SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 119: Orientering om regionernes status på fagområdeuddannelsen i Allergologi, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 119
Offentligt

NOTAT

Status på fagområdeuddannelsen i Allergologi

Indledning

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om en status for

fagområdeuddannelsen i allergologi. Status indgår som et uddybende svar på spørgs-

mål S 819 stillet af Peter Skaarup (DF).

Ministeriet har anmodet Danske Regioner om oplysninger om:



13-08-2024

EMN-2017-01807

1718047

Relevant baggrundshistorik, herunder hvornår fagområdeuddannelsen opret-

tes.

Antal uddannet: Hvor mange er blevet uddannet i fagområdeuddannelsen i

perioden [2004]-2023, og hvor mange speciallæger arbejder med området i

dag?

Task forcen: Baggrunden for igangsættelse af taskforcens arbejde, status for

arbejdet i task-forcen, herunder indsatser (anbefalede og igangsatte) og mål-

sætningerne med indsatserne. Hvilke resultater forventes at komme ud af det,

og med hvilken tidshorisont?

Ventetider: Relevant information om ventetider på allergiområdet, herunder

variation i ventetider landet over samt vurdering af årsager til ventetider.



Danske Regioner har hentet input fra regionerne til besvarelsen.

Historik

Udredning og behandling af allergi foregår mange steder i sundhedsvæsenet og på

flere niveauer. Lige fra ukompliceret astma i almen praksis til udredning og behand-

ling for kompliceret allergi på et af landets tre allergicentre. De fleste patienter kan

udredes og behandles i almen praksis. En gruppe af patienter med allergi udredes og

behandles på hovedfunktionsniveau på fx dermatologiske eller lungemedicinske af-

delinger (afhængig af organsymptomer) eller af privat praktiserende speciallæger,

mens få har behov for højt specialiseret udredning og behandling af speciallæger

med fagområdeuddannelse.

Der eksisterer i dag en fagområdeuddannelse i allergologi, som blev etableret i for-

længelse af nedlæggelsen af allergologi som grenspeciale. Der er i dag flere i gang

med at blive fagområdeuddannet, og regionerne har de senere år arbejdet med at

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 119: Orientering om regionernes status på fagområdeuddannelsen i Allergologi, fra indenrigs- og sundhedsministeren

styrke fagområdeuddannelsen (mere herom under afsnittet om

styrkelse af fagområ-

deuddannelsen).

Grenspecialet i allergologi blev nedlagt med 2003-uddannelsesordningens ikrafttræ-

den pr. 1. januar 2004, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse 608 af

24. juni 2003 på baggrund af speciallægekommissions betænkning fra maj 2000.

I Speciallægekommissionens betænkning indgik en anbefaling om en specialestruktur

uden grenspecialer, og i denne forbindelse blev det anbefalet, at medicinsk allergo-

logi blev konverteret til fagområde. Begrundelsen var blandt andet, at allergologiske

lidelser manifesterer sig på forskellig måde og derfor skal kunne varetages af special-

læger i forskellige specialer, der alle skal have mulighed for at profilere sig inden for

fagområdet.

Fagområdeuddannelsen er en efteruddannelse, der kan anvendes af læger fra specia-

ler, der behandler patienter med allergi. Efteruddannelsen kan bruges med henblik

på kompetenceløft for speciallæger, der varetager den specialiserede del af udred-

ning og behandling af patienter med allergi. Uddannelsen foregår på de regionale Al-

lergicentre.

Danske Regioner henviser Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Sundhedsstyrelsen

for yderligere relevant baggrundshistorik.

Antal uddannede og beskæftigede speciallæger inden for området

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har spurgt til, hvor mange speciallæger der har ta-

get en fagområdeuddannelse i perioden 2004-2023.

Udredning og behandling af allergologiske sygdomme varetages af en lang række

specialer i primær sektor og i sygehusvæsenet, og uddannelse i allergologiske syg-

domme indgår derfor i forskelligt omfang i en række speciallægeuddannelser. Danske

Regioner gør her opmærksom på, at det kan overvejes, om der er brug for fokus på

kompetencer i allergologi i den postgraduate lægeuddannelse. I Sundhedsstyrelsens

status på Allergiområdet fra 2017 indgik også en anbefaling om, at man ved næste

revidering af målbeskrivelsen bør de videnskabelige selskaber (DSAM, DASAM, DPS,

DSOHH, DLS, DDS, DSGH) have særlig fokus på kompetencer inden for det allergologi-

ske område.

Danske Regioner har spurgt regionerne til, hvor mange speciallæger, der har taget en

fagområdeuddannelse, og hvor mange speciallæger der arbejder med specialiseret

allergologisk behandling.

Fagområdeuddannelsen er en efteruddannelse. I udgangspunktet registreres det

ikke, hvor mange der tager en efteruddannelse. Antallet af fagområdeuddannede be-

ror altså på regionernes tilbagemeldinger. Med forbehold for dette angiver regio-

nerne samlet, at der er 26 speciallæger, der har færdiggjort fagområdeuddannelsen.

Danske Regioner gør opmærksom på, at det er vanskeligt at opgøre, hvor mange der

arbejder med specialiseret allergologisk behandling på tværs af landet. Udover læger

der enten har specialet allergologi, fagområdeuddannelsen eller er under fagområde-

uddannelse, kan speciallæger uden fagområdeuddannelse, yngre læger og anden

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 119: Orientering om regionernes status på fagområdeuddannelsen i Allergologi, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sundhedspersonale, der via oplæring og supervision, også bistå den specialiserede

udredning og behandling. Det fremgår endvidere ikke af regionernes tilbagemeldin-

ger, hvor mange speciallæger der har taget dele af fagområdeuddannelsen i perio-

den. Der vil derfor givetvis være speciallæger, der har opnået et kompetenceløft in-

den for allergologien via fagområdeuddannelsen, som ikke fremgår af tallene. Med

forbehold for at tallet er hæftet med usikkerhed, fremgår det af regionernes tilbage-

meldinger, at der er minimum 38 speciallæger, der enten har en fagområdeuddan-

nelse, er under uddannelse eller har specialet allergologi, som arbejder med speciali-

seret allergologi i det regionale sygehusvæsen.

Styrkelse af fagområdeuddannelsen

Regionerne har over en periode arbejdet med at styrke fagområdeuddannelsen med

henblik på at sikre de rette kompetencer og kapacitet på allergiområdet.

Der er indgået en aftale på tværs af regionerne om at styrke fagområdeuddannelsen.

Med aftalen etablerer regionerne et fællesregionalt setup om styring af fagområde-

uddannelsen. Hidtil har fagområdeuddannelsen været styret af de faglige miljøer,

men nu går regionerne ind og støtter op og påtager sig styringen. Det er ellers ikke

kutyme, når det gælder fagområdeuddannelser, der i høj grad er forankret i de fag-

lige miljøer. Det styrkede regionale samarbejde vil også betyde, at der løbende vil

være et fælles regionalt blik på antallet af uddannelsesforløb, som sættes i gang.

Aftalen vil sikre, at der bliver uddannet specialister indenfor allergologien. Samtidig

åbnes der op for, at fagområdeuddannelsen fremover modulopdeles, hvilket skal bi-

drage til at gøre uddannelsen mere fleksibel, så flere speciallæger fremadrettet kan

tage de moduler, der er relevante for dem.

For at sikre tilstrækkelig volumen og koordinering på tværs til at styrke området og

sikre uddannelse af det nødvendige antal specialister, gøres fagområdeuddannelsen

tværregional og forankres administrativt ét sted i landet. Det skal være med til at

sikre, at der udbydes et ensrettet uddannelsesforløb på tværs af de regioner, hvor

uddannelsen foregår.

Danske Regioner forventer, at den nye organisering af fagområdeuddannelsen vil bi-

drage til at styrke allergiområdet. Derudover arbejdes der på sigt på også at åbne

modulerne op for praktiserende læger og herigennem sikre kompetenceløft i praksis-

sektoren. Samlet vil det være med til at løfte det generelle kompetenceniveau inden

for allergi og mindske presset på allergiområdet.

Ventetider til udredning og behandling

Ventetiderne til udredning og behandling for allergi varierer alt efter, hvilken type al-

lergi og behandling der er tale om. Det er derfor ikke muligt at afrapportere et samlet

billede af ventetiderne for udredning og behandling af allergi. Derudover er der an-

dre forhold, der påvirker aktuelle ventetider, herunder variation i antal henvisninger,

ferieperioder, omvisiteringer samt forskellige initiativer.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 119: Orientering om regionernes status på fagområdeuddannelsen i Allergologi, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ifølge Mit Sygehusvalg er de aktuelle ventetider til udredning for allergologiske syg-

domme i det offentlige sygehusvæsen mellem 3-36 uger, mens der ét sted er vente-

tid på op til 90 uger.

Ventetider til undersøgelse ved behandling for allergi med vaccination er ifølge Mit

Sygehusvalg aktuelt mellem 2-12 uger lang, mens der et sted er ventetid på op til 30

uger. Ventetiden til behandling er opgjort til 0-15 uger.

Regionerne arbejder med flere forskellige løsninger på at komme ventelisterne til

livs. Herunder arbejdes der med at reducere faste kontroltider og omlægge det til

mere behovskontrol, sammedagsudredning, prioriterede lister samt oprettelse af

ekstra stillinger, mm. Flere steder oplever rekrutteringsudfordringer.