SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 101
Offentligt

2024

Faglig ramme for

sundhedsfaglig hjælp

ved kønsinkongruens

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 1/49

Indholdsfortegnelse

1. FORORD

2. BAGGRUND OG FORMÅL

2.1.1. Baggrund for revision af vejledningen

2.1.2. Formål og målgrupper

2.1. Rammer for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

2.1.1. Omhu og samvittighedsfuldhed

2.1.2. Specialeplan samt frit sygehusvalg

2.1.3. Information og samtykke

2.1.4. Klassifikation og diagnosekoder

3. ORGANISERING

3.1. Kommunerne

3.2. Praksissektoren

3.2.1. Almen praksis

3.2.2. Praktiserende speciallæger

3.3. Sygehuse

3.3.1. Sygehustilbud til børn og unge

3.3.2. Sygehustilbud til voksne

3.4. Private aktører

4. FORLØB PÅ SYGEHUS

4.1. Faglige kompetencer i behandlerteamet

4.1.1. Faglige kompetencer i forhold til børne- og ungeområdet

4.1.2. Faglige kompetencer i forhold til voksenområdet

4.2. Standardforløb og multidisciplinært team

5. BEHANDLING AF BØRN OG UNGE MED KØNSINKONGRUENS 18

5.1. Psykosocial støtte til børn og unge

5.2. Henvisning af børn og unge

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 2/49

5.3. Udredning af kønsinkongruens og vurdering af indikation for behandling hos

børn og unge

5.4. Kønsmodificerende medicinsk behandling af børn og unge

5.4.1. Behandlingsplan

5.4.2. Mulige kontraindikationer ved medicinsk behandling

5.4.3. Opfølgning på medicinsk behandling af børn og unge

5.5. Overgang til voksenområdet

6. BEHANDLING AF VOKSNE MED KØNSINKONGRUENS

6.1. Psykosocial støtte til voksne

6.2. Henvisning og visitation af voksne

6.3. Udredning af kønsinkongruens og vurdering af indikation for kønsmodifice-

rende behandling hos voksne

6.4. Kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne

6.4.1. Behandlingsplan

6.4.2. Mulige kontraindikationer ved kønsmodificerende medicinsk behandling

6.4.3. Opfølgning på medicinsk behandling af voksne

6.5. Kønsmodificerende kirurgi hos voksne

6.5.1. Vurdering før kirurgisk behandling

6.5.2. Øvre kønsmodificerende kirurgi

6.5.3. Nedre kønsmodificerende kirurgi

6.5.4. Mulige kontraindikationer ved kønsmodificerende kirurgisk behandling

6.5.5. Opfølgning på kirurgisk behandling af voksne

6.6. Øvrig behandling

6.6.1. Modificering af stemmen

6.6.2. Fjernelse af hår

6.6.3. Øvrige tilbud

6.6.4. Fertilitetsbehandling

7. ORDLISTE

8. LITTERATURLISTE

9. BILAG

9.1. Bilag 1: Kommissorium

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 3/49

9.2. Bilag 2: Arbejdsgruppen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 4/49

1. Forord

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 5/49

2. Baggrund og formål

Det enkelte menneskes kønsidentitet kan være forskelligt fra det køn, der konstateres

ved fødslen. Sundhedsstyrelsen anvender betegnelsen ’uoverensstemmelse mellem fød-

selstildelt køn og kønsidentitet’, indtil der er stillet en diagnose, mens ’kønsinkongruens’

er diagnosebetegnelsen, som anvendes, når der er stillet en diagnose. Nogle personer

med kønsinkongruens ønsker sundhedsfaglig hjælp til at stoppe udviklingen af eller æn-

dre eksisterende kønskarakteristika. Denne publikation omhandler forhold omkring sund-

hedsfaglig støtte, udredning og behandling heraf. De sundhedsfaglige opgaver forbundet

med at hjælpe og understøtte den enkeltes kønsidentitet og kønsudtryk involverer støtte

og rådgivning, udredning og afklaring af kønsidentitetsspørgsmål samt eventuelt behand-

ling med det formål at ændre kønskarakteristika. Behandlingen kan være kønsmodifice-

rende medicinsk behandling til at hindre udvikling af kønskarakteristika i forbindelse med

puberteten, eller ændre kønskarakteristika ved hjælp af kønsmodificerende medicinsk el-

ler kirurgisk behandling. Psykosocial støtte og rådgivning er et grundlæggende element

af den samlede indsats, både før og under et eventuelt behandlingsforløb.

2.1.1. Baggrund for revision af vejledningen

Da Sundhedsstyrelsen udarbejdede

Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

2018, var udgangspunktet, at der var sket en stor udvikling på området, og at der var et

behov for at sætte rammerne for det sundhedsfaglige behandlingstilbud. Blandt andet

blev der i forbindelse med udredning af uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og

kønsidentitet (betegnet som ’kønsligt ubehag’ i den forrige vejledning) stillet krav om, at

flere fagligheder samarbejdede om behandlingsforløbet, så alle relevante kompetencer

blev samlet i forhold til at sikre høj faglig standard i udredning og behandling.

Derudover oplevede en del personer, der søgte sundhedsfaglig hjælp, at tilbuddets for-

ankring i psykiatrien betød, at de blev betragtet som havende en psykisk sygdom, og må-

lgruppen følte sig stigmatiseret. Derfor blev tilbuddet til voksne i den forbindelse forankret

i de somatiske lægespecialer i stedet for i psykiatrien. Tilbuddet til børn og unge forblev

forankret i et tæt samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien og pædiatrien.

Vi er i dag et andet sted end i 2018, og der er behov for at få beskrevet den nyeste viden

og erfaringer fra både behandlere og brugere, så rådgivnings- og behandlingsmulighe-

derne afspejler den højeste faglige kvalitet.

I 2022 blev partierne bag finansloven enige om at afsætte 24,8 mio. kr. til en LGBT+-

handlingsplan, der til og med 2025 skal fortsætte indsatsen for at fremme LGBT+-perso-

ners livsvilkår (1). Handlingsplanen har fem indsatsområder og 39 initiativer, hvoraf fem

er inden for sundhedsområdet. Ét af initiativerne omhandler revision af vejledningen fra

2018. Der blev på denne baggrund nedsat en arbejdsgruppe til at rådgive Sundhedssty-

relsen med dette arbejde.

2.1.2. Formål og målgrupper

Vejledningen om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold fra 2018 præciserede

den omhu og samvittighedsfuldhed, som læger og øvrige sundhedspersoner skal udvise i

deres virke ved uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet, men be-

skrev også forhold, der var mere målrettet brugerne (fx klagevejledning) samt en overord-

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 6/49

net organisering af indsatsen. Ved revisionen har Sundhedsstyrelsen opdelt indholdet i

tre dele:

1. En sundhedsfaglig ramme vedrørende sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongru-

ens (denne publikation)

2. En vejledning som beskriver autorisationslovens krav til omhu og samvittigheds-

fuldhed samt bl.a. bestemmelserne i sundhedsloven vedrørende

information og

samtykke i relation til behandlingen

(VEJ nr xxxx af xx/xx/xxxx, udgivet på Rets-

information)

3. Borgerrettet information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside målrettet personer

med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet og deres på-

rørende.

Ad. 1. Den sundhedsfaglige ramme er målrettet fagpersoner, der varetager udredning og

behandling, samt planlæggere i regioner og kommuner, og beskriver henvisningsveje,

udredning og indikation for behandling samt en overordnet beskrivelse af den medicinske

og kirurgiske behandling. Publikationen er

ikke

en behandlingsvejledning, som skitserer

det præcise indhold i behandlingen.

Når forhold vedrørende Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning berøres, henvises der i

den forbindelse til de til enhver tid gældende specialevejledninger, der kan findes på

Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Derudover henvises til visitationsretningslinjen for øvre

og nedre kønsmodificerende kirurgi (2).

Ad. 2. Vejledningen har til formål at præcisere omhu og samvittighedsfuldhed i relation til

såvel behandling som i forbindelse med

information og samtykke i relation til behandlin-

gen. Dette

i forhold til de sundhedsfaglige forhold og kompetencer, der skal være til stede

for at sikre patientsikkerheden i forbindelse med sundhedsfaglig behandling af kønsin-

kongruens.

Ad. 3. Den borgerrettede information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside målrettet bru-

gere og pårørende har til formål at beskrive forløbet for brugerne, herunder de mulige be-

handlinger, som kan blive tilbudt i forløbet. Desuden beskrives klagevejledning samt hyp-

pige spørgsmål på området.

2.1. Rammer for sundhedsfaglig hjælp ved køn-

sinkongruens

De sundhedsfaglige indsatser skal bygge på respekt, lydhørhed, rummelighed og fleksi-

bilitet. Fagpersoner skal være særligt opmærksomme på, at personer med uoverens-

stemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet kan være udsat for stigmatisering

både i samfundet og ved kontakter med sundhedsvæsenet. Derudover udvikler mange

selvstigmatisering ved at acceptere samfundets og omgivelsernes negative og stigmati-

serende holdninger som sande, og nogle får lavere selvværd og undgår social kontakt.

I forbindelse med sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens skal personalet være sær-

ligt opmærksom på, at hjælpen gives med respekt for den enkeltes situation og præfe-

rencer, og på en måde der ikke stigmatiserer, men bidrager til at bearbejde selvstigmati-

sering.

Personer, som søger sundhedsfaglig hjælp ved uoverensstemmelse mellem fødselstildelt

køn og kønsidentitet, skal sammen med de ansvarlige fagpersoner opsætte mål for det

samlede udrednings- og behandlingsforløb, og dialogen om udredning og behandling bør

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 7/49

foregå i et forståeligt, neutralt og respektfuldt sprog med respekt for de personlige prono-

miner, som den enkelte har valgt.

Sundhedsfaglig behandling af kønsinkongruens er generelt omfattet af sundhedslovens

bestemmelser om regionsrådets ansvar for sundhedsydelser. I det omfang behandlingen,

herunder kirurgi, har som hovedformål at afhjælpe kønsinkongruens, er der ikke i juridisk

forstand tale om kosmetisk behandling, idet kosmetisk behandling er defineret som be-

handling, hvor hovedformålet er at forandre eller forbedre udseendet.

Sundhedsfaglig behandling af kønsinkongruens og det juridiske kønsskifte er to forskel-

lige aspekter af køn med forskellige implikationer og konsekvenser for både den enkelte

person samt sundhedspersoner og øvrige fagprofessionelle. Der kan med andre ord ikke

altid sættes lighedstegn mellem personer med behov for sundhedsfaglig behandling af

kønsinkongruens og personer, der ønsker juridisk kønsskifte. Juridisk kønsskifte er regu-

leret i lov om Det Centrale Personregister (3). Denne publikation omfatter ikke juridisk

kønsskifte.

2.1.1. Omhu og samvittighedsfuldhed

De krav, der stilles til læger og andre autoriserede sundhedspersoner i forhold til omhu

og samvittighedsfuldhed i forbindelse med varetagelse af det sundhedsfaglig tilbud ved

kønsinkongruens, er beskrevet i vejledningen (VEJ nr xxxx af xx/xx/xxxx). Vejledningen

gælder, uanset om tilbuddet varetages af offentligt eller privat ansatte sundhedspersoner.

2.1.2. Specialeplan samt frit sygehusvalg

Ifølge sundhedsloven § 208 (4) fastsætter Sundhedsstyrelsen rammerne for den speciali-

serede behandling på sygehusene i Danmark gennem specialeplanen (5).

Sundhedsstyrelsen fastsætter krav til og godkender de offentlige og private sygehuse,

som må varetage de særligt komplekse sygehusfunktioner i Danmark. Disse funktioner

betegnes ’specialfunktioner’.

Det sundhedsfaglige tilbud ved kønsinkongruens er omfattet af specialeplanen, idet der

er tale om sjældne og komplicerede tilstande, hvor Sundhedsstyrelsen har vurderet, at

der er behov for at samle ekspertisen, så behandlingskvaliteten kan blive høj. Det bety-

der, at dele af udredning og behandling kun må foregå få steder i landet.

Regioner, der varetager en specialfunktion, er forpligtet til at have en tilstrækkelig kapaci-

tet for specialfunktionen svarende til antallet af patienter (forsyningsforpligtigelsen). For-

syningspligten er særligt vigtig, når en region varetager en specialfunktion, som kun er

godkendt ét sted i landet.

Det sundhedsfaglige tilbud ved kønsinkongruens er omfattet af reglerne om frit sygehus-

valg. Det betyder, at personer, der er henvist til et sundhedsfagligt tilbud for kønsinkon-

gruens, kan vælge på hvilket af landets offentlige sygehuse, de vil behandles, jf. gæl-

dende vejledning på området (6). Det frie sygehusvalg er dog begrænset til sygehuse,

der i Sundhedsstyrelsens specialeplan er godkendt til at varetage den givne behandling.

Bopælsregionen har en forpligtelse til at informere patienterne om deres ret til frit syge-

husvalg og om mulighederne for at få en hurtigere tid på et andet sygehus.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 8/49

Øvre og nedre kønsmodificerende kirurgi

er undtaget fra reglerne om udvidet frit syge-

husvalg. Derfor tilbydes der ikke øvre og nedre kønsmodificerende kirurgi i privat regi for

offentlige midler.

For præcisering af regionernes ansvar ved visitation til kønsmodificerende kirurgi i det of-

fentlige sygehusvæsen henvises til senest gældende visitationsretningslinje for øvre og

nedre kirurgi (2)(7).

2.1.3. Information og samtykke

Kravene til information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse

og indhentning af helbredsoplysninger fremgår af hhv. VEJ nr xxxx af xx/xx/xxxx, og den

borgerrettede information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. I vejledningen beskrives

også de forhold, der er gældende for behandling af børn og unge under 18 år, herunder

at der skal indhentes informeret samtykke fra barnet/den unge over 15 år, og alle foræl-

dremyndighedens indehavere for børn under 15 år. Såfremt en sundhedsperson efter in-

dividuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå

konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informe-

ret samtykke efter sundhedslovens § 17 stk. 2.

2.1.4. Klassifikation og diagnosekoder

Dette afsnit omhandler diagnosekoder, som anvendes i forbindelse med sundhedsfaglig

behandling ved kønsinkongruens. De diagnostiske kriterier bruges til at afdække, om der

er indikation for sundhedsfaglig behandling.

Den sundhedsfaglige behandling ved kønsinkongruens tager udgangspunkt i den sene-

ste version af WHO’s internationale sygdomsklassifikation, ICD-11. Ved den seneste re-

vision af sygdomsklassifikationen, som trådte i kraft i januar 2022, flyttede man tilstande

relateret til kønsidentitet fra et kapitel om mental sundhed til et nyt kapitel omhandlende

seksuel sundhed for at afspejle en mere tidssvarende forståelse af kønsidentitet. Formå-

let med flytningen var blandt andet at bidrage til afstigmatisering af tilstanden. Af samme

årsager valgte man i Danmark allerede i 2017 at fjerne diagnosekoderne for kønsidenti-

tetsforstyrrelser fra kapitlet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i ICD-

10. I stedet blev der oprettet nye kontaktdiagnoser i kapitlet omhandlende faktorer af be-

tydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsenet.

I boks 1 og 2 ses kriterierne for henholdsvis kønsinkongruens i barndommen samt i ung-

dommen og voksenlivet, som det er beskrevet i ICD-11.

Derudover tages der udgangspunkt i en baggrundsartikel, der beskriver ændringerne fra

ICD-10 til ICD-11 (8). Artiklen redegør for de nye kriterier i ICD-11 samt forandringerne i

de diagnostiske kriterier.

Diagnosekoderne fra ICD-11 er ved udgivelsen af denne publikation endnu ikke imple-

menteret i Danmark, men det forventes, at det sker i løbet af de kommende år. De dan-

ske oversættelser er derfor heller ikke endelige, hvorfor der i denne publikation tages ud-

gangspunkt i den oprindelige, engelsksprogede version

I vejledningen anvendes betegnelsen kønsskifteoperation

Når ICD-11 implementeres i Danmark bør nærværende publikation opdateres med de danske oversættelser og diagnosekoder.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 9/49

Boks 1

HA61 Gender incongruence of childhood

Gender incongruence of childhood is characterised by a marked incongruence between

an individual’s experienced/expressed gender and the assigned sex in pre-pubertal chil-

dren. It includes a strong desire to be a different gender than the assigned sex; a strong

dislike on the child’s part of his or her sexual anatomy or anticipated secondary sex char-

acteristics and/or a strong desire for the primary and/or anticipated secondary sex char-

acteristics that match the experienced gender; and make-believe or fantasy play, toys,

games, or activities and playmates that are typical of the experienced gender rather than

the assigned sex. The incongruence must have persisted for about 2 years. Gender vari-

ant behavior and preferences alone are not a basis for assigning the diagnosis (9).

Boks 2

HA60 Gender Incongruence of Adolescence and Adulthood

Gender Incongruence of Adolescence and Adulthood is characterised by a marked and

persistent incongruence between an individual’s experienced gender and the assigned

sex, which often leads to a desire to ‘transition’, in order to live and be accepted as a per-

son of the experienced gender, through hormonal treatment, surgery or other health care

services to make the individual’s body align, as much as desired and to the extent possi-

ble, with the experienced gender. The diagnosis cannot be assigned prior the onset of

puberty. Gender variant behavior and preferences alone are not a basis for assigning the

diagnosis (10).

I baggrundsartiklen er de diagnostiske kriterier for kønsinkongruens i ungdommen og

voksenlivet uddybet som følger og inkluderer kontinuerlig tilstedeværelse i flere måneder

af mindst to af følgende kriterier:

•

Et stærkt ubehag ved de primære eller sekundære kønskarakteristika på grund

af uoverensstemmelse mellem disse og den oplevede kønsidentitet

Et stærkt ønske om at blive fri for nogen eller alle primære eller sekundære

kønskarakteristika

Et stærkt ønske om at få primære eller sekundære kønskarakteristika i overens-

stemmelse med den oplevede kønsidentitet

Et stærkt ønske om at blive behandlet (og blive accepteret) som en person af det

oplevede køn

Indtil ICD-11 er implementeret i Danmark, bruges fortsat følgende kontaktkoder (11) til re-

gistrering af kontakter vedrørende kønsidentitetsforhold:

•

DZ768E: Kontakt vedrørende kønsidentitetsforhold

DZ768E1: Kontakt pga. transkønnethed hos voksne

DZ768E2: Kontakt pga. kønsidentitetsforhold i barndommen

DZ768E3: Kontakt pga. andet kønsidentitetsforhold

DZ768E4: Kontakt pga. kønsidentitetsforhold UNS

Sundhedsfaglig behandling af kønsinkongruens er et område, hvor der mangler evidens-

baseret viden om langtidseffekterne ved behandling af målgruppen. Derfor vil Sundheds-

styrelsen fortsat følge udviklingen tæt, herunder aktivitet, behandling og forskning.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 10/49

For at kunne få så valide data som muligt, skal der ved alle behandlingskontakter regi-

stres en af ovenstående diagnosekoder som aktionsdiagnose, mens der som bidiagnose

registreres det konkrete indhold ved kontakten.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 11/49

3. Organisering

I dette kapitel beskrives organiseringen og rollefordelingen på området med henblik på at

sikre ensartet høj kvalitet og lige adgang til sundhedsfaglig behandling på tværs af lan-

det.

Da gruppen af personer med behov for sundhedsfaglig hjælp i forbindelse med kønsin-

kongruens er meget sammensat, er der stor forskel på, hvilken og hvor meget hjælp den

enkelte ønsker og har behov for. Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være ensartet,

helhedsorienteret, sammenhængende og tværfagligt.

Nedenfor beskrives organiseringen i kommunerne, praksissektoren og sygehusene. Her-

udover beskrives, hvilken indsats private aktører kan give til gruppen.

3.1. Kommunerne

Kommunerne kan have forskellige rådgivningstilbud, som er målrettet mennesker med

uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet. Der findes ingen lovplig-

tige indsatser, som er oprettet udelukkende til personer med uoverensstemmelse mellem

fødselstildelt køn og kønsidentitet, men flere kan være anvendelige for målgruppen.

I forhold til afklaring af børn og unge med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn

og kønsidentitet kan en stor del af gruppen opleve samtidig mistrivsel. Børn og unge i

psykisk mistrivsel kan henvende sig i det nye kommunale behandlingstilbud til børn og

unge i psykisk mistrivsel (12). Lovgivningen, der forpligter kommunerne til at etablere be-

handlingstilbuddet trådte i kraft 1. juli 2024 og kommunerne skal have et fuldt implemen-

teret behandlingstilbud inden udgangen af 2025. Dette tilbud er målrettet børn og unge i

psykisk mistrivsel, og ikke specifikt børn og unge med uoverensstemmelse mellem fød-

selstildelt køn og kønsidentitet. Tilbuddet beskrives yderligere i kapitel 5. Der er ikke et til-

svarende tilbud til voksne på 18 år og ældre.

Ved ønske om stemmetræning i forbindelse med uoverensstemmelse mellem stemmen

og talens udtryk og den oplevede kønsidentitet, kan kommunerne tilbyde audiologopæ-

disk specialundervisning til modificering af stemmen og talen. De kommunale tilbud for

audiologopædi bør samarbejde og vidensdele med de forskellige sygehustilbud til børn,

unge og voksne med kønsinkongruens.

3.2. Praksissektoren

3.2.1. Almen praksis

Almen praksis vil for mange i målgruppen være første kontakt med sundhedsvæsenet.

Da den enkelte praktiserende læge ofte kun vil møde få personer med uoverensstem-

melse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet, kan der være behov for, at den prakti-

serende læge kan få råd og vejledning til at hjælpe personen bedst muligt. Den indle-

dende kontakt kan være af støttende og afklarende karakter, hvor tilstedeværelsen af

uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet undersøges nærmere si-

deløbende med, at personens ønske om udredning afklares. Dette kan understøttes af

opslag i lægehåndbogen/sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen har desuden udarbejdet en

pjece og podcast omhandlende mødet med LGBT+-personer i almen praksis (13,14).

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 12/49

Derudover kan almen praksis henvise til den borgerrettede information på Sundhedssty-

relsens hjemmeside.

Ved behov for mere specialiseret rådgivning og afklaring af behov for henvisning kan den

praktiserende læge kontakte et center for kønsidentitet og drøfte, om personen skal hen-

vises dertil. Her kan almen praksis også få vejledning om, hvad der skal fremgå af hen-

visningen.

For voksne kan alment praktiserende læger ud fra en konkret og individuel vurdering va-

retage kønsmodificerende medicinsk vedligeholdelsesbehandling, når denne er igangsat

af et center for kønsidentitet, og behandlingen varetages som ’shared care’. For børn og

unge kan almen praksis kun varetage vedligeholdelsesbehandling med hormonindsprøjt-

ninger efter fastlagt behandlingsplan udarbejdet af forløbsansvarlig speciallæge i den højt

specialiserede funktion.

3.2.2. Praktiserende speciallæger

Praktiserende speciallæger, særligt praktiserende speciallæger i gynækologi, møder i no-

gen udstrækning personer med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsi-

dentitet i deres praksis. De praktiserende speciallæger kan lige som speciallæger i almen

medicin (alment praktiserende læger) søge hjælp og rådgivning ved et center for kønsi-

dentitet.

3.3. Sygehuse

Nogle personer med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet har

kontakt til sygehusafdelinger, som ikke varetager behandling af denne uoverensstem-

melse. Vurderes det, at forhold omkring kønsidentiteten har betydning for behandlingen,

bør aspekter omkring køn integreres i den samlede behandling på lige fod med andre

problemstillinger, fx ved at tilpasse behandlingen til den enkeltes præferencer og udvise

åbenhed og respekt. For personer som både lever med psykisk sygdom og kønsinkon-

gruens er det vigtigt, at de to diagnoser ses som to problemstillinger, men at indsatsen, i

de tilfælde hvor det er relevant, koordineres. Ved faglige tvivlsspørgsmål kan man få råd-

givning fra et center for kønsidentitet om håndtering og hjælp til en eventuel henvisning.

3.3.1. Sygehustilbud til børn og unge

Udredning, medicinsk behandling samt rådgivende samtaler og psykosocial støtte af

børn og unge under 18 år med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsi-

dentitet varetages jf. gældende specialeplan i et multidisciplinært teamsamarbejde mel-

lem forskellige enheder og behandlere fra somatisk og psykiatrisk regi som en højt speci-

aliseret funktion.

Den højt specialiserede funktion for børn og unge skal varetage udredning samt tilbyde

opdateret information om medicinske behandlingsmuligheder ved kønsinkongruens og

om muligheder for rådgivning om og behandling af psykosociale aspekter af kønsinkon-

gruens. Den højt specialiserede funktion er forpligtet til at informere om deres behand-

lingstilbud via hjemmeside, på sundhed.dk og kan med fordel fx afholde regelmæssige

åbne informationsmøder.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 13/49

Den højt specialiserede funktion yder også rådgivning til andre regionale og kommunale

behandlingstilbud samt til almen praksis og speciallægepraksis.

Henvisning til den højt specialiserede funktion sker via almen praksis, praktiserende spe-

ciallæger i pædiatri/børne- og ungdomspsykiatri eller pædiatriske/børne- og ungdoms-

psykiatriske sygehusafdelinger.

3.3.2. Sygehustilbud til voksne

Udredning, medicinsk behandling samt rådgivende samtaler og psykosocial støtte af

voksne over 18 år med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet

varetages jf. gældende specialeplan i et multidisciplinært teamsamarbejde på de god-

kendte centre for kønsidentitet som en højt specialiseret funktion.

Centrene for kønsidentitet skal varetage udredning samt tilbyde opdateret information om

både medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder ved kønsinkongruens og om mu-

ligheder for rådgivning om og behandling af psykosociale aspekter af kønsinkongruens.

Centrene er forpligtet til at informere om deres behandlingstilbud via deres hjemmeside,

på sundhed.dk og kan med fordel fx afholde regelmæssige åbne informationsmøder.

Centrene for kønsidentitet yder også rådgivning til andre regionale og kommunale be-

handlingstilbud samt til almen praksis og speciallægepraksis.

Henvisning til centrene sker via almen praksis, praktiserende speciallæger eller andre sy-

gehusafdelinger.

Henvisning til øvre kirurgi varetages i regi af centrene for kønsidentitet. I forbindelse med

henvisningen skal der tages hensyn til, at de personer, der skal udføre behandlingen, har

aktuel erfaring med den specifikke behandling til målgruppen. Øvre kirurgi kan varetages

på hovedfunktionsniveau. Beslutning og planlægning af nedre kirurgi varetages som en

højt specialiseret funktion i samarbejde med det henvisende multidisciplinære team. Hen-

visning til nedre kirurgisk behandling sker via centrene for kønsidentitet. Ikke-konstruktiv

kirurgi kan varetages på hovedfunktionsniveau efter henvisning fra og i dialog med den

højt specialiserede funktion, mens konstruktiv kirurgi udelukkende varetages af den højt

specialiserede funktion.

3.4. Private aktører

Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens (VEJ nr xxxx af xx/xx/xxxx)

præciserer autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed i forhold

til kønsidentitetsområdet. Al behandling, uanset om der er tale om offentligt finansierede

sygehusydelser, sygesikringsfinansierede ydelser eller privatfinansierede ydelser ved

speciallæge, private sygehuse, privatklinik med videre, skal således følge indholdet i

både VEJ nr xxxx af xx/xx/xxxx og nærværende publikation. Derfor skal eventuelle tilbud

om sundhedsfaglig udredning og behandling for kønsinkongruens på privatsygehuse og -

klinikker for egenbetaling følge disse to publikationer.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 14/49

4. Forløb på sygehus

Udredning og behandling for kønsinkongruens kræver specialviden, da nogle af behand-

lingerne er sjældne og komplekse. For at sikre højst mulig kvalitet er udredning og be-

handling centraliseret og varetages få steder i landet, jf. Sundhedsstyrelsens speciale-

plan. Nedenfor beskrives de nødvendige faglige forudsætninger for et udrednings- og be-

handlingsforløb i sygehusregi.

4.1. Faglige kompetencer i behandlerteamet

Udredning og behandling af kønsinkongruens skal varetages i et multidisciplinært team

bestående af fagpersoner med erfaring og særlige kompetencer vedrørende rådgivning,

udredning og behandling af kønsinkongruens eller under supervision af fagpersoner med

disse kompetencer.

Det multidisciplinære team skal have veletablerede rammer for samarbejde med klar an-

svarsfordeling imellem de involverede fagpersoner, og det skal være klart hvilke fagper-

soner, der varetager udredning og de forskellige former for behandling.

En af speciallægerne i det multidisciplinære team skal have det overordnede ansvar for

kvaliteten af udrednings- og behandlingsforløbet. Denne forløbsansvarlige speciallæge

kan uddelegere dele af forløbet til andet sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejer-

sker, psykologer og andre læger. Den forløbsansvarlige speciallæge har ansvar for at

sikre, at forløbet er helhedsorienteret og sammenhængende, og at det samlede forløb

ikke forlænges unødigt.

Den forløbsansvarlige speciallæge har det overordnede ansvar for løbende at informere

personen (samt forældre/værger i forhold til børn og unge) og sikre, at der bliver indhen-

tet informeret samtykke.

Da udredningen primært foregår på baggrund af samtaler, skal personale, der udreder,

have særlig ekspertise heri. Diagnosen kønsinkongruens stilles af det multidisciplinære

team med deltagelse af fagpersoner med ekspertise i samtaler om kønsidentitet og rele-

vant(e) speciallæge(r) samt eventuelle andre fagpersoner. Hvis personer over 18 år øn-

sker kirurgisk behandling, træffer det multidisciplinære team beslutning om, hvorvidt per-

sonen skal ses af plastikkirurg. Plastikkirurgen skal udelukkende vurdere, om der er kon-

traindikationer til indgrebet, orientere om indgrebet og indhente informeret samtykke til

det kirurgiske indgreb. Den endelige beslutning om at tilbyde kirurgi træffes af det multidi-

sciplinære team med deltagelse af speciallæge i plastikkirurgi.

Både det multidisciplinære team og de enkelte fagpersoner skal opbygge og vedlige-

holde særlige kompetencer på området, herunder være opdateret på den nyeste faglige

viden om udredning og behandling af kønsinkongruens.

Der gælder de samme krav til varetagelse af specialfunktioner, som for varetagelse af

øvrige specialfunktioner, jf. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Det inkluderer krav

i forhold til faglig udvikling, forskning og uddannelse på området, herunder også i et tvær-

regionalt samarbejde herom (5). Ud fra en generel betragtning af områdets kompleksitet

og hensynet til faglig robusthed i teamet bør speciallæger, der varetager enten medicinsk

eller kirurgisk behandling af kønsinkongruens have løbende erfaring med den givne be-

handling.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 15/49

Da der er sparsomme erfaringer og viden om langtidseffekter, især på børne- og unge-

området, bør der for at sikre kvalitet og patientsikkerhed være forskningsmæssige kom-

petencer i teamet, som løbende sikrer, at området følges af forskning og fagligt udvikler

sig.

4.1.1. Faglige kompetencer i forhold til børne- og ungeom-

rådet

Den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og behandling af kønsinkongruens hos per-

soner under 18 år kræver helt særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team-

samarbejde. Det multidisciplinære team består af medlemmer med særlig viden om køn-

sinkongruens, herunder:

•

Speciallæge i pædiatri med særlig erfaring på området og kompetencer i pædia-

trisk endokrinologi, vækst og reproduktion

Speciallæge(r) i børne- og ungdomspsykiatri

Psykologer med særlig viden om børn og unges udvikling samt familiemæssige

og sociale forhold

Andre speciallæger i pædiatri og øvrigt personale kan inddrages, hvis det vurderes nød-

vendigt.

4.1.2. Faglige kompetencer i forhold til voksenområdet

Den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og behandling af kønsinkongruens hos

voksne kræver ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Da diag-

nosen kønsinkongruens primært stilles på baggrund af samtaler, er det afgørende, at der

i teamet er fagpersoner med særlig ekspertise heri. Det er ikke en betingelse at gen-

nemgå en psykiatrisk udredning forud for opstart af behandling, men psykosociale for-

hold kan i nogle tilfælde vanskeliggøre udredningen og opfølgningen på behandling. I

disse tilfælde kan det multidisciplinære team inddrage psykologer, speciallæger i psykiatri

eller andre fagpersoner med særlig erfaring og kompetencer på området.

Ved vurdering af indikation for kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne og

ved varetagelsen af denne skal der i teamet være relevante speciallægekompetencer,

herunder speciallæger i gynækologi og obstetrik eller intern medicin: endokrinologi.

Ved vurdering af indikation for og varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling

suppleres teamet med speciallæger i plastikkirurgi med særlige kompetencer samt i gy-

nækologi og obstetrik og eventuelle øvrige relevante specialer.

Det multidisciplinære team består af medlemmer med særlig viden om kønsinkongruens,

herunder:

•

Forløbsansvarlig speciallæge i gynækologi og obstetrik eller intern medicin: en-

dokrinologi med særlig erfaring på området og kompetencer i behandling af køn-

sinkongruens

Fagperson(er) med særlig ekspertise i samtaler

Speciallæger i plastikkirurgi (ved beslutning om kirurgi)

Det multidisciplinære team suppleres efter behov med:

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 16/49

•

Speciallæger i psykiatri (fx ved differentialdiagnostiske overvejelser)

Øvrigt personale kan inddrages, hvis det vurderes nødvendigt.

4.2. Standardforløb og multidisciplinært

team

Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre, at det multidisciplinære team afholder

jævnlige konferencer, herunder som minimum i forbindelse med beslutninger om diag-

nose og behandling. Således er det en beslutning i det multidisciplinære team, om diag-

nosen stilles, og når det besluttes, om der er indikation for henholdsvis 1) medicinsk be-

handling, 2) øvre kirurgi og 3) nedre kirurgi.

Ved den multidisciplinære teamkonference giver hvert medlem af teamet input på bag-

grund af fagpersonens fagområde. Efter hver konference i det multidisciplinære team

skal der udarbejdes status over udrednings- og behandlingsforløbet. Den forløbsansvar-

lige speciallæge har desuden ansvar for, at almen praksis orienteres om behandlingspla-

nen. Det kræver ikke samtykke at sende en epikrise, men det er muligt at frabede sig

dette.

Nedenstående model (boks 3) viser et standard-forløb og hvilke fagpersoner, der typisk

er involveret i de forskellige dele af forløbet. Alle forløb skal tilpasses efter den enkeltes

ønsker og behov, men drøftelser og beslutninger om diagnose og igangsættelse af medi-

cinsk og/eller kirurgisk behandling skal følge nedenstående model.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 17/49

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 18/49

5. Behandling af børn og unge med

kønsinkongruens

Den primære indsats til børn og unge med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn

og kønsidentitet bør være psykosocial støtte og hjælp til at sikre, at barnet/den unge har

tætte relationer og er i et miljø, der støtter op om barnets/den unges kønsidentitet. Den

psykosociale støtte skal være et gennemgående element i forløbet uanset, om der igang-

sættes medicinsk behandling eller ej. Ved vedholdende og langvarig (minimum to år for

børn, som ikke er gået i pubertet) uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og køn-

sidentitet, og hvor barnet/den unge ønsker kønsmodificerende behandling, bør det vurde-

res, om der er tale om kønsinkongruens, og om der er indikation for kønsmodificerende

medicinsk behandling. Denne vurdering foretages af det multidisciplinære team i den højt

specialiserede funktion.

5.1. Psykosocial støtte til børn og unge

Børn og unge med en oplevelse af uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og køn-

sidentitet kan udvise tegn på psykisk mistrivsel i en sådan grad, at det påvirker funktions-

niveauet i hverdagen. Mistrivslen kan fx vise sig som tendens til bekymringer, tristhed,

uro, udadreagerende adfærd, tvangshandlinger, søvnproblemer, bekymrende skolefra-

vær, selvskade, forstyrret spisning, misbrug eller selvmordstanker.

Mange børn og unge oplever sig ikke mødt, hvis de forsøger at dele deres tanker med

andre, fx familie eller venner. For nogle kan tankerne om kønsidentitet være svære at

verbalisere, fx ved udviklingsforstyrrelse.

Afgørende for barnets/den unges psykiske trivsel er, at der åbnes op i et trygt rum for re-

fleksion om køn, krop og seksualitet, og dermed leder til, at barnet eller den unge kan ud-

forske sin kønsidentitet, kropsopfattelse og seksualitet, og at barnet eller den unge hjæl-

pes til at reflektere over sig selv og sine identiteter. Det er essentielt, at barnet eller den

unges udforskning af kønsidentiteter støttes og accepteres af omgivelserne og særligt af

de primære omsorgsgivere. Det kan fx være støtte til ændring af navn, pronomen, be-

klædning, fritidsinteresser og omklædning i forbindelse med idræt, men dette skal altid

ske i det tempo, som barnet eller den unge ønsker. Støtte målrettet omsorgsgivere som

fx psykoedukation og facilitering af forældrenes følelsesmæssige bearbejdning kan være

hjælpsomt (15,16,17).

Det er vigtigt at møde den unge åbent og uden fordomme og stigmatisering og tale om

både kønsinkongruensen og den eventuelle mistrivsel, og inddrage baggrund og kon-

tekst hos den unge herunder eventuelle familiære, sociale, skolemæssige og eventuelle

belastende faktorer, som kan have indflydelse for den unges opfattelse af sig selv. Ud-

over den stigmatisering, som mange børn og unge oplever, hvis de forsøger at udleve en

kønsidentitet, der ikke bekræfter det fødselstildelte køn, kan mange også været plaget af

selvstigmatisering. Uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet kan

derfor medføre mistrivsel. For nogle kan den psykiske mistrivsel være med til at for-

stærke oplevelsen af uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet, og

derved kan der opstå en ond spiral, hvor forskellige faktorer vedligeholder en fastlåst og

svær situation, som kan være svær at bryde uden den rette hjælp eller støtte.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 19/49

Forskellige civilsamfundsorganisationer som eksempelvis Sex & Samfund, Sabaah og

Børns Vilkår har støttende tilbud til børn og unge. Derudover tilbyder Foreningen for

Støtte til Transkønnede Børn (FSTB) og LGBT+ Danmark rådgivning, viden og arrange-

menter målrettet børn, unge og deres omgivelser.

Den praktiserende læge kan hjælpe barnet eller den unge ved at tilbyde samtaler med

barnet/den unge og/eller familien.

Ved psykisk mistrivsel, kan børn og unge fra børnehaveklasse (5-6 år) og til og med det

17. år og deres familier selv henvende sig til det nye kommunale behandlingstilbud for

børn og unge i psykisk mistrivsel (12). Dette tilbud er målrettet børn og unge i psykisk mi-

strivsel, og ikke specifikt børn og unge med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt

køn og kønsidentitet. I behandlingstilbuddet tilbydes dokumenterede/evidensbaserede

metoder i form af manualbaseret behandling tilpasset det enkelte barn/den unge rettet

mod en vifte af forskellige psykiske symptomer. Der tages konkret stilling til, om der er

behov for individuel behandling, gruppebehandling og/eller forældretræning/-vejledning.

Børn og unge med en oplevelse af uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og køn-

sidentitet kan også udvise tegn på psykisk mistrivsel i en sådan grad, at det påvirker

funktionsniveauet i hverdagen, så de derfor er i målgruppen for tilbuddet. Ved afklaring

og behandling af børn og unge i psykisk mistrivsel som følge af uoverensstemmelse mel-

lem fødselstildelt køn og kønsidentitet i det kommunale behandlingstilbud, kan der være

behov for rådgivning og sparring med det multidisciplinære team, som varetager den

højtspecialiserede funktion.

Det kommunale behandlingstilbud skal ikke ses som en erstatning for psykosocial støtte i

den højt specialiserede funktion, og skal heller ikke have dybdegående viden om be-

handling af kønsinkongruens, men det skal kunne give rum til refleksion og rådgivning

vedrørende problemstillinger relateret til mistrivsel.

Erfaringer viser, at det er uhensigtsmæssigt, at al psykosocial støtte til børn og unge med

uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet varetages af den højt spe-

cialiserede funktion, idet det kan være vanskeligt for børn og unge at drøfte tvivl om øn-

ske om behandling med det sundhedspersonale, som vil skulle beslutte, om der er indi-

kation for medicinsk behandling. Det kan således i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt

at adskille den psykosociale støtte af børn og unge med uoverensstemmelse mellem fød-

selstildelt køn og kønsidentitet fra den højt specialiserede funktion.

I det nye kommunale behandlingstilbud skal der derfor være mulighed for at give udtryk

for tvivl om sig selv og sin kønsidentitet. Da behandlingstilbuddet organisatorisk er af-

koblet fra den højt specialiserede funktion, giver det mulighed for psykosocial behandling

fra fagpersoner, der ikke har beslutningskompetence i forhold til den enkeltes medicinske

behandling samtidig med, at der er kompetencer i forhold til at behandle barnets/den un-

ges eventuelle psykiske mistrivsel.

Hvis man i det kommunale behandlingstilbud overvejer, om der er behov for udredning

og eventuel behandling for kønsinkongruens, guides barnet/den unge videre til almen

praksis.

Herudover kan det kommunale tilbud efterfølgende komme i spil, hvis den højt specialise-

rede funktion vurderer, at der ikke er indikation for medicinsk behandling af den unge før

det 18. år, og barnet eller den unge er i psykisk mistrivsel i en grad, der gør, at barnet er i

målgruppen for behandling i tilbuddet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 20/49

5.2. Henvisning af børn og unge

Almen praksis, praktiserende speciallæger i pædiatri/børne- og ungdomspsykiatri, og

pædiatriske/børne- og ungdomspsykiatriske sygehusafdelinger kan henvise til den højt

specialiserede funktion. Det skal fremgå af henvisningen, at barnet/den unge henvises

med henblik på vurdering/udredning og eventuel behandling i form af rådgivende samta-

ler eller medicinsk behandling. Der kan således henvises til den specialiserede funktion

med henblik på vurdering, da det kan være svært for læger uden særlig kompetence i

kønsidentitet at vurdere, om barnet er i målgruppen for et behandlingsforløb i den højt

specialiserede funktion.

Henvisningen bør indeholde information om varigheden af uoverensstemmelse mellem

fødselstildelt køn og kønsidentitet, psykosociale forhold og somatisk historik samt beskri-

velse af, om barnet/den unge har ytret konkrete ønsker om behandling. Den højt speciali-

serede funktion vurderer ud fra henvisningen, om det er sandsynligt, at barnet/den unges

ønske om medicinsk behandling kan imødekommes. Fx afvises henvisningen ved kort

varighed, men det er den højt specialiserede funktion, der bedst kan varetage denne vur-

dering. Der kan genhenvises ved ønske om rådgivende samtaler (18).

5.3. Udredning af kønsinkongruens og vur-

dering af indikation for behandling hos børn

og unge

Børn og unge er den bedste kilde til at beskrive egen oplevelse af køn og livssituation, og

deres beskrivelse er afgørende for udredningen og for, at diagnosen ’kønsinkongruens’

kan stilles. På baggrund af samtaler med barnet/den unge og forældre/værger, tages der

på en konference i det multidisciplinære team stilling til, om diagnosen kan stilles, lige-

som det skal vurderes, om barnet/den unge kan tilbydes medicinsk behandling.

Udredningen skal tage udgangspunkt i et udviklingsperspektiv og omfatte en grundig vur-

dering af barnet/den unges udvikling, psykosociale situation og familieforhold, ligesom

forhold vedrørende seksualliv og forplantningsevne skal inddrages svarende til barnets/

den unges alder og modenhed, da den medicinske behandling kan påvirke disse funktio-

ner. Ved den indledende forventningsafstemning skal det også drøftes, hvornår hvilke

emner vil blive drøftet. Da diagnosen kønsinkongruens (ICD-11) er baseret på individets

oplevelse, er dialog og kontakt afgørende for udredningsforløbet med henblik på at

kunne forstå barnets/den unges tilstand, ønsker og behov samt refleksioner om fremti-

den. Rammerne for udredningen skal derfor være fleksible, så de kan tilpasses den en-

keltes behov, og der skal være et særligt fokus på børn og unge med samtidig udviklings-

forstyrrelse.

I udredningen skal følgende forhold og spørgsmål afklares for at kunne vurdere, om diag-

nosen kønsinkongruens kan stilles og for at tage stilling til, om der er indikation for medi-

cinsk behandling:

•

Grundlæggende identitetsdannelse

Er uoverensstemmelsen mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet knyttet til en

grundlæggende identitetsdannelse?

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 21/49

•

Varighed

Hvornår begyndte barnet/den unges oplevelse af manglende overensstemmelse

mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet? Har uoverensstemmelsen været ved-

holdende? For at diagnosen kønsinkongruens kan stilles hos børn før puberte-

ten, skal uoverensstemmelsen mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet have

været til stede i minimum to år, jf. ICD-11. Uoverensstemmelse mellem fødselstil-

delt køn og kønsidentitet opstået i forbindelse med puberteten skal vurderes

grundigt, da dette både kan være udtryk for en forbigående identitetsudforskning,

men også være udtryk for en opblussen i en vedholdende kønsinkongruens.

Derfor bør oplysninger om trivsel og udvikling i de præpubertære år indgå i vur-

deringen.

Kontraindikationer og risikofaktorer

Er der somatiske eller psykiske sygdomme/udviklingsforstyrrelser, som på trods

af relevant behandling udgør en kontraindikation eller risikofaktor? Velbehand-

lede psykiske sygdomme er således ikke en kontraindikation for behandling af

kønsinkongruens, men en grundig udredning skal sikre, at behandlingen tilbydes

på det rigtige grundlag. Det samme gælder ved samtidig udviklingsforstyrrelse

og -hæmning, der ikke i sig selv er en kontraindikation for behandling, men kan

kræve særlig omhu og inddragelse af specialviden for at sikre, at indikationen for

behandling stilles på rette grundlag.

Alder og pubertetsudvikling

Barnet skal have opnået Tanner stadie 2 i pubertetsudviklingen, før medicinsk

behandling eventuelt kan igangsættes. Da det er forskelligt fra barn til barn, hvor

gamle de er ved pubertetens start, skal der tages hensyn til både modenhed og

risici ved at forsinke eller udelade behandling.

Modenhed

Er barnet/den unge moden nok til at forstå og reflektere over konsekvenserne

ved behandling? En stor del af børn og unge med uoverensstemmelse mellem

fødselstildelt køn og kønsidentitet har samtidig en udviklingsforstyrrelse, fx autis-

mespektrum-forstyrrelse. Nogle af disse børn/unge har svært ved at udtrykke de-

res oplevelse af køn og reflektere over effekten og konsekvenserne af den medi-

cinske behandling. Der kan derfor være behov for et længere udredningsforløb,

hvor tætte pårørende inddrages i endnu højere grad med henblik på at forstå

barnets oplevelse og behov og dermed muliggøre, at der kan stilles en sikker di-

agnose og vurderes indikation for medicinsk behandling. En udviklingsforstyr-

relse er ikke i sig selv en kontraindikation for behandling, hvis diagnosen kønsin-

kongruens efter grundig udredning er stillet.

Livskvalitet

Vurderes det, at behandling vil kunne øge livskvaliteten eller forebygge et fald i

livskvalitet ved pubertetsudvikling i retning af det fødselstildelte køn?

Funktionsniveau

Vurderes det, at behandling vil kunne øge funktionsniveauet eller forebygge et

markant fald i funktionsniveau i hverdagen ved pubertetsudvikling i retning af det

fødselstildelte køn? Er funktionsniveauet tilstrækkeligt til, at barnet/den unge kan

indgå i behandlingen?

•

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 22/49

Grundet risiko for irreversible skadevirkninger og manglende viden om langtidseffekter

ved medicinsk behandling, kræver det en vedholdende og langvarig (minimum to år for

børn, som ikke er gået i pubertet) kønsinkongruens for, at medicinsk behandling kan op-

startes.

Det langvarige aspekt er vigtigt at inddrage for at tage højde for den udvikling, der sker i

puberteten. Omvendt vil udskudt behandling kunne medføre langvarige fysiske og psyko-

sociale skadevirkninger ved en uønsket pubertetsudvikling i retning af fødselstildelt køn. I

den forbindelse skal der være ekstra opmærksomhed på børn og unge, som er blevet til-

delt drengekøn ved fødslen, da den maskuliniserende udvikling i forbindelse med puber-

teten kan være sværere at modificere med krydshormoner efter puberteten og derfor

medføre højere risiko for skadevirkninger ved udskudt behandling. Grundet kompleksite-

ten af dette varetages udredning, herunder afvejning af fordele og ulemper ved at tilbyde

eller ikke tilbyde medicinsk behandling af de forskellige fagligheder i det multidisciplinære

team. Beslutningen om, hvorvidt der er indikation for medicinsk behandling, vil altid bero

på en samlet, individuel vurdering. For at der kan stilles lægefaglig indikation for medi-

cinsk behandling, skal det på konference i det multidisciplinære team vurderes, at føl-

gende kriterier er opfyldt:

1. Diagnosen kønsinkongruens kan stilles på baggrund af de diagnostiske kriterier i

ICD-11.

2. Barnets/den unges oplevelse af uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn

og kønsidentitet skyldes ikke anden sygdom eller lidelse.

3. Det forventes, at den medicinske behandling vil hjælpe barnet til bedre trivsel og

livskvalitet og/eller forebygge udvikling af psykisk mistrivsel.

4. De forventede fordele ved medicinsk behandling overstiger de mulige skadevirk-

ninger ved behandlingen.

5. De mulige skadevirkninger ved at behandle er mindre indgribende i den enkeltes

liv end de mulige psykosociale risici ved ikke at behandle.

6. Barnet/den unge er i stand til at følge behandlingen med støtte fra familie eller

nære relationer. Hvis ikke, skal der sikres den nødvendige støtte gennem

bopælskommunen.

7. Barnet/den unge forstår konsekvenserne af behandlingen. Al medicinsk behand-

ling af børn og unge under 15 år i forbindelse med behandling af kønsinkongru-

ens kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Da behandling

med krydshormon giver irreversible forandringer, er det selvstændige samtykke

til behandling centralt. Derfor skal børn og unge være fyldt 15 år før igangsæt-

telse af behandling med krydshormoner medmindre det, for det enkelte barn eller

unge, vurderes sundhedsfagligt uforsvarligt at vente med igangsættelse af be-

handlingen.

Det er vigtigt at informere barnet/den unge og forældremyndighedens indehavere om, at

der i behandlingsforløbet løbende vil blive taget stilling til, om der fortsat er indikation for

behandling. Viser det sig fx, at behandlingen ikke har en positiv effekt, skal der tages stil-

ling til, om behandlingen skal indstilles eller justeres. I tilfælde hvor man er afventende

med at starte behandling, skal konsekvensen af manglende behandling ligeledes vurde-

res. Da beslutninger om kønsmodificerende behandling træffes trinvis over tid afhængig

af alder og modenhed, skal teamet sikre, at den unge har forstået, at kommende behand-

lingsønsker ikke nødvendigvis efterkommes.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 23/49

5.4. Kønsmodificerende medicinsk behand-

ling af børn og unge

Al medicinsk behandling af børn og unge varetages af den højt specialiserede funktion.

Indholdet af det samlede behandlingstilbud tilrettelægges af den forløbsansvarlige speci-

allæge under hensyntagen til etableret faglig praksis, som skal tage udgangspunkt i na-

tionale og internationale erfaringer og faglige retningslinjer. Kønsmodificerende medi-

cinsk behandling til personer under 18 år skal varetages af teamets speciallæge i pædia-

tri med særlig erfaring og kompetencer indenfor pædiatrisk endokrinologi, vækst og re-

produktion.

Der foreligger endnu kun sparsom evidens vedrørende langtidseffekterne af medicinsk

behandling af kønsinkongruens hos børn og unge, hvorfor der stilles særlige krav til

sundhedspersonalets omhu og samvittighedsfuldhed, herunder skærpede krav til infor-

mation og samtykke, jf. VEJ nr xxxx af xx/xx/xxxx.

Kønsmodificerende medicinsk behandling af børn og unge kan starte med stophormoner,

som bremser pubertetsudviklingen. Behandling med stophormoner er i princippet en re-

versible behandling, men man kender endnu ikke de livslange fysiske, psykiske, kogni-

tive og sociale konsekvenser ved at udskyde pubertetsforandringerne til efter 15--års al-

deren. Når effekten af stophormonerne er opnået, kan der herefter potentielt fortsættes

med irreversible kønsmodificerende behandlinger (krydshormoner) med østrogener eller

androgener.

Det er først muligt at påbegynde medicinsk behandling med stophormoner, når Tanner

stadie 2 i pubertetsudviklingen er nået. Derfor beror det præcise tidspunkt for opstart af et

behandlingsforløb på en konkret, individuel vurdering ved speciallægen i pædiatri og efter

drøftelse i det multidisciplinære team. Der skal udvises særlig grundig faglig opmærk-

somhed, jo tidligere behandlingen tilbydes.

Opstart af behandling med krydshormoner forudsætter en aktuel og grundig faglig og in-

dividuel vurdering af det enkelte barn/unge ved ny konference i det multidisciplinære

team. Det selvstændige samtykke til behandling er centralt, og derfor bør børn og unge

være fyldt 15 år før igangsættelse af behandling med krydshormoner medmindre det vur-

deres sundhedsfagligt uforsvarligt at vente med igangsættelse af behandlingen.

Den medicinske behandling af børn og unge i puberteten indføres trinvist, fra mest rever-

sible til mest irreversible, og ved hvert trinskift skal der indhentes fornyet informeret

samtykke. Ved opstart af krydshormon skal både den unge og forældremyndighedsinde-

haverne have grundig viden om de fulde forventede effekter og konsekvenser, f.eks. irre-

versible forandringer af kroppens udseende og risiko for påvirkning af fertilitet.

5.4.1. Behandlingsplan

Når der er taget beslutning om at iværksætte behandling, skal barnet/den unge og foræl-

dremyndighedens indehavere inddrages i at lægge en individuel behandlingsplan. Det

skal således sikres:

•

At barnet/den unge samt dennes forældre (værge) er grundigt informerede om

og har samtykket til de enkelte dele af behandlingen, hvor de er blevet oplyst om

forventede effekter og mulige skadevirkninger. Det skal særligt understreges, at

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 24/49

•

der er tale om nye behandlingsprincipper med begrænset viden om de langva-

rige konsekvenser, herunder at der kan være varig påvirkning af reproduktion.

At der løbende tilbydes rådgivning og psykosocial støtte til den unges afklaring af

egen kønsidentitet både før og under behandlingen. Hvis der ikke er støtte fra

nære pårørende eller nært netværk, kan der være behov for at støtte op omkring

familien for, at behandlingen kan gennemføres.

At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på

løbende justering af behandlingen med vurdering af effekter og mulige skade-

virkninger, herunder vurdering af højdevækst, knoglesundhed, relevante løbende

billeddiagnostiske og parakliniske undersøgelser med videre.

5.4.2. Mulige kontraindikationer ved medicinsk behandling

Bestående somatisk eller psykisk sygdom er ikke i sig selv en kontraindikation ved køns-

modificerende medicinsk behandling hos børn og unge. Afhængigt af sygdommens art

og alvorlighed kan der være behov for behandling af denne enten forud for eller samtidig

med iværksættelsen af kønsmodificerende medicinsk behandling.

Somatiske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved kønsmodificerende medicinsk

behandling med androgener og østrogen kan blandt andet være hormonfølsomme tumo-

rer, BRCA-mutation, levertransplantation eller akut/kronisk leversvigt.

Psykiatriske kontraindikationer og forsigtighedsforhold kan fx være svær psykotisk lidelse

og nedsat realitetssans, betydende psykisk lidelse med symptomer, som vurderes at

have betydning for forståelsen af indgrebets karakter, eller hvor den kønsmodificerende

medicinske behandling vurderes at udgøre en risiko for at forværre den psykiske lidelse.

Derudover kan mentale og udviklingsmæssige tilstande med manglende evne til at indgå

i udredningen, forstå og reflektere over konsekvenserne ved behandling være en kon-

traindikation.

5.4.3. Opfølgning på medicinsk behandling af børn og

unge

Når behandlingen er iværksat, er det den forløbsansvarlige læges opgave, på baggrund

af barnets/den unges tilbagemelding, løbende at vurdere, om der fortsat er indikation for

behandling, behandlingens effekt, herunder om det har en betydning for livskvalitet og

trivsel samt vurdere eventuelle skadevirkninger af behandlingen. Vurderingen skal drøf-

tes i samarbejde med det multidisciplinære team. Viser det sig fx, at barnet/den unge ikke

længere ønsker behandlingen eller ikke reagerer positivt på behandlingen, skal der tages

stilling til, om behandlingen skal fortsætte, indstilles eller justeres.

Tilrettelæggelse af opfølgningsprogrammet er en lægefaglig beslutning, men der skal ta-

ges højde for individuelle præferencer, og der skal løbende tages stilling til behovet for

billeddiagnostiske og parakliniske undersøgelser samt støttende samtaler.

Al behandling, herunder justeringer i behandlingsplanen, varetages af den højt speciali-

serede funktion, men almen praksis kan varetage vedligeholdelsesbehandling med hor-

monindsprøjtninger efter fastlagt behandlingsplan udarbejdet af forløbsansvarlig special-

læge.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 25/49

De langvarige fysiske og psykosociale konsekvenser ved medicinsk behandling af børn

og unge er endnu ikke kendte. Derfor skal behandlingen følges af forskning, så der gene-

reres viden om langtidseffekterne af behandlingen for denne målgruppe.

5.5. Overgang til voksenområdet

Sundhedsstyrelsen udgav i 2020

Anbefalinger for transition fra børne- og ungeområdet til

voksenområdet i sygehusregi

(19). Som det fremgår af denne publikation, er det væsent-

ligt, at overgangen fra børne- og ungeregi til voksenregi er struktureret, sammenhæn-

gende og velforberedt. I forhold til kønsidentitetsområdet bør det foregå ved, at den højt

specialiserede funktion på børne- og ungeområdet samarbejder med det center for køn-

sidentitet, som skal overtage behandlingen, når den unge er blevet 18 år. Formålet er at

tilpasse de medicinske og eventuelt kommende kirurgiske tilbud til den behandling, den

unge allerede har modtaget. I den sammenhæng bør afdelingerne sikre, at:

•

al relevant information overgives fra den højt specialiserede funktion på børne-

og ungeområdet til det center for kønsidentitet, som skal overtage behandlingen,

gerne i form af et fælles møde mellem de to forløbsansvarlige læger fra hvert

område, den unge og forældremyndighedens indehavere.

den næste konsultation på det center for kønsidentitet, som den unge skal til-

knyttes fremover, er planlagt.

relevante samarbejdspartnere, herunder kommune og almen praksis, er oriente-

ret om, at den unge er overgået til voksenregi.

der for unge, hvor der har været tilskud fra kommunen, er taget kontakt til kom-

munen, så der er lavet en plan for koordinering med kommunen, inden eventuel

social støtte bortfalder.

•

Før den unge fylder 15 år, skal barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne ori-

enteres om, at unge, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til en behand-

ling. Hvis der er uenighed mellem indehavere af forældremyndighed og den unge, der er

fyldt 15 år, og den unge, efter en sundhedsfaglig vurdering, forstår konsekvenserne af sin

stillingtagen, ligger beslutningen hos den unge.

Formålet med overgangsforløbet er, at den unge støttes til øget autonomi og udvikler

kompetencer, der støtter egenomsorg med henblik på, at den unge, forældre og nære re-

lationer både forberedes på overgangen til voksenregi og på de ændringer, der er mel-

lem børne/unge- og voksenområdet. Det drejer sig om:

•

Elektronisk post fra sygehuset foregår uden involvering af forældrene for unge

over 15 år.

Unge over 15 år har selv beslutningskompetencen efter sundhedsloven §17.

Forældrene skal dog inddrages, da de fortsat har ansvar for at drage omsorg for

barnet og skal støtte barnet i at træffe beslutning om at acceptere eller afslå et

behandlingstilbud.

Der kan være tilfælde, hvor den 15- til 17-årige frabeder sig, at forældrene er fy-

sisk til stede ved undersøgelser mv. Dette bør respekteres, og forældrene skal i

stedet informeres efterfølgende i et omfang, der giver dem mulighed for at blive

inddraget i den mindreåriges stillingtagen til et behandlingstilbud.

Såfremt forældrene til en ung på 15 til 17 år ikke ønsker at blive inddraget i ud-

redning og behandling, skal dette indgå i overvejelserne om, hvilke behandlings-

tilbud, der kan gives, men det hindrer ikke, at udredning og behandling kan ske.

•

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 26/49

•

Vilkårene i serviceloven ændres, når den unge fylder 18 år. Det betyder, at even-

tuel hjælp målrettes den unge, men også at vilkårene for hjælp kan ændre sig,

så hjælpen eventuelt bortfalder.

Indtil det 18. år udleveres al medicin på sygehuset. Efter 18-års-alderen begyn-

der man selv at betale for lægemidlerne (20).

Muligheden for kønsmodificerende kirurgi. Det multidisciplinære team på børne-

og ungeområdet har mulighed for at henvise unge til forundersøgelse til øvre

kirurgi typisk 1-2 måneder, før den unge fylder 18 år. Dette gælder udelukkende i

forhold til øvre kirurgi til de unge, som det multidisciplinære team har kendt igen-

nem en længere årrække.

En mindreårig patient, der er fyldt 15 år, kan frabede sig indhentning og videregi-

velse af helbredsoplysninger efter sundhedslovens § 17.

Da den 15- til 17-årige er mindreårig og under forældremyndighed, har forældre-

myndighedsindehaveren som udgangspunkt ret til aktindsigt i den 15- til 17-åri-

ges patientjournal.

Det vil fortsat være gældende, at hvis den forløbsansvarlige læge og det multidi-

sciplinære team undtagelsesvis vurderer, at den mindreårige, der er fyldt 15 år,

ikke er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, indtræder foræl-

dremyndighedens indehaver i den mindreåriges ret til at træffe beslutninger

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 27/49

6. Behandling af voksne med kønsin-

kongruens

Voksne personer, der henvender sig til sundhedsvæsenet med uoverensstemmelse mel-

lem fødselstildelt køn og kønsidentitet, vil ofte have haft denne oplevelse i en længere

periode. Almen praksis vil for de fleste være første kontakt til sundhedsvæsenet, og ind-

ledningsvis bør indsatsen være støttende samtidig med, at det afklares, om personen øn-

sker henvisning til et center for kønsidentitet med henblik på udredning for kønsinkongru-

ens. Denne psykosociale støtte er væsentlig i hele forløbet, uanset om personen kommer

i behandling for kønsinkongruens.

6.1. Psykosocial støtte til voksne

Personer med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet kan opleve

minoritetsstress, stigmatisering og selvstigmatisering. Det er derfor vigtigt at støtte op om,

at disse personer trygt kan være dem, de er, og at omgivelserne tilpasses deres kønsi-

dentitet, fx ved at der støttes op om ændring af navn, pronomen, beklædning, fritidsinter-

esser samt toilet- og omklædningsforhold.

Civilsamfundsorganisationer som eksempelvis LGBT+ Danmark og Sabaah har forskel-

lige tilbud rettet mod personer med kønsinkongruens, og mange personer med tanker om

kønsidentitet søger støtte og netværk her.

Den alment praktiserende læge kan støtte personen ved at tilbyde samtaler og sikre en

LGBT+-venlig praksis (13). Øvrige behandlingssteder eller botilbud, som personen even-

tuelt er tilknyttet, kan også støtte personen ved aktivt at italesætte, at emner som seksu-

alliv, køn og parforhold er velkomne emner. Derudover er det vigtigt at lade personen

vide, at vedkommende kan tale frit og uden frygt for fordomme, skepsis eller brud på

tavshedspligten. Der kan i den forbindelse være behov for rådgivning og sparring med et

center for kønsidentitet. Hvis det vurderes, at der er behov for udredning og eventuel be-

handling for kønsinkongruens, skal personen henvises til et center for kønsidentitet.

Erfaringer viser, at det kan være vanskeligt for den enkelte at drøfte tvivl om ønsket om

behandling med det sundhedspersonale, som kan beslutte, om der er indikation for medi-

cinsk behandling. Sundhedspersonalet bør dog undersøge tvivlen sammen med perso-

nen, og udtryk for tvivl i det afklarende forløb må ikke medføre, at personen ikke kan til-

bydes behandling. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt at psykosocial støtte til per-

soner med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet også kan vare-

tages i andet regi end centrene for kønsidentitet.

Ved et forløb i et center for kønsidentitet bør psykosocial støtte være en integreret del af

udredning og behandling, og der bør løbende være fokus på den psykosociale trivsel

ved, at der spørges ind til dette i forbindelse med samtaler på centrene.

6.2. Henvisning og visitation af voksne

Almen praksis, praktiserende speciallæger og andre sygehusafdelinger kan henvise per-

soner over 18 år til et center for kønsidentitet med henblik på udredning og eventuel be-

handling. Henvisning til kirurgisk behandling sker via centrene for kønsidentitet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 28/49

6.3. Udredning af kønsinkongruens og vurdering af

indikation for kønsmodificerende behandling hos

voksne

Det er kun den enkelte voksne person, der kan vurdere egen kønsidentitet, og et vedhol-

dende ønske om kønsmodificerende behandling med afsæt i kønsidentiteten kan derfor

betragtes som en væsentlig indikator for, at der er et behandlingsbehov. På baggrund af

samtaler med vedkommende, tages der på en konference i det multidisciplinære team

stilling til, om diagnosen kønsinkongruens kan stilles. Beslutningen om at tilbyde behand-

ling foregår i det multidisciplinære team på baggrund af en vurdering af indikationer og

kontraindikationer for en eventuel behandling. Vurderingen foretages med henblik på at

sikre bedst muligt behandlingsresultat på både kort og langt sigt.

I forbindelse med udredning for kønsinkongruens kortlægges blandt andet karakteren og

varigheden af uoverensstemmelsen mellem det fødselstildelte køn og kønsidentiteten,

herunder de fysiske, psykiske og sociale gener personen oplever. Herudover vil forhold

vedrørende seksualliv og forplantningsevne blive inddraget. Ved den indledende forvent-

ningsafstemning skal det også drøftes, hvornår hvilke emner vil blive taget op.

Da kriterierne for diagnosen kønsinkongruens (ICD-11) er baseret på individets subjek-

tive oplevelse, er dialog og kontakt mellem den sundhedsfaglige behandler og personen,

som ønsker sundhedsfaglig hjælp afgørende for udredningsforløbet med henblik på at

kunne forstå personens tilstand, ønsker og behov samt refleksioner om fremtiden. Ram-

merne for udredningen skal derfor være fleksible, så de kan tilpasses den enkeltes be-

hov, og der bør være et særligt fokus på personer med samtidig udviklingsforstyrrelse.

I udredningen skal følgende forhold og spørgsmål afklares for at kunne vurdere, om diag-

nosen kønsinkongruens kan stilles og for at tage stilling til, om der er indikation for køns-

modificerende behandling:

•

Grundlæggende identitetsdannelse

Er uoverensstemmelsen mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet knyttet til en

grundlæggende identitetsdannelse?

Varighed og stabilitet

Har der været et langvarigt og vedholdende ønske om behandling? Diagnosen

kønsinkongruens kan kun stilles, hvis ønsket om behandling har været langvarigt

og vedholdende, jf. diagnosekriterierne i ICD-11.

Kontraindikationer og risikofaktorer

Er der somatiske eller psykiske sygdomme som på trods af relevant behandling

udgør en kontraindikation eller risikofaktor? Velbehandlede psykiske sygdomme

er således ikke en kontraindikation for behandling af kønsinkongruens. Det skal

overvejes, om den kønsmodificerende behandling kan forværre eventuel soma-

tisk eller psykisk sygdom, ligesom forbedring af psykisk velbefindende og sympt-

omreduktion af psykisk sygdom også skal indgå i vurderingen. Det vil ofte være

særligt vanskeligt at stille diagnosen kønsinkongruens hos personer med udvik-

lingsforstyrrelser, idet det kræver indgående kendskab til vedkommende. Her

kan det være relevant også at inddrage samarbejdspartnere med kendskab til

udviklingsforstyrrelser.

•

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 29/49

•

Evne til at give informeret samtykke

Er personen i stand til at forstå og reflektere over effekten og konsekvenserne

ved behandling, og dermed i stand til at give informeret samtykke?

Livskvalitet

Vurderes det, at behandling vil kunne enten fastholde en eksisterende god

livskvalitet eller øge en nedsat livskvalitet?

Funktionsniveau

Hvordan fungerer personen i hverdagen? Vurderes det, at behandling vil kunne

enten hæve et nedsat funktionsniveau eller fastholde et godt funktionsniveau? Er

funktionsniveauet tilstrækkeligt til, at personen kan følge og forstå behandlingen?

•

Psykiatrisk udredning er ikke en betingelse for sundhedsfaglig behandling ved kønsin-

kongruens hos voksne, og skal udelukkende foretages, når det er relevant og ud fra en

konkret og individuel faglig vurdering. Standardiserede testmetoder af både somatiske og

psykosociale forhold kan anvendes ud fra en konkret og individuel vurdering, i det om-

fang de er relevante og valide i forhold til formålet med udredningen.

Både den somatiske og den psykosociale del af udredningen skal stå i rimeligt forhold til

formålet med udredningen og det ønskede behandlingsniveau. En stor del af voksne

med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet har samtidig en ud-

viklingsforstyrrelse, fx autismespektrum-forstyrrelse. Nogle af disse voksne har svært ved

at udtrykke deres oplevelse af køn og reflektere over effekten og konsekvenserne af den

kønsmodificerende behandling. Der kan derfor være behov for et længere udredningsfor-

løb og eventuelt involvering af samarbejdspartnere med ekspertise i udviklingsforstyr-

relse for at kunne stille en sikker diagnose og vurdere indikation for kønsmodificerende

behandling. Desuden kan der være behov for at støtte personen i at udforske, udtrykke

og udleve egen kønsidentitet samt at inddrage personens pårørende.

Indholdet af udredningsprogrammet tilrettelægges af den forløbsansvarlige speciallæge

med udgangspunkt i den enkeltes situation og præferencer under hensyntagen til etable-

ret faglig praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer mv. Omfanget af det

samlede udredningsprogram og de enkelte dele heraf skal tilpasses den enkeltes situa-

tion og præferencer, uden unødvendigt lange og fagligt ubegrundede forløbstider.

For at kunne komme i betragtning til kønsmodificerende behandling kræves et vedhol-

dende og langvarigt ønske om behandling af kønsinkongruens. Dette er begrundet i risi-

koen for irreversible skadevirkninger og manglende viden om langtidseffekter. Omvendt

vil manglende behandling kunne medføre langvarige psykosociale skadevirkninger.

Grundet kompleksiteten af dette varetages udredning og afvejning af fordele og ulemper

ved at tilbyde eller ikke tilbyde kønsmodificerende behandling af de forskellige faglighe-

der i det multidisciplinære team. Beslutningen vil altid bero på en samlet, individuel vur-

dering. Det er vigtigt at informere personen om, at der i behandlingsforløbet løbende vil

blive taget stilling til, om der er indikation for yderligere kønsmodificerende behandling.

For at der kan stilles lægefaglig indikation for medicinsk behandling, skal det på konfe-

rence i det multidisciplinære team vurderes, om følgende kriterier er opfyldt:

1. Diagnosen kønsinkongruens kan stilles på baggrund af de diagnostiske kriterier i

ICD-11.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 30/49

2. Personens oplevelse af uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsi-

dentitet skyldes ikke anden sygdom eller lidelse.

3. Det forventes, at den kønsmodificerende behandling vil hjælpe personen til

bedre trivsel og/eller forebygge, at personen udvikler psykisk mistrivsel.

4. De forventede fordele ved den kønsmodificerende behandling samlet set oversti-

ger de mulige skadevirkninger ved behandlingen.

5. De mulige skadevirkninger ved at behandle forventes at være mindre indgri-

bende i den enkeltes liv end de mulige psykosociale risici ved ikke at behandle.

6. Personen er i stand til at følge behandlingen med støtte fra netværk. Hvis ikke,

skal der sikres den nødvendige støtte gennem bopælskommunen.

7. Personen forstår konsekvenserne af behandlingen, og at der er indhentet infor-

meret samtykke.

Nogle personer med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet, væl-

ger at blive udredt og opstarte behandling i udlandet. For at kunne overtage behandlings-

ansvaret i Danmark skal der foreligge dokumentation for den sundhedsfaglige udredning.

Vurderingen af udredningsforløb og behandlinger opstartet i udlandet foretages af den

forløbsansvarlige speciallæge i samarbejde med det multidisciplinære team. Henvisning

til behandling i Danmark følger de normale henvisningsveje.

Hvis en person er startet på behandling uden at være blevet udredt (selvmedicinering), er

der samme krav til udredning som beskrevet ovenfor. Det er således stadig den for-

løbsansvarlige speciallæges ansvar sammen med det multidisciplinære team at vurdere,

om der er indikation for behandling. Ligeledes skal henvisningen følge de ovenfor be-

skrevne henvisningsveje.

Standardbehandlingen af personer, der har fået stillet diagnosen kønsinkongruens, fore-

går trinvist fra mest reversibel til mest irreversibel behandling.

6.4. Kønsmodificerende medicinsk behand-

ling af voksne

Indholdet af det samlede behandlingstilbud tilrettelægges af den forløbsansvarlige speci-

allæge efter drøftelse i det multidisciplinære team under hensyntagen til etableret faglig

praksis og med udgangspunkt i nationale og internationale erfaringer og faglige retnings-

linjer.

Kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne udgør feminiserende behandling

med naturlige østrogener, oftest i kombination med anti-androgen behandling, eller som

maskuliniserende behandling med testosteron. Behandlingen varetages af teamets spe-

ciallæge i gynækologi og obstetrik eller speciallæge i intern medicin: endokrinologi.

Opstart af kønsmodificerende medicinsk behandling forudsætter, at der er indikation for

at igangsætte behandling. Speciallægen skal derfor forud for iværksættelse af medicinsk

behandling sikre, at der er foretaget en aktuel og grundig tværfaglig vurdering af indika-

tion for behandling, herunder at der er taget stilling til kontraindikationer og effekten af

eventuelle tidligere behandlinger. Der foreligger aktuelt nogen evidens for en gavnlig ef-

fekt af medicinsk behandling af kønsinkongruens. Evidensen afspejler dog ikke den hete-

rogene gruppe, som aktuelt ønsker medicinsk behandling (15).

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 31/49

6.4.1. Behandlingsplan

Når der er taget beslutning om at iværksætte behandling, skal personen med kønsinkon-

gruens inddrages i at lægge en individuel behandlingsplan. Behandlingerne skal indføres

trinvist, og ved hvert trinskift skal personen have erkendelse af og give samtykket til de

fulde effekter og konsekvenser af behandlingen. Det skal således sikres, at:

•

personen er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirkninger ved

behandlingen, herunder at forandringerne kan være irreversible, samt at der kan

være varig påvirkning af seksualitet og reproduktion.

den enkelte er afklaret med, at der med igangsættelse af behandling følger lang-

varig, eventuel livslang behandling og opfølgning.

personen har givet informeret samtykke til den aktuelle behandling og behand-

lingsplan.

personen har et netværk, der kan støtte op om behandlingen. Der skal i center

for kønsidentitet tilbydes psykosocial støtte både før, under og efter behandlin-

gen. Hvis vedkommende ikke har et netværk, skal det overvejes, hvilke mulighe-

der der er for støtte til personen, så behandlingen kan gennemføres.

der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på lø-

bende justering af behandlingen med vurdering af effekter og mulige skadevirk-

ninger, herunder vurdering af relevante løbende billeddiagnostiske og paraklini-

ske undersøgelser mv.

•

6.4.2. Mulige kontraindikationer ved kønsmodificerende

medicinsk behandling

Bestående psykisk eller somatisk sygdom er ikke i sig selv en kontraindikation mod køns-

modificerende medicinsk behandling, og der er sjældent absolutte kontraindikationer ved

kønsmodificerende medicinsk behandling til voksne. Afhængigt af den bestående syg-

doms art og alvorlighed kan der være behov for behandling af denne enten forud for eller

samtidig med iværksættelsen af kønsmodificerende medicinsk behandling.

Somatiske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved kønsmodificerende medicinsk

behandling med østrogener kan blandt andet være tromboembolisk risiko, cerebrovasku-

lær sygdom, inklusiv migræne, svær leversygdom og brystkræft. Somatiske kontraindika-

tioner og forsigtighedsforhold ved kønsmodificerende medicinsk behandling med andro-

gener kan blandt andet være graviditet, ustabil coronarkarsygdom, hæmatokrit > 50 %,

hormonfølsomme tumorer og meget svær akne.

Psykiatriske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved både medicinsk og kirurgisk

kønsmodificerende behandling kan fx være svær psykotisk tilstand og nedsat realitets-

sans, betydende psykisk lidelse med symptomer, som vurderes at have betydning for for-

ståelsen af indgrebets karakter, eller hvor det kønsmodificerende indgreb vurderes at ud-

gøre en risiko for at forværre den psykiske lidelse.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 32/49

6.4.3. Opfølgning på medicinsk behandling af voksne

Når behandlingen er iværksat, er det den forløbsansvarlige læges opgave, på baggrund

af personens tilbagemelding, i samarbejde med det multidisciplinære team løbende at

vurdere, om der fortsat er indikation for behandling, effekt af behandlingen, herunder om

det har en betydning i forhold til livskvalitet og trivsel, samt vurdere eventuelle skadevirk-

ninger af behandlingen. Viser det sig fx at personen ikke længere ønsker behandlingen

eller behandlingen ikke har den ønskede effekt, skal der tages stilling til, om behandlin-

gen skal fortsætte, indstilles eller justeres.

Den forløbsansvarlige læge tilrettelægger et individuelt opfølgningsprogrammet, som

blandt andet inkluderer, at der løbende tages stilling til behovet for billeddiagnostiske og

parakliniske undersøgelser samt støttende samtaler.

Al behandling, herunder justeringer i behandlingsplanen, varetages af den forløbsansvar-

lige speciallæge i samarbejde med det multidisciplinære team, men hormonindsprøjtnin-

ger kan varetages af almen praksis efter fastlagt behandlingsplan af den forløbsansvar-

lige speciallæge.

Nogle personer, der har modtaget kønsmodificerende medicinsk behandling, ønsker se-

nere at stoppe behandlingen med henblik på detransition. Det er det multidisciplinære

team, der på baggrund af en fornyet konkret og individuel sundhedsfaglig udredning

(som beskrevet i afsnit 6.3), tager stilling til, om det er muligt at tilbyde kønsmodificerende

behandling i detransitionsfasen. Dele af den kønsmodificerende medicinske behandling

er dog irreversible, og forandringer i kønskarakteristika vil ikke kunne ændres tilbage. Det

er en lægefaglig beslutning i samarbejde med multidisciplinære team at undersøge, be-

slutte og orientere om behandlingsmulighederne.

6.5. Kønsmodificerende kirurgi hos voksne

Denne publikation sætter sammen med Sundhedsstyrelsens gældende specialeplan de

overordnede rammer for henvisning, udredning og behandling af personer over 18 år,

som ønsker øvre og/eller nedre kønsmodificerende kirurgi.

Vejledningen suppleres af Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje for øvre og nedre

kønsmodificerende kirurgi. Visitationsretningslinjen tydeliggør beslutningsprocessen for

tilbud om kønsmodificerende kirurgi samt understøtter en ensartet visitation og valg af

behandling (2).

6.5.1. Vurdering før kirurgisk behandling

Før det multidisciplinære team kan tage stilling til, om en person, som har fået diagnosen

kønsinkongruens, skal tilbydes kirurgisk behandling, skal personen til forundersøgelse

hos en kirurg på den specialiserede funktion. Det multidisciplinære team har således ta-

get stilling til, at der er indikation for indgrebet. Ved forundersøgelsen skal kirurgen:

•

lave en somatisk undersøgelse af den del af kroppen, der skal opereres.

vurdere, hvilke kirurgiske behandlingsmuligheder, der er hos den enkelte person.

tage stilling til, om der er somatiske kontraindikationer for det kirurgiske indgreb.

indhente informeret samtykke til kirurgi, herunder informere om:

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 33/49

de følger, der er ved indgrebet, herunder seksuelle og reproduktive, og

hvordan personen skal følge op på indgrebet.

at en eventuel graviditet vil give ændringer af brystkassen, og at det ikke

vil være muligt at amme.

forventede positive effekter samt mulige skadevirkninger ved behandlin-

gen. Færdige resultater bør visualiseres ved hjælp af tegninger eller fo-

tos.

at indgrebene er irreversible.

På baggrund af den kirurgiske forundersøgelse tager det multidisciplinære team stilling

til, om personen skal tilbydes kirurgisk behandling. Til denne konference i det multidisci-

plinære team deltager kirurgen.

Der skal foreligge en aktuel vurdering af personen, inden kønsmodificerende kirurgi gen-

nemføres. Derfor skal kirurgen inden for cirka to måneder før operationstidspunktet vur-

dere om der er tilkommet væsentlige kontraindikationer for det kirurgiske indgreb. Hvis

der er nyopståede kontraindikationer, skal disse drøftes på en konference i det multidisci-

plinære team.

Kønsmodificerende kirurgi hos personer over 18 år kan omfatte indgreb på bryster og

brystkasse (’øvre’ kirurgi) samt indgreb på kønsorganer (’nedre’ kirurgi). Der er generelt

tale om irreversible destruktive og konstruktive kirurgiske indgreb på raske organer med

betydelige både positive og negative fysiske forandringer og psykiske konsekvenser. Da

den kirurgiske behandling er den mest irreversible behandling, bør kønsmodificerende

medicinsk behandling som udgangspunkt iværksættes før, der tages stilling til eventuel

kirurgisk behandling.

Det er som nævnt en beslutning i det multidisciplinære team, om personen skal tilbydes

kønsmodificerende kirurgisk behandling. Kravene til omhu og samvittighedsfuldhed er

beskrevet i VEJ nr xxxx af xx/xx/xxxx. Disse krav omfatter alle de involverede sundheds-

personer, men den forløbsansvarlige speciallæge skal særligt sikre sig, at der er indika-

tion for kønsmodificerende kirurgi. Det er den ansvarlige kirurgs opgave at vurdere hvilke

specifikke indgreb, der er de rette i forhold til beslutningen i det multidisciplinære team

om at udføre kirurgi. De kirurgiske indgreb, der tilbydes, herunder deres type, omfang,

rækkefølge og kombination, skal følge etableret faglig praksis samt nationale og interna-

tionale faglige retningslinjer.

Nogle personer med kønsinkongruens ønsker alene at få foretaget enkelte kønsmodifice-

rende kirurgiske indgreb. Gonadektomi (fjernelse af æggestokke eller testikler) kan fore-

tages, selvom personen ikke ønsker yderligere kønsmodificerende kirurgisk behandling

på kønsorganer, men personen skal være indstillet på livslang hormonterapi. Eventuelt

ønske om yderligere kirurgi bør dog altid indgå i vurderingen, da flere indgreb i nogle til-

fælde vil kunne foretages samtidig, og fordi isolerede indgreb kan medføre øget risiko for

komplikationer ved efterfølgende indgreb og i visse tilfælde kontraindicere sådanne.

6.5.2. Øvre kønsmodificerende kirurgi

Ved ønske om maskuliniserende kønsmodificerende kirurgi

omfatter kønsmodifice-

rende kirurgi på bryst eller brystkasse indgreb med fjernelse af bryster (bilateral mastek-

tomi) og tildannelse af nyt brystparti med genplacering af brystvorter.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 34/49

Ved ønske om feminiserende kønsmodificerende kirurgi

omfatter kønsmodificerende

kirurgi på bryst eller brystkasse indgreb med brystforstørrelse, herunder indlægning af

implantater (brystforstørrende operation (BFO)).

Behandlingerne varetages af speciallæge i plastikkirurgi efter drøftelse og indstilling fra

det multidisciplinære team. Forud for indgrebet skal den forløbsansvarlige læge sikre, at

personen er velinformeret om forhold vedrørende forebyggelse og opsporing af bryst-

kræft. Herunder skal der informeres om, at indkaldelse til screening stadig er relevant, og

at det er den enkeltes selvstændige ansvar, hvis der også er sket et juridisk kønsskifte,

da personer med fødselstildelt kvindekøn ikke automatisk inviteres til kønsspecifikke

sundhedstilbud såsom screening for brystkræft og livmoderhalskræft, hvis de har skiftet

juridisk køn.

Ved ønske om fjernelse af bryster

bør man afvente effekten af mindst seks måneders

testosteronbehandling før mastektomi, da testosteronbehandlingen sammen med styrke-

træning giver øget muskelmasse, påvirker brystvævet og i nogle tilfælde vil give tilstræk-

kelig effekt. Dertil kommer, at hormonbehandlingen øger sandsynligheden for et godt

operationsresultat. Der kan tilbydes mastektomi til personer med diagnosen kønsinkon-

gruens, som ikke ønsker hormonbehandling. Dette kan eksempelvis være personer, som

ikke ønsker yderligere maskuline kønskarakteristika som fx skægvækst eller dybere

stemme. Personer, som ikke ønsker hormonbehandling, eller hvor hormonbehandling er

kontraindiceret, bør have mindst seks måneders refleksionsperiode, før det multidiscipli-

nære team drøfter muligheden for henvisning til operation. Der skal foretages en grundig

vurdering af indikationer og kontraindikationer i de tilfælde, hvor princippet, om at øvre

kirurgi først foretages efter medicinsk behandling, fraviges. Refleksionsperioden er be-

grundet i, at der ved kønsmodificerende kirurgi skal være tale om et vedholdende og

langvarigt ønske om kønsmodificerende kirurgi. Dette er begrundet i indgrebets invasive

og irreversible karakter samt konsekvenser af og mulige komplikationer til operation.

Ved ønske om tildannelse af bryster

bør brystforstørrelse med indlægning af implanta-

ter sædvanligvis ikke tilbydes, før der er gennemført minimum 12-24 sammenhængende

måneders kønsmodificerende medicinsk behandling med østrogener, da det kirurgiske

resultat kan være mindre tilfredsstillende, og da man bør afvente effekt af hormonbe-

handling på brystvækst. Det skal altid bero på en konkret lægefaglig vurdering, hvor

længe effekten af medicinsk behandling skal afventes. Østrogenbehandling kan dog

være kontraindiceret ved visse tilstande.

I forbindelse med kønsmodificerende kirurgi kan der kun tilbydes brystforstørrelse der til-

stræber et naturligt udtryk, så brystet bliver normalt anatomisk proportionelt til kropsbyg-

ningen. Vurderingen foretages af speciallægen i plastikkirurgi ud fra etableret faglig prak-

sis. Det er vigtigt, at personens ønsker og præferencer inddrages i dialogen om behand-

lingen, så der opnås en fælles forståelse for og forventningsafstemning af, hvordan det

endelige resultat vil være. Ønske om brystforstørrelse ud over, hvad der skønnes at ligge

inden for normalområdet, kan ikke varetages som offentlig finansieret behandling, da

dette vil være at karakterisere som kosmetisk behandling.

6.5.3. Nedre kønsmodificerende kirurgi

Ved nedre kønsmodificerende kirurgi skal der være tale om et vedholdende og langvarigt

ønske om kønsmodificerende kirurgi i minimum 12 sammenhængende måneder, efter

hormonbehandling er startet i regi af et center for kønsidentitet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 35/49

Ved vurdering af indikation for nedre kønsmodificerende kirurgi hos personer under 25 år

skal der udvises særlig grundighed, især hvis den pågældende netop er begyndt at ud-

forske sin kønsidentitet, eller hvis kønsinkongruensen er nyopstået, episodisk eller kun i

mindre grad påvirker den enkeltes samlede livssituation, ligesom de generelt skærpede

krav til information om indgrebets resultat og eventuelle komplikationer af patienten gæl-

der. Der skal i beslutningen således tages højde for, hvor længe personen har været i

medicinsk behandling, da langvarig medicinsk behandling har betydning for de nuvæ-

rende kønsorganers udvikling. Der skal desuden være ekstra fokus på at overveje min-

dre indgribende behandlingsmuligheder. Særligt hos ældre skal man ved vurdering af in-

dikation for nedre kønsmodificerende kirurgi tage højde for personens biologiske aldring,

funktionsevne og forventede restlevetid.

Ved ønske om maskuliniserede primære kønskarakteristika

omfatter kønsmodifice-

rende kirurgi på kønsorganer fjernelse af livmoder, æggeleder og æggestokke (hysterek-

tomi og salpingo-ooforektomi), fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kol-

pokleise) samt konstruktion af lem (phalloplastik eller metoidioplastik). Der tilbydes ikke

phalloplastik-operation med urinrørsforlængelse, idet komplikationsraten er betydeligt

øget i forhold til phalloplastik-operation uden urinrørsforlængelse. Der henvises således

heller ikke til denne operation som højt specialiseret behandling i udlandet.

Ved ønske om feminisering af primære kønskarakteristika

omfatter kirurgi på kønsor-

ganer indgreb med fjernelse af testikler (orkiektomi), penisamputation (penektomi) samt

konstruktion af skede, klitoris og kønslæber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik).

Det er ikke en forudsætning for gonadektomi, at personen ønsker yderligere kønsmodifi-

cerende kirurgisk behandling på kønsorganer.

Indgrebene kan i varierende omfang foretages i ét trin eller i serie. Ofte suppleres indgre-

bene af hårfjerning på ydre kønsorganer mv.

Kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorganer varetages af speciallæge i pla-

stikkirurgi med inddragelse af speciallæge i gynækologi og obstetrik eller speciallæger

med tilsvarende relevant erfaring. Den kirurgiske behandling sker efter drøftelse og

indstilling fra den multidisciplinære teamkonference, hvor der har været deltagelse af de

relevante kirurger. Ved den multidisciplinære teamkonference skal følgende vurderes:

•

om der er indikation for kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer.

om psykosociale forhold er afklarede, herunder forhold vedrørende seksualitet

samt psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer.

om der er tale om et vedholdende ønske om kønsmodificerende kirurgi på

kønsorganer, samt at resultaterne af minimum 12 måneders medicinsk kønsmo-

dificerende behandling er vurderet i tilstrækkeligt omfang og kan begrunde det

kirurgiske indgreb.

Det multidisciplinære team skal sikre sig, at de forventede færdige resultater er visualise-

ret med understregning af, at forandringerne er irreversible, og at en konsekvens af go-

nadektomi er livslang hormonterapi.

Ved konstruktiv kirurgi af neovagina og neopenis er den accepterede faglige praksis på

området binær. Derfor er sigtet med kirurgi at skabe enten mandlige eller kvindelige ydre

kønskarakteristika. Rækkefølge og kombination af indgreb skal i øvrigt foretages med af-

vejning af hensyn til både den enkeltes præferencer, god faglig praksis og internationale

standarder.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 36/49

Gonadektomi (kastraktion) forud for eller samtidigt med anden kønsmodificerende kirurgi

som beskrevet ovenfor skal altid være fagligt velbegrundet. Af sundhedsloven § 115,

fremgår det således, at en person kan blive kastreret som led i kønsskifte, hvis personen

er transkønnet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekven-

serne heraf (21). Derfor kræver kastration i forbindelse med kønsinkongruens ikke Sund-

hedsstyrelsens godkendelse. Det er således en klinisk beslutning, der træffes af den for-

løbsansvarlige speciallæge, med inddragelse af personen og efter drøftelse på konfe-

rence i det multidisciplinære team. Dog fremgår det af sundhedslovens §§ 110 og 115, at

der skal ansøges om tilladelse til kastration hos Sundhedsstyrelsen i forbindelse med

kønsskifte, hvis personen på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt

svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid er ude af stand til at for-

stå betydningen af indgrebet.

Kastration af personer under 18 år er ikke tilladt, jf. sundhedsloven § 115, stk. 3.

6.5.4. Mulige kontraindikationer ved kønsmodificerende

kirurgisk behandling

Den faglige visitationsretningslinje for øvre og nedre kønsmodificerende kirurgi beskriver

relative og absolutte kontraindikationer, der reducerer sandsynligheden for et tilfredsstil-

lende kirurgisk resultat (2). Nogle kontraindikationer gælder for alle typer af operationer,

mens andre alene knytter sig til specifikke indgreb. Der henvises til visitationsretnings-

linjen vedrørende kontraindikationer.

6.5.5. Opfølgning på kirurgisk behandling af voksne

Opfølgning på selve den kirurgiske behandling er beskrevet i visitationsretningslinjen for

øvre og nedre kønsmodificerende kirurgi (2). Den forløbsansvarlige speciallæge fra cen-

ter for kønsidentitet følger, som beskrevet i afsnit 6.4.3, op på den øvrige behandling.

Nogle personer, der har fået foretaget kønsmodificerende kirurgisk behandling, ønsker

senere ny kønsmodificerende behandling med henblik på detransition. Det er det multidi-

sciplinære team, der på baggrund af fornyet konkret og individuel sundhedsfaglig udred-

ning (som beskrevet i afsnit 6.3) tager stilling til, om det er muligt at tilbyde behandling.

Da de kirurgiske indgreb som udgangspunkt er irreversible, er det afgørende, at perso-

nen er orienteret om, at detransition er meget vanskeligt og kun i nogle tilfælde muligt. Li-

geledes skal personen være orienteret om, at det eventuelle kirurgiske resultat efter en

detransition vil være væsentlig dårligere end før de kønsmodificerende kirurgiske ind-

greb.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 37/49

6.6. Øvrig behandling

6.6.1. Modificering af stemmen

Personer med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet kan opleve

et stort ubehag ved stemmen og talens udtryk, fordi stemmen og talen ikke passer til den

oplevede kønsidentitet. De kan desuden opleve udfordringer med at blive fejlkønnet ved

ansigt-til-ansigt kommunikation på grund af et eventuelt misforhold mellem kønsudtryk og

stemme. Formålet med at modificere stemmen er således at opnå en stemme/tale, som

er i overensstemmelse med personens kønsidentitet.

Ved ønske om en dybere stemme kan hormonbehandling med testosteron i sig selv me-

get ofte bevirke en tilstrækkeligt dybere stemme, hvorimod hormonbehandling som regel

ikke ændrer stemmen hos personer med en allerede dyb stemme. Modificering af stem-

men kan ske gennem audiologopædisk specialundervisning. Ved henvendelse til

bopælskommunen kan der henvises til et tilbud i kommunen eller til et af de nationale

kommunikationscentre, som har særlig viden om området. For børn og unge skal man

henvises via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Efter henvisning vil man blive tilbudt

en udredningssamtale, hvor det vurderes, om der kan gives tilbud om audiologopædisk

specialundervisning.

Ved manglende resultat af audiologopædisk specialundervisning, kan personer med øn-

ske om en lysere stemme efter drøftelse på konference i det multidisciplinære team blive

henvist til vurdering på øre-næse-hals-afdeling med henblik på vurdering af muligheden

for stemmebåndsplastik. På grund af risiko for komplikationer ved dette indgreb og

manglende effekt skal audiologopædisk specialundervisning være afprøvet inden det

kirurgiske indgreb eventuel forsøges.

6.6.2. Fjernelse af hår

Centrene for kønsidentitet kan henvise til dermatologisk afdeling eller speciallægepraksis

med henblik på ellipsebehandling i ansigtet og før nedre feminiserende kirurgi. Ved ellip-

sebehandling anvendes lysenergi til at reducere uønsket mørk hårvækst (22).

6.6.3. Øvrige tilbud

Personen med kønsinkongruens kan søge bopælskommunen om udlån eller tilskud til

hjælpemidler, fx binder

, paryk eller lignende. Der er forskel på kommunernes praksis på

området. Ankestyrelsen har stadfæstet flere kommuners afgørelse om, at transmænd

ikke har ret til penisprotese (23).

Det kirurgiske indgreb strubehovedreduktion tilbydes i regionalt regi ved betydelige funk-

tionelle og psykologiske gener. Indstilling til dette er en beslutning i det multidisciplinære

team med inddragelse af relevante fagpersoner.

En binder bruges til at udflade brystkassen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 38/49

Øvrige indgreb som ansigtskirurgi og fedtsugning er ikke tilgængelige tilbud, da de reg-

nes som kosmetiske indgreb.

6.6.4. Fertilitetsbehandling

Personer med kønsinkongruens kan have et graviditetsønske og ønske om familieforø-

gelse. I sådanne tilfælde kan den enkelte (og dennes eventuelle partner) henvises til en

offentlig fertilitetsklinik i forbindelse med behandlingsforløbet.

For personer med mandligt fødselstildelt køn er der mulighed for sæddeponering før op-

start af kønsmodificerende behandling. For personer med kvindeligt fødselstildelt køn er

der ikke mulighed for ægdeponering, men ved ønske om graviditet kan det i samarbejde

med den forløbsansvarlige læge og i samråd med det multidisciplinære team drøftes, om

det er muligt at pausere den medicinske behandling med henblik på opnå graviditet.

Kønsmodificerende medicinsk behandling kan reducere fertilitet i varierende grader.

Langtidseffekterne ved kønsmodificerende medicinsk behandling er fortsat ukendte og

underbelyst i forhold til de skadevirkninger denne potentielt kan have på fertilitet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 39/49

7. Ordliste

Behandling

Behandling omfatter undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp,

genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til

den enkelte patient (12).

Binær kønsidentitet

Person, der definerer sig som enten mand eller kvinde

Detransition

Processen hvor en person vender tilbage til at leve som deres fødselstildelte køn, og der-

med har et opgør med pågående eller gennemført behandling (medicinsk, kirurgisk, so-

cial, og/eller juridisk). Ikke nødvendigvis synonym med fortrydelse, da nogen detransitio-

nerer pga. ændrede ønsker, utilfredshed med resultatet eller bivirkninger til medicin uden

fortrydelse af tidligere behandling.

Fødselstildelt køn

Det køn, der konstateres ved fødslen og dermed tildeles det nyfødte barn. Tildelingen

sker på baggrund af vurdering af de ydre kønsorganer.

Indikation

En lægefaglig vurdering af behandlingsbehov og begrundelse for et konkret behandlings-

tilbud.

Informeret samtykke

En habil persons frivillige accept af tilbudt sundhedsfaglig indsats på baggrund af infor-

mation om denne fra den ansvarlige sundhedsperson.

Juridisk kønsskifte

Ændring af kønsbetegnelse, personnummer og evt. fornavn i CPR – Det Centrale Per-

sonregister.

Kastration

Kirurgisk fjernelse af æggestokke eller testikler eller anden varig reduktion af disses funk-

tion.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 40/49

Kontraindikation

Sundhedsfagligt forbehold ved behandling. Tilstand eller faktor som øger risikoen ved at

udføre en bestemt behandling, eller som nedsætter chancen for et vellykket resultat. En

absolut kontraindikation er en tilstand, som forbyder anvendelsen af behandlingen i det

hele taget.

Konstruktiv/ikke-konstruktiv kirurgi

I denne sammenhæng forstås det som tildannelse af kønskarakteristika eller fjernelse af

kønsorganer.

Kønsidentitet

Den enkelte persons indre og individuelle oplevelse af sit køn.

Kønsidentitetsforhold

Forhold der vedrører det enkelte individs kønsidentitet, fx overensstemmelse mellem fød-

selstildelt køn og kønsidentitet. Begrebet er blevet brugt i tidligere publikationer fra Sund-

hedsstyrelsen.

Kønsinkongruens

Uoverensstemmelse mellem et individs oplevede og fødselstildelte køn (engelsk: Gender

incongruence)

Kønskarakteristika

De legemlige egenskaber der kendetegner og differentierer kønnet, herunder de primære

kønskarakterer som typen af indre og ydre kønsorganer, der kan konstateres ved fødslen

eller de sekundære kønskarakterer som skægvækst, brystudvikling m.v., der kan udvikle

sig ved puberteten.

Kønsligt ubehag

Ubehag, som kan følge uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet.

Begrebet er blevet brugt i tidligere publikationer fra Sundhedsstyrelsen.

Kønsmodificerende behandling

Medicinsk eller kirurgisk behandling der har til formål at ændre kønskarakteristika og un-

derstøtte den enkeltes kønsidentitet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 41/49

Kønsudtryk

Ydre måde at vise sit køn, f.eks. gennem påklædning og adfærd. Kan adskille sig fra

kønsidentiteten.

Minoritetsstress

Den mistrivsel, der kan opstå hos den enkelte person, ved at have oplevet diskrimination,

social eksklusion eller overfald, fordi man tilhører en minoritet. Minoritetsstress kan også

opstå ved, at man hele tiden skal forklare sig eller at man forventer eller frygter negative

reaktioner fra omgivelserne.

Multidisciplinært team

Fast samarbejdsstruktur mellem forskellige specialister inden for et fagområde.

Nonbinær kønsidentitet

Heterogen gruppe, som indbefatter personer, som identificerer sig som både maskuline

og feminine, et sted på spektret mellem maskulin og feminin, som kønsneutrale, et speci-

fikt tredje køn, flere køn eller alle køn.

Observation

En sundhedsfaglig indsats, hvor en spontan udvikling eller effekt af iværksat behandling

overvåges og afventes.

Personlige pronominer

Personlige stedord, som mange transpersoner ændrer ifm. transition. De fleste transper-

soner vil gerne spørges til hvilke pronominer de ønsker, der skal bruges.

Seksualitet

En integreret del af et hvert menneskes personlighed. Seksualiteten er et basalt behov

og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter af livet.

Seksualitet skal ikke forveksles med seksuel orientering eller seksuel praktik.

Selvstigmatisering

Accept af samfundets og omgivelsernes negative og stigmatiserende holdninger som

sande, der kan medføre lavere selvværd og undgåelse af social kontakt.

Shared care

Aftalt samarbejde mellem praktiserende læge og sygehusafdelinger.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 42/49

Stophormoner

Lægemidler der hæmmer den enkeltes egen produktion af kønshormoner eller virkningen

af disse. Kaldes også hormonblokkere, supprimerende hormonbehandling mv. GnRH-

analoger er én type syntetisk fremstillet stophormon.

Sundhedsfaglig behandling

Rådgivning, støtte, udredning, observation, behandling, opfølgning, rehabilitering m.v.,

der ydes af sundhedspersoner og af sundhedsvæsenet.

Sundhedsperson

En person med sundhedsfaglig uddannelse, der er autoriseret af de centrale myndighe-

der, jf. bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed (LBK nr 895 af 26/06/2024).

Tanner stadie

Tanner stadie bruges til at vurdere pubertetsudvikling. Stadie 1 svarer til før puberteten,

stadie 2-4 angiver de forskellige pubertetstrin, mens stadie 5 svarer til voksne. Ved stadie

2-4 anvendes udviklingsgraden af bryster, penis, testikler og kønsbehåring til stadieind-

delingen.

Transition

Processen, hvor en person begynder at leve i overensstemmelse med sin kønsidentitet.

Transition dækker dels over navn, adfærd, CPR-nummer, dvs. social og juridisk transition

og dels over kønsmodificerende behandling (medicinsk og kirurgisk).

Transkønnet

Fællesbetegnelse for personer, hvis kønsidentitet i større eller mindre grad ikke er i over-

ensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Kønsidentiteten kan være binær

eller nonbinær.

Udredning

En sundhedsfaglig indsats, hvor den enkeltes forhold afdækkes systematisk, herunder

både fysiske, psykiske og sociale forhold.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 43/49

8. Litteraturliste

(1) Transportministeriet. Plads til forskellighed i fællesskabet. LGBT+ handlingsplan

2022-2025. 2022. 1-30.

(2) Sundhedsstyrelsen. Øvre og nedre kønsmodificerende kirurgi. Faglig visitationsret-

ningslinje. 2023. 1-22.

(3) Det Centrale Personregister. Juridisk kønsskifte (transkønnede). Maj 23, 2024. Link:

https://www.cpr.dk/borgere/kan-jeg-faa-et-nyt-personnummer/juridisk-koensskifte-

transkoennede.

(4) Vejledning om udmøntning af sundhedslovens § 208 om specialeplanlægning. 2014.

(5) Sundhedsstyrelsen. Specialeplaner for sygehusvæsnet. Maj 23, 2024. Link:

http://www.sst.dk/da/Fagperson/Sundhedsvaesenets-rammer-og-uddannelser/Speciale-

planer-for-sygehusvaesnet.

(6) Vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og in-

formation til henviste patienter. 2023. (VEJ nr 10109 af 22/12/2023)

(7) Styrelsen for patientklager. Transkønnet havde ret til behandling i udlandet. Maj 23,.

2024. Link:

https://stpk.dk/afgorelser-og-domme/afgorelser-fra-styrelsen-for-patientkla-

ger/23sfp33/

(8) Reed GM, Drescher J, Krueger RB, Atalla E, Cochran SD, First MB, et al. Disorders

related to sexuality and gender identity in the ICD-11: revising the ICD-10 classification

based on current scientific evidence, best clinical practices, and human rights considera-

tions. World Psychiatry 2016;15(3):205-221.

(9) ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics. HA61 Gender incongruence of child-

hood.

(10) ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics. HA60 Gender incongruence of adoles-

cence or adulthood.

(11) Sundhedsdatastyrelsen. Indberetningsvejledning til Landspatientregisteret. Version

2.0. 2022. 1-259.

(12) Sundhedsstyrelsen. Faglig ramme for det kommunale behandlingstilbud

til børn og unge i psykisk mistrivsel. 2023. 1-48.

(13) Sundhedsstyrelsen. Din LGBT-venlige praksis. 2021. 1-8.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 44/49

(14) Månedsskrift for almen praksis: Podcast fra Sundhedsstyrelsen.

(15) Coleman E, Radix AE, Bouman WP, Brown GR, de Vries ALC, Deutsch MB, et al.

Standards of Care for the Health of Transgender and Gender Diverse People, Version 8.

Int J Transgend Health ;23(Suppl 1):S1-S259.

(16) Malpas J, Pellicane MJ, Glaeser E. Family-Based Interventions with Transgender

and Gender Expansive Youth: Systematic Review and Best Practice Recommendations.

Transgend Health 2022;7(1):7-29.

(17) Wittlin NM, Kuper LE, Olson KR. Mental Health of Transgender and Gender Diverse

Youth. Annu Rev Clin Psychol 2023; 19:207-232.

(18) Mette Vinther Hansen, Annamaria Giraldi, Katharina Maria Main, Jonas Vrublovsky

Tingsgård and Mette Ewers Haahr. Sundhedsfaglige tilbud til børn og unge med kønsu-

behag. Opdateret: 2023. Maj 23, 2024. Link:

https://ugeskriftet.dk/videnskab/sund-

hedsfaglige-tilbud-til-born-og-unge-med-konsubehag

(19) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for transition fra børne- og ungeområdet til voksen-

området i sygehusregi. 2020. 1-56.

(20) Lægemiddelstyrelsen. Medicintilskudsgrænser. Maj 23, 2024. Link:

https://laegemid-

delstyrelsen.dk/da/tilskud/beregn-dit-tilskud/tilskudsgraenser/.

(21) Sundhedsloven § 115.

(22) Hædersdal M, Lomholt HB, Bjerring P, Egekvist H, Esmann J. Dermatologisk be-

handling med laser

og intenst pulserende lys: afgrænsning af medicinske vederlagsfri

versus kosmetiske ikkevederlagsfri behandlinger. 2005:1-4.

(23) Ankestyrelsen. Notat om hjælpemidler og forbrugsgoder til brug for temamøde den

19. maj 2022. 1-17.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 45/49

9. Bilag

9.1. Bilag 1: Kommissorium

KOMMISSORIUM

Arbejdsgruppe til revision af Sundhedsstyrelsens vejled-

ning om Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Sundhedsstyrelsen igangsætter et arbejde med at revidere Sundhedsstyrelsens vejled-

ning

Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold.

Baggrund

Rammerne for det sundhedsfaglige tilbud om rådgivning, udredning og behandling ved

uoverensstemmelse mellem kønsidentitet og fødselstildelt køn er reguleret med Sund-

hedsstyrelsens specialeplan og vejledningen

Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsfor-

hold.

Vejledningen blev sidst revideret i 2018 og præciserer den omhu og samvittighedsfuld-

hed, som læger og øvrige sundhedspersoner skal udvise i deres virke vedrørende bor-

gere med kønsidentitetsforhold (30). Den beskriver de skærpede krav, der er til vareta-

gelsen af sundhedsfaglig hjælp til kønsidentitetsforhold, herunder også til informations-

pligt og informeret samtykke. Ud over de sundhedsfaglige rammer beskriver vejledningen

også ansvarsfordelingen imellem de involverede sundhedspersoner.

Siden vejledningen blev offentliggjort, er der sket en stigning i antallet af personer med

behov for udredning og behandling for uoverensstemmelse mellem kønsidentitet og fød-

selstildelt køn. Ligeledes ses et behov for at tilpasse det sundhedsfaglige tilbud ud fra

den nye viden og de erfaringer vedrørende udrednings- og behandlingstilbuddet, der er

kommet siden den gældende vejledning blev udarbejdet.

I 2022 blev partierne bag finansloven enige om at afsætte 24,8 mio. kr. til en LGBT+

handlingsplan, der til og med 2025 skal fortsætte indsatsen for at fremme LGBT+ perso-

ners livsvilkår (1). Handlingsplanen har fem indsatsområder og 39 initiativer, hvoraf fem

er inden for sundhedsområdet. Ét af initiativerne omhandler forbedring af den sundheds-

faglige hjælp ved kønsidentitetsforhold, herunder nedsættelse af en arbejdsgruppe til at

rådgive Sundhedsstyrelsen i revisionen af Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2018.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 46/49

Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen vil få til opgave at rådgive Sundhedsstyrelsen i forbindelse med revision

af vejledningen. Revisionen af vejledningen skal sikre at vejledningen er tidssvarende og

fyldestgørende i forhold til det aktuelle behov på området samt at sikre, at rådgivnings-

og behandlingsmulighederne afspejler den højeste faglige kvalitet samt nyeste viden og

erfaring på området.

Det betyder, at vejledningen skal beskrive det sundhedsfaglige tilbud ud fra de ændringer

i målgruppens størrelse og sammensætning samt ændringer i organisering, viden og er-

faring på området, som er sket, siden vejledningen sidst blev revideret i 2018.

Arbejdsgruppen skal således blandt andet rådgive og bistå

med viden og erfaring

i revi-

sionen i forhold til følgende:

•

Rammer for støttende, behandlende og opfølgende indsatser

Faglige kompleksiteter og etiske dilemmaer

Lovgivningsmæssige forhold og rammer

Det sundhedsfaglige tilbud til særlige målgrupper som f.eks. børn og unge og

nonbinære

Arbejdsgruppens sammensætning

Sundhedsstyrelsen er forperson og varetager sekretariatsfunktion for arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen etableres med følgende sammensætning:

•

Sundhedsstyrelsen

(formandskab og sekretariat)

LGBT+ Danmark

(2 repræsentanter)

FSTB (Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn)

(1 repræsentant)

Region Hovedstaden

(3 repræsentanter)

▪

1 person der er involveret i behandling af børn og unge med

kønsligt ubehag

▪

1 person der er involveret behandling af voksne med kønsligt

ubehag

▪

1 der har ledelsesansvar ifm. behandling af målgruppen

Region Syddanmark

repræsentanter)

▪

1 der er involveret i behandling af voksne med kønsligt ubehag

▪

1 der har ledelsesansvar ifm. behandling af målgruppen

Region Nordjylland

repræsentanter)

▪

1 der er involveret i behandling af voksne med kønsligt ubehag

▪

1 der har ledelsesansvar ifm. behandling af målgruppen

Dansk Selskab for Plastik og Rekonstruktionskirurgi

(1 repræsentant)

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

(1 repræsentant)

Dansk Endokrinologisk Selskab

(1 repræsentant)

Dansk Pædiatrisk Selskab

(1 repræsentant)

Dansk Psykiatrisk Selskab

(1 repræsentant)

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

(1 repræsentant)

Dansk Psykologforening

(1 repræsentant)

Styrelsen for Patientsikkerhed

(1 repræsentant som observatør)

•

Sundhedsstyrelsen kan supplere arbejdsgruppen yderligere ved behov.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 47/49

Det er en forudsætning for at deltage i arbejdsgruppen, at medlemmet ikke har habili-

tetsproblemer. Der skal således afgives habilitetserklæring forud for første møde i hen-

hold til Sundhedsstyrelsens politik på området. Habilitetserklæringer offentliggøres på

Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Se vedlagte udpegningsbrev for yderligere vedr. habilitet og udfyldelse af habilitetser-

klæringer.

Møder og organisering

Arbejdet igangsættes i 2023, men der vil eventuelt være behov for yderligere møder i

arbejdsgruppen i 2024.

Møderne vil blive afholdt i henholdsvis Sundhedsstyrelsen på Islands Brygge 57 og 67,

København. Bemærk at første møde afholdes i selve Sundhedsstyrelsen, mens andet

møde afholdes i vores mødecenter, som er en anden adresse end selve Sundhedsstyrel-

sen.

-Onsdag

den 25.oktober 2023, kl. 10.30 – 13.30

-Fredag

den 8. december 2023, 10.30-13.30

Mødemateriale udsendes forud for mødets afholdelse. Sundhedsstyrelsen udarbejder re-

ferat fra arbejdsgruppemøderne. Referatet sendes til kommentering efter afholdelse af

møderne.

Forud for arbejdsgruppemøderne kan medlemmerne af arbejdsgruppen blive bedt om at

holde et kort oplæg som udgangspunkt for drøftelserne på mødet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 48/49

9.2. Bilag 2: Arbejdsgruppen

Susanne Branner, Sekretariatschef, LGBT+ Danmark

Max Maskell, Juridisk konsulent, LGBT+ Danmark

Helge Sune Nymand, Forperson, FSTB

Malene Hilden, Overlæge, Leder af Center for Kønsidentitet, Region Hovedstaden

Katharina Main, Overlæge og professor, Afdeling for Vækst og Reproduktion, Region Ho-

vedstaden

Rikke Kildevæld Simonsen, Psykolog, Leder af Sexologisk klinik, Region Hovedstaden

Jonas Vrublovsky Tingsgård, Specialpsykolog, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center,

Region Hovedstaden

Astrid Højgaard, Cheflæge, Sexologisk Center, AUH, Region Nordjylland

Lucia Pop, Overlæge, Sexologisk Center, AUH, Region Nordjylland

Torben Bæk Klein, Psykolog, Leder af Center for Kønsidentitet, Endokrinologisk Afdeling

M, OUH, Region Syddanmark

Mette Ewers Haahr, Overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Emma Beck, Psykolog, Forperson for Psykologisk Selskab for Køn og Seksualitet, Dansk

Psykologforening

Anna-Karina Aaris Henningsen, Speciallæge i gynækologi og obstetrik, Dansk Selskab

for Obstetrik og Gynækologi

Dorte Glintborg, Overlæge, Endokrinologisk afdeling, OUH, Dansk Endokrinologisk Sel-

skab

Esben Thyssen Vestergaard, Speciallæge i pædiatri, Børneungeafdelingen på Århus

Universitetshospital, Dansk Pædiatrisk Selskab

Michael Vestergaard, Klinikchef, Afdeling for plastikkirurgi og brandsårsbehandling, RH,

Dansk Selskab for Plastik og Rekonstruktionskirurgi

Rikke Holmegaard, Overlæge, Afdeling for plastikkirurgi og brandsårsbehandling, RH,

Dansk Selskab for Plastik og Rekonstruktionskirurgi

Metta Frost, Styrelsen for Patientsikkerhed

Annika Jacobsen, Styrelsen for Patientsikkerhed

Sekretariat:

Sarah Wåhlin-Jacobsen, Forperson, Afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen

Ida Thorborg Monrad, Projektleder, Fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen

Dorthe Goldschmidt, Speciallægekonsulent, Sundhedsstyrelsen

Anne Yndgaard Storm, Introlæge, Sundhedsstyrelsen

Thea Brinks, Praktikant, Sundhedsstyrelsen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Orientering om Sundhedsstyrelsens ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Side 49/49

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S