Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 92
Offentligt
2946613_0001.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
JUL UDEN FOR FÆLLESSKABET
Afsavn og ensomhed i økonomisk
trængte børnefamilier
Denne undersøgelse afdækker økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn samt deres bekymringer
om økonomien – særligt i forhold til julen. Derudover fokuserer undersøgelsen på ensomhed blandt forældrene i disse
familier.
Undersøgelsen viser at:
82 %
af forældrene
må spare kraftigt eller
helt undvære at købe
julegaver til deres børn,
fordi der ikke er råd.
78 %
af forældrene
har ikke råd til eller må
spare kraftigt på
børnenes deltagelse
i sociale aktiviteter i
forbindelse med julen.
48 %
af forældrene
oplever svær
ensomhed. Til sammen­
ligning gælder det for
10 % af den generelle
befolkning.
18 %
af forældrene har
undladt at købe
nødvendige måltider
til deres børn af
økonomiske årsager.
Undersøgelsen tegner et billede af trængte børnefamilier, der har svært ved at få råd til julegaver, julemad og sociale
aktiviteter i forbindelse med julen, og som også resten af året kæmper med at få enderne til at mødes økonomisk.
18 % af forældrene har fx undladt at købe lægeordineret medicin til børnene, fordi der ikke var råd, og mere end
halvdelen af forældrene har ikke haft råd til at købe tøj og sko til deres børn.
Mange forældre beretter uddybende, at deres pressede økonomi fører til stress og bekymringer – også blandt deres
børn. For nogle forældre betyder det, at de og deres børn må undvære at deltage i sociale aktiviteter og arrange­
menter året rundt. Mange beskriver også dette som noget, de skammer sig over, og det fører til, at de isolerer sig
yderligere. Knap halvdelen af forældrene oplever således svær ensomhed.
“Mine
børn bekymrer sig, om vi kan få gaver til jul og have en hyggelig tid som deres venner. Jeg mærker det, når de
spørger forsigtigt: “Mor, får vi også gaver i år?” eller når de bliver stille, når vi taler om julen. De prøver at være stærke,
men jeg kan se deres bekymring, og det gør mig trist, fordi jeg ved, hvor meget de ønsker en glædelig jul”
(mor til to
børn).
Om undersøgelsen
I december 2023 uddelte Røde Kors julehjælp til 21.000 økonomisk trængte børnefamilier. Spørgeskema­
undersøgelsen er baseret på svar fra 3415 af disse forældre. Forældrene har alle et begrænset økonomisk råde­
rum. Formålet med denne undersøgelse er at belyse materielle og sociale afsavn (særligt i julen) samt ensomhed
blandt økonomisk trængte børnefamilier. Der er foretaget en bortfaldsanalyse, som viser, at stikprøven er
repræsentativ for populationen af julehjælpsmodtagere i Røde Kors.
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Henvendelse af 29/11-24 fra Røde Kors vedr. ny stor undersøgelse om økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn op til jul
2946613_0002.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
AFSAVN OG BEKYMRINGER I JULEN
Familierne bekymrer sig om økonomien op til jul
Julen er for langt størstedelen af forældrene forbundet med bekymringer omkring deres økonomi. 70 % angiver, at
de i høj grad er bekymrede for, at de ikke har råd til at give deres børn den juletid, som de ønsker.
I hvilken grad er du bekymret for, at du af økonomiske årsager ikke kan give
dit barn/dine børn den juletid, som du gerne vil?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ikke relevant
70 %
22 %
5%
1%
2%
n = 3409
Børnene bekymrer sig op til jul
I mange tilfælde er det ikke kun forældrene, der har bekymringer omkring julen. Knap hver tredje forælder oplever, at
deres børn i høj grad bekymrer sig, om de har råd til at holde jul.
I hvilken grad bekymrer dit barn/dine børn sig, om I har råd til at holde jul?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
31 %
32 %
15 %
10 %
11 %
n = 3303
Børnenes bekymringer handler for mange om sammenligninger med deres jævnaldrende, og frygten for at komme
tilbage efter juleferien og skulle tale om aktiviteter, oplevelser og gaver – eller mangel på samme. Det betyder fx, at
de føler sig uden for fællesskabet i skolen:
“Mine
børn nævner selv hvad de ønsker sig, men slutter sætningen med: “Det er alt for dyrt for dig mor, så jeg køber
det måske selv når jeg bliver voksen”. Et af mine børn vil slet ikke i skole efter juleferien, for han bliver trist, når han
hører om sine kammeraters jul”
(mor til to børn).
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Henvendelse af 29/11-24 fra Røde Kors vedr. ny stor undersøgelse om økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn op til jul
2946613_0003.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
Derudover fortæller mange forældre, at børnene mærker deres stress og bekymringer omkring økonomien i juleti­
den. Det påvirker børnenes egen glæde og forventninger til julen, og mange fortæller, hvordan børnene undlader at
have gaveønsker eller at fortælle forældrene om traditioner, aktiviteter og arrangementer i skolen, for ikke at lægge
ekstra pres på deres forældre:
“Min
søn bliver mest af alt ked af at se hans mor være ulykkelig over, at hun ikke har råd til alt det, der hører sig en jul
til. Han har sagt, han ikke behøver julegaver og det. Fordi han ved, jeg ikke har penge til det. Det smerter dybt i mig, at
mit barn hellere undværer julegaver mm., for at hans mor ikke går og er ulykkelig og bekymrer sig”
(mor til et barn).
Mange familier må undvære julegaver, julemiddag og sociale aktiviteter for børnene
Bekymringerne omkring økonomien i forbindelse med julen har også konsekvenser for familiernes juletid. Mange må
på grund af deres økonomi reducere eller helt undvære fx julemiddagen og god mad i juledagene (81 %), og hver
tredje må helt undvære julegaver til deres børn. Det er dog ikke kun de materielle goder, der må spares på eller helt
undværes. Over halvdelen (56 %) af forældrene angiver, at de på grund af økonomien må undlade at rejse til familie
og venner i julen, og 45 % angiver, at deres børn må undvære at deltage i sociale aktiviteter såsom pakkeleg, jule­
træsfest, nissevenner eller lignende.
Har familierne råd til julegaver
til deres børn?
6%
12 %
Har familierne råd til julemiddag
juleaften og god mad i juledagene?
7%
13 %
49 %
33 %
30 %
51 %
Har familierne råd til at rejse hjem til
familie og venner i forbindelse med
julen? (i Danmark)
6%
23 %
Har familierne råd til sociale
aktiviteter for børnene i forbindelse
med julen?
7%
15 %
33 %
15 %
56 %
45 %
MÅ UNDLADE
MÅ SPARE KRAFTIGT
HAR RÅD
VED IKKE/IKKE RELEVANT
n = 3407
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Henvendelse af 29/11-24 fra Røde Kors vedr. ny stor undersøgelse om økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn op til jul
2946613_0004.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
BASALE AFSAVN OG BEKYMRINGER OM ØKONOMI
De økonomiske afsavn og bekymringer om økonomi begrænser sig ikke til juledagene. En stor del af forældrene må,
også i hverdagen, undlade basale fornødenheder til deres børn, fordi de ikke har råd.
Knap hver femte forælder må undlade måltider til sine børn
Knap hver femte forælder har undladt at give sine børn nødvendige måltider af økonomiske årsager, og mere end
halvdelen (54 %) af forældrene har oplevet, at de ikke har haft råd til at købe nødvendigt tøj eller fodtøj til deres børn
indenfor det sidste år. 18 % har ikke haft råd til at købe lægeordineret medicin til deres børn
1
.
Andele af familier, der inden for det seneste år har undladt
at give deres børn følgende, fordi de ikke havde råd
Nødvendigt tøj eller fodtøj
Nødvendige måltider
Lægeordineret medicin
54 %
18 %
18 %
Note: Andel der svarer “ved ikke”: 7­9%
n=2185
2
­3217
Forældrene i undersøgelsen beskriver, hvordan forskellige livsomstændigheder, såsom sygdom og arbejdsløshed, har
gjort, at de befinder sig i en meget svær økonomisk situation:
“Jeg
har også store månedlige medicinudgifter, da vi er tre i familien, som får livsvigtig medicin. Så hver en øre skal
tælles, og alligevel løber det slet ikke rundt, hvilket selvfølgelig slider en hel del på mig mentalt, hvilket mine børn jo
også selv kan mærke”
(mor til to).
Pludselige huslejestigninger beskrives også som en årsag til, at forældrene har svært ved at få økonomien til at række:
“Min
husleje er steget meget som så mange andres også gør, men som enlig er det svært. Jeg arbejder som flexjobber
pga. arbejdsulykke, så jeg kan ikke rigtigt stige i løn, for så trækker kommunen i den løn jeg får der, så det jo skruen
uden ende”
(mor til et barn).
Nogle forældre forklarer, at de benytter forskellige metoder for at få pengene til at række så langt som muligt. Nogle
finder fx alle deres møbler på genbrugspladsen, andre spiser primært mad fra forskellige fødevareorganisationer, der
bekæmper madspild, og andre igen får legetøj doneret fra venner og bekendte. Mange forældre i undersøgelsen be­
skriver uddybende, hvordan de selv må undvære basale fornødenheder for at give deres børn, hvad de har brug for:
“Når
pengene er små, sparer jeg alt væk til mig selv for at være sikker på i det mindste at kunne give vores datter en
god, sund og varieret kost. Og for at have råd til at kunne købe tøj til hende, når hun vokser ud af sit eller det er blevet
så slidt, at det går fra hinanden. Det er pinligt at skulle spare så meget. Medicin til mig selv er sparet væk. Min trivsel er
i bund for at være sikker på, at vores datter har det så godt som muligt”
(mor til et barn).
Fra 1. juli 2025 træder aftalen om en ny ydelsesstruktur i kontanthjælpssystemet i kraft. Herefter vil børn af borgere, der modtager kontanthjælp, have
ret til at få dækket alle udgifter til lægeordineret medicin. Se mere om aftalen her:
Aftale om et nyt kontanthjælpssystem (bm.dk)
2
Antal besvarelser for spørgsmålet om medicin er 2185, da andelen, der svarede “Nej, har ikke haft behov for medicin” udgår af analysen på dette
spørgsmål.
1
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Henvendelse af 29/11-24 fra Røde Kors vedr. ny stor undersøgelse om økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn op til jul
2946613_0005.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
Bekymringer om økonomi fylder mere i familierne
De trange økonomiske vilkår som familierne i undersøgelsen lever under, giver også anledning til bekymringer og
stress. Forskning viser, at en høj grad af økonomisk stress i familien kan medføre, at barnet udvikler et højere niveau
af stresshormoner, og dette kan have negativ indflydelse på udvikling af kognitive kompetencer og på
immunforsvaret
3
.
Mere end halvdelen (57 %) af familierne i undersøgelsen bekymrer sig dagligt om økonomi, og mere end hver fjerde
familie (28 %) bekymrer sig ugentligt.
Hvor ofte bekymrer du dig om din/jeres økonomi?
Dagligt
En eller flere gange om ugen
2­3 gange om måneden
En gang om måneden eller sjældnere
Ved ikke
57 %
28 %
7%
5%
3%
n = 3400
Nogle forældre fortæller, hvordan de forsøger at skjule deres bekymringer for børnene, men at børnene ofte mærker
det manglende overskud og glæde i hverdagen, og hvordan det på forskellige måder sætter sit præg på hele familien:
“De
kan mærke mine bekymringer, og det sætter sit naturlige præg på stemningen og overskuddet i hjemmet. Jeg
kan mærke, at de hurtigt trækker i land, hvis de spørger om noget og kan mærke på mig, at pengene ikke er til det. De
er meget forstående og siger tit til mig, at det er okay, når jeg må sige, at vi ikke har råd. De ældste sover dårligt, og
er en del bekymrede over vores økonomi. Min søn på 14 venter tit til sidste øjeblik, før han siger til mig, hvis noget skal
betales, fordi han hader at bede mig om det, selvom jeg altid siger til ham, at det er okay. Og siden de var små, har de i
hårde perioder tilbudt, at jeg måtte få penge fra deres opsparinger, hvis jeg havde brug for det”
(mor til fire).
3
Lesner, Rune Vammen (2023): “Konsekvenser af børnefattigdom”. Samfundsøkonomen 2/2023.
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Henvendelse af 29/11-24 fra Røde Kors vedr. ny stor undersøgelse om økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn op til jul
2946613_0006.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
SOCIALE AFSAVN OG ENSOMHED
Familierne oplever markante sociale afsavn
Familiernes økonomiske afsavn betyder også, at mange børn bliver afskåret fra deltagelse i sociale fællesskaber i
skolen eller fritiden. Mere end 60 % af familierne har således ikke haft økonomi til at deres barn kunne holde fødsels­
dag for sine klassekammerater, og i knap hver tredje familie har børnene ikke kunnet dele ud i klassen i forbindelse
med fødselsdag.
Samme billede tegner sig i forhold til fritidsaktiviteter. Her angiver 62 % af familierne, at de ikke har råd til, at deres
barn kan gå til en fast fritidsaktivitet
4
. Til sammenligning er omkring 77 % af danske børn og unge medlem af en
idrætsforening
5
. Den sociale skævhed i børn og unges deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter ses også i andre
undersøgelser og forskning
6
.
Andele af familier, der inden for det sidste år har undladt følgende til deres børn,
fordi de ikke havde råd
Gå til faste fritidsaktiviteter
Skoleudflugter eller udflugter i
forbindelse med fritidsaktiviteter
Fødselsdag for klassen eller kammerater
Dele noget ud i klassen på sin fødselsdag
Gave med til klassekammeraters
fødselsdage
62%
39 %
62 %
33 %
31 %
n= 2757­2758
Forældrene uddyber, hvordan de ikke har økonomisk rum til at give deres børn de samme deltagelsesmuligheder i
sociale fællesskaber som deres jævnaldrende:
“På
førtidspension er der ikke råd til meget. Så fritidsaktivitet har der aldrig været råd til, fordi det koster, plus man
skal have udstyr også. De har begge ønsker om at få lov til at gå til noget. For eksempel svømning, så min datter på 9
kan lære at svømme. Men det har jeg ikke råd til. Der er mange ting, såsom fødselsdage i skolen. Det er heller ikke altid
en mulighed, samt klassekassen til børnene. Det har jeg aldrig betalt til”
(mor til to børn).
Forskning viser, at børn og unges fritidsliv kan have stor betydning for deres trivsel, identitetsudvikling og inklusion
på kort og længere sigt
7
. Forældre i undersøgelsen fortæller om, hvordan de materielle og sociale afsavn påvirker
børnenes trivsel negativt:
Pr. 1. juli 2025 indføres et skattefrit fritidstillæg til børn af forældre, der modtager kontanthjælp, som en del af en ny ydelsesstruktur i kontanthjælps­
systemet. Fritidstillægget er øremærket barnets fritidsliv. Tillægget vil blive udbetalt sammen med kontanthjælpen. Læs mere her:
Aftale om et nyt
kontanthjælpssystem (bm.dk)
5
Egne beregninger baseret på tal fra DGI fra 2023:
DGI’s medlemstal ­ se fordeling af medlemmer i DGI
og Danmarks Statistiks Befolkningstal 2023
(Statistikbanken FOLK1A – 2023K2). Andelen dækker over børn og unge mellem 7­18
år, som i 2023 er medlem af en idrætsforening under DGI eller DIF.
6
Ottosen, M. H. et al. (2018): Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2018. VIVE – Det Nationale Forsknings­ og Analysecenter for Velfærd.
7
Dahl, K. M. (2007): Udsatte børns fritid – et litteraturstudie. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; Ottosen, M. H. et al. (2018): Børn og
unge i Danmark – velfærd og trivsel 2018. VIVE – Det Nationale Forsknings­ og Analysecenter for Velfærd.
4
6
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Henvendelse af 29/11-24 fra Røde Kors vedr. ny stor undersøgelse om økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn op til jul
2946613_0007.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
“Mit
barn bekymrer sig ofte om, at vi ikke har råd til de ting, som andre familier har, især når vi nærmer os ferierne,
hvor mange børn får ekstra gaver og oplevelser. Jeg kan mærke det på mit barn, fordi han bliver mere stille og tilba-
getrukket i de perioder, og han spørger ofte, om vi har nok penge til de ting, vi har brug for. Han undgår også at tale
om det, fordi han ikke vil lægge ekstra pres på mig. Det er tydeligt, at han føler sig bekymret over vores økonomiske
situation, selvom han prøver at være stærk og ikke vise det for meget”
(mor til et barn).
Knap halvdelen af forældrene oplever svær ensomhed
Ensomhed blandt befolkningen har været et stigende problem i en årrække, og det er påvist, at svær ensomhed har
vidtrækkende konsekvenser for både den enkelte og for samfundet
8
. Derudover ved vi fra forskningen, at ensomhed
rammer skævt. Blandt andet er personer, der står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet i øget risiko for
at opleve svær ensomhed
9
. I dette afsnit belyser vi omfanget af ensomhed blandt økonomisk trængte børnefamilier.
Knap halvdelen (48 %) af forældrene i undersøgelsen oplever svær ensomhed. Til sammenligning var det 10 % af
befolkningen, der oplevede svær ensomhed i 2023
10
.
Hvordan er ensomhed målt?
Graden af ensomhed er afdækket med det validerede måleredskab T­ILS (Three­Item Loneliness Scale) ud fra tre
spørgsmål:
1) Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
2) Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?
3) Hvor ofte føler du dig udenfor?
Svarene giver en score mellem 3 og 9. I denne undersøgelse afgrænses svær ensomhed med en score på 7 eller
derover, i overensstemmelse med andre danske og internationale undersøgelser af ensomhed.
Sundhedsstyrelsen (2022): Danskernes Sundhed ­ Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed (2023): Sammen mod ensomhed ­ en national 2040 Strategi for nedbringelse af ensomhed i Danmark.
Og Maryfonden (2024): Ensomhed i Danmark – en afdækning af omfanget og forståelser af ensomhed i befolkningen.
10
Statens Institut for Folkesundhed (2023): Danskernes Sundhed 2023.
8
9
7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Henvendelse af 29/11-24 fra Røde Kors vedr. ny stor undersøgelse om økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn op til jul
2946613_0008.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
Forekomsten af svær ensomhed blandt forældrene sammenlignet med befolkningen
Økonomisk trængte børnefamilier
i undersøgelsen 2024
Befolkningen 2023
48 %
10 %
Kilder: Statens Institut for Folkesundhed (2023): Danskernes Sundhed 2023. Og egne tal. n=3502 for forældrene i denne undersøgelse.
Andelen af økonomisk trængte børnefamilier, der oplever svær ensomhed, har ligget relativt stabilt (og tilsvarende
højere end befolkningen) i de seneste år i Røde Kors’ tidligere undersøgelser. I 2022 oplevede hhv. 50 % og 47 % af
de økonomisk trængte forældre svær ensomhed
11
.
Oplevelsen af ensomhed og social isolation kommer også til udtryk blandt forældrene:
“Jeg
føler mig meget alene, men jeg føler mig i den grad meget mere ensom, og jeg synes, at det hele bliver set
nedefra og op fra mit sorte hul, som jeg ikke kan komme op af, og jeg føler mig meget utilstrækkelig og helt uden
overskud til almindelige dagligdagsting, som at vaske tøj eller komme uden for en dør osv. Det eneste tidspunkt, jeg
har et lyspunkt i mit liv, er når mine børn er her hos mig, og jeg gør alt for at de ikke mærker noget til min elendighed
og manglende livslyst”
(far til to børn).
Mange forældre i undersøgelsen beskriver, hvordan deres økonomiske situation gør det svært at deltage i aktiviteter,
der koster penge. De nævner, at selv små udgifter kan være uoverkommelige. For nogle betyder det, at de helt stop­
per med at opsøge sociale relationer, fordi de føler, at de ikke kan være med.
Nogle forældre beskriver, hvordan de føler skam over ikke at kunne følge med andres livsstil. De undgår sociale
sammenkomster, fordi de ikke vil afsløre deres økonomiske vanskeligheder, eller frygter, at andre vil have medliden­
hed med dem. Nogle forældre beskriver, hvordan det kan føre til, at de isolerer sig yderligere, da de vælger at blive
hjemme fremfor at deltage, uden at kunne bidrage økonomisk.
“Det
er ensomt at være begrænset af økonomien, og med tiden er venner og veninder faldet fra, fordi alt koster penge,
og jeg har isoleret mig mere og mere. Nu er det bare svært at komme ud igen. Det er pinligt at sige man ikke har råd til
at drikke kaffe på en café og finder på undskyldninger for det”
(mor til et barn).
Andre forældre beskriver, hvordan bekymringerne om økonomi tærer så meget på det mentale overskud, at det fører
til, at de trækker sig fra sociale relationer:
“Jeg
har isoleret mig selv ofte, fordi mine tanker var drænet af at prøve at overleve hele tiden. Overskuddet til andre
mennesker er minimalt. Jeg har heller ingen penge til at lige at gå ud og få en bid mad med en veninde, og måske finde
noget overskud igennem en voksen sparring til at klare andre problemer”
(mor til to børn).
Røde Kors (Juni 2022): Familier Udenfor – En undersøgelse af ensomhed, trivsel og afsavn blandt familier i udsatte positioner. og Røde Kors
(December 2022): En hverdag med afsavn – En undersøgelse af økonomiske afsavn og trivsel blandt udsatte børnefamilier.
11
8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Henvendelse af 29/11-24 fra Røde Kors vedr. ny stor undersøgelse om økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn op til jul
2946613_0009.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
MÅLGRUPPEBESKRIVELSE OG BORTFALDSANALYSE
I dette afsnit beskrives gruppen af respondenter i forhold til socioøkonomi, familiesituation og oprindelsesland.
Dernæst følger en bortfaldsanalyse for undersøgelsen.
Undersøgelsen er foretaget blandt de julehjælpsmodtagere, der har ansøgt om julehjælp via en digital ansøg­
ningsplatform i Røde Kors. 83 ud af i alt 195 lokale Røde Kors afdelinger har anvendt den digitale platform.
Julehjælpsmodtagerne i de resterende 112 afdelinger, som ikke har anvendt den digitale ansøgningsplatform,
er således ikke omfattet af undersøgelsen. Da de vejledende kriterier for tildeling af julehjælp er de samme på
tværs af afdelinger og ansøgningsform
12
, er der dog ikke umiddelbart grund til at antage, at julehjælpsmodta­
gerne i de øvrige 112 afdelinger skulle adskille sig væsentligt fra de julehjælpsmodtagere, der har haft mulighed
for at deltage i undersøgelsen.
Spørgeskemaet er sendt ud til 10.284 personer og er besvaret af 3870 respondenter. Heraf er 455 respondenter
udgået af analysen, da de enten ikke længere har hjemmeboende børn under 18 år, ikke husker at have modta­
get julehjælp fra Røde Kors eller ikke lever op til de vejledende økonomiske kriterier for uddeling af julehjælp.
Dermed er det endelige analyseudvalg på 3415 respondenter og svarprocenten for undersøgelsen er 36 %.
Målgruppebeskrivelse
Socioøkonomi
Højest gennemførte uddannelse
6.­8. klasse
9.­10. klasse
Gymnasial uddannelse (student, HF, HHX, HTX)
Faglig erhvervsuddannelse (fx frisør, elektriker, gartner, kontoruddannelse, SOSU)
Videregående uddannelse (fx laborant, sygeplejerske, lærer, pædagog, ingeniør, læge)
Andet. Skriv gerne hvad:
Ønsker ikke at svare
Procent
7%
26 %
12 %
27 %
22 %
3%
4%
n = 3397
Røde Kors har udarbejdet en række kriterier for uddelingen af julehjælp. Kriterierne er kun vejledende, da det afgøres lokalt hvilke familier, der er
berettiget til julehjælp. Kriterierne indbefatter følgende: Ansøger har mindst et hjemmeboende barn, ansøger er på overførselsindkomst eller modtager
løn på niveau med overførselsindkomst (førtidspension). Herudover kan særlige forhold i familien også være en rimelig årsag til at ansøger tildeles
julehjælp.
12
9
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Henvendelse af 29/11-24 fra Røde Kors vedr. ny stor undersøgelse om økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn op til jul
2946613_0010.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
Primær indtægtskilde
Kontanthjælp
Førtidspension
Løn fra arbejde
Anden forsørgelsesydelse
SU
Sygedagpenge
Dagpenge
Selvforsørgelses­ og hjemrejseydelse
Uddannelseshjælp
Forsørget af ægtefælle
Barsel
Pension/efterløn
Andet
Procent
20 %
17 %
15 %
15 %
11 %
4%
3%
3%
2%
2%
1%
0%
6%
n = 3415
Husstandens samlede månedlige indkomst før skat
0 ­ 11.499 kr.
11.500 ­ 21.500 kr.
21.501 ­ 30.000 kr.
30.001 ­ 36.000 kr.
Procent
15 %
65 %
14 %
5%
n = 3415
Familiesituation
Bor med partner
Ja
Nej
Procent
22%
78 %
n = 3415
Antal hjemmeboende børn
1
2
3
4
5 eller flere
Procent
44 %
35 %
15 %
5%
2%
n = 3415
10
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Henvendelse af 29/11-24 fra Røde Kors vedr. ny stor undersøgelse om økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn op til jul
2946613_0011.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
Oprindelse
I hvilket land er du født?
Danmark
Syrien
Ukraine
Irak
Eritrea
Libanon
Øvrige udland
Ønsker ikke at svare
Procent
63 %
11 %
7%
2%
2%
2%
10 %
1%
n = 3411
Køn
Køn
Kvinde
Mand
Andet/ønsker ikke at svare
Procent
85%
14 %
n = 3415
Bortfaldsanalyse
Vi har foretaget en bortfaldsanalyse for at kortlægge, hvorvidt resultaterne i undersøgelsen er repræsentative for
populationen af julehjælpsmodtagere.
Analysen er lavet ved at teste, om der er statistisk signifikante forskelle mellem andelen af julehjælpsmodtagere, der
har besvaret undersøgelsen (herefter: respondenter), og modtagere, der ikke har besvaret undersøgelsen (herefter:
den øvrige del af populationen), på tværs af en række baggrundsvariable.
Tabel 1 viser analysens resultater. Tabellen viser kolonneprocenter og angiver dermed, hvor store andele af hhv.
respondenter og den øvrige del af populationen, der tilhører de forskellige kategorier i hver variabel. Den sidste
kolonne viser forskellen i procentpoint. Stjerner i denne kolonne indikerer, at forskellen mellem respondenter og den
øvrige del af populationen er statistisk signifikant. Fx viser tabellen, at 17,3 % af respondenterne bor i region Midtjyl­
land, mens 16,1 % af den øvrige del af populationen bor i Midtjylland. Dette giver en forskel på 1,2 procentpoint, som
ikke er statistisk signifikant. Dvs. forskellen kan være udtryk for tilfældighed, og ikke er udtryk for en skæv fordeling i
respondenter, sammenlignet med de modtagere af julehjælp, der ikke svarede på spørgeskemaet.
Analysen viser overordnet set, at respondenterne ikke er substantielt forskellige fra den øvrige del af populationen.
Der er variable, hvor de to grupper adskiller sig signifikant fra hinanden, og disse er selvfølgelig vigtige at have i
baghovedet i tolkningen af undersøgelsens resultater. Fx er den laveste indkomstgruppe for husstandsindkomst
underrepræsenteret i forhold til dem, der ikke har svaret. De signifikante forskelle er dog substantielt set små, og
respondenternes besvarelser må betragtes som værende repræsentativ for hele populationen af julehjælpsmodtagere i
Røde Kors.
11
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Henvendelse af 29/11-24 fra Røde Kors vedr. ny stor undersøgelse om økonomisk trængte familiers materielle og sociale afsavn op til jul
2946613_0012.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2024
Variabel
Øvrig del af
population
(N = 6.179)
Andel
Antal
996
2.183
1.006
789
1.205
Respondenter
(N = 3.415)
Forskel
(procentpoint)
Andel
17,3%
36,0%
14,8%
12,7%
19,1%
Antal
592
1.231
504
435
653
1,2
0,7
­1,5*
­0,1
­0,4
Region
Midtjylland
Hovedstaden
Sjælland
Nordjylland
Syddanmark
Antal hjemmeboende børn
1
2
3
4
5 eller flere
Husstandens tilknytning
til arbejdsmarkedet
13
Løn fra arbejde
SU, sygedagpenge,
dagpenge, barsel
Kontanthjælp, uddannelseshjælp
førtidspension, pension, selv
forsørgelses­ og hjemrejseydelse,
anden forsørgelsesydelse,
forsøget af partner, andet.,
16,1%
35,3%
16,3%
12,8%
19,5%
43,0%
34,1%
15,4%
5,3%
2,2%
2.658
2.107
954
326
134
44,1%
35,3%
14,5%
4,5%
1,6%
1.506
1.204
496
155
54
­1,1
­1,2
0,9
0,8
­0,6*
20,1%
23,2%
56,7%
1245
1434
3500
20,4%
20,3%
59,3%
696
692
2.027
0,3
­2,9*
3,5*
Husstandens samlede månedlige
indkomst før skat
0 – 11.499 kr.
11.500 – 21.500 kr.
21.501 – 30.000 kr.
30.001 – 36.000 kr.
Ugyldige
5
Bor med partner
Ja
Nej
18,2%
64,2%
14,0%
2,09 %
3,6%
1.125
3.967
864
188
223
16,3%
63,8%
13,9%
1,98 %
4,9%
559
2.213
474
134
169
­1,9*
­0,4
­0,1
­0,12
1,3*
21,9%
78,1%
1.355
4.824
21,7%
78,3%
741
2674
­0,2
0,2
Noter: Kolonneprocenter: Summerer til ~100 % i hver kolonne inden for hver variabel.
Signifikanstest ved t­test. * = p < 0,05
‘Husstandens tilknytning til arbejdsmarkedet’ måles på tværs af julehjælpsmodtagerens og evt. partners tilknytning til arbejdsmarkedet.
Fx hvis enten modtageren eller partner har løn fra arbejde, så er husstanden kodet som ‘Løn fra arbejde’.
13
12