Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 110
Offentligt
2962527_0001.png
Modtager(e)
> Folketingets Sundhedsudvalg
Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Medio oktober 2024 udgav Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
(DFIR) rapporten ”Forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommu-
ner”.
I forlængelse af udgivelsen har rådet anmodet om foretræde for Sundhedsudval-
get. Rapporten og dens konklusioner og anbefalinger har relevans for udvalget,
idet den aktuelle omstilling til det nære sundhedsvæsen stiller store krav til kom-
munerne og kommunernes vidensniveau.
Under foretrædet vil deputationen fra DFIR kort fremlægge rapportens konklusio-
ner og anbefalinger med særlig vægt på kommunernes sundhedsopgaver.
DFIR ønsker med foretrædet, at Sundhedsudvalget får dybere indsigt i den pro-
blematik, der er forbundet med, at der ikke er tilstrækkelig forskning og innovati-
on med fokus på det nære sundhedsvæsen i kommunerne, og at der mangler me-
kanismer til at styrke kommunernes anvendelse af eksisterende forskning og inno-
vation.
Om DFIR’s rapport Forskningsinformeret velfærdsinnovation i kom-
munerne” og dens anbefalinger
I rapporten præsenteres en kortlægning af det forsknings- og innovationssystem,
der for nuværende udgør betingelserne for den forskningsinformerede velfærdsin-
novation i kommunerne. På baggrund af projektet afgiver DFIR anbefalinger til,
hvordan man kan udvikle og styrke et system, der fremmer mobiliseringen af
forskningsinformeret viden og innovative løsninger i det kommunale landskab til
gavn for borgere og samfund.
DFIR anbefaler:
At kommunernes politiske mandat til at indgå i forsknings- og innovati-
onsaktiviteter præciseres og styrkes, og at kommunerne dermed får poli-
tisk mandat til at indtage en plads i forsknings- og innovationssystemet.
At der indføres et nyt paradigme for udmøntning af offentlige midler til
missionsdrevet og velfærdsrelateret forskning og innovation.
At konsolidere udmøntningen af midler til den udfordringsdrevne og mis-
sionsorienterede, praksisnære og anvendelsesorienterede forskning og ud-
vikling inden for velfærdsområdet i en ny offentlig fond for forskning og
innovation inden for borgernær velfærd.
At forskningsinstitutioner i videre omfang bør fremme velfærdsforskning
og -innovation, herunder styrke karrierevejene og justere i meriteringsme-
kanismerne for medarbejdere, der bedriver kommunerelevant, praksisnær
og anvendelsesorienteret forskning og innovation.
Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd
19. december 2024
Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd
DFIR
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Signe Bodil Nipper Nielsen
Tel. 72 31 83 33
[email protected]
Ref.-nr.
4217
Side 1/2
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Henvendelse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) vedr. foretræde om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner
2962527_0002.png
At kommunerne styrker rammerne for at indgå i videns-, forsknings- og
innovationssamarbejder gennem udbygning af forskningsinfrastruktur,
kompetencer til at mobilisere forskning i praksis og hensigtsmæssig orga-
nisering til understøttelse af forsknings- og innovationsaktiviteter.
At der etableres en struktur for brobygning mellem forsknings- og innova-
tionsmiljøer og kommuner. Der er behov for at styrke samarbejdet mellem
forskningsmiljøer og kommuner og samarbejdet kommunerne imellem
samt for at tilgodese opsamling og formulering af kommunernes behov.
Rapporten blev også diskuteret på rådets årskonference den 29. oktober 2024.
I kan læse mere om projektet
her.
I mailen vedhæfter vi rapporten og to korte
DFIRbriefs.
Arbejdsgruppen for projektet har bestået af:
Direktør Steffen Bohni, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
(formand for arbejdsgruppen)
COO Søren Nedergaard, Novo Nordisk Fonden
Professor, rektor Lene Tanggaard, Designskolen Kolding
Med venlig hilsen
Frede Blaabjerg (formand for DFIR)
Side 2/2