Socialudvalget
Til:
Dato:
Social- og boligministeren
5. februar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 408
I november 2024 blev der indgået en aftale mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om undersøgelse af ægteskaber med
mindreårige. Vil ministeren i den forbindelse redegøre for:
1. om og hvordan undersøgelsen af ægteskaber mod mindreårige også vil afdække,
hvordan mindreårige først bliver religiøst viet for derefter at blive borgerligt gift, når man
er myndig, hvilket efter sigende er en typisk praksis?
2. hvordan undersøgelsen vil afdække borgerlige vielser mellem myndige unge kvinder
og langt ældre mænd?
3. om og hvordan undersøgelsen vil afdække tilfælde, hvor unge under 18 år oplever, at
et religiøst ægteskab med en jævnaldrende er den eneste måde, de kan få lov til at være
kærester, hvilket er en begrænsning af unges seksuelle rettigheder og deres frihed til selv
at vælge, om de ønsker at have en kæreste?
På udvalgets vegne
Nanna W. Gotfredsen
formand
1/1