Læs mere på
www.vidensraad.dk/strukturel
→
Strukturel forebyggelse på nationalt niveau
– med fokus på kost, tobak og nikotin, alkohol og fysisk aktivitet
Stadigt flere danskere udvikler kroniske sygdomme, funktionsnedsættelse
og multisygdom samtidig med, at den sociale ulighed i sundhed er stigende.
Det kalder på en styrket forebyggelsesindsats. Strukturel forebyggelse
skaber samfundsmæssige rammer, som forbedrer vilkårene i hele befolk
ningen for at leve et liv med et godt fysisk og mentalt helbred.
Vidensråd for Forebyggelse har samlet den eksisterende forskning om, hvordan strukturel
forebyggelse kan forbedre befolkningens sundhed og reducere den sociale ulighed i sundhed i
temarapporten ”Strukturel forebyggelse – med fokus på kost, tobak og nikotin, alkohol og fysisk
aktivitet”. De væsentligste hovedpointer fra rapporten af relevans for nationale beslutnings
tagere præsenteres her. Temarapporten er støttet af TrygFonden.
Sociale
Niveauer
emidler
Virk
Økonomiske
OVERSTATSLIGT
Kriterier
1. Forbedre vilkår for at
leve et liv med godt fysisk og
mentalt helbred
2. Omfatte en
befolkningsgruppe
Fysiske
STATSLIGT
KOMMUNALT / REGIONALT
Definition (se Figur 1)
Strukturel forebyggelse defineres i rapporten som tiltag, der opfylder disse to kriterier samtidig:
•
•
Forbedrer vilkårene for at leve et liv med et godt fysisk og mentalt helbred
Retter sig mod en befolkningsgruppe
Forbud / påbud
ORGANISATION
Strukturel forebyggelse kan implementeres gennem fire typer af virkemidler: Forbud/påbud,
økonomiske, fysiske, sociale.
Figur 1: Definition og afgrænsning af strukturel forebyggelse.
Men forebyggelsespotentialet udnyttes ikke til fulde, og der er forskningsmæssigt belæg for at
Virkemidlerne kan bringes i anvendelse på fire forskellige niveauer: Overstatsligt, statsligt,
kommunalt/regionalt, i en enkelt organisation (fx en arbejdsplads, uddannelsesinstitution,
forening eller en butik).
styrke og udbygge den strukturelle forebyggelsesindsats.
Strukturel forebyggelse kan mindske den sociale ulighed i sundhed
Mange risikofaktorer ophober sig hos de mest udsatte borgere og i lokalsamfund med færre
sociale og økonomiske ressourcer. Brugen af usunde produkter som tobak, nikotin og alkohol,
uhensigtsmæssige kostmønstre og fysisk inaktivitet spiller en stor rolle for udviklingen af dia
betes, lungesygdom, hjertekarsygdom, kræft og psykisk sygdom. Store folkesygdomme, der
rammer mange danskere, især de mest udsatte. Dermed driver de en stor del af den stigende
sociale ulighed i sundhed.
Vi gør det allerede
Strukturel forebyggelse er allerede i vid udstrækning implementeret i Danmark. Som eksempler
har vi en lovgivning, der holder vores drikkevand og fødevarer fri for farlige mikroorganismer og
kemikalier, vi har hastighedsgrænser og påbud om brug af sikkerhedsseler, vi har aldersgrænser
for salg af alkohol, og vi har pålagt cigaretter højere afgifter.