SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 126
Offentligt

Fagligt oplæg til

Kræftplan V

Fagligt oplæg til Kræftplan V

©Sundhedsstyrelsen 2025

Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

ISBN: 978-87-7014-637-1 (elektronisk)

Design og layout: Sundhedsstyrelsen

Foto: Sundhedsstyrelsen

Udgivet af Sundhedsstyrelsen

Januar 2025

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Resumé og samlede anbefalinger

...................................................................................................................................................................

2. Baggrund og metode

.................................................................................................................................................................................................12

2.1 Baggrund .........................................................................................................................................................................................................................12

2.2 Proces og metode ................................................................................................................................................................................................... 14

3. Status på kræftområdet

.........................................................................................................................................................................................

3.1 Hidtidige initiativer på kræftområdet......................................................................................................................................................... 18

3.2 Udviklingen i tal .........................................................................................................................................................................................................22

3.3 Forventet udvikling og udfordringer fremover..................................................................................................................................28

4. #Tema: Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

..........................................................................

4.1 Strukturel støtte til individuelt tilrettelagte forløb ..........................................................................................................................32

4.2 Afklaring af patientens situation, muligheder og præferencer .............................................................................................38

4.3 Forankring af indsatser og systematisk opfølgning i almen praksis ................................................................................. 41

5. #Tema: Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

.........................................................................................................................

5.1 Screening........................................................................................................................................................................................................................46

5.2 Rettidig udredning og diagnostik ................................................................................................................................................................49

5.3 Rehabilitering ..............................................................................................................................................................................................................52

5.4 Senfølger efter kræft og kræftbehandling...........................................................................................................................................55

5.5 Palliativ indsats...........................................................................................................................................................................................................58

6. #Tema: Udvikling af kvalitet i indsatsen

.................................................................................................................................................

6.1 Forskning, kvalitetsudvikling og data ........................................................................................................................................................64

6.2 Teknologi og AI......................................................................................................................................................................................................... 68

6.3 Robust kapacitet ...................................................................................................................................................................................................... 71

Litteraturliste

.........................................................................................................................................................................................................................

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Kommissorium for fagligt oplæg til Kræftplan V ...................................................................................................................83

Bilag 2: Kommissorium for følgegruppe vedrørende fagligt oplæg til Kræftplan V.....................................................85

Bilag 3: Følgegruppens medlemmer ............................................................................................................................................................... 88

Bilag 4: Oversigt over involvering af videnspersoner........................................................................................................................... 90

Bilag 5: Ordliste .................................................................................................................................................................................................................. 91

Bilag 6: Opsummering af udviklingen på kræftområdet ...................................................................................................................92

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Resumé

og samlede

anbefalinger

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1. Resumé og samlede anbefalinger

I Danmark har vi i de seneste 20-25 år set en po-

sitiv udvikling på kræftområdet. Flere mennesker

overlever kræft, og stadig flere lever længere med

og efter kræft. På en række sygdomsområder er

kræftområdet blevet reference for, hvordan der

systematisk kan ske et løft af kvalitet i forebyggelse,

behandling og opfølgning. De redskaber, som har

været med til at skabe udviklingen, er politisk og

økonomisk prioritering, strukturelle tiltag samt vi-

den, kvalitetsudvikling og forskning. Derudover har

forbedrede levevilkår og en vedholdende indsats

fra både fagfolk og patientorganisationer bidraget

til den gode udvikling.

Denne gode udvikling skal fastholdes, og det skal

ske i sammenhæng med de muligheder og udfor-

dringer et samlet sundhedsvæsen, herunder kræft-

området, står overfor. Udviklingen på kræftområdet

kan være til inspiration for øvrige sygdomsområder,

men læringen skal ske med udgangspunkt i de

enkelte sygdomsområders kendetegn og vilkår.

Sundhedsvæsenet er udfordret af dels demografi,

relativt færre medarbejderressourcer, stigende

forventninger fra befolkningen til sundhedsvæse-

nets muligheder for behandling og støtte mv. Den

kommende sundhedsreform lægger op til omfat-

tende ændringer i strukturen og opgavefordelingen

i sundhedsvæsenet samt i økonomien for at styrke

og fremtidssikre det samlede sundhedsvæsen.

En fortsat bedre effekt af sundhedsvæsnets

samlede indsatser kan styrkes gennem yderligere

individuel og differentieret tilgang, hvor der kan ske

en systematisk inddragelse af den enkeltes situa-

tion, muligheder og præferencer med henblik på

tilrettelæggelse af forløbet, så behandlingsniveau

og behandlingsmål er afstemt og ikke resulterer

i under- henholdsvis overdiagnostik og -behand-

ling. Den fortsatte hastige udvikling i indsatser,

muligheder og behandlingsformer giver en stadig

mere nuanceret tilgang til, hvordan indsatserne kan

tilrettelægges og kombineres, så de kan tilgodese

individuelle mål for det samlede forløb både før,

med og efter kræftsygdom.

Samtidig er vi fortsat udfordret af, at forekomsten af

kræft og risikofaktorer er høj sammenlignet med de

øvrige nordiske lande. Den demografiske udvikling,

den høje forekomst af kræft, etableringen af stadig

flere behandlingsmuligheder og forventninger til

sundhedsvæsenet, i lyset af den generelle vel-

færdsstigning, giver tilsammen en stor efterspørg-

sel på sundhedsydelser. Dette også i en situation,

hvor antallet af nye kræfttilfælde er steget med 14 %

fra 2014 til 2023 og forventes fortsat at stige. Det

skal ses i forhold til en begrænset samlet kapacitet i

sundhedsvæsenet særligt på personalesiden.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dette faglige oplæg og anbefalingerne heri tager

dels udgangspunkt i udviklingen på kræftområdet

og de foregående kræftplaner, jf. kommissoriet for

det faglige oplæg (bilag 1), samt analyser af det

aktuelle muligheds- og udfordringsbillede. Anbefa-

lingerne er fokuseret ud fra præmisser om, at anbe-

falingerne og dertil hørende tiltag skal munde ud i

øget kvalitet for patienterne, rammer som bidrager

til fremtidssikring af kræftområdet i et samlet sund-

hedsvæsen og realiserbarhed af anbefalingerne, så

der kan ske en strategisk og prioriteret udvikling.

Anbefalingerne i dette faglige oplæg til en kom-

mende kræftplan V balancerer dermed en fasthol-

delse og fortsat udvikling af kvaliteten i indsatserne

i sundhedsvæsenet samtidig med, at en stigende

forekomst af kræft som – alt andet lige – vil øge

efterspørgslen efter udredning og behandling samt

indsatser rettet mod at leve med og efter kræft -

herunder rehabilitering, håndtering af senfølger

samt palliation.

Sundhedsstyrelsens samlede analyse, vurde-

ring og faglige prioritering, som gives med dette

faglige oplæg til en kommende kræftplan V er især

koncentreret om, at mennesker med risiko for at

udvikle kræftsygdom, mennesker med kræft og

mennesker, som lever med følger efter kræftsyg-

dom skal opleve indsatser af høj kvalitet og tæt på

den enkeltes hjem og hverdagsliv. Indsatserne skal

tilbydes uden unødig sygeliggørelse, og relevante

indsatser i sundhedsvæsenet, som kan minimere

risiko for at udvikle kræft, skal være let tilgængeli-

ge, fx screening. Pakkeforløb for kræft skal gøres

endnu bedre, så forløbet i sundhedsvæsenet i

højere grad tager udgangspunkt i det enkelte men-

neskes livssituation, muligheder og præferencer.

Sundhedsvæsenets tilrettelæggelse af forløbene

skal ske med øget forankring i det primære sund-

hedsvæsen og med en klar placering af ansvaret,

hvad end det er i det primære sundhedsvæsen, på

hospitalet eller delt.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Den høje kvalitet, der er opnået på kræftområdet

på tværs af hele sundhedsvæsenet, skal fastholdes,

og digitale redskaber, data om den enkeltes forløb

og præferencer skal fortsat inddrages som en aktiv

del af det samlede patientforløb. Fastholdelse af høj

kvalitet skal ske under hensyntagen til en robustgø-

relse af sundhedsvæsenet, hvor sundhedsfaglige

kompetencer og samlet behandlingskapacitet kon-

centreres til aktivitet, som har sundhedsfaglig effekt.

For at opnå det tager anbefalingerne udgangspunkt

i tre temaer:

•

Individualisering og differentiering af

indsatser gennem forløbene

• Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

• Udvikling af kvalitet i indsatserne

Den røde tråd i anbefalingerne og tilhørende initi-

ativer under temaerne er at styrke de strukturelle

rammer, så de muliggør individuelt tilrettelagte

forløb i højere grad med udgangspunkt i patienter-

nes situation, muligheder og præferencer. Forlø-

bet før kræft styrkes, så opsporing, udredning og

diagnosticing i højere grad individualiseres og sker

rettidigt, blandt andet gennem initiativer, der opti-

merer screeningsprogrammerne samt tydeliggør

og understøtter almen praksis’ ansvar og opgaver

forud for henvisning til udredning. Desuden styrkes

forløbet med og efter kræft, blandt andet ved at

tydeligøre ansvaret for opfølgning efter kræft og

kræftbehandling samt tilrettelæggelse og struktu-

rering af tilbud om rehabilitering, senfølgeindsats

og palliation. Dette ligeledes gennem initiativer, der

understøtter en individuel tilgang, så alle kræft-

patienter med behov for støtte, herunder sårbare

patienter, enten bliver hjulpet til egenomsorg

eller får adgang til den rette professionelle hjælp.

Desuden initiativer, der udvikler kvaliteten i kræft-

indsatsen gennem tværsektoriel viden og styrkede

kompetencer samt bedre anvendelse af data og

sundhedsteknologi.

På næste side ses en samlet oversigt over anbe-

falinger i det faglige oplæg til Kræftplan V fordelt

på de overordnede temaer. Anbefalinger og dertil

hørende initiativer ses i de enkelte kapitler.

De tre temaer, anbefalingerne samt mulige initiati-

ver knyttet hertil er gensidigt afhængige i forhold til

at opnå det gode liv med og efter kræft.

Anbefalingerne er skitseret med en række mulige

initiativer, som er udfoldet i det faglige oplægs

temakapitler. Anbefalinger og initiativer er blevet

fokuseret med udgangspunkt i de beskrevne præ-

misser (beskrevet i kapitel 2 ’Baggrund og metode’)

og med hensyntagen til den afsatte økonomiske

ramme på 600 mio. kr. På baggrund af det faglige

oplæg udarbejdes der en politisk Kræftplan V, hvor

der træffes endelig beslutning om, hvilke initiativer

der skal iværksættes.

Det er angivet med retningsgivende tidshorisonter,

om initiativerne anbefales at blive igangsat på kort,

mellemlangt eller langt sigt.

Anbefalingerne sigter på en effekt inden for en tiårig

periode, hvor nogle tiltag vil få hurtige, umiddelbare

effekter, mens andre tiltag kræver et udviklingsar-

bejde, der vil få effekt på en længere bane.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefalinger

1. Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft i overensstemmelse

med formålet om at skabe veltilrettelagte forløb med hurtig udredning og

afklaring samt hurtig behandling og opfølgning efter kræftsygdom, der

understøtter sammenhængende forløb med mulighed for differentiering

på tværs af sektorer indenfor rammerne af de lovbundne maksimale

ventetider. Opdateringen sker med inddragelse af faglige miljøer,

patientrepræsentanter, ansvarlige myndigheder mv.

2. Afklaring af patienters situation, muligheder og præferencer etableres

som fast praksis og lægges til grund for fælles beslutningstagning om

behandlingsmål og indsatsernes tilrettelæggelse i forløbene. Der anvendes

systematiske arbejdsgange samt faglige og brugerinddragende metoder.

3. Tydeliggørelse af ansvar og opgaver i almen praksis før henvisning til

udredning ved mistanke om kræft, blandt andet via pakkeforløb samt

proaktiv indsats under behandling og opfølgning efter behandling, herunder

særlig støtte til sårbare patienter.

4. Sundhedsstyrelsen igangsætter en analyse af og beskriver de nationale

screeningsprogrammer med sigte på mere risikobaseret screening. Dette

med inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter, ansvarlige

myndigheder mv.

5. Der arbejdes systematisk med at udvikle kvaliteten i arbejdet med rettidig

diagnostik og udredning, herunder øget brug af risikostratificering og

muligheder for at kvalificere beslutningsgrundlaget i almen praksis og

diagnostiske centre.

6. I alle patientforløb for kræft tilrettelægges rehabilitering som en integreret

del, så der tages stilling til patienter/borgeres rehabiliteringsbehov før, under

og/eller efter endt behandling. Der skal være ensartede indsatser landet

over for at fremme borgernes funktionsevne og livskvalitet. Der anvendes

systematiske arbejdsgange samt faglige og brugerinddragende metoder.

7. I alle kræftpatienters forløb vurderes behovet for at tilbyde indsatser rettet

mod potentielle senfølger. Indsatserne skal have samme høje kvalitet landet

over, og skal være kendte for både patienter og sundhedsprofessionelle.

8. I patientforløbene tages der stilling til palliative indsatser i sammenhæng med

behandlingsmål i øvrigt. Palliative indsatser skal have samme høje kvalitet

landet over. Mennesker med livstruende sygdom lindres gennem forløbet

ved behov og med mulighed for en værdig død i eget hjem. Regionernes,

kommunernes og almen praksis’ ansvar og opgaver i relation til de respektive

målgrupper og indsatser kendes og anvendes i tæt samarbejde.

9. Forskning, kvalitetsudvikling og anvendelse af sundhedsdata skal bidrage til

differentierede og effektive indsatser af høj kvalitet for borgere med og efter

kræft, i hele patientforløbet og på tværs af sundhedsvæsenet.

10. Modne AI-teknologier og andre sundhedsteknologier udbredes og

anvendes på kræftområdet landet over. Innovation, udvikling og

ibrugtagning understøttes.

11. Robust udrednings- og behandlingskapacitet til at tage hånd om det

stigende antal kræftpatienter.

Tema

Individualisering

og differentiering af

indsatser gennem

forløbene

Individualisering

og differentiering af

indsatser gennem

forløbene

Individualisering

og differentiering af

indsatser gennem

forløbene

Tilrettelæggelse af

indsatser i forløbene

Tilrettelæggelse af

indsatser i forløbene

Tilrettelæggelse af

indsatser i forløbene

Tilrettelæggelse af

indsatser i forløbene

Tilrettelæggelse af

indsatser i forløbene

Udvikling af kvalitet

i indsatserne

Udvikling af kvalitet

i indsatserne

Udvikling af kvalitet

i indsatserne

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Baggrund

og metode

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2. Baggrund og metode

2.1 Baggrund

Regeringen har med ’Ny sundhedspakke’ af maj

2023 afsat en økonomisk ramme fra 2025 og frem til

en ekstraordinær kræftindsats og en Kræftplan V.

Det fremgår af ’Ny Sundhedspakke’, at:

”Sundhedsstyrelsen skal, med bistand

fra andre relevante styrelser, udarbejde

et fagligt oplæg til Kræftplan V, som

forelægges for regeringen i slutningen

af 2024. Det faglige oplæg skal bl.a.

kortlægge indsatsområder og mulige

tiltag med fokus på tidlig opsporing og

diagnostik, så kræft opdages tidligere.

Ligeledes skal oplægget have fokus på

tiden efter kræftbehandling i form af

senfølger, rehabilitering og smertelindring,

ligesom oplægget skal have fokus på

ulighed i kræft”.

Det fremgår af ’Kommissorium for fagligt oplæg til

Kræftplan V’, at anbefalingerne i det faglige oplæg

skal tage højde for omkostningseffektivitet i forhold

til midler og personaleressourcer, i det omfang

det er muligt. Det vil sige, at det faglige oplæg skal

tage hensyn til, at en styrkelse af kræftområdet ikke

sker på bekostning af andre sygdomsområder (1).

Desuden at en ny kræftplan skal bygge videre på

de tidligere kræftplaner, ligesom der skal inddrages

viden og resultater fra indenrigs- og sundhedsmi-

nisterens plan ’Genopretning af kræftområdet’ fra

marts 2023 samt anbefalinger fra Kommissionen for

robusthed i sundhedsvæsenet og Sundhedsstruk-

turkommissionen.

Sundhedsreformen

Der er indgået en politisk aftale om en sundheds-

reform i november 2024 (2), der medfører en række

omfattende ændringer i strukturen og opgavefor-

delingen i sundhedsvæsenet med henblik på at

styrke og fremtidssikre det samlede sundhedsvæ-

sen og rykke det tættere på borgerne. Sundheds-

reformen vil dermed også få betydning for udviklin-

gen af kræftområdet.

Hovedparten af sundhedsreformens centrale ini-

tiativer forventes at blive yderligere konkretiseret i

løbet af 2025-26 med ikrafttrædelse januar 2027, og

der bliver derfor en overgangsfase frem til denne

ikrafttrædelse, hvor den nuværende struktur og

opgavefordeling vil være gældende. Udfordringer,

anbefalinger og initiativer i dette faglige oplæg be-

skrives ud fra den nuværende struktur i sundheds-

væsenet, herunder på kræftområdet, og der tages

derfor forbehold for, at udmøntningen af visse af

oplæggets initiativer skal tilpasses de kommende

ændringer af ansvarsfordeling i sundhedsvæsenet

som følge af sundhedsreformen.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Initiativer i sundhedsreformen

Initiativer i sundhedsreformen, som vil få indflydelse på eller er en forudsætning for udviklin-

gen af kræftområdet med udgangspunkt i dette oplægs faglige anbefalinger og initiativer,

vedrører særligt organiseringen af præhabilitering og rehabilitering, herunder senfølgeindsat-

ser, samt forankring af flere opgaver i almen praksis blandt andet vedrørende rettidig udred-

ning og diagnostik samt opfølgning efter eller ved langvarig kræftsygdom:

•

Ny struktur i sundhedsvæsenet med etablering af 17 nye sundhedsråd i fire regioner med

medlemmer fra både regioner og kommuner, som får et fælles ansvar og midler til at ud-

vikle nære sundhedstilbud i det område, de dækker, herunder behandling i eget hjem. Der

udarbejdes desuden en national plan for udviklingen af sundhedsvæsenet. De 17 sundheds-

råd vil med afsæt heri skulle udarbejde en nærsundhedsplan.

•

Der skabes flere nære sundhedstilbud, som skal sikre, at behandling rykkes tættere på

borgerne, så alle har adgang til lokale og attraktive sundhedstilbud, uden at de er nødt til at

køre langt. Der etableres hjemmebehandlingsteams, der kan køre ud til fx ældre og borgere,

som lever med en eller flere kroniske sygdomme.

•

Regionerne og sundhedsrådene overtager en række sundhedsopgaver fra kommunerne,

herunder ansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau og dele af avanceret genoptræ-

ning samt ansvaret for den patientrettede forebyggelse. Opgaveflytningen skal give regi-

onen og sundhedsrådene et større og mere sammenhængende ansvar for behandlingen

helt ud i borgerens eget hjem. Der er opgaver inden for områderne, som nogle kommuner

vil kunne varetage driften af på vegne af regionen. Den helt præcise afgrænsning for de

enkelte opgaveflytninger vil blive afklaret nærmere med afsæt i en faglig vurdering fra

Sundhedsstyrelsen og i dialog med kommuner og regioner.

•

Der iværksættes tiltag, der skal understøtte bedre fordeling af læger på tværs af landet for

at kunne give alle borgere adgang til en læge tæt på, hvor de bor, og som skal sikre, at der

er speciallæger nok, også på de mindre sygehuse rundt omkring i landet. Desuden styrkelse

af det almenmedicinske tilbud, så mere kan løses hos egen læge.

•

Der udarbejdes og indføres nye kronikerpakker, herunder for mennesker med kompleks

multisygdom, med ret til en samlet pakke med sundhedsindsatser. Kronikerpakkerne skal

give en fast ramme for deres behandling, så de oplever ét samlet forløb hos de forskellige

aktører og tilbud i sundhedsvæsenet. Det konkrete forløb og indsatser skal være tilpasset

den enkeltes behov.

•

Etablering af Digital Sundhed Danmark med henblik på at udvikle og udbrede fælles di-

gitale løsninger og en national dataplatform til deling af sundhedsdata i forbindelse med

patientbehandling samt etablering af et nationalt center for sundhedsinnovation. Desuden

indførelse af ret til digitale sundhedstilbud.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsreformen har generelt fokus på at styrke

det primære sundhedsvæsen med initiativer, der

har fokus på almene sundhedstilbud tættere på

borgerne.

Reformen er led i en omstilling og robustgørelse af

det samlede sundhedsvæsen med ændret op-

gavevaretagelse, herunder at nogle opgaver over

en periode flyttes fra sygehusene til det primære

sundhedsvæsen. Opgaver, der kræver særlige

kompetencer og/eller udstyr, som kun kan leve-

res i sygehusregi, vil fortsat skulle ligge her. En del

af kræftudredningen og behandlingen vil derfor

fortsat skulle varetages på sygehuse. Opgaveflyt-

ningen forudsætter ligeledes, at der er tilstrækkelig

kapacitet og kompetencer i det primære sund-

hedsvæsen, så opgaverne kan varetages med høj

kvalitet. Flere anbefalinger og initiativer i det faglige

oplæg til Kræftplan V bidrager til at understøtte

denne omstilling og robustgørelse af sundhedsvæ-

senet, og særligt af kræftområdet. Særligt ses det i

anbefaling 3 om forankring af flere opgaver i almen

praksis i forbindelse med opfølgning, men også i

flere af de andre anbefalinger, hvor fx organisering

af fx senfølgeområdet og de palliative indsatser

(hhv anbefaling 7 og 8) taler ind i en styrket opga-

vevaretagelse i det primære sundhedsvæsen.

Præmisser for fokusering af anbefalinger

Anbefalingerne i dette faglige oplæg til Kræftplan V

falder inden for kommissoriets rammer, baseres på

analyser af det aktuelle udfordringsbillede og fokuse-

res yderligere ud fra følgende opstillede præmisser

med henblik på at fremme en strategisk og prioriteret

udvikling:

Kvalitet for patienterne

•

Fremme patienters indflydelse på tilrettelæggelse

af eget forløb

• Fremme patienters liv med og efter kræft ud fra

deres behov, præferencer og muligheder med

fokus på livskvalitet, funktionsevne, arbejdsmar-

kedstilknytning, overlevelse mv.

Rammer for fremtidssikring af kræftområdet med:

• Bedre kapacitetsudnyttelse og opgaveplacering,

der styrker borgernes egenomsorg, almene indsat-

ser i det primære sundhedsvæsen og specialisere-

de indsatser på sygehuse

• Bedre rammesætning af forløb med individuelt

tilpassede indsatser, der fremmer det bedst mulige

liv med og efter kræft

• Bedre tilgængelighed, anvendelse og udbredelse

af teknologi og data på kræftområdet

Realiserbarhed

• Ressourcer til prioriterede, dokumenterede, sund-

hedsmæssigt virksomme indsatser til at fremme

og robustgøre kapaciteten på kræftområdet, bl.a.

gennem fælles beslutningstagen, differentierede

tilbud og øget egenomsorg, jf. Robusthedskom-

missionens anbefalinger

• Ressourcer til at understøtte omstilling på kræft-

området, herunder tilstrækkeligt personale med

relevante kompetencer, fælles ansvar og kommu-

nikation på tværs mv.

•

Tiltag implementeres og har en effekt inden for en

tiårig periode.

Desuden er der taget sigte efter, at en national

kræftplans potentiale især skal udnyttes til at frem-

me en udvikling, som koncentrerer sig om udbredte

systematiske udfordringer og muligheder for større

patientgrupper, der samtidig kan komme andre pa-

tientgrupper til gavn.

2.2 Proces og metode

Det faglige oplæg til Kræftplan V er udarbejdet af

Sundhedsstyrelsen og bygger videre på de tidli-

gere kræftplaner samt viden og erfaringer opnået

på kræftområdet gennem de seneste 20-25 år.

Rådgivning og bidrag er indhentet gennem etable-

ring af en bredt sammensat følgegruppe med en

bred kreds af aktører, herunder regioner, kommu-

ner, fagfolk og civilsamfundsaktører (se bilag 2 for

sammensætning af følgegruppen). Følgegruppen

har blandt andet bidraget til og rådgivet om videns-

grundlaget og anbefalingerne.

Der er derudover indhentet faglig viden gennem

møder med videnspersoner om specifikke emner

og områder (se bilag 3). Desuden har Sundhedssty-

relsens eksisterende fora ’Task Force for Patient-

forløb på Kræft- og Hjerteområdet’ og ’Udvalg for

Kræft’ bidraget til faglig, organisatorisk og ledelses-

mæssig kvalificering.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Status på

kræftområdet

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3. Status på kræftområdet

3.1 Hidtidige initiativer på

kræftområdet

Over de seneste 20-25 år er der sket markante

forbedringer på kræftområdet, som blandt andet

skyldes behandlingsmæssige fremskridt, herunder

specialisering, bedre tilrettelæggelse af forløb,

højere kvalitet i indsatserne, nye behandlingsmu-

ligheder og faglig udvikling, herunder udvikling af

faglige miljøer der kan understøtte denne. Bedre

levevilkår og sundere livsstil med nedbringelse af

risikofaktorer for kræft har også bidraget til den

positive udvikling på området.

Selvom den samlede forekomst af nye kræfttilfæl-

de stiger som følge af den demografiske udvikling,

overlever flere og lever længere med og efter kræft.

Nogle kræftformers sygdomsmønster og forløb har

derfor også ændret karakter og ligner i højere grad

andre kroniske sygdommes mønster og forløb.

Kræftområdet er blevet styrket med mange ini-

tiativer og investeringer gennem årene, som en

del af de tidligere fire nationale kræftplaner og

andre politiske aftaler. Der har politisk og på tværs

af myndigheder, faggrupper og patientforeninger

blandt andet været arbejdet med tilrettelæggelsen

af effektive kræftforløb vha. pakkeforløb for kræft,

forebyggelse af kræftsygdom, opsporing af tegn

på kræft, kvalitetsudvikling og forskning, udvikling

og ibrugtagning af nye undersøgelses- og behand-

lingsmetoder mv. Ligesom der lovmæssigt er ind-

ført tre nationale screeningsprogrammer (se afsnit

om screening) samt fastsat regler for, hvor længe

patienter må vente på udredning og behandling for

kræft (maksimale ventetider).

Seneste kræftplan, Kræftplan IV, blev udmøntet

i 2017-2020

(3,4) og status for initiativerne blev

beskrevet i Sundheds- og Ældreministeriets notat

fra 2021 (5). Nogle initiativer er fortsat under imple-

mentering og er relevante at arbejde videre med.

De vil, sammen med andre erfaringer fra Kræftplan

IV-arbejdet, i en eller anden form adresseres i dette

faglige oplæg til Kræftplan V. Der henvises desuden

til bilag 3 for en uddybet opsummering af alle fire

kræftplaner og andre tidligere initiativer.

Udredning og behandling

Der er skabt meget ny viden, som er omsat til store

behandlingsmæssige fremskridt. Det muliggør

i stigende grad, at nye udredningsmetoder kan

medvirke til en øget opdeling af kræftsygdomme

i undertyper, som kan behandles med lægemid-

ler specifikt målrettet undertypen. Udredning og

behandling kan således i mange tilfælde skrædder-

syes til den enkelte patient som følge af den faglige

udvikling. Der er fx introduceret nye behandlinger

som immunterapi og celleterapi, der giver mulig-

heder for mere skræddersyede behandlingsforløb,

personlig medicin mv. Samtidig er det muligt at

kombinere behandlinger på nye måder. Patienter

kan tilbydes flere linjer af standardbehandling,

ligesom mere skånsomme behandlingsmulighe-

der gør det muligt at behandle flere patienter med

kræft, som er svækkede på grund af fx høj alder

eller multisygdom. Som følge af denne udvikling

er der ofte behov for en mere detaljeret udredning

og flere opfølgende undersøgelser af den enkelte

patient, ligesom der kan optræde nye bivirkninger

og senfølger.

Patientinvolvering og beslutningsstøtte

Der har været en udvikling med organisering og

standardisering af hurtig udredning og behandling

i pakkeforløb for kræft. I Kræftplan IV var der fokus

på, at der i højere grad skulle være mulighed for

at tage hensyn til patientens præmisser og ønsker

samt for at tage patienten bedre med på råd. Der

blev blandt andet afsat midler til at udvikle og

udbrede beslutningsstøtteværktøjer med fokus

på kræftpatienter for at understøtte fælles beslut-

ningstagning. Beslutningsstøtteværktøjer under-

støtter, at sundhedspersonalet klædes bedre på

Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2016 ’Styrket indsats på

kræftområdet - fagligt oplæg til Kræftplan IV ’. På baggrund heraf

fremlagde regeringen samme år sit udspil til Kræftplan IV ’Patien-

ternes kræftplan’ med 16 initiativer, som alle blev igangsat og flere

færdiggjort. Ambitionen med Kræftplan IV var, at færre skal opleve

at få en kræftsygdom, og flere skal overleve kræft. Desuden skulle

alle opleve, at deres forløb er veltilrettelagt, og at de bliver inddra-

get i forløbet undervejs.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

til at gå i dialog med patienterne både ved over-

vejelser om behandlingstilbud og om hensyn til

patientens værdier og præferencer i patientforløbet.

Det fremgår af Sundhedsministeriets statusnotat for

Kræftplan IV-initiativerne, at udviklingen af digitale

værktøjer til beslutningsstøtte var vanskeligt, og at

man i stedet indgik en aftale med Danske Regioner

om at identificere igangværende projekter og støtte

til implementering af disse (5).

Pakkeforløb og forløbstider

Sundhedsstyrelsen gennemførte, som del af kræft-

plan IV, et serviceeftersyn af pakkeforløb for kræft,

hvor størstedelen af pakkeforløbene blev revideret.

Der blev her arbejdet på en faglig differentiering

af indgange og forløb, et øget fokus på håndtering

af patienter med komorbiditet samt anbefalinger

vedr. præferencefølsomme valg (3) (fx operation

for brystkræft med samtidig brystrekonstruktion,

eller prostatektomi ved lav-risiko prostatakræft). Det

blev undersøgt hvordan differentierede forløbstider

kunne indgå i monitoreringen af overholdelsen af

standardforløbstiderne. Det viste sig ikke muligt in-

den for rammen af de eksisterende pakkeforløb og

monitoreringsmodel, da det ville gøre registrerin-

gen og monitoreringen mere kompleks og tidskræ-

vende i form af mange små patientgrupper og fordi

det ikke var muligt at afgrænse og definere forlø-

bene, så det kunne indgå meningsfuldt i monitore-

ringen. Dermed blev der ikke indført differentierede

forløbstider, og standardforløbstiderne forblev stort

set uændrede, fraset mindre justeringer i enkelte

pakkeforløb pga. nye faglige elementer i udredning

og behandling. Disse justeringer skete kun, hvis det

var standard -dvs. relevant for størstedelen af pa-

tienterne. Sundhedsstyrelsen har revideret udvalgte

pakkeforløb i perioden 2017-2023.

med henblik på at kunne dele informationer og

planer på tværs af sektorer og dermed skabe et

fælles overblik over forløbet. I første omgang var

fokus på de komplekse patientforløb, men det viste

sig, at behovet for et bedre overblik og adgang til

oplysninger ikke alene var aktuelt for patienter i de

komplekse forløb, men for alle med har kontakt til

sundhedsvæsenet. Programmet blev herefter døbt

’Et samlet patientoverblik’ (6), som aktuelt inde-

holder oversigt over aftaler og stamkort, og som

er ved at blive udbygget med planer, indsatser og

mål. Programmet er ikke forbeholdt kræftpatienter,

men flere af de udviklede tiltag formodes at gavne

kræftpatienter såvel som andre.

Kapacitet

Sundhedsstyrelsens faglige gennemgang af

kræftområdet i 2023, som en del af Regeringens

’Genopretning af kræftområdet’ (7), viste, at be-

handlingen af en række kræftformer igennem lang

tid har været særligt udfordret af skrøbelig kapaci-

tet, hvilket kan have negative følger for kvaliteten, fx

unødvendig ventetid. I forlængelse af indsatserne

i genopretningsplanen blev der afsat midler til en

akut styrkelse af kræftområdet.

Rehabilitering og senfølger

Rehabilitering har udviklet sig betydeligt i de

seneste 20-25 år. Dels organisatorisk med hensyn

til ansvars- og opgaveplacering med kommunal-

reformen i 2007 og forankringen af ansvaret for en

række sundhedsopgaver i kommunerne, dels som

følge af en væsentlig faglig udvikling. Som følge af

ændringer i behandlingsmuligheder, sygdomsmøn-

stre og ændret tilrettelæggelse af indsatser i sund-

hedsvæsenet har rehabilitering på både sundheds-

området og tilgrænsende områder udviklet sig.

Rehabilitering i forbindelse med kræft er blandt

andet forbedret gennem initiativer i de seneste

kræftplaner, hvor intentionen har været at styrke

patienters funktionsevne og dermed også livskva-

litet og arbejdsevne. I Kræftplan IV var der fokus

på at støtte patienter til at leve et godt liv efter en

kræftsygdom, og der blev afsat midler til kommu-

nernes rehabilitering og senfølgeindsats. Desuden

Overblik over patientforløbet

I forhold til at skabe overblik over det samlede pa-

tientforløb blev der som en del af Kræftplan IV aftalt

at udvikle nye digitale redskaber til at styrke koor-

dinationen og overblikket over patientforløbet som

første skridt mod ’patientens personlige plan’. Der

blev igangsat et arbejde forankret i Sundhedsdata-

styrelsen med at udvikle ’et samlet patientoverblik’

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

blev ’Vidensopsamling

på senfølger efter kræft hos

voksne’(8)

udarbejdet samt

’Forløbsprogrammet for

rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft’

(9), som beskriver generiske kræftrehabiliterings-

indsatser, blev revideret. Forløbsprogrammet fik

et skærpet fokus på den individuelle vurdering

af rehabiliteringsbehov samt den rehabiliterende

senfølgeindsats.

’Vidensopsamling på senfølger efter

kræft hos voksne’

havde fokus på forekomst af sen-

følger efter kræft og kræftbehandling, men ikke på

en afdækning af behovet for indsatser til senfølger,

som, jf. Udmøntningsaftalen for Kræftplan IV, var in-

tentionen. Der er ikke entydige nationale data, men

nogle undersøgelser peger på, at op til 60% af tidli-

gere kræftpatienter har en eller flere senfølger efter

deres kræftbehandling i forskellig grad

De senere

år er der nogle steder etableret forskningscentre og

klinikker målrettet mennesker med senfølger.

Nogle pakkeforløb for kræft blev revideret med

integrering af opfølgningsprogrammernes fokus på

individuel opfølgning og uddybelse af sygdoms-

specifikke behov for rehabilitering – herunder reha-

bilitering af senfølger.

I 2024 udgav Sundhedsstyrelsen

’Kvalitetstandarder

for forebyggelsestilbud til borgere med kroniske syg-

domme’

(10) med krav til, at kommunerne, afhængig

af borgerens funktionsevne, tilbyder afklarende

samtale til målgruppen af borgere med kronisk syg-

dom, herunder nogle former for kræft. Indsatserne

omhandler sygdomsmestring, nikotinafvænning,

fysisk aktivitet, ernæringsindsats og forebyggende

samtale om alkohol til borgere med kronisk syg-

dom, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering af

funktionsevne og helbredsforhold, kan have gavn

af forebyggelsestilbud.

på at styrke hhv. den basale palliation i kommuner-

ne og den specialiserede palliation i regi af hospice,

men ikke særskilt fokus på styrkelse af sammen-

hæng og rådgivning på tværs af basal og speciali-

seret palliation.

I Kræftplan IV var der et mål om at styrke kvaliteten

og sammenhængen i basale palliative indsatser

til patienterne og deres pårørende. Sundhedssty-

relsens anbefalinger for den palliative indsats blev

revideret, og der blev afsat midler til et løft af den

palliative indsats i kommunerne til at understøtte

kommunernes samlede arbejde hermed, herunder

at flere patienter kunne få mulighed for at dø i eget

hjem (4). Midlerne skulle bidrage til, at kommunalt

sundhedspersonale med palliative kompetencer

kunne aflægge hjemmebesøg døgnet rundt. Og

desuden til at styrke sundhedspersonalets kompe-

tencer i forhold til identificering af palliative behov

hos borgere i hjemmet og inddrage patienter og

pårørende i, hvordan patientens sidste tid skal til-

bringes (4). Der blev også afsat midler til etablering

af seks nye hospicepladser.

Kontakt til sundhedsvæsenet

Patientens forløb og kontakt med sundhedsvæs-

net er i forandring. Kontakten til sundhedsvæsenet

foregår i stigende grad digitalt, fx via online konsul-

tationer, digitale informationer og data om patien-

ten, PRO-teknologier, hjemmebehandling under-

støttet af sundhedsteknologi mv.

I Kræftplan IV blev der afsat midler til udbredelse af

behandling i hjemmet og andre innovative behand-

lingsformer. Flere regioner har på den baggrund

etableret ’hjemmeklinikker’, ’daghospital’ eller

’hjemmeenheder’, hvor patienten kan få foretaget

ambulant behandling samme dag, hvilket tidligere

krævede indlæggelser. I Kræftplan IV var fokus

således på organiseringen af hjemmebehandling. I

mellemtiden er den teknologisk udvikling accele-

reret, med nye muligheder for kontakten til sund-

hedsvæsenet og for kræftbehandlingen bredt set.

Palliation

De seneste årtier er der sket en positiv udvikling

blandt andet med styrkelse af den basale palliation

i kommunerne, i almen praksis og på sygehuse,

etablering af hospices og udgående palliative

teams mv. Der var i Kræftplan IV blandt andet fokus

Jf. nationale forskningscentre for senfølger. I Kræftens Bekæm-

pelses Barometerundersøgelser 2023, del 2, angiver 70% at have

oplevet en eller flere senfølger.

De nye hospicepladser blev fordelt med fire i Region Midtjylland

og to i Region Hovedstaden. I alt er der nu 258 hospicepladser.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ulighed i kræft

Over de senere år er der kommet tiltagende fokus

på social og geografisk ulighed i kræft, som har

været stigende over en årrække. Dette gælder for

alle dele af kræftforløbet. Der ses både ulighed

i forhold til forekomst af de fleste kræftsygdom-

me, opsporing af kræft, spredning og stadie på

diagnosetidspunktet, komorbiditet, henvisning

og deltagelse i rehabilitering, tilbagevenden til

arbejdsmarkedet og overlevelse. Således ser det

ud til, at visse grupper af kræftpatienter, herunder

sårbare, ikke får gavn af forebyggelse, diagnostik,

behandling og opfølgning i samme grad som mere

ressourcestærke patienter (11).

finansloven. Formålet med centret er at styrke det

nationale samarbejde om forskning og udvikling på

kræftområdet til gavn for kræftpatienter på tværs

af landet. Det er DCCC’s ambition at være compre-

hensive, det vil sige at dække alle aspekter af kræft:

forebyggelse, diagnostik, behandling, senfølger,

rehabilitering og palliation.

Endvidere blev der igangsat et arbejde med fokus

på at udbygge og kvalitetsforbedre det nationa-

le datagrundlag på kræftområdet. Initiativet blev

udmøntet som et projekt under Sundhedsdatapro-

grammet med titlen Kræftpatientoverblik (KPO),

men blev indstillet i forbindelse med tekniske

udfordringer ved overgangen til Landspatientregi-

steret version 3 (LPR3).

På det kræftkirurgiske område blev fra 2017 og

frem afsat ca. 2 millioner årligt til at styrke kræftki-

rurgien. Midlerne blev initialt afsat til at etablere og

drifte 1-2 centre for eksperimentel kræftkirurgi.

Sundhedsstyrelsens faglige gennemgang af

kræftområdet i 2023, som en del af regeringens

’Genopretning af kræftområdet’ (7), viste, at be-

handlingen af en række kræftformer igennem lang

tid har været særligt udfordret af skrøbelig kapaci-

tet, hvilket kan have negative følger for kvaliteten,

fx unødvendig ventetid. I forlængelse af indsatsere

i genopretningsplanen blev der afsat midler til en

akut styrkelse af kræftområdet med 100 mio. kr. i

2023 og 300 mio. kr. i 2024. En række konkrete tiltag

blev iværksat, herunder en forstærket model for

overvågning af de maksimale ventetider, styrket

patientrådgivning for patienter med livstruende

sygdomme samt en specialenhed for samarbejde

om behandling af livstruende sygdomme. Under

hensyn til det fortsatte fokus på genopretning af

kræftområdet har regeringen endvidere afsat eks-

traordinære 111 mio. kr. til regionernes behandlings-

kapacitet på kræftområdet i 2025.

Kvalitetsudvikling

Kvalitetsudviklingen har, på kræftområdet og sund-

hedsområdet bredt set, været understøttet med

mange forskellige initiativer.

Der er sket en styrkelse af arbejdet med kvalitets-

udvikling på kræftområdet på sygehusene med

kliniske kvalitetsdatabaser og de 25 Danske Multi-

disciplinære Cancer Grupper (DMCG), som udarbej-

der og løbende opdaterer kliniske retningslinjer for

de enkelte kræftsygdomme med støtte fra RKKP

retningslinjesekretariatet, og hvor behandlingen

monitoreres i de kliniske databaser. I 2024 har regio-

nerne vedtaget at etablere Sundhedsvæsenets

Kvalitetsinstitut, der vil arbejde med en ny model for

kvalitet og prioritering i det danske sundhedsvæ-

sen. I Kræftplan IV blev der afsat midler til en faglig

gennemgang og vedligeholdelse af de kliniske ret-

ningslinjer for behandling af kræft til at understøtte

opdaterede og ensartede faglige retningslinjer på

tværs af landet.

Desuden blev Danish Comprehensive Cancer

Center (DCCC) etableret i 2017 af Sundheds- og

Ældreministeriet og Danske Regioner, som en

del af kræftplan IV med en stående bevilling på

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3.2 Udviklingen i tal

Dette kapitel baserer sig – hvis ikke andet er angivet

- på data og figurer fra Sundhedsdatastyrelsens

faktaanalyse

’Kræftområdet, udvikling 2013-23.

Nye kræfttilfælde og personer der lever

med kræft

Det årlige antal nye kræfttilfælde (incidensen) har

været stigende igennem mange år. I 2023 var der

48.372 nye tilfælde af kræft mod 40.514 nye tilfælde

i 2013. Den aldersstandardiserede incidensrate

har dog i samme periode været forholdsvis stabil

for begge køn (figur 1), men højere for mænd end

for kvinder (se figur 12 i Sundhedsdatastyrelsens

faktaanalyse).

Figur 1.

Incidens og incidensrate 2014-2023.

Årgang

Incidens*

(mænd og kvinder)

Incidensrate**

(aldersstandardiseret)

2014

42.582

661

2015

43.178

659

2016

43.641

657

2017

2018

2019

45.192

647

2020

45.085

633

2021

47.175

650

2022

47.755

649

2023

48.372

649

44.046 44.438

648

644

Kilde: Cancerregistret pr. 28. juni 2024, Sundhedsdatastyrelsen

Note: *Ekskl. basalcelle hudkræft

**Incidensraten er antallet af nye tilfælde pr. 100.000 aldersstandardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000.

Ved aldersstandardisering tages således hensyn til befolkningens aldersmæssige udvikling ved sammenligning af nye

diagnosticerede tilfælde over årerne.

Ved udgangen af 2023 var der 396.775 personer,

som levede med kræft (prævalensen) eller tidligere

havde fået en kræftdiagnose. Af dem var 216.692

kvinder og 180.083 mænd. Ratioen mellem incidens

og prævalens er steget for både mænd og kvinder i

løbet af perioden 2014-2023. Dette indikerer, at flere

personer lever med kræft samtidig med at antallet

af diagnosticerede kræfttilfælde er stigende. Den

øgede prævalens kan tilskrives forbedret overle-

velse, da flere kræftpatienter lever længere med

sygdommen, hvor de tidligere døde og dermed ikke

indgik i statistikken. Dermed er der samlet set også

et større volumen af patienter, der har behov for

rehabilitering, herunder senfølgeindsats mv.

I perioden fra 2008-2022 sås en stigning i den

aldersstandardiserede relative overlevelse efter

alle kræftformer (undtaget anden hudkræft end

modermærkekræft) fra 77 % til 84 % for kvinder, og

75 % til 83 % for mænd. I samme periode en stigning

i 5-årsoverlevelsen efter kræft fra 62 % til 70 % for

kvinder og fra 59 % til 67 % for mænd.

Fremskrivninger for de næste 20 år viser, at antallet

af nye kræfttilfælde fortsat forventes at stige (figur

2). Fremskrivning af det årlige antal nye kræfttil-

fælde viser, at der forventes at være 49.797 nye

kræfttilfælde (26.535 for mænd og 23.262 for kvin-

der) i 2044 (se afsnit 6.1. i ’Sundhedsdatastyrelsens

faktaanalyse).

Generelt har der siden 2010 været flere nye kræfttil-

fælde blandt mænd end kvinder, og denne forskel

forventes at blive større i fremtiden.

Incidensraten er antallet af nye tilfælde pr. 100.000 (mænd eller

kvinder) aldersstandardiseret til den danske befolkningssammen-

sætning i 2000. Ved aldersstandardisering tages således hensyn til

befolkningens aldersmæssige udvikling ved sammenligning af nye

diagnosticerede tilfælde over årene.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 2.

Udvikling og fremskrivning af gennemsnitligt antal nye kræfttilfælde 1990-2044*

55.000

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

Mænd

Kvinder

Begge køn

Kilde: NORDCAN 2024

Note: *Alle kræftformer undtaget hudkræft, der ikke er modermærkekræft

**Incidens for 2022-2044 er fremskrivninger

Vær opmærksom på, at tallene kommer fra forskel-

lige registre, hvorfor populationen ikke er afgræn-

set helt ens i figur 1 og 2. I figur 2 er der undtaget

flere typer af hudkræft end i figur 1. Stigningen i

det årlige antal nye kræfttilfælde kan tilskrives den

ændrede demografiske befolkningssammensæt-

ning med flere ældre personer og ikke en ændret

sygdomsrisiko i befolkningen (12). Det forventede

årlige antal kræfttilfælde er 21,1 % større i 2044 end i

2021. Dette afspejles også i den aldersstandardise-

rede incidensrate, der har været relativt stabil i de

seneste 10 år (figur 1).

Figur 3.

Udvikling og fremskrivning i antal nye kræfttilfælde 1990-2044* for lunge-, bryst-, prostata-

samt tyk- og endetarmskræft**. Alle aldre og køn.

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

Lungekræft

Brystkræft

Prostatakræft

Tyk- og endetarmskræft

Kilde: NORDCAN 2024

Note: *Antal nye tilfælde for 2022-2044 er fremskrivninger

**Der er anvendt konstante rater for bryst-, prostata- samt tyk- og endetarmskræft. For lungekræft er NORDPRED-modellen anvendt.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Inden for de fire store kræftformer (lunge-, bryst-,

prostata- samt tyk- og endetarmskræft) har ud-

viklingen ligeledes været en generel stigning i det

årlige antal nye kræfttilfælde. Udsvingene med stor

stigning i antallet af nye kræfttilfælde for brystkræft

og tyk- og endetarmskræft skyldes indførsel af

nationale screeningsprogrammer for de to kræft-

former (hhv. 2009 og 2014 for brystkræft og tyk- og

endetarmskræft). Tilsvarende er den store stigning

i antallet af nye tilfælde af prostatakræft blandt

andet en følge af øget brug af PSA-målinger. På

baggrund af fremskrivninger forventes der fortsat

de næste tyve år at være en stigning i antallet af

nye årlige kræfttilfælde for bryst-, prostata- samt

tyk- og endetarmskræft, mens antallet af lunge-

kræfttilfælde sandsynligvis vil falde som følge af

ændringer i rygevaner (figur 3).

Den aldersstandardiserede incidensrate for de en-

kelte kræftformer viser, at raten har været stabil de

seneste 10 år for hovedparten af kræftformer.

Kræftdødsfald (mortalitet)

Den aldersstandardiserede dødelighedsrate har

været faldende i perioden 1990 til 2021 for begge

køn og forventes fortsat at være let faldende de

næste 20 år. Når der derimod ses på det årlige antal

kræftdødsfald, er tendensen anderledes (figur 5).

Fra omkring 2007 har der været en stigning i antal-

let af kræftdødsfald om året blandt mænd og en

stabil til let faldende tendens blandt kvinder. Frem-

skrivninger viser, at det årlige antal kræftdødsfald

forventes at stige for mænd og falde for kvinder

de næste 20 år. Dette grundet det stigende befolk-

ningstal og ændrede demografi med flere ældre.

Udviklingen i kræftdødsfald blandt de fire sto-

re kræftformer viser et faldende antal dødsfald

blandt personer med lunge-, bryst- samt tyk- og

endetarmskræft de sidste 10 år, mens antallet har

været stigende for prostatakræft. Denne udvikling

forventes at fortsætte de næste 20 år, hvor det især

fremgår af fremskrivningen, at antallet af lunge-

kræftdødsfald vil være stødt faldende.

Figur 4.

Udvikling i antal kræftdødsfald 1990-2044*. Alle aldre. Alle kræftformer undtaget hudkræft, der

ikke er modermærkekræft**

9.500

9.000

8.500

8.000

7.500

7.000

6.500

Mænd

Kvinder

Kilde: NORDCAN 2024

Note: *Mortalitet for 2022-2044 er fremskrivninger

**NORDPRED-modellen

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Risikofaktorer og sygdomsbyrde

Den fremtidige stigning i antallet af kræfttilfælde

kan begrænses ved at påvirke risikofaktorerne for

kræft, og dette kan samtidig bidrage til at begrænse

udviklingen af andre sygdomme.

Rygning er den risikofaktor, der øger risiko for kræft

og andre alvorlige sygdomme mest. Men også

svær overvægt og stort alkoholforbrug associeres

med mange kræfttilfælde (12-14).

Forekomsten af risikofaktorerne:

• 23 % af den danske befolkning, der anvendte

mindst ét afhængighedsskabende sundhedsska-

deligt tobaks- eller nikotinprodukt i 2022.

• 15,7 % af den voksne befolkning indtog mere end

10 genstande i løbet af en typisk uge (16) i 2021

hvilket er over den anbefalede grænse.

• Andelen af den voksne befolkning med svær

overvægt var 18,5 % i 2021, hvilket er en stigning

fra 2010, hvor andelen var 13,6 %.

Derudover kan en række miljøfaktorer, fx radon og

UV-stråling, samt kemikalier og materialer i arbejds-

miljøet, herunder naturligt forekommende stoffer,

som fx asbest, træstøv og visse typer kvartsstøv,

øge risikoen for kræft (16,17).

Regeringen har nyligt igangsat en række initiativer

på forebyggelsesområdet blandt andet på bag-

grund af forebyggelsesplanen fra november 2023,

med henblik på at nedsætte børn og unges forbrug

af tobak, nikotinprodukter og alkohol.

Social og geografisk ulighed i forekomst

af risikofaktorer

Risikofaktorerne er socialt og geografisk ulige for-

delt i befolkningen således, at der blandt personer

med lav uddannelse og personer uden for arbejds-

markedet er betydeligt flere, der ryger og er svært

overvægtige.

Eksempelvis er andelen af personer udenfor ar-

bejdsmarkedet, der ryger dagligt henholdsvis 32,8 %

for førtidspensionister og 21,5 % for arbejdsløse mod

13,9 % blandt hele befolkningen.

Med hensyn til alkohol er langt de fleste med et højt

indtag mænd; 23 % sammenholdt med 8,8 % blandt

kvinder (16). For mænd i aldersgruppen 25-64 år

ses det højeste alkoholforbrug blandt gruppen

med de korteste uddannelser. For mænd på 65

år og derover ses det højeste alkoholforbrug for

dem med de længste uddannelser. Blandt kvinder

i alderen 25-64 år er der ingen markant forskel i

alkoholforbruget, men blandt kvinder i alderen 65

år og derover er det højeste alkoholforbrug blandt

kvinder med de længste uddannelser (13).

Det beskrives også i Robusthedskommissionens

rapport, at særligt forekomsten af kroniske syg-

domme, herunder kræft-, multisygdom og funk-

tionsnedsættelse særligt hos ældre, er med til

at lægge pres på sundheds- og ældreområdet i

fremtiden. Bæredygtighed på sundheds- og ældre-

området handler derfor også i stor grad om, at børn

og unge ikke begynder at ryge, at det usunde al-

koholforbrug brydes, at fysisk inaktivitet og usunde

kostvaner modvirkes, og at den mentale sundhed

øges (19).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne på 18 år og derover højst

drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sygdomsbyrde fremover – kræft og andre

kroniske sygdomme

I Sundhedsstyrelsens sygdomsbyrderapporter om

risikofaktorer og sygdomme i Danmark (20), er den

ekstra byrde ved en given risikofaktor eller sygdom

estimeret, blandt andet i form af kontakter til sund-

hedsvæsenet, fravær fra arbejdsmarkedet og død

blandt personer. Sygdomsbyrden er estimeret for 9

udvalgte risikofaktorer og 15 udvalgte sygdomme,

som tilsammen dækker et væsentligt udsnit af de

sygdomme, den danske befolkning rammes af, her-

under lungekræft, brystkræft og kræft i tyk- og en-

detarm. Disse sygdomme er blandt andet udvalgt,

da de har et vist forebyggelsespotentiale. Rappor-

terne beskriver, hvor der kan skabes forbedringer på

befolkningsniveau, og hvilke grupper der har brug

for en særlig indsats. Kræftsygdommene er alvorlige

og i mange tilfælde dødelige, men de mere hyppige

lidelser, som fx depression og lænderygsmerter,

tegner sig generelt for en større del af sygdomsbyr-

den. Således udgør ekstra antal sygedage ved lang-

varigt sygefravær blandt personer med lungekræft,

brystkræft og kræft i tyk-og endetarm kun hhv. 0,7 %,

2,2 % og 0,8 % af alle sygedage.

relateret til de enkelte kræftformer, men er derimod

associeret med social ulighed i sundhed (målt på

uddannelse og indkomst).

Aktivitet i sundhedsvæsenet

Behandlingsaktivitet

I 2023 blev 24.537 personer behandlet for kræft

med kirurgi, 16.281 med stråleterapi og 58.083 fik

medicinsk behandling. Udviklingen i kræftpatienters

behandlingsaktivitet viser, at antallet af personer

behandlet for kræft har været stabilt de seneste 10

år for alle tre behandlingsformer (se mere i Sund-

hedsdatastyrelsens faktaanalyse).

Virtuelle kontakter

I 2023 havde 80.274 kræftpatienter virtuel kontakt

med sundhedsvæsenet, og der var i alt 307.157

virtuelle kontakter for personer med en kræftdiag-

nose. Udviklingen har for disse kontakter været

stabil de seneste 10 år (se mere i Sundhedsdata-

styrelsens faktaanalyse).

Radiologiske undersøgelser

Antallet af radiologiske undersøgelser (CT-scan-

ninger, MR-scanninger og ’andre radiologiske

undersøgelser

) til patienter med kræft er samlet set

steget over perioden 2020 til 2023. Den stigende

anvendelse af radiologiske undersøgelser udgøres

hovedsageligt af en stigning i udførte MR-scannin-

ger, som er steget fra 57.682 scanninger i 2020 til

68.483 scanninger i 2023, svarende til en stigning

på omkring 19 %. Antallet af CT-scanninger er steget

11 %, mens antallet af ’andre radiologiske undersø-

gelser’ er steget lige knap 3 %. Antallet af personer,

der har fået mindst en radiologisk undersøgelse,

har ligeledes været stigende over perioden 2020 til

2023. Det stigende antal radiologiske undersøgelser

kan ses i sammenhæng med, at flere kræftsygdom-

me potentielt kan opdages tidigt, men kan samtidig

være unødig bestråling uden samtidig sundheds-

mæssig gevinst.

Pakkeforløb for kræft

Det totale antal af kræftpakkeforløb har været

stigende over årene med det største antal i 2023

(160.137), hvilket er 38.891 flere forløb end i 2014.

Andelen af pakkeforløb for kræft, hvor mistanke

International sammenligning

Der laves løbende internationale sammenligninger

på kræftområdet i EU Country Cancer Profiles (21).

Af sammenligningerne ses det, at Danmark har

høj forekomst af kræft sammenlignet med både

EU-gennemsnittet og de andre nordiske lande. I

forhold til risikofaktorerne rygning, alkohol, over-

vægt og fysisk aktivitet ligger Danmark generelt

omkring EU-gennemsnittet eller bedre, men ser

man isoleret på rygning og alkohol ligger forbru-

get højere end de øvrige nordiske lande. Selvom

kræftoverlevelsen ligger over EU-gennemsnittet,

er der i Danmark flere tabte leveår samlet set på

grund af den høje kræftincidens.

Sammenlignet med EU er der i Danmark høj delta-

gelse i screeningsprogrammer, der er god adgang til

behandling af høj kvalitet og udstyr såsom scannere,

stråleaccelerator mv.

Sammenlignet med de andre nordiske lande ses en

betydelig social ulighed i sundhed i Danmark. Såle-

des er de største afvigelser i kræftoverlevelsen ikke

Omfatter røntgenundersøgelser, ultralydsundersøgelser og

angiografier (røntgenundersøgelse af blodårer).

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

om kræft bliver bekræftet, har været mellem 26

og 30 % i perioden 2014 til 2023 med en del varia-

tion mellem de forskellige kræfttyper. Antallet af

forløb, hvor mistanke om kræft bliver bekræftet,

har ligget på ca. 40.000 forløb om året fra 2018 og

frem. I perioden 2014-2023 har antallet af pakke-

forløb, hvor udredningen viser at der ikke er kræft,

været stigende. Forskellige faktorer såsom variation

i målgrupper, diagnostiske metoder, symptomer,

henvisningspraksis og sygdomsforekomst gør det

svært at sammenligne antallet og andelen af be-

kræftede tilfælde direkte på tværs af de forskellige

pakkeforløb.

Årsrapport for monitorering af pakkeforløb for kræft

2023 viser, at på landsplan blev 76 % af patienter i

kræftpakkeforløb udredt og behandlet inden for de

anbefalede standardforløbstider i 2023.

Genoptræningsplaner og patientrettet forebyggelse

I perioden 2020-2023 ses der generelt en stig-

ning i antallet af genoptræningsplaner (SUL §140)

for kræftpatienter. I 2020 var det samlede antal

genoptræningsplaner for personer i et kræftforløb

på 4.895, mens det i 2023 var 7.928, hvilket sva-

rer til en stigning på 62%. Når man holder antallet

af genoptræningsplaner i 2023 op i mod antallet

af nye kræfttilfælde, ser det ud til, at det kun er

omkring hver 4. nydiagnosticerede kræftpatient,

der bliver henvist med en genoptræningsplan.

Disse tal skal ses i lyset af, at mange kræftpatienter

ifølge kommunerne bliver henvist til forebyggende

og sundhedsfremmende tilbud (SUL § 119), hvilket

ikke er muligt at trække data på i Landspatientre-

gisteret. Når man kigger på kommuneniveau, ses

der både fald og stigninger i antallet af genoptræ-

ningsplaner fra 2020 til 2023. Dette kunne tyde på

en forskel i registreringspraksis, samt en forskel på

henvisningspraksis for kræftpatienter til henholdsvis

genoptræningsplaner (SUL § 140) og forebyggende

og sundhedsfremmende tilbud (SUL § 119).

Det er aktuelt ikke muligt opgøre aktivitet for reha-

bilitering og palliation. Kortlægning fra Videnscenter

for Rehabilitering og Palliation viser stor variation i

hvilke rehabiliterings- og palliative indsatser, der ind-

går i standardtilbud på henholdsvis sengeafdelinger,

ambulatorier, terapiafdelinger og kommuner (22).

Kræftpatienter med kroniske sygdomme

Blandt personer med kræft er der en sammenhæng

mellem alder og forekomsten af én eller flere kroni-

ske sygdomme. Af figur 6 ses bl.a., at ud af personer

på 75 år eller derover - med en incidens-dato i 2023

- har 43 % mindst én kronisk sygdom, mens 12 % har

flere kroniske sygdomme.

Figur 6.

Andel (%) af kræftpatienter med kronisk sygdom (mindst én) eller flere kroniske sygdomme

(to eller flere) i RUKS, fordelt på alder, 2012-2023

Alder

Mindst én

kronisk

sygdom

0-44

45-59

60-74

75+

0-44

Flere

kroniske

sygdomme

45-59

60-74

75+

Kilde:

Note:

2012

10 %

18 %

29 %

41 %

13 %

2013

17 %

30 %

41 %

13 %

2014

10 %

18 %

30 %

41 %

13 %

2015

11 %

17 %

31 %

42 %

14 %

2016

10 %

18 %

31 %

42 %

13 %

2017

10 %

19 %

32 %

43 %

14 %

2018

10 %

19 %

33 %

43 %

14 %

2019

20 %

34 %

42 %

10 %

13 %

2020

20 %

34 %

43 %

14 %

2021

10 %

20 %

32 %

43 %

13 %

2022

21 %

34 %

43 %

13 %

2023

10 %

20 %

34 %

43 %

12 %

Følgende sygdomme og lidelser indgår i RUKS: astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL),

demens, leddegigt, osteoporose, skizofreni, type 1-diabtetes, type 2-diabetes.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3.3 Forventet udvikling og

udfordringer fremover

Danmark vil i de kommende år se en ændret demo-

grafi, hvor antallet af ældre forventes at stige yderli-

gere. Befolkningsfremskrivninger viser, at i 2035 for-

ventes befolkningsgruppen over 80 år at udgøre en

langt større del af befolkningen sammenlignet med

i dag (23). Den demografiske udvikling medfører et

ændret sygdomsmønster, idet flere vil leve med

kroniske sygdomme og/eller følger af sygdomme.

Da stigende alder er den mest betydende risikofak-

tor for kræft, vil stadigt flere mennesker få kræft og

flere af dem vil også have andre samtidige sygdom-

me. Udviklingen betyder, at befolkningens samlede

behov for behandling, rehabilitering med videre vil

stige. Den erhvervsaktive del af befolkningen vil

imidlertid ikke stige i samme takt som antallet af

børn og ældre, hvilket begrænser arbejdsstyrken.

Dermed står sundhedsvæsenet over for betydelige

udfordringer nu og i de kommende årtier.

Disse ændringer i den demografiske udvikling og

det stigende behandlingsbehov, kombineret med

nye behandlingsmæssige og teknologiske mulighe-

der samt social ulighed, betyder, at det er nødven-

digt med nytænkning af det samlede sundhedsvæ-

sen for også i de kommende tiår at kunne tilbyde

befolkningen behandling af god kvalitet. Både af

hensyn til at skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen,

der kan følge med efterspørgslen, og for at give

den bedst mulige kvalitet for patienter og borgere.

Sundhedsstrukturkommissionen har i sin rapport fra

juni 2024 beskrevet fremtidsscenariet for sund-

hedsvæsenet på baggrund af en større kortlægning

og analyse. Der er identificeret nogle tendenser,

som vil ændre forudsætningerne for opgaveløs-

ningen i fremtiden, og de vedrører det aktuelle

og fremtidige sygdomsbillede, manglen på nogle

grupper af sundhedsfaglige medarbejdere samt

befolkningens forventninger til sundhedsvæsnet.

Desuden vil sundhedsvæsenet stå overfor nogle

betydelige udfordringer med usammenhængende

forløb, ubalance mellem det primære og sekun-

dære sundhedsvæsen samt geografisk og social

ulighed i sundhed. Sundhedsstrukturkommissionen

beskriver, at sundhedsvæsenet skal fremtidssikres

ved at styrke det primære sundhedsvæsen. Stadig

flere patienter vil have gavn af at blive behandlet i

det primære sundhedsvæsen fremfor i det specia-

liserede, da den optimale samlede behandlings-

strategi skal sammenvejes ud fra mange hensyn,

blandt andet en kombination af sygdomme og

symptomer, bivirkninger til behandlingen, oplevet

sygeliggørelse i hverdagen, livskvalitet og ønsker

for livet. Sundhedsstrukturkommissionen beskriver

også, at sundhedsvæsenet således kan forvente

at skulle gennemgå en organisatorisk forandring

med en anden tilrettelæggelse af både almene og

specialiserede indsatser (24).

Robusthedskommissionen har i sin afrapportering

fra 2023 ligeledes indgående beskrevet sundheds-

væsenets udfordringer og kommer med en række

anbefalinger, der blandt andet går på, at uhensigts-

mæssig behandling skal nedbringes gennem stær-

kere faglig prioritering (anbefaling 2), at prioritering

skal styrkes gennem fælles beslutningstagning,

differentierede tilbud og øget egenomsorg (anbe-

faling 3), og at der skal indføres et fælles princip

om ’digitalt og teknologisk’ først (anbefaling 6) (19).

Dette i sammenhæng med et behov for at frigøre

ressourcer til borgere, der har brug for tættere kon-

takt med sundhedsvæsnet, hvilket kan medvirke

til at mindske ulighed i sundhed. I forbindelse med

Robusthedskommissionen blev der desuden udar-

bejdet en række mekaniske fremskrivninger af det

fremtidige behov for sundheds- og velfærdsper-

sonale, der indikerer, at efterspørgslen på udvalgte

uddannelsesgrupper på sundhedsområdet i 2035,

målt i forhold til 2021, overstiger udbuddet, særligt

hvad angår SOSU-assistenter og -hjælpere (25).

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Fremskrivninger af udviklingen på efterspørg-

sels- og personalesiden de kommende årtier

viser desuden, at en fortsat specialisering med

sygehusene som omdrejningspunkt ikke er mulig,

fordi arbejdskraften ikke kan udvides svarende til

befolkningens stigende levetid og sygelighed. Et

stærkere primært sundhedsvæsen, som varetager

flere patientforløb for kræft og andre sygdomme i

eget regi, kan frigøre sygehusene fra almene opga-

ver forbundet med indlæggelser, undersøgelser og

ambulante konsultationer. Patienterne skal således

modtage deres behandling og opfølgning, hvor det

giver mest kvalitet for dem. De almene opgaver, der

kan håndteres i primærsektoren, skal håndteres dér,

så sygehusene kan bruge deres kompetencer og

tid bedre til opgaver, der kræver specialisering og

som ikke kan løses andre steder (26).

Desuden muliggør den faglige udvikling med nye

udrednings- og behandlingsmuligheder mere

individuelle forløb og øger kompleksiteten, hvilket

kan stille krav til mere specialiserede kompetencer

hos personalet og nye måder at organisere forløb

på. Nye måder at gøre tingene på kræver også

omfordeling af ressourcer, fx mere opfølgning med

app´s kræver IT-kompetencer, personale til at følge

og svare samt mindre ambulatorietid for læger.

Desuden kræver opfølgning med ctDNA (liquid

biospy) mere klinisk biokemi og mindre radiologi. En

del af de nye medicinske behandlinger vil endvidere

være dyre, hvilket forudsætter, at der fortsat skal

tages stilling til deres ibrugtagning og prioritering i al

almindelighed.

Udviklingstendensen indenfor både kræftsygdom

samt andre sygdomme giver således på nuvæ-

rende tidspunkt en forventning om et væsentligt

kapacitetspres i det samlede sundhedsvæsen.

Alene den demografiske udvikling vil, hvis ikke der

sker ændringer i tilrettelæggelsen af udredning,

diagnosticering, behandling og opfølgning, betyde

et pres på sundhedsvæsenets kapacitet, hvilket

ikke er fagligt bæredygtigt. Da den øgede incidens

primært skyldes flere ældre, hvilket ikke kan fore-

bygges, er det ikke muligt at opnå bæredygtighed

uden også at ændre aktiviteten, så færre sundheds-

personer kan behandle flere patienter. Aktiviteten

kan ændres dels ved at adressere kapacitet i sund-

hedsvæsenet som helhed samt organisering og

tilrettelæggelse af forløb for mennesker med kræft,

og dels ved at adressere risikofaktorer for udvikling

af kræft, da der er potentiale for at mindske antallet

af kræfttilfælde ved at reducere risikofaktorerne.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

#Tema

Individualisering og

differentiering af

indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4. #Tema

Individualisering og differentiering

af indsatser i forløbene

4.1 Strukturel støtte til individuelt

tilrettelagte forløb

Pakkeforløb for kræft

Mange menneskers forløb med en kræftsygdom

er understøttet af og tilrettelagt efter Sundheds-

styrelsens pakkeforløb for kræft, der fastlægger

en national faglig standard for og organisering af

indsatserne. I tillæg hertil anbefalede standardfor-

løbstider for udvalgte dele af forløbet. Supplerende

til pakkeforløbene er der i regi af Danske Multidi-

sciplinære Cancer Grupper udarbejdet kliniske ret-

ningslinjer, som nærmere fastlægger, hvad der er

god faglig praksis for de enkelte sygdomsgrupper.

De forskellige decentrale myndigheder og aktø-

rer operationaliserer og leverer indsatserne til de

enkelte patienter inden for den faglige ramme og

lovgivning. Pakkeforløb, retningslinjer og den prak-

sisnære kontakt med patienterne udgør en fælles

ramme, der hænger sammen og udvikles parallelt,

og som har bidraget til at optimere kræftbehand-

lingen. Med denne ramme kan der skabes en forsat

positiv udvikling generelt på kræftområdet både i

forhold til at overleve en kræftsygdom og til at leve

livet med og efter kræft.

Udover pakkeforløbenes anbefalede standardfor-

løbstider gælder de maksimale ventetider, som er

lovbundne tidsfrister for ventetid til udredning og

behandling for kræft (28,29).

Pakkeforløbene skal, indenfor rammerne af de lov-

bundne maksimale ventetider, i det kommende tiår

både tage hensyn til og drives af en række hoved-

udfordringer og udviklingstendenser såsom:

• Bedre funktionsevne og livskvalitet med og efter

kræft – mere vidensbaseret prærehabilitering,

rehabilitering, senfølgeindsats og palliation samt

opfølgning efter behandling med udgangspunkt

i borgernes samlede livssituation (se anbefalin-

ger/initiativer i afsnit 5.3, 5.4, 5.5)

• Bedre afklaring af patientens situation, mulighe-

der og præferencer samt bedre involvering af

patienter i beslutninger om deres forløb. Dette

for i højere grad at kunne skræddersy forløbet til

den enkelte borger, herunder tilpasset udred-

ning og behandling med individuelt fastsatte og

realistiske behandlingsmål (se anbefaling/initia-

tiver i afsnit 4.2)

• Bedre overlevelse, funktionsevne og livskvali-

tet før, med og efter kræft - flere kræfttilfælde

findes i tidlige stadier (se anbefaling/initiativer

i afsnit 5.2), og bedre resultater opnås gennem

viden om effektive kombinationer af behand-

lingsmuligheder og rehabiliteringsindsatser (se

anbefaling/initiativer i afsnit 6.1).

•

Mere effektiv styring og administration af

rammer for borgeres forløb via pakkeforløb –

opdaterede pakkeforløb og retningslinjer samt

fokuseret og sammenhængende opfølgning på

gennemførte forløb.

Udover ovenstående er der en række andre udfor-

dringer og udviklingsmuligheder adresseret i dette

faglige oplæg, som vil skulle medtænkes i pakke-

forløbene.

#Tema:

Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Udfordringer

Fremme af øget individualisering i pakkeforløb

for kræft

Den hastige udvikling i indsatser, muligheder og

behandlingsformer skal ses i sammenhæng med

en stigende forekomst af kræft blandt mennesker

i antalmæssigt større ældreårgange. Heriblandt

har mange flere samtidige kroniske sygdomme og

livsomstændigheder og har således forskelligarte-

de præferencer og muligheder, hvilket betyder, at

flere helbreds- og behandlingsrelaterede forhold

skal tages i betragtning ved tilrettelæggelsen af

udrednings- og behandlingsforløb for kræft. Det

kan fx være afklaring af, om patienten kan tåle de

vanlige specifikke behandlingsformer, hvilken dosis,

og om behandlingen skal gives over et forkortet

eller forlænget tidsrum. Der kan også skulle ske

afklaring af, om kræftsygdommen og -behandlin-

gen får betydning for andre samtidige sygdomme

og behandlinger. Kvaliteten i forløbene fremover

kan derfor i højere grad opnås med en individua-

liseret tilgang, hvor det vil være til gavn for mange

patienter, at indsatserne i endnu højere grad rettes

mod den enkelte og dennes personlige sundheds-

mæssige gevinster. Dette kan pakkeforløbene

fortsat være en hensigtsmæssig ramme for. Større

grad af individuelt tilrettelagte forløb forudsætter

dog, at pakkeforløbene i højere grad struktureres,

så sundhedspersoner systematisk rådgiver og

inddrager patienter med information og vurdering

af den helbreds- og behandlingsmæssige situation,

forudsætninger, muligheder og konsekvenser, som

grundlag for dialog med patienten om dennes præ-

ferencer og en fælles beslutningstagning i forhold

til udredning såvel som behandling og opfølgning.

Pakkeforløbene har bidraget til at skabe veltilrette-

lagte, tidsoptimerede og sammenhængende forløb,

hvilket er centrale formål med pakkeforløbene og

fortsat skal være det fremover. Samtidig er der brug

for at skabe mere fleksibilitet i forløbene til individu-

elle hensyn, herunder til individuelle tests, kombina-

tioner af undersøgelser og multiple behandlinger,

blandt andet baseret på molekylærbiologiske

undersøgelser (29), samt teknologi der kan forbedre

resultaterne til gavn for patienterne. En styrkelse

af muligheder for individuelle tests, undersøgelser

og lignende vil bidrage til at kunne yde en indivi-

duel indsats på basis af det rette vidensgrundlag,

jf. kliniske retningslinjer o.l., for henholdsvis udred-

ning, prærehabilitering, behandling, rehabilitering,

opfølgning på behandling og palliation.

Der henvises til kliniske retningslinjer udarbejdet af

Danske Multidisciplinære Cancer Grupper i pakke-

forløbene, og retningslinjerne bidrager til ensartede

tilbud af høj kvalitet. I retningslinjerne beskrives de

indsatser i udredning, behandling og opfølgning,

hvor der er evidens for gavnlig sundhedsmæssig

effekt. På nogle områder, fx opfølgning efter nogle

kræftformer, er der dog kun sparsom evidens for

indsatserne, og retningslinjerne bygger i nogen

grad på faglig tradition.

Koordination

Pakkeforløbene bidrager generelt til veltilrettelagte,

effektive forløb, men nogle mennesker kan alligevel

opleve, at mødet med sundhedsvæsenet giver uko-

ordinerede forløb samt uklar eller misvisende infor-

mation. Typisk ved skift mellem de sundhedsperso-

ner, som patienterne møder. Der er også nogle, som

oplever, at de selv eller deres pårørende må påtage

sig et uforholdsmæssigt stort ansvar for at skabe

sammenhængende forløb; det være sig på syge-

hus (30), i kommune og almen praksis (31). Dette

er typisk forstærket for mennesker med multisyg-

dom og omfattende skrøbelighed med flere mere

eller mindre overlappende kontakter i forskellige

sygehusafdelinger, hos praktiserende læger og i

kommunen (32). Patienterne bør så vidt muligt have

gennemgående kontakter i forløbet, dvs. primære

kontakter til så få forskellige sundhedspersoner

som muligt, fx egen læge eller patientansvarlig

læge, med henblik på at understøtte kontinuitet og

mindske behovet for unødig koordination.

Forberedelse til behandling og rette behandlingsmål

Det er vigtigt for langt de fleste mennesker at få

hurtig afklaring af, om de har en kræftsygdom,

hvis der er mistanke derom, så tiden med usikker-

hed begrænses. Baseret på faglig viden vil nogle

patienter have helbredsmæssig gavn af mere

forberedelse af behandling og dermed helbreds-

mæssig gavn af at vente lidt længere på behand-

ling end andre. Nogle patienter oplever et intensivt

udrednings- og behandlingsforløb som belastende

og kan derfor være uønsket - måske især, hvis der

#Tema:

Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

er andre problematiske helbredsmæssige, sociale

eller mentale forhold til stede. Der er derfor brug

for at kunne individualisere behandlingen i højere

grad ud fra patientens helbredstilstand, situation,

muligheder og præferencer, men stadig indenfor

for rammerne af de lovbundne maksimale ven-

tetider. Der er ligeledes brug for at kunne indivi-

dualisere opfølgningsforløbet, blandt andet da

nogle senfølger er mere indgribende end andre,

for at den enkelte kan få så en god livskvalitet

som muligt. En øget individualisering af forløbene

forudsætter igangsættelse af et fagligt udviklings-

arbejde med analyse af, hvilke patientgrupper/

behandlingsforløb, der er særligt tidskritiske, og

hvilke der er det i mindre grad. Dette som en del af

det faglige grundlag for at afklare, hvornår nogle

patienters helbredsmæssige tilstand tilsiger, at de

vil have gavn af et mere individualiseret forløb.

Andre faktorer har også betydning for at kunne ind-

fri realistiske behandlingsmål og patienters ønsker,

som handler om at opnå den bedst mulige effekt

af behandlingen. Det kan være præhabilitering før

eller sideløbende med behandlingen, rehabilitering

som en del for behandlingsforløbet, behandling af

samtidige sygdomme, støtte til patienten i forløbet,

palliative indsatser mv. For nogle vil den potentielle

gevinst ved en given behandlingsrettet indsats ikke

være stor eller stå på mål med ulemperne, og der

kan derfor være brug for, at indsatsen undlades

eller bringes til ophør, hvilket patienter og sund-

hedsprofessionelle skal kunne afklare og beslut-

te sammen. Det er endvidere en vigtig faktor, at

livskvaliteten hos mennesker med kræft bliver så

god som mulig. Visse bivirkninger og komplikationer

til behandlingen eller kræftsygdommen viser sig

tidligt, mens andre viser sig som senfølger - i nogle

tilfælde lang tid efter det aktive behandlingsforløb.

Tidsangivelser og monitorering

Der er forskel på pakkeforløbenes standardforløbs-

tider, som er faglige anbefalinger, og de lovbundne

patientrettigheder om maksimale ventetider til

udredning og behandling. Det har kunnet forekom-

me uklart for patienter og sundhedsfagligt perso-

nale, hvad der er hvad, og hvordan de følges. Siden

2012 har det været obligatorisk for regionerne at

registrere specifikke punkter i kræftforløbene med

henblik på monitorering af pakkeforløb for kræft.

Ligeledes har regionerne siden 2012 månedligt

indberettet overskridelser af reglerne om de mak-

simale ventetider på både kræft- og hjerteområdet.

Fra 2024 overvåges overholdelsen af de maksimale

ventetider på kræftområdet ved en ny overvågning,

hvor regionerne nu indberetter alle patientforløb på

kræftområdet, som er omfattet af reglerne.

Det vil skabe mere enkelthed, at pakkeforløbstider-

ne bringes i større overensstemmelse med de lov-

bundne maksimale ventetider, hvor det er muligt,

på et vidensbaseret og fagligt grundlag i de forskel-

lige dele af pakkeforløbene. Der lægges således

ikke op til at ændre på de maksimale ventetider.

Desuden at monitoreringen af forløbstiderne ajour-

føres med de justerede pakkeforløb, så opfølgnin-

gen er opdateret i forhold til den faglige udvikling

og giver mest muligt kvalitet for patienterne, hvilket

blandt andet kan gøres ved at prioritere det, der er

mest kritisk for patienterne, samtidig med at den

samlede registrerings- og monitoreringsopgave

gøres ressourceeffektiv.

#Tema:

Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft

Der er 25 organspecifikke pakkeforløb,

som dækker cirka 40 kræftformer, og ét

diagnostisk pakkeforløb. De organspeci-

fikke pakkeforløb anvendes, når patienten

vurderes at have specifikke alarmsymp-

tomer, der peger i retning af en bestemt

kræftform. Det diagnostiske pakkeforløb

anvendes, når patienten vurderes at have

uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom,

der kan være kræft, samt når der er tegn

på spredning af kræft, men det er uvist,

hvor kræften stammer fra. Langt de fleste

patienter med kræft udredes og behandles

i et pakkeforløb (33), og lidt over halvdelen

henvises fra almen praksis eller praktise-

rende speciallæge, mens cirka en tredjedel

henvises fra en sygehusafdeling (33).

Ambition og mål

Ambitionen er, at pakkeforløbene også fremover

skal medvirke til at skabe bedre og mere veltil-

rettelagte, effektive forløb med høj kvalitet for

mennesker med kræft eller hvor der er mistanke

om kræft, og at de samtidig i højere grad skal un-

derstøtte muligheder for mere individelt tilrettelagt

forløb gennem øget patientinvolvering med afkla-

ring af patientens situation, muligheder og præfe-

rencer samt fælles beslutningstagen vedrørende

behandlingsmuligheder ud fra et fagligt grundlag.

Samtidig skal pakkeforløbene støtte dét i forlø-

bene, der typisk er fælles for grupper af patienter

med samme karakteristika. At nogle elementer i

pakkerne bliver fælles på tværs af patientgrupper,

kommer ikke til at betyde, at nogle patienter ikke

kan inkluderes i pakkeforløb, som de ville kunne

profitere af sundhedsmæssigt.

Opdateringen af pakkeforløb skal være fagligt

funderet og målene for opdateringen er:

• Kvalitet for patienterne

• Fastholdelse af hurtig afklaring ved mistanke

om kræft

• Mere individuelt skræddersyede forløb

• Systematisk afklaring af patientens situation, mu-

ligheder og præferencer på kritiske tidspunkter

(som minimum før henvisning til udredning ved

mistanke om kræft, i forbindelse med udredning

og behandling, fx i forhold til behov for præhabi-

litering/rehabilitering, samt i opfølgningen efter

endt behandling eller ved langvarig behandling)

• Henvisning til præ- og rehabilitering og palliative

indsatser samt opfølgning, herunder senfølge-

indsats, sker systematisk (se anbefalinger/initiati-

ver i afsnit 4.3, 5.3, 5.4, 5.5)

• Understøtte mulighed for bedre overlevelse,

funktionsevne og livskvalitet før, med og efter

kræft

•

Mere effektiv styring og administration af rammer

for patienters forløb.

#Tema:

Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 1

Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft i overensstem-

melse med formålet om at skabe veltilrettelagte forløb, med hurtig

udredning og afklaring samt hurtig behandling og opfølgning efter

kræftsygdom, der understøtter sammenhængende forløb med mulig-

hed for differentiering på tværs af sektorer, indenfor rammerne af de

lovbundne maksimale ventetider. Opdateringen sker med inddragelse

af faglige miljøer, patientrepræsentanter, ansvarlige myndigheder mv.

Mulige initiativer og tidshorisont

På kort sigt:

a. Sundhedsstyrelsen gennemfører et indledende fagligt arbejde med inddragelse af faglige

miljøer, patientrepræsentanter, ansvarlige myndigheder mv. som afsæt for en efterfølgende

opdatering, der skal forbedre pakkeforløbene for kræft

•

Det fastlægges på et overordnet niveau, hvad der fremover skal være fælles for alle pak-

keforløbsbeskrivelser med hensyn til indgang til pakkeforløb, præhabilitering, udredning,

behandling, rehabilitering, palliation og senfølger samt opfølgning.

b. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper gennemfører et indledende fagligt udviklings-

arbejde som en forudsætning for at kunne tilrettelægge individuelt skræddersyede forløb

i højere grad, baseret på faglig viden om, hvilke patientgrupper, der kan have helbreds-

mæssigt gavn af differenterede forløb. Dette som afsæt for en efterfølgende opdatering

af pakkeforløb for kræft

•

Grundlæggende stratificering af målgrupper med subpopulationers forskellige karakteri-

stika, prognoser og behandlingspotentialer for at kunne differentiere på et fagligt grundlag.

På mellemlangt sigt:

c. Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft i overensstemmelse med målene og

med det forudgående indledende faglige arbejde som bidrag til det, der er fælles for alle

pakkeforløb. Opdateringen vil nærmere bestemt omhandle

•

Vurdering og præcisering af indgangen til pakkeforløbene, så der opnås størst mulig præ-

cision, med fokus på både ikke-sygdomsspecifikke (fx tilgange til afklaring af skrøbelighed

mv.) og organspecifikkespecifikke elementer (fx indgangskriterierne) i almen praksis mv. før

henvisning (se også afsnit 4.3)

•

Flere kræfttilfælde findes i tidlige stadier, og der opnås bedre resultater gennem bl.a. viden

om effektive kombinationer af behandlingsmuligheder (se også afsnit 5.2)

•

Øget patientinvolvering, fx i forbindelse med mistanke om kræft før henvisning til pakke-

forløb med henblik på mere individuelt fastsatte og realistiske behandlingsmål (se også

afsnit 4.3)

•

Mere vidensbaseret prærehabilitering, rehabilitering, senfølgeopfølgning og palliation samt

opfølgning efter behandling med udgangspunkt i borgernes samlede livssituation (se også

afsnit 5.3, 5.4 og 5.5).

#Tema:

Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 1 – fortsat

d. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper opdaterer kliniske retningslinjer bistået af regio-

nernes Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut og i dialog med Sundhedsstyrelsen, i forhold

til kobling til pakkeforløbene generelt og den overordnede opfølgning, med følgende

indhold (se også afsnit 4.3 vedrørende systematisk opfølgning i almen praksis og 6.2 ved-

rørende teknologi og AI):

•

Kliniske retningslinjer om udredning og behandling baseret på stratificeringen med tydelige

muligheder for eventuel differentiering

•

Kliniske retningslinjer vedrørende manglende evidens for gavnlig sundhedsmæssig effekt,

herunder retningslinjer for opfølgning. I den forbindelse arbejdes der med en ensartet

tilgang for ændring af kliniske retningslinjer ved manglende evidens. Ved ophør af indsatser

uden dokumenteret effekt bør patienters tryghed, mestring og egenomsorg understøttes

på anden vis, fx gennem udbredelse af apps til registrering af symptomer på tilbagefald og

senfølger samt information og rådgivning (se også afsnitkapitel 5.5. og 6.2).

e. Sundhedsstyrelsen udarbejder overordnede tværfaglige anbefalinger bistået af relevante

aktører og faglige eksperter, herunder Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (se også

afsnit 4.3, 5.4 og 5.5 om anbefalinger og krav vedrørende senfølger og palliation).

•

Anbefalinger for præhabilitering, rehabilitering, palliation og senfølger supplerer Danske

Multidisciplinære Gruppers kliniske retningslinjer og konkretiserer samlet set pakkeforlø-

bene (se også afsnit 5.3, 5.4 og 5.5.).

•

Anbefalinger for opfølgning på afsluttet eller langvarig behandling, hvor opfølgningen sker i

regi af almen praksis med inddragelse af sygehus og andre praktiserende speciallæger til at

levere nødvendige supplerende undersøgelser og faglig sparring (se også afsnit 4.3).

f. Regioner og andre ansvarlige myndigheder/aktører implementerer Sundhedsstyrelsens

opdaterede pakkeforløb og anbefalinger samt Danske Multidisciplinære Cancer Gruppers

opdaterede kliniske retningslinjer

g. Sundhedsstyrelsen justerer den overordnede styring og administration af pakkeforløbene

svarende til ændringerne i de opdaterede pakkeforløb, herunder monitoreringen, prioriteret

og aggregeret til kritiske målepunkter.

#Tema:

Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4.2 Afklaring af patientens situation,

muligheder og præferencer

I et kræftforløb kan der opstå mange behov for

indsatser og støtte undervejs. Dette kan for eksem-

pel være rygestop, ernæringsindsats, fysisk aktivi-

tet/træning, håndtering af smerter, forebyggende

samtale om alkoholforbrug, støtte til opretholdelse

af funktionsevne, hjælp til kognitive vanskeligheder,

mestring af træthed/fatique. Det kan også være

støtte til at navigere i sundhedsvæsnet, træning,

indsats, afklaring af mål og niveau for behandling,

afklaring af ønsker til den sidste tid, psykologisk

støtte fx ved angst, støtte til og inddragelse af

børn og pårørende og meget andet. I dette faglige

oplæg bruges udtrykket ’afklaring af patientens

situation, muligheder og præferencer’ om dialog

mellem patient og sundhedsperson til afklaring af

disse behov.

Udfordringer

Manglende systematik i afklaring af patientens

situation, muligheder og præferencer

Der har været iværksat en række initiativer med

henblik på at understøtte systematisk afklaring af

patienters situation, muligheder og præferencer,

hvilket er en forudsætning for at give det bedst mu-

lige forløb og outcome af behandlingen. Afklaring

af patientens situation, muligheder og præferencer

er grundstenen for at kunne differentiere indsatser

og tilbud igennem kræftforløbet (både ved udred-

ning og opfølgning) (8,36). På trods af dette viser

vidensafdækninger (23,31), at det fortsat ikke sker

systematisk. Det er nødvendigt med en løbende

afklaring af patientens situation, muligheder og

præferencer, som typisk ændrer sig før, under og

efter behandlingsforløbet.

Redskaber til afklaring af situation, muligheder

og præferencer

Der findes aktuelt mange tilgange og redskaber, der

kan understøtte systematisk afklaring af patientens

situation, muligheder og præferencer. Fx kan ele-

menter fra redskaberne Geriatric 8 og Clinical Frailty

Scale benyttes til afklaring af skrøbelighed hos æl-

dre, hvilket er en central forudsætning for at kunne

tilrettelægge forløb for ældre med kræft. Flere af

disse redskaber er understøttet af teknologi.

Afklaring af patienternes situation, muligheder og

præferencer kan også understøttes af patientrap-

porterede oplysninger (PRO), som er patientens

svar på spørgeskemaer om egen helbredstilstand,

livskvalitet og funktionsniveau. Svarene kan bruges

i mødet mellem patient og sundhedsfaglig, fx til

beslutningsstøtte eller dialogstøtte i beslutnings-

processen vedrørende relevante indsatser. Der

er brug for en mere systematisk rapportering og

inddragelse af patientens egne oplysninger. Nogle

patienter kan af forskellige årsager ikke selv mestre

at rapportere oplysninger, enten digitalt eller i et

fysisk skema, og kan derfor have behov for støtte til

det. Der er udviklet både kommunale, regionale og

nationale PRO-skemaer, men der er ikke en fælles

national koordinering og ramme herfor, herunder en

fælles national og landsdækkende implementering,

som kan understøtte, at patienter kan få ensartede

tilbud på tværs af landet om løbende afklaring af

deres situation, muligheder og præferencer. Der er

derfor brug for en fælles koordination af anvendel-

sen af PRO-skemaer på kræftområdet, og digital

understøttelse heraf. En koordinerende struktur vil

også kunne understøtte et arbejde med ensartede

nationale spørgerammer med generiske kerne-

spørgsmål, hvortil der kan suppleres med andre

validerede redskaber målrettet specifikke problem-

stillinger, patientgrupper o.l.

Understøttelse af patientinvolvering samt fælles

beslutning vedrørende til- og fravalg

Indledende og løbende afklaring af patienters situ-

ation, muligheder og præferencer giver mulighed

for, at forløbet kan tilpasses den enkelte, herunder

til- og fravalg af udredning eller behandling. Flere

undersøgelser

viser imidlertid, at patienter ikke

føler sig tilstrækkeligt involveret og mangler støtte

til beslutninger omkring valg vedrørende deres for-

løb. Der er gennem de senere år udviklet tilgange,

der understøtter, at de sundhedsprofessionelle og

patienterne kan tage fælles beslutning om til- og

fravalg i forløbet. Fælles beslutningstagning er så-

ledes en systematisk proces, hvor den sundheds-

professionelle og patienten i dialog og ved deling

af viden finder frem til det bedste valg for patien-

ten. Der er potentiale for systematisk udbredelse af

denne tilgang for at øge patientinvolveringen (36).

Se bl.a. Landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser

(LUP) og Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse.

#Tema:

Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Patienter har ofte større behov for rådgivning,

information og betænkningstid ved valg mellem

flere behandlingsmuligheder, herunder fravalg af

udredning og behandling (30). Det kan opleves

som en udfordring, at der ikke altid indlægges tid til

det i beslutningsprocessen.

Udbredelse af værktøjer til at understøtte triagering

og egenomsorg

Der er potentiale i at udvikle og udbrede mulighe-

der for triagering, fx ved hjælp af PRO-værktøjer,

også digitale, der guider patienten til relevante

indsatser, baseret på en vurdering af symptomer,

sociale forhold, ønsker mv. samt med visning af,

hvilke aktører der er ansvarlig for hvad. Hermed

kan patienten hurtigt dirigeres til relevante indsat-

ser i sundhedssystemet, hvilket også understøtter

en mere effektiv anvendelse af ressourcer (36). I

sådanne løsninger kan også indtænkes støtte til

egenomsorg/hjælp-til-selvhjælp (fx e-læring eller

træningsvideo) til patienter med milde symptomer.

Patienter med moderate symptomer kan anvises et

rehabiliteringstilbud i kommunen, en samtale med

almen praksis mhp. afklaring af almen medicinske

problematikker og behov, og patienter med svære

eller komplekse symptomer og problematikker kan

anvises en specialiseret indsats i hospitalsregi. Til

triagering af patienterne kan der tages udgangs-

punkt i allerede udviklede og validerede kliniske

modeller

Manglende overblik og videregivelse af oplysninger

mellem sektorer

Ved overgange mellem sektorer eller afdelinger i et

kræftforløb videregives information om patienten

i elektroniske patientjournaler, ofte med forudde-

fineret tekst eller afkrydsning, hvilket bevirker, at

viden om patientens behov, fx vedr. sårbarhed eller

særlige forhold, ofte beskrives i et fritekstfelt, hvor

oplysningerne nemt overses. Der mangler således

overlevering af vigtigt patientinformation mellem

sektorerne, hvorfor indsatserne ofte bliver sek-

toropdelte, u-koordinerede og u-differentierede.

Ambition og mål

Ambitionen er at øge patientinvolveringen, så

alle patienter med kræft eller mistanke om kræft

systematisk dels får afklaret egne behov og præfe-

rencer, fx hvad angår funktionsevne, skrøbelighed

sårbarhed og sociale forhold, og dels får viden om

muligheder for eksempelvis behandling og even-

tuelle senfølger. Dette skal være udgangspunkt for

tilrettelæggelse af differentierede patientforløb,

herunder personlige behandlingsmål og -niveau

for til- og fravalg af udredning og behandling samt

differentierede støttende indsatser – se også afsnit

4.1 vedr. strukturel støtte til individuelt tilrettelagte

forløb. Dette skal ske systematisk gennem hele

forløbet, efter endt behandling og ved vedvarende

behandling, så den enkelte patient ved behov kan

tilbydes indsatser til støtte for et godt hverdagsliv

samt en god og værdig afslutning på livet – se også

afsnit 5.3 vedrørende rehabilitering, afsnit 5.4 ved-

rørende senfølger efter kræft og kræftbehandling

samt afsnit 5.5 vedrørende palliativ indsats.

Målet er, at afklaringen når muligt sker med afsæt

i data fra patienten selv ved hjælp af digitale, pa-

tientrapporterede oplysninger suppleret med andre

relevante redskaber (fx. spørgeskema, samtale og

fysiske test), herunder redskaber til fælles beslut-

ningstagning.

Målet er desuden, at individuelt tilpassede forløb

øger lighed i sundhed og samtidig kan frigive res-

sourcer og kapacitet, når flere borgere og patienter

understøttes i egenomsorg, som en del af rehabili-

teringsindsatsen, til at kunne varetage dele af deres

sygdom selv (37,20).

Der er aktuelt udviklet sådanne løsninger indenfor bl.a. senfølge-

området, som der kan skeles til.

Fx vurderet ved ’Clinical Frailty Scale (CFS).

#Tema:

Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 2

Afklaring af patienters situation, muligheder og præferencer etableres

som fast praksis og lægges til grund for fælles beslutningstagning

om behandlingsmål og indsatsernes tilrettelæggelse i forløbene.

Der anvendes systematiske arbejdsgange samt faglige og bruger-

inddragende metoder.

Mulige initiativer og tidshorisont

På kort sigt:

a. Relevante sektorer implementerer fast praksis for systematisk afklaring af situation, mulig-

heder og præferencer og involvering af patienter, hvilket skal ske på kritiske tidspunkter i et

forløb, herunder før henvisning til udredning ved mistanke om kræft, i forbindelse med ud-

redning og behandling, fx i forhold til behov for præhabilitering/rehabilitering, samt i forbin-

delse med opfølgningen efter endt behandling eller ved langvarig behandling (se også

Anbefaling 3, initiativ a og Anbefaling 6, initiativ c).

b. Arbejdsgange og procedurer tilrettelægges, så afklaringen og involveringen sker systematisk

med udgangspunkt i eksisterende/validerede redskaber målrettet patienternes specifikke

situation og tilstand, såsom ældres skrøbelighed og patientens ressourcer, blandt andet til

identificering af sårbarhed, palliative behov eller andet. Desuden anvendes metoder til

fælles beslutningstagning (37)

, og værktøjer til rapportering af patientoplysninger (PRO)

udbredes med henblik på at understøtte praksis for patientinvolvering. Det indebærer blandt

andet implementering af faste arbejdsgange, herunder for videregivelse/adgang til oplys-

ninger på tværs af sektorer, fx understøttet digitalt (se anbefaling vedr. digital visning i afsnit

6.2 vedr. teknologi samt Anbefaling 3, initiativ a).

På mellemlangt sigt:

c. Koordinering af ensartet tilgang, videndeling og videreudvikling af værktøjer til indsamling af

patientrapporterede oplysninger (PRO) forankres i et nationalt sekretariat i regi af Sundheds-

datastyrelsen og senere Digital Sundhed Danmark (se yderligere afsnit 6.2 og Anbefaling 10

punkt d).

Initiativernes endelige placering vil afhænge af den konkrete implementering af regeringens

sundhedsreform.

Fælles beslutningstagning betegner den måde, hvorpå patient

og kliniker i sammen træffer beslutning om udredning, behand-

ling, pleje eller opfølgning på en måde og i et omfang, som

patienten foretrækker. Der anvendes evidensbaseret viden om

valgmuligheder, fordele, ulemper og usikkerheder til professionel

rådgivning af patienten. Herved støttes patienten i at udforske

egne værdier og præferencer, så den bedste mulighed vælges i

forhold til patientens præferencer.

PRO-teknologier som grundlag for stratificering anvendes

allerede i dag nogle steder i landet i forhold til identifikation og

behandling af senfølger. Der kan ses på erfaringer herfra.

#Tema:

Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4.3 Forankring af indsatser og

systematisk opfølgning i almen

praksis

Udfordringer

Vores sundhedsvæsen bygger på en reaktiv tilgang,

hvor størstedelen af konsultationer og udredning

baserer sig på, at patienten selv henvender sig på

baggrund af oplevede symptomer. Sårbare patien-

ter kan have svært ved at henvende sig til almen

praksis, og rammerne for konsultationer imødekom-

mer ikke altid sårbare patienter og patienter med

komorbiditet. Dette betyder, at der er risiko for, at

symptomer på kræft overses eller at sygdommen

først findes i et senere stadie.

I et kræftforløb står almen praksis oftest for at hen-

vise til pakkeforløb, mens udredning og behand-

ling er specialiseret og foregår på sygehus. Under

kræftforløbet er almen praksis fortsat patientens

første indgang til sundhedsvæsenet ved evt. nye

symptomer, ligesom almen praksis ofte står for

opfølgning af evt. samtidige kroniske sygdomme.

Patientens egen læge i almen praksis er ofte den

sundhedsfaglige person, som kender patienten

bedst, og særligt de sårbare patienter. Ved hen-

visning fra almen praksis til sygehus videregives

information om patienten elektronisk med en

kombination af foruddefineret tekst, afkrydsning og

fritekstfelter. Vigtige informationer om sårbarhed,

skrøbelighed, behov og præferencer skrives i fri-

tekstfelter, som ikke vises systematisk i patientjour-

nalen på sygehuset og dermed nemt kan overses.

Samtidig modtager patienter og pårørende ofte

ikke information fra hverken sygehus eller almen

praksis om almen praksis’ rolle i deres kræftforløb,

og almen praksis kan opleve, at deres kontakt til

patienter med kræft er reaktiv og ustruktureret (38).

Både kommuner og almen praksis giver udtryk for,

at informationen fra sygehuset i henvisninger, epi-

kriser og udskrivningsbreve er utilstrækkelig (39).

En øget involvering af almen praksis i kræftforløb

kan bidrage til større sammenhæng i forløb og til at

patientens ønsker og behov i højere grad afdækkes

før henvisning og indgår i planlægningen af forløbet

på sygehus. En rapport fra Syddansk Universitet

beskriver viden og redskaber, som almen praksis

kan tage i brug gennem hele forløbet, fx en mere

proaktiv tilgang og en aktiv rolle med at oversæt-

te og fortolke diagnose, behandlingsmuligheder

og konsekvenser (38), ligesom Dansk Selskab for

Almen Medicin har udarbejdet en vejledning for

kræftopfølgning i almen praksis (40). Der findes

således viden og afprøvede redskaber til at øge

involveringen og styrke kvaliteten af almen praksis’

indsats i kræftforløb. Det er endvidere muligt, at

almen praksis kan overtage noget opfølgning efter

endt behandling for kræft fra sygehusene, idet en

del opfølgning ikke kræver specialiserede kom-

petencer. Læger i almen praksis er eksperter i at

vurdere patientens samlede helbreds- og livssitua-

tion og kan derfor varetage patientens forløb efter

kræft, hvor flere forhold skal afvejes, herunder sen-

følger, symptomer på tilbagefald og sammenhæng

med evt. samtidige kroniske sygdomme.

Ambition og mål

Ambitionen er, at forankring af indsatser i almen

praksis for mennesker, hvor kræft mistænkes eller

som har en kræftsygdom, medvirker til et mere

helhedsorienteret forløb, som tilrettelægges under

hensyn til patientens situation, muligheder og

præferencer.

Målet er, at en stærkere forankring i almen praksis

for mennesker, hvor kræft mistænkes, eller som har

en kræftsygdom, medvirker til indledende og lø-

bende afklaring med henblik på tilrettelæggelse af

forløbet, herunder til at mindske ulighed i sundhed,

ved muligheder for en proakiv indsats. Målet med

opfølgning efter kræft i almen praksis er højere

kvalitet for patienten med mere opmærksomhed på

behov for rehabiliterende indsatser, senfølger samt

bedre sammenhæng med håndteringen af evt.

kroniske sygdomme.

#Tema:

Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 3

Tydeliggørelse af ansvar og opgaver i almen praksis før henvisning

til udredning ved mistanke om kræft, blandt andet via pakkeforløb,

proaktiv indsats under behandling og opfølgning efter behandling,

herunder særlig støtte til sårbare patienter.

Mulige initiativer og tidshorisont

På kort sigt:

a. Almen praksis skal mere systematisk afklare patienternes situation, muligheder og præ-

ferencer før henvisning til udredning ved mistanke om kræft, med henblik på videregivelse

af information om skrøbelighed, sårbarhed mv. til differentiering af det videre forløb. Afkla-

ringen kan også føre til, at udredning undlades, fx hvis det er åbenlyst udsigtsløst. På bag-

grund af denne afklaring skal almen praksis gøre en mere proaktiv indsats undervejs i be-

handlingsforløbet, særligt med henblik på støtte til sårbare patienter, herunder mennesker

med psykiske lidelser og multisygdom samt patienter med sproglige udfordringer, herunder

patienter med anden etnicitet end dansk, i forhold til fastholdelse i behandlingsforløbet.

(se også Anbefaling 2, initiativ a og b, og Anbefaling 6, initiativ c).

På mellemlangt sigt:

b. Opfølgning efter endt behandling eller ved langvarig behandling på sygehus, som ikke

kræver særlige fagspecifikke eller flerfaglige kompetencer samme sted eller særligt udstyr

(26), forankres i almen praksis, som overtager behandlingsansvaret og systematisk tilbyder

patienten en opfølgende samtale med henblik på relevante indsatser. Der lægges en plan for

den videre opfølgning efter behov, herunder evt. henvisning til indsats andet sted, fx rehabi-

litering ved senfølger i kommunen. Der laves en plan for fremtidig kontakt, fx hvis nye sen-

følger eller symptomer på tilbagefald opstår på et senere tidspunkt. Opfølgning i almen

praksis forudsætter, at der er opdaterede kliniske retningslinjer for opfølgning (se afsnit 4.1),

at kapaciteten i almen praksis styrkes, og at der er indført en ny honorarstruktur som led

i sundhedsreformen. Den fremadrettede systematiske og opfølgende rolle, som almen

praksis skal have i forhold til blandt andet kræftpatienter, og som de praktiserende læger ikke

har i dag, er i overensstemmelse med en forudsat styrket rolle for almen praksis, herunder

mere tid til de mest syge patienter, som følger af aftalen om sundhedsreformen fra november

2024. Opgaven kan indgå i den kommende nationale sundhedsplanlægning og beskrivelse af

de samlede opgaver i almen praksis (se også Anbefaling 7, initiativ d).

c. Kommunikationsveje forbedres, så sygehuse, kommuner og almen praksis kan have dialog

med hinanden ved behov - særligt ved komplekse forløb og sårbare patienter mv. Det

skal understøtte løbende information mellem sektorerne ved hjælp af fyldestgørende

henvisninger og udskrivningsbreve med struktureret information om situation, muligheder

og præferencer samt epikriser med tydelige angivelser af mulige bivirkninger til behandling,

risiko for senfølger og andre særlige opmærksomhedspunkter i forhold til opfølgningen mv.

Der etableres faste aftaler om specialistsparring i forhold til problematikker om behandling,

opfølgning, herunder senfølger, palliation mv. for både hyppige og mere sjældne kræft-

former samt mulighed for afholdelse af tværsektorielle konferencer, etablering af hotlines

o.l. (se også Anbefaling 2, initiativ b).

#Tema:

Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

#Tema

Tilrettelæggelse af

indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

5. #Tema

Tilrettelæggelse af indsatser

i forløbene

Indsatser før kræft

5.1 Screening

Der er tre nationale kræftscreeningsprogrammer

for hhv. brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft.

Screening for brystkræft tilbydes personer mellem

50 og 69 år med kvindeligt brystvæv (siden 2009),

screening for livmoderhalskræft tilbydes personer

mellem 23 og 64 år med en bevaret livmoderhals

(siden 2006), mens screening for kræft i tyk- og

endetarmen tilbydes borgere mellem 50 og 74 år

(siden 2014). I perioden 2024-2026 gennemføres

desuden et pilotstudie vedrørende screening for

lungekræft, hvor målgruppen identificeres ud fra

risikofaktorer (risikobaseret screening). Bl.a. på

baggrund af pilotstudiet tages der stilling til, om det

skal anbefales at indføre lungekræftscreening som

et nationalt screeningsprogram.

Der er generelt høj tilslutning til de nationale

screeningsprogrammer, men med variation inden-

for de enkelte programmer samt lavere tilslutning

for nogle grupper af borgere (41).

Retten til screening er beskrevet i Sundhedsloven

Specifikt for screening for brystkræft fremgår det, at

kvinder har ret til brystundersøgelse hvert andet år

i bopælsregionen. For hhv. screening for tarmkræft

og livmoderhalskræft er der i loven anført rettighe-

den, men ikke hvor tit, at screeningen skal tilbydes.

Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2012 faglige

anbefalinger for screening for tarmkræft og i 2018

for livmoderhalskræft. Anbefalingerne er ikke blevet

opdateret siden. Derudover udarbejdede Sund-

hedsstyrelsen i 2014 nogle overordnede anbefalin-

ger for nationale screeningsprogrammer, hvor der

bl.a. præsenteres 10 kriterier, som et screeningspro-

gram skal leve op til (42). For brystkræftscreening er

der ikke udarbejdet anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen har i en rapport fra 2022 samlet

erfaringerne med de tre screeningsprogrammer på

kræftområdet (41). Det er første gang, der er gjort

samlet status på programmernes indhold og effekt.

Udfordringer

Manglende evaluering og revidering af

screeningsprogrammerne

Der er både fordele og ulemper forbundet med at

screene for kræft – også kaldet gavnlige og skade-

lige virkninger.

De gavnlige virkninger af at indføre et kræft-

screeningsprogram er væsentligst, at man ved at

screene en given population systematisk kan finde

kræften tidligere og behandle den med et bedre

resultat til følge. Færre vil dø af den pågældende

kræftsygdom, og operationen vil ofte være mere

skånsom.

Screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft er

beskrevet i Sundhedsloven. I kapitel 18, Særlige sygehusydel-

ser mv. bekendtgøres det, at personer mellem 50 og 69 år med

kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i

bopælsregionen, at undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse

(mammografi), og at indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-

ter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse (§ 85).

Personer med en livmoderhals har fra det 23. år ret til screening for

livmoderhalskræft i bopælsregionen, og Indenrigs- og sundheds-

ministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om screening

for livmoderhalskræft (§ 85 a). Personer mellem 50 og 74 år har

ret til screening for tyk- og endetarmskræft i bopælsregionen, og

indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

tilbuddet om screening for tyk- og endetarmskræft (§ 85 b).

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

De skadelige virkninger ved at screene for kræft

er, at screeningstesten kan påvise tegn på kræft,

som ved efterfølgende undersøgelser afkræftes,

såkaldte falsk positive resultater. Det kan lede til

bekymring og angst hos den screenede borger.

Screeningstesten kan i sjældne tilfælde også over-

se kræft, falsk negative resultater, hvilket i værste

fald kan føre til, at den testede ikke går til lægen på

trods af symptomer. Endelig kan screeningstesten

finde tilfælde af kræft, der udvikler sig så langsomt,

at patienten ikke vil opleve symptomer på kræften

i sin levetid og vil dø af andre årsager (overdiagno-

stik). En konsekvens af overdiagnostikken er, at man

vil kunne komme til at sende en borger gennem

udrednings- og behandlingsforløb for kræftsyg-

dom, der ikke gavner borgeren, men blot bliver en

belastning. Ligesom det er en uhensigtsmæssig

anvendelse af sundhedsvæsnets ressourcer.

Ved tilrettelæggelse af kræftscreeningsprogram-

merne er det en udfordring at understøtte at forde-

lene ved screeningsprogrammerne øges, og ulem-

perne reduceres. Man kan ved tilrettelæggelsen af

programmerne skrue på forskellige parametre for at

understøtte, at balancen tipper i favør til fordelene.

Tilrettelæggelsen af de nuværende nationale

screeningsprogrammer har ikke ændret sig væ-

sentligt, siden de blev indført og har ikke, eller kun i

begrænset omfang, været revideret. I 2022 udar-

bejdede Sundhedsstyrelsen en statusrapport for

screeningsområdet, der gjorde status på program-

mernes indhold og effekt samt foreslog relevante

indsatser til forbedring af programmerne, herunder

en mulig revision af screeningsalder, -metoder

og -intervaller samt tiltag til at øge deltagelsen i

screeningsprogrammerne (41). Der udestår dog en

systematisk opfølgning på flere af disse forslag

til indsatser.

Screeningstilbud ikke tilpasset borgernes risikoprofil

Alle borgere screenes i dag med samme tidsinter-

val i brystkræftscreenings- og tarmscreeningspro-

grammet og med forskellige intervaller i livmoder-

halskræftscreeningsprogrammet afhængig af alder.

Tilbud om screening i de nationale screenings-

programmer på kræftområdet er således ikke

tilrettelagt specifikt i forhold til den enkelte borgers

risikoprofil. Der er derfor behov for at afdække, om

nogle borgere får tilbudt flere screeningsundersø-

gelser end nødvendigt, mens andre i stedet kunne

have gavn af flere screeningsundersøgelser.

Der er dog igangsat flere projekter, hvor det

forventes at kunne høste erfaringer af en øget

differentiering (43). Det føromtalte pilotstudie vedr.

screening for lungekræft forventes afsluttet i

2026, hvorefter erfaringer og resultater skal eva-

lueres. Forskningsprojektet PRSONAL vedrørende

mammografiscreening ser på muligheden for at

tilpasse screeningsindsatsen til den enkelte kvin-

des risikoprofil. Kvindens risikoprofil beregnes på

baggrund af genetiske data fra blodprøve, data om

familiehistorik vedr. brystkræft, livsstil, hormonelle

faktorer og brystvævets tæthed (44). Den første del

af forskningsprojektet forventes afsluttet i 2026.

Ambition og mål

Ambitionen er at optimere de nationale screenings-

programmer, herunder at tilpasse screeningstilbud i

forhold til den enkelte borgers risikoprofil og alder.

Målet er, at screeningsprogrammerne opnår en

bedre balance mellem fordele og ulemper til fordel

for de berørte mennesker. Det vil samtidig kunne

effektivisere sundhedsvæsenets brug af ressourcer.

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 4

Sundhedsstyrelsen igangsætter en analyse af og beskriver de

nationale screeningsprogrammer med sigte på mere risikobaseret

screening. Dette med inddragelse af faglige miljøer, patientrepræ-

sentanter, ansvarlige myndigheder mv.

Mulige initiativer og tidshorisont

På kort sigt:

a. Sundhedsstyrelsen igangsætter en analyse af screeningsprogrammernes tilrettelæggelse,

indhold og resultater med inddragelse af blandt andet tidligere identificerede behov for tiltag

til optimering af screeningsprogrammerne

. Dette sker i prioriteret rækkefølge: livmoderhals-

kræftscreening, brystkræftscreening, tarmkræftscreening.

b. Der investeres i udbredelse af kunstig intelligens (AI) til risikostratificering samt til vurdering

af billeder/prøvesvar som beslutningsstøtte til diagnostik.

På mellemlangt sigt:

c. En tilpasning af de nationale screeningsprogrammer beskrives på baggrund af den syste-

matiske vurdering/gennemgang af screeningsprogrammer samt gennem ændring af ret-

ningslinjer, anbefalinger mv. ved behov. Screeningsprogrammerne opdateres, så de i videre

udstrækning tilgodeser grupper i størst risiko.

d. Tiltag iværksættes og afprøves med henblik på at øge deltagelsen og mindske uligheden,

herunder fokus på differentieret indkaldelse til screeningsundersøgelser og målrettet borger-

kommunikation.

På langt sigt:

e. Understøttelse af screeningsprogrammer ved hjælp af AI.

Allerede identificerede behov for tiltag for at optimere eksiste-

rende screeningsprogrammer: A. igangsættelse af tiltag til at øge

deltagelsen og mindske uligheden, som afprøves og udbredes

nationalt, ved effekt. Herunder også fokus på differentieret indkal-

delse og målrettet borgerkommunikation (bryst-, tarm- og livmo-

derhalskræftscreening). B. Undersøgelse af optimal aldersgruppe

for screeningstilbud (bryst- og livmoderhalskræftscreening).

C. Igangsættelse af undersøgelse af grundlaget for at ændre

screeningstilbud/-kadencen for HPV-vaccinerede (livmoderhals-

kræftscreening)

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

5.2 Rettidig udredning og diagnostik

Rettidig udredning og diagnostik er væsentlig for at

finde kræft i tidligt stadie med bedst mulig progno-

se til følge. Der er flere måder at understøtte almen

praksis i identifikation af patienter, som bør udredes

for kræft.

I relation til alder, viser et andet studie, at der hos

ældre personer oftere stilles en diagnose i forbin-

delse med et akut og ikke planlagt forløb, end det

er tilfældet for yngre personer (46).

Ulighed i lægesøgning og diagnostiske forløb

Der er social ulighed både i forhold til, hvem der går

til lægen, hvornår de går til lægen, hvordan de præ-

senterer deres symptomer og hvordan lægen tolker

disse. Dette fører også til forskel på, hvor mange

undersøgelser der bliver foretaget (50,51).

Socialt udsatte borgere har større risiko for forlæn-

gede udredningsforløb eller for helt at falde ud

af et forløb. Generelt set har patienter med lavere

sundhedskompetencer (50) et længere diagnostisk

forløb, og det er særligt udtalt for patienter med

uspecifikke symptomer (52). Sundhedskompetencer

kan både relatere sig til det enkelte menneskes

kompetencer og ressourcer til at forstå og tage

beslutninger om egen sundhed. Det kan også

relateres til, hvordan man organiserer og indretter

sundhedstilbud. Således skal sundhedskompeten-

ce ses som en socialt betinget risikofaktor for usund

adfærd og dårligt helbred. Tiltag, der forbedrer

menneskers sundhedskompetence eller reducerer

betydningen af begrænset sundhedskompetence,

kan dermed bidrage til at reducere social ulighed i

sundhed (50).

Udfordringer

Identifikation af de rette patienter

Lægens mulighed for valg af udredning knytter sig

enten til vurdering af symptomer – herunder også

kendskab til historik og egen erfaring – og/eller til

reelle diagnostiske valgmuligheder (45). For patien-

ter med specifikke eller uspecifikke symptomer på

alvorlig sygdom, der kan være kræft, er der også

en række andre faktorer, der kan være med til at

understøtte lægen, fx i almen praksis, i valg af ud-

redningsvej. Studier peger på, at der kan være æn-

dringer i patientens kontaktmønster til lægen eller

ændring i medicinbrug forud for en kræftdiagnose

(46,47). Aktuelt pågår fx et forskningsprojekt på

sygehus Lillebælt, hvor digitale algoritmer bruges

til at understøtte sundhedsfagligt personale i valg

af rette udredningsvej ved inklusion af bl.a. blod-

prøver og andre data (48-50). Til støtte i afklaring af

patientens risikoprofil og valg af udredning og diag-

nostik kan der ligeledes trækkes på en lang række

data, herunder alder, lægemiddelforbrug, syg-

domshistorik, social situation, inklusion af data fra

Fælles Sprog 3

, familiær historik mv. Ligesom der

kan inkluderes forhold som patientens sårbarhed,

kompleksitet i forløbet mv. med henblik på afklaring

af individuelle hensyn, der skal tages i forhold til

det videre udrednings- og/eller behandlingsforløb,

herunder behovet for individuel støtte.

Ny undersøgelse har vist, at der forud for lægesøgning, vil være

minimal stigning i antal ekstra kontakter (1-2, 4-6 måneder før diag-

nose). Mest udtalte tegn ses hos ældre patienter, hvor der halvt

år før diagnosen kan ses markant stigende forbrug af analgetika

samt lægemidler mod mavesår/refluks, antibiotika samt diuretika.

Dog er det fortsat nødvendigt at få mere viden om kræftudredning

af ældre

Data fra Fælles Sprog 3 om fx fald i funktionsniveau eller andet.

Obs også muligheder på sigt for inklusion af kommunale data (se

SDS’ faktaanalyse, perspektivering)

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kvalitetsudvikling med henblik på rettidig

udredning og diagnostik

En stor gruppe patienter henvises til diagnostiske

undersøgelser og/eller diagnostisk pakkeforløb

på baggrund af uspecifikke symptomer på alvor-

lig sygdom, der kan være kræft. Omtrent 30 % af

alle kræfttilfælde findes i denne type diagnostisk

praksis (45). Der er også en del patienter med vage

symptomer, som ved udredning viser sig at have

kræft. Siden 2022 har regionerne tilbudt almen

praksis samme adgang i hele landet til parakliniske

billeddiagnostiske undersøgelser til patienter med

vage symptomer, hvor alvorlig sygdom ikke kan

udelukkes. Der mangler viden og data om udred-

ning og diagnostik for disse patientgrupper, hvor-

dan de håndteres, og hvilke diagnoser de ender

med efter endt udredningsforløb.

Der bør derfor arbejdes systematisk med kvalitets-

udvikling og dataindsamling i forhold til patienter

med uspecifikke symptomer og patienter udredt for

vage symptomer med henblik på at forbedre tidlig

opsporing og rettidig diagnostik, herunder at få det

rette datagrundlag for forbedringsarbejdet.

Aktuelt arbejdes der flere steder lokalt og regio-

nalt med etablering af forskellige typer databa-

ser, netværk for sundhedsfagligt personale samt

kliniske retningslinjer for patienter med uspecifikke

symptomer, der kan være kræft, som er henvist til

Diagnostisk Pakkeforløb og udredes i diagnostiske

centre o.l. Ligesom der tidligere er gennemført

forskningsprojekter for patienter, der henvender sig

i almen praksis med uspecifikke symptomer, men

der er ikke nogen national ramme for arbejdet.

Ambition og mål

Ambitionen er at diagnosticere kræft i et så tidligt

stadie som muligt med bedst mulig chance for

helbredelse til følge.

Målet er at styrke almen praksis i at identificere

personer i højere risiko for kræft, herunder personer

der ikke selv opsøger læge eller ikke præsenterer

sig med klassiske symptomer på kræft. Målet er

desuden at styrke, at lægen henviser de rette pa-

tienter til videre udredning.

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 5

Der arbejdes systematisk med at udvikle kvaliteten i arbejdet med ret-

tidig diagnostik og udredning, herunder øget brug af risikostratificering

og muligheder for at kvalificere beslutningsgrundlaget i almen praksis

og diagnostiske centre.

Mulige initiativer og tidshorisont

På kort sigt:

a. Det afdækkes, hvordan der kan etableres en national database for patienter henvist til

diagnostiske centre/diagnostisk pakkeforløb (indeholdende eksempelvis fund/outcome,

stadie, sygdomsmanifestation, komorbiditet, igangsatte og afledte undersøgelser, blod-

prøver, forløbsmarkører mv). Til afdækning/etablering af databasen kan der fx tages afsæt

i erfaringer med den allerede etablerede MUP- og MAS-database knyttet til Diagnostisk

Center Svendborg.

b. Der etableres et formelt nationalt netværk for diagnostiske centre. Netværket skal under-

støtte udarbejdelse af kliniske retningslinjer samt opsamling og deling af data. Dette med

relevant inddragelse af almen praksis og kommunale repræsentanter.

c. Der arbejdes systematisk med kvalitetsudvikling i almen praksis af tidlig diagnostisk og

udredning af uspecifikke symptomer samt udvikling af samarbejdet mellem almen praksis

og diagnostiske centre. Dette eksempelvis ved etablering af klyngepakker i regi af KiAP

eller

de regionale klyngepakker

(45), med fokus på samarbejde med diagnostiske centre, symp-

tomtolkning og -håndtering, social ulighed mv. Repræsentanter fra diagnostiske centre,

almen praksis og kommune samt andre relevante parter

inddrages i arbejdet mhp. at under-

støtte samarbejdet og det fælles patientansvar.

d. Der afprøves prædiktionsmodeller, evt. ved brug af AI-teknologier, der kan understøtte øget

brug af risikostratificering og beslutningsstøtte til valg af diagnostiske undersøgelser på bag-

grund af fx blodprøver, familiehistorik, komorbiditet, adfærdsændring mv.

e. Afdækning af tidligere forskning vedr. patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig syg-

dom, der kan være kræft, som kan være til inspiration for igangsættelse af nye forskningspro-

jekter med henblik på at øge viden om eksempelvis symptompræsentation og håndtering,

forløb forud for diagnose mv.

Kvalitet i Almen Praksis (KiAP) har til formål at fremme og

understøtte etableringen af klynger som omdrejningspunkt for

kvalitetsudvikling i almen praksis. KiAP er etableret i 2018 som

led i overenskomstaftalen mellem PLO og RLTN (Regionernes

Lønnings- og Takstnævn) og samarbejder tæt med bl.a. PLO-E

(Praktiserende Lægers Organisation-Efteruddannelse) og de regi-

onale kvalitetsenheder. KiAP er desuden i dialog med KL omkring

samarbejdsmuligheder mellem klyngerne og kommunerne på

baggrund af data.

Regioner har også regionale klyngepakker, herunder en for

kræftudredning i almen praksis/audit i praksis (Audit Projekt

Odense (APO). APO-metode kan være med til at give feedback til

praktikeren på baggrund af indberettet data.)

Der kan fx samarbejdes med Forskningsenheder for almen prak-

sis, Netværk for viden og kompetencer i almen praksis (VID) m.fl.

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

5.3 Rehabilitering

Behov for rehabilitering kan opstå på forskellige

tidspunkter i patientforløbet fra diagnosetidspunk-

tet, under og efter behandling. Rehabilitering er en

samarbejdsproces mellem både professionelle og

pårørende med patienten i centrum. Formålet med

rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv

med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring

og livskvalitet (53). Rehabilitering dækker over

mange forskelligartede indsatser, både målrettet

fysisk, psykisk, social og kognitiv funktionsevne,

og vil være relevant på forskellige tidspunkter i

patientforløbet. Nogle af de typiske kræftrehabili-

teringsindsatser er genoptræning og fysisk træning,

indsats i forhold til kognitive vanskeligheder, indsat-

ser i forhold til hverdagsaktiviteter, hjælpemidler,

rygestop og indsats i forhold til alkohol (35). Særligt

rygestop er en afgørende indsats gennem hele

forløbet, både i forhold til præbilitering, behandling

og rehabilitering.

Alle kommuner er forpligtet til at have indsatser

rettet mod fysisk aktivitet, ernæringsindsats, syg-

domsmestring, rygestop og forebyggende samtale

om alkoholforbrug, jf. Sundhedsstyrelsens kvalitets-

standarder (10). Herudover har kommunerne sup-

plerende indsatser til rehabilitering, for eksempel

genoptræning, hjælpemidler, støtte til tilbageven-

den til arbejde, støtte til pårørende med videre.

Et tilstrækkeligt udbud, sammenhæng og koordine-

ring mellem indsatserne samt et fagligt indhold på et

dokumenteret grundlag er afgørende for høj kvalitet i

kræftrehabiliteringen. Derudover er kvaliteten afhæn-

gig af, at der anvendes en individualiseret tilgang,

hvor patienten sættes i centrum, og hvor patientens

egne mål og hverdagsliv bliver styrende for rehabili-

teringsindsatsen rettet mod individuelle præferencer

og behov, hvilket forventeligt vil øge både tilslutning,

fastholdelse og egenmestring i indsatsen.

Egenmestring af den aktuelle situation er et ker-

neelement i kræftrehabiliteringen, hvor ikke alle

problematikker nødvendigvis kan afhjælpes, men

borgeren understøttes i at leve livet med eventuelle

vedvarende funktionsevnenedsættelser.

kræftsygdom, vil der fremadrettet forventeligt ske

en forøgelse i andelen af patienter med behov for

rehabilitering i forbindelse med kræft, hvorfor kapa-

citeten løbende bør tilpasses. Dette skal også ses

i relation til, at patienter med kræft får tiltagende

mere cykliske og individuelt tilpassede forløb med

behov for samtidige, gentagne forudsætningsska-

bende indsatser. Dette i modsætning de hidtidige

mere lineære forløb, hvor rehabiliteringen pri-

mært har fulgt efter endt behandling. Nye digitale

muligheder for indsatser med for eksempel virtuel

rehabilitering kan række længere ud og medføre,

at rehabilitering bliver tilgængelig for en række

sårbare grupper. Rehabiliteringsbehov kan både

opstå tidligt i forløbet og/eller opstå lang tid efter

endt kræftforløb, men der er aktuelt ikke lige og

ensartet adgang til tilbud om rehabilitering. Der er

derfor behov for at styrke en tilgang til rehabilitering

som en integreret del af patientforløbet, herunder

præhabilitering før og rehabilitering sideløbende

med og efter behandlingen.

Manglende henvisning og brug af tilbud

Nogle borgerne med behov for rehabilitering

bliver ikke henvist til en indsats (35). Der er social

ulighed i kræftrehabilitering, hvor flere borgere

har uopfyldte rehabiliteringsbehov, men henvises

til og deltager i mindre grad i rehabilitering (11).

Der er derudover store forskelle på andelen, der

henvises til rehabilitering indenfor de forskellige

kræftsygdomme. Henvisningspraksis fra henholds-

vis sygehuse og almen praksis er uensartet, og det

giver mennesker med kræft eller følger efter kræft

uensartede tilbud.

Dette kan blandt andet skyldes manglende kend-

skab på sygehuse og i almen praksis til de forskellige

henvisningsmuligheder, henholdsvis via sundheds-

lovens §119, hvor der henvises til afklarende samtale

om forebyggelses- og rehabiliteringstilbud, og via

sundhedslovens §140 ved behov for genoptræning.

Ligesom der kan være manglende kendskab til ind-

holdet i de forskellige tilbud og forskelligartet natio-

nal forvaltning. Nogle borgere kan desuden få behov

for at være tilknyttet et rehabiliteringstilbud i en

længere periode med varierende intensitet i indsat-

serne. Andre borgere kan få behov for flere rehabili-

teringsforløb i forbindelse med deres kræftsygdom

og nogle gange med års mellemrum, for eksempel

ved senfølger der opstår år efter, at behandlingsfor-

løbet er afsluttet. Det er imidlertid en udfordring, at

tilbuddene nogle steder er tilrettelagt på en sådan

måde, at borgerne kun kan henvises til rehabilitering

en enkelt gang og ofte i tidsbegrænsede forløb.

Udfordringer

Kapacitet og nye patientforløb

Med den demografiske udvikling med flere ældre

borgere, øget forekomst af multisygdom og med

en samtidig stigende overlevelse med og efter

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Præhabilitering

Præhabilitering er en proces, der tidsmæssigt fin-

der sted mellem kræftdiagnose og begyndelse af

behandling med henblik på at muliggøre et givent

niveau af behandling ved optimering af patientens

almene tilstand forud for behandlingen. Præhabili-

tering bør ske, hvis der på baggrund af en afklaring

af borgerens fysiske og psykiske funktionsevne er

identificeret et behov, og bør bestå af forskellige,

samtidige indsatser, der fremmer borgerens hel-

bred og funktionsevne, for således at forebygge

og/eller reducere sværhedsgraden af fremtidig

svækkelse (55,56). Målgruppen for præhabilitering

er dermed ikke alle mennesker med kræft. Dog

forventes målgruppen at være stigende i takt med

den demografiske udvikling samt udviklingen

med mennesker, der har multisygdom. Udover at

præhabilitering kan muliggøre behandling, kan en

præhabiliterende indsats tilmed nedsætte risikoen

for komplikationer efter for eksempel et kirurgisk

indgreb (53) og kan for nogle patienter bedre

behandlingsresultatet samt mindske behovet for

genindlæggelser, genoptræning og rehabilitering

efterfølgende (54). Behovet for præhabilitering

vurderes på sygehus såvel som i almen praksis,

som med baggrund i kendskabet til patientens

situation, kan medvirke til at give indsatsen. Det

gøres i samarbejde med den behandlende afde-

ling, som har viden om behov for præhabilitering

i forbindelse med specifikke indgreb. Henvisning

til præhabilitering kan dermed ske fra både almen

praksis og sygehuset.

En præhabiliterende indsats tilrettelægges ud fra

individuelle behov og kan for nogle udelukkende

bestå af vejledning om, hvad patienter selv kan

gøre for at stille sig bedst før en behandling (hjælp-

til-selvhjælp). Indsatsen kan for andre bestå af

fysisk træning, ernæringsoptimering, farmakologisk

optimering, rygestop og reduktion af alkoholforbrug

og/eller behandling af symptomer. Præhabilitering

består derfor som regel af gængse og til dels vele-

tablerede rehabiliterende indsatser. Præhabilitering

er dog, til forskel fra almindelig rehabilitering, tids-

kritiske indsatser, hvor en hurtig opstart er væsent-

lig. Der kan ligeledes være tale om kortere og mere

intensive forløb. Den farmakologiske optimering

varetages i almen praksis eller sygehuset. Præha-

bilitering kan dermed have en positiv effekt med

en forventet højere livskvalitet for borgeren i form

af hurtigere tilbagevenden til hverdagslivet, hvilket

tilmed kan være en samfundsøkonomisk fordel.

Aktuelt er der kun et begrænset antal patienter, der

får mulighed for en tidlig præhabiliterende indsats

før operation eller anden behandling, både fordi der

mangler tilbud til præhabilitering, men også fordi de

nuværende rammer i kræftpakkerne kan opleves

som en barriere for differentierede indsatser base-

ret på patientens behov og vilkår. Præhabilitering er

således et område med stort potentiale, og præha-

biliterende indsatser bør integreres i forløbet ud fra

faglig viden om evidens for effekten.

Hjælp-til-selvhjælp

Der vil i fremtiden blive behov for at styrke indsatser

som støtte til egenomsorg og hjælp-til-selvhjælp,

der kan bestå af information, forskellige typer af

redskaber, undervisning, e-læring med videre. I

Kvalitetsstandarderne for forebyggelsestilbud til

borgere med kronisk sygdom er det et krav, at der

tilbydes sygdomsmestring til borgere med kronisk

sygdom, som ud fra en sundhedsfaglig afklaring af

funktionsevne og helbredsforhold kan have gavn

af indsatsen. Dette gælder også for kræftpatienter,

hvor nogle vil kunne leve livet med og efter kræft

godt gennem tilstrækkelig støtte til egenomsorg.

Det kan for eksempel være ved hjælp af trænings-

videoer og -apps, der muliggør, at genoptræning

og rehabilitering kan gennemføres i eget hjem,

eller værktøjer til hjemmemonitorering, der under-

støtter, at forværring af sygdomstilstand opspores

og eventuelt kan tages i opløbet med en mindre

intensiv indsats, samt at indlæggelser kan forebyg-

ges (26). Denne type indsatser er ligeledes oplagte

til de borgere, der af forskellige årsager elles vil

være udfordret i at møde regelmæssigt frem til et

fysisk tilbud.

Ambition og mål

Ambitionen er at robustgøre rehabiliteringstilbud, så

mennesker med kræft og efter kræft kan henvises til

og bliver tilbudt indsatser, som understøtter at leve

et godt og aktivt liv med bedst mulig funktionsevne.

Målet er at styrke rehabiliteringen og tilrettelæggel-

sen af forløbene, så alle med kræft får imødekom-

met deres behov for præhabilitering/rehabilitering.

Herudover at indsatserne i højere grad integreres

som en del af kræftforløbet både før, under og

efter behandlingen med systematisk kontakt med

og kendskab til borgerne på tværs af sektorer – se

også afsnit 4.1 om strukturel støtte til individuelt til-

rettelagte forløb. Samtidig skal borgerne have støt-

te til egenomsorg, sygdomsmestring og så videre.

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 6

I alle patientforløb for kræft tilrettelægges rehabilitering som en

integreret del, så der tages stilling til patienter/borgeres rehabi-

literingsbehov før, under og/eller efter endt behandling. Der skal

være ensartede indsatser landet over for at fremme borgernes

funktionsevne og livskvalitet. Der anvendes systematiske ar-

bejdsgange samt faglige og brugerinddragende metoder.

Mulige initiativer og tidshorisont

På kort sigt:

a. Der etableres ensartede rehabiliteringstilbud med mulighed for tilrettelæggelse af et indivi-

duelt rehabiliteringsforløb for mennesker med og efter kræft. Der skabes særligt mulighed

for, at der udover eksisterende rehabiliteringsindsatser, også er tilbud om præhabilitering og

rehabilitering til senfølger samt støtte til sygdomsmestring og hjælp-til-selvhjælp i det pri-

mære sundhedsvæsen. Der bør således være mulighed for, at borgeren kan henvises til et

tilbud mere end én gang ved forskellige behov og tidspunkter i forløbet (se også Anbefaling 7,

initiativ a).

b. Arbejdsgange på sygehuse styrkes med henblik på, at det primære sundhedsvæsen får

systematisk kendskab til patienterne tidligt i forløbet, fx ved etablering af systematisk elek-

tronisk overlevering af information om patienten. Dette så der ved behov tidligt kan opstartes

et rehabiliteringsforløb, når det er fagligt relevant og borgeren er klar til det. Det afdækkes,

hvordan kommunikationen mellem sygehuse og kommunen kan styrkes med henblik på, at

sygehuset orienterer kommunen, med patientens samtykke, uanset om sygehuset har identi-

ficeret et rehabiliteringsbehov hos den patient, der er i et kræftforløb. Dette så kommunen får

kendskab til og kan følge op på borgeren på et senere tidspunkt i forhold til eventuelle behov

for rehabilitering (se også Anbefaling 1, intiativ c).

På mellemlangt sigt:

c. Almen praksis identificerer eventuelle behov for præhabilitering samt henviser til en indsats.

Almen praksis kan varetage relevante elementer af den præhabiliterende indsats på samme

vis som i dag, for eksempel støtte til sygdomsmestring, medicinsk optimering, eller andet i

samarbejde med den behandlende afdeling, som særligt har viden om behov for præhabilite-

ring ved specifikke indgreb (se også Anbefaling 2 initiativ a og Anbefaling 3 initiativ a).

d. Henvisninger til rehabilitering styrkes, fx via en informationsindsats, der kan øge sygehusenes

kendskab til anvendelse af henvisningsmulighederne. Det afdækkes desuden, hvilke eksiste-

rende muligheder, der er for indsamling af data vedrørende henvisninger fra forskellige

aktører til afklarende samtale med henblik på forebyggelsestilbud (SUL§119) samt data for

hvilke behov, der henvises på baggrund af. Dette for at få viden om, hvornår der henvises til

henholdsvis SUL §119 og til genoptræning (SUL§140), hvilket kan bidrage til mere ensartet

national og fast praksis for anvendelse af henvisningsmuligheder og dialog i den forbindelse.

Initiativernes endelige placering vil afhænge af den konkrete implementering af regeringens

sundhedsreform.

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

5.4 Senfølger efter kræft og

kræftbehandling

Senfølger er fysiske og/eller psykiske helbreds-

problemer, som opstår under primær behandling

og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer

sig måneder eller år efter afsluttet behandling (9);

op til 60 % af tidligere kræftpatienter oplever én

eller flere senfølger.

Groft taget kan senfølger inddeles i tre typer/grup-

per: Generelle, komplekse (generelle) og specifikke

senfølger (56). Håndtering af senfølgerne vil afhæn-

ge af type, sværhedsgrad og kompleksitet.

Generelle biopsykosociale senfølger

er langt de hyp-

pigste og forekommer for flere forskellige kræftfor-

mer og behandlinger. Generelle senfølger omfatter

træthed (fatique), søvnforstyrrelser, depression,

angst/frygt for tilbagefald, kognitive vanskelighe-

der samt generelle smertetilstande. Mange af disse

senfølger vil kunne håndteres af patienten selv eller

ved hjælp af patientens egen læge og eventuelt

kommunale tibud. Egen læge kan enten selv bistå

med håndtering af senfølgerne eller henvise til andre

relevante tilbud ved behov. Mellem 50-70 % af pa-

tienterne med senfølger oplever generelle senfølger.

De generelle senfølger kan optræde i klynger af

gensidigt vedligeholdende og forstærkende symp-

tomer, fx samtidige problemer med søvnforstyr-

relser, træthed og depression, som, hvis de for-

bliver ubehandlede, kan vare ved i mange år efter

afsluttet behandling. I disse tilfælde kan de beteg-

nes som

komplekse (generelle) senfølger,

og der vil

typisk være behov for hjælp fra flere fagligheder.

For mellem 5-10 % af patienter med senfølger er der

tale om komplekse senfølger.

Specifikke senfølger

knytter sig enten til den speci-

fikke kræftform (fx tarmkræft) og optræder ofte på

tværs af flere organer, eller knytter sig til den speci-

fikke behandlingsform (fx kemoterapi eller stråle-

behandling) og viser sig ofte med symptomer, der

udredes og behandles i et andet speciale end det,

der varetog kræftbehandlingen. Mennesker med

specifikke senfølger vil ofte kunne få bedst hjælp

fra det respektive lægelige speciale. For mellem

10-20 % af patienter med senfølger til kræft, er der

tale om specifikke senfølger.

Udfordringer

Flere borgere kan få gavn af hjælp til håndtering

af senfølger

En stor del af kræftpatienter har senfølger efter

sygdommen og behandlingen, men ikke alle får

den hjælp, som de kunne have brug for. Både hos

de sundhedsprofessionelle og patienterne mangler

der viden om, hvilke symptomer og problematikker,

der kan hænge sammen med kræftsygdommen, og

hvor den rette hjælp kan fås. Senfølger efter kræft

kan optræde på meget forskellig vis, og indsatser

til håndtering af senfølger afhænger af typen af

senfølgen. Mens generelle biopsykosociale sen-

følger efter forskellige kræfttyper og behandlinger,

såvel som efter mange andre sygdomme, langt hen

af vejen vil kunne afhjælpes med rehabiliterende

indsatser, vil de svære komplekse senfølger og

de specifikke senfølger kræve en anden og mere

specialiseret indsats.

Derudover er borgernes evne til sygdomsmestring

meget forskellig. Nogle borgere kan selv håndtere

få og milde senfølger, men der kan være behov for,

at de støttes til selvhjælp/egenomsorg gennem

information, uddannelse, redskaber mv. Andre bor-

gere har brug for et mere vidtrækkende tilbud.

Derfor er det nødvendigt med systematisk afdæk-

ning af borgernes forskellige forudsætninger og

behov (dette beskrives generelt i afsnit 4.2). På sen-

følgeområdet er man kommet langt og har afprøvet

afdækning af senfølger efter kræft ved hjælp af

PRO med henblik på at finde de borgere, der har

behov for udredning og indsats/behandling af

senfølger, og samtidig øge deres opmærksomhed

på egenmestring

. PRO kan således anvendes både

til opsamling af data og til handlingsvejledning til

borgerne og sundhedsprofessionelle.

Den manglende organisatoriske tydelighed og ens-

artethed i forhold til senfølgeindsatsen, samt at der

nogle steder slet ikke er relevante tilbud, medfører

blandt andet, at ikke alle med senfølger efter kræft

får rettidig og tilstrækkelig hjælp og støtte.

I regi af Center & Clinic for Late Effects (brystkræft) og i Nationalt

center for senfølger efter kræft i bækkenbundsorganerne

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ulighed i tilbud og utydelighed i, hvor patienterne

kan få hjælp

Der ses patienter med senfølger til kræft både i

almen praksis, i kommunale rehabiliteringstilbud

og i sygehusregi. Flere steder i landet findes tilbud

målrettet mennesker med senfølger efter kræft,

men ikke alle steder er der etablerede tilbud eller

tilbuddene er ikke tilgængelige for alle patientgrup-

per. De tilbud der er, dækker heller ikke alle typer

af senfølger. Ligeledes er der betydelig ulighed i,

hvilke grupper af patienter, der henvises til de en-

kelte tilbud.

Gennem de senere år, er tilbuddene knopskudt

som lokale initiativer og ikke etableret ensartet på

tværs af landet. Dette både i kommunalt regi, i sy-

gehusregi og noget der håndteres i almen praksis.

Der er således stor forskel på, hvad den enkelte

region og kommune kan tilbyde af både udredning,

behandling og indsatser til senfølger, og i hvilken

grad der samarbejdes om disse på tværs af landet

og sektorer. Nogle regioner og kommuner tilbyder

kun udvalgte indsatser til specifikke problemstillin-

ger, hvilket forårsager, at nogle borgere må rejse

langt for at få det rette tilbud eller at nogle slet ikke

kan få de relevante tilbud, de kunne have gavn af.

Der er også overlap mellem flere regionale og kom-

munale tilbud, fx mellem de regionale senfølgekli-

nikker for generelle senfølger, som i dag findes i to

regioner, og nogle kommuners rehabiliterings- og

senfølgetilbud. Det har medført, at nogle kommu-

ner og regioner tilbyder de samme rehabiliterende

indsatser, hvilket både giver uklarhed om ansvars-

og opgaveplacering. Ligesom der er indsatser rettet

mod generelle senfølger, der nogle steder vareta-

ges i regionalt regi, selvom de kunne have været

håndteret i det primære sundhedsvæsen, hvilket

giver uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæse-

nets samlede ressourcer. Desuden kræver effektiv

håndtering af specifikke senfølger ofte specifik

udredning, diagnostisering og behandling på den

behandlingsansvarlige sygehusafdeling. De mange

aktører på området og uens tilbud på rehabilite-

ringsområdet på tværs af landet gør det uklart,

hvem der kan og bør løfte hvilke opgaver (57).

Inddragelse af almen praksis og information fra

sygehuset

For at kunne varetage en proaktiv kræftopfølgning

(se også afsnit 4.3 vedr forankring af indsatser i

almen praksis), herunder håndtering af eventuelle

senfølger til kræft, forudsætter det, at almen praksis

får fyldestgørende information fra sygehuset om

patienten, herunder ved påbegyndt og afsluttet

kræftbehandling samt undervejs i forløbet, hvilket

ikke sker i tilstrækkelig grad alle steder. Det er også

afgørende, at almen praksis fremadrettet får de

rette rammer, herunder kapacitet, viden og kom-

petencer samt den rette information om patien-

tens forløb, for at kunne bistå med håndtering af

senfølger til kræft og i det hele taget tage større del

i kræftopfølgningen.

Kvalitetsudvikling af senfølgeområdet

Kvalitetsudvikling af indsatsen til senfølger efter

kræft og kræftbehandling kræver bedre data og

mere viden. Det er desuden nødvendigt med løben-

de opfølgning på, om indsatsen virker og om per-

sonalet, der skal håndtere senfølgerne, har de rette

kompetencer. Fx hvis behandlingsbehovet i forhold

til specifikke senfølger ikke er dækket af de regiona-

le senfølgetilbud, er det nødvendigt, at der opbyg-

ges viden og kompentencer indenfor de respektive

lægelige specialer. Der henvises desuden til afsnit 6.1

vedr. forskning, kvalitetsudvikling og data.

Ambition og mål

Ambitionen er, at alle mennesker med senfølger ef-

ter kræft og kræftbehandling, skal kunne få tilbudt

virksomme indsatser, som kan bedre funktionsev-

nen og livskvaliteten, uanset hvor de bor.

Målet er at skabe en ensartet national organise-

ring af senfølgeområdet, hvor alle borgere med

senfølger efter kræft får lige mulighed for hjælp til

håndtering af senfølger. Dette med en tydelighed

og nærhed i forhold til ansvars- og opgaveplacering

i hhv. det primære og sekundære sundhedsvæsen.

Ansvars- og opgaveplacering skal tage udgangs-

punkt i en ’stepped care’ tilgang, hvor der tages

udgangspunkt i, at nogle borgere med milde symp-

tomer og gode sundhedskompetencer fx selv kan

håndtere visse symptomer med den rette støtte til

egenomsorg, og andre borgere vil have brug for

mere støtte. Indsatserne skal varetages på rette

niveau med de rette kompetencer, så størstedelen

af de generelle senfølger håndteres i det primære

sundhedsvæsen, mens den mindre del af patienter-

ne med enten komplekse eller specifikke senfølger,

der ikke kan håndteres i det primære sundhedsvæ-

sen, får hjælp i regionalt regi, fordi symptomerne

kræver tilstedeværelse af særlige fagspecifikke

eller flerfaglige kompetencer samme sted, eller der

kræves særlig udstyr (26).

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 7

I alle kræftpatienters forløb vurderes behovet for at tilbyde indsatser

rettet mod potentielle senfølger. Indsatserne skal have samme høje

kvalitet landet over, og skal være kendte for både patienter og sund-

hedsprofessionelle.

Mulige initiativer og tidshorisont

På kort sigt:

a. Kommunerne varetager rehabiliteringsindsatser til afhjælpning og håndtering af

generelle

senfølger,

som tilbydes ensartet og med lige adgang i hele landet. Der bør være mulighed for,

at rehabiliterende indsatser til generelle senfølger kan organiseres på tværs af diagnoser

(kræft og ikke-kræft), idet nogle typer af generelle senfølger efter kræft også opleves efter

andre sygdomme

. I praksis kan eksisterende senfølgetilbud på andre sygdomsområder

eventuelt samles med indsatser til generelle senfølger i forbindelse med kræft (se også

Anbefaling 6 punkt a).

b. I alle regioner etableres der tværfaglige regionale senfølgetilbud, der kan tilbyde håndtering

af patienter med

komplekse (generelle) senfølger efter kræft,

som ikke kan afhjælpes til-

strækkeligt på anden vis. Der bør være mulighed for, at organiseringen af disse tilbud kan

samtænkes med eksisterende tibud til mennesker med senfølger efter andre sygdomme.

Tværfaglige regionale senfølgetilbud skal også have en rådgivende funktion og fungere som

kompetence- og videnscenter for det primære sundhedsvæsen.

c. Det respektive lægelige speciale håndterer fortsat specifikke senfølger. Dette understøttes

af kliniske retningslinjer for sygdoms- og behandlingsspecifikke senfølger, som udarbejdes i

DMCG-regi. Aktuelt er der udelukkende uarbejdet kliniske retningslinjer til håndtering af

senfølger indenfor tyk-og endetarmskræft og analkræft.

d. Almen praksis har en aktiv rolle i og behandling af milde generelle senfølger, som led i en

stepped care tilgang, blandt andet ved at yde støtte til egenomsorg med henblik på fore-

byggelse og/eller håndtering af senfølger, som en del af den opfølgende samtale i almen

praksis efter endt eller ved langvarig behandling, samt ved at henvise til andre relevante til-

bud ved behov (se også Anbefaling 3 punkt b).

e. Sundhedsstyrelsen udarbejder krav og anbefalinger for varetagelse af senfølgeindsatsen

på kræftområdet i det primære sundhedsvæsen, herunder den kommunale senfølgerehabi-

litering samt ansvarsfordelingen på tværs af sektorer. Derudover understøttes håndtering af

de generelle senfølger af kliniske retningslinjer, som aktuelt er under udarbejdelse i DMCG-

regi og vil foreligge medio 2025.

Initiativernes endelige placering vil afhænge af den konkrete implementering af regeringens

sundhedsreform.

Eksempelvis fatique, kognitive vanskeligheder, søvnproblemer mv.

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

5.5 Palliativ indsats

De seneste årtier har der været en faglig udvikling

på palliationsområdet, hvor formålet med palliativ

indsats nu er at lindre patientens symptomer og

give støtte til patienter og pårørende gennem hele

sygdomsforløbet, både sideløbende med den aktive

behandling og når patienten er uafvendeligt døende.

Palliation er opdelt i basal og specialiseret pallia-

tion. Basal palliation er målrettet mennesker med

afgrænsede palliative behov inden for få proble-

mområder, der kan vedrøre fysiske og psykiske

symptomer samt sociale og eksistentielle/åndelige

forhold. Indsatsen kan indgå integreret i den anden

pleje og behandling, der tilbydes. Specialiseret pal-

liation tilbydes patienter med palliative behov af høj

sværhedsgrad inden for de enkelte problemområ-

der og med flere sammenhængende problemom-

råder (se definitioner i ordlisten bilag 5).

sted i den sidste tid, er det nødvendigt at have en

dialog med patienterne som udgangspunkt for, at

det palliative forløb kan planlægges. Patienter kan

langt hen i forløbet have et håb om helbredelse, og

det er de sundhedsprofessionelles opgave at kun-

ne balancere mellem det håb og samtidig hjælpe

med at afdække de bekymringer for fremtiden, som

patienterne uvægerligt har, for at de kan opnå den

bedst mulige mestring af livssituationen.

Der er udviklet flere forskellige redskaber og mo-

deller, som kan anvendes i forskellige kontekster

med forskellige kompetencer, for eksempel ‘Sam-

taler om Liv og Behandling’, ‘Beslutningshjælper til

samtalen omkring den sidste del af patientens liv’

og den veldokumenterede model Advanced Care

Planning (ACP), som er blevet oversat til et dansk

’Ønsker for fremtidig pleje og behandling (FPB)’ (59).

En undersøgelse har vist, at samtaler om fremtidig

pleje og behandling øger sandsynligheden for, at

patienter tilbringer den sidste tid i eget hjem, når

det er ønsket (60). Selvom mange har ønske derom,

dør borgere med kræft i højere grad på hospital/

hospice, end hvis dødsårsagen er en neurologisk

eller psykisk lidelse (61). Nogle steder arbejdes

der med implementering af sådanne samtaler, fx

understøttet af anbefalingerne ’Klar til samtalen’

udarbejdet i regi af Dansk Selskab for Patientsikker-

hed, men det er ikke udbredt tilstrækkeligt nationalt

(62). Systematiske samtaler om fremtidig pleje og

behandling kræver kompetencer og tid, blandt

andet til opbygning af relation mellem patient/på-

rørende og sundhedsprofessionelle. Der er derfor

behov for at styrke implementering af sådanne

samtaler, så de afholdes systematisk med alle

patienter med livstruende sygdom, hvor det er rele-

vant i sygdomsforløbet med anvendelse af doku-

menterede redskaber og metoder. Besluttes ophør

af sygdomsrettet behandling, er det en forudsæt-

ning, at samtale om fremtidig pleje og behandling

finder sted, og at de nødvendige palliative tilbud er

til stede.

Udfordringer

Systematisk afklaring af behov og planlægning

af fremtidig pleje og behandling

Behov for palliation vil variere gennem hele syg-

domsforløbet fra diagnosetidspunktet. Det er derfor

nødvendigt med en løbende identificering og afkla-

ring af de palliative behov med anvendelse af de

rette, veldokumenterede redskaber såsom SPICT,

PRO-PAL og EORTC (58) – se i øvrigt det generel-

le afsnit 4.2 om afklaring af patientens situation,

muligheder og præferencer. Desuden er der behov

for styrkelse af palliative indsatser, særligt, men ikke

kun, på basalt niveau. I overensstemmelse med

Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger til den palliative

indsats’ (2017) har palliative indsatser sideløbende

med den aktive behandling fokus på, at patienten

kan mestre sin livssituation bedst muligt, hvilket

understøttes med indsatser, der også har et reha-

biliterende indhold (der henvises til afsnit 5.3 om

rehabilitering).

For at identificere patienternes ønsker for fremtidig

pleje og behandling, herunder hvornår den aktive

behandling ønskes stoppet og ønsker til opholds-

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Basal palliation

Patienter med alvorlig eller livstruende sygdom,

herunder kræft, kan få behov for palliative indsat-

ser på forskellige tidspunkter i forløbet, alt efter

om der stadig er mulighed for helbredelse eller

om behandlingsmulighederne er udtømte. Hoved-

parten af patienterne bør kunne få opfyldt deres

palliative behov på det basale niveau i det primæ-

re sundhedsvæsen eller på sygehusafdelinger,

som ikke har palliation som hovedopgave, men

kapaciteten på det palliative område er generelt

udfordret. Basal palliation ydes ikke i tilstrækkelig

grad, hvilket skyldes manglende kompetencer,

tid og opmærksomhed på opgaven i det primære

sundhedsvæsen og på hospitalsafdelinger, der

ikke har palliation som hovedopgave. Det fører til,

at for mange patienter, der kunne få opfyldt deres

palliative behov på basalt niveau, henvises til spe-

cialiseret palliation, hvor kapaciteten ligeledes er

udfordret. Der er derfor behov for ressourcer til en

rettidig indsats dér, hvor borgerne er, og som efter

behov skal kunne trække på særlige kompetencer

til afgrænsede indsatser.

Der registreres aktuelt ikke data vedrørende basa-

le palliative indsatser, og vidensgrundlaget for den

basale palliative indsats er dermed begrænset. For

den specialiserede palliative indsats er der etable-

ret Dansk Palliativ Database (DPD), som modtager

patientrelaterede indberetninger fra det specia-

liserede palliative niveau, og som præsenteres i

DPDs årsrapporter.

Kompetencer og rådgivning

For at patienterne kan få dækket deres basale

palliative behov i den sidste tid, fx i eget hjem og

på plejehjem, er der brug for, at personalet i det

primære sundhedsvæsen har de rette kompetencer.

Personalet i de dele af sundhedsvæsenet, der yder

basal palliation, er afhængige af at kunne indhente

rådgivning hos andre fagpersoner, når der opstår

behov for at kunne yde palliation. Det kan fx være

hjemmesygeplejersker, der om natten har behov for

faglig sparring med en vagtlæge med viden om pal-

liation i tilspidsede situationer, eller egen læge der

ved behov kan få rådgivning fra en specialist på sy-

gehuset, når der skal lægges en plan for patienten.

En ny undersøgelse viser, at der ikke er tilstrækkelig

udbredt adgang til forskellige typer af rådgivning fra

aktører med særlige kompetencer (62).

Der mangler muligheder, ressourcer til kompeten-

ceudvikling og efteruddannelse af de forskellige

uddannede faggrupper. Regionerne har etableret

en dansk fagområdeuddannelse i palliativ medi-

cin for læger. Derudover er der brug for at styrke

og understøtte de almene kompetencer hos alle

faggrupper, der varetager palliation på det basale

niveau, fx via kompetenceudvikling, samt mulighe-

derne for kommunikation mellem aktørerne på de

forskellige niveauer.

At personalet kan trække på sygeplejersker og egen

læge, fx ved udgående funktioner eller let adgang

til telefonisk rådgivning o.l., kan medvirke til, at pal-

liative indsatser ydes gennem hele sygdomsforløbet

ved behov, herunder støtte patienten til en vær-

dig død i eget hjem ved ønske derom. Det basale

niveau kan imidlertid have brug for forskellige typer

af rådgivning og sparring, da udfordringerne varierer

i de forskellige sammenhænge. Det kan være enten

være rådgivning og sparring fra kollegaer i kommu-

nen, fra almen praksis eller fra det specialiserede

niveau i situationer, hvor det er påkrævet. Patienter,

der ses på specialiseret niveau, er i udbredt grad

patienter med kræft og ofte sent i forløbet med

behov for flere samtidige indsatser, der ligger ud

over basal palliation. Basal palliativ indsats ydes efter

behov i hele forløbet, og patienterne har ofte andre

sygdomme end kræft, eksempelvis multisygdom og

demens. Der kan derfor være brug for at afdække,

hvilken type af rådgivning, personalet har brug for i

de forskellige situationer.

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Samarbejde og rammer for henvisning

Et godt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde,

herunder muligheder for kommunikation ved hjælp

af fyldestgørende epikriser og udskrivningsbreve

samt muligheder for sparring, har betydning for

gode overgange fra en sektor eller afdeling til en

anden og særligt i forbindelse med overgang til en

værdig død i eget hjem. Der er udviklet og afprøvet

samarbejdsmodeller for det tværsektorielle sam-

arbejde, som kan udbredes, og dertil er der brug

for at indtænke samarbejdet om de særligt sårbare

og multisyge mhp. at mindske den sociale ulighed

i palliationen. Det kan fx være samarbejdet med

socialsygeplejersker og psykiatrien. Desuden er der

brug for godt samarbejde om og tydelige rammer

for rettidig henvisning af den mindre del af patienter

med komplekse problemstillinger, som har brug for

en specialiseret palliativ indsats. Retningslinjer, med

tydelige visitationskriterier til specialiseret pallia-

tion, kan bidrage til, at de rette patienter henvises

og modtager en rettidig indsats. Dette gælder for

alle patienter med livstruende sygdom, der har

behov for palliation, og ikke kun kræftpatienter, jf.

Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliave

indsats (2017).

Ambition og mål

Ambitionen er, at mennesker med en livstruende

sygdom med behov for palliation gennem hele

forløbet oplever, at deres behov imødekommes

med høj kvalitet i indsatsen. Desuden skal patien-

terne opleve, at deres ønsker for den sidste tid, fx

en værdig død i eget hjem, imødekommes. Dette

gøres ved at inddrage patienter og pårørende tidligt

i forløbet med henblik på forventningsafstemning

og afklaring af effekt af en given behandling, livs-

kvalitet og overvejelser om den sidste tid.

Målet er at styrke rammerne for palliative indsatser

gennem hele sygdomsforløbet, så indsatsen i højere

grad kan varetages af kompetent personale i det

primære sundhedsvæsen og på ikke-specialiserede

hospitalsafdelinger. Blandt andet gennem styrkede

kompetencer til at afholde samtaler om fremtidig

pleje og behandling, herunder dialog om hvordan en

palliativ indsats kan give en bedre livskvalitet i den

sidste tid, frem for at fortsætte den aktive kræftbe-

handling i nogle tilfælde, samt hvordan en palliativ

indsats kan styrke muligheden for imødekomme

patienters ønske om en værdig død i eget hjem.

Fremtidig pleje og behandling kan besluttes som en

del af processen for fælles beslutningstagning. Des-

uden er målet at skabe større klarhed om, hvornår

der er brug for en specialiseret indsats.

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 8

I patientforløbene tages der stilling til palliative indsatser i sammenhæng

med behandlingsmål i øvrigt. Palliative indsatser skal have samme høje

kvalitet landet over. Mennesker med livstruende sygdom lindres gennem

forløbet ved behov og med mulighed for en værdig død i eget hjem. Regio-

nernes, kommunernes og almen praksis’ ansvar og opgaver i relation til de

respektive målgrupper og indsatser kendes og anvendes i tæt samarbejde.

Anbefalingen skal ses i lyset af indsatserne på palliationsområdet i sund-

hedsreformen, hvor der er målrettet midler til at styrke den almene sygepleje

med nye tværgående kvalitetsstandarder, som bl.a. skal give mere tid til de

basale palliative indsatser tæt på borgeren fra 2027. Samtidig styrkes de

specialiserede palliative tilbud i regionerne med ekstra midler fra 2027. Det

vil blive de nye sundhedsråd, der skal udmønte midlerne til både den alme-

ne sygepleje og den specialiserede palliation.

Mulige initiativer og tidshorisont

På kort sigt:

a. Kapaciteten og kompetencerne styrkes i forhold til den palliative hovedopgave med ensartede tilbud på

landsplan. Der etableres fast praksis i det primære sundhedsvæsen – med anvendelse af de rette redskaber

(SPICT, PRO-PAL, ACP, Klar til samtalen o.l.) og tid - til at kunne afklare, om patienter har palliative behov,

afholde samtaler med patienter og pårørende om ønsker til fremtidig behandling og pleje samt varetage

palliative indsatser gennem hele forløbet (se også Anbefaling 2, punkt a).

b. Der etableres ensartede rådgivningsmuligheder på tværs af landet med henblik på at styrke de palliative

kompetencer hos personalet på basalt niveau, som ved behov skal have mulighed for at kunne trække på

aktører med særlige kompetencer, der kan bidrage med afgrænsede indsatser. Det betyder, at der etableres

let og geografisk lige adgang til rådgivning i regioner o.l., fx til tværsektoriel afklaring af relevant behand-

lingsniveau og tilpasning af behandlingsplaner (fremfor at borgeren flyttes og eventuelt indlægges på

sygehus), rådgivning vedrørende samtaler med patienterne mv.

c. Der indledes et udviklingsprojekt med henblik på at afdække muligheder for at styrke registrering og

monitorering af både den basale og specialiserede palliation, herunder kvaliteten af data.

På mellemlangt sigt:

d. Sundhedsstyrelsen udarbejder overordnede krav og anbefalinger for at højne varetagelsen af den basale

palliation, herunder tydeliggørelse af, hvordan og hvornår de basale palliative behov imødekommes i for-

løbet, samt hvilke tilbud, kompetencer og muligheder for rådgivning, der som minimum bør være til stede

(se også Anbe faling 1, punkt e).

e. Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde mellem basalt og specialiseret palliativt niveau, også udenfor

dagarbejdstid. Samarbejdet ved overgange styrkes særligt fra aktiv til palliativ behandling med inddragelse

af egen læge/det primære sundhedsvæsen, så patienterne oplever overgangen som smidig og sikker, samt

med fokus på systematisk og tidligere involvering af borgere i sygdoms-/alderdomsforløb i forhold til fra-

valg af genoplivning, livsforlængende behandling, overbehandling mv.

f. Sundhedsstyrelsen reviderer de tværregionale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder (63)

med henblik på at styrke rammerne for henvisning og samarbejde ved sektorovergange.

#Tema:

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

#Tema

Udvikling af

kvalitet i indsatsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

6. #Tema

Udvikling af kvalitet i indsatsen

Indsatser i sundhedsvæsenet for patienter med

kræft skal være af høj kvalitet, forstået sådan, at

der er høj professionel standard, effektiv ressour-

ceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patient-

tilfredshed og helhed i patientforløbet. Det inde-

bærer, at indsatser skal være evidensbaserede og

ensartede på tværs af landet, så patienter med

sammenlignelige tilstande også får sammenligne-

lige tilbud om behandling.

En fremtid med flere ældre og mennesker med

kronisk sygdom og færre sundhedsprofessionelle

indebærer en betydelig risiko for kapacitetspro-

blemer, hvis ikke indsatserne i sundhedsvæsnet er

ressourceeffektive. Der er behov for, at forskning,

kvalitetsudvikling og teknologi bidrager til dette.

Med udviklingen mod flere ældre og flere der får

kræft og lever med kræft, er der behov for effek-

tive indsatser af høj kvalitet i det primære sund-

hedsvæsen. Det vil sige indsatser til opsporing og

henvisning, rehabilitering, opfølgning, palliation og

håndtering af senfølger. Der er derfor behov for

mere viden om indsatsernes effekt, både for den

enkelte patient og på populationsniveau.

er ikke tilsvarende faste strukturer eller samarbej-

der om forskning og kvalitetsudvikling for den del

af kræftområdet, der foregår i det primære sund-

hedsvæsen. Der er ikke stor tradition for forskning

og struktureret videnskabelse i kommunerne, og

desuden er der kun nogle steder personale til at

varetage kvalitetsudvikling af indsatser på sund-

hedsområdet. Aktuelt arbejdes der dog flere steder

for at styrke dataunderstøttet kvalitetsudvikling,

blandt andet gennem Kvalitetsudvikling i Kommu-

nerne (KIK)

Effekten af indsatserne i det primære sundheds-

væsen er derfor heller ikke ligeså veldokumenteret,

som effekten af indsatserne i sygehusvæsenet,

og det reducerer muligheden for at målrette og

prioritere effektive indsatser til mennesker med og

efter kræft.

Tilgangen i de stærke forskningsmiljøer på syge-

husene kan dog ikke nødvendigvis overføres til en

kommunal kontekst, hvis resultaterne skal kunne

omsættes i praksis. I de kommunale indsatser, fx

rehabilitering, arbejdes der ikke efter specifikke

diagnoser, men efter borgernes samlede funktions-

og helbredsproblemer samt behov for indsatser.

Fokus er på det almene og helheden fremfor det

specialiserede, og på borgernes mestring, ressour-

cer, deltagelse m.m. (64). Det samme gælder til dels

almen praksis, hvor fokus er på den brede almen

medicinske tilgang, fremfor specialisering i de

specifikke sygdomsområder. Der er dog en stær-

kere forskningstradition og organisering deraf, med

forskningsenheder for almen medicin på universite-

terne, Fonden for almen praksis m.fl. (65), end der er

i kommunerne.

Sundhedsstyrelsen har afdækket udfordringer i

udgivelsen ’Forskning til styrkelse af indsatsen i det

primære sundhedsvæsen’ (2022) (66). Her fremgår

det, at der er udfordringer med tildeling af forsk-

ningsmidler, generel mangel på forskningstradition

og kompetencer blandt medarbejdere og ledelse

i kommunerne, ressourcer til at prioritere forskning

ved siden af den daglige drift samt mangel på

forskningsstøttefunktioner. Udgivelsen peger på,

6.1 Forskning, kvalitetsudvikling

og data

Udfordringer

Kvalitetsudvikling og forskning i det primære

sundhedsvæsen

Kvalitetsudvikling og forskning foregår ikke ensartet

eller med samme intensitet på tværs af sundheds-

væsenet, og der foregår betydelig mindre kvali-

tetsudvikling og forskning i indsatser i det primære

sundhedsvæsen, i overgange mellem sektorer og i

det tværfaglige samarbejde, end i sygehusvæsenet.

Dette skyldes blandet andet forskelle i forsknings-

forpligtelser mellem regioner og kommuner samt

forskellig tradition og organisering af arbejdet med

forskning og kvalitetsudvikling. For sygehusvæsnet

er kræftområdet stærkt organiseret med de Danske

Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG’erne). Der

KIK er en indsats, der har til formål at understøtte kommunerne i

aktivt at anvende data til kvalitetsudvikling samt at styrke datakva-

liteten på sundheds- og ældreområdet. Læs mere her: Kvalitet i

kommunerne - KIK

#Tema:

Udvikling af kvalitet i indsatsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

at stærke partnerskaber og reelt samarbejde om

forskningen mellem forskningsinstitutioner, kom-

muner og praksissektoren, samt inddragelse af

målgrupper, er en forudsætning for at understøtte

forskningens relevans og muliggøre potentiel an-

vendelighed af forskningens resultater til udvikling

af det primære sundhedsvæsen (66).

Kliniske retningslinjer og kvalitetsdatabaser

Kvalitetsudvikling på kræftområdet, særligt den

del, der foregår på sygehusene, er organiseret i en

løbende proces, hvor ny viden fører til ændrede kli-

niske retningslinjer, som implementeres i ny praksis

og følges med indikatorer i kliniske kvalitetsdataba-

ser, hvorefter processen starter forfra.

Arbejdet med kliniske retningslinjer sker i regi af

DMCG’erne, med støtte fra RKKP’s retningslinjese-

kretariat, som fra 2025 bliver en del af regionernes

nye Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

De kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet

følger løbende indikatorer for kvalitet på de enkelte

afdelinger, og de formidles løbende til de regionale

kvalitetsafdelinger, som understøtter kvalitetsarbej-

det på sygehusene, og offentliggøres i årsrapporter.

På nogle områder mangler endvidere kobling mel-

lem kliniske retningslinjer og opfølgning med indi-

katorer i kvalitetsdatabasen. Der mangler således

en systematik for evaluering af indsatser, særligt på

områder hvor der er begrænset ny viden fra viden-

skabelige studier. På sigt kan der desuden, med en

større differentiering i indsatser, være behov for at

gentænke indikatorer for klinisk kvalitet, da variation

ikke nødvendigvis kan tolkes som forskel i kvalitet.

Desuden bør der indtænkes indikatorer for det sam-

lede patientforløb.

På nogle områder mangler der mangler viden og

forskning som grundlag for udarbejdelse af kliniske

retningslinjer, og nogle steder indsamles data ikke

i kvalitetsdatabaser, hvilket udfordrer arbejdet med

kvalitetsudvikling. Det gælder særligt for indsatser i

det primære sundhedsvæsen, fx rehabilitering (her-

under præhabilitering) og basal palliation, men også

indsatser på sygehusene, fx udredning og behand-

ling af sygdomsspecifikke senfølger.

I øvrigt har større sygehuse påbegyndt akkredi-

tering, i form af Comprehensive Cancer Centre

forestået af European Cancer Institutes - en akkre-

ditering, som vedrører multidisciplinær integreret

kræftbehandling og kræftforskning særligt fokuse-

ret på organisering, kvalitet og patientinvolvering.

Sundhedsdata til forskning og kvalitetsudvikling

Kliniske data fra patienter behandlet i sundhedsvæ-

senet har et stort potentiale til brug i forskning og

kvalitetsudvikling, blandt andet til at følge og eva-

luere effekten af nye standardbehandlinger, samt

som datagrundlag for udvikling af AI-algoritmer.

Mange kliniske data på kræftområdet er tilgængeli-

ge i nationale registre. Anvendere af sundhedsdata

til forskning og kvalitetsudvikling kan dog opleve

at bruge unødig tid på administration og ventetid

på godkendelser for at få adgang til data. Således

anvendes mange ressourcer på at få adgang til,

indsamle og sammenstille relevante patientdata.

Dataindsamlingen og administrationen heraf hånd-

teres typisk parallelt til forskellige anvendelsesfor-

mål, fx kliniske forsøg, kvalitetsudviklingsprojekter

og kliniske kvalitetsdatabaser.

På nogle områder er sundhedsdata ikke tilgænge-

lige for forskning og kvalitetsudvikling, fordi de ikke

registreres ensartet og systematisk. I kommunerne

er aktiviteterne hidtil ofte registreret forskelligt på

tværs af kommunerne, ligesom registreringssy-

stemerne ikke er lavet med indsamling af forsk-

ningsdata for øje

(36,67). Dette ændres i nogen

grad med kommunernes implementering af Fælles

Sprog III, som en fælleskommunal datastandard

med ensartede begreber og klassifikationer, fx

tilstande og indsatser, hvilket i højere grad systema-

tiserer data og muliggør national indsamling. I regi

af Sundhedsdatastyrelsen er der oprettet et register

med Fælles Sprog III data, KPOS (kommunal, pleje,

omsorg og sygepleje), og der kommer forskerad-

gang til disse data i foråret 2025. Data om kommu-

nale kræftrehabiliteringsindsatser vil således snart

være tilgængelige, men Fælles Sprog III har også

begrænsninger, fx i forhold til basal palliation, som

En undersøgelse om kræftrehabilitering i Danmark viser blandt

andet, at 38% af de 88 kommuner, der i undersøgelsen angiver at

dokumentere og/eller evaluere deres rehabiliteringsindsatser, an-

vender data i kvalitetsarbejde, som evaluering af indsatserne samt

i forhold til at understøtte sikre eller højne kvaliteten af indsatserne

fremadrettet.

#Tema:

Udvikling af kvalitet i indsatsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ikke er en selvstændig registreringsmulighed. Det

skyldes, at palliation er en tilgang til at udføre ind-

satsen, og samme problemstilling gør sig gælden-

de for dokumentation af basale palliative indsatser

på sygehuse og i almen praksis.

Data fra almen praksis og speciallægepraksis

forventes i tiltagende grad at blive tilgængelige

via igangværende projekter i regi af Sundhedsda-

tastyrelsen, men det er fortsat kun de data, som

er registreret systematisk. Ligeledes er der data

fra sygehusene, som ikke registreres systematisk

idag, hvilket medfører, at de ikke kan indsamles fra

patientjournalen. Det gælder fx centrale behand-

lingsdata for vurdering på MDT-konference og

behandlingplan, respons på behandlingen og årsag

til evt. ændringer i behandlingsplanen samt data om

senfølger og basale palliative indsatser.

Patientrapporterede oplysninger til kvalitets-

udvikling og forksning

Patientrapporterede oplysninger (PRO) bruges

i tiltagende grad, og data indsamlet fra digitale

PRO-løsninger indeholder værdifuld information

for både hele forløbet og for forskning og kvalitets-

udvikling. Hvis dette skal ske i højere grad, er der

behov for en national standardisering og koordine-

ret udbredelse af digitale PRO-spørgeskemaer, så

data registreres systematisk og ensartet på tværs af

landet. I det omfang at PRO-skemaer karakteriseres

som medicinsk udstyr, skal gældende EU-lovgiv-

ning om medicinsk udstyr overholdes, heriblandt

regler for CE-mærkning. National standardisering

udelukker ikke, at der kan laves lokalt tilpassede og

sygdoms- eller specialespecifikke tilføjelser til spør-

geskemaerne. Det vil også være hensigtsmæssigt,

at indsamling af data indtænkes ved ibrugtagning af

nye digitale sundhedsteknologier, således at data

indsamles nationalt og gøres tilgængelige.

Bedre brug af sundhedsdata i forbindelse med

ibrugtagning af ny kræftmedicin

Når Medicinrådet tager stilling til, om nye lægemid-

ler kan tages i brug, sker det i stigende grad på et

meget begrænset datagrundlag. Det betyder, at der

kan være usikkerhed om nye lægemidlers langtids-

effekter, og det gør det også sværere at vurdere,

hvorvidt et lægemiddels behandlingsmæssige vær-

di står på mål med prisen for at sikre mest sundhed

for pengene. Medicinrådet kan anbefale læge-

midler på betingelse af, at der efter ibrugtagning

opsamles yderligere evidens af behandlingen med

henblik på at revurdere anbefalingen om ibrugtag-

ning. Medicinrådet kan også anbefale lægemidler

på baggrund af en alternativ indkøbsaftale, fx om at

der kun skal betales, hvis der opnås tilstrækkelig ef-

fekt hos patienten. Det har imidlertid vist sig vanske-

ligt at indgå sådanne aftaler med virksomhederne,

bl.a. fordi der i dag ikke er en model for anvendelse

af de nødvendige kliniske data til dette formål. Der

er derfor behov for at samarbejde mellem de re-

levante parter om at identificere relevante data og

udvikle løsningsmodeller for anvendelse af kliniske

data efter ibrugtagning til at skabe bedre viden om,

hvordan lægemidler inden for kræftområdet og på

sigt eventuelt andre sygdomsområder anvendes

og virker i praksis. Jf. aftalen om sundhedsreformen

skal der endvidere laves en foranalyse og træffes

beslutning om en national dataplatform, der sikrer

deling og anvendelse af sundhedsoplysninger

på tværs af sundhedsvæsenet i forbindelse med

patientbehandling.

Ambition og mål

Ambitionen er, at indsatserne på kræftområdet i

højere grad kan bygge på forskningsbaseret viden

om effekt, og at flere indsatser følges og evalueres,

så relevant aktivitet er dokumenteret effektivt og til

gavn for patienterne, herunder at kliniske data gø-

res tilgængelige for forskning og kvalitetsudvikling.

Målet er at skabe bedre rammer for forskning, som

bidrager til mere viden om effektive indsatser for

egenmestring, livskvalitet, funktionsevne og delta-

gelse for borgere med eller efter kræft i det primæ-

re sundhedsvæsen og i relation til sektorovergange.

Målet er desuden, at styrke kvalitetsudvikling med

kliniske retningslinjer.

#Tema:

Udvikling af kvalitet i indsatsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 9

Forskning, kvalitetsudvikling og anvendelse af sundhedsdata

skal bidrage til differentierede og effektive indsatser af høj kva-

litet for borgere med og efter kræft, i hele patientforløbet og på

tværs af sundhedsvæsenet.

Mulige initiativer og tidshorisont

På kort sigt:

a. Der er igangsat forberedende arbejde, der har til hensigt at etablere ét nationalt kontaktpunkt

for godkendelse af, og vejledning om, brug af sundhedsdata til forskning og kvalitetsudvikling,

med henblik på mere ensartet sagsbehandling på tværs af landet, og enklere ansøgningspro-

cesser for anvendere af sundhedsdata.

b. Der etableres et samarbejde mellem relevante offentlige og private aktører, der skal identi-

ficere eksisterende sundhedsdata på tværs af sundhedsvæsenet, og hvordan disse kan

bruges systematisk til at skabe real world evidence ifm. ibrugtagning af ny kræftmedicin

og indsamling af viden om reelle effekter af kræftmedicin.

c. Der etableres et samarbejde med henblik på at understøtte tværfaglige forskningsaktiviteter

mellem etablerede forskningsmiljøer i regioner og på universiteter, og lokalt forankrede

forskningsmiljøer i kommuner og i praksissektoren. Formålet er at understøtte lokal forskning

ved at etablere en funktion målrettet kommuner og praksissektoren med mulighed for drøf-

telse af forskningsemner og -design, betydning for praksis og borgerne, dataindsamling,

forskningsadministration, finansiering mv. Samarbejdet kan opbygges med inspiration fra

samarbejde og erfaringer i DCCC med involvering af blandt andet kommuner, almen praksis,

regioner, universiteter og professionshøjskoler.

#Tema:

Udvikling af kvalitet i indsatsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

6.2 Teknologi og AI

Digitale sundhedsteknologier dækker over teknolo-

gier, herunder kunstig intelligens (AI), der kan anven-

des til forebyggelse, diagnosticering, behandling og

opfølgning. Der er både tale om teknologier, der kan

bruges direkte af borgeren selv, og teknologi, der

anvendes af personale i den kliniske praksis. Digitale

sundhedsteknologier bruges i stor udstrækning al-

lerede i det danske sundhedsvæsen, også indenfor

kræftområdet. Området er i hastig udvikling, og der

kommer hele tiden nye muligheder og erfaringer

til. Der er forventninger om, at AI og teknologi har

væsentlige potentialer for at opnå højere kvalitet og

mere ressourceeffektive arbejdsgange. Dette med

øje for, at det kan kræve betydelige ressourcer til

testning, evaluering og implementering, ligesom det

kræver den rette viden og kompetencer hos perso-

nalet, der håndterer det og løbende opdatering af

kliniske retningslinjer med henblik på understøttelse

af, hvad der bør være førstevalg.

Som en del af regeringens sundhedsreform er det

besluttet at etablere et nationalt center for sund-

hedsinnovation til at styrke udvikling og udbredelse

af innovative løsninger.

Det gælder generelt for digitale sundhedsteknolo-

gier, både med og uden brug af AI, at der opstartes

mange projekter til udvikling af nye løsninger, uden

at det er vurderet, om der kunne være gjort brug af

allerede eksisterende teknologier eller tilpasning

heraf. Det gælder også for indkøb af teknologier,

der er udviklet i udlandet. Der kan være barrierer for

ibrugtagning i lovgivning, vejledninger og anbe-

falinger på sundhedsområdet, der er lavet med

udgangspunkt i ikke-teknologisk understøttede

procedurer og arbejdsgange i sundhedsvæsenet.

Der er behov for at understøtte, at der sker en koor-

dineret national udbredelse af effektive teknologier,

så gode erfaringer bliver delt til gavn for andre og at

der sker en systematisk vidensopsamling og evalu-

ering af kvaliteten og effekten af teknologierne. Der

skal tilsvarende være arbejdsgange for, hvordan

man stopper brug af en teknologi, der ikke fungerer

som forventet.

Lovgivning og godkendelse

For sundhedsteknologi med brug af AI, er der nogle

særlige udfordringer, idet området befinder sig i

en overgangsfase, hvor lovgivningen vanskeligt

rummer den kliniknære forskning og innovation,

der aktuelt er på området. En AI-drevet sundheds-

teknologi vil skulle betegnes som medicinsk udstyr

og skal dermed CE-mærkes, før det kommer på

markedet, som dokumentation for, at det opfylder

den gældende EU-lovgivning. AI-baseret software

klassificeres som medicinsk udstyr, hvis det har

en virkning ved fx diagnosticering, forebyggelse,

monitorering, forudsigelse, prognose, behandling

eller lindring af sygdomme for et individ. Læge-

middelstyrelsen sætter, ud fra EU-forordningen

om medicinsk udstyr, rammerne for udviklingen

og markedsføringen af medicinsk udstyr. En ny

EU-forordning, der skal regulere brugen af AI, blev

godkendt af de 27 EU-lande i december 2023, og

der lægges op til en trinvis implementering fra

2024-2026 (67). Forordningen begrænser aktuelt

udbredelsen af AI.

Der er derfor også behov for en optimeret proces for

godkendelser af AI-udstyr. Indtil implementering af

den nye EU-forordning kan man nationalt forholde

sig til den lovgivningsmæssige overgangsfase med

anvisninger til, hvordan de regulatoriske barrierer

Udfordringer

Brug af eksisterende erfaringer med AI fra ind-

og udland

I klinisk praksis er digitale sundhedsteknologier med

AI til billedgenkendelse de senere år udviklet og

taget i brug til eksempelvis indtegning af organer

forud for strålebehandling af kræftpatienter og

i radiologien til vurdering af røntgenbilleder ved

mammografiscreening. De foreløbige erfaringer

med AI viser, at det kan bidrage til at øge kvaliteten

af behandlingen, og samtidig være med til at frigøre

ressourcer (67). Det kræver tid og ressourcer at

implementere AI-løsninger. Det skal sikres, at tekno-

logierne kan indarbejdes i den aktuelle organisering

og arbejdsgang, og der skal være fokus på, hvordan

AI-løsningen kvalitetssikres, om der skal ny it-infra-

struktur til at understøtte brugen mv. Det bemærkes

i øvrigt, jf. DCCC’s rapport om AI og digitalisering, at

Dansk Patologiselskab har nedsat en arbejdsgruppe

med det formål at forberede digital udbredelse på

området landet over (68).

#Tema:

Udvikling af kvalitet i indsatsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kan krydses, så AI-relateret forskning kan anvendes

i klinisk praksis. Dette kræver en transparent dansk

praksis med en tydelig rammesætning af mulighe-

derne for løbende at forbedre ydeevnen for selvlæ-

rende AI-udstyr med henblik på at understøtte en

hurtigere omsætning af forskningens resultater til en

fælles national klinisk praksis på området.

Sammenhæng og overblik i patientforløbet med

teknologi

Udfordringerne med koordination og sammenhæng

i mødet med sundhedsvæsenet kan være forstær-

ket for mennesker med multisygdom, som ofte har

behov for flere parallelle indsatser på tværs af afde-

linger, sektorer og faggrupper (32). Det samme gæl-

der for mennesker med lav sundhedskompetence

og skrøbelige ældre, og der er ofte et stort overlap

mellem disse grupper. Manglende sammenhæng

kan derved medvirke til at skabe ulighed i sundhed.

På nogle sygdomsområder er der udviklet, afprøvet

og implementeret digitale visninger af oplysninger

om behandling, behandlingsmål, kontakter og syg-

domshistorie fra de forskellige sektorer, som kan

give behandlere i alle sektorer – og på sigt patienter

- det samme overblik over en patients forløb. Der-

ved kan informationen deles på tværs af sektorer

og afdelinger, der således har bedre mulighed for

at differentiere indsatserne og skabe sammen-

hængende forløb, herunder imødekomme nogle

patienters særlige behov for støtte og koordinering.

Der er eksempelvis udviklet en sådan digital visning

på diabetesområdet, SAMBLIK (68), og en lignende

visning vedrørende kræft, SAMBLIK-kræft, er under

udvikling i samarbejde med DCCC.

Ambition og mål

Ambitionen er, at robustgøre kræftområdet og

bidrage til en fortsat høj kvalitet gennem udvikling

og koordineret implementering af nye sundheds-

teknologier.

Målet er at implementere eksisterende sund-

hedsteknologier, som kan bidrage til at give bedre

patientforløb for kræft, højne kvaliteten samt lette

arbejdsgange på områder med kapacitetsudfor-

dringer. Det er også et mål at skabe bedre rammer

for udvikling og ibrugtagning af nye sundhedstek-

nologier, herunder AI-løsninger, der kan bidrage til

høj kvalitet i patientforløbet.

Der kan fx arbejdes med muligheder for brug af

digital risikostraficering (evt. AI-understøttet) af

patienterne, på baggrund af fx data fra blodprøver

og patientens sårbarhed. Her kan både arbejdes

med mulighed for støtte til almen praksis forud for

henvisning til udredning for kræft, så rette henvis-

ning af patienterne støttes digitalt, og som grundlag

for at identificere patienter, der er i øget risiko eller

har brug for ekstra støtte i forløbet.

#Tema:

Udvikling af kvalitet i indsatsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 10

Modne AI-teknologier og andre sundhedsteknologier udbredes

og anvendes på kræftområdet landet over. Innovation, udvikling

og ibrugtagning understøttes.

Mulige initiativer og tidshorisont

På kort sigt:

a. Iværksættes koordineret, national udbredelse og implementering af eksisterende godkendte

og effektive AI-løsninger til fx billedgenkendelse, fx i et innovationsprogram forankret i det

nationale center for sundhedsinnovation.

b. Der udvikles et redskab til digital visning af oplysninger (rutinedata) om kræftpatienters

behandling, kontakter og sygdomshistorie samt evt. PRO-oplysninger fra de forskellige

sektorer, som kan give sundhedsprofessionelle på tværs af regioner, kommuner og almen

praksis samme overblik over patientens forløb og status. Der kan med fordel tages afsæt i

erfaringer fra andre sygdomsområder og i DCCC’s arbejde med udvikling af SAMBLIK-kræft.

Oplysninger om eventuel sårbarhed og særlige behov bør indtænkes.

c. Koordinering af ensartet tilgang, videndeling og videreudvikling af værktøjer til indsamling

af patientrapporterede oplysninger (PRO) på kræftområdet og digitale værktøjer forankres i

et nationalt sekretariat i regi af Sundhedsdatastyrelsen og senere Digital Sundhed Danmark

(se også Anbefaling 2 punkt c).

På mellemlang sigt:

d. Etableres et nationalt samarbejde på tværs af sektorer og nationale sundhedsmyndigheder

om koordineret udbredelse af sundhedsteknologier med og uden AI-løsninger på kræftom-

rådet og bredt i sundehedsvæsenet, som bør tænkes sammen med Center for Sundheds-

innovation og Digital Sundhed Danmark. Der er behov for, at nationale sundhedsmyndigheder

bidrager med tolkning af lovgivning og egne anbefalinger og vejledninger samt revision af

anbefalinger og vejledninger, hvis der er uhensigtsmæssige barrierer for ibrugtagning af

effektive teknologier. Som led i samarbejdet understøttes vidensdeling og lokal udvikling

af sundhedsteknologier, herunder modeller til validering og vurdering af effekt samt lokal

kompetenceudvikling af sundhedspersonale.

#Tema:

Udvikling af kvalitet i indsatsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

6.3 Robust kapacitet

Udfordringer

Fremskrivninger fra Robusthedskommissionen og

Sundhedsstrukturkommissionen viser en betydelig

stigning i antallet af kræfttilfælde og kroniske syg-

domme de kommende år, og udviklingen giver på

nuværende tidspunkt forventning om et væsentligt

kapacitetspres i det samlede sundhedsvæsen.

Allerede nu ses en øget aktivitet på kræftområdet,

særligt en stigning i antallet af kræftpakkeforløb,

hvilket udfordrer sygehusenes kapacitet. Den

stigende aktivitet skyldes også den faglige udvik-

ling med nye udrednings- og behandlingsmulig-

heder, som øger kompleksiteten og behovet for

specialiserede kompetencer, samt den stigende

overlevelse med flere patienter i opfølgnings- og

rehabiliteringsforløb.

Manglende kapacitet kan medføre forringet kvali-

tet i form af ventetid på undersøgelser og be-

handling, hvilket kan forringe patientens prognose.

Samtidig kan patienten opleve ringere kvalitet i

mødet med sundhedsvæsenet, som fx færre og

kortere samtaler i forløbet eller mindre overskud

hos sundhedspersonale.

Sundhedsstyrelsens faglige gennemgang af

kræftområdet i 2023, som en del af Regeringens

’Genopretning af kræftområdet’ (7), viste, at behand-

lingen af en række kræftformer igennem lang tid har

været udfordret af skrøbelig kapacitet. Det drejer

sig om brystkræft, flere urologiske kræftformer,

mave-tarmkræft, lungekræft og i et mindre omfang

flere gynækologiske kræftformer. Udfordringerne,

særligt indenfor det urologiske område, er udbredte

på tværs af landet. Flere af de nationale screenings-

programmer har også været påvirket af kapacitets-

udfordringer. For screeningsprogrammet for bryst-

kræft har den primære udfordring været mangel på

de mamma-radiologer, der skal tolke røntgenbille-

derne. Screening for tarmkræft har i perioder været

påvirket, særligt af mangel på koloskopikapacitet.

Screening for livmoderhalskræft har desuden været

udfordret på svartid i patologien.

Den primære udfordring for kapaciteten er, gene-

relt på tværs af kræftformer og sygehusafdelinger,

en knaphed på specialiseret personale, særligt i

de tværgående specialer radiologi og patologi.

Udfordringen med manglende personale er ikke

isoleret til kræftbehandling, men en realitet i hele

sundhedsvæsnet på mange sygehuse og afde-

linger, der behandler både kræftsygdomme og

andre sygdomme.

De særlige patientrettigheder på kræftområdet

med regler om maksimale ventetider til udredning

og behandling kan bevirke, at kapacitet prioriteres

til kræftområdet, hvilket kan have betydning for

kapaciteten til behandling af andre sygdomme.

Det forventede kapacitetspres er ikke isoleret til

sygehusene, selvom det aktuelt er mest synligt

der. Således er der blandt andet nogle steder også

manglende kapacitet til almen praksis, basal pallia-

tion og den kommunale rehabilitering, hvor det kan

være vanskeligt at opretholde serviceniveauet og

kvaliteten af indsatserne, jf. de nationale kvalitets-

krav (10) (se afsnit 4.3, 5.3, 5.4 og 5.5 for yderligere

om kapacitet i det primære sundhedsvæsen).

Der er igangsat indsatser til at imødekomme det

forventede kapacitetspres generelt i sundhedsvæ-

senet. Sundhedsreformen skal blandt andet styrke

det primære sundhedsvæsen, så en del ikke-spe-

cialiserede opgaver kan flyttes til kommuner og

almen praksis, som det også foreslås i dette faglige

oplæg. Derudover skal den igangværende revision

af den lægelige videreuddannelse bidrage til, at der

i fremtiden er de nødvendige generalist- og specia-

listkompetencer blandt læger.

Fra 2024 er der indført ny overvågning af overhol-

delsen af de maksimale ventetider på kræftområ-

det. Desuden har regionerne i begyndelsen af 2024

etableret en ny specialenhed for samarbejde om

behandling af livstruende sygdomme. Enheden skal

være med til at styrke samarbejdet om kapacitet

mellem regionerne.

#Tema:

Udvikling af kvalitet i indsatsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er også igangsat tiltag for at styrke kapaciteten

på kræftområdet på kort sigt. Med regeringens

sundhedspakke fra maj 2023 blev der afsat økono-

miske midler til en styrkelse af kræftområdet i 2023-

24, og i aftalen om regionernes økonomi for 2025 er

der afsat midler til regionernes behandlingskapa-

citet på kræftområdet fra den økonomiske ramme

for Kræftplan V. På tværs af regionerne er midlerne

fra Sundhedspakken særligt anvendt, hvor der var

mest behov for at styrke kapaciteten, fx indenfor

brystkræft, urologi og mave- og tarmkræft samt

radiologien og patologien. Regionerne har anvendt

midlerne til blandt andet personale og investeringer

i nyt udstyr og teknologi, ligesom der er investe-

ret i løsninger med langsigtede gevinster. Nogle

kapacitetsudfordringer er dog ikke mulige at ændre

på kort sigt med tilførsel af midler, fx tager det tid at

opbygge personale og kompetencer inden for de

meget specialiserede områder.

Selvom der er igangsat indsatser, og flere anbe-

fales igangsat som en del af en Kræftplan V, til at

imødekomme udfordringerne, kan der i en over-

gangsfase være behov for at styrke kapaciteten

på kræftområdet.

Ambition og mål

Ambitionen er en robust kapacitet på kræftområdet,

som understøttes af overvågning på området.

Målet er at robustgøre kapaciteten til det stigende

antal kræftpatienter.

#Tema:

Udvikling af kvalitet i indsatsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefaling 11

Robust udrednings- og behandlingskapacitet til at tage

hånd om det stigende antal kræftpatienter.

Muligt initiativ og tidshorisont

På kort sigt:

a. Kapacitetsløft på regionalt niveau i en periode, hvorefter behovet vurderes igen.

Midlerne afsættes til aktivitet, der har betydning for kapacitet på kræftområdet,

herunder radiologi, patologi og operationskapacitet.

#Tema:

Udvikling af kvalitet i indsatsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Litteraturliste

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Litteraturliste

(1) Sundhedsstyrelsen. Kommissorium for fagligt oplæg til Kræftplan V. Sundhedsstyrelsen, 2023.

(2) Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarks-

demokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre. Aftale om Sundheds-

reform 2024. 2024.

(3) Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats på kræftområdet, Fagligt oplæg til Kræftplan IV. 2016.

(4) Sundhedsstyrelsen. Udmøntningsaftale om Kræftplan IV (2017 - 2020). Primære Sundhedsvæsen,

Sundhedsstyrelsen, 2017.

(5) Sundheds- og Ældreministeriet. Status på udmøntning af Kraeftplan IV -2020. 2021.

(6) Sundhedsdatastyrelsen. Om Program for Et Samlet Patientoverblik. Opdateret: 2023. Senest tilgået:

08. november 2024. Link: https:/

/sundhedsdatastyrelsen.dk/da/etsamletpatientoverblik/om_programmet.

(7) Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Minister vil sikre kræftpatienter rettidig behandling med ny genopret-

ningsplan. Senest tilgået 25. oktober 2024. Link: https:/

/www.ism.dk/nyheder/2023/marts/minister-vil-sik-

re-kraeftpatienter-rettidig-behandling-med-ny-genopretningsplan-.

(8) Sundhedsstyrelsen. Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne. Sundhedsstyrelsen, 2017.

(9) Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. 2018.

(10) Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsestilbud for borgere med kronisk sygdom, kvalitetsstandarder.

Sundhedsstyrelsen, 2024.

(11) Kræftens Bekæmpelse. Hvidbog om Social ulighed i kræft i Danmark. 2. udgave.2023.

(12) International agency for Research on Cancer. NORDCAN. Senest tilgået 10. september 2024.

Link: https:/

/nordcan.iarc.fr/en/dataviz/predictions_tables?sexes=0&pred_method=constant&mode=can-

cer&populations=208&multiple_populations=0&multiple_cancers=1&cancers=990.

(13) Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Alkohol. 2018.

(14) Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet. 2018.

(15) Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Tobak. 2018.

(16) Sundhedsstyrelsen. Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil. Sundhedsstyrelsen, 2021.

(17) Sundhedsstyrelsen. Stråling - en del af din hverdag. 2024.

(18) Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Solbeskyttelse. 2018.

(19) Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet. Robusthedskommissionens anbefalinger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2023.

(20) Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. 2022.

(21) OECD. EU Country Cancer Profile: Denmark. 2023.

(22) Mikkelsen T.B & Vind A.B. Kommunal Kræftrehabilitering i Danmark 2021. Kommunale indsatser

fordelt pr. region. REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, 2022.

(23) Danmarks Statistik. 59 pct. flere over 80 år i 2030. Senest tilgået 10. september 2024.

Link: https:/

/www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=30674.

(24) Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsstrukturkommissionen . 2024.

(25) Finansministeriet. Økonomisk Analyse - Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden. 2023.

(26) Sundhedsstyrelsen. Kap. 2. Muligheder og forudsætninger for omstilling til det primære sundhedsvæsen.

Analyse for Sundhedsstrukturkommissionen. In: Sundhedsstrukturkommissionens bilagsrapport2024.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

(27) Indenrigs¬- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft

og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme. BEK nr. 584 2015 28/04.

(28) Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og

visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme. VEJ nr 9185. 2024 10/04.

(29) National Genom Center. Genetisk analyse i ti trin. Senest tilgået 28. oktober 2024.

Link: https:/

/www.ngc.dk/patienter/genetisk-analyse-i-ti-trin.

(30) Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning

og behandling. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2023 - del 1. Kræftens Bekæmpelse, 2023.

(31) Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet i opfølgnings- og

efterforløbet. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2023 - del 2. 2023.

(32) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for organisering af forløb for mennesker med multisygdom. 2023.

(33) Sundhedsdatastyrelsen. Analyse - Nye kræfttilfælde i pakkeforløb 2013-2018. 2019.

(34) Sundhedsdatastyrelsen. Analyse - Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? Og bliver

forløbene gennemført inden for forløbstiderne. 2013-2016. 2018.

(35) Elnegaard. C., Mikkelsen T. B, Guldin. M-B. og Thuesen. JR. Kræftrehabilitering i Danmark. Status og

udvikling fra 2017 til 2021. 2022.

(36) Sundhedsstyrelsen. Kap. 3. Faglig bæredygtighed som grundlag for sundhedsplanlægning. Udarbejdet

for Sundhedsstrukturkommissionen, Sundhedsstyrelsen. In: Sundhedsstrukturkommissionens bilagsrap-

port2024. p. 74–105.

(37) Sygehus lillebælt. Center for fælles beslutningstagen. Senest tilgået 30. august 2024.

Link: https:/

/sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/vejle-sygehus/center-for-faelles-beslutningstagning.

(38) Nicolaisen A, Lauridsen G. B & Jarbøl D. E. Kvalitet i almen praksis - viden og værktøjer til at styrke kvalite-

ten af kræftforløb i almen praksis. Syddansk Universitet, 2021.

(39) Kræftens Bekæmpelse. Temarapport: Viden om kvalitet i kræftpatientforløb. Overgange i kræftforløb -

Et indblik i behovsvurderinger og den individuelle opfølgningsplan. Kræftens Bekæmpelse, 2023.

(40) DSAM. Kræftopfølgning i almen praksis. 2019.

(41) Sundhedsstyrelsen. Statusrapport for De nationale screeningsprogrammer for kræft.

Sundhedsstyrelsen, 2022.

(42) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger vedrørende nationale screeningsprogrammer. 2014.

(43) Sundhedsstyrelsen. Pilotstudie vedrørende screening for lungekræft. Opdateret: 2024.

Link: https:/

/www.sst.dk/da/puljer/Pilotstudie-vedroerende-screening-for-lungekraeft.

(44) S. E. Bojesen. Personalized Breast Cancer Screening (PRSONAL). Opdateret: 2024.

(45) VIVE, Klausen M. B., Johansen M. B. & Madsen M. H. Nye perspektiver på diagnostikken uden

for de organspecifikke kræftpakkeforløb – Fordele, ulemper og forbedringspotentialer i nuværende

organiserings- og samarbejdsformer. VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, 2021.

(46) Vejen til kræftdiagnose for ældre. Henry Jensen, Line Flytkjær Virgilsen, Linda Aagaard Rasmussen,

Camilla Qvortrup, Trine Lembrecht Jørgensen, Peter Vedsted & Henrik Frederiksen. Ugeskrift for læger

2024;186:V07230474 .

(47) Sygehus Lillebælt. Akutpatienter kan hurtigere få den rette behandling. Opdateret: 2021.

Link: https:/

/sygehuslillebaelt.dk/nyheder/akutpatienter-kan-hurtigere-fa-den-rette-behandling.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

(48) Brasen CL, Andersen ES, Madsen JB, Hastrup J, Christensen H, Andersen DP, et al. Machine learning in

diagnostic support in medical emergency departments. Sci Rep 2024;14(1):17889–10.

(49) Sygehus Lillebælt. Stort projekt med kunstig intelligens når vigtig milepæl. Opdateret: 2024.

(50) Sundhedsstyrelsen & Institut, for Folkesundhed AU. Sundhedskompetence i det danske

sundhedsvæsen. 2022.

(51) Jarbøl D. E., Søndergaard J., Rasmussen, S., Balasubramaniam K., Haastrup P., Lauridsen G. B., Raasthøj I. P.,

Sætre L. M. S. & Eilerskov N. Den Danske Symptomkohorte (DaSK). Senest tilgået 28. oktober 2024.

Link: https:/

/portal.findresearcher.sdu.dk/da/projects/den-danske-symptomkohorte-dask.

(52) VIVE, Hauge A. M., Aarhus R., Scholten O. H., Madsen M. H. & Kjellberg J. Input til den kommende

Kræftplan V. VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, 2023.

(53) Maribo T, Ibsen C, Thuesen J, Nielsen CV, Johansen JS, Vind AB (Red.). Hvidbog om rehabilitering. 2022.

(54) Silver JK, Baima J. Cancer prehabilitation: an opportunity to decrease treatment-related morbidity, increa-

se cancer treatment options, and improve physical and psychological health outcomes. American Journal of

Physical Medicine & Rehabilitation 2013;8:715–727.

(55) Scheede‐Bergdahl C, Minnella EM, Carli F. Multi‐modal prehabilitation: addressing the why, when, what,

how, who and where next? Anaesthesia 2019;74(S1):20–26.

(56) Zachariae R, Christiansen P, Amidi A, Wu L, Ventzel L, Tauber N, et al. The time has come for national

clinical practice guidelines for managing late effects after cancer and cancer treatment. Acta oncologica

2024;63(1):491–493.

(57) Kræftens Bekæmpelse. Kræft i Danmark 2022. Kræftens Bekæmpelse, 2022.

(58) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. 2017.

(59) Neergaard MA, Helledie E, Jørgensen B. Danish consensus and definition for Advance Care Planning

(ACP). Deleted Journal 2024.

(60) Pedersen T, Raunkiær M, Graven V. Barriers and facilitators for place of death: A scoping review. England :

Palliative and supportive care, 2024. 1–14.

(61) Jarlbæk L, Mikkelsen T.B, Hansen R.S & Vind A.B. Dødssted og dødsårsager blandt voksne i Danmark

- i perioden 2012-2020. REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, 2024.

(62) Bergenholtz H, Benthien KS, Refer IF, Egholm CL, Róin T, Mikkelsen TB, et al. Kortlægning af den basale

palliative indsats på sygehuse i Danmark REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Pallation, 2024.

(63) Regionerne. Nationale visitationskriterie til specialiserede palliative enheder. Lærings- og Kvalitetsteams,

regioner, 2017.

(64) KL. Ny kvalitetsplan som motor for omstilling af sundhedsvæsenet. 2024.

(65) VID. Netværk for viden og kompetencer i almen praksis. Senest tilgået 28. oktober 2024.

Link: https:/

/www.vidap.dk/.

(66) Sundhedsstyrelsen. Forskning til styrkelse af indsatser i det primære sundhedsvæsen. 2022.

(67) DCCC. Klinisk anvendelse af kunstig intelligens på kræftområdet. 2024.

(68) Steno Diabetes Center Aarhus. SAMBLIK: Samme patientoverblik på tværs af sektorer. 10. september

2024. Link: https:/

/www.stenoaarhus.dk/tvarsektoriel-forskning/organisering-og-ledelse/samblik/.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Kommissorium for fagligt oplæg til Kræftplan V

Bilag 2:

Kommissorium for følgegruppe vedrørende fagligt oplæg til Kræftplan V

Bilag 3:

Følgegruppen

Bilag 4:

Oversigt over videnspersoner inddraget i arbejdet

Bilag 5:

Ordliste

Bilag 6:

Opsummering af udviklingen på kræftområdet

Supplerende materiale til det faglige oplæg til Kræftplan V:

Kræftområdet, Udvikling 2013-23

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 1: Kommissorium for fagligt

oplæg til Kræftplan V

Over de seneste tyve år er der sket markante for-

bedringer af kræftområdet i Danmark. Det skyldes

blandt andet de vedvarende og gennemgribende

tiltag, der er blevet gennemført med de tidligere

fire nationale kræftplaner. Samtidig har der på tværs

af myndigheder, faggrupper, organisationer og

patientforeninger været fokus på organiseringen

af kræftforløbet, opsporing af kræft, strukturelle

forebyggelsestiltag, indførelse af nye behandlings-

metoder mv. Det har bedret den samlede kræftdø-

delighed i Danmark, som er faldet med næsten 2%

per år mellem 2011-2020 og bliver ved med at falde.

Kræftdødeligheden falder blandt andet, fordi over-

levelsen er forbedret for næsten alle kræfttyper, og

der er faldende incidens for nogle kræfttyper.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er

udfordringer i dag eller vil komme nye til fremover.

Der er fortsat potentiale for at styrke indsatsen på

kræftområdet i Danmark. Det gælder for eksempel

tidlig opsporing, diagnostik og opfølgning efter

kræftbehandling samt ift. ulighed i kræft. Dertil

kommer, at den demografiske udvikling med flere

ældre medfører en stigning i antallet af nye kræft-

tilfælde og et øget behov for behandling og pleje.

Fremover vil flere mennesker med kræft have flere

samtidige kroniske sygdomme, hvilket får betyd-

ning for deres behandlingsforløb, og hvordan de

skal mødes af sundhedsvæsenet. Og i takt med at

flere mennesker overlever kræft, så vil flere også

opleve at få senfølger efter sygdommen. Det stiller

krav til relevante tilbud, fx styrket koordinering og

organisering af senfølgeindsatsen. Der forventes

ligeledes færre personer i den erhvervsaktive alder

i forhold til antallet af ældre borgere, hvilket vil

præge medarbejderressourcerne i sundhedsvæse-

net og hermed også få betydning for kræftområdet.

Disse problemstillinger er allerede aktuelle.

Samtidig ses en teknologisk udvikling med betyd-

ning for, hvordan der kan gennemføres diagnostik,

behandling og opfølgning på en effektiv måde og

med høj kvalitet. Det muliggør, at patientforløb i

endnu højere grad kan tilpasses den enkelte ud

fra viden og præferencer, og samtidig muliggøres

mere effektiv ressourceanvendelse, herunder også

på kræftområdet.

Regeringen har med Ny sundhedspakke af maj

2023 afsat en ramme fra 2025 og frem til en eks-

traordinær kræftindsats og en Kræftplan V. Det

fremgår af ’Ny Sundhedspakke’, at:

”Sundhedsstyrelsen skal, med bistand

fra andre relevante styrelser, udarbejde

et fagligt oplæg til Kræftplan V, som

forelægges for regeringen i slutningen

af 2024. Det faglige oplæg skal bl.a.

kortlægge indsatsområder og mulige

tiltag med fokus på tidlig opsporing og

diagnostik, så kræft opdages tidligere.

Ligeledes skal oplægget have fokus på

tiden efter kræftbehandling i form af

senfølger, rehabilitering og smertelindring,

ligesom oplægget skal have fokus på

ulighed i kræft”.

Rammer og indhold

Sundhedsstyrelsens anbefalinger med det fagli-

ge oplæg til Kræftplan V, hvis konkrete opdrag jf.

Ny Sundhedspakke

er gengivet ovenfor, vil tage

udgangspunkt i en række generelle udviklings-

tendenser:

• Udvikling generelt i befolkningen, blandt andet

flere ældre og ændrede sygdomsmønstre

• Udvikling i sundhedsvæsenet med hensyn til

kapacitet og struktur

• Udvikling af ny viden, nye teknologier mv.

• Udvikling i de væsentligste risikofaktorer for

udviklingen af kræft

• Udvikling på kræftområdet, herunder kvalitet og

effekt af indsatser og organisering af tilbuddene

Det faglige oplæg vil blandt andet afdække mulige

anbefalinger relateret til forbedring af patientforløb

og styrkelse af tværgående områder.

Patientforløb, herunder:

• Tidlig opsporing, herunder screening og

diagnostik

• Behandling (fx behandling af samtidige sygdom-

me, over-/underbehandling, præhabilitering,

multidisciplinære teamkonferencer mv.)

• Opfølgning og tiden efter kræftbehandling,

herunder bl.a.:

• opsporing af recidiv (tilbagefald)

• senfølgeindsatsen

• rehabilitering og palliation

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tværgående områder, herunder:

• Kapacitet i det samlede sundhedsvæsen

•

Ulighed i kræft, herunder bl.a. geografisk og

social ulighed

• Inddragelse og systematisk vurdering af behov

samt differentiering af indsatser

• Organisering af ansvar for forløb, herunder

specialiseringsgrad samt digital og teknologisk

understøttelse

• Kvalitet og forskning

I det faglige oplæg inddrages den nyeste viden og

internationale erfaringer.

En ny kræftplan skal bygge videre på de tidligere

kræftplaner, og derfor vil der i det faglige oplæg

til Kræftplan V blive gjort status på initiativerne i

Kræftplan IV.

Ligeledes inddrages viden og resultater fra inden-

rigs- og sundhedsministerens plan

Genopretning af

kræftområdet

af februar 2023 samt anbefalinger fra

Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet

og Sundhedsstrukturkommissionen.

Kræftplan V vil desuden kunne bidrage med ind-

sigter, der er relevante for tilgrænsende sygdoms-

områder.

Anbefalingerne i det faglige oplæg skal, i det om-

fang det er muligt, tage højde for omkostningsef-

fektivitet ift. midler og personaleressourcer. Her-

med skal det faglige oplæg tage hensyn til, at en

styrkelse af kræftområdet ikke sker på bekostning

af andre sygdomsområder.

I forbindelse med udarbejdelsen af det faglige

oplæg kan Sundhedsstyrelsens eksisterende fora

desuden inddrages, som fx Task Force for Pa-

tientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, Udvalg

for Kræft og Rådgivende Udvalg for Nationale

Screeningsprogrammer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement

følger arbejdet løbende.

Økonomi og tidsplan

Regeringen har fra og med 2025 afsat en samlet

ramme på 600 mio. kr. årligt til Kræftplan V. Her-

af afsættes midler til et pilotstudie af et nationalt

screeningsprogram for lungekræft, til en ny patien-

trådgivning for patienter med livstruende sygdom-

me og en specialenhed for behandling af livstruen-

de sygdomme samt 100 mio. kr. årligt fra 2025 og

frem til at udvide sundhedslovens §166-ordning, så

flere kræftpatienter og andre patientgrupper med

betydelige tandproblemer kan få tilskud til deres

tandbehandling.

Regeringen vil i forbindelse med udmøntningen af

midlerne til Kræftplan V også tage stilling til den

aktuelle kapacitetssituation på kræftområdet. I lyset

af de ekstraordinære afsatte kapacitetsmidler til

kræftområdet i 2023 og 2024 vil der heri også indgå

drøftelser om behovet for varige kapacitetsmidler

fra 2025. Anbefalingerne skal udarbejdes under

hensyn til den samlede ramme, herunder eventuelt

behov for varige kapacitetsmidler.

Sundhedsstyrelsen indleder arbejdet i efteråret

2023 og afleverer det faglige oplæg til Indenrigs-

og Sundhedsministeriets departement i efteråret

2024 mhp. forelæggelse for regeringen i slutningen

af 2024.

Organisering

Det faglige oplæg til Kræftplan V udarbejdes af

Sundhedsstyrelsen. Hertil indhentes rådgivning og

bidrag fra en bred kreds af aktører, herunder regio-

ner, kommuner, fagfolk og civilsamfundsaktører.

Dette organiseres i relevante fora og med mulighed

for yderligere specifik inddragelse af rådgivning og

bidrag efter behov.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 2: Kommissorium for

følgegruppe vedrørende fagligt

oplæg til Kræftplan V

Følgegruppens formål og opgaver

For at styrke indsatsen på kræftområdet afsatte

regeringen med Ny sundhedspakke i maj 2023 en

økonomisk ramme fra 2025 og frem til en ekstraor-

dinær kræftindsats og Kræftplan V.

Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for at udarbejde et

fagligt oplæg, som skal være grundlag for en poli-

tisk besluttet Kræftplan V.

Rammer og indhold for det faglige oplæg til

Kræftplan V er beskrevet i

Kommissorium for fagligt

oplæg til Kræftplan V.

Det faglige oplæg vil blandt andet afdække mulige

anbefalinger relateret til forbedring af patientforløb

og styrkelse af tværgående områder:

Patientforløb, herunder:

• Tidlig opsporing, herunder screening og diagnostik

• Behandling (fx behandling af samtidige sygdom-

me, over-/underbehandling, præhabilitering,

multidisciplinære teamkonferencer mv.)

• Opfølgning og tiden efter kræftbehandling, her-

under bl.a.:

• opsporing af recidiv (tilbagefald)

• senfølgeindsatsen

• rehabilitering og palliation

Tværgående temaer, herunder:

• Kapacitet i det samlede sundhedsvæsen

•

Ulighed i kræft, herunder bl.a. geografisk og

social ulighed

• Inddragelse og systematisk vurdering af behov

samt differentiering af indsatser

• Organisering af ansvar for forløb, herunder

specialiseringsgrad samt digital og teknologisk

understøttelse

• Kvalitet og forskning.

Til at kvalificere arbejdet med det faglige oplæg

indhenter Sundhedsstyrelsen faglig viden og råd-

givning via møderækker, arbejdsgrupper o.l. samt

nedsætter en følgegruppe.

Følgegruppen skal løbende rådgive og kvalificere:

• skriftlige udkast og oplæg

• om udfordringsbilledet, vidensgrundlaget samt

forudsætningerne for og konsekvenserne af mu-

lige virksomme initiativer – i et sundhedsvæsen i

forandring de kommende år

• på baggrund af viden om sundhedsfaglige og or-

ganisatoriske forhold mv., herunder om forskning,

ledelse, kvalitetsudvikling, målstyring o.l., hvor der

anlægges samfunds- og patientperspektiver.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Desuden kan Sundhedsstyrelsen inddrage eksiste-

rende fora som fx Task Force for Patientforløb på

Kræft- og Hjerteområdet, Udvalg for Kræft og Rådgi-

vende Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer.

Følgegruppens inddragelse følger processen, der

tilrettelægges i disse faser i 2023-2024:

• Fase 1. Fastlæggelse af undersøgelsesområdet

og udfordringsbilledet (december-januar 2024)

Sundhedsstyrelsen opstiller undersøgelses-

spørgsmål ud fra identificerede udfordringer.

Der afholdes et møde med følgegruppen med

henblik på at kvalificere undersøgelsesområdet

og udfordringsbilledet

• Fase 2. Etablering af vidensgrundlag og mulige

initiativer (februar-maj)

Sundhedsstyrelsen beskriver vidensgrundlaget

i forhold til udfordringsbilledet gennem videns-

afdækning, møderække/workshops o. lign. På

den baggrund udarbejder Sundhedsstyrelsen

forslag til mulige initiativer, der kan imødegå de

væsentlige udfordringer. Der afholdes to møder

med følgegruppen med henblik på at kvalificere

vidensgrundlaget og de mulige initiativer

• Fase 3. Udarbejdelse af samlet fagligt oplæg

(maj-oktober)

Sundhedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg,

der beskriver sammenhængen imellem under-

søgelsesområdet, udfordringsbilledet, videns-

grundlaget og anbefalingerne. Der afholdes et

møde med følgegruppen med henblik på at kva-

lificere udkastet til det samlede faglige oplæg.

Dette leder frem til, at Sundhedsstyrelsen udarbej-

der en konkluderende rapport á 30-50 sider eks-

klusiv bilag, med motiverede anbefalinger målrettet

de væsentligste udfordringer på kræftområdet, til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Følgegruppens sammensætning

Følgegruppen sammensættes som følger:

Organisation

Sundhedsstyrelsen

Regioner

Kommuner

DMCG

Dansk Selskab for Almen Medicin

Dansk Selskab Klinisk Onkologi

Dansk Radiologisk Selskab

Dansk Kirurgisk Selskab

Videncenter for rehabilitering og palliation

Dansk Selskab for Fysioterapi

Dansk Selskab for Ergoterapi

Dansk Sygepleje Selskab

Danske Patienter

Sundhedsdatastyrelsen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Udpegning

1 repræsentant

6 repræsentanter (heraf 5 regionale, udpeges via Danske

Regioner)

6 repræsentanter (heraf 5 kommunale, udpeges via KL)

1 repræsentant

1 repræsentant (udpeges via LVS)

1 repræsentant

2 repræsentanter (heraf 1 fra patientforening, udpeges

via Danske Patienter)

1 repræsentant

Sundhedsstyrelsen varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen for følgegruppen. Sundhedsstyrelsen

vil inddrage supplerende ekspertise efter behov.

Tidsplan

Sundhedsstyrelsen indleder arbejdet i efteråret 2023 og afleverer det faglige oplæg til Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet i efteråret 2024 (oktober) med henblik på politisk opfølgning.Der forventes afholdt fire møder

i følgegruppen placeret undervejs i relation til de tre faser. De foreløbige mødetidspunkter

i 2024 er:

1. møde:

2. møde:

3. møde:

4. møde:

30. januar kl. 12.30-15.30

3. april kl. 11-14

6. juni kl. 12-15

28. august kl. 11-14

Møderne afholdes hos Sundhedsstyrelsen og som udgangspunkt med fysisk fremmøde. Der kan suppleres

med ekstra møder eller skriftlig kommentering, hvis det viser sig relevant.

Der blev afholdt yderligere to møder i følgegruppen hhv. 8. oktober

og 13. november 2024.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 3: Følgegruppens medlemmer

Følgegruppen har bestået af nedenstående personer:

Steen Dalsgård Jespersen, Vicedirektør (forperson)

Anne Louise Nyegaard Hellen, Kontorchef

Helene Probst, Lægefaglig direktør

Anne Bukh, Koncerndirektør

Kurt Espersen, Koncerndirektør

Mads Ellegaard Christensen,

Direktør for Sundhedsstrategisk Planlægning

Thomas Larsen, Lægefaglig koncerndirektør

Charlotte Hosbond, Direktør for Center for Sundhed

Hanne Agerbak, Kontorchef

Charlotte Færch, Områdeleder

Thomas du Plessis de Richelieu, Direktør

Dorthe Krogh Rokkedal, Områdeleder

Dorte Hofland, Centerchef,

Center for Kræft og Sundhed

Jytte Platz, Konsulent

Michael Metzsch

Mette Kjærgaard Nielsen,

Speciallæge i Almen Medicin, ph.d.

Malene Støckel Frank,

Overlæge, Klinisk Forskningslektor

Jens Hillingsø, Cheflæge

Martin Lundsgaard Hansen, Cheflæge,

Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet

Michael Borre, Overlæge, professor, dr.med., Ph.d.

Tenna Askjær, Fysioterapeut, Cand.scient i

fysioterapi, Specialist i onkologisk fysioterapi

Line Lindahl- Jacobsen, Docent - Ph.d.

Helle Mathiasson, Sygeplejerske, Stråleterapeut,

Formand i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

under Dansk Sygeplejeråd

Pernille Slebsager, Afdelingschef for Patientstøtte

og Frivillig Indsats i Kræftens Bekæmpelse

Johanne Kure, Chefkonsulent

Ane Bonnerup Vind, Videncenterchef

Marie Frankov Nissen, Sektionsleder

Dorte Vesterholm Lind

Anne Kjærsgaard

Sundhedsstyrelsen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sygehuspolitik

Danske Regioner

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Hjørring Kommune

Lolland Kommune

Horsens Kommune

Københavns Kommune

Aabenraa Kommune, Social og Sundhed

Aabenraa Kommune

Dansk Selskab for Almen Medicin (via LVS)

Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (via LVS)

Dansk Kirurgisk Selskab (via LVS)

Dansk Radiologisk Selskab (via LVS)

Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

Dansk Selskab for Fysioterapi

Dansk Selskab for Ergoterapi, Ergoterapifagligt

Selskab for Kræft og Palliation

Dansk Sygepleje Selskab

Danske Patienter

Videncenter for rehabilitering og palliation - REHPA

Sundhedsdatastyrelsen

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen har sekretariatetsbetjent følgegruppen:

Tanja Popp

Hanne Bramaholm Hager (fra april 2024)

Louise Bredal Mørk Lauridsen (til februar 2024)

Cecilie Iuul (projektleder)

Nanna C. Læssøe

Naja Vyberg

Linnea Waldorff Lund

Mathilde Overgaard (til juni 2024)

Tina Birch

Sundhedsstyrelsen, Primære Sundhedsvæsen

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 4: Oversigt over involvering

af videnspersoner

Nedenfor en oversigt over organisationer hvorfra

Sundhedsstyrelsen har inddraget en eller flere

videnspersoner i arbejdet med udarbejdelsen af det

faglige oplæg til Kræftplan V (foruden repræsen-

tanterne i følgegruppen – se bilag 2)

Danske Regioner

Videncenter for rehabilitering og palliation

Center for kræft og sundhed,

Københavns Kommune

FOA

Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC)

Kræftens Bekæmpelse

Dansk Selskab for Palliativ Medicin

Dansk sygeplejeselskab

KiAP (Kvalitet i Almen Praksis)

Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Dignostisk Center, Svendborg Sygehus

Dansk Center for Brystkræftsenfølger (DCCL)

Klinik for Senfølger efter Kræft,

Region Sjælland

Regional styregruppe/Rådgivende udvalg for

nationale screeningsprogrammer

COMPAS,

Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft

Dansk Selskab for Ergoterapi

Health Tech Hub Copenhagen

Center for Fælles Beslutningstagning,

Sygehus Lillebælt

Nationalt Center for Senfølger hos Kræftoverlevere

(CASTLE)

Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft

i Bækkenbundsorganerne

Patientrepræsentanter, Kræftens Bekæmpelse

Videnspersoner vedr. AI fra hhv. Herlev/Gentofte

Hospitaler, Region Nordjylland, New Generation

Technologies, Centre for Clinical Artificial

Intelligence SDU, Sjællands Universitetshospital

Center for Surgical Science, Sygehus Sønderjylland,

Sygehus Lillebælt

Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

Dansk selskab for fysioterapi

Sundhedsdatastyrelsen

Dansk Selskab for Almen Medicin

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 5: Ordliste

Rehabilitering

• Indsatser, der kan sætte den enkelte person

i stand til at opnå og vedligeholde den bedst

mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle,

psykologiske og sociale funktionsevne (WHO)

• Rehabilitering er målrettet personer, som oplever

eller er i risiko for at opleve begrænsninger i

deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller so-

ciale funktionsevne og dermed i hverdagslivet.

Formålet med rehabilitering er at muliggøre et

meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og

deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilite-

ring er en samarbejdsproces mellem en person,

pårørende, professionelle og andre relevante

parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede,

sammenhængende og vidensbaserede med

udgangspunkt i personens perspektiver og hele

livssituation (53).

Basal palliation

• Den basale palliative indsats er målrettet men-

nesker med afgrænsede palliative behov inden

for få problemområder. Indsatsen kan indgå

integreret i den anden pleje og behandling, der

tilbydes. Basal palliativ indsats ydes af fagperso-

ner i de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har

palliation som deres hovedopgave. Basal palliativ

indsats ydes på de fleste kliniske sygehusafde-

linger, i kommunerne (fx i hjemmesygeplejen,

i hjemmeplejen og i plejeboliger) samt i almen

praksis og den øvrige praksissektor (fx hos psy-

kologer og fysioterapeuter) (58).

Specialiseret palliation

• Den specialiserede palliative indsats er mål-

rettet mennesker med palliative behov af en

høj sværhedsgrad inden for de enkelte proble-

mområder og med flere sammenhængende

problemområder. Den specialiserede palliative

indsats ydes af fagpersoner i de dele af sund-

hedsvæsenet, der har palliation som hovedop-

gave fx palliative teams, palliative afdelinger på

sygehuse og hospices. Den specialiserede ind-

sats kan foregå under indlæggelse (fx palliative

afdelinger og hospice), ambulant, i patientens

hjem/plejebolig eller på en sygehusafdeling

(via palliativt team) (58).

Præhabilitering

• Interventioner til opbygning af modstandsdyg-

tighed før behandling via konditionering og

medicinsk optimering, som tidsmæssigt finder

sted i perioden mellem diagnose og opstart af

behandling (53).

Almen praksis

• En organisatorisk enhed, som rummer en eller

flere speciallæger i almen medicin samt prak-

sispersonale

Senfølger

•

Senfølger defineres som fysiske og/eller psy-

kiske helbredsproblemer, som opstår under

primær behandling og bliver kroniske, eller som

opstår og manifesterer sig måneder eller år efter

afsluttet behandling (8,9).

Palliation

• Den palliative indsats har til formål at fremme

livskvaliteten hos patienter og familier, som står

over for de problemer, der er forbundet med

livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre

lidelse gennem tidlig diagnosticering og umid-

delbar vurdering og behandling af smerter og

andre problemer af både fysisk, psykisk, psyko-

social og åndelig art (WHO).

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 6: Opsummering af udviklingen

på kræftområdet

Indsatser på kræftområdet med tidligere

kræftplaner

Kræftområdet er blevet styrket med mange initia-

tiver og investeringer gennem årene blandt andet

som en del af kræftplanerne og andre politiske

aftaler.

I 2007 fulgte Sundhedsstyrelsens opfølgning på

Kræftplan II i form af en faglig gennemgang, som

bl.a. pegede på behov for en forstærket indsats in-

den for pakkeforløb, kræftkirurgi, kliniske retnings-

linjer, monitorering, sammenhæng i patientforløb

og tobaksforebyggelse.

Kræftplan III

fra 2010 havde fokus på at forbedre

og udbygge de dele af patientforløbet, der ligger

før og efter udredning og behandling i sygehus-

regi, herunder tidlig opsporing, rehabilitering og

palliation. Desuden blev pakkeforløbene for kræft

revideret, ligesom man supplerede pakkeforløbene

med sygdomsspecifikke opfølgningsprogrammer

med beskrivelser af rammerne for opfølgning af

kræftpatienter.

Kræftplan IV

fra 2016, også kaldet ”patienternes

kræftplan”, byggede videre på de tidligere kræft-

planer. Ambitionen bag Kræftplan IV var at styrke

forebyggelsen, så færre oplever at få en kræftsyg-

dom, at forbedre udredning og behandling, så flere

overlever kræft, at alle oplever, at deres forløb er

veltilrettelagte, og at de bliver inddraget undervejs.

Udmøntningen af Kræftplan IV blev afsluttet ved

udgangen af 2020.

Kræftplan I-IV

Kræftplan I

fra 2000 havde især fokus på afdæk-

ning af epidemiologien af kræftsygdomme i Dan-

mark og fokuserede blandt andet på at afdække

de problemstillinger, der kunne ligge til grund for

en ringere overlevelse for danske kræftpatien-

ter sammenlignet med de øvrige nordiske lande.

Derudover var der et behov for at forøge kapacite-

ten i forhold til både stråle-, medicinsk og kirurgisk

behandling. Udgangspunktet for Kræftplan I var et

helhedsperspektiv på kræftsygdomme, således at

man ud over kravene til behandling og pleje også

beskrev muligheder og behov for indsats i relation

til forebyggelse, rehabilitering og palliation. Med

udgangspunkt i planens anbefalinger skete der ef-

terfølgende en udbygning af alle dele af sundheds-

væsenets indsatser mod kræftsygdomme.

Kræftplan II

fra 2005 havde fokus på bedre sam-

menhæng i og organisering af patientforløbet,

hvilket resulterede i den senere udarbejdelse af

pakkeforløb for kræft. Derudover var der fokus på

tobaksforebyggelse og styrkelse af kræftkirurgien.

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Følgende oversigt indeholder en række af de væsentligste tiltag på kræftområdet

de seneste årtier:

Forebyggelse

En lang række initiativer er gennemført med fokus på forebyggelse af kræft, med sær-

ligt fokus på sunde vaner ift. tobak, alkohol, kost, motion, soldyrkelse mv., herunder:

• Udvikling af forebyggelsespakker indenfor centrale forebyggelsesområder,

herunder tobak, alkohol og overvægt.

• Begrænsning af tobaksrygning via lovgivning, rygestopkampagner og -tilbud samt

etablering af den rådgivende ’Stoplinjen’.

• Tilbud om HPV-vacciner som en del af børnevaccinationsprogrammer for piger på

12-17 år og drenge født efter 1. juli 2007 eller senere.

Der er indført nationale screeningsprogrammer for kræft:

• Screening for livmoderhalskræft.

• Screeningsprogram for brystkræft.

• Screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft.

• Derudover pilotafprøves screening for lungekræft.

Der er sat fokus på betydningen af patienters sene lægesøgning for sygdomsstadiet

på diagnosetidspunktet samt betydningen af information til patienter om de specifikke

symptomer, der bør medføre henvendelse til almen praksis, fx ved:

• Efteruddannelse af praktiserende læger for at blive bedre til at opfange og reagere

på alarmsymptomer.

• Informationskampagner med henblik på at øge viden om symptomer på kræft i

befolkningen.

• Der er over en årrække allokeret ressourcer til styrkelse af almen praksis’ mulig-

heder for tidlig opsporing, herunder adgang til at henvise direkte til diagnostiske

undersøgelser på sygehusene.

• Sygehusenes kapacitet til diagnostiske undersøgelser er blevet udbygget, herunder

scannerkapaciteten.

Der er sket en markant udvikling af udrednings- og behandlingsindsatsen med henblik

på at understøtte hurtige og ensartede behandlingsforløb af høj kvalitet bl.a.:

• Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning med samling af behandling i bæredygti-

ge enheder og samarbejde om specialiserede funktioner.

• Indførelsen af maksimale ventetider for udredning og behandling af kræftsygdomme.

• Aftalen om akut behandling og klar besked med udvikling af kræftpakkeforløb, her-

under angivelse af standardforløbstider, samt etablering af Task Force for patient-

forløb på kræft- og hjerteområdet. Pakkeforløbene omfatter hele patientens forløb

på sygehuset, fra udredning ved begrundet mistanke om kræft til opfølgning efter

endt behandling for kræft. Pakkeforløbene er siden revideret ad flere omgange.

• Med pakkeforløbene blev multidisciplinære teamkonferencer (MDT) indført og på

enkelte kræftområder en national MDT.

• Etableringen af de Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).

•

’Diagnostisk pakkeforløb for uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kan

være kræft’ er udviklet og senere revideret.

• Systematisk og struktureret kompetenceudvikling af speciallæger og andet perso-

nale, der varetager kirurgisk behandling af kræft.

• Opbygning af Dansk Center for Partikelterapi.

Screening

Tidlig opsporing

Udredning og

behandling

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Opfølgning efter

kræft

• Opfølgningsprogrammer er udviklet og efterfølgende integreret i pakkeforløb for

kræft.

• I den forbindelse blev kontrol efter kræft nytænkt med fokus på individuelt tilrette-

lagte og differentierede opfølgningsforløb samt indførelse af begrebet opfølgning i

stedet for kontrol som en bred betegnelse for en bredere vifte af indsatser, herun-

der opsporing af recidiv, rehabilitering, palliation og senfølgeindsats.

I alle tidligere kræftplaner har der været fokus på styrkelse af rehabilitering af kræft-

patienter:

• Der er etableret ordninger med rehabiliteringskoordinatorer for at understøtte sam-

menhæng på tværs af sektorer samt forsknings- og udviklingsenheder for rehabili-

tering i regionerne.

• Der er udviklet et forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med

kræft, som efterfølgende er blevet revideret.

• Der er løbene blevet allokeret ressourcer til den kommunale kræftrehabilitering.

Palliation har været et gennemgående tema i tidligere kræftplaner, med særligt fokus

i Kræftplan III-IV:

• Udarbejdelse af anbefalinger for den palliative indsats, som senere er blevet revideret.

• Udarbejdelse af anbefalinger for den palliative indsats til børn, unge og deres familier.

• Oprettelse af hospicepladser på voksenområdet.

• Oprettelse af to børnehospicer.

• Etablering af regionale palliative teams, både på voksen- og børneområdet.

Senfølgeområdet har fået stigende fokus de senere år med:

• Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne.

• Fremhævelse af opsporing af senfølger og den rehabiliterende senfølgeindsats

i det reviderede forløbsprogram og i pakkeforløbene.

•

Regionale senfølgeklinikker for sygdomsspecifikke og generelle senfølger er

etableret.

• Nogle kommuner har etableret senfølgeforløb.

•

Der er udarbejdet enkelte kliniske retningslinjer for sygdomsspecifikke senfølger

og en retningslinje vedr. generelle senfølger er undervejs.

Den kliniske forskning er gennem årene blevet styrket ved:

• Etablering af en national cancerbiobank.

• Understøttelse af infrastrukturen for klinisk kræftforskning.

• Etablering af Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) som et murstensløst

landsdækkende initiativ til sikring af translationel forskning og målrettet behandling.

Der findes mange brugbare data på kræftområdet, hvor nogle indsamles og monitore-

res på nationalt plan:

• Etablering af Dansk Cancer Register med indførelse af anmeldelsespligt og kobling

til Landspatientregisteret (LPR).

• Der er indført en national registrerings- og monitoreringsmodel på kræftområdet

med etablering af et kodehierarki til registrering af relevante monitoreringspunkter

i pakkeforløbene og data opgøres kvartalsvist fordelt på sygehuse og regioner.

Kvalitet i behandlingen af kræft er løbende blevet understøttet bl.a. ved:

• Dannelsen af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) som en

fælles tværregional organisatorisk ramme for arbejdet med de kliniske kvalitets-

databaser.

• Dannelsen af Sekretariat for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet, som under-

støtter det faglige arbejde med udvikling og vedligehold af landsdækkende kliniske

retningslinjer i DMCG’erne.

Rehabilitering

Palliation

Senfølgeindsats

Forskning

Data

Kvalitet

Fagligt oplæg til Kræftplan V

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren