Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 137
Offentligt
2968403_0001.png
Til: Folketingets Sundhedsudvalg
Christiansborg
1240 København K
22. januar 2025
Kære medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg,
Kræftplan V – skal vi ikke knække koden?
Det faglige oplæg til Kræftplan V præsenterer en vigtig mulighed for at tage fat på de store
udfordringer, vi står overfor på kræftområdet. Mens vi anerkender de positive intentioner i
oplægget, er det samtidig påfaldende, at prostatakræft primært er nævnt i en negativ kontekst.
Stigende incidens og dødelighed understreger behovet for akut handling. Skal vi ikke knække
den kurve?
Antallet af mænd, der lever med prostatakræft, forventes at stige markant fra de
nuværende cirka 47.000 til omkring 70.000 inden for få år.
Dette repræsenterer en
væsentlig belastning for sundhedsvæsenet og ikke mindst en forringelse af livskvaliteten for de
mange berørte mænd og deres pårørende. Denne udvikling kan vendes, hvis der implementeres
initiativer, der sikrer tidligere opsporing og behandling.
Vi opfordrer derfor til, at der i krydsfeltet mellem sundhedsreformen, Kræftplan V og
en kommende folkesundhedslov indføres regelmæssige helbredstjek for mænd fra 50-
årsalderen.
Dette kunne ikke blot forbedre mænds generelle sundhed, men også bidrage til at
reducere uligheden i levealder mellem kvinder og mænd. Erfaringer fra andre lande, hvor
lignende tiltag er blevet indført, viser, at tidlig opsporing kan redde liv, forbedre
behandlingsmulighederne og samtidig reducere de samlede sundhedsudgifter på lang sigt.
Desuden vil vi fremhæve vigtigheden af at sikre adgang til senfølgebehandling for
mænd i livslang behandling for prostatakræft. Imidlertid er det vores erfaring, at
disse mænd ofte ikke henvises til senfølgebehandling, da man skal have afsluttet
behandlingen for kræftsygdommen.
Dette er en åbenlys mangel, der har store
konsekvenser for livskvaliteten i denne patientgruppe. Mange mænd lever med alvorlige
bivirkninger som inkontinens, impotens, smerter og psykiske udfordringer, der kunne afhjælpes
gennem en mere systematisk indsats på området.
Vi finder det også bekymrende, at der stadig eksisterer en geografisk og social
ulighed i adgangen til diagnostik og behandling af prostatakræft.
Det er afgørende, at
Kræftplan V tager højde for disse forskelle og sikrer en mere ensartet kvalitet i
Prostatakræftforeningen PROPA
Lumbyvej 11 D
5000 Odense C
Tlf.: 33 12 78 28
[email protected]
www.propa.dk
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 137: Henvendelse af 22/1-25 fra Prostatakræftforeningen PROPA om Kræftplan V
2968403_0002.png
behandlingstilbuddene på tværs af landet. Lige adgang til tidlig diagnostik og behandling er
nødvendig for at sikre bedre overlevelsesrater og højere livskvalitet for alle mænd, uanset hvor
de bor eller deres sociale baggrund.
Endelig hilser vi det velkomment, at oplægget prioriterer forskning, anvendelse af sundhedsdata
og udvikling af sundhedsteknologier som midler til at forbedre indsatsen mod kræft.
Vi ser
dette som en oplagt mulighed for at fremme tidlig opsporing og effektiv behandling af
prostatakræft.
Særligt implementering af AI-teknologier kan spille en afgørende rolle i at
reducere antallet af mænd, der udelukkende modtager livsforlængende behandling. De
fremskridt, der allerede er gjort inden for f.eks. billeddiagnostik og analyse af sundhedsdata,
viser, at vi kan komme langt med innovative teknologier, hvis vi prioriterer dette område.
Vi håber, at Sundhedsudvalget vil arbejde for at sikre, at prostatakræft får den nødvendige
opmærksomhed og prioritering i Kræftplan V. Vedlagt finder I bilag, der illustrerer udviklingen i
antallet af nye tilfælde og dødsfald som følge af prostatakræft. Vi står naturligvis til rådighed for
yderligere dialog og drøftelse af de foreslåede initiativer.
Med venlig hilsen
Poul Risom
Landsformand
Prostatakræftforeningen PROPA
Prostatakræftforeningen PROPA
Lumbyvej 11 D
5000 Odense C
Tlf.: 33 12 78 28
[email protected]
www.propa.dk