsrådene i en midlertidig periode fra 1. juli 2025 og

til og med 31. december 2026 mulighed for at understøtte klinikker i områ-

der med lægemangel med et midlertidigt tillæg. Formålet med det midlerti-

dige tillæg er at understøtte og styrke lægedækningen, fastholde eksiste-

rende klinikker og sikre indtægtsgrundlaget for klinikker, der får færre pati-

enter som følge af, at lægedækningen i området styrkes. Dertil så der sikres

den nødvendige prioritering af tid og ressourcer til patienter med stort be-

handlingsbehov og prioritering af lægekapaciteter til områder med læge-

mangel, som er et hovedhensyn med den foreslåede ordning. Det midlerti-

dige tillæg vil ligge ud over honorarer, der fremgår af Overenskomst om

almen praksis og vil kunne gives indtil en ny honorarstruktur for de alment

praktiserende læger træder i kraft 1. januar 2027.

Side 16/57

Formålet er, at klinikkerne også på kort sigt kan opretholde indtægtsgrund-

laget, når kapaciteten i områder med lægemangel styrkes, og de får mulig-

hed for et lavere antal patienter, de som minimum skal have tilknyttet, før

klinikken får ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter, frem til at en

ny honorarstruktur skal træde i kraft.

Tiltag i Aftale om Sundhedsreform 2024 om styrket kapacitet og flere læger

i det almenmedicinske tilbud vil medføre, at alle lægekapaciteter og klinik-

ker i hele landet forventeligt vil skulle varetage færre patienter på sigt i takt

med, at flere opgaver omstilles til og løses af det almenmedicinske tilbud.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at de foreslåede be-

stemmelser både på kort og lang sigt vil gøre det mere attraktivt at være

læge i yderområderne, hvor der typisk er flere syge borgere, og at ordningen

vil sikre mere tid til patienter med størst behov. Den foreslåede ordning vil

således indebære, at regionernes muligheder for at opfylde deres myndig-

hedsforpligtelse i henhold til sundhedslovens § 60, jf. § 57, om at tilveje-

bringe tilbud om vederlagsfri behandling for alle borgere vil blive betydeligt

styrket.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at de foreslåede be-

stemmelser i væsentlig grad vil understøtte en hensigtsmæssig fordeling af

lægekapaciteter nationalt samt understøtte regionernes forpligtelse til at

sikre en effektiv lægedækning i alle dele af landet. Herunder særligt en hen-

sigtsmæssig lægedækning i yderområder og områder, hvor det erfarings-

mæssigt har været vanskeligt at rekruttere læger til det almenmedicinske

tilbud, og hvor der typisk er flest patienter med størst behandlingsbehov.

Den nationale fordelingsmodel skal evalueres i 2028 for at sikre, at der er

sket den ønskede fordeling af læger med udgangspunkt i patienternes be-

handlingsbehov. Dertil at den nationale fordelingsmodel ligeledes under-

støtter den ønskede kapacitetsudvidelse i det almenmedicinske tilbud i takt

med at lægekapaciteten øges.

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.1. Regionsrådets planlægning og kapacitetsstyring i det al-

menmedicinske tilbud

Det foreslås, at der indsættes en ny § 206 b i sundhedsloven.

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 206 b, stk. 1, indføres en bestem-

melse om, at regionsrådet er ansvarligt for planlægning og kapacitetsstyring

Side 17/57

af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud i overensstemmelse med

den nationale fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske

tilbud.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådet vil skulle planlægge ka-

paciteten og placeringen af de almenmedicinske tilbud, hvorfra der ydes ve-

derlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk.

1, i overensstemmelse med den nationale fordeling og styring af lægekapa-

citeter indenfor et geografisk område, jf. regler fastsat i medfør af § 206 b,

stk. 3.

Med lovforslaget vil planlægningssystemet for det almenmedicinske tilbud

blive justeret. Den nationale fordelingsmodel af lægekapaciteter vil således

blive det centrale overordnede styringsværktøj til den nationale fordeling og

styring af lægekapaciteter nationalt og fastlægge en ramme for regionsrådets

fordeling af kapacitet og fysisk placering af ydernumre og lægekapaciteter.

Regionsrådets kapacitetsstyring og planlægning, herunder den geografiske

placering af ydernumre, vil således skulle ske under hensyn til den nationale

fordeling af lægekapaciteter.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag om lov om ændring af re-

gionsloven og forskellige andre love og den foreslåede ændring af sund-

hedslovens § 206 a, som fastlægger bestemmelserne om praksisplan vedrø-

rende almen praksis, hvori det det foreslås, at bestemmelsen ophæves med

virkning fra 1. juli 2025. Ophævelsen af § 206 a forudsætter, at regionerne

i perioden fra den 1. juli 2025 til 31. december 2026 fortsat sikrer den rele-

vante inddragelse af kommunerne i regionen, patientinddragelsesudvalget

og de almenmedicinske tilbud, der yder vederlagsfri behandling til personer,

der er omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk. 1, i planlægningen af kapa-

citeten og geografisk placeringen af de almenmedicinske tilbud. Regionerne

vil ikke i perioden skulle forelægge sine planer for Sundhedsstyrelsen med

henblik på rådgivning.

Det fremgår af Aftale om Sundhedsreform 2024, at regionsrådet i en ny or-

ganisering er det øverste, folkevalgte organ i regionen med det samlede øko-

nomiske ansvar, herunder for budget og fordeling af ressourcer, samt ansva-

ret for styring af regionens opgaver, processer og indhold. Heraf følger det

endelige ansvar for alle regionens opgaver. I en ny organisering vil regions-

rådet således have ansvar for den samlede sundhedsplanlægning og ressour-

cefordeling i regionen og vil i sin planlægning og budgetlægning skulle have

fokus på at understøtte omstillingen af mere behandling til det nære, sikre

Side 18/57

fasttilknyttede læger til en række kommunale tilbud samt få sygehusene til

at understøtte de nære tilbud. Dertil kommer en stor opgave med at udbygge

og udvikle det almenmedicinske tilbud. Regionsrådet vil have et samlet an-

svar for at sikre en ligelig fordeling af lægekapaciteter i regionen, herunder

for at tage de nødvendige tiltag herfor. Den lokale planlægning, dialog og

tilrettelæggelse vil i høj grad kunne foregå i sundhedsrådene inden for over-

ordnede rammer vedrørende blandt andet økonomi og vilkår med private

leverandører af almenmedicinske tilbud fastsat af regionsrådet/forretnings-

udvalget.

I en ny organisering fra 2027 vil sundhedsrådene have det umiddelbare po-

litiske og forvaltningsmæssige ansvar for drift og udvikling af regionens

sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område og inden for de

rammer, som er fastlagt af regionsrådet. Sundhedsrådene vil have både re-

gionale og kommunale politiske repræsentanter. Regionsrådet vil fastlægge

den nærmere afgrænsning for så vidt angår placering af det umiddelbare an-

svar for enheder, der er placereret på tværs af flere sundhedsråd. Sundheds-

rådene er i enhver henseende undergivet regionsrådets instruktioner og be-

slutninger. Det vil således også være op til regionsrådet at beslutte, hvilke

sagstyper under sundhedsrådene, som skal forelægges regionsrådet og/eller

forretningsudvalget.

Sundhedsrådene vil inden for overordnede rammer fastsat nationalt og af

regionsrådet skulle planlægge og implementere det udbyggede almenmedi-

cinske tilbud og blandt andet omsætte de nye kompetencer på området, som

f. eks. valg af klinikformer, lægedækning i forhold til kommunale tilbud mv.

Sundhedsrådene skal behandle sager, der vedrører den lokale planlægning

af praksissektoren, som bl.a. omfatter praktiserende speciallæger, fysiotera-

peuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter m.fl. Rammer for lokale af-

taler på praksisområdet med økonomiske implikationer i forhold til honore-

ring forudsættes som udgangspunkt at ligge under forretningsudvalget, som

har det umiddelbare ansvar for tværgående økonomiske forhold.

Planlægningskompetencen vil således i den nye organisering som udgangs-

punkt være placeret hos sundhedsrådene inden for det geografiske område,

som rådet dækker, men inden for rammerne af regionsrådets samlede sund-

hedsplanlægning og under hensyn til den nationale fordelingsmodel.

Et almenmedicinsk tilbud, der ønsker at flytte praksis, skal fortsat indhente

regionsrådets godkendelse, jf. lovforslag om lov om ændring af regionslo-

ven og forskellige andre love og den deri foreslåede ændring af § 57 c, stk.

Side 19/57

1 og 2. Godkendelse skal meddeles, hvis flytningen ikke ændrer forudsæt-

ningerne for planlægningen og kapacitetsstyringen med udgangspunkt i for-

delingsmodellen.

Klinikkernes rettigheder i forhold til at gøre brug af mulighederne i de regi-

onale lægedækningstruede områder fastlagt i regionernes praksisplan og ad-

gangen til det geografisk bestemte differentierede basishonorar fastlagt i de

landsdækkende lægedækningstruede områder vil fortsat være reguleret i

Overenskomst om almen praksis, ind til en ny organisering af det regionale

sundhedsvæsen og en ny styring af det almenmedicinske tilbud træder i kraft

1. januar 2027 som aftalt i Aftale om Sundhedsreform 2024.

3.1.3.2. Minimumsantal patienter i den enkelte klinik i det almen-

medicinske tilbud

Det foreslås i sundhedslovens § 206 b, stk. 2, at der indsættes hjemmel til,

at regionsrådet i planlægningen og kapacitetsstyringen af lægekapaciteter i

det almenmedicinske tilbud vil skulle fastlægge antallet af patienter, en kli-

nik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken får ret til at lukke for

tilgang af yderligere patienter, på baggrund af patienternes behandlingsbe-

hov og den nationale fordelingsmodel, jf. regler fastsat i medfør af § 206 b,

stk. 3.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at der ikke længere vil være et

fast patienttal pr. lægekapacitet, som i dag udgør ca. 1.600 pr. lægekapacitet,

hvorefter lægen har mulighed for at lukke for adgang til nye patienter, jf.

Overenskomst om almen praksis.

Antallet af patienter, en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinik-

ken får ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter, og patienttallet vil

i stedet skulle differentieres ud fra patientsammensætningen i klinikken og

området. Minimumsantallet af patienter vil således fremover skulle fastlæg-

ges på baggrund af viden om behandlingsbehovet hos borgerne i området

og blandt tilmeldte patienter i de enkelte klinikker i området og under hen-

syn til den nationale fordelingsmodel. Beregningen af behandlingsbehovet

fastlægges med udgangspunkt i den nationale fordelingsmodel, hvor en pa-

tient med et behandlingsbehov over gennemsnittet vil tælle mere end en pa-

tient med behandlingsbehov under gennemsnittet.

Side 20/57

Med lovforslaget vil det nugældende normtal, som er beskrevet i Overens-

komst om almen praksis, således ikke længere være gældende. I stedet vil

der under hensyn til den nationale fordelingsmodel blive fastlagt et antal af

patienter, en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken får ret

til at lukke for tilgang af yderligere patienter med udgangspunkt i klinikkens

patientpopulation og patienternes behandlingsbehov.

Klinikker, der vil få mulighed for at lukke for tilgang af patienter ved et

lavere antal patienter end efter de gældende regler, vil blive givet mulighed

for at lukke for tilgang af patienter ind til, at klinikken når minimumsantallet

af patienter for klinikken. Mens læger med mange ressourcestærke og raske

patienter med lavt behandlingsbehov vil skulle åbne for tilgang af patienter

og varetage et højere patienttal.

Den foreslåede ordning vil som i dag fortsat skulle kunne rumme en vis

fleksibilitet i forhold til muligheder for at lukke for tilgang af nye patienter,

således at det er muligt for en klinik at søge om godkendelse om lukning

ved lavere antal patienter, hvis en klinik af særlige grunde ønsker et lavere

antal tilmeldte patienter for en lægekapacitet. Eller hvis klinikken fortsat

ønsker at have åben for patienttilgang i tilfælde, hvor patientantallet ligger

betydeligt ud over patientantallet, som er fastlagt med udgangspunkt i viden

om behandlingsbehovet hos borgerne i området og blandt tilmeldte patienter

i de enkelte klinikker i området. Frem til en ny organisering af sundhedsvæ-

senet og en samlet, ny styring af det almenmedicinske tilbud træder i kraft

1. januar 2027 med blandt andet en ny og smallere central rammeaftale for

de praktiserende læger, vil klinikkerne fortsat skulle ansøge om godkendelse

hos parterne i Overenskomst om almen praksis. I en ny organisering af det

regionale sundhedsvæsen fra 1. januar 2027 vil sundhedsrådet skulle ansø-

ges.

Muligheden for fleksibilitet skal desuden ses i sammenhæng med, at regio-

nerne gives udvidet ledelses- og planlægningskompetence af det almenme-

dicinske tilbud, herunder muligheder for at benytte flere og nye klinikformer

som led i en ny styring af det almenmedicinske tilbud.

Regionsrådet vil i sin planlægning og tilrettelæggelse af kapaciteten i og

placeringen af almenmedicinske tilbud skulle tage hensyn til minimumsan-

tallet af patienter i klinikken og i et område.

Den foreslåede ordning skal ses i tæt sammenhæng med øvrige tiltag om

generelt styrket kapacitet og flere læger i det almenmedicinske tilbud i

Side 21/57

Aftale om Sundhedsreform 2024. Flere læger i det almenmedicinske tilbud

vil forventeligt medføre, at alle lægekapaciteter og klinikker i hele landet vil

skulle varetage færre patienter på sigt i takt med at flere opgaver omstilles

til og løses af det almenmedicinske tilbud. Fordelingsmodellen vil således

også skulle ligge til grund for at sænke patienttallet på tværs af det almen-

medicinske tilbud i takt med, at kapaciteten i det almenmedicinske tilbud

øges, og det almenmedicinske tilbud skal løse flere og nye opgaver

3.1.3.3. National fordeling og styring af lægekapaciteter i det al-

menmedicinske tilbud

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 206 b, stk. 3, indsættes en bestem-

melse om, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om og ind-

hold af den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det

almenmedicinske tilbud. Den nationale fordelingsmodel vil fastsætte den

overordnede nationale fordeling af lægekapaciteter i det almenmedicinske

tilbud ud fra befolkningens behandlingsbehov inden for et afgrænset geo-

grafisk område.

Den nationale fordelingsmodel vil som udgangspunkt fordele lægekapacite-

ter inden for de geografiske områder omfattet af et sundhedsråd, jf. en ny

organisering af det regionale sundhedsvæsen og etablering af 17 nye sund-

hedsråd fra 1. januar 2027.

Indenrigs- og sundhedsministeren får med forslaget bemyndigelse til at fast-

sætte nærmere regler og indhold af den nationale fordelingsmodel. Bemyn-

digelsen vil blive anvendt til at fastlægge fordelingsmodellen, der følger af,

at den nationale styring og fordeling af lægekapaciteter med vedtagelsen af

dette lovforslag, vil skulle ske nationalt. Det er hensigten, at det nærmere

indhold og udmøntning af den nationale fordelingsmodel, og herunder

blandt andet regionernes planlægning af det almenmedicinske tilbud i over-

ensstemmelse hermed vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Ved udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil indenrigs- og

sundhedsministeren fastlægge den konkrete nationale fordelingsmodel, her-

under blandt andet fastlægge indhold som data og kriterier til estimering af

behovet for sundhedsydelser. Modellen vil i første omgang blive udarbejdet

med inddragelse af eksperter. Dertil vil der med bemyndigelsesbestemmel-

sen også kunne fastsættes forpligtende krav til regionerne til planlægningen

og kapacitetsstyringen af det almenmedicinske tilbud inden for et geografisk

område under hensyn til fordelingsmodellen.

Side 22/57

Den foreslåede ordning vil således medføre en ændring af den eksisterende

planlægningskompetence og planlægningssystem for det almenmedicinske

tilbud, hvor regionsrådet i dag har ansvaret for praksisplanlægningen og for

at fastlægge antallet af lægekapaciteterne i et område under hensyn til blandt

andet bestemmelserne om patientnormtal aftalt i Overenskomst om almen

praksis.

3.1.3.5. Mulighed for midlertidigt tillæg til klinikker i områder

med lægemangel

Det foreslås i § 206 b, stk. 4, i sundhedsloven, at regionsrådet i perioden fra

den 1. juli 2025 og til og med den 31. december 2026, kan indgå aftaler om

et midlertidigt tillæg, der supplerer aftaler indgået efter sundhedslovens §

227, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel,

for at fastholde og øge kapaciteten og som følge af, at klinikken får mulig-

hed for et lavere antal af patienter, klinikken som minimum skal have til-

knyttet, før klinikken får ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter.

Den foreslåede ordning vil betyde, at det midlertidige tillæg vil supplere

overenskomst indgået efter § 227, stk. 1, og vil således ligge ud over hono-

rarer, der fremgår af overenskomst for almen praksis. Det midlertidige tillæg

vil kunne gives med henblik på at understøtte og styrke lægedækningen,

fastholde eksisterende klinikker og sikre indtægtsgrundlaget for klinikker,

der får færre patienter som følge af, at lægedækningen i området styrkes.

Dertil sikres den nødvendige prioritering af tid og ressourcer til patienter

med stort behandlingsbehov og prioritering af lægekapaciteter til områder

med lægemangel, som er et hovedhensyn med den foreslåede ordning ind til

en ny honorarstruktur træder i kraft fra 2027, som vil omfordele honorarer

til klinikker med mange behandlingskrævende patienter.

Denne del af forslaget skal ses i tæt sammenhæng med øvrige tiltag om ge-

nerelt styrket kapacitet og flere læger i det almenmedicinske tilbud i Aftale

om Sundhedsreform 2024. Med aftalen tages initiativ til flere tiltag, som

skal øge antallet af læger i det almenmedicinske tilbud i takt med at flere

opgaver omstilles til og løses af det almenmedicinske tilbud. Flere læger vil

på længere sigt skulle fordeles til alle dele af landet.

Fra den 1. januar 2027 vil en ny honorarstruktur med differentierede hono-

rarer skulle træde i kraft, hvorfor bestemmelsen er gyldig i en overgangspe-

riode fra den 1. juli 2025 til og med den 31. januar 2026 og således indehol-

der en tidsbegrænsning. Dertil vil den eksisterende bestemmelse i § 227, stk.

Side 23/57

7, om et særligt vederlag af midlertidig karakter kunne supplere den forslå-

ede ordning og anvendes til ejere af et ydernummer i områder med læge-

mangel, som for en periode eller permanent øger sit patientoptag markant.

3.2. Begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge

3.2.1. Gældende ret

De lovgivningsmæssige rammer for regionernes ansvar for at tilvejebringe

tilbud om almenmedicinske ydelser til borgere er fastlagt i sundhedsloven.

Regionsrådet har efter sundhedslovens § 57 ansvar for at tilvejebringe tilbud

om behandling hos praktiserende sundhedspersoner.

Efter sundhedslovens §§ 59 og 60 yder regionsrådet vederlagsfri behandling

til gruppe 1-sikrede personer hos den alment praktiserende læge, som bor-

geren har valgt.

Det følger af sundhedslovens § 227, stk. 1, at der i henhold til § 37 i lov om

regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvik-

lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn (Regionernes

Lønnings- og Takstnævn (RLTN)) indgås overenskomster med organisati-

oner af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for ydelser i praksissektoren,

dvs. hos alment praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, fysiotera-

peuter, tandlæger, tandplejere, psykologer og fodterapeuter.

Den altovervejende hovedregel er således, at regionerne opfylder deres

myndighedsforpligtigelse i henhold til sundhedslovens § 60, jf. § 57, om at

tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger via de

overenskomster, som er indgået mellem RLTN og Praktiserende Lægers Or-

ganisation (PLO) om vilkårene for ydelser i praksissektoren.

Regionerne har som følge af myndighedsforpligtigelsen efter sundhedslo-

vens § 60, jf. § 57, om at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment

praktiserende læger via de overenskomster, som er indgået mellem RLTN

og PLO, retten til at udstede ydernumre til alment praktiserende læger.

Et ydernummer indebærer en ret til at drive en almen praksis på nærmere

fastsatte vilkår. Det er alene speciallæger i almen medicin, der arbejder in-

den for Overenskomsten om almen praksis, der kan erhverve et ydernum-

mer.

Side 24/57

Retten til at praktisere i henhold til Overenskomsten opnås ved, at en speci-

allæge i almen medicin erhverver et ydernummer fra regionen eller fra en

privat udbyder. De lovgivningsmæssige rammer for at erhverve et ydernum-

mer samt antallet af ydernumre én læge kan eje er reguleret i sundhedslo-

vens § 227, stk. 2.

Det følger af sundhedslovens § 227, stk. 2, at ydernumre fra praksis, som

har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. sund-

hedslovens § 227 stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regions-

rådet og til læger, som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk.

1, 1. pkt., jf. § 60 stk. 1. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre,

som regionen har oprettet og ydrenumre fra eksisterende praksis, som regi-

onsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger som vil prak-

tisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. Salg

af ydernumre efter sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. og 2. pkt. kan ske til

læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til seks yder-

numre, som de har erhvervet i henhold til 1. og 2. pkt.

Det er regionsrådet der på baggrund af praksisplanen om almen praksis, fast-

sætter placeringen af de praksis, hvorfra der i henhold til et ydernummer kan

ydes vederlagsfri behandling, jf. sundhedslovens § 57 b, stk. 1.

3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

De nuværende muligheder for, at en læge kan eje op til seks ydernumre, har

i visse tilfælde rejst tvivl om, hvorvidt ejerlægen i praksis kan overholde og

efterleve Overenskomsten om almen praksis og øvrige regler for praksis-

driften i alle klinikkerne, herunder om ejerlægen kan føre kontrol hermed.

Med Aftalen om en sundhedsreform af 15. november 2024 blev aftaleparti-

erne derfor enige om at begrænse antallet af ydernumre, som kan ejes af én

læge i det almenmedicinske tilbud fra de nuværende seks til tre. Aftalepar-

tierne har med forslaget om at begrænse antallet af ydernumre, som én læge

kan eje, ønsket at sikre, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med

ydernumre i almen praksis.

Lovforslaget skal hertil ses i sammenhæng med Sundhedsstrukturkommis-

sionens anbefaling om at begrænse antallet af ydernumre, som en læge kan

eje. Dette ligeledes med henblik på at vanskeliggøre sundhedskoncernernes

de facto overtagelse af kontrollen indenfor den del af det almenmedicinske

tilbud, som er reguleret ved overenskomst.

Side 25/57

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at begrænse, hvor mange ydernumre en læge i almen medicin

kan erhverve og drive fremadrettet. Med lovforslagets § 1, nr. 1, forslås det

at affatte sundhedslovens § 227, stk. 2, 4. pkt., på ny således at en læge

fremover kan eje op til tre ydernumre erhvervet i henhold til stk. 2, 1. og 2.

pkt.

Forslaget vil indebære, at en læge fremadrettet ikke kan købe og eje flere

end tre ydernumre efter lovforslagets ikrafttræden.

Forslaget vil også indebære, at læger, der har erhvervet op til seks yder-

numre efter de gældende regler, også efter lovforslagets ikrafttræden forsat

kan eje og drive deres klinikker.

Forslaget vil ikke medføre ændringer i forhold til måden, hvorpå en læge

kan erhverve ydernumre. Læger i almen medicin, som vil praktisere i hen-

hold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., § 60, stk. 1, vil således kunne

erhverve ydernumre fra regionsrådet, som forsat kan sælge nye ydernumre,

som regionen har oprettet og ydernumre tilknyttet eksisterende praksis, som

regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen. Endelig kan salg

af ydernumre, jf. 1. og 2. pkt. stadig ske fra en læge til en anden læge i almen

medicin, som allerede ejer et ydernummer, dog under betingelse af, at an-

tallet af ydernumre erhvervet efter lovens ikrafttræden ikke overstiger tre.

3.3. Flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud

3.3.1. Gældende ret

Tilvejebringelsen af et almenmedicinsk tilbud kan foruden et aftalegrundlag

mellem PLO og RLTN, jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, også ske ved udbud

af driften til private aktører efter beslutning i regionsrådet.

De lovgivningsmæssige rammer for regionernes mulighed for at udbyde

drift af almenmedicinske tilbud er fastlagt i sundhedslovens § 227, stk. 3.

Af sundhedslovens § 227, stk. 3, fremgår det, at regionen kan udbyde drift

af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sik-

rede personer, hvor regionsrådet har fået

overdraget

ydernummeret. Regi-

onsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende

nye

ydernumre,

som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i prak-

sisplanlægningen

opkøbe

eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket

at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Side 26/57

Udbud af det almenmedicinske tilbud efter sundhedslovens § 227, stk. 3,

skal ifølge stk. 4, foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår.

Derudover skal udbuddet tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud

kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Såfremt

omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning har Regionsrådet

mulighed for at forkaste buddet.

Det følger af sundhedslovens § 227, stk. 5, at regionerne derudover selv kan

etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser i tilfælde

af, at regionsrådet ikke kan afsætte et ydernummer til en læge, som vil prak-

tisere i henhold til sundhedsloven § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingstidende 2012-

13, tillæg A, L 227 som fremsat, side 10, at der er tale om en undtagelses-

bestemmelse. Dette er fordi hjemlen til at etablere regionsdrevne klinikker

alene kan anvendes under særlige omstændigheder. Den kan anvendes, hvis

det ikke er muligt, ved brug af øvrige bestemmelser i Overenskomst om al-

men praksis på en tilfredsstillende måde at etablere tilstrækkelig kapacitet

til at sikre lægedækning til alle patienter. Den tilstrækkelige kapacitet skal

f.eks. være forsøgt etablereret hos de praktiserende læger efter de mulighe-

der, som er beskrevet i Overenskomsten for almen praksis, herunder mulig-

heden for at etablere licensklinikker. Når regionsrådet skal vurdere om und-

tagelsen om at etablere regionsklinikker skal benyttes, skal de i beslutning

inddrage om, der ikke har været andre økonomisk tilfredsstillende løsninger.

De lovgivningsmæssige rammer for regionsrådets vilkår for at etablere re-

gionsklinikker er foruden sundhedslovens § 227, stk. 5, reguleret i sund-

hedslovens § 227, stk. 6 og 8.

Med lov nr. 739 af 13. juni 2023 om ændring af sundhedsloven og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ram-

mer for en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, smidiggørelse

af regler for etablering og drift af regionsklinikker, mulighed for særligt ve-

derlag til læger i områder med længemangel og regler om fordeling af ud-

dannelsesforløb i speciallægeuddannelsen) blev der i sundhedslovens § 227,

stk. 6, etableret hjemmel til, at regionsrådene kan oprette regionsklinikker

uden tidsbegrænsning. Når klinikken har været etableret i fire år, skal regi-

onen iværksætte en proces for overdragelse af ydernummeret inden for ri-

melig tid, hvis en praktiserende læge tilkendegiver ønske om at overtage

ydernummeret og drive klinikken efter Overenskomst om almen praksis.

Side 27/57

Regionernes mulighed for at varetage et almenmedicinsk tilbud kan også

tages i brug i situationer af akut karakter, hvor der er mangel på læger. Det

følger således af sundhedslovens § 227, stk. 8, at et regionsråd i tilfælde af

akut opstået lægemangel i en kort periode kan etablere et midlertidigt al-

menmedicinsk lægetilbud.

Det følger af den eksisterende model i dag, at den altovervejende hovedregel

er, at almenmedicinske ydelser leveres af alment praktiserende læger, som

virker efter Overenskomsten om almen praksis. Den eksisterende model til-

vejebringer således en fortrinsret til læger, der virker efter Overenskomsten,

idet regionsrådet først kan etablere og drive en klinik, der leverer almenme-

dicinske ydelser, når det er afsøgt, om det er muligt at afhænde ydernum-

meret til en læger, der virker efter Overenskomsten, samtidig med at de

praktiserende læger kan opkøbe regionernes klinikker.

3.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Almen praksis udgør en nøglefunktion i sundhedsvæsnet og varetager rollen

og funktionen som medicinsk generalist, tovholder og ”gatekeeper”, hvor

borgerne i udgangspunktet har deres primære kontakt og indgang til sund-

hedsvæsnet. Det er derfor essentielt, at alle borgere har adgang til et alment

medicinsk tilbud af høj kvalitet. Det er forudsat i sundhedsloven, at dette

tilbud som udgangspunkt eksisterer i form af en alment praktiserende læge,

der virker efter overenskomsten om almen praksis, men udviklingen har

vist, at der for nogle geografiske områder har været tale om omfattende og

længerevarende udfordringer med at sikre tilstrækkeligt med læger. Der er

inden for rammerne af den nuværende lovgivning således i visse områder af

landet

–

navnlig uden for de store byer - udfordringer med at tiltrække læger

nok til at sikre tilstrækkeligt med almenmedicinske tilbud til, at borgerne

har let adgang til og reelle muligheder for at vælge mellem tilbuddene.

Som det fremgår af Sundhedsstrukturkommissionens rapport, hænger en del

af disse rekrutteringsproblemer i det almenmedicinske tilbud sammen med,

at der er en vis variation og fleksibilitet i ønsker til beskæftigelse i gruppen

af uddannelseslæger. En del af de yngre læger ønsker ikke nødvendigvis at

binde sig økonomisk og påtage sig det driftsansvar, som det indebærer at

nedsætte sig som praktiserende læge efter overenskomsten. Det er derfor

Sundhedsstrukturkommissionens vurdering, at en anden sammensætning af

det almenmedicinske tilbud har potentiale til, at rekrutteringsgrundlaget for

de almenmedicinske tilbud øges, da andre ansættelses- og arbejdsvilkår kan

Side 28/57

være attraktive for visse speciallæger i almen medicin, som ikke ønsker at

eje egen klinik.

Samtidig medfører stadigt flere komplekse og sårbare patientgrupper et øget

behov for, at regionerne har den fornødne fleksibilitet til at vælge den leve-

randør og kliniksammensætning, der vurderes at være nødvendig under hen-

syn til lokale forhold.

Aftalepartierne bag Aftale om sundhedsreform fra den 15. november 2024,

er derfor enige om, at regionernes mulighed for, som ansvarlig myndighed,

at opfylde forpligtelsen til at tilbyde alle gruppe 1-sikrede borgere adgang

til almen lægehjælp skal forbedres. Regionerne bør derfor have en større

fleksibilitet og flere muligheder, når de skal tilrettelægge planlægningen af

det almenmedicinsk tilbud. Regionernes mulighed for at etablere nye og

flere klinikformer i det almenmedicinske tilbud kan derfor styrkes, og de

nuværende begrænsninger i sundhedsloven fjernes. Det vil bl.a. være rele-

vant i geografiske områder med en lav lægedækning,

På den baggrund er det aftalepartiernes vurdering, at der med henblik på

bl.a. at lette adgangen og give borgerne flere reelle muligheder i det almen-

medicinske tilbud er behov for at give regionerne fleksible rammer for selv

at kunne etablere mere varige almenmedicinske tilbud.

Derudover fremgår det af den politiske aftale, at regionernes mulighed for

at anvende forskellige klinikformer og leverandører skal understøtte mulig-

heden for at tilpasse det almenmedicinske tilbud til særlige patientgrupper,

som erfaringsmæssigt har oplevet udfordringer med at bruge de eksiste-

rende, traditionelle tilbud. I overensstemmelse med Sundhedsstrukturkom-

missionens anbefaling kan muligheden således bruges af regionerne til at

afprøve nye klinikformer, hvor målrettede tilbud og indsatser, til at sikre

lægehjælp til f.eks. sårbare borgere, understøttes.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at fjerne de begrænsninger, som i dag hæmmer

regionernes muligheder for at etablere og drive permanente regionale al-

menmedicinske tilbud. Derfor forslås det at ophæve sundhedslovens § 227,

stk. 6 og 8. Hertil foreslås det, at § 227, stk. 5, justeres således, at regionerne

har hjemmel til at etablere permanente almenmedicinske tilbud.

Forslaget vil indebære, at regionsrådet vil kunne etablere og drive klinikker,

som leverer almenmedicinske ydelser uden først at skulle afsøge

Side 29/57

muligheden for at afsætte et ydernummer til en læge, som vil praktisere efter

overenskomsten. Regionerne vil med den foreslåede ændring, og før etable-

ringen af et almenmedicinsk tilbud, således ikke være forpligtet til at afsøge

muligheden for at afsætte ydernummeret til en alment praktiserende læge

efter de muligheder, der er beskrevet i Overenskomsten om almen praksis.

Forslaget vil endvidere indebære, at et regionsråd vil kunne oprette en klinik

uden at være forpligtet til at afsætte klinikken til en privatpraktiserende læge

efter fire år, jf. den gældende § 227, stk. 6, såfremt en læge, der praktiserer

efter sundhedslovens § 227, stk. 1, pkt. 1, ønsker at overtage den regions-

drevet praksis.

Ordningen omfatter både regionsklinikker, der er etableret forud og efter

lovens ikrafttræden.

Forslaget vil efter lovens ikrafttræden betyde, at regionsklinikker ikke læn-

gere nødvendigvis er midlertidige, men kan etableres med et permanent

sigte. Muligheden for at etablere permanente regionsklinikker kan bl.a. give

nye muligheder i forhold til længerevarende planlægning og rekruttering af

speciallæger i almen medicin.

Da lovforslaget tilvejebringer en mere fleksibel adgang til, at regionerne kan

etablere et almenmedicinsk tilbud efter en ny § 227, stk. 5, bliver sundheds-

lovens § 227, stk. 8, overflødig og foreslås derfor ophævet. Et regionsråd vil

således med den bredere adgang til at etablere regionale almenmedicinske

tilbud efter stk. 5, også i tilfælde af akut opstået lægemangel, kunne etablere

regionale almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ændring vil betyde, at den eksisterende model, hvor almen-

medicinske ydelser i hovedreglen leveres af alment praktiserende læger,

som virker efter overenskomsten, vil blive ændret, således at de praktise-

rende lægers nuværende de facto monopol til at levere almenmedicinske

ydelser efter Overenskomst om almen praksis brydes.

Med den foreslåede ordning får regionsrådet mulighed for at drive regions-

klinikker på lige fod med udbudsklinikker og klinikker etableret af alment

praktiserende læger, der virker efter Overenskomst om almen praksis. Den

foreslåede ændring vil derfor også medføre, at regionernes muligheder for

at sammensætte det almenmedicinske tilbud ud fra lokale behov ved at be-

nytte forskellige klinikformer og leverandører styrkes.

Side 30/57

Forslaget forventes derfor også at ville medføre en gradvis ændring i sam-

mensætningen af kliniktyper over tid.

Med en tilføjelse til § 227, stk. 5, om at borgere i sygesikringsgruppe 1 også

fremover får mulighed for at vælge at være tilmeldt en regionsklinik vide-

reføres borgerens eksisterende muligheder.

Med den foreslåede ordning vil regionerne fortsat have mulighed for at ud-

byde drift af almenmedicinske tilbud efter sundhedslovens § 227, stk. 3. Så-

danne udbud skal forsat foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende

vilkår, samt tilrettelægges på en måde, der kan sammenlignes med hvad en

offentlig drevet enhed vil koste.

Regionsrådet vil med den foreslåede ordning stadig have mulighed for at

forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentligt højere i en sammenlig-

ning, jf. sundhedslovens § 227, stk. 4.

Forslaget medfører konsekvensrettelser i § 57 a i sundhedsloven, samt i §

44, stk. 2 i bekendtgørelsen om journalføring.

Den foreslåede ordning og kontrol heraf skal ses i tæt sammenhæng med

Aftalen om sundhedsreform af den 15. november 2024, hvor aftalepartierne

blev enige om, at udbuds- og regionsklinikker på længere sigt i øvrigt skal

efterleve krav, der stilles med hjemmel i lov ved en national fastlagt opga-

vebeskrivelse.

4. Regionale konsekvenser, herunder landdistrikter

Lovforslaget forventes samlet set at have positive regionale konsekvenser

og særligt en positiv påvirkning på landdistriktsområder.

Med den nationale styring og fordeling af lægekapaciteter samt flere og nye

klinikformer styrkes lægedækningen og tilgængeligheden i det almenmedi-

cinske tilbud og den nære sundhedsindsats forventeligt på tværs af landet.

Forslaget skal således tilgodese områder, hvor der er udfordringer med læ-

gemangel i det almenmedicinske tilbud og flere syge borgere med større

behandlingsbehov konkret ved at styrke lægedækningen og prioritere ind-

satser for borgere med størst behov og ved at gøre det mere attraktivt at være

læge i områderne. Disse områder vil ofte være sammenfaldende med land-

distrikter.

Side 31/57

5. FN’s Verdensmål

Lovforslaget vurderes på sigt at medføre positive konsekvenser for opfyl-

delse af

FN’s verdensmål

”Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for

alle aldersgrupper”.

Forslaget vurderes samlet set at styrke den nære sundhedsindsats og blandt

andet bidrage positivt til bedre forebyggelse og behandling af sygdom, som

fremgår af delmål 3.4 om forebyggelse og behandling af ikke-smitsomme

sygdomme. Forslaget vurderes desuden at understøtte delmål 3.8 om uni-

versel sundhedsdækning og herunder indikator 3.8.1 om dækningsgrad af

essentielle sundhedsydelser.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Med Aftale om Sundhedsreform 2024 er der afsat 80 mio. kr. i 2025 og 158

mio. kr. i 2026 til regionerne, som skal kunne understøtte almenmedicinske

tilbud i yderområder, der varetager mange patienter med stort behandlings-

behov. Formålet er i en overgangsperiode i 2025 og 2026 og frem mod en

ny styring og udvikling af det almenmedicinske tilbud, herunder en ny ho-

norarstruktur, at understøtte prioritering af det almenmedicinske tilbud og

flere lægekapaciteter i områder med lægemangel og med mange behand-

lingskrævende patienter. Midlerne skal desuden understøtte, at kapaciteten

udvides enten med regionsklinikker, udbuds klinikker eller praktiserende

læger i områder med lægemangel samtidig med, at eksisterende tilbud fast-

holdes.

Den nationale fordelingsmodel for lægekapaciteter vil skulle fastsættes og

løbende vedligeholdes.

Lovforslagets del om, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter den

nationale styring og fordeling af lægekapaciteter ud fra en national forde-

lingsmodel, der baseres på befolkningens behandlingsbehov kan påvirke

den interne fordeling af lægekapaciteter. Visse områder vil således skulle

tildeles flere lægekapaciteter, mens andre områder i stort omfang på kort

sigt vil skulle fastholde den nuværende lægekapacitet.

På længere sigt er det dog formålet, at kapaciteten i det almenmedicinske

tilbud skal udvides generelt på tværs af landet frem mod 2035 blandt andet

ved mindst 5.000 læger og ved at prioritere 2,4 mia. kr. årligt indfaset frem

mod 2030 til udvikling af de nære og almenmedicinske tilbud, herunder til

målsætningen om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.

Side 32/57

Regionsrådets nuværende planlægning og kapacitetsstyring af det almenme-

dicinske tilbud vil ligeledes skulle ske inden for ændrede rammer og frem-

adrettet ske under hensyn til den nationale styring og fordeling af lægeka-

paciteter. Lovforslaget vil forventeligt have byrdemæssige konsekvenser

mellem regionerne. Det er derfor blandt andet aftalt i Aftale om Sundheds-

reform, at der skal fastlægges en ny finansieringsmodel for regionerne.

En ny tilgang hertil vil derfor skulle implementeres i regionsrådet og vil

kunne ses i sammenhæng med implementering af en ny organisering af det

regionale sundhedsvæsen og en ny styring af det almenmedicinske tilbud i

2027.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lov-

forslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Det bemærkes, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 1, der

tilsiger, at lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at forstå for

virksomheder og borgere. Det bliver i lovforslaget fastsat, hvilke nye mu-

ligheder og krav, der stilles regionerne i forbindelse med en ny national for-

delingsmodel for lægekapaciteter, samt hvilke regler, der indføres for spe-

ciallæger i almen medicin, som virker efter overenskomst, i forhold til ejer-

skab af ydernumre, hvilket forventes at skabe klarhed om ejerlægens retstil-

ling.

Det vurderes, at princip nr. 2 om at muliggøre digital kommunikation ikke

er relevant for lovforslaget, da der med lovforslaget ikke ændres på de alle-

rede eksisterende regler om myndigheders anvendelse af digital kommuni-

kation med borgerne.

Det vurderes, at princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling på baggrund af

objektive kriterier fraviges med lovforslaget. Det skyldes, at den foreslåede

ordning indebærer, at patienttallet pr. lægekapacitet fremadrettet vil skulle

fastlægges på baggrund af den nationale fordelingsmodel, der tager højde

for borgernes behandlingsbehov. Således vil den foreslåede ordning erstatte

den nuværende ordning, hvor antal af patienter pr. lægekapacitet er et fast

objektivt minimumsantal.

Side 33/57

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 4 om

sammenhæng på tværs af den offentlige sektor og understøtter effektiv of-

fentlig service, da det vil være muligt at anvende allerede eksisterende it-

systemer til kommunikation og overførsel af relevant information mellem

relevant fagperson og ansvarlig myndighed.

Det vurderes, at lovforslaget følger princip nr. 5 og 6 om tryg og sikker da-

tabehandling og anvendelse af offentlig infrastruktur, da der ikke ændres på

de allerede eksisterende regler for datahåndtering.

Det vurderes slutteligt, at lovforslaget lever op til princip nr. 7 om forebyg-

gelse af snyd, idet lovforslaget ikke åbner for nye muligheder for snyd. Her-

til vurderes det, at en begrænsning i antallet af ydernumre én læge kan eje

fra seks til tre understøtter en forebyggende indsats mod sundhedskoncer-

ners kontrol med ydernumre. Den foreslåede ordning og kontrol heraf skal

derudover ses i tæt sammenhæng med Aftalen om sundhedsreform af den

15. november 2024, hvor aftalepartierne blev enige om, at regionerne gives

styrket kontrol med salg af ydernumre. Dette gøres inden for en overskuelig

fremtid ved at indføre krav i sundhedsloven om, at en speciallæge i almen

medicin ved køb af et ydernummer forhåndsgodkendes af sundhedsmyndig-

heden ud fra en vurdering af, om det kan sandsynliggøres, at lægen vil ef-

terleve gældende krav og regler.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering vurderer, at forslaget ikke

er erhvervsrettet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der på

kort sigt med lovforslagets forslag om et midlertidigt tillæg fra 1. juli 2025

og til og med 31. december 2026 er afsat midler til regionerne, der blandt

andet vil få mulighed for at indgå aftale om et midlertidigt tillæg med ejeren

af et ydernummer, så en klinikejer ikke oplever indtægtstab i forbindelse

med, at kapaciteten styrkes i områder med lægemangel, og at de får mulig-

hed for at lukke for nye patienter ved et lavere antal patienter, de som mini-

mum skal have tilknyttet.

På længere sigt skal en ny honorarstruktur med differentierede honorar for

de alment praktiserende læger træde i kraft fra 1. januar 2027. Denne skal

understøtte sammenhængen mellem lægernes honorar og borgernes sund-

hedstilstand og behandlingsbehov.

Lovforslaget vil desuden have den konsekvens, at nye klinikker afgrænses

til at etablere sig i visse geografiske områder, som følge af den nationale

Side 34/57

styring og fordeling af lægekapaciteter. Dette vurderes på lidt længere sigt

ikke at betyde en væsentlig begrænsning i mulighederne for at etablere sig

set i forhold til de gældende regler, hvor regionerne også skal udbyde nye

ydernumre eller udmønte nye lægekapaciteter under hensyn til at tilveje-

bringe borgerne lægedækning. Med målsætningen om en styrket kapacitet i

det almenmedicinske tilbud vil der på sigt skulle fordeles flere lægekapaci-

teter i hele landet.

Da regionerne med lovforslagets del om flere og nye klinikformer får friere

muligheder for at etablere regionsklinikker, kan de over tid forventeligt be-

nytte sig heraf, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5. Det kan få den effekt, at

privatpraktiserende læger, der virker efter overenskomst samt private aktø-

rer, der byder ind på udbudsklinikker i mindre omfang får mulighed for at

deltage i driften af lægeklinikker, men samtidig er det forventningen, at der

i takt med, at der uddannes flere læger i almen medicin, også udbydes flere

ydernumre.

Der er afsat midler til at understøtte, at kapaciteten generelt udvides enten

med regionsklinikker, udbudsklinikker eller praktiserende læger i områder

med lægemangel, hvilket forventeligt vil have positive konsekvenser for er-

hvervslivet, herunder udbudsklinikker og de alment praktiserende læger, der

virker efter Overenskomst om almen praksis.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage)

været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

Side 35/57

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Med Aftale om Sundhedsreform

2024 er der afsat 80 mio. kr. i 2025

og 158 mio. kr. i 2026 til regionerne,

som skal kunne understøtte almen-

medicinske tilbud i yderområder, der

varetager mange patienter med stort

behandlingsbehov. Formålet er i en

overgangsperiode i 2025 og 2026 og

frem mod en ny styring og udvikling

af det almenmedicinske tilbud, her-

under en ny honorarstruktur, at un-

derstøtte prioritering af det almenme-

dicinske tilbud og flere lægekapaci-

teter i områder med lægemangel og

med mange behandlingskrævende

patienter. Midlerne skal desuden un-

derstøtte, at kapaciteten udvides en-

ten med regionsklinikker, udbuds

klinikker eller praktiserende læger i

områder med lægemangel samtidig

med, at eksisterende tilbud fasthol-

des.

Lovforslagets del om, at indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter

den nationale styring og fordeling af

lægekapaciteter ud fra en national

fordelingsmodel, der baseres på be-

folkningens behandlingsbehov kan

påvirke den interne fordeling af læ-

gekapaciteter. Visse områder vil så-

ledes skulle tildeles flere lægekapa-

citeter, mens andre områder i stort

Side 36/57

omfang på kort sigt vil skulle fast-

holde den nuværende lægekapacitet.

På sigt er det dog sigtet, at kapacite-

ten i det almenmedicinske tilbud skal

udvides generelt på tværs af landet

frem mod 2035 blandt andet ved

mindst 5.000 læger og ved at priori-

tere 2,4 mia. kr. årligt indfaset frem

mod 2030 til udvikling af de nære og

almenmedicinske tilbud, herunder til

målsætningen om mindst 5.000 læ-

ger i det almenmedicinske tilbud i

2035.

Implemente-

Lovforslaget vil forventeligt have byr- Den nationale fordelingsmodel for

ringskonsekven- demæssige konsekvenser mellem re- lægekapaciteter vil skulle fastlægges

ser for stat, kom- gionerne. Det er derfor blandt andet og løbende vedligeholdes.

muner og regio- aftalt i Aftale om Sundhedsreform, at

ner

der skal fastlægges en ny finansie- Regionsrådets nuværende planlæg-

ning og kapacitetsstyring af det al-

ringsmodel for regionerne.

menmedicinske tilbud vil ligeledes

En ny tilgang hertil vil derfor skulle skulle ske inden for ændrede rammer

implementeres i regionsrådet og vil og fremadrettet ske under hensyn til

kunne ses i sammenhæng med imple- den nationale styring og fordeling af

mentering af en ny organisering af

lægekapaciteter.

det regionale sundhedsvæsen og en

ny styring af det almenmedicinske til-

bud i 2027.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen.

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR) vurderer, at

forslaget ikke er erhvervsrettet. In-

denrigs- og Sundhedsministeriet be-

mærker, at der på kort sigt med lov-

forslagets forslag om et midlertidigt

tillæg fra 1. juli 2025 og til og med

31. december 2026 er afsat midler til

regionerne, der blandt andet vil få

mulighed for at indgå aftale om et

midlertidigt tillæg med ejeren af et

Side 37/57

ydernummer, så klinikkerne ikke op-

lever indtægtstab i forbindelse med,

at kapaciteten styrkes i områder med

lægemangel, og at de får mulighed

for at lukke for nye patienter ved et

lavere antal patienter, de som mini-

mum skal have tilknyttet.

På længere sigt skal en ny honorar-

struktur med differentierede honorar

for de alment praktiserende læger

træde i kraft fra 1. januar 2027.

Denne skal understøtte sammenhæn-

gen mellem lægernes honorar og bor-

gernes sundhedstilstand og behand-

lingsbehov.

Lovforslaget vil desuden have den

konsekvens, at nye klinikker afgræn-

ses til at etablere sig i visse geografi-

ske områder, som følge af den natio-

nale styring og fordeling af lægeka-

paciteter. Dette vurderes på lidt læn-

gere sigt ikke at betyde en væsentlig

begrænsning i mulighederne for at

etablere sig set i forhold til de gæl-

dende regler, hvor regionerne også

skal udbyde nye ydernumre eller ud-

mønte nye lægekapaciteter under

hensyn til at tilvejebringe borgerne

lægedækning. Med målsætningen

om en styrket kapacitet i det almen-

medicinske tilbud vil der på sigt

skulle fordeles flere lægekapaciteter

i hele landet.

Da regionerne med lovforslagets del

om flere og nye klinikformer får fri-

ere muligheder for at etablere regi-

onsklinikker, kan de over tid

Side 38/57

forventeligt benytte sig heraf, jf.

sundhedslovens § 227, stk. 5. Det

kan få den effekt, at privatpraktise-

rende læger, der virker efter overens-

komst samt private aktører, der byder

ind på udbudsklinikker i mindre om-

fang får mulighed for at deltage i

driften af lægeklinikker,

Der er afsat midler til at understøtte,

at kapaciteten generelt udvides enten

med regionsklinikker, udbudsklinik-

ker eller praktiserende læger i områ-

der med lægemangel, hvilket forven-

teligt vil have positive konsekvenser

for erhvervslivet, herunder udbuds-

klinikker og de alment praktiserende

læger, der virker efter Overenskomst

om almen praksis. Derudover har re-

gionerne et indbygget og stærkt inci-

tament til ikke at etablere et overud-

bud af almenmedicinske ydelser.

Etablering af klinikker skal desuden

ske i henhold til øvrig lovgivning,

som indebærer, at konkurrencereg-

lerne skal iagttages, hvilket betyder,

at private klinikker ikke må udsættes

for konkurrenceforvridende tiltag.

Lovforslaget vurderes ikke at med-

føre administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Side 39/57

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Side 40/57

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter sundhedslovens § 57 a, stk. 1, yder regionsrådet mod betaling behand-

ling ved læge på regionsrådets egne klinikker etableret efter § 227, stk. 5 og

8, til personer fra andre EU-/EØS-lande, der ikke har bopæl her i landet. 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer fra Færøerne og Grønland,

medmindre disse har ret til vederlagsfri behandling m.v. efter § 8 og § 80

eller regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås, at henvisningen til sundhedslovens § 227, stk. 8, i sundhedslo-

ven § 57 a, stk. 1, udgår, da denne ophæves ved lovforslagets § 1 nr. 4.

Der er således tale om en konsekvensændring.

Til nr. 2

Der er i gældende lovgivning ikke en national styring med lægekapaciteter

i det almenmedicinske tilbud eller den geografiske fordeling heraf. Det

fremgår af sundhedsloven, at regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe

og sikre tilbud om behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.

Planlægningskompetencen er i dag hos regionerne. Regionerne fastlægger

antallet af ydernumre og lægekapaciteter samt den geografiske placering af

disse. Det følger således af sundhedslovens § 206 a, at regionsrådet med

inddragelse af kommunerne og almen praksis hver valgperiode skal udar-

bejde en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regio-

nens sundhedsplan, jf. sundhedslovens § 206. Praksisplanen indeholder

overvejelser om blandt andet kapacitet og fysisk placering af ydernumre.

Ydernummeret er retten til at drive en almen praksis på nærmere fastsatte

vilkår.

I planlægningen skal der bl.a. tages hensyn til, at antallet af læger i regionen

er tilstrækkeligt til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes

en alment praktiserende læge.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 57 b, stk. 1, at regionsrådet på

baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis, jf. § 206 a, fastlægger

placeringen af de praksis, hvorfra der i henhold til et ydernummer ydes ve-

derlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk.

Side 41/57

1. Det følger desuden af § 57 b, stk. 2, at en indehaver af et ydernummer,

der ønsker at flytte praksis, skal indhente regionsrådets godkendelse. God-

kendelse skal meddeles, hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for

praksisplanen eller er i strid med denne, jf. § 206 a.

I Overenskomst om almen praksis er det fastsat, at en klinik, der som mini-

mum har 1.600 patienter tilmeldt for en lægekapacitet, som udgangspunkt

har ret til straks at få lukket for tilgang. Dette patienttal er som udgangspunkt

styrende for regionernes planlægning og for regionernes udstedelse af yder-

numre og lægekapaciteter.

Der er i gældende lovgivning ikke regler, der bemyndiger indenrigs- og

sundhedsministeren til at styre og fastlægge kapaciteten eller fastsætte den

overordnede fordeling og lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud.

Planlægningskompetencen ligger hos regionerne. Regionerne fastlægger

antallet af ydernumre og den geografiske placering af disse. Det følger så-

ledes af sundhedslovens § 206 a, at regionsrådet med inddragelse af kom-

munerne og almen praksis hver valgperiode skal udarbejde en praksisplan

vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan, jf.

sundhedslovens § 206. Praksisplanen indeholder overvejelser om blandt an-

det kapacitet og fysisk placering af ydernumre.

I planlægningen skal der blandt andet tages hensyn til, at antallet af læger i

regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan

tilmeldes en læge i det almenmedicinske tilbud.

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 7, at regionsrådet i perioden fra

den 1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033 kan indgå aftaler med indeha-

veren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag

af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksisperso-

naleudgifter. Det særlige vederlag er af midlertidig karakter og ligger ud

over, hvad der er fastlagt og besluttet i Overenskomst om almen praksis.

Denne mulighed skal understøtte regionens forpligtelse til at yde behandling

hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 227, stk. 7, at hjemlen

til at yde et særligt vederlag alene vil kunne anvendes i områder, hvor de

almindelige mekanismer til at sikre lægedækning ikke er tilstrækkelige, og

hvor det via praksisplanens indsatser ikke har været muligt at sikre en rime-

lig lægedækning i regionen, herunder ved at tiltrække og fastholde alment

praktiserende læger med de muligheder, som overenskomsten stiller til

Side 42/57

rådighed. Vederlaget vil således alene kunne ydes med henblik på at sikre

bedre lægedækning i områder med lægemangel, jf. Folketingstidende 2022-

23, A, L 103 som fremsat, side 12-13.

Der er i gældende lovgivning ikke fastlagt regler om honorarstrukturen for

praktiserende læger, der virker efter Overenskomst om almen praksis, eller

herunder regler som fastlægger bestemmelser om differentiering af honora-

rerne. Honorarstrukturen følger af Overenskomst om almen praksis. Af

overenskomst om almen praksis fremgår det, hvilket honorar der gives for

de konkrete ydelser. Honorarstrukturen aftales mellem overenskomstens

parterne, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers

Organisation.

Overenskomst om almen praksis giver i dag mulighed for et begrænset dif-

ferentieret basishonorar for praktiserende læger ud fra to forskellige model-

ler. Den første tager udgangspunkt i såkaldt lægedækningstruede områder,

og den anden tager udgangspunkt i patienttyngden i det givne område.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 206 b

i kapitel 63 i sundhedsloven.

Det foreslås i

§ 206 b, stk. 1,

at regionsrådet er ansvarligt for planlægning

og kapacitetsstyring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud i over-

ensstemmelse med den nationale fordeling og styring af lægekapaciteter i

det almenmedicinske tilbud efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Forslaget vil medføre, at regionsrådets planlægning og kapacitetsstyring vil

skulle ske i overensstemmelse med fordelingsmodellen, herunder planlæg-

ningen og placeringen af de almenmedicinske tilbud, hvorfra der ydes ve-

derlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk.

Regionsrådet vil fortsat som i den gældende ordning skulle sikre lægedæk-

ning og stå for den lokale planlægning af det almenmedicinske tilbud. Re-

gionsrådet vil skulle planlægge og bestemme placeringen af lægekapaciteter

og udmøntning af nye lægekapaciteter og ydernumre i overensstemmelse

med den nationale fordeling af lægekapacitet og indenfor det loft over antal

lægekapaciteter, som fordelingsmodellen fastlægger indenfor et geografiske

område.

Dertil foreslås sundhedslovens gældende bestemmelser om praksisplan ved-

rørende almen praksis, jf. sundhedslovens § 206 a, ophævet med virkning

Side 43/57

fra 1. juli 2025, jf. lovforslag om lov om ændring af regionsloven og for-

skellige andre love. Den foreslåede ophævelse og ordning forudsætter, at

regionerne i perioden fra den 1. juli 2025 til 31. december 2026 fortsat sikrer

inddragelse af kommunerne i regionen, patientinddragelsesudvalget og de

almenmedicinske tilbud, der yder vederlagsfri behandling til personer, der

er omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk. 1, i planlægningen af kapacite-

ten og geografisk placeringen af de almenmedicinske tilbud. Regionerne vil

i perioden ikke skulle forelægge sine planer for Sundhedsstyrelsen med hen-

blik på rådgivning.

I en ny organisering af det regionale sundhedsvæsen fra 2027 vil sundheds-

rådene have det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for

drift og udvikling af regionens sundhedsopgaver inden for et afgrænset geo-

grafisk område og inden for de rammer, som er fastlagt af regionsrådet.

Sundhedsrådene er i enhver henseende undergivet regionsrådets instruktio-

ner og beslutninger. Sundhedsrådene vil inden for overordnede rammer fast-

sat nationalt og af regionsrådet således skulle planlægge og implementere

det udbyggede almenmedicinske tilbud og blandt andet omsætte de nye

kompetencer på området, som f.eks. valg af klinikformer, lægedækning i

forhold til kommunale tilbud mv. Det vil sige, at planlægningskompetencen

i den nye organisering som udgangspunkt vil være placeret hos sundhedsrå-

dene inden for det geografiske område, som rådet dækker, men inden for

rammerne af regionsrådets samlede sundhedsplanlægning og i henhold til

den nationale fordelingsmodel.

Et loft over lægekapaciteter vil ikke medføre, at eksisterende ydernumre el-

ler lægekapaciteter nedlægges, men vil udelukkende betyde et loft over ud-

bud af nye ydernumre og lægekapaciteter indenfor området. Et regionsråd

vil i ekstraordinære situationer kunne afvige fra loftet over antal lægekapa-

citeter og træffe midlertidige foranstaltninger. Denne fleksibilitet skal un-

derstøtte, at regionerne også i særligt opståede situationer kan efterleve de-

res myndighedsforpligtigelse til at tilvejebringe almenmedicinsk lægehjælp

til borgerne.

Et almenmedicinsk tilbud, der ønsker at flytte praksis, vil fortsat skulle ind-

hente regionsrådets godkendelse, jf. lovforslag om lov om ændring af regi-

onsloven og forskellige andre love, hvori det foreslås at ændre § 57 c, stk. 1

og 2.

Forslaget vil som gennemgået ovenfor skulle ses i tæt sammenhæng med

forslaget om ophævelsen af sundhedslovens gældende bestemmelser om

Side 44/57

praksisplan vedrørende almen praksis fra 1. juli 2025, jf. lovforslag om lov

om ændring af regionsloven og forskellige andre love. Klinikkernes ret-

tigheder i forhold til at gøre brug af mulighederne i de regionale lægedæk-

ningstruede områder fastlagt i regionernes praksisplan og adgangen til det

geografisk bestemte differentierede basishonorar fastlagt i de landsdæk-

kende lægedækningstruede vil fortsat være reguleret i Overenskomst om al-

men praksis, ind til en ny organisering af det regionale sundhedsvæsen og

en ny styring af det almenmedicinske tilbud træder i kraft 1. januar 2027, og

herunder en ny central rammeaftale for de praktiserende læger.

Det foreslås i

§ 206 b, stk. 2,

at regionsrådet i planlægningen og kapacitets-

styringen af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud skal fastlægge an-

tallet af patienter, en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken

får ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter, på baggrund af patien-

ternes behandlingsbehov og den nationale fordelingsmodel efter regler fast-

sat i medfør af stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ikke længere vil være et

fast normtal for patienter for en lægekapacitet, som i dag udgør ca. 1.600

patienter. Patienttallet vil fremover i stedet skulle differentieres på baggrund

af i patientsammensætningen og behandlingsbehovet i klinikken og området

og under hensyn til den nationale fordelingsmodel. Fastlæggelsen af mini-

mumsantallet af patienter og grænsen for, hvornår de enkelte klinikker kan

lukke for tilgang af nye patienter, vil dermed skulle ske under hensyn til den

nationale fordelingsmodel.

Hvornår en klinik i det almenmedicinske tilbud vil kunne lukke for tilgang

af patienter vil således fremover skulle ske under hensyn til behandlingsbe-

hovet blandt de tilmeldte patienter og i området. Beregningen af behand-

lingsbehovet fastlægges med udgangspunkt i den nationale fordelingsmo-

del, hvor en patient med et behandlingsbehov over gennemsnittet vil tælle

mere end en patient med behandlingsbehov under gennemsnittet.

Forslaget vil medføre, at en klinik vil få mulighed for at lukke for tilgang

for patienter, hvis klinikken har mange patienter med stort behandlingsbe-

hov og flere patienter, end minimumsantallet af patienter, som fastlægges

på baggrund af den nationale fordelingsmodel. Et lavere minimumsantal af

patienter vil ikke umiddelbart resultere i et lavere patienttal for den enkelte

klinik og en lige arbejdsdeling på tværs af klinikkerne, da en reduktion i

patientantallet i den enkelte klinik vil skulle ske ved naturlig afgang af

Side 45/57

patienter. En klinik vil således ikke kunne frasige sig allerede tilknyttede

patienter som følge at en lavere lukkegrænse.

En klinik vil omvendt skulle åbne for tilgang for patienter, hvis klinikken

har mange patienter med lavt behandlingsbehov og således har færre pati-

enter end minimumsantallet af patienter, som fastlægges under hensyn til

den nationale fordelingsmodel for lægekapaciteter i det almenmedicinske

tilbud.

Denne del af forslaget skal ses i tæt sammenhæng med øvrige tiltag om ge-

nerelt styrket kapacitet og flere læger i det almenmedicinske tilbud i Aftale

om Sundhedsreform 2024. Her vil flere læger i det almenmedicinske tilbud

forventeligt medføre, at alle lægekapaciteter og klinikker i hele landet frem-

over forventeligt vil skulle varetage færre patienter på sigt i takt med at flere

opgaver omstilles til og løses af det almenmedicinske tilbud. Fordelingsmo-

dellen vil således også skulle ligge til grund for at sænke patienttallet på

tværs af det almenmedicinske tilbud i takt med, at kapaciteten i det almen-

medicinske tilbud øges, og det almenmedicinske tilbud skal løse flere og

nye opgaver.

Regionsrådets planlægning og kapacitetsstyring af lægekapaciteter i det al-

menmedicinske vil skulle ske i overensstemmelse med den nationale forde-

ling og styring af lægekapaciteter, og skal desuden fastlægge det differenti-

erede patientantal i klinikkerne med udgangspunkt i patienternes behand-

lingsbehov og under hensyn til fordelingsmodellen. Dertil under hensyn til

sundhedslovens regler om gruppe 1-sikrede personers valg af læge, jf. sund-

hedslovens § 59, stk. 1, herunder i forbindelse med lægeskift, jf. § 59, stk.

Det er reguleret i Overenskomst om almen praksis, at en praksis der af sær-

lige grunde ønsker et lavere antal tilmeldte patienter pr. lægekapacitet end

1.600, kan søge Samarbejdsudvalget om lukning ved et lavere antal patien-

ter. Der gælder endvidere en øvre lukkegrænse i det tilfælde, hvor en praksis

har 2.700 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet. Her skal der søges om Sam-

arbejdsudvalgets godkendelse af fortsat at have åben for patienttilgang.

Samarbejdsudvalget skal give tilladelse med mindre væsentlige forhold taler

imod.

Frem til en ny organisering af det regionale sundhedsvæsen og en samlet,

ny styring af det almenmedicinske tilbud træder i kraft 1. januar 2027 vil en

Side 46/57

afvigelse fra minimumsantallet af patienter fortsat skulle ansøges og hånd-

teres af parterne i Overenskomst om almen praksis. Med en ny organisering

af det regionale sundhedsvæsen fra 1. januar 2027 vil sundhedsrådet skulle

ansøges.

En klinik, der af særlige grunde ønsker et lavere antal patienter pr. lægeka-

pacitet end lukkegrænsen fastlagt med udgangspunkt i fordelingsmodellen

vil fortsat skulle søge godkendelse om lukning ved lavere patienttal i Sam-

arbejdsudvalg i almen praksis. Tilsvarende vil der også skulle søges om god-

kendelse i Samarbejdsudvalg i almen praksis, hvis klinikken fortsat ønsker

at have åben for patienttilgang væsentligt ud over den fastlagte lukkegrænse.

Samarbejdsudvalget skal give tilladelse med mindre væsentlige forhold taler

imod.

De differentierede patienttal vil på sigt skulle bidrage, at alle lægekapacite-

ter på tværs af landet får tilnærmelsesvis ens arbejdsbyrde, idet klinikker

med mere behandlingskrævende patienter vil få mulighed for at lukke for

tilgang af patienter ved et lavere patienttal end hidtil.

Endelig vil honorarerne i en ny honorarstruktur fra 1. januar 2027 vil skulle

fastlægges i overensstemmelse med den nationale fordelingsmodel, så der

sikres sammenhæng mellem lægernes honorar og borgernes behandlingsbe-

hov.

Det foreslås i

§ 206 b, stk. 3,

at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler om og indhold af den nationale model for fordeling og sty-

ring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, herunder på grundlag

af befolkningens behandlingsbehov inden for et afgrænset geografisk om-

råde.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at planlægningskompetencen og -

systemet for det almenmedicinske tilbud justeres. Regionsrådets planlæg-

ning og kapacitetsstyring af det almenmedicinske tilbud vil herefter skulle

ske i overensstemmelse med den nationale styring og fordeling af lægeka-

paciteter.

Med forslaget lægges der således op til, at den overordnede kompetence til

at fordele og styre lægekapaciteter nationalt vil skulle ligge hos indenrigs-

og sundhedsministeren. Dermed fjernes dele af kompetencen i dag fra regi-

onsrådet og fra aftalesystemet om Overenskomst om almen praksis.

Side 47/57

Grundpræmissen i den nationale styring og planlægning af lægekapaciteter

vil være patienternes behandlingsbehov, som fastlægges i den nationale for-

delingsmodel. Den nationale fordelingsmodel vil således blive det centrale

styrings- og planlægningsværktøj til den overordnede fordeling af lægeka-

pacitet nationalt. Den nationale fordelingsmodel vil som udgangspunkt for-

dele lægekapaciteter inden for det geografiske områder, der med ikrafttræ-

delsen af en ny organisering af det regionale sundhedsvæsen og etablering

af 17 nye sundhedsråd med kommunal deltagelse 1. januar 2027, vil være

omfattet af et sundhedsråd. Modellen vil fra 1. juli 2025 til 31. december

2026 som udgangspunkt i første omgang fordele lægekapaciteter i de sund-

hedsråd, som er fastlagt i Aftale om Sundhedsreform 2024. Fordelingen vil

overgå til de endelige sundhedsråd pr. 1. januar 2027.

Den nationale fordelingsmodel vil skulle sætte rammerne for en fordeling

af læger i det almenmedicinske tilbud, der afspejler de geografiske forskelle

i befolkningens behandlingsbehov. Behandlingsbehovet vil i modellen blive

estimeret inden for et afgrænset geografisk område med afsæt i blandt andet

befolkningens demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karak-

teristika. Den nationale fordelingsmodel vil således skulle ligge til grund for

en bedre og mere ligelig lægedækning i det almenmedicinske tilbud hele

landet i den nationale fordeling og styring af lægekapaciteter.

Den nationale fordelingsmodel vil således sætte et loft over antallet af nye

lægekapaciteter, som må udmøntes i et givent geografisk område. Dette vil

skulle sikre, at områder med udfordringer med lægedækning vil få bedre

lægedækning ved samtidig at sikre, at områder med god lægedækning ikke

tiltrækker en uforholdsmæssig stor andel af kapaciteten i det almenmedicin-

ske tilbud.

Ved udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætte den konkrete nationale fordelingsmodel. Ud-

arbejdelsen sker i første omgang med inddragelse af eksperter.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastlægge den nationale fordelings-

model på baggrund af befolkningens behandlingsbehov og den nærmere ud-

møntning af denne ved bekendtgørelse. Herunder regionernes planlægning

i overensstemmelse hermed. Dette følger af, at den overordnede fordeling

af lægekapaciteter med vedtagelsen af dette lovforslag, vil skulle ske natio-

nalt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 48/57

Det foreslås i

§ 206 b, stk. 4,

at regionsrådet i perioden fra den 1. juli 2025

og til og med den 31. december 2026 kan indgå aftaler om et midlertidigt

tillæg, der supplerer overenskomst indgået efter § 227, stk. 1, med indeha-

veren af et ydernummer i områder med lægemangel.

Forslaget vil indebære, at regionernes muligheder for at opfylde deres myn-

dighedsforpligtelse til at tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud til borgerne

også i områder med dårlig lægedækning i forhold til patienternes behand-

lingsbehov midlertidigt vil blive styrket.

Forslaget vil desuden indebære, at det bliver mere attraktivt at være læge i

områder med lægemangel og vil understøtte en mere lige fordeling af opga-

ver i det almenmedicinske tilbud med mere tid til patienter med størst behov.

Det midlertidige tillæg vil kunne gives med henblik på at understøtte og

styrke lægedækningen, fastholde eksisterende klinikker og sikre indtægts-

grundlaget for klinikker, der får færre patienter som følge af, at lægedæk-

ningen i området styrkes. Dertil så der sikres den nødvendige prioritering af

tid og ressourcer til patienter med stort behandlingsbehov og prioritering af

lægekapaciteter til områder med lægemangel, som er et hovedhensyn med

den foreslåede ordning. Det midlertidige tillæg vil ligge ud over honorarer,

der fremgår af Overenskomst om almen praksis.

Regionerne vil kunne give tillægget midlertidigt til ejeren af et ydernummer

med henblik på, at klinikkerne kan opretholde sit indtægtsgrundlag, som

følge af at klinikken får mulighed for et lavere minimumsantal af patienter,

og at kapaciteten i områder med lægemangel styrkes. Det midlertidige tillæg

vil også gælde for nye klinikker, der får mulighed for at etablere sig med et

relativt lavere minimumsantal af patienter.

Den eksisterende bestemmelse i sundhedslovens § 227, stk. 7, om et særligt

vederlag af midlertidig karakter vil derudover kunne anvendes til at kom-

pensere læger, som for en periode eller permanent øger sit patientoptag mar-

kant. Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 227, stk. 7, at

regionsrådet i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033 kan

indgå aftaler med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel

om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etable-

rings- eller praksispersonaleudgifter. Det særlige vederlag er af midlertidig

karakter og ligger ud over, hvad der er fastlagt og besluttet i Overenskomst

om almen praksis, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 103 som fremsat, side

12-13.

Side 49/57

Med den foreslåede ordning udvides regionernes muligheder dermed for at

kompensere klinikker i områder med lægemangel med henblik på styrke læ-

gedækningen frem til 1. januar 2027.

Af Aftale om Sundhedsreform 2024 fremgår det, at der vil skulle udvikles

en ny honorarstruktur for de alment praktiserende læger, som skal sikre sam-

menhæng mellem lægernes honorar og borgernes sundhedstilstand og be-

handlingsbehov. En ny honorarstruktur skal træde i kraft i 2027. Den fore-

slåede ordning vil således skulle understøtte sammenhæng mellem lægernes

honorar og borgernes sundhedstilstand og behandlingsbehov i områder med

lægemangel frem til en ny honorarstruktur skal træde i kraft fra 2027. Til nr.

Det følger af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 227, stk. 2, 4.

pkt., at en læge kan eje op til seks ydernumre erhvervet i henhold til § 227,

stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det foreslås at affatte

§ 227, stk. 2, 4. pkt.,

på ny, således at en læge kan

erhverve op til tre ydernumre i henhold til § 227, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Forslaget vil betyde, at læger ikke kan købe ydernumre, således, at de ejer

flere end tre ydernumre efter lovforslagets ikrafttræden.

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2025, jf. forslagets § 2, stk. 2. Forsla-

get gælder alene fremadrettet, og betyder, at læger ikke kan købe yder-

numre, således, at de ejer flere end tre ydernumre efter lovforslagets ikraft-

træden. Læger der har erhvervet op til seks ydernumre efter de gældende

regler, og indtil lovens ikrafttræden, kan også fremadrettet drive deres kli-

nikker. Hvis en læge med flere end tre ydernumre efter lovens ikrafttrædelse

frasælger et ydernummer, vil det ske i henhold til de nye bestemmelser. Det

er således forventningen, at der over tid vil være færre læger, der ejer flere

end tre ydernumre.

Til nr. 4

Efter sundhedslovens § 227, stk. 5, kan regionsrådet selv etablere og drive

en klinik, der leverer almenmedicinske ydelser, hvis det ikke har været mu-

ligt at afsætte et ydernummer til en læge, som vil praktisere efter Overens-

komst om almen praksis henhold til sundhedsloven § 227, stk. 1, 1. pkt., jf.

§ 60, stk. 1. Heraf følger, at regionsrådet først skal afsøge muligheden for at

afsætte et ydernummer til en alment praktiserende læge, der virker efter

Side 50/57

Overenskomst om almen praksis, førend regionsrådet selv kan etablere en

regionsklinik.

Det foreslås at affatte

§ 227, stk. 5,

på ny, således at regionsrådet kan etab-

lere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser, jf. § 60, stk.

1 og 2. Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de regionale almenmedi-

cinske tilbud, jf. § 59.

Forslaget vil betyde, at et regionsråd, der ønsker at etablere og drive en kli-

nik, der leverer almenmedicinske ydelser kan gøre det uden at skulle have

afsøgt, om det er muligt at afhænde ydernummeret til en læge med speciale

i almen medicin, som virker efter overenskomstens øvrige bestemmelser.

Forslaget vil også betyde, at det gøres tydeligere, at personer i sygesikrings-

gruppe 1 kan vælge de regionale almenmedicinske tilbud.

Med lovforslaget vil regionsrådet dermed fremadrettet kunne tilvejebringe

almenmedicinske tilbud til borgerne ved frit at vælge mellem enten at:

1) afsætte et ydernummer til en læge, som praktiserer i henhold til Over-

enskomst om almen praksis,

2) etablere og drive en regionsklinik eller

3) udbyde driften af en klinik til en privat leverandør.

Forslaget vil medføre, at regionsrådet får mulighed for at afprøve nye kli-

nikformer, hvor det almenmedicinske tilbud kan tilpasses og målrettes sær-

lige patientgrupper.

Forslaget vil dermed også medføre, at regionerne fremadrettet får bedre mu-

lighed for at sammensætte det almenmedicinske tilbud ud fra lokale behov

og sikre borgerne et almenmedicinsk tilbud tættere på deres bopæl.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at regionsrådet kan udbyde drift af praksis,

som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede perso-

ner, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet

har således stadig adgang til at erhverve, oprette og afhænde ydernumre.

Lovforslaget ændrer ligeledes ikke ved, at regionsrådets udbud af praksis-

drift skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og tilret-

telægges på en måde, så eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en

offentlig drevet enhed vil koste. Regionsrådet vil forsat have mulighed for

Side 51/57

at forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenlig-

ning.

Til nr. 5

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 6, at når en regionsklinik, som er

oprettet efter stk. 5, har været etableret i fire år skal regionsrådet indgå aftale

om en overdragelse inden for rimelig tid, hvis en læge, der vil praktisere

efter Overenskomst om almen praksis, ønsker at overtage en klinikken.

Det foreslås, at sundhedslovens

§ 227, stk. 6,

ophæves.

Forslaget vil betyde, at regionsrådet ikke skal afsætte en regionsklinik, som

har været etableret i mindst fire år, til en praktiserende læge, der virker efter

Overenskomst om almen praksis, og som har ønske om at overtage regions-

klinikken.

Ordningen omfatter både regionsklinikker, der er etableret forud og efter

lovens ikrafttræden.

Til nr. 6

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 8, at et regionsråd i tilfælde af

akut opstået lægemangel i en kort periode kan etablere et midlertidigt al-

menmedicinsk tilbud. Regionsrådets mulighed for at varetage et almenme-

dicinsk tilbud kan således også tages i brug i situationer af akut karakter,

hvor der er mangel på læger.

Det foreslås at sundhedslovens § 227, stk. 8, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af forslaget til ændring af sundhedslovens §

227, stk. 5, 1 pkt., da regionsrådet herefter vil kunne etablere et permanent

almenmedicinsk tilbud uagtet om der i den pågældende situation er tale om

akut opstået lægemangel.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

loven

træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 3, ikke finder anvendelse på

ydernumre erhvervet før den 1. juli 2025.

Side 52/57

Den foreslåede ordning vil indebære, at forslaget alene gælder fremadret-

tet. Det vil betyde, at læger ikke kan købe ydernumre, således, at de ejer

flere end tre ydernumre efter dette lovforslags ikrafttræden den 1. juli

2025.

Læger der har erhvervet op til seks ydernumre efter de gældende regler, og

indtil lovens ikrafttræden, kan også fremadrettet drive deres klinikker.

Hvis en køber og en sælger således indgår en aftale om køb af et ydernum-

mer inden lovens ikrafttræden den 1. juli 2025 med henblik på overtagelse

efter lovens ikrafttræden, vil det være en gyldig aftale. Aftaleindgåelsen er

således det afgørende tidspunkt.

Indenrigs- og sundhedsministeriet er opmærksom på, at regionerne i deres

implementering vil skulle tilpasse deres planlægning og kapacitetsstyring

af det almenmedicinske tilbud i henhold til den nationale fordeling og sty-

ring af lægekapaciteter. Minimumsantallet af patienter for en klinik og loft

over lægekapaciteter i et geografisk område vil dog som udgangspunkt

gælde fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Nærmere regler om og indhold af den nationale fordelingsmodel for forde-

ling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud vil blive

udmøntet ved bekendtgørelse.

Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder

for Færøerne og Grønland. Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2

og 3, at en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig anord-

ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer til sundhedsloven i lovforslagets § 1 vedrører be-

stemmelser, der ikke er omfattet af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, og

dermed ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvorfor lov-

forslagets ændringer til sundhedsloven ikke skal kunne sættes i kraft for

Færøerne og Grønland.

Side 53/57

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1015 af 5. september

2024, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 57 a, stk. 1,

udgår »og 8«

§ 57 a.

Regionsrådet yder mod be-

taling behandling ved læge på regi-

onsrådets egne klinikker etableret

efter § 227, stk. 5 og 8, til personer

fra andre EU-/EØS-lande, der ikke

har bopæl her i landet. 1. pkt. fin-

der tilsvarende anvendelse for per-

soner fra Færøerne og Grønland,

medmindre disse har ret til veder-

lagsfri behandling m.v. efter § 8 og

§ 80 eller regler fastsat i medfør

heraf.

Efter § 206 a indsættes i

kapitel

63:

»§ 206 b.

Regionsrådet er an-

svarligt for planlægning og kapaci-

tetsstyring af lægekapaciteter i det

almenmedicinske tilbud i overens-

stemmelse med den nationale for-

deling og styring af lægekapaciteter

i det almenmedicinske tilbud efter

regler fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 2.

Regionsrådet skal i plan-

lægningen og kapacitetsstyringen

af lægekapaciteter i det almenmedi-

cinske tilbud fastlægge antallet af

patienter, en klinik som minimum

skal have tilknyttet, før klinikken

får ret til at lukke for tilgang af

Side 54/57

yderligere patienter, på baggrund af

patienternes behandlingsbehov og

den nationale fordelingsmodel efter

regler fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundheds-

ministeren fastsætter nærmere reg-

ler om og indhold af den nationale

model for fordeling og styring af

lægekapaciteter i det almenmedi-

cinske tilbud, herunder på grundlag

af befolkningens behandlingsbehov

inden for et afgrænset geografisk

område.

Stk. 4.

Regionsrådet kan i perio-

den fra den 1. juli 2025 til og med

den 31. december 2026 indgå afta-

ler om et midlertidigt tillæg, der

supplerer overenskomst indgået ef-

ter § 227, stk. 1, med indehaveren

af et ydernummer i områder med

lægemangel.«

§ 227, stk. 2,

indsættes som 4.

pkt.:

»En læge kan erhverve op til tre

ydernumre i henhold til 1. og 2. pkt.

En læge kan eje op til seks yder-

numre, hvis de er erhvervet før den

1. juli 2025.«

4.. I

§ 227, stk. 5

affattes således:

»Stk.

Regionsrådet kan etablere

og drive en klinik, som leverer al-

menmedicinske ydelser, jf. § 60,

stk. 1-2. Personer i sygesikrings-

gruppe 1 kan vælge de regionale al-

menmedicinske tilbud, jf. § 59.«

§ 227. ---

stk. 1.

–

stk. 2.

Ydernumre fra praksis, som

har leveret almenmedicinske ydel-

ser til gruppe 1-sikrede personer, jf.

stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, kan

overdrages til regionsrådet og til

læger, som vil praktisere i henhold 5.

§ 227, stk. 6,

ophæves.

til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. 6. § 227, stk. 8 ophæves

Side 55/57

Regionsrådet kan endvidere sælge

nye ydernumre, som regionen har

oprettet og ydernumre fra eksiste-

rende praksis, som regionsrådet har

opkøbt som led i praksisplanlæg-

ningen, til læger, som vil praktisere

i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60,

stk. 1. Salg af ydernumre, jf. 1. og

2. pkt., kan ske til læger, som alle-

rede har et ydernummer. En læge

kan eje op til seks ydernumre er-

hvervet i henhold til 1. og 2. pkt.

stk. 3-4 ---

Stk. 5.

I de tilfælde, hvor regionsrå-

det ikke kan afsætte et ydernummer

til en læge, som vil praktisere i hen-

hold til stk. 1, 1. pkt. jf. § 60 stk. 1,

kan regionen selv etablere og drive

en klinik, som leverer almenmedi-

cinske ydelser.

Stk. 6.

Ønsker en læge at overtage

en regionsdrevet praksis, som har

været etableret i mindst fire år, og

som er oprettet efter stk. 5, med

henblik på at praktisere efter stk. 1,

1. pkt., skal regionsrådet indgå af-

tale om overdragelse inden for ri-

melig tid.

Stk. 7.

–

Stk. 8.

Et regionsråd kan i tilfælde

af akut opstået lægemangel i en kort

periode etablere et midlertidigt al-

menmedicinsk lægetilbud.

Stk. 9-15---

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

juli 2025.

Stk. 2. § 1, nr.3,

finder ikke anven-

delse på ydernumre erhvervet før

den 1. juli 2025.

Side 56/57

Side 57/57