Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 148
Offentligt
2974896_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-01-2025
Enhed: Patientsikkerhed og
Lovkvalitet
Sagsbeh.: flf
Sagsnr.: 2023 - 6957
Dok. nr.: 281446
Kære Sundhedsudvalg
Jeg har i brev af 20. august 2024 til udvalget meddelt, at jeg ville bestræbe mig på, at
jeg så vidt muligt vil undgå at fremsætte lovforslag efter den 1. april.
Jeg orienterede også om, at implementeringen af aftale om sundhedsreformen
forventes at begynde i foråret 2025, hvor der må påregnes travlhed.
Som I ved har regeringen den 15. november 2024 indgået aftale med
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Radikale Venstre om en sundhedsreform.
Aftalen bliver i denne folketingssamling implementeret ved tre lovforslag, og det
fremgår af aftalen, at de forventes fremsat i april 2025. I opdateringen af
lovprogrammet i februar vil det fremgå, at de tre lovforslag vil blive fremsat i 2.
halvdel af april 2025. Det har ikke været muligt at tilrettelægge lovprocessen, så de
kunne fremsættes tidligere.
Jeg kan fortælle, at der i de kommende folketingssamlinger vil blive fremsat et
yderligere antal lovforslag for at implementere aftalen.
Jeg håber på udvalgets forståelse for nødvendigheden af disse sene fremsættelser.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde