Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 118
Offentligt
2963448_0001.png
Motion og fællesskab på
recept – evaluering og
opsamling
August 2024
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Orientering om erfaringsopsamling af projektet: Motion og fællesskab på recept, fra beskæftigelsesministeren
2963448_0002.png
Indhold
1.
2.
3.
Introduktion
Hovedfund
Om projekterne
s. 3
s. 4
s. 5
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Rekruttering
Et typisk forløb
Organisering og tværgående samarbejde
Borgernes oplevelse
Fastholdelse i idrætsaktiviteter
Foreningernes perspektiv
s. 6
s. 7
s. 8
s. 9
s. 10
s. 11
2
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Orientering om erfaringsopsamling af projektet: Motion og fællesskab på recept, fra beskæftigelsesministeren
2963448_0003.png
Introduktion
Ni kommuner har i perioden 2019-2023 deltaget i
”Motion og fællesskab på recept”,
et flerårigt satspuljeinitiativ, der blev
indgået med
Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019.
Initiativet har til formål at yde støtte til forsøg med brug af idræt
som led i sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser. Der er afsat 21,7 mio. kr. til ansøgningspuljen.
Denne afrapportering samler op på
kommunernes og foreningernes erfaringer
med projekterne på baggrund af
kommunernes selvevalueringer og slutrapporter samt input fra DGI.
Målgruppen
er borgere, der er i særlig risiko for udvikling af livsstilsygdomme som fx diabetes type 2,
hjertekarsygdomme og muskel- og skeletlidelser, herunder borgere uden for arbejdsmarkedet, og borgere der er i
risiko for nedslidning på arbejdsmarkedet. Desuden borgere, hvor fysisk aktivitet i foreningsfællesskaber, kan
indgå som led i et behandlings- og rehabiliteringsforløb eller bidrage til tilknytning og fastholdelse på
arbejdsmarkedet.
Formålet
med initiativet er, at borgere styrker deres fysiske og mentale sundhed, samt oplever positive
beskæftigelsesresultater som følge af brug af foreningsidræt som led i en sundheds-, beskæftigelses- og/eller
fastholdelsesindsats. Formålet er ligeledes at indsamle viden om, hvordan fysisk aktivitet og foreningsfællesskab
kan integreres som supplerende led i sundheds- eller beskæftigelsesindsatser.
Forankringen
af projekterne er kommunal i samarbejde med en eller flere idrætsforeninger samt andre aktører
fra både sundheds- og beskæftigelsesområdet.
Projektperioden
løber fra 1. december 2019 til 1. december 2022. På grund har Covid-19 har projekterne fået
mulighed for at forlænge projektperioden frem til ultimo 2023.
3
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Orientering om erfaringsopsamling af projektet: Motion og fællesskab på recept, fra beskæftigelsesministeren
2963448_0004.png
Hovedfund
Borgernes udbytte af projekterne
1.
Borgerne oplever styrket fysisk og mental sundhed.
Kommunerne har fulgt op på borgernes forløb, og overordnet oplever borgerne at
have fået det bedre efter at have deltaget i projektet, både fysisk og mentalt. Der ses en positiv udvikling i borgernes selvangivne fysiske
aktivitetsniveau og selvvurderet trivsel. Der ses ingen positiv udvikling i beskæftigelsesmæssige faktorer i de få projekter, der har målt på det.
Fortsat tilknytning efter afsluttet forløb.
I gennemsnit er halvdelen af borgerne fortsat tilknyttet foreningen efter afsluttet forløb i kommunen.
2.
Viden om hvordan fysisk aktivitet og foreningsliv kan integreres i kommunale indsatser
1.
Behov for håndholdt indsats.
Rekrutteringen har krævet en håndholdt indsats, hvor brobyggeren har spillet en vigtig rolle. Brobygningen er
forløbet bedst blandt borgere, der har været i et sundhedsforløb sammenlignet med borgere, der har været i en beskæftigelsesindsats, fordi
beskæftigelsesforvaltningerne er svære at få til at bruge tilbuddet.
Flere tilgange til at rekruttere borgere.
Rekruttering af borgere er bl.a. sket ved at kommunikere om aktiviteterne via sociale medier,
foreningsdating, hvor borgerne kan møde foreningerne, inden de tilmelder sig hold, og integration med eksisterende sundhedsindsats for
borgere med forløb i sundhedsforvaltningen.
Ressourcekrævende at oprette nye hold.
Indsatsen har bedre betingelser for at fungere, når borgerne kan deltage på de hold, foreningerne
udbyder i forvejen, da det er ressourcekrævende at oprette nye hold tilpasset en særlig målgruppe.
Positivt samarbejde – men dedikation og inddragelse er afgørende.
Både foreninger og kommuner har oplevet samarbejdet som positivt,
men også ressourcekrævende. Et godt samarbejde om at få borgerne i idrætstilbud kræver en dedikeret projektleder og en tæt inddragelse af
og opfølgning med ledere og medarbejdere i de involverede afdelinger.
2.
3.
4.
4
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Orientering om erfaringsopsamling af projektet: Motion og fællesskab på recept, fra beskæftigelsesministeren
2963448_0005.png
Om projekterne
Fælles for alle de ni projekter er, at de involverer både sundheds- og
beskæftigelsesforvaltningen i kommunen. Målgruppen er borgere tilknyttet de to
forvaltninger, og frontpersonalet har stået for rekrutteringen af borgere til projektet. I
nogle kommuner har man også haft succes med selvhenvisning til forløbene.
De ni kommuner har i projekterne etableret samarbejde med en række lokale
foreninger, der til sammen udbyder en bred pallette af idrætsaktiviteter. Typer af
aktiviteter spænder bredt fra f.eks. svømning, boksning og floorball til yoga og
naturhold.
Det har været en tværgående tendens, at man i projekterne har forsøgt at hjælpe
borgerne ind i eksisterende tilbud, så der er god mulighed for at fortsætte efter
projektets afslutning. I de fleste projekter er der også oprettet enkelte nye hold
tilpasset målgruppen, som dog i de fleste tilfælde har måtte lukke ned efter projektets
afslutning.
Deltagerkommuner
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Assens Kommune
Brønderslev Kommune
Fredensborg Kommune
Guldborgsund Kommune
Helsingør Kommune
Høje Taastrup Kommune
Jammerbugt Kommune
Viborg Kommune
Silkeborg Kommune
Generelt skal det bemærkes, at COVID gjorde, at de lokale projekter fik en vanskelig
opstart, da foreningslivet blev lukket ned under epidemien eller foreningsaktiviteter
blev holdt på et minimum. Dette synes at have haft en indvirkning på projekternes
gennemførsel. Derfor har alle projekterne valgt at forlænge projektperioden til medio
2023 eller længere.
5
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Orientering om erfaringsopsamling af projektet: Motion og fællesskab på recept, fra beskæftigelsesministeren
2963448_0006.png
Rekruttering
Størstedelen af projekterne har rekrutteret borgere fra to overordnede målgrupper: fra
sundheds/træningsområdet og fra beskæftigelses/ungeindsatsen. I de fleste projekter har
frontpersonalet visiteret borgere til projektet. Det vil sige, at medarbejdere i jobcenteret har
visiteret ledige borgere, og sundhedspersonale har visiteret de borgere, der i forvejen har en
sundhedsfaglig indsats.
I flere projekter tilkendegives det, at det har været en ressourcekrævende og svær opgave
at få frontpersonalet til at prioritere visitationen af borgere i målgruppen, særligt på
beskæftigelsesområdet. Det har bl.a. krævet, at der blev afholdt oplæg for de involverede
afdelinger og en løbende tæt dialog med ledere og medarbejdere, som skulle kunne se
meningen med projektet og visitationen.
Under visitation bliver borgerne typisk henvist til en projektleder eller en
brobygningsmedarbejder, der har indledende samtaler med borgeren og matcher dem med
en forening ud fra deres behov, motivation og ønsker. Den tætte kontakt mellem borgeren
og brobyggeren og arbejdet med det gode match har været et vigtigt element i
rekrutteringen. Det bidrager til at borgeren føler ejerskab.
De fleste projekter har haft en håndholdt indsats, f.eks. hvor borgeren er blevet tilbudt at
blive ledsaget til aktiviteten for at gøre opstarten tryg. Borgeren er blevet ledsaget af enten
brobyggeren eller en sundhedsfaglig medarbejder. Den håndholdte indsats har i mange
tilfælde været nødvendig for både rekrutteringen og fastholdelsen af borgeren.
Gode eksempler
Kommunikation om aktiviteterne via sociale medier,
hvor folk kan interagere, og det når ud til flere borgere,
som selv kan tilmelde sig projektet.
Kurser, foreningsbesøg og foreningsdating,
hvor
borgerne kan blive introduceret for foreningslivet uden at
skulle tilmelde sig et hold først.
Fokus på den gode modtagelse
og undervisning af
foreningerne i dette, så borgerne føler sig trygge og
velkomne fra start.
Integration med eksisterende sundhedsindsats
for
borgeren, så det er en naturlig del af deres eksisterende
sundheds- eller træningsforløb i kommunen.
6
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Orientering om erfaringsopsamling af projektet: Motion og fællesskab på recept, fra beskæftigelsesministeren
2963448_0007.png
Organisering og tværgående
samarbejde
Alle projekter har etableret samarbejde på tværs af forvaltninger og med de deltagende foreninger.
Generelt er der meget positive erfaringer med det tværgående samarbejde, som har været
afgørende for projektets succes med at integrere borgerne i idrætsaktiviteterne.
På tværs af projekterne finder vi en række forudsætninger for det gode samarbejde:
• En
dedikeret projektleder
gennem hele forløbet, som har det overordnede ansvar for
koordinering og kommunikation.
Erfaringer fra praksis
En vigtig erfaring fra projekterne er, at samarbejdet og
rekrutteringen af borgerne er en ressourcekrævende
opgave, som ikke kan løftes uden dedikeret
projektledelse og en håndholdt indsats.
Imidlertid har nogle projekter fundet en mere
bæredygtig model ved at fokusere på rekruttering via
selvhenvisning.
I de fleste kommuner er der i dag frivilligkoordinatorer,
som kan understøtte brobygningen til foreningslivet.
Der er således potentiale for at udbrede brugen af
foreningsidræt som led i en sundheds- eller
beskæftigelsesindsats nationalt ved at bruge en model,
der indebærer brug af selvhenvisning og eksisterende
kommunale funktioner. Dog er det vigtigt at bemærke,
at det kan være en udfordring at nå udsatte borgere,
når man bruger selvhenvisning.
• En
samarbejdsaftale
der er med til at forpligte alle parter i projektet. Men en samarbejdsaftale
kan ikke stå alene. Hyppig kontakt, ledelsesmæssig opbakning og tydelige roller er afgørende.
•
Partnerskabsaftaler
som er mere formaliseret og forpligtende for foreningerne, kan være
gode. F.eks. at de skal uddanne instruktørerne og deltage i netværksmøder gennem projektet.
•
Inddragelse af medarbejdere
og tæt opfølgning med ledere fra de involverede afdelinger, som
er med til at udvikle projektet og formidle det til deres kolleger. Særligt for at få alle
medarbejdere til at prioritere visitationen, hvilket har været en udfordring i flere projekter.
•
Tæt kontakt med instruktørerne
f.eks. gennem projektgruppemøder. Det er vigtigt, at
Instruktøren er interesseret i at tilbyde motion, der er tilpasset målgruppen og arbejde med
inddragelse. I nogle projekter er instruktørerne blevet tilbudt workshops og
kompetenceudvikling.
7
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Orientering om erfaringsopsamling af projektet: Motion og fællesskab på recept, fra beskæftigelsesministeren
2963448_0008.png
Borgernes oplevelse
Formålet med puljen er, at borgere styrker deres fysiske og mentale
sundhed, samt oplever positive beskæftigelsesresultater som følge af
brug af foreningsidræt som led i en sundheds-, beskæftigelses- og/eller
fastholdelsesindsats.
I projekterne er der ikke målt på effekten af borgernes sundhed og
beskæftigelsesresultater som følge af deltagelse. Der er dog, vha.
spørgeskemaer, evalueret på borgernes oplevelse af at deltage samt
deres selvvurderet helbred og trivsel før og efter deltagelse.
Styrket selvtillid og mere overskud
I projekterne er der også foretaget kvalitative evalueringer af borgernes
oplevelse af at deltage, både i form af interviews og casebeskrivelser. De
tværgående fund er, at borgerne har fået et netværk, og at de har fået
mere overskud og glæde i hverdagen. Mange borgere oplever også, at de
har fået styrket selvtillid og tro på sig selv af at deltage i projekterne.
Evalueringerne peger på, at ikke bare det fysiske, men også i høj grad
det sociale aspekt i aktiviteterne har stor positiv betydning for borgerne.
Deltagerne oplever øget aktivitetsniveau og trivsel
Overordnet oplever borgerne at have fået det bedre både fysisk og
mentalt. På tværs af projekterne ses en positiv udvikling i borgernes
selvangivne fysiske aktivitetsniveau før og efter deltagelse. Der ses
desuden en øget selvvurderet trivsel.
Kun få projekter har målt på beskæftigelsesmæssige faktorer, f.eks.
selvangiven jobparathed og tilknytning til arbejdsmarkedet, og der ses
kun en begrænset eller ingen positiv udvikling.
”Forløbet har givet mig nye
venner, som jeg cykler med,
træner med og går ud og
spise med. Det havde jeg slet
ikke troet, jeg ville få. Jeg
håber, at kommunen holder
fast i tilbuddet, fordi det er så
fedt.”
Mand, 50 år
"Det gør noget godt. Det
giver noget at komme
afsted til, særligt, da jeg
var uden arbejde. Man går
i stå og det var godt at få
noget at komme afsted
efter.”
Kvinde, 52 år
8
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Orientering om erfaringsopsamling af projektet: Motion og fællesskab på recept, fra beskæftigelsesministeren
2963448_0009.png
Fastholdelse i idrætsaktiviteter
Et centralt succeskriterie i puljen var, at borgerne, der visiteres til
projektet, fastholdes i idrætsaktiviteterne.
Projekterne er tilrettelagt sådan, at borgerne for så vidt muligt skulle
sluses ud i eksisterende tilbud, så der er mulighed for, at de kan fortsætte
efter projektets afslutning.
I langt de fleste projekter er
det i høj grad lykkedes
at fastholde borgerne i
foreningerne efter de har afsluttet deres forløb i kommunen. I
størstedelen af projekterne er det dokumenteret, at
over halvdelen af
borgerne fortsat er tilknyttet
den forening, de blev tilmeldt gennem
projektet (se bilag 1).
Det skal dog fremhæves, at det er baseret på kommunernes egen
monitorering fra spørgeskemaer, rundringninger mv., og at disse tal er
forbundet med en vis usikkerhed.
Økonomisk støtte er afgørende for deltagelse
I 7 ud af de 9 projekter har der været mulighed for at få økonomisk støtte
til at betale medlemskontingent. Både fagpersoner og borgerne selv
angiver, at muligheden for økonomisk støtte har været afgørende for, at
borgerne har deltaget. Foreningerne nævner, at borgere falder fra, når de
skal til at betale kontingent selv. Det er derfor en barriere for fastholdelse,
når der ikke længere kan gives økonomisk støtte til borgerne.
Andre barrierer for deltagelse er bl.a. helbred og psykiske
udfordringer
Fagpersoner og borgere fremhæver også andre barrierer ift. at forsætte i
foreningerne. De fremhæver borgernes helbredsproblemer, smerter og
psykiske udfordringer som nogle af de væsentlige barrierer. Derudover er
erfaringen fra projekterne, at mange borgere foretrækker at dyrke motion
på egen hånd, f.eks. i naturen eller i et fitnesscenter. Således er en stor
del af borgerne blevet mere fysisk aktive efter at have deltaget i projektet,
blot ikke som en del af foreningslivet.
I alt har 2.378 borgere deltaget i projektet.
Otte ud af ni kommuner har afrapporteret antal
deltagere ved projektets afslutning, og her er 888
borgere fortsat aktive i foreningsidræt.
9
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Orientering om erfaringsopsamling af projektet: Motion og fællesskab på recept, fra beskæftigelsesministeren
2963448_0010.png
Foreningernes perspektiv
Foreningerne oplever et godt samarbejde med kommunerne i
projektet
Generelt vurderer foreningerne, at samarbejdet har været positivt. For
foreningerne fungerer det bedst, når borgerne kan deltage på de hold, der
udbydes i forvejen, da det er ressourcekrævende at oprette nye hold
tilpasset en særlig målgruppe. Det har desuden været en udfordring, at
mange borgere er stoppet i forløbet, når deres tilskud til kontingent
ophørte.
Det vurderes at være en fordel, hvis der er genkendelighed mellem fx et
genoptræningsforløb udbudt af kommunen og foreningstilbuddet (fx
samme facilitet, samme type træning).
Det er samtidig vigtigt at tage hensyn til, at foreningerne er drevet af
frivillige kræfter og har begrænsede ressourcer. Det kræver tid at
koordinere og samarbejde med kommunen, så det er en forudsætning af
kommunen prioriterer samarbejdet.
Erfaringer med brobygning mellem kommuner i projektet og
foreningsliv
Foreningernes erfaring er, at brobygningen er forløbet bedst blandt
borgere, der har været i en sundhedsfremmende forløb sammenlignet
med dem, der har været i en beskæftigelsesfremmende indsats. Dette
giver kommunerne også udtryk for.
Foreningerne er generelt glade for at få nye medlemmer, men den
indledende dialog med borgeren og den brobyggende indsats skal ligge i
kommunen, hvis indsatsen skal udbredes og permanentgøres.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at foreningerne har
forskellige forudsætninger for at inkludere målgrupper afhængigt at
målgruppens udfordringer, fysiske såvel som psykiske. Den håndholdte
brobygning mellem kommune og forening er effektiv ift. at skabe match
og kontakt mellem borgere og foreningstilbud, men også
ressourcekrævende.
Det er derudover sårbart, hvis der kun er én brobygger/nøgleperson i
tilfælde af sygdom og lignende.
10