Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-02-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh.: nisc
Sagsnr.: 2024 - 14629
Dok. nr.: 288533
Opfølgende orientering om Produktsikkerhedsforordningens
indvirkning på det danske udstillingsforbud online fsva.
tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter, tobakssurrogater
samt e-cigaretter
Jeg sender hermed en opfølgning på min orientering af den 13. december 2024 vedr.
en ny forordning om produktsikkerhed (Produktsikkerhedsforordningen (EU)
2023/988)), som bl.a. fastsætter krav til præsentationen af produkter ved online salg
og salg via digitale løsninger.
Det fremgik af orienteringen, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet umiddelbart
vurderede, at det danske forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af
tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter, tobakssurrogater samt elektroniske
cigaretter med og uden nikotin ved salg online og via digitale løsninger
(udstillingsforbuddet) i sin nuværende form ikke var i fuld overensstemmelse med
Produktsikkerhedsforordningen.
Produktsikkerhedsforordningens artikel 19 fastsætter krav til erhvervsdrivendes
forpligtelser i forbindelse med fjernsalg af forbrugerprodukter. Ved fjernsalg forstås
bl.a. salg over internettet. Det fremgår bl.a. af artiklen, at fabrikantens navn,
postadresse, e-mailadresse m.v. skal være angivet klart og tydeligt i forbindelse med
udbuddet. Det fremgår videre af bestemmelsen, at det skal være muligt at
identificere produktet, herunder med et billede af det, dets type og enhver anden
produktidentifikator (artikel 19, stk. 1, litra c).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dialog med Erhvervsministeriet og
Sikkerhedsstyrelsen om forordningens rækkevidde, og jeg lovede jer en status på
dette arbejde i januar 2025.
Jeg kan oplyse, at Sikkerhedsstyrelsen d. 20. januar 2025 har oplyst til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, at:
”Produktsikkerhedsforordningens
præambel 42 omtaler forordningens artikel 19 på
følgende måde (styrelsens understregning):