SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 132: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 132
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2024-25

SUU Alm.del - Bilag 132

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af

lov om psykologer m.v.

(Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§1

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 4

§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »specialtandlæge eller

ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner)« til:

»specialtandlæge, ambulancebehandler med

særlig

kompetence

(paramediciner) eller psykolog med psykologfaglig basisuddannelse

(klinisk psykolog)«.

§ 5, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

§ 5, stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1, 2 og 4« til: »stk. 1-3«.

§ 6, stk. 1

§ 10 b, stk. 1,

ændres »§ 5, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 5,

stk. 1-3«.

§ 6, stk. 3,

ændres »§ 5, stk. 5« til: »§ 5, stk. 4«.

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kontaktlinseoptikere, optometrister og

behandlerfarmaceuter«

til:

»kontaktlinseoptikere,

optometrister,

behandlerfarmaceuter og psykologer«.

Efter kapitel 24 d indsættes i

afsnit II:

»Kapitel 24 e

Psykologer

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 132: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Autorisation

§ 70 f.

Autorisation som psykolog meddeles den, der har bestået dansk

psykologeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed,

jf. §§ 2 og 3.

Stk. 2.

Ret til at betegne sig som psykolog har kun den, der har autorisation

som psykolog.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse

af psykologvirksomhed og om afgræsning heraf.

Psykologers uddannelse og videreuddannelse

§ 70 g.

En person må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som psykolog

med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog). Tilladelsen

meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Stk. 2.

Tilladelse til at betegne sig som psykolog med psykologfaglig

basisuddannelse (klinisk psykolog) meddeles den, der har gennemført en

psykologfaglig basisuddannelse, eller en udenlandsk uddannelse, der kan

sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.

Stk. 3.

Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter regler om den

psykologfaglige basisuddannelse.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med

uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om

videreuddannelse for psykologer. Indenrigs- og sundhedsministeren kan

herunder fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i § 16, stk. 3. Det

kan endvidere aftales, at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med

Uddannelses- og Forskningsministeriet eller relevante interessenter.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse

af virksomhed som psykolog med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk

psykolog). Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte

regler om virksomhed der udøves af psykologer, der har gennemført en

videreuddannelse, jf. stk. 4 eller § 16.«

§ 78

ændres »og § 70 e, stk. 2« til: »§ 70 e, stk. 2, og § 70 f, stk. 2«.

Efter § 81 a indsættes:

»§ 81 b.

En person, der uden tilladelse til at betegne sig som psykolog med

psykologfaglig basisuddannelse eller klinisk psykolog, jf. § 70 g, stk. 1,

giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde.«

§2

UDKAST

I lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring af sundhedsydelser som

ændret ved lov nr. 360 af 9. april 2013, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 8«.

§ 4, stk. 7,

udgår », jf. dog stk. 8 vedrørende nærmere regler for

psykologer«.

§ 4, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

Social- og Boligministeriet

§3

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024,

foretages følgende ændring:

§ 109, stk. 9, 3. pkt.,

stk. 10, 2. pkt.,

ændres »autoriseret psykolog«

til: »psykolog med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog)«.

§4

I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 22, stk. 3,

5, § 27, stk. 3,

§ 67, stk. 4, nr. 3,

ændres »autoriseret

psykolog« til: »psykolog med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk

psykolog)«.

Justitsministeriet

§5

I lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, som ændret ved lov nr. 897 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 31, stk. 4, 2.

4. pkt.,

ændres »autoriseret psykolog« til: »psykolog

med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog)«.

UDKAST

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

Lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 1. juli

2021, ophæves.

Stk. 3.

Personer, der ved lovens ikrafttræden har ret til at betegne sig som

psykolog i henhold til § 1, stk. 1, i lov om psykologer m.v., kan uden

autorisation fortsat betegne sig som psykolog frem til og med 31.

december 2027.

Stk. 4.

Personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har autorisation

som psykolog i henhold til § 2 i lov om psykologer m.v., meddeles

autorisation som psykolog og tilladelse til at anvende betegnelsen

psykolog med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog) i

henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Stk. 5.

Afgørelser om tilsynsforanstaltninger truffet i henhold til § 2 d, § 2

e, stk. 1, § 2 e, stk. 2, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, og § 5 i lov om psykologer,

m.v., vedbliver med at gælde som afgørelser efter § 10 b, § 10, § 10 a, § 7,

§ 7 a, nr. 5, hhv. § 9, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og

om sundhedsfaglig virksomhed, dog således at tilsynsforanstaltningernes

varighed ikke overstiger den varighed, der ville have fulgt af lov om

psykologer m.v.

Stk. 6.

Psykologer, der inden den 1. januar 2026 er fyldt 75 år, omfattes

ikke af bestemmelsen om bortfald af retten til at udøve selvstændig faglig

virksomhed i § 13 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 7.

Psykologers pligt til at føre patientjournaler over deres virksomhed i

henhold til § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov om autorisation af sundhedspersoner

og om sundhedsfaglig virksomhed, omfatter alene journalføring af

virksomhed fra 1. januar 2026 og frem.

Stk. 8.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om håndteringen

af autoriserede psykologers eksisterende ordnede optegnelser, jf. § 14, stk.

1 og 2, i lov om psykologer m.v.

Stk. 9.

Begrænsningen i retten til aktindsigt i § 14, stk. 4, i lov om

psykologer m.v., finder fortsat anvendelse for psykologers optegnelser

udarbejdet og indført før den 1. januar 2026.

§7

UDKAST

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens §§ 1, 2 og 6 kan ved kongelig anordning sættes helt eller

delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold

tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

Indledning

Baggrund

Sundhedsfaglig autorisation af psykologer

Gældende ret

Den nuværende regulering af psykologer

Den almindelige regulering af sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

1. Indledning

Det er efter regeringens opfattelse en afgørende del af et velfungerende

sundhedsvæsen, at patienter kan henvende sig til en sundhedsperson i tillid

til, at pågældende har de rette kvalifikationer og udfører sit arbejde

UDKAST

ordentligt. Det er også vigtigt, at man som patient ved, hvilke muligheder

man har, når denne forventning undtagelsesvis ikke holder stik. I begge

tilfælde er det afgørende, at reglerne på området er gennemskuelige for den

enkelte patient.

Herudover ønsker regeringen at nedbryde kunstige barrierer for samarbejde

på tværs af faggrupper i sundhedsvæsenet, herunder barrierer der skyldes

forskelle i den måde, faggrupper reguleres på.

Psykologer udgør en vigtig del af sundhedsvæsenet, særligt i en tid med øget

fokus på forbedring af psykiatrien og mentalt helbred. Psykologer er

imidlertid ikke ligesom andre sundhedspersoner underlagt lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

(autorisationsloven) under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Psykologer

er i stedet underlagt lov om psykologer m.v. (psykologloven) under Social-

og Boligministeriet. Denne særregulering er historisk betinget og afviger på

visse områder fra måden, andre sundhedspersoner reguleres.

Regeringen finder det mest hensigtsmæssigt, at alle sundhedspersoner er

underlagt en ensartet regulering. Dette sikrer gennemsigtighed for

patienterne og gør også reglerne mere overskuelige for psykologer, uanset

om de udøver faglig virksomhed inden for det offentlige sundhedsvæsen, i

privat praksis m.v. Det foreslås derfor, at autorisation af og tilsyn med

psykologer fremover skal reguleres i autorisationsloven, og at

særreguleringen i psykologloven ophæves. Det vil navnlig medføre, at det

fremover vil være et krav at man oppebærer autorisation som psykolog for

at kunne benytte titlen »psykolog«, og at samtlige psykologer derved vil

være underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med autoriserede

sundhedspersoner.

Autorisationen vil blive meddelt på baggrund af

beståelse af kandidateksamen i psykologi.

Regeringen ønsker samtidigt at bevare den mulighed for og incitament til

opkvalificering, som den nuværende ordning i psykologloven indebærer.

Det foreslås derfor, at psykologer skal kunne gennemføre en psykologfaglig

basisuddannelse, og derved opnå tilladelse til at anvende titlerne psykolog

med psykologfaglig basisuddannelse og klinisk psykolog. Det foreslås også,

at reguleringen af den eksisterende specialpsykologuddannelse i børne- og

ungdomspsykiatri og psykiatri bliver en del af reguleringen af psykologer i

autorisationsloven.

2. Baggrund

Den daværende social- og indenrigsminister og sundheds- og ældreminister

nedsatte i 2020 en tværministeriel arbejdsgruppe til undersøgelse af

UDKAST

autorisation af psykologer, jf. SOU Alm. del – Bilag 186, 2019-20.

Nedsættelsen fulgte blandt andet Folketingets enstemmige vedtagelse V 90

om psykologers mulighed for at praktisere uden autorisation i folketingsåret

2018-19 (1. samling).

Arbejdsgruppen skulle undersøge, om det ville være hensigtsmæssigt at

autorisere psykologer efter sundhedslovgivningen, og hvad en sådan

ordning i givet fald burde indeholde.

I den forbindelse skulle arbejdsgruppen afgrænse, hvilke grupper af

psykologer, det i givet fald kan være relevant at autorisere sundhedsfagligt.

Arbejdsgruppen skulle tillige udarbejde forslag til én eller flere konkrete

autorisationsmodeller med fokus på uddannelseskrav, titelbeskyttelse, tilsyn

mv. som i den gældende autorisationslov. Herudover skulle arbejdsgruppen

beskrive det tilhørende tilsyn med sundhedspersoner og behandlingssteder

samt patienternes mulighed for at klage over og søge erstatning efter

behandling. Endelig skulle arbejdsgruppen tage stilling til en eventuel

overgangsordning og afdække de økonomiske konsekvenser forbundet med

en ny autorisationsordning.

Arbejdsgruppen har anbefalet, at der oprettes en sundhedsfaglig

autorisationsordning for psykologer i autorisationsloven, der skal erstatte

den nuværende ordning i psykologloven.

3. Sundhedsfaglig autorisation af psykologer

3.1. Gældende ret

3.1.1. Den nuværende regulering af psykologer

Reguleringen af psykologer og autoriserede psykologers titelbeskyttelse

samt autoriserede psykologers forhold og forpligtelser er fastsat i lov om

psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 1. juli 2021 (herefter

psykologloven). Dette adskiller sig fra andre sundhedspersoner, hvis

autorisation og heraf følgende forpligtelser er fastsat i lov om autorisation

af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024 (herefter autorisationsloven).

Det fremgår af § 1, stk. 1, i psykologloven, at ret til at betegne sig som

psykolog har kun den, der ved et universitet eller anden højere

uddannelsesinstitution har bestået kandidateksamen i psykologi eller

dermed ligestillet eksamen.

Det følger af bemærkningerne til § 1, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg

A, L 52 som fremsat, side 12-13, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A,

spalte 687, at »dermed ligestillet eksamen« omfatter uddannelserne

UDKAST

magisterkonferens

psykologi

psykologisk-pædagogisk

kandidateksamen, samt dermed ligestillede eksamener gennemført i

udlandet.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i psykologloven, at ret til at betegne sig som

autoriseret psykolog har kun den, der har fået autorisation som psykolog

efter § 2.

Efter § 2, stk. 1, i psykologloven, tilkommer retten til at få autorisation som

psykolog enhver, der her i landet har bestået kandidateksamen i psykologi,

psykologisk-pædagogisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen,

og som har gennemgået en af Psykolognævnet, jf. § 17, nærmere bestemt

supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed. Det fremgår af § 2, stk.

2, i psykologloven, at retten til at få autorisation som psykolog endvidere

omfatter enhver, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan

ligestilles med de i stk. 1 nævnte uddannelser.

Det følger af bemærkningerne til § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 1992-93,

tillæg A, spalte 682, at »dermed ligestillet eksamen« ud over de i

bestemmelsen nævnte eksamener, omfatter magisterkonferens i psykologi.

Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven at overtrædelse af bl.a. § 1

straffes med bøde.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 2, i psykologloven, sammenholdt med

Psykolognævnets »Retningslinjer for den praktiske uddannelse« af februar

2024, at Psykolognævnets supplerende praktiske uddannelse består af 2 års

praktisk arbejde på fuld tid, bestående af 500 timers udredning, 500 timers

intervention, og 160 timers supervision. Efter gennemførelse af den

supplerende praktiske uddannelse indsendes eksamensbevis og

dokumentation for gennemførelse til Psykolognævnet, der herefter træffer

afgørelse om autorisation, jf. psykologlovens § 2, stk. 3.

Det følger af § 2, stk. 4, 1. pkt., i psykologloven, at autorisation ikke kan

meddeles den, der opfylder betingelserne for fratagelse af autorisation, jf. §

3, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at autorisation kan nægtes uanset

gennemførelse af den supplerende praktiske uddannelse, såfremt

psykologen må antages at være til fare for andre mennesker på grund af en

lidelse, der gør pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, eller misbrug

af rusmidler eller lignende, der bevirker, at psykologen varigt eller med

mellemrum befinder sig i en mangelfuld sjælstilstand, eller udvist grov

forsømmelighed ved udøvelsen af psykologens faglige virksomhed.

UDKAST

Det fremgår af § 2, stk. 4, 2. pkt., i psykologloven, at autorisation endvidere

kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte

omstændigheder. Det betyder, at autorisation kan nægtes uanset

gennemførelse af den supplerende praktiske uddannelse, når psykologen er

dømt for strafbart forhold, såfremt det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller erhvervet.

Efter § 2 a, stk. 1, i psykologloven, fører Psykolognævnet tilsyn med faglig

virksomhed, der udøves af autoriserede psykologer, og med autoriserede

psykologers egnethed til udøvelse af erhvervet. Det fremgår af § 2 a, stk. 2

og 3, i psykologloven, at Psykolognævnet som led i tilsynet kan optage sager

til behandling som følge af en konkret henvendelse om en autoriseret

psykologs virksomhed, såfremt nævnet finder, at der er tilstrækkeligt

grundlag for at rejse en tilsynssag, og at Psykolognævnet endvidere som led

i tilsynet af egen drift kan optage sager til behandling, såfremt nævnet

finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Det følger

af § 2 a, stk. 4, i psykologloven, at Psykolognævnet kan afvise at iværksætte

en tilsynssag på baggrund af en henvendelse om en autoriseret psykologs

virksomhed, jf. stk. 2, når sagens genstand eller det forhold, som sagen

vedrører, ligger mere end 5 år forud for det tidspunkt, hvor nævnet modtager

henvendelsen.

Det fremgår af § 2 b i psykologloven, at autoriserede psykologer er

forpligtede til på begæring af Psykolognævnet at afgive alle oplysninger,

som nævnet finder er nødvendige for gennemførelse af tilsynet, og at

medvirke ved tilsyn efter nævnets nærmere anvisninger, samt at

Psykolognævnet kan anmode arbejdsgivere for autoriserede psykologer om

at afgive oplysninger, som nævnet finder er nødvendige for gennemførelse

af nævnets tilsyn.

Efter §§ 2 c-3 i psykologloven, kan Psykolognævnet reagere på autoriserede

psykologers tilsidesættelse af deres faglige forpligtelser, kritisable faglig

virksomhed hhv. grove forsømmelighed ved at udtale kritik, udtale alvorlig

kritik, iværksætte skærpet tilsyn, udstede et fagligt påbud, eller fratage

autorisationen, alt efter sagens alvorlighed.

Det følger af § 2 e, stk. 2, i psykologloven, at Psykolognævnet, når der er

begrundet mistanke om, at en autoriseret psykolog er uegnet til udøvelsen

af erhvervet som følge af forhold nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, kan give den

autoriserede psykolog påbud om at lade sig underkaste en lægelig eller

anden sagkyndig undersøgelse og medvirke ved kontrolforanstaltninger.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i psykologloven, at en autoriseret psykolog kan

UDKAST

fratages sin autorisation, hvis den pågældende overtræder et påbud udstedt

i medfør af § 2 e.

Efter § 3, stk. 1, i psykologloven, kan en autoriseret psykolog fratages sin

autorisation, såfremt psykologen må antages at være til fare for andre

mennesker på grund af en lidelse, der gør den pågældende uegnet til

udøvelse af hvervet, eller sygdom eller misbrug af rusmidler eller lignende,

der bevirker, at psykologen varigt eller med mellemrum befinder sig i en

mangelfuld sjælstilstand, eller udvist grov forsømmelighed ved udøvelsen

af psykologens faglige virksomhed.

Det fremgår af § 12 i psykologloven, at en autoriseret psykolog under

udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed. Ifølge bemærkningerne til § 12, jf. Folketingstidende

1992-93, tillæg A, spalte 683, er der tale om en retlig standard, der kan

undergå ændringer i takt dels med udviklingen inden for det pågældende

fagområde, dels med den almindelige samfundsudvikling.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i psykologloven, at autoriserede psykologer skal

føre ordnede optegnelser over deres virksomhed. Det fremgår af § 8, stk. 1,

i bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017 om autoriserede psykologers pligt

til at føre ordnede optegnelser, at for autoriserede psykologer, der er ansat i

sundhedsvæsenet, skal oplysninger, jf. denne bekendtgørelses §§ 3 og 4, om

den psykologiske behandling m.v. indgå i patientjournalen. Der er i

bekendtgørelsens § 6 fastsat regler om opbevaring og overdragelse af

autoriserede psykologers optegnelser. Ifølge § 14, stk. 3, i psykologloven

har den, om hvis personlige forhold der er udarbejdet optegnelser efter stk.

1, har ret til aktindsigt i optegnelserne. I henhold til § 14, stk. 4, kan retten

til aktindsigt kan dog begrænses i det omfang, hvor partens interesse i

aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv

eller til andre private interesser.

Det fremgår af § 16 i psykologloven, at autoriserede psykologer skal udvise

omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer, som de afgiver i deres

egenskab af autoriserede psykologer. Ifølge forarbejderne til § 16, jf.

Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 685, ligger der i kravet om

uhildethed, at erklæringen skal være så objektiv som muligt, således at den

hverken begunstiger klienten eller det modsatte.

Efter psykologlovens § 21 finder reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens

§ 152 og §§ 152 c-f, tilsvarende anvendelse på psykologer.

3.1.2. Den almindelige regulering af sundhedspersoner

UDKAST

Sundhedspersoners grundlæggende rettigheder og

pligter på

sundhedsområdet er som udgangspunkt reguleret i autorisationsloven og i

forskrifter fastsat i medfør heraf. Det gælder bl.a. regler om autorisation,

titelbeskyttelse og forbeholdte virksomhedsområder. Herudover indeholder

sundhedslovens afsnit III bl.a. regler om patienters retsstilling, herunder

regler om sundhedspersoners indhentelse af samtykke til behandling,

tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger og andre fortrolige

oplysninger.

Ved sundhedspersoner forstås efter sundhedslovens § 6, stk. 1, personer, der

er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige

opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Det følger af

bemærkningerne til § 6, stk. 1, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling),

tillæg A, side 3204, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A,

side 521, at autoriserede psykologer anses som sundhedspersoner i

sundhedslovens forstand i det omfang de udfører sundhedsfaglige opgaver.

Fælles for autorisationsordningerne i autorisationsloven er, at autorisation

hænger sammen med retten til at anvende den relevante fagtitel. Det fremgår

således bl.a. af § 27, stk. 2, § 47, stk. 2, § 52, stk. 2, og § 54, stk. 2, at alene

personer med den relevante autorisation har ret til at betegne sig som læge,

tandlæge, kiropraktor og sygeplejerske.

Personer, der uden autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt

autoriserede personer, eller betegner sig eller handler på anden måde, der er

egnet til at vække forestilling om at pågældende har en sådan autorisation,

straffes efter autorisationslovens § 78 med bøde.

Ud over den beskyttede titel, der følger af autorisationen, har visse

faggrupper yderligere beskyttede betegnelser, som der kan opnås tilladelse

til at anvende når visse kriterier er opfyldt. Det fremgår således af § 30, §

54 a, stk. 1, og § 70 d, i autorisationsloven samt af § 47, stk. 4, i

autorisationsloven, jf. §§ 1 og 2 i bekendtgørelse om specialtandlæger, at en

person ikke uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed må betegne sig

som speciallæge, specialsygeplejerske, ambulancebehandler med særlige

kompetencer (paramediciner), hhv. specialtandlæge. Kriterierne for

opnåelse af tilladelse til at anvende disse yderligere beskyttede betegnelser

varierer mellem faggrupper.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan i henhold til § 16, stk. 1, i

autorisationsloven

efter

forhandling

med

børne-

undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren

fastsætte regler om videreuddannelse for personalegrupper inden for

UDKAST

sundhedsvæsenet, hvor sådanne regler ikke allerede er fastsat ved lov.

Herunder kan aftales, at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med

de nævnte ministerier. Sundhedsstyrelsen har i medfør heraf og efter

bemyndigelse udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af 25. november 2010 om

specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri.

Bekendtgørelsen regulerer den såkaldte specialpsykologuddannelse for

autoriserede psykologer, der vil specialisere sig i børne- og

ungdomspsykiatri eller psykiatri.

Det fremgår af § 81 i autorisationsloven, at en person, der uden tilladelse til

at betegne sig som speciallæge, jf. § 30, specialtandlæge, jf. § 47, stk. 4,

eller specialsygeplejerske, jf. § 54 a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en

sådan tilladelse, straffes med bøde. Det fremgår ydermere af § 81 a i

autorisationsloven, at en person, der uden tilladelse til at betegne sig som

ambulancebehandler med særlig kompetence eller paramediciner, jf. § 70 d,

stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde.

Autoriserede sundhedspersoner er efter autorisationslovens § 17 under

udøvelsen af deres virksomhed forpligtet til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk

ordination af lægemidler m.v. Det betyder, at alle autoriserede

sundhedspersoner skal udføre deres faglige virksomhed i henhold til den

almindeligt anerkendte faglige standard eller norm på området, der blandt

andet fastlægges ved Styrelsen for Patientklagers praksis samt ved faglige

vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.

Bestemmelsen har karakter af en retlig standard, og den konkrete vurdering

af, om en sundhedsperson har udvist den nødvendige omhu og

samvittighedsfuldhed ændres med tiden. Kravet om omhu og

samvittighedsfuldhed gælder i alle faser af sundhedsfaglig virksomhed, det

vil sige undersøgelse, diagnosticering, behandling m.v. Dog gælder det kun

i behandler-/patient-forholdet, og ikke for virksomhed, som en autoriseret

sundhedsperson udfører i anden form for ansættelse, f.eks. som ansat i en

administrativ stilling i f.eks. en faglig styrelse, en kommune, et

forsikringsselskab hvor arbejdet ikke tager sigte på at behandle patienter

m.v.

Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gør sig også gældende, hvis en

autoriseret sundhedsperson vurderer, at en opgave ikke kan udføres

forsvarligt, f.eks. fordi den pågældende sundhedsperson ikke føler sig

kompetent til opgaven. Det er vigtigt, at den pågældende frasiger sig

opgaver, som vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt, og

UDKAST

det forventes, at en autoriseret sundhedsperson kender og erkender egne

begrænsninger. Der er ikke i autorisationsloven opstillet positivlister med

anvisninger til, hvilke undersøgelser og behandlinger m.m., der må udføres

inden for f.eks. de forskellige lægefaglige specialer. Det forudsættes dog, at

den autoriserede sundhedsperson i alle behandlingssituationer udviser omhu

og samvittighedsfuldhed og alene påtager sig behandlingsopgaver, som den

pågældende mestrer. F.eks. vil en læge med en erhvervet

speciallægeanerkendelse

ikke

nødvendigvis

med

omhu

samvittighedsfuldhed kunne udføre alle de behandlinger, der sædvanligvis

varetages inden for det pågældende speciale, hvis lægen ikke, f.eks. på

grund af manglende erfaring med en eller flere bestemte typer opgaver, kan

udføre opgaven forsvarligt. Omhu og samvittighedsfuldhed tilsiger

endvidere, at sundhedspersonen, i takt med en øget specialiseringsgrad eller

ved fravær fra specialet, ikke påtager sig samme opgaver, som man tidligere

har kunne udføre medmindre, at sundhedspersonen vurderer at kunne udføre

opgaven forsvarligt, herunder sikrer sig at være fagligt opdateret med ny

viden og standarder inden for området.

Princippet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder for alle autoriserede

sundhedspersoner, som således ikke har krav på at kunne udføre en bestemt

faglig virksomhed, uagtet at sundhedspersonen i udgangspunktet er

uddannet heri. Det afgørende for, om sundhed spersoner kan påtage sig

behandlingerne inden for autorisationslovens krav om omhu og

samvittighedsfuldhed er, at de aktuelt er fagligt kompetente hertil. Hertil

kommer, at arbejdsgiveren/driftsherren har et ansvar for at sikre, at

opgaverne er forsvarligt tilrettelagt, herunder at sikre, at de medarbejdere,

der varetager en given opgave, har de nødvendige faglige kompetencer

hertil, lige som driftsherren skal sørge for, at der foreligger de fornødne

instrukser for udførelsen af arbejdet.

Autoriserede sundhedspersoner skal desuden efter § 20, stk. 1, ved

udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af

autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed. Herved forstås, at

sundhedspersonen skal være objektiv, og at hverken personlig vel- eller

modvilje må få indflydelse på indholdet af erklæringen eller attesten.

Det fremgår af autorisationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., i autorisationsloven

at læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, kliniske

diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere,

optometrister og behandlerfarmaceuter skal føre patientjournaler over deres

virksomhed.

UDKAST

Journalføringspligten er i bekendtgørelse nr. 713 af 12. juni 2024 om

autoriserede

sundhedspersoners

patientjournaler

(journalføring,

opbevaring,

videregivelse,

overdragelse

m.v.)

(herefter

journalføringsbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af § 21, stk. 2,

udvidet til at også at gælde andre autoriserede sundhedspersoner og

personer, der handler på disses ansvar.

Autoriserede sundhedspersoner er underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds

sundhedsfaglige tilsyn. Styrelsen fører efter autorisationslovens § 5, stk. 1

og 2, tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede

sundhedspersoner og sundhedspersoner, der handler på disses ansvar, og

øvrige personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for

sundhedsvæsenet (individtilsynet).

Efter § 5, stk. 3, gælder stk. 1 og 2 dog ikke for virksomhed, der udøves af

autoriserede psykologer.

En autoriseret sundhedsperson kan efter § 7 i autorisationsloven fratages

autorisationen hvis den pågældende må antages at være til fare for

patientsikkerheden på grund af nærmere oplistede grunde:

Autorisationen kan i medfør af § 7, nr. 1 og 2, fratages, hvis den autoriserede

sundhedsperson må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund

af en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet

eller sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller varigt

gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet (egnethedssager).

Autorisationen kan i henhold til § 7, nr. 3, fratages, hvis den autoriserede

sundhedsperson må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund

af grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet (faglighedssager).

Dertil kommer tilfælde omfattet af § 7 a i autorisationsloven, hvorefter en

autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen, hvis den

pågældende ikke afgiver de i § 6, stk. 1, omtalte oplysninger til

gennemførelse af tilsynet og ikke medvirker ved tilsyn efter Styrelsen for

Patientsikkerheds nærmere anvisninger, samt hvis den pågældende ikke

overholder domme eller afgørelser om tilsynsforanstaltninger efter § 8, § 8

a, § 9, stk. 1 eller 2, § 9 b, stk. 1, § 10, stk. 1, § 10 a eller § 10 c, stk. 1,

En autoriseret sundhedsperson kan efter § 8, stk. 1 hhv. 2, i

autorisationsloven få indskrænket sit virksomhedsområde, hvis den

pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på et eller

flere faglige områder på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig

UDKAST

virksomhed eller hvis vedkommende må antages at være til fare for

patientsikkerheden, fordi den pågældende er uegnet til udøvelsen af

erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2.

Fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a eller om indskrænkning af en

autoriseret sundhedsperson virksomhedsområde efter § 8, skal ske efter

reglerne i § 11. Det indebærer bl.a., at Styrelsen for Patientsikkerhed skal

anlægge en retssag herom i den borgerlige retsplejes former.

Ud over fratagelse af autorisation og indskrænkning af virksomhedsområde,

har Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af §§ 9-10 c i autorisationsloven

mulighed for at anvende en række andre tilsynsreaktioner. Det gælder

midlertidig fratagelse af autorisation, midlertidig indskrænkning af

virksomhedsområde, afgørelse med vilkår, forbud, påbud, skærpet tilsyn og

suspension.

Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed , som indebærer

begrænsninger i sundhedspersonens virke, dvs. afgørelser om midlertidig

autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, arbejdsforbud og

suspensioner, jf. § 9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1, kan efter § 14, stk. 2, kan

påklages til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter reglerne herom i lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Styrelsen

for Patientsikkerhed

fører derudover tilsyn

med

behandlingssteder. Efter sundhedslovens § 213, stk. 1, fører styrelsen det

overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige

virksomhed på sundhedsområdet, og efter bestemmelsens stk. 2

gennemfører styrelsen løbende tilsyn med udvalgte behandlingssteder

nævnt i § 213 c, stk. 1, ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være

størst risiko for patientsikkerheden (organisationstilsynet).

Sundhedslovens § 213 c, stk. 1, omfatter sygehusenheder, klinikker,

praksisser,

plejecentre,

plejehjem,

bosteder,

sundheds- eller

genoptræningssteder og andre behandlingssteder, hvor sundhedspersoner

udøver behandling. Styrelsen for Patientsikkerhed har i medfør af § 213, stk.

3, fastsat nærmere regler om hvilke behandlingssteder der er omfattet i

bekendtgørelse nr. 1206 af 20. november 2024 om registrering af,

underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v.

(herefter RBT-bekendtgørelsen).

Det fremgår af § 2, stk. 1, i RBT-bekendtgørelsen, at der ved et

behandlingssted forstås en selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra en

eller flere sundhedspersoner udfører behandling, jf. dog § 3. Det fremgår

UDKAST

endvidere af § 2, stk. 3 og 4, i RBT-bekendtgørelsen, at der ved behandling

forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp,

genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme

i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedsloven, § 5, og at der ved

sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede af Styrelsen for

Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver og personer, der

handler på disses ansvar.

Virksomheder, som udfører behandling udelukkende ved autoriserede

psykologer, anses efter § 3, nr. 3, i RBT-bekendtgørelsen ikke som

behandlingssteder.

Efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 som ændret ved lov nr. 647 af

11. juni 2024 (herefter klage- og erstatningsloven) kan patienter klage til

Styrelsen for Patientklager

over

sundhedsvæsenets sundhedsfaglige

virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9

(forløbsklager). Patienter kan også efter § 2 klage til Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn,

der

behandler

klager

over

autoriserede

sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed (disciplinærklager), når

klagen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpende omstændigheder,

eller hvis Styrelsen for Patientklager som led i en forløbsklage har udtalt

kritik af behandlingsstedet. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan

herudover behandle klager, hvor behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den

sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til et

behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle

klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden

klageadgang.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed er i § 1, nr. 1 og 2, i

bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2010 om ikke-autoriserede

persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed , udvidet til også at

omfatte autoriserede psykologer og psykologer i perioden fra bestået

afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisation.

Patienter, som påføres skade i det danske sundhedsvæsen, eller efterladte til

disse patienter, kan søge erstatning og godtgørelse efter

patienterstatningsordningen for behandlingsskader i medfør af reglerne i

kapitel 3 i klage- og erstatningsloven. Patienter eller efterladte til patienter

har desuden mulighed for at søge erstatning og godtgørelse for skade påført

UDKAST

som følge af egenskaber ved et lægemiddel (lægemiddelskade) efter klage-

og erstatningslovens kapitel 4.

3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Psykologloven blev ved sin affattelse ikke sammentænkt med den

eksisterende regulering af sundhedsvæsenet og sundhedspersoner og

situationen er derfor den, at ikke-autoriserede

psykologer

lovgivningsmæssigt

som

udgangspunkt

ikke

betragtes som

sundhedspersoner, og at autoriserede psykologer, selv om de kan være

sundhedspersoner i sundhedslovens forstand, ikke på alle punkter er

underlagt de samme regler som øvrige sundhedspersoner, ligesom de ikke

er undergivet samme tilsyn.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at psykologer i stadig

større grad anvendes og i praksis anses som en integreret del af

sundhedsvæsenet og det samlede behandlingsforløb. Det er derfor

ministeriets opfattelse, at denne særegne regulering – der ikke findes

tilsvarende eksempler på, for så vidt angår andre faggrupper i

sundhedsvæsenet – ikke er hensigtsmæssig. Den særegne regulering

komplicerer anvendelse af sundhedslovgivningen på psykologer unødigt og

gør retsstillingen for patienter, klienter og psykologer svært gennemsigtig.

Det gælder ikke mindst på de rettigheder og forpligtelser, som følger med

en autorisation, og som derfor på nuværende tidspunkt er forskellig for

psykologer og andre fagpersoner, som er sundhedsfagligt autoriserede.

Det vil derfor efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse være

hensigtsmæssigt, hvis den gældende autorisationsordning for psykologer

afløses af en sundhedsfaglig autorisationsordning i autorisationsloven på

linje med øvrige sundhedspersoner.

Ministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at psykologer udøver

mangeartede former for faglig virksomhed, hvoraf visse dele er

sundhedsfaglig virksomhed.

Sundhedsfaglig virksomhed forstås i almindelighed i overensstemmelse

med behandlingsbegrebet efter sundhedslovens § 5, hvorefter behandling

omfatter undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp,

genoptræning, sundhedsfaglig pleje, samt forebyggelse og sundhedsfremme

i forhold til den enkelte patient. Der vil således både være tale om

behandling, når en psykolog undersøger, diagnosticerer eller behandler en

patient med psykisk lidelse, og når en psykolog f.eks. ved samtaleterapi

UDKAST

behandler eller rådgiver personer, der befinder sig i en krisesituation eller

på anden måde har personlige vanskeligheder. Det er karakteren af den

faglige virksomhed, der afgør, om der er tale om sundhedsfaglig

virksomhed. Det er derimod ikke afgørende, inden for hvilken branche

psykologen udøver sin faglige virksomhed. Sundhedsfaglig virksomhed vil

således også omfatte udredning og test, der bl.a. forestås af PPR-psykologer

i kommunerne. Det er – i lighed med hvad der gælder for øvrige

sundhedspersoner – en forudsætning, at der er tale om et konkret

patient/behandler-forhold. At psykologen arbejder med en større gruppe

mennesker på en gang udelukker ikke som sådan, at der er tale om et konkret

patient/behandler-forhold. F.eks. vil en psykologs facilitering af

gruppeterapi udgøre behandling. Opgaver såsom kursusvirksomhed og

ikke-terapeutiske opgaver såsom varetagelse af en HR-funktion eller

generel rådgivning om organisationspsykologiske forhold kan ikke

betragtes som sundhedsfaglig virksomhed.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at en sundhedsfaglig

autorisationsordning bør omfatte alle, der uddannes som psykologer, idet

psykologer inden for stort set alle brancher i et vist omfang udøver faglig

virksomhed, som kan betragtes som behandling i sundhedslovens forstand .

Det er også ministeriets opfattelse, at en sundhedsfaglig

autorisationsordning for psykologer bør indebære, at retten til at betegne sig

psykolog alene bør tilkomme personer med autorisation som psykolog.

Denne titelbeskyttelse, som andre autoriserede sundhedspersoner også

nyder, indebærer, at titlen på en given sundhedsprofession forbeholdes

personer med den relevante autorisation. Dette gør det efter ministeriets

opfattelse enkelt og gennemskueligt for patienter, at konstatere hvorvidt en

person har den relevante autorisation, og at de dermed kan forvente, at

pågældende er underlagt tilsyn med sin sundhedsfaglige virksomhed.

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at en

sundhedsfaglig autorisationsordning medfører, at psykologer som andre

autoriserede sundhedspersoner omfattes af det gældende tilsynssystem og

andre relevante regler i sundhedslovgivningen. Derfor bør det være en

konsekvens af forslaget, at psykologer vil skulle omfattes af de gældende

regler på sundhedsområdet, som øvrige sundhedspersoner er underlagt, og

som er en konsekvens af en sundhedsfaglig autorisation. Det gælder bl.a.

regler om autorisation, titelbeskyttelse, tilsyn, reglerne om patienters

retsstilling, klage, erstatning og journalføringspligt.

UDKAST

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering at den foreslåede

ordning, herunder de ovenstående aspekter om brug af psykologtitlen og

tilsynet med psykologer, vil udgøre et løft for patientsikkerheden og

patienters retssikkerhed, idet det gøres mere gennemskueligt for patienterne

hvorvidt en behandler er autoriseret og underlagt tilsyn og da anvendelsen

af sundhedsvæsenets lovgivning om klage og erstatning på psykologer gøres

mere ligetil. Sidstnævnte styrker også psykologernes retssikkerhed ved at

gøre det mere klart, hvornår de er omfattet af de nævnte regler.

Ministeriet finder det desuden hensigtsmæssigt, at autorisationsordningen

for psykologer tilskynder psykologer til at videreuddanne sig og tilegne sig

styrkede kliniske kompetencer, og at en række opgaver, der betros

psykologer af myndigheder, er forbeholdt autoriserede psykologer, der har

gennemgået en sådan supplerende praktisk uddannelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at der med etablering

af en ny autorisationsordning til afløsning af den gældende vil være behov

for en særlig ordning, herunder ikke mindst en overgangsordning, fordi der

er tale om en faggruppe, hvor en del af faggruppen i forvejen er autoriseret.

Der bør derfor efter ministeriets opfattelse tages højde for, at disse personer

allerede én gang har betalt for sin autorisation, har indrettet sig og tilrettelagt

sit arbejdsliv efter at kunne anvende en titel og have visse arbejdsopgaver,

ligesom der af hensyn til patienternes sikkerhed bør tages højde for, at visse

psykologer allerede efter gældende regler kan være underlagt en

tilsynsmæssig sanktion.

På baggrund af ovenstående overvejelser foreslås det, at der oprettes en

sundhedsfaglig autorisationsordning for psykologer. Dette vil medføre, at

psykologloven ophæves, og at reguleringen

af psykologers

autorisationsforhold m.v. fremover skal ske efter autorisationsloven.

Det foreslås, at autorisation vil kunne meddeles på baggrund af bestået

dansk psykologeksamen,

det vil sige

de samme danske

uddannelser,kandidateksamen i psykologi, og de historiske uddannelser

magisterkonferens

psykologi

psykologisk-pædagogisk

kandidateksamen, somder

i dag giver adgang til at anvende psykologtitlen

og opnå autorisation som psykolog, jf. afsnit 3.1.1 ovenfor.

Det foreslås, at anvendelsen af titlen »psykolog« forbeholdes personer, der

oppebærer autorisation som psykolog. Hvis en psykolog får frataget eller

frasiger sig sin autorisation, vil pågældende dermed ikke længere kunne

kalde sig psykolog, indtil autorisationen evt. generhverves.

UDKAST

Det betyder, at det, i modsætning til hvad der gælder i dag, ikke vil være

tilladt at kalde sig psykolog alene på baggrund af en kandidatgrad i

psykologi. Kandidater i psykologi uden autorisation som psykolog vil

fortsat kunne anvende betegnelserne »kandidat i psykologi«,

»candidatus/candidata psychologiae«, »cand.psych.« og den engelske

betegnelse »Master of Science (MSc) in Psychology«, forudsat at dette ikke

i en given sammenhæng vil være egnet til at vække forestilling om at

pågældende har en autorisation. Det samme gælder anvendelsen af titlerne

»mag.art. i psykologi«, »cand.pæd. i psykologi« og »cand.pæd.psych.« fra

de historiske psykologiuddannelser. Anvendelse af betegnelsen

»cand.psych. aut.« og lignende må anses som egnet til at vække forestilling

om, at anvenderen af betegnelsen har en autorisation som psykolog, og det

vil derfor være i strid med titelbeskyttelsen at betegne sig som »cand.psych.

aut.« og lignende uden at være autoriseret som psykolog.

Det vil ligeledes være strafbart for en person, der har fraskrevet sig eller fået

frataget sin autorisation som psykolog, at fortsætte med at udøve dette

hverv, jf. autorisationslovens § 76. Dette er ikke tilfældet efter

psykologlovens regler i dag, hvor en autoriseret psykolog, der fratages sin

autorisation, kan fortsætte sin virksomhed, men dog ikke kan kalde sig

autoriseret psykolog.

Personer med autorisation som psykolog vil efter den foreslåede ordning

være underlagt de samme pligter som andre autoriserede sundhedspersoner.

Det betyder, at psykologer, som autoriseres efter den foreslåede ordning, og

de psykologer, som omfattes af overgangsbestemmelsen, vil blive underlagt

pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af deres

virksomhed i autorisationslovens § 17. Bestemmelsen fastslår, at en

autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet

til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det betyder, at alle autoriserede