Som bekendt hos alle, der gider at se på det, er den store synder i dansk administration og praksis
kassetænkning. Lige siden 1984 bogen
Opgavefordeling mellem stat, amt og kommune
har
kassetænkningens skavanker været kendt og udskældt, men ingen tør røre ved det, for det er en svøbe, der
gennemsyrer ALT offentligt. Det nye i sundhedsreform indeholder meget godt, men det gør ikke op med
kassetænkningen. Det vil mit projekt gøre. Kasserne nedbrydes med ét slag, og der vil ikke blive nogen kære
mor! Jeg vil gerne gøre et nyt forsøg hos Folketingets Sundhedsudvalg med foretræde, denne gang vil jeg
være forberedt på den nye format, I anvender med skærmene i midten af lokalet uden mulighed for
pegning. Vi skal i gang!
Jeg har til orientering oversat bogen Managed Care in a Public Setting til dansk, den vedhæftes.
Socio-sundhedssystemet – Fremtidens System
Hvis man tog alle ressourcer knyttet til sundheds- og socialsystemerne og samlede dem for en given
befolkning, kunne man give en sundhedskomité ansvar for anvendelse af disse midler med kun tre
betingelser: 1. Der må ikke dannes nye sygehuse, 2. Ingen patienter må ligge i primærsystemets akutsenge i
mere end 24 timer, og 3. Der skal leveres mindst det samme niveau af ydelser, som der ydes nu. Ville det
system, man danner ud fra disse betingelser ligne noget man kender i dag?
Et system, der skabes ud fra disse betingelser, vil maksimere motiverne for at overholde det lavest effektive
omkostningsniveau for en given behandling (lowest effective level of care), for alle de midler, der kan
spares, kan anvendes andetsteds. Det maksimerer samtidig kvalitets motiver, da alt, hvad der ikke gøres
godt nok i første omgang, skal man selv gøre om. Det giver udelukkende positive incitamenter for at
tildanne en fleksibel, højt tunet og teknologisk avanceret primær sektor, der er top motiveret for at
koordinere, kommunikere og følge op på det enkelte patientforløb. Når midlerne fra socialvæsenet
medtages, maksimeres motivationen for samarbejde, for når sygedagpenge og sundhedstjenester kommer
fra den samme kasse, maksimeres motivationen for at holde individet rask og bringe dem, der er syge
hurtigst muligt tilbage
[i]
. I bogen Managed Care in a Public Setting gennemgås den teoretiske baggrund og
alle nødvendige aspekter af, hvordan man kan tilrettelægge en proces, der bringer et sådan system til at
fungere.
Managed care som begreb er ikke noget nyt. Som idé er det mindst et hundrede år gammelt. De første
referencer i litteraturen handler om forløberen for managed care, navnlig health maintenance organisation
(HMO). Det grundlæggende princip i HMO begrebet er, at man har det fulde ansvar for behandling af den
befolkning, der har HMOen som ”egen læge”. HMOen er imidlertid meget mere omfattende end egen læge.
Systemet omfatter typisk et eller flere hospitaler, praktiserende læger, psykologhjælp, alle former for
genoptræning og forebyggelse. Budgettet lægges ud fra en given ”capitation,” som er et forsikringsbegreb,
der handler om, at man får et bestemt beløb per person per år. Et overblik over de tidligere HMOer er at
finde i B.Abel-Smith: The rise and decline of early HMOs: Some international experiences
[ii]
. Motivationen
bag begrebet er for det første at holde omkostningerne nede for enten at kunne konkurrere med andre