Socialudvalget (SOU) Alm. del

Samling: 2024-25

Samrådsspørgsmål AR

Vil ministeren forholde sig til nedenstående spørgsmål: • Vil ministeren kommentere det nye Danmarkskort for 2024, der viser, at omgørelsesprocenten i Ankestyrelsen stiger til et højere niveau i de påklagede sager på handicapområdet til næsten 45 procent? • Vil ministeren svare på, hvorfor man kan iagttage en stigning i omgørelsesprocenterne på trods af den politiske bevågenhed, der har været på området? Hvorfor er der så store kommunale forskelle på omgørelsesprocenterne? Hvad vil regeringen helt konkret gøre for at nedbringe omgørelsesprocenterne? • Vil ministeren vurdere, om det nu giver mening at fjerne kommunalbestyrelsens forpligtigelse til særskilt at tage stilling til, hvorvidt der skal udarbejdes en handlingsplan til sikring af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling, når man oplever større eller mindre omgørelsesprocenter? • Vil ministeren vurdere, hvilke konsekvenser det vil få for borgere med et handicaps retssikkerhed og livsomstændigheder, at sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen for sager vedr. beskæftigelse og socialområdet er støt stigende (jf. Ankestyrelsens opgørelse af 12/2-2025), samtidig med, at stadig flere sager omgøres? • Hvad vil ministeren helt konkret gøre for at nedsætte sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen?
Dato: 19-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: handicappede

Filer

Dokumentdato: 19-02-2025
Modtaget: 19-02-2025
Omdelt: 19-02-2025

Samrådsspm. om omgørelsesprocenten i Ankestyrelsen i påklagede sager på handicapområdet

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version