SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 80
Offentligt

Partnervoldens

karakter

En undersøgelse af forekomst, virkninger

og afhængighedsforhold

okt. ’24

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Udarbejdet af:

Louise Glerup Aner

Jonathan Salka

Katrine Bindesbøl Holm Johansen

Jonas Holst

Udgivet af:

Lev Uden Vold

Emdrupvej 28A, 3.

2100 København Ø

ISBN: 978-87-974571-8-4 (trykt version)

ISBN: 978-87-974571-9-1 (online version)

Grafisk opsætning: Linda Bakkensen Jensen

Korrektur: Shani Hannah Shalom

Gengivelse af uddrag, herunder figurer, illustrationer og tabeller, er kun tilladt mod

tydelig kildehenvisning.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Forord

I Danmark udgives der jævnligt undersøgelser, som afdækker omfanget af vold

i nære relationer, herunder partnervold. Disse undersøgelser giver mulighed

for at følge udviklingen i det overordnede omfang af partnervold, men dækker

samtidig over store forskelle i voldserfaringer. En dybere og mere nuanceret viden

om danskeres erfaringer med partnervold er nødvendig for i højere grad at kunne

tilpasse og målrette indsatser til forebyggelse og behandling af partnervold.

Med denne rapport er det vores ambition at bidrage til en dybere indsigt i

danskeres forskellige erfaringer med partnervold, og samtidig bidrage til

metodeudvikling i forhold til måling og undersøgelser om partnervold.

Rapporten er baseret på spørgeskemaundersøgelsen ’Vold i Danmark 2021’,

som Danmarks Statistik gennemførte for Lev Uden Vold blandt et bredt udsnit

af den voksne danske befolkning i vinteren 2021/2022. ’Vold i Danmark 2021’

er den første undersøgelse af sin art i Danmark, hvor et udsnit af voksne danskere

har besvaret et spørgeskema, der udelukkende omhandler deres erfaringer med

vold, både i barndommen og voksenlivet.

Rapporten viser, at partnervold er et komplekst fænomen med bred variation

i omfang, kontekst og indvirkning på den udsattes trivsel og handlemuligheder.

Bag de overordnede omfangstal er der således erfaringer, der kan placeres i et

kontinuum fra det, man kan kalde dysfunktionelle parforhold til parforhold

med såkaldt ekstrem vold.

Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført af videnskonsulent Jonathan Salka,

chefkonsulent Katrine Bindesbøl Johansen og videnskonsulent Jonas Holst.

Chef for viden og formidling, Louise Glerup Aner, er overordnet ansvarlig

for undersøgelsen.

Til undersøgelsen har været tilknyttet en følgegruppe bestående af professor

Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, lektor emerita Inge Henningsen,

København Universitet, og kontorchef Anne-Julie Boesen Pedersen, Justits-

ministeriets Forskningskontor. Vi takker følgegruppen for konstruktive bidrag

og kommentarer.

God læselyst.

Elsebeth Kirk Muff,

direktør i Lev Uden Vold

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Indholdsfortegnelse

Resumé

Kapitel 1:

Baggrund

Tidligere omfangsundersøgelser

Spørgeskemaundersøgelsens design

Læsevejledning

Kapitel 2:

Forekomst og karakter af partnervold

Forekomsten af partnervold

Forekomsten fordelt på voldsformer og handlinger

Erfaringer med flere voldsformer og gentagen voldsudsættelse

Opsummering

Kapitel 3:

Voldshandlingernes virkning

Virkning af de tre voldsformer

Kønsforskelle i virkninger

Betydningen af voldens omfang for virkningen

Opsummering

Kapitel 4

Sårbarheder og partnervold

Partnervold og afhængighed af partner

Partnervold og socialt netværk

Kønsforskelle i sårbarheder

Opsummering

Kapitel 5

En nuanceret forståelse af partnervold

Partnervold som et kontinuum

Undersøgelsens samlede resultater

Litteratur

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Resumé

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

I Danmark er der siden 2002 gennemført befolkningsundersøgelser, som har

afdækket udbredelsen af partnervold. Det er blandt andre Justitsministeriets

Forskningskontor, Statens Institut for Folkesundhed og VIVE – Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der står bag undersøgelserne. Både

i disse danske undersøgelser og internationalt har der været tradition for at måle

omfanget af partnervold ved at spørge til specifikke voldshandlinger. Det giver

et solidt udgangspunkt for arbejdet med vold i nære relationer, men samtidig

dækker de overordnede omfangstal over en stor variation i voldserfaringer.

For bedre at kunne vurdere målgruppens behov for indsatser til forebyggelse og

bearbejdning af partnervold har vi brug for et dybere indblik i de voldsudsattes

forskelligartede voldserfaringer.

Formålet med denne undersøgelse er at bidrage til en nuancering af vores viden

om partnervold, så vi i højere grad får blik for de forskelle i erfaringer med

partnervold, som gemmer sig bag de overordnede omfangstal. Det gør vi i

denne rapport ved at se på forskellige voldshandlinger, ved at inddrage mulige

virkninger af voldshandlingerne og ved at undersøge forskellige forhold, der

kan beskrive parforholdskonteksten såsom sårbarheder og afhængighedsforhold.

Målet er at skabe et bedre udgangspunkt for at undersøge og forstå partnervold

som fænomen og tilrettelægge indsatser på området.

Undersøgelsen bygger på en befolkningsundersøgelse, som Danmarks Statistik

har gennemført for Lev Uden Vold i vinteren 2022/23 med 16.529 besvarelser

og en svarprocent på 37,2. Undersøgelsen afdækker erfaringer med fysisk,

psykisk og seksualiseret partnervold

Forekomst og karakter af partnervold

Samlet set har 7,2 % af respondenterne det seneste år været udsat for minimum

én handling, der kan kategoriseres som enten psykisk, fysisk eller seksualiseret

partnervold. Det gælder for 9,1 % af de kvindelige og 5,1 % af de mandlige

respondenter. Psykisk vold er den partnervoldsform, som flest både mænd

(4,0 %) og kvinder (6,9 %) har været udsat for handlinger indenfor.

Denne undersøgelse viser dermed en højere udbredelse af partnervold end

tidligere undersøgelser af forekomsten af partnervold i Danmark. Det kan

skyldes metodiske forskelle, herunder at vi har spurgt mere detaljeret til erfaringer

med vold. Desuden har denne undersøgelse en lavere svarprocent end tidligere

undersøgelser om partnervold. Fokus i denne rapport er derfor ikke at vurdere

omfanget af partnervold i Danmark, men at give et indblik i de forskellige

erfaringer, der gemmer sig bag mere overordnet omfangstal.

De overordnede tal dækker over meget forskellige erfaringer med partnervold.

Blandt de voldsudsatte respondenter har hovedparten alene været udsat for

handlinger indenfor én form for partnervold, mens 20 % har været udsat for

to voldsformer. Andelen af voldsudsatte, der har været udsat for alle tre volds-

former er 7,6 % for kvinder og 1,7 % for mænd. Der er dermed en højere andel

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

af de voldsudsatte kvinder, som har været udsat for alle tre voldsformer, end

der er blandt de voldsudsatte mænd.

For både mænd og kvinder gælder det, at de grove voldshandlinger er mindst

udbredt. Således er ’livstruende vold’ og ’modvillig penetration’ mindre udbredt

end ’grov vold’ og ’presset til sex’ for begge køn. Vi ser dog også her en forskel

mellem kønnene, idet forekomsten af de grove voldsformer er højere blandt

kvinder end blandt mænd.

Hovedparten af de voldsudsatte respondenter har været udsat for de fysiske

og seksualiserede voldshandlinger flere gange (De psykisk voldelige handlinger

er defineret ved at være gentagne, og derfor er der ikke spurgt yderligere ind til

gentagelsen). Blandt både mænd og kvinder finder vi, at hovedparten af dem,

der har været udsat for ’grov fysisk vold’, har været udsat for det gentagne gange.

Voldshandlingernes virkning

For at få en dybere forståelse af partnervoldens alvor og betydning for den

voldsudsatte, samt hvordan dette er relateret til voldshandlinger og køn, har

vi spurgt til, hvordan volden har påvirket de voldsudsatte respondenter.

66 % af de respondenter, der har været udsat for psykisk vold, har været utrygge

ved eller er holdt op med at gøre ting for at undgå partnerens vrede, jalousi eller

trusler. Forskellen mellem mandlige og kvindelige respondenter er lille og ikke

signifikant. Undersøgelser peger hermed ikke på, at der er forskelle på, hvordan

kvinder og mænd bliver påvirket af at blive udsat for psykisk vold.

33 % af de respondenter, der har været udsat for fysisk vold, har været bange for

at blive alvorligt skadet eller slået ihjel af den voldsudøvende partner. Andelen,

der har oplevet denne frygt, er knap dobbelt så stor blandt kvinder som blandt

mænd, der har været udsat for fysisk partnervold (39,8 % i forhold til 20,5 %).

56 % af de respondenter, der har været udsat for seksualiseret vold, har på

grund af de seksuelle overgreb følt sig utrygge ved at have sex, følt sig afkoblet

fra deres krop under sex eller haft svært ved at opnå seksuel nydelse. Denne

virkning opleves oftere blandt kvinder end blandt mænd, der har været udsat

for seksualiseret vold (62,7 % i forhold til 36,2 %).

Endelig viser undersøgelsen, at andelen, der har oplevet en virkning af volden,

også stiger med antallet af voldshandlinger indenfor de enkelte voldsformer.

Her finder vi desuden et overlap mellem respondenter, der har været udsat for

flere voldshandlinger og for de grovere voldshandlinger.

Andelen, der har oplevet en virkning af volden, stiger også med antallet af volds-

former. Størst er stigningen ift. frygt for fysisk skade og for at blive slået ihjel. Her

er andelen fire-fem gange højere, når respondenten har oplevet alle tre voldsformer,

sammenlignet med kun at have oplevet fysisk vold (57 % i forhold til 12 %).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

At en højere andel af de voldsudsatte kvinder end mænd oplever virkninger af

volden kan dermed til dels forklares med, at andelen af voldsudsatte kvinder,

der er udsat for grove voldshandlinger, for flere former for vold og for gentagen

vold er højere end blandt de voldsudsatte mænd.

Sårbarheder og partnervold

Tidligere undersøgelser har vist, at forskellige forhold kan gøre én mere eller

mindre sårbar som voldsudsat. Sårbarhed kan have betydning på forskellige

måder, både i forhold til den effekt, voldshandlingerne kan have på én, og den

adgang, den voldsudsatte kan have til resurser, som kan hjælpe den pågældende.

Derfor har den parforholdskontekst, som volden foregår i også betydning for

voldens virkning, og for muligheder for at søge hjælp eller forlade den voldelige

partner. Vi har derfor spurgt respondenterne til forskellige former for sårbarheder,

herunder forskellige former for afhængighed af partneren og udvalgte aspekter

af respondentens øvrige sociale relationer. I denne del af analysen ser vi kun på

respondenter, som har været i et parforhold det seneste år.

Andelen af respondenter, som oplever en afhængighed af deres partner, er

signifikant større blandt respondenter med partnervoldserfaringer, sammen-

lignet med respondenter i parforhold, som ikke har været udsat for partnervold

det seneste år.

42,2 % af respondenter, der har været udsat for tre former for vold, har oplevet

at være økonomisk afhængige af deres partner, 27,2 % har oplevet at være

afhængige af hjælp fra deres partner eller familie grundet sygdom eller handicap

og 19,6 % har været gravide eller født indenfor det seneste år.

Denne undersøgelse viser også, at der er en signifikant forskel på socialt netværk

mellem voldsudsatte og ikke voldsudsatte respondenter. Blandt respondenter,

der har været udsat for tre former for vold, har 67,0 % ikke deltaget i forenings-

liv eller fritidsaktiviteter sammen med andre, og 28,3 % har ingen at betro sig

til eller dele sine inderste følelser med.

Når vi sammenligner sårbarheder mellem mænd og kvinder, ser vi, at kvinder

i højere grad end mændene oplever sårbarhederne. Det gælder alle sårbarheds-

forhold med undtagelse af forholdet, om man har nogen at betro sig til og dele

sine inderste følelser med. Det er der flere mænd end kvinder, der oplever ikke

at have.

En nuanceret forståelse af partnervold

Denne undersøgelse viser, at partnervold er et komplekst fænomen med bred

variation i omfang, kontekst og indvirkning på den udsattes helbred, trivsel og

handlemuligheder. Bag de overordnede omfangstal er der således erfaringer, der

kan placeres i et kontinuum fra det, man kan kalde dysfunktionelle parforhold

til parforhold med såkaldt ekstrem vold.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

I den ”dysfunktionelle” ende af kontinuummet finder vi de svært afgrænselige

partnervoldserfaringer. Det vil sige de erfaringer, hvor vi ikke nødvendigvis vil

kategorisere erfaringerne som vold. Handlingerne i disse tilfælde er moderate

og enkeltstående, og den udsatte oplever ikke nogen indgribende virkning

af volden. I ”ekstrem vold” enden af kontinuummet finder vi de gentagne

voldserfaringer, og hvor den udsatte oplever en indgribende virkning af volds-

handlingerne. Partnervoldserfaringerne i denne ende af kontinuummet er

parforhold, hvor der er en ulige magtbalance, og hvor der i særlig grad kan

være behov for beskyttelse.

For de voldsudsatte respondenter i denne undersøgelse gælder det, at de grove

voldshandlinger er mindst udbredt, ligesom det er en lille andel af de voldsud-

satte respondenter, som har været udsat for både fysisk, psykisk og seksualiseret

vold. Det er samtidig de respondenter, som har været udsat for grove fysiske

og seksualiserede voldshandlinger, som også oftest har været udsat for dem

gentagne gange.

Hovedparten af de voldsudsatte respondenter har oplevet, at de voldelige

handlinger har haft en virkning på dem (i form af frygt, ubehag ved sex eller

tilpassende adfærd). Det er dog de respondenter, der har været udsat for grove

fysiske og seksualiserede voldshandlinger og gentagne voldshandlinger, som

i højest grad oplever en virkning.

Yderligere viser rapporten, at blandt de voldsudsatte respondenter og særligt blandt

de respondenter, som har været udsat for både fysisk, psykisk og seksualiseret

vold, er der flere, der også oplever at være afhængige af deres partner enten pga.

økonomi eller pga. et fysisk handicap eller sygdom. Det samme gør sig gældende

ift. socialt netværk, hvor de voldsudsatte respondenter i højere grad oplever ikke

at have nogen at betro sig til, eller som ikke er aktive i foreningslivet.

Undersøgelsen indikerer dermed, at en mindre del af de voldsudsatte respon-

denters erfaringer kan kategoriseres som ekstrem vold, mens en større del kan

kategoriseres som dysfunktionelle forhold eller som voldshandlinger af en

mindre intimiderende karakter.

Generelt viser rapporten, at en større andel af de kvindelige end de mandlige

voldsudsatte respondenter har været udsat for flere former for vold, grove

former for vold, gentagen vold og har mere betydelige virkninger af volden.

Rapportens resultater peger dermed på, at flere blandt de voldsudsatte kvinder

end blandt de voldsudsatte mænd, lever i parforhold, hvor de er udsat for ekstrem

vold. Samtidig er det vigtigt at påpege, at der også er mænd, som er udsat for

grov, gentagen og indvirkende vold.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Kapitel 1

Baggrund

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Formålet med denne undersøgelse er at uddybe de forskelle i partnervolds-

erfaringer, som de overordnede omfangstal dækker over. Det gør vi ved at belyse

forskellige voldshandlinger, inddrage afhængighedsforhold og mulige virkninger

af voldshandlingerne som eksempelvis frygt. Målet er at nuancere billedet af de

erfaringer, som gemmer sig bag omfangstallene, for at skabe et bedre udgangs-

punkt for at forstå partnervold og tilrettelægge indsatser på området.

Tidligere omfangsundersøgelser

I Danmark er der siden 2002 blevet gennemført befolkningsundersøgelser,

som har afdækket udbredelsen af partnervold. Især Justitsministeriets

Forskningskontor og Statens Institut for Folkesundhed (herefter SIF)

ved Syddansk Universitet har over de sidste 20 år stået bag gentagne

nationale omfangsundersøgelser af udsættelsen for vold, både i og udenfor

en nær relation.

Justitsministeriets forskningskontor har siden 2005 gennemført årlige nationalt

repræsentative offerundersøgelser af 16-74-åriges udsathed for blandt andet

fysisk vold og trusler om vold. Fra 2008 har undersøgelserne også inkluderet

spørgsmål om såkaldt ’tvangssamleje’ – det vil sige voldtægt – og fra 2021 blevet

spørgsmålet igen ændret, så det afspejler den nuværende samtykkebaserede

voldtægtsbestemmelse. Partnervold er i disse undersøgelser afdækket ved

at spørge til erfaringer med vold, uden det bliver nærmere defineret, hvilke

handlinger, der forstås som vold. Derfor vil respondentens besvarelse afhænge

af, om de selv definerer egne erfaringer som vold. I den seneste offerunder-

søgelse, der er udgivet i 2023, og som løber fra 2020 til 2022, rapporterer 1,5 %

af respondenterne at have været udsat for ’vold, psykisk vold, voldtægt og/eller

øvrige seksuelle krænkelser’ begået af en nuværende eller tidligere partner

(Pedersen & Balvig, 2023, Justitsministeriets forskningskontor 2023). Offer-

undersøgelserne har gennem årene fundet en lavere forekomst af partnervold

end de øvrige omfangsundersøgelser på området, hvor der i stedet spørges til

konkrete handlinger (Pedersen & Balvig, 2023).

SIF har siden 2002 haft spørgsmål om konkrete fysiske- og seksualiserede

voldshandlinger i de nationale sundheds- og sygelighedsundersøgelser, som

gennemføres cirka hvert tredje år (Algren & Laursen, 2022; Deen et al., 2018;

Helweg-Larsen, 2012; Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007; Helweg-Larsen

& Kruse, 2004). Instituttet har også stået bag flere omfangsundersøgelser af

kærestevold blandt unge (se fx Helweg-Larsen, 2009; Plauborg, 2012; Schütt,

2008) og undersøgelser af partnervold (se fx Helweg-Larsen et al., 2010;

Helweg-Larsen & Laursen, 2012; Johansen et al., 2016; Volsing et al., 2004).

Omfangsundersøgelserne har gjort det muligt at se på sammenhænge mellem

forskellige sundheds- og trivselsforhold og voldsudsættelse. Den seneste om-

fangsundersøgelse fra 2021 finder, at 5,9 procent af de kvindelige respondenter

og 4,2 procent af de mandlige respondenter har været udsat for mindst én form

for partnervold (Algren & Laursen, 2022).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

I de senere år har andre forskningsinstitutter som VIVE – Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd, Statens Serum Institut og Aalborg Universitet

også gennemført enkelte omfangsundersøgelser, som har inkluderet spørgsmål

om udsættelse for vold (Frisch et al., 2019; Oldrup et al., 2016; Ottosen et al.,

2022; Ottosen & Østergaard, 2018).

Den seneste undersøgelse af partnervold fra VIVE er baseret på data fra den

tilbagevendende panelundersøgelse SHILD (Survey of Health, Impairment

and Living conditions in Denmark) og registerdata. SHILD er en paneldata-

undersøgelse, der følger udviklingen i befolkningen, og der har indtil videre

været tre runder i 2012, 2016 og 2020, med deltagelse af ca. 20.000 danskere

i hver runde. Ca. 6.000 personer har deltaget i alle tre runder, hvilket giver en

unik mulighed for at følge udviklingen på individniveau. Undersøgelsen, der

hovedsageligt er baseret på 2020-datasættet, finder, at 4,5 procent af kvinderne

og 2,4 procent af mændene har været udsat for nogen form for partnervold i

løbet af 2020 (Heide & Vernstrøm, 2022).

Begrænsninger i tidligere undersøgelser

De tidligere undersøgelser giver et solidt vidensmæssigt udgangspunkt for arbejdet

med vold i nære relationer. Undersøgelserne har dog – som al forskning – sine

begrænsninger. De efterlader derfor også spørgsmål, som er centrale at besvare,

for at nuancere forståelsen af omfanget af partnervold.

En begrænsning, som går igen, er den incidentbaserede opgørelse af volds-

handlingerne. Generelt har der i Danmark og internationalt set været tradition

for at måle omfanget af partnervold alene ved at spørge til enkeltstående volds-

handlinger (Algren & Laursen, 2022; Deen et al., 2018; Helweg-Larsen &

Karin; Frederiksen, 2007; Helweg-Larsen, 2012; Johnson, 2015; Thoresen

& Hjemdal, 2014; Walby & Towers, 2017). Ser vi på tværs af de nordiske

omfangsundersøgelser, er spørgsmålene, der anvendes til at måle forekomsten

af partnervold, typisk formuleret med inspiration fra spørgebatteriet Conflict

Tactics Scale (herefter CTS) (Algren & Laursen, 2022; Heimer et al., 2014).

CTS blev udviklet af den amerikanske sociolog Murray Straus i 1970’erne til at

måle aggression i parforhold (Straus et al., 1996), og spørgsmålene er blevet en

udbredt tilgang til at måle forekomsten af partnervold i befolkningsundersøgelser.

Når forekomsten af partnervold beregnes ud fra rapporteringen af enkeltstående

voldshandlinger, så siger det ikke noget om, 1) konteksten for handlingerne,

herunder intentionen med handlingerne og magt/afhængighedsforhold i

parforholdet og 2) Konsekvenserne af voldshandlingerne, herunder hvilken

virkning de har haft på den voldsudsatte (Walby et al., 2017, p. 34). Det vil sige,

at vi ikke på baggrund af undersøgelserne kan vide, om respondenterne, som

har svaret ’ja’ til at opleve voldshandlingerne, er blevet udsat for dem i et forsøg

på for eksempel at kontrollere eller straffe dem eller som modværge. Vi kan

heller ikke sige, hvilken betydning handlingerne har for den voldsudsattes liv

og helbred.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Hvis formålet er at tilrettelægge de mest effektive indsatser, kan partnervold

ikke undersøges alene ud fra spørgsmål til erfaringer med konkrete volds-

handlinger (Bjørnholt & Helseth, 2019, Hester et al., 2023). Eksempelvis kan

der være behov for at vide, hvor stor en andel voldsudsatte der kan have behov

for beskyttelse eller økonomisk rådgivning for at forlade en voldsudøver. Flere

forskere peger derfor på, at der også bør spørges til forhold, der kan nuancere de

incidentbaserede opgørelser af voldserfaringer. Nogle respondenter vil måske

rapportere, at de har oplevet at blive skubbet en gang, mens andre vil rapportere

om gentagne grovere voldserfaringer. På den måde kan omfangstallene dække

over meget forskellige voldserfaringer. For ikke at udviske sådanne forskelle,

men komme tættere på udbredelsen af forskellige partnervoldserfaringer, er

det centralt at inkludere spørgsmål til konteksten i parforholdet (Bjørnholt &

Hjemdal, 2018; Walby & Towers, 2017).

Det er med afsæt i denne kritik, at vi i nærværende undersøgelse har udformet

og inkluderet spørgsmål, som belyser forskellige former for virkninger af de

voldelige handlinger, ligesom vi har ønsket at komme tættere på konteksten

for handlingerne ved at stille spørgsmål til afhængighed mellem voldudsat og

voldsudøvende partner.

Spørgeskemaundersøgelsens design

’Vold i Danmark 2021’ er den første undersøgelse af sin art i Danmark, hvor

en nationalt spørgeskemaundersøgelse udelukkende omhandler danskernes

erfaringer med vold, og hvor der spørges til erfaringer i både barndommen

og voksenlivet. Det giver en nuanceret indsigt i udbredelsen af flere forskellige

former for fysisk, psykisk og seksualiseret vold i barndom og voksenliv.

Derudover muliggør det at undersøge sammenhænge mellem voldserfaringer

og forhold som partnerafhængighed, voldshandlingernes virkning og volds-

erfaringer i barndommen (se bl.a. Aner et al., 2023).

Spørgeskemaet, som er designet til denne undersøgelse, er udviklet i samarbejde

med Danmarks Statistik og en følgegruppe. Undersøgelsen er gennemført som

en nationalt repræsentativ befolkningsundersøgelse, der er løbet fra november

2021 til januar 2022. Danmarks Statistik inviterede 40.000 tilfældigt udvalgte

voksne danskere til at deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaet indeholder 50

spørgsmål, der vedrører forskellige former for voldserfaringer. Spørgsmålene

er baseret på forskellige skandinaviske spørgeskemaundersøgelser gennemført

af nordiske forskere (Ottosen & Østergaard, 2018; Dale et al., 2023; Algren

& Laursen, 2022), men indeholder også nyudviklede spørgsmål til voldens

virkning og oplevelse af afhængighed til en partner, som vi har ønsket at afdække.

Samlet set har 16.529 personer besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en

svarprocent på 37,2 %. Besvarelserne er efterfølgende blevet vægtet for at sikre

repræsentativitet i undersøgelsens resultater. For indblik i undersøgelsens

metodedesign, teoretiske voldsforståelse, analyseproces samt styrker, svagheder

og bias, se metoderapporten ’Metodedesignet bag ’Vold i Danmark 2021’

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

– Befolkningsundersøgelsens teoretiske og metodiske grundlag’ (Lev Uden

Vold, 2023.

Gennem hele rapporten anvendes udelukkende vægtede gennemsnit og man

kan således ikke genskabe resultaterne blot ud fra angivelserne af populations-

størrelsen og subpopulationsstørrelserne. Når signifikansniveauer er angivet, er

der benyttet en Chi2-test for uafhængighed mellem to kategoriske variable, hvor

følgende symboler for p-værdier er anvendt: *** <0,001; ** <0,01; * <0,05.

Ved resultater, hvor en procentdel dækker over et antal respondenter på under

10, er resultatet udeladt.

Læsevejledning

I kapitel 2, Forekomst og karakter af partnervold, undersøger vi forekomsten

af forskellige former for partnervold indenfor det seneste år. Vi nuancerer de

overordnede tal med et indblik i forekomsten af forskellige voldshandlinger,

gentagen vold og antal af voldsformer.

Kapitel 3, Voldshandlingernes virkning, undersøger i hvilken grad forskellige

former for voldsudsathed medfører en virkning hos den udsatte.

Kapitel 4, Sårbarheder og partnervold, undersøger sammenhænge mellem

forskellige former for sårbarheder og voldsudsathed.

Kapitel 5, En nuanceret forståelse af partnervold, samler op på rapportens

analyseresultater og relaterer disse til et partnervoldskontinuum.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Kapitel 2

Forekomst

og karakter

af partnervold

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

I dette kapitel præsenterer vi forekomsten af partnervold fordelt på voldsformer

og typer af voldshandlinger. Det vil sige, hvor stor en andel af respondenterne,

der har angivet af have erfaringer med at være udsat for de forskellige volds-

handlinger af en partner eller tidligere partner indenfor det seneste år. Vi under-

søger også, hvor mange af de voldsudsatte respondenter, som har været udsat

for flere former for vold og for gentagen vold. Da der er forskel mellem mænd

og kvinder på forekomsten og karakteren af partnervold opgøres hovedparten

af dette kapitels resultater kønsopdelt.

Forekomsten af partnervold

Figur 2.1 nedenfor viser andelen af kvinder og mænd i undersøgelsen, som har

rapporteret at have været udsat for nogen form for voldshandling af en partner

inden for det seneste år. Tæt på hver tiende kvinde (9,3 %) og hver tyvende

mand (5,1 %) har oplevet minimum én form for handling, der kan karakteri-

seres som partnervold. Det vil sige, at andelen af kvinder, der har oplevet vold

fra en partner, er næsten dobbelt så stor som andelen af mænd.

Sammenlignet med de to seneste omfangsundersøgelser fra henholdsvis Statens

Institut for Folkesundhed (herefter SIF) og Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd (herefter VIVE), så finder vi i vores undersøgelse en

højere forekomst af partnervold (se tabel 2.1 på næste side for en oversigt over

undersøgelserne). I SIFs undersøgelse baseret på data fra 2021 har 5,9 procent

af kvinderne og 4,2 procent af mændene været udsat for mindst én form for

partnervold det seneste år (Algren & Laursen, 2022). I VIVEs seneste under-

søgelse baseret på data fra 2020 har 4,5 procent af kvinderne og 2,4 procent af

mændene været udsat for mindst en form for partnervold inden for det seneste

år (Heide & Vernstrøm, 2022). Begge undersøgelser finder således en forekomst,

Figur 2.1.

Andelen af kvindelige og mandlige respondenter, der har oplevet nogen form for partnervoldshandling

minimum én gang det seneste år.

Kvinde

Mand

I alt

5,1 %

7,2 %

9,3 %

10 %

Minimum en partnervoldshandling

Noter: Procentandelene er vægtede gennemsnit af hhv. kvindelige respondenter (8.989), mandlige respondenter (7.500) og det samlede

antal respondenter der har gennemført spørgeskemaet (16.489) inklusiv 95% konfidensintervaller. Sammenhængen mellem køn og

voldsudsathed er signifikant på et 0,1 %-interval med en Chi2-test for uafhængighed med en p-værdi på 0,000.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Tabel 2.1.

Overblik over udvalgte undersøgelser.

SIF

År for

dataindsamling

Respondenter

Svarprocent

Omfang, kvinder

Omfang, mænd

2021

11.346

45%

5,9%

4,2%

Er du inden for det seneste

år blevet udsat for én eller

flere former for nedenståen-

de uønskede handlinger:

VIVE

2020

17.935

47%

4,5%

2,4%

Lev Uden Vold

2020-2021

16.529

37%

9,3%

5,1%

Har du gentagne gange

inden for det seneste år

oplevet:

– at nogen har latterliggjort

dig, kritiseret dit udseende,

din krop, din væremåde eller

kaldt dig nedværdigende

øgenavne?

– at nogen har forsøgt at

forhindre dig i at have

kontakt med andre, bestem-

me hvad du må sige og gøre,

overvåget dig eller gjort det

svært for dig at have venner?

– at nogen har truet med at

skade dig, dine børn, dine

kæledyr eller gøre skade på

sig selv? (trusler)

Psykisk vold

– Har du inden for det sidste

år oplevet, at en person har

truet dig med vold?

– Har du inden for det sidste

år oplevet, at en person har

– Har en person gentagne

nedværdiget eller ydmyget

gange talt nedværdigende til dig, latterliggjort dig, kritise-

dig, ydmyget dig, latterlig-

ret dig konstant eller kaldt

gjort dig, kritiseret dig urime- dig øgenavne?

ligt eller kaldt dig øgenavne? – Har du inden for det sidste

– Har en person gentagne

år oplevet, at en person har

gange truet dig eller en af

forbudt dig at have kontakt

dine nærmeste med vold

med din familie/venner,

eller andet?

forhindret dig i at forlade

– Har en person gentagne

hjemmet, eller i urimelig grad

gange fået dig til at blive

har insisteret på at få vide,

usikker på din egen opfattel- hvad du foretager dig?

se af, hvad der er virkeligt,

forsøgt at overbevise dig om,

at du ikke er rigtig klog, eller

sagt, at hans/hendes proble-

mer er din skyld?

– Har en person gentagne

gange forhindret dig i at

være sammen med dine

børn, familie eller venner,

i at gå på arbejde eller

uddannelse eller i at færdes,

som du har lyst?

– Har en person gentagne

gange kontrolleret eller

overvåget, hvor du er, hvem

du er sammen med, eller

hvem du skriver med? Har du

fået uønskede seksuelle invi-

tationer eller kommentarer?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Er du inden for det seneste

år blevet udsat for én eller

flere af følgende former for

fysiske overgreb

- Skubbet, revet, rusket, slået

med flad hånd eller lignende

- Sparket, slået med knyttet

hånd eller genstand

- Kastet ind mod møbler,

vægge, ned ad trappe eller

lignende

- Udsat for kvælningsforsøg,

angrebet med kniv eller

skydevåben

- Har du inden for det sidste

år oplevet, at en person har

rusket dig, skubbet til dig

eller revet dig i håret?

- Har du inden for det sidste

år oplevet, at en person har

truet dig med vold, slået dig,

eller sparket dig?

Har du inden for det seneste

år oplevet,

- at nogen har skubbet dig

hårdt, rusket dig, givet dig en

lussing, bidt dig, hevet dig

hårdt i håret eller holdt dig

fast mod din vilje?

- at nogen har slået dig med

knytnæve eller med en hård

genstand, sparket dig, kastet

dig ind i væg, ind i møbler

eller ned ad en trappe?

- at nogen har taget kvæler-

tag på dig, eller har truet

eller angrebet dig med

skydevåben, kniv eller

lignende?

Har du inden for det seneste

år oplevet (der kan svares ja

til én eller flere):

- at nogen mod din vilje har

ført sin penis, anden del af

deres krop, eller genstand

ind i din skede eller ende-

tarm? (formuleringen er

tilpasset respondentens køn)

- at nogen har presset dig til

at være med til seksuel

aktivitet, selvom du ikke

ville? (Det kan f.eks. være

ved at vedkommende bliver

sur, blive ked af det eller

truer med at have sex med

en anden person, forlade dig,

eller gøre hverdagslivet surt

for dig, hvis du ikke går med

til sex.)

- at nogen mod din vilje har

delt nøgenbilleder af dig eller

presset dig til at sende

nøgenbilleder og/eller

seksuelle videoklip af dig

selv eller medvirke i porno-

grafiske film?

Fysisk vold

Er du inden for det seneste

år blevet udsat for én eller

flere af følgende former for

seksuelle overgreb?

- Ubehagelig seksuel befø-

ling eller lignende

- Forsøg på tvunget samleje

- Gennemført tvunget

samleje

- Andre seksuelle overgreb

- Har du inden for det sidste

år følt, at en person har

presset eller tvunget dig til

kys og kram?

- Har du inden for det sidste

år følt, at en person har

presset eller tvunget dig til

samleje, berøring eller anden

kønslig omgang?

Seksualiseret

vold

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

der er væsentligt mindre end vores resultater, men alle undersøgelserne har

det til fælles, at forekomsten blandt kvinder er væsentligt højere end forekom-

sten blandt mænd. Dog er forskellen mellem mænd og kvinder mindre i SIFs

seneste undersøgelse end i de andre undersøgelser.

Forklaringen på disse forskelle i undersøgelsernes resultater skal med al sand-

synlighed findes i forskellige metodedesigns i undersøgelserne, f.eks. kan det

at vi spørger til flere former for vold end de to andre undersøgelser muligvis

forklare den højere forekomst af partnervold i nærværende undersøgelse.

Her er fx tilføjet yderligere spørgsmål om seksualiseret vold og psykisk vold.

Jo flere former for vold og typer af voldshandlinger, der spørges til, desto større

sandsynlighed er der for, at nogen respondenter har oplevet de handlinger, der

spørges til. Derudover er respondenterne i vores undersøgelse blevet præsenteret

for undersøgelsen specifikt som en undersøgelse om vold. Det kan have haft

betydning for hvem, der har valgt at besvare spørgeskemaet.

På trods af at der i medier, blandt praktikere og politisk ofte refereres til specifikke

omfangstal fra befolkningsundersøgelser, så er det ikke muligt at komme med

ét pålideligt tal for omfanget af partnervold i befolkningen. Forekomsten af

partnervold opgøres derfor alene i andele i denne undersøgelse, og omregnes

ikke til omfangstal. Sådanne beregninger er behæftet med betydelig usikkerhed,

og kan give anledning til at tro, at vi kan beregne det ”sande” antal partnervolds-

ofre (Ottosen et al., 2022, pp. 16–17). Vores undersøgelse viser derfor forekomsten

af partnervold blandt respondenter opgjort i procentandele, som kan tegne et

mønster af forekomsten af forskellige partnervoldserfaringer i befolkningen.

Forekomsten fordelt på voldsformer og handlinger

Figur 2.2 viser, hvordan erfaringerne med at blive udsat for partnervold fordeler

sig på de tre voldsformer seksualiseret, fysisk og psykisk vold, samt på de relaterede

typer af handlinger, blandt henholdsvis de kvindelige og mandlige respondenter.

Forekomsten af partnervold er signifikant højere for kvinder inden for alle tre

voldsformer. For både mænd og kvinder er den mest udbredte voldsform psykisk

vold. For kvinder er den mindst udbredte voldsform fysisk vold og for mænd er

det seksualiseret vold.

For mænd er ’kontrol’ den handling, som flest har oplevet at være udsat for. For

kvinder er det ’nedgørelse’. For både mænd og kvinder er den type handling, som

flest har været udsat for indenfor fysisk vold ’moderat vold’. Indenfor seksualiseret

vold har flest både mænd og kvinder været udsat for ’presset til sex’.

For alle handlinger er kvinder minimum dobbelt så eksponerede som mænd.

Størst er de relative forskelle, når det kommer til seksualiseret vold, hvor andelen

af kvindelige udsatte er flere gange større end andelen af mandlige udsatte.

For både mænd og kvinder gælder det, at de grove voldshandlinger er mindst

udbredt. Således er ’livstruende vold’ og ’modvillig penetration’ mindre udbredt

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

end ’grov vold’ og ’presset til sex’. Vi ser dog også her en forskel mellem kønnene,

idet forekomsten af de grove voldsformer er højere blandt kvinder end blandt

mænd. Samme mønster ses i en analyse af data fra en norsk omfangsundersøgelse,

hvor kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at opleve grov partnervold, voldtægt

med tvang og andre former for seksualiseret vold fra en partner (Bjørnholt &

Hjemdal, 2018).

For seksualiseret vold er modvillig deling af fx intime billeder den mindst hyppige

voldshandling. Det kan skyldes, at denne handling hovedsageligt sker i yngre

aldersgrupper.

Figur 2.2.

Procentandele af respondenterne, der har været udsat for minimum en partnervoldshandling og de tre

voldsformer fordelt på køn.

Partner

Seksualiseret vold vold

Minimum en partnervoldshandling ***

Modvillig penetration ***

Presset til sex ***

Modvillig deling ***

Minimum en handling ***

Livstruende vold ***

0,9 %

0,1 %

1,0 %

0,5 %

0,1 %

1,1 %

0,6 %

0,2 %

0,9 %

0,4 %

1,1 %

1,2 %

0,8 %

2,2 %

2,3 %

1,9 %

3,9 %

3,4 %

3,2 %

5,1 %

9,3 %

Fysisk vold

Grov vold **

Moderat vold ***

Minimum en handling ***

Trusler ***

Psykisk vold

Kontrol ***

Nedgørelse ***

Minimum en handling ***

1,7 %

2,7 %

4,8 %

6,9 %

10 %

4,0 %

Kvinder (n = 8989)

Mænd (n = 7500)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Erfaringer med flere voldsformer og gentagen

voldsudsættelse

I det følgende ser vi nærmere på parametre, som kan uddybe de erfaringer, som

respondenter, der har været udsat for partnervold har. Vi fokuserer derfor ind

på gruppen af respondenter, som har angivet at have været udsat for minimum

én voldshandling af en partner eller ekspartner indenfor de seneste 12 måneder.

Da der er betydelige forskelle mellem mænd og kvinder opgøres resultaterne

kønsopdelt.

Figur 2.3 viser, at hovedparten af de respondenter, der har været udsat for vold,

alene har erfaringer med at blive udsat for én form for partnervold. Det gælder

for 78,1 % af mændene og 71,8 % af kvinderne. Andelen der har været udsat

for to voldsformer, er omkring 20 % for begge køn, mens andelen, der har været

udsat for alle tre voldsformer, er 7,6 % for kvinder og 1,7 % for mænd. Der er

dermed en højere andel af de voldsudsatte kvinder end de voldsudsatte mænd,

der har været udsat for alle tre voldsformer.

Det samme mønster gør sig gældende ift. voldshandlinger, det vil sige de konkrete

handlinger, der er blevet spurgt til i undersøgelsen. Figur 2.4 viser andelen af

voldsudsatte, der har været udsat for hhv. en til tre voldshandlinger og fire eller

flere voldshandlinger, fordelt på køn. Hovedparten af de voldsudsatte, både

mænd og kvinder, har været udsat for 1-3 voldshandlinger. Samtidig viser figuren,

at signifikant flere voldsudsatte kvinder end mænd har været udsat for fire

eller flere voldshandlinger. Ca. en ud af syv voldsudsatte kvinder og ca. en ud af

16 voldsudsatte mænd har været udsat for fire eller flere voldshandlinger inden-

for de seneste 12 måneder.

Figur 2.3.

Andelen af voldsudsatte, der har været udsat for en, to eller alle tre voldsformer opdelt på køn.

Mænd

Kvinder

10%

20%

30%

78,3%

71,8%

40%

50%

60%

70%

20,0%

20,7%

80%

90%

1,7%

7,6%

100%

1 voldsform

2 voldsformer

3 voldsformer

Noter: Sammenhængen mellem køn og voldsudsathed er signifikant på et 1 %-signifikansniveau med en Chi2-test for uafhængighed

med en p-værdi på 0,0022.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Figur 2.4.

Andelen af voldsudsatte, der har været udsat for 1-3 voldshandlinger og 4 eller flere voldshandlinger,

samlet og kønsopdelt.

Kvinder

84,9%

93,5%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

15,1%

6,5%

90%

100%

Mænd

1-3 voldshandling

4 eller ﬂere voldshandlinger

Noter: Sammenhængen mellem køn og voldsudsathed er signifikant på et 0,1 %-signifikansniveau med en Chi2-test for uafhængighed

med en p-værdi på 0,0006.

Figur 2.5 på næste side viser, at hovedparten af de voldsudsatte respondenter

har været udsat for de fysiske og seksualiserede voldshandlinger flere gange.

Psykisk vold er ikke inkluderet i figur 2.5, fordi voldsformen er betinget af,

at handlingerne er sket gentagende gange for at blive kategoriseret som vold.

Blandt kvinder er ’grov fysisk vold’ og ’presset til sex’ de to voldshandlinger,

hvor vi finder den største andel af gentagne erfaringer. Her er der tale om, at

godt tre ud af fire af de kvinder, der har været udsat for disse handlinger, har

været udsat for dem flere gange. Ca. to tredjedele af de mænd, der har været

udsat for handlingerne ’presset til sex’, ’moderat fysisk vold’ og ’grov fysisk

vold’ har oplevet handlingerne flere gange. For hovedparten af respondenterne

udsat for fysisk og seksualiseret partnervold er der således tale om gentagne

erfaringer med voldshandlingerne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Figur 2.5.

Andelen af respondenterne, der har været udsat for en voldshandling henholdsvis én eller flere gange

fordelt på voldsform og køn.

Modvillig

penetration

(n = 74)

Kvinder

41%

59%

Seksualiseret vold

Presset

til sex

(n=284)

Mænd

37%

63%

Kvinder

26%

74%

Modvillig

deling

(n = 43)

Mænd

68%

32%

Kvinder

31%

69%

Livstruende

fysisk vold

(n = 52)

Kvinder

44%

56%

Fysisk vold

Grov

fysisk vold

(n = 87)

Mænd

32%

68%

Kvinder

24%

76%

Moderat

fysisk vold

(225)

Mænd

34%

66%

Kvinder

10 %

35%

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

65%

70 %

80 %

90 % 100 %

Sket en enkelt gang

Sket ﬂere gange

Noter: For ingen af voldsformerne er der signifikant statistisk afhængighed mellem køn og hvor vidt voldsformen er oplevet en eller

flere gange. Mænd er udeladt for livstruende vold og modvillig penetratione, da der for disse kategorier er færre end 10 observationer.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Vold gennem livet – En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet

OPSUMMERING

9,3 % af de kvindelige og 5,1 % af

de mandlige respondenter har væ

ret udsat for minimum én form for

partnervold det seneste år.

9,3 % af de kvindelige

og 5,1 % af de mandlige

respondenter har været

udsat for minimum

én form for partnervold

det seneste år.

Tallene er højere end i andre

undersøgelser, hvilket kan skyldes,

at vi har spurgt mere detaljeret

til erfaringer med vold.

Psykisk voldelige

handlinger er de mest

udbredte blandt både

mænd og kvinder

Forekomsten af partnervold

er højere for kvinder indenfor

alle tre voldsformer, psykisk vold,

fysisk vold og seksualiseret vold.

De grove

voldshandlinger er

mindst udbredt hos

både mænd og kvinder

Men forekomsten af de grove

voldsformer er højere blandt

kvinder end blandt mænd.

Hovedparten af

de voldsudsatte har

udelukkende været

udsat for én form

for partnervold

20,0 % mænd og 20,7 % kvinder

har været udsat for to voldsformer,

mens 7,6 % kvinder og 1,7 % mænd

har været udsat for tre voldsformer.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Kapitel 3

Volds

handlingernes

virkning

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

I dette kapitel afdækker vi den virkning, som voldshandlingerne kan have på

den udsatte. Dette belyser vi i relation til køn, og til karakteren af volden.

Tidligere undersøgelser har påpeget nødvendigheden af at inddrage spørgsmål

om voldens virkning for at kunne give et nuanceret billede af omfang og

karakteren af partnervold, herunder forskelle mellem kvinders og mænds

partnervoldserfaringer (Bjørnholt & Hjemdal, 2018; Walby & Towers, 2017;

Hester et al., 2023).

Vi har undersøgt tre forskellige virkninger, som er relateret til henholdsvis

psykisk, fysisk og seksualiseret vold (se tabel 3.1). Det har vi gjort ved at spørge

til utryghed og ændret handlemønster efter psykisk partnervold, frygt for skade

eller drab efter fysisk partnervold og utryghed forbundet med seksuel aktivitet

efter seksuel partnervold. Respondenterne har kun fået disse spørgsmål, hvis

de har rapporteret at have været udsat for den pågældende form for vold.

For seksualiseret vold har respondenterne kun fået spørgsmålet om virkning,

hvis denne har været udsat for at blive presset til sex eller modvillig penetration

og altså ikke modvillig deling. Besvarelserne giver indblik i den betydning,

partnerens voldshandlinger har haft for respondentens psykiske trivsel og den

relationelle dynamik.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at der vil være andre virkninger af at

være udsat for vold, end dem vi har afdækket.

Tabel 3.1.

Spørgsmålsformuleringer om virkninger

Voldsform

Virkning

Psykisk vold

I hvilken grad har du været utryg eller holdt op med at gøre ting for at undgå din

partners eller din tidligere partners vrede, jalousi eller trusler?

I hvilken grad har du inden for det seneste år været bange for at blive alvorligt

skadet eller slået ihjel af din nuværende og/eller tidligere partner som har udsat

dig for fysisk vold?

I hvilken grad har du, på grund af de seksuelle overgreb, følt dig utryg ved at

have sex med et andet menneske, følt dig afkoblet fra din krop under sex eller

haft svært ved at opnå seksuel nydelse?

Fysisk vold

Seksualiseret vold

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Virkning af de tre voldsformer

Figur 3.1 viser, hvor stor en andel af de respondenter som har været udsat for

seksualiseret, fysisk og psykisk partnervold, som også har oplevet en virkning af

handlingerne. Figuren siger ikke noget om, hvilke voldshandlinger der har været

tale om, om handlingerne er foregået én eller flere gange, eller om handlingerne

er foregået i kombination med andre voldsformer.

66 % af de respondenter, der har været udsat for psykisk vold, har oplevet at

være utryg ved eller holdt op med at gøre ting for at undgå partnerens vrede,

jalousi eller trusler. 33 % af de respondenter, der har været udsat for fysisk vold,

har været bange for at blive alvorligt skadet eller slået ihjel af den voldsudøvende

partner. 56 % af de respondenter, der har været udsat for seksualiseret vold, har

på grund af de seksuelle overgreb følt sig utryg ved at have sex, følt sig afkoblet

fra sin krop under sex eller haft svært ved at opnå seksuel nydelse.

Det er således respondenter, som har været udsat for psykisk vold, som i højest

grad har oplevet den pågældende virkning, mens respondenter, som har været

udsat for fysisk vold, i lavest grad har oplevet den pågældende virkning. Det

kan skyldes, at karakteren af de virkninger, vi har spurgt til, kan siges at variere

i alvorsgrad. Det kan også skyldes, at hovedparten af de respondenter, der har

været udsat for fysisk partnervold, alene har erfaringer med moderat fysisk vold,

som inkluderer hårdt skub, rusk, lussing, bid, hiv i håret og fastholdelse, og som

derfor ikke har ført til frygt for alvorlig skade. Fysisk partnervold kan have

andre virkninger, der ikke direkte handler om frygten for at blive fysisk skadet,

som fx adfærdsændring, psykisk nedbrydning af offeret eller generel utryghed.

Figur 3.1.

Andelen af voldsudsatte respondenter, der rapporterer en følgevirkning af henholdsvis seksualiseret,

fysisk og psykisk partnervold.

Seksualiseret

vold (n = 315)

Utryg ved sex

Fysisk vold

(n = 242)

56%

Frygt for alvorlig

fysisk skade

33%

Psykisk vold

(n = 786)

Begrænset

sin adfærd

10%

20%

66%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Kønsforskelle i virkninger

I undersøgelser fra fx Norge fremhæves det, at man ved at se på virkninger i

højere grad får blik for de kønsforskelle, der kan være mellem mænd og kvinder

(Bjørnholt & Hjemdal, 2018). Derfor har vi fundet det relevant at undersøge,

om der er forskel på de virkninger som hhv. mænd og kvinder oplever, når de

er udsat for vold. Figur 3.2 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder, som

rapporterer at have oplevet den adspurgte virkning af psykisk vold, fysisk vold

og seksualiseret vold. Her ser vi en forskel på de forskellige voldsformer.

Forskellen på andelen af mænd og kvinder, som har oplevet en virkning af

psykisk vold, er lille og insignifikant. Det tyder på, at mænd og kvinder, der

er udsat for psykisk vold i lige høj grad tilpasser deres handlinger for at undgå

partners vrede, jalousi eller trusler. Dermed ser vi ikke forskelle i, hvordan

mænd og kvinder bliver påvirket af psykisk vold.

Anderledes ser det ud, når vi ser på virkningen af fysisk vold, hvor knap dobbelt

så stor en andel af de voldsudsatte kvinder ift. mænd har frygtet at blive alvorligt

skadet eller blive slået ihjel (39,8 % i forhold til 20,5 %). Dette er i tråd med

tidligere undersøgelser, der også har peget på at den fysiske styrkeulighed mellem

mænd og kvinder betyder, at mænd i mindre grad oplever frygt for alvorlig

fysisk skade eller for at miste livet (fx Johansen et al. 2021a; Johansen et al.

2021b; Bjørnholt og Hjemdal 2018). Ligeledes finder vi en større andel kvinder,

der oplever, at den seksualiserede vold har gjort dem utrygge ved at indgå i

seksuelle aktiviteter (62,7 % i forhold til 36,2 %).

Figur 3.2.

Andelen af respondenter, der har været udsat for henholdsvis fysisk, psykisk og seksualiseret vold,

som har oplevet den relaterede virkning, fordelt på mænd og kvinder.

Utryg ved sex ***

(mænd: n = 53, kvinder: n = 262)

Frygt for alvorlig fysisk skade *

(mænd: n = 66, kvinder: n = 176)

Begrænset sin adfærd

(mænd: n = 262, kvinder: n = 524)

10%

20%

Kvinder

30%

Mænd

36,2%

39,8%

62,7%

20,5%

67,1%

63,4%

40%

50%

60%

70%

80%

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Betydningen af voldens omfang for virkningen

Figur 3.3 på næste side viser, at andelen af voldsudsatte, der har oplevet en

virkning af de enkelte voldsformer, stiger med antallet af typer af volds-

handlinger indenfor den enkelte voldsform.

90 % af de respondenter, der har oplevet alle tre former for fysisk vold, har

frygtet for at blive alvorligt fysisk skadet eller slået ihjel. Mens det samme

gælder for 17 % af dem, der alene har været udsat for en fysisk voldshandling.

Tilsvarende har 94 % af de respondenter, der har været udsat for alle tre typer

af psykisk voldelige handlinger, oplevet at være utryg eller holde op med at

gøre ting for at undgå partnerens vrede, jalousi eller trusler. Det samme gælder

for 55 % af de respondenter, der alene har været udsat for en type af psykiske

voldshandlinger.

Indenfor seksualiseret vold er respondenter, der alene har oplevet deling af

intime billeder, ikke blevet spurgt til virkning. Det er dermed udelukkende

respondenter, der har oplevet at blive presset til sex eller modvillig penetration,

der har fået spørgsmål om virkning. Her ser vi, at af de respondenter, der har

oplevet begge typer af handlinger, har 85 % følt sig utryg ved at have sex med

et andet menneske, følt sig afkoblet fra sin krop under sex eller haft svært ved

at opnå seksuel nydelse. Det samme gælder for 51 % af de respondenter, der

alene har oplevet en type af seksualiseret voldshandling.

Figur 3.4 på næste side viser de adspurgte virkninger relateret til antallet af

voldsformer, respondenterne har været udsat for. Figuren viser, at andelen,

der har oplevet en virkning af volden, stiger med antallet af voldsformer.

Det gælder alle tre virkninger. Det tyder på, at virkningen forstærkes, når flere

voldsformer bringes i spil.

At en højere andel af de voldsudsatte kvinder end mænd oplever virkninger af

volden kan dermed til dels forklares med, at andelen af voldsudsatte kvinder,

der er udsat for flere og grove voldshandlinger, for flere former for vold og for

gentagen vold er højere end blandt de voldsudsatte mænd.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Figur 3.3.

Andelen af respondenter der har oplevet en virkning af volden afhængigt af antallet af voldshandlinger,

fordelt på de tre voldsformer

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

16,6%

40,4%

90,3%

82,6%

94,4%

85,3%

54,5%

50,5%

Fysisk vold ***

Psykisk vold ***

Seksualiseret vold ***

1 voldshandling

n = 152 (fysisk vold), n = 519 (psykisk vold), n = 262 (seksualiseret vold)

2 voldshandlinger

n = 56 (fysisk vold), n = 186 (psykisk vold), n = 53 (seksualiseret vold)

3 voldshandlinger

n = 34 (fysisk vold), n = 81 (psykisk vold)

Noter: Da der ikke er spurgt ind til virkning hvis man alene har oplevet modvillig deling, er der kun to voldshandlinger (presset til sex

og modvillig penetration) under seksualiseret vold.

Figur 3.4.

Procentdelen af voldsudsatte, der har oplevet minimum én virkning af volden, afhængigt af om de har

oplevet en, to eller alle tre voldsformer.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1 voldsform (n = 796)

2 voldsformer (n = 197)

53,6%

82,8%

95,0%

3 voldsformer (n = 51)

Noter: Sammenhængen mellem antallet af voldsformer og at have oplevet minimum én virkning af volden er statistisk signifikant på

et 0,01 % interval.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

OPSUMMERING

9,3 % af de kvindelige og 5,1 % af

de mandlige respondenter har væ

ret udsat for minimum én form for

partnervold det seneste år.

66 %

… af de respondenter, der har

været udsat for psykisk vold, har

været utrygge ved eller er holdt

op med at gøre ting for at undgå

partnerens vrede, jalousi eller trusler.

Forskellen mellem mænd og

kvinder er lille og insignifikant.

33 % af de respondenter,

der har været udsat for

fysisk vold, har været

bange for at blive alvorligt

skadet eller slået ihjel

af deres partner

Andelen, der har oplevet denne

frygt, er næsten dobbelt så stor

blandt kvinder som blandt mænd

(39,8 % i forhold til 20,5 %).

56 %

… af de respondenter, der har

været udsat for seksualiseret vold,

har på grund af dette følt sig utrygge

ved at have sex, følt sig afkoblet

fra deres krop under sex eller haft

svært ved at opnå seksuel nydelse.

Det gælder for en større andel

kvinder end mænd

(62,7 % i forhold til 36,2 %).

Omfangsrig vold

påvirker mest

Virkningen af volden øges

med antallet af voldshandlinger

og voldsformer, den voldsudsatte

har oplevet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Kapitel 4

Sårbarheder og

partnervold

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

I dette kapitel undersøger vi, hvorvidt de voldsudsatte respondenter i højere

grad end andre lever med forskellige former for sårbarheder end respondenter,

der ikke er udsat for vold. Vi ser også på sammenhænge mellem sårbarheder og

omfanget af voldsudsættelse. Da kapitlet har fokus på at udfolde parforholds-

konteksten, indgår udelukkende respondenter, som har været i et parforhold

det seneste år i dette kapitel.

Sårbarhed som begreb relaterer sig både til den voldsudsattes sociale identitet og

de livsvilkår, som vedkommende lever under. Det vil sige, det kan være forhold

som køn, etnicitet, alder, seksuel orientering og funktionsnedsættelse, men det

kan også være livsvilkår som økonomi, opholdsgrundlag og arbejdssituation,

som kan forme den voldsudsattes sårbarhed (Bjerre & Lincke Jørgensen, 2002;

Bredal et al., 2020; Rosten, 2020).

Tidligere nordiske kvalitative undersøgelser har vist, at forskellige forhold kan

gøre én mere eller mindre sårbar som voldsudsat. Sårbarhed kan have betydning

på forskellige måder, både i forhold til den effekt, voldshandlingerne kan have

på én, og den adgang, den voldsudsatte kan have til resurser, som kan hjælpe

den pågældende (Sundström, 2016).

I denne undersøgelse har vi spurgt til fem livsomstændigheder, som øger

et menneskes sårbarhed på grund af den afhængighed, det kan skabe til den

voldsudøvende partner. Det drejer sig om, 1) oplevelsen af at være økonomisk

afhængig af partneren, 2) oplevelsen af at ens opholdstilladelse er afhængig af

partneren, 3) oplevelsen af at være afhængig af hjælp fra partneren pga. sygdom

eller handicap. Disse afhængighedsspørgsmål er besvaret ud fra en Likert-skala,

hvor besvarelserne ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ er blevet regnet som ’ja’

i analysen. Antallet af respondenter, der har angivet, at deres opholdsgrundlag

er afhængig af deres partner, er for lavt til, at vi har kunnet inddrage dette i de

følgende analyser. Derudover har vi spurgt til, 4) om respondenten har hjemme-

boende børn, og de kvindelige respondenter til, 5) om hun har været gravid eller

fået et barn indenfor det seneste år, idet dette både kan give fysiologisk sårbarhed

og en afhængighed til partneren.

Vi afdækker derudover to forhold, der kan indikere graden af socialt netværk.

Det drejer sig om, om respondenten har nogen at betro sig til, og om vedkom-

mende er aktiv i foreningsliv eller fritidsaktiviteter. (se tabel 4.1 på næste side).

Partnervold og afhængighed af partner

Figur 4.1 på næste side viser andelen af respondenter, der har følt sig afhængige

pga. sygdom/handicap eller økonomi, fordelt på antallet af voldsformer, og

sammenlignet med ikke-voldsudsatte respondenter i parforhold. Antallet af

voldsformer dækker over fysisk, psykisk og seksualiseret vold, uafhængigt

af de enkelte voldshandlinger. For begge afhængighedsforhold gælder det, at

andelen, der har oplevet en afhængighed til partneren, er væsentlig større blandt

respondenter, som har været udsat for vold, end blandt respondenter der ikke

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Tabel 4.1.

Spørgsmål til afhængigheder og potentielle sårbarheder blandt respondenterne.

Form for sårbarhed

Afhængig ift. opholds

tilladelse

Spørgsmål

I hvilken grad har du inden for det seneste år oplevet, at din opholdstilladelse i

Danmark har været afhængig af din nuværende partner eller tidligere partner, da

I var sammen?

I hvilken grad har du inden for det seneste år følt, at du ikke vil være i stand til at

klare dig økonomisk uden din nuværende partner eller tidligere partner, da I var

sammen?

I hvilken grad har du inden for det seneste år haft et handicap eller et længere-

varende alvorligt sygdomsforløb, hvor du har oplevet at være afhængig af hjælp

fra din partner eller familie?

Er du eller har du inden for det seneste år været gravid?

Økonomisk afhængighed

Afhængig pga. sygdom

eller handicap

Graviditet og fødsel

Hjemmeboende børn

Har du hjemmeboende børn under 18 år? (ja, hvis børnene bor helt eller delvis

hos respondenten)

Har du inden for det seneste år deltaget i foreningsliv/fritidsaktiviteter sammen

med andre?

Har du nogen, som du kan betro dig til eller dele dine inderste følelser med?

Deltagelse i foreningsliv

og fritidsaktiviteter

Tætte relationer

70%

Figur 4.1.

Procentdel af respondenter, der ikke har oplevet vold, oplevet en, to eller tre voldsformer, der føler sig

afhængig pga. økonomi eller sygdom/handicap.

60%

50%

42,2%

40%

32,1%

30%

29,8%

27,2%

17,8%

11,1%

20%

16,8%

17,3%

10%

Økonomisk afhængighed***

Ingen vold (n = 15445)

1 voldsform (n = 796)

Afhængig pga. sygdom eller handicap***

2 voldsformer (n = 197)

3 voldsformer (n = 51)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

har været udsat for vold. Sammenhængen mellem voldsudsættelsen og begge

afhængigheder er signifikante på et 0,1 %-niveau.

42,2 % af respondenter, der har været udsat for tre former for vold, føler sig

økonomisk afhængige af deres partner. Det samme gælder for 16,8 % blandt

respondenter i parforhold, som ikke har været udsat for vold. 27,2 % af de

respondenter, der har været udsat for tre voldsformer, har oplevet at være af-

hængige af hjælp fra deres partner eller familie grundet sygdom eller handicap.

Det samme gælder for 11,1 % af respondenter i parforhold, som ikke har været

udsat for vold.

Andre undersøgelser (Finnbogadóttir & Dykes, 2016; Van Parys et al. 2014)

viser, at graviditet og fødsel er forbundet med en øget sårbarhed og risiko for

partnervold. Sårbarheden er her både fysiologisk og følelsesmæssig. Figur 4.2

viser, at der i vores undersøgelse er en signifikant sammenhæng mellem

graviditet eller fødsel indenfor det seneste år og antallet af voldsformer, som

respondenterne har været udsat for (inklusiv ingen vold) på et 5 % niveau.

Blandt de kvinder, der har været udsat for tre voldsformer, er andelen der

har været gravide eller født det seneste år 19,6 % sammenlignet med 7,3 %

for de kvindelige respondenter, der ikke har været udsat for partnervold.

Vi har også haft en formodning om, at hjemmeboende børn kunne skabe

en både følelsesmæssig og praktisk afhængig til partneren, som kunne betyde,

Figur 4.2.

Procentdel af respondenter, der ikke har oplevet vold, oplevet en, to eller tre voldsformer, der har

hjemmeboende børn eller har været gravid eller født det seneste år.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Hjemmeboende børn

Ingen vold (n = 15445)

1 voldsform (n = 796)

Graviditet eller fødsel (kvinder) *

2 voldsformer (n = 197)

3 voldsformer (n = 51)

7,3%

9,4%

6,3%

19,6%

36,5%

38,6%

33,0%

32,8%

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

at man som voldsudsat havde vanskeligere ved at forlade en voldelig partner.

Her finder vi dog ikke en signifikant sammenhæng mellem voldsudsathed og

det at have hjemmeboende børn.

Samlet set viser undersøgelsen, at der er sammenhæng mellem voldsudsathed

og forskellige livsomstændigheder, der kan skabe en sårbarhed og afhængighed

til den voldsudøvende partner. Vi kan ikke ud fra undersøgelsen sige noget

specifikt om, om det er afhængigheden eller sårbarheden, der øger risikoen for

at blive udsat for partnervold eller om det er voldsudsættelsen, der fører til mere

afhængighed og sårbarhed. Formentlig kan kausaliteten gå begge veje, men

uanset kan det gøre det sværere for den, der er udsat for partnervold, at række

ud efter hjælp eller forlade den voldsudøvende partner.

Partnervold og socialt netværk

Graden af tætte relationer og anden regelmæssig kontakt til andre mennesker

kan have betydning for muligheden for at opnå et liv uden vold. Blandt andet

har tidligere undersøgelser vist en sammenhæng for kvinder mellem at være

udsat for fysisk partnervold og at være uønsket alene, ikke have nogen at tale

med og ikke deltage i fritidsaktiviteter. Undersøgelserne viser samtidig, at disse

sammenhænge også er påvirket af voldshandlingernes karakter (Laursen &

Johansen, 2020).

Manglende sociale ressourcer kan både øge risikoen for at indgå en relation

med en voldelig partner, ligesom det kan være en konsekvens af at blive udsat

for vold. Uanset kausaliteten så kan manglende socialt netværk gøre det sværere

at søge hjælp og at bryde med en voldelig partner.

I figur 4.3 ser vi, at der er en signifikant højere andel, som ikke har nogen at

betro sig til, eller som ikke har deltaget i aktiviteter med andre, blandt respon-

denter, der har været udsat for partnervold end blandt de øvrige respondenter.

Samtidig stiger denne andel med antallet af voldsformer.

Blandt respondenter, der har været udsat for tre former for vold, har 67,0 % ikke

deltaget i foreningsliv eller fritidsaktiviteter sammen med andre. Det samme

gælder for 32,6 % af respondenter i parforhold, som ikke har været udsat for

partnervold.

28,3 % af respondenter, som har været udsat for tre former for partnervold, har

ingen at betro sig til eller dele sine inderste følelser med. Det samme gælder for

6,9 % af respondenter i parforhold, som ikke har været udsat for partnervold.

Der er altså en betydelig og signifikant forskel i det sociale netværk mellem

dem, der ikke har været udsat for vold, og dem, der har været udsat for alle tre

voldsformer. Dette kan som nævnt både være en virkning af volden, og det kan

være en sårbarhed, som gør det sværere at bryde med en voldelig partner.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Figur 4.3.

Procentdel af respondenter, der ikke har oplevet vold, oplevet en, to eller tre voldsformer, der ikke har

nogen at betro sig til eller ikke deltager i foreningsliv eller fritidsaktiviteter med andre.

70%

67,0%

60%

51,5%

50%

41,7%

40%

32,6%

30%

21,4%

20%

17,1%

6,9%

28,3%

10%

Ingen at betro sig til

eller dele følelser med ***

Ingen vold (n = 15445)

1 voldsform (n = 796)

Deltager ikke i foreningsliv eller

fritidsaktiviteter med andre ***

2 voldsformer (n = 197)

3 voldsformer (n = 51)

Kønsforskelle i sårbarheder

Tabel 4.2 på næste side viser hvordan sårbarhederne fordeler sig mellem volds-

udsatte og ikke-voldsudsatte opgjort på køn. Tabellen viser, at kvinderne generelt

oplever de forskellige sårbarheder mere end mændene. Det gælder alle sårbar-

hedsforhold med undtagelse af forholdet, om man har hjemmeboende børn og

om man har nogen at betro sig til og dele sine inderste følelser med. Det sidst-

nævnte forhold oplever flere mænd end kvinder.

Når vi sammenligner andelen af sårbarhedsforhold mellem voldsudsatte og ikke

voldsudsatte, så ser vi at de mest markante forskelle for kvinder er i forhold til at

være økonomisk afhængig af partneren, at være afhængig af hjælp på grund af

sygdom eller handicap, samt de to sociale forhold, hvor alle disse fire sammen-

hænge er signifikante på et 0,1 %-niveau. For mænd er forskellene størst og

mest signifikante i forhold til at føle sig økonomisk afhængig af partneren og

i forhold til ikke at have nogen at betro sig til.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Tabel 4.2.

Afhængighed og sårbarhed for ikke-voldsudsatte og voldsudsatte mænd og kvinder.

Kvinder i parforhold (n = 7057)

Ikkevoldsudsatte

(n = 6440)

Økonomisk afhængighed

Afhængig pga. sygdom eller handicap

Hjemmeboende børn

Graviditet og fødsel

Ingen at betro sig til eller dele følelser med

Deltager ikke i foreningsliv eller fritidsakti-

viteter med andre

17,4%

12,6%

32,5%

7,3%

5,7%

34,7%

Voldsudsatte

(n = 617)

35,1%

21,1%

37,2%

9,6%

17,0%

48,8%

***

Statistisk

signifikans

***

Mænd i parforhold (n = 6119)

Ikkevoldsudsatte

(n = 5834)

Økonomisk afhængighed

Afhængig pga. sygdom eller handicap

Hjemmeboende børn

Ingen at betro sig til eller dele følelser med

Deltager ikke i foreningsliv eller fritidsakti-

viteter med andre

16,2%

9,6%

33,0%

8,1%

30,6%

Voldsudsatte

(n = 285)

27,3%

13,3%

33,4%

21,6%

39,7%

***

Statistisk

signifikans

***

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Vold gennem livet – En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet

OPSUMMERING

9,3 % af de kvindelige og 5,1 % af

de mandlige respondenter har væ

ret udsat for minimum én form for

partnervold det seneste år.

Der er en signifikant

sammenhæng mellem

at have været udsat

for partnervold og

opleve at være afhængig

af ens partner grundet

handicap/sygdom,

økonomi og graviditet

eller familieforøgelse

Jo flere voldsformer,

des stærkere er sammenhængen.

Blandt dem, der har været udsat for

alle tre voldsformer, har hver femte

(19,6 %) været gravid indenfor det

seneste år. Knap hver tredje (27,2 %)

har været afhængig af hjælp fra

en partner eller familie på grund af

sygdom eller handicap, og 42,2 %

har følt sig økonomisk afhængig

af deres partner.

En højere andel

voldsudsatte har ikke

nogen at betro sig til

eller har ikke deltaget i

foreningsliv eller aktiviteter

med andre, sammenlignet

med respondenter uden

voldserfaringer

Samtidig stiger andelen med

antallet af voldsformer.

Af dem, der har

været udsat for alle tre

voldsformer, har 28,3 %

ikke haft nogen at betro

sig til, og 67,0 % har ikke

deltaget i fritidsaktiviteter

sammen med andre

Det er væsentligt højere end for

dem, som ikke har været udsat

for partnervold det seneste år.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Kapitel 5

En nuanceret

forståelse af

partnervold

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Formålet med denne undersøgelse har været at måle forekomsten af partner-

vold inden for en 12 måneders periode og samtidig nuancere vores forståelse

af de forskelle i partnervoldserfaringer, som tallene dækker over. Det har vi

gjort ved at undersøge forskellige handlinger, samt ved at inddrage virkninger af

voldshandlingerne og forskellige sårbarhedsforhold i analysen. Målet har været

at nuancere billedet af de erfaringer, som gemmer sig bag omfangstallene, for at

skabe et bedre udgangspunkt for at forstå forskelle i partnervold og tilrettelægge

indsatser på området.

I dette kapitel udfolder vi de nuancer, som undersøgelsens resultater har bidraget

med, og relaterer det til en nuanceret forståelse af partnervold. Det teoretiske

fundament udfoldes i det følgende afsnit.

Partnervold som et kontinuum

Partnervold er et komplekst fænomen med bred variation i omfang, kontekst og

indvirkning på den udsattes helbred, trivsel og handlemuligheder. Men hvornår

er der egentlig tale om et parforhold med vold? Det er der ikke nødvendigvis

enighed om, hverken blandt praktikere eller forskere (se fx Dobash & Dobash,

2004; Johansen et al., 2020). Ikke desto mindre er det væsentligt at adskille et

dysfunktionelt parforhold fra et parforhold med vold.

Sociologen Michael P. Johnsons partnervoldstypologi har i den forbindelse

vundet stort indpas i voldsforskningen, fordi den skelner mellem forskellige

partnervoldstyper. Johnson opdeler partnervold i typerne intim terrorisme,

situationel vold, voldelig modstand og gensidig voldelig kontrol, hvor hver

type henviser til, om en enkelt eller begge parter i forholdet bruger vold, og om

volden bruges intentionelt for at opnå kontrol over den anden eller ej (Johnson,

2008). Enkelte forskere har dog peget på, at typologien har visse udfordringer.

Det handler blandt andet om, at situationel vold kan blive en samlet kategori

for alle de erfaringer, der ikke er intim terrorisme på trods af store forskelle

herimellem (Nybergh et al., 2016).

Denne undersøgelses resultater kan relateres til et partnervoldskontinuum, som

vi har udviklet i forbindelse med en kvalitativ undersøgelse om partnervold

(Johansen et al., 2020). Kontinuummet visualiserer, hvordan parforhold med

vold kan være en del af samme fænomen, men alligevel være forskellige.

Partnervoldskontinuummet er videreudviklet og illustreret i nedenstående

tegning.

Dysfunktion

Vold

Ekstrem vold

(Tilpasset efter Johansen et al., 2020)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

I den ”dysfunktionelle” ende af kontinuummet finder vi de svært afgrænselige

partnervoldserfaringer. Det vil sige de erfaringer, hvor vi ikke nødvendigvis vil

tale om et parforhold med vold. Handlingerne har været moderate (fx skub) og

enkeltstående, og der opleves ikke nogen indgribende virkning af volden eller

afhængighed til partneren.

I ”ekstrem vold” enden af kontinuummet er det gentagne erfaringer med

voldshandlinger, hvor der er afhængighed til partneren, og hvor der opleves

en indgribende virkning af voldshandlingerne. Partnervoldserfaringerne i denne

ende af kontinuummet er parforhold, hvor der er en ulige magtbalance, og hvor

der kan være behov for beskyttelse.

Yderpolerne i kontinuummet er således klart forskellige, mens overgangene er

flydende. Når vi her inddrager kontinuummet, er det for at få greb om forskellige

partnervoldserfaringer, som kan placeres mere i retning af den ene eller anden

ende af kontinuummet.

Vi kan ikke på baggrund af spørgeskemaundersøgelsens data placere enkelte

parforhold i kontinuummet, men vi kan gruppere erfaringer, som baseret på

voldens karakter, virkning og magtbalance i parforholdet placerer sig forskelligt

i kontinuummet. Samlet set kan det give en indikation af, hvor store andele af

erfaringerne som fx kræver beskyttelse eller andre former for hjælp, selvom vi

ikke ud fra denne undersøgelse kan sætte præcise tal på.

Undersøgelsens samlede resultater

I denne undersøgelse har vi afdækket, hvor udbredt fysisk, psykisk og seksualiseret

partnervold er i befolkningen.

Undersøgelsen viser, at godt 1 ud af 14 (7,2 %) i respondenterne været udsat for

partnervold indenfor de seneste 12 måneder. Men undersøgelsen viser samtidig,

at der er store forskelle i voldserfaringerne. At leve i parforhold med en partner,

der udøver vold, kan dække over vidt forskellige oplevelser, som kan præge

relationen og den voldsudsattes trivsel forskelligt. Det betyder også, at behovet

for omsorg, hjælp og samfundsmæssigt beredskab vil være betinget af erfarin-

gernes forskelligartede karakter.

Sammenholder vi resultaterne på tværs af de tre kapitler, viser undersøgelsen, at

der bag omfangstallene gemmer sig erfaringer, der kan placeres i et kontinuum

fra dysfunktionelle parforhold til parforhold med ekstrem vold.

For de voldsudsatte respondenter i denne undersøgelse gælder det, at de grove

voldshandlinger er mindst udbredt, ligesom det er en lille andel af de voldsud-

satte respondenter, som har været udsat for både fysisk, psykisk og seksualiseret

vold. Det er samtidig de respondenter, som har været udsat for grove fysiske og

psykiske voldshandlinger, som også oftest har været udsat for voldshandlingerne

gentagne gange.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Hovedparten af de voldsudsatte respondenter har oplevet, at de voldelige

handlinger har haft en virkning på dem (i form af frygt, ubehag ved sex eller

tilpassende adfærd). Det er dog de respondenter, der har været udsat for grove

fysiske og seksualiserede voldshandlinger og gentagne voldshandlinger, som

i højest grad oplever en indvirkning.

Yderligere viser rapporten, at blandt de voldsudsatte respondenter og særligt

blandt de respondenter, som har været udsat for både fysisk, psykisk og

seksualiseret vold, er der flere, der også oplever at være afhængige af deres

partner enten pga. økonomi eller pga. et fysisk handicap eller sygdom. Det

samme gør sig gældende ift. socialt netværk, hvor de voldsudsatte respondenter

i højere grad oplever ikke at have nogen at betro sig til, eller som ikke er aktive

i foreningslivet.

Undersøgelsen indikerer dermed, at en mindre del af de voldsudsatte respon-

denters erfaringer kan kategoriseres som ekstrem vold, mens en større del kan

kategoriseres som dysfunktionelle forhold eller som voldshandlinger af en

mindre intimiderende karakter.

Generelt viser rapporten forskelle i voldsudsathed mellem mænd og kvinder.

Andelen af kvinder, der har erfaringer med partnervold, svarer til knap hver

10. kvinde (9,3 %), mens det samme gælder for hver 20. mand (5,1 %). Kvinder

er i større omfang end mænd udsat for partnervold, ligesom det at være udsat

for flere voldsformer og grovere vold som voldtægt og livstruende fysisk vold

er mere udbredt blandt kvinder end mænd. Dette understøttes af analyserne

af voldshandlingernes virkning, hvor kvinder er mere tilbøjelige end mænd til

at have frygtet at blive alvorligt skadet eller blive slået ihjel og til at have oplevet,

at den seksualiserede vold har gjort dem utrygge ved sex.

Rapportens resultater peger dermed på, at flere blandt de voldsudsatte kvinder

end blandt de voldsudsatte mænd, lever i parforhold, hvor de er udsat for ekstrem

vold. Samtidig er det vigtigt at påpege, at der også er mænd, som er udsat for

grov, gentagen og indvirkende vold.

Når der skal tilrettelægges indsatser på partnervoldsområdet, er det centralt at

tage højde for, hvilke behov forskellige partnervoldserfaringer skaber. Behovene

for omsorg og hjælp – herunder beskyttelse – vil være forskellige afhængige af,

hvor på kontinuummet mellem dysfunktion og ekstrem vold, parforholdet

og voldserfaringerne kan placeres. I den forbindelse kan forskelle mellem

kønnene ift. voldserfaringer, virkninger og sårbarheder have en betydning.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Litteratur

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Algren, M. H., & Laursen, B. (2022).

Vold og overgreb i Danmark 2021.

Aner, L. G., Salka, J., & Johansen, K. B. H.

(2023).

Vold gennem livet. En undersøgelse af

sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet

og partnervold i voksenlivet.

Bjerre, L., & Lincke Jørgensen, M. (2002).

Vold mod kvinder med handicap.

Formidlingscenter Øst.

Bjørnholt, M., & Helseth, H. (2019).

Vold i parforhold – kjønn , likestilling og makt

(Issue 2).

Bjørnholt, M., & Hjemdal, O. K. (2018).

Measuring violence, mainstreaming gender:

does adding harm make a difference?

Journal

of Gender-Based Violence,

2(3), 465–479. https://

doi.org/10.1332/239868018x15366982109807

Bredal, A., Eggbø, H., & Eriksen, A. M. A.

(2020). Mangfoldsperspektiver i forskning på

vold i nære relasjoner. In A. Bredal, H. Eggebø,

& A. Eriksen (Eds.),

Vold i nære relasjoner i et

mangfoldig Norge.

Cappelen Damm Akademisk.

Dale, M. T. G., Aakvaag, H. F., Strøm, I. F.,

Augusti, E. M., & Skauge, A. D. (2023).

Omfang av vold og overgrep i den norske befolkningen.

Nasjonalt kunnskapssenter om vold og

traumatisk stress. (Rapport 1).

Deen, L., Bindesbøl Holm Johansen,

K., Pagh Møller, S., & Laursen, B. (2018).

Vold og seksuelle krænkelser.

Deen, L., Johansen, K. B. H., Møller, S. P., &

Laursen, B. (2018).

Vold og seksuelle krænkelser.

Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Dobash, R. P., & Dobash, R. E. (2004).

Women’s violence to men in intimate

relationships: Working on a puzzle.

British Journal of Criminology, 44(3),

324–349.

Finnbogadóttir, H. & Dykes, A.K. (2016):

Increasing prevalence and incidence of domestic

violence during the pregnancy and one and a

half year postpartum, as well as risk factors:

– a longitudinal cohort study in Southern

Sweden.

BMC Pregnancy Childbirth.

2016 Dec 26;16(1):327.

Forskningskontor, Justitsministeriet (2023).

Udsathed for vold og andre former for krimina-

litet.

Offerundersøgelserne, 2023,

2005-2022.

Frisch, M., Moseholm, E., Andersson, M.,

Andresen, J. B., & Graugaard, C. (2019).

Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS

2017-2018. In

Nøgletal fra Projekt SEXUS.

Statens Serums Institut og Aalborg Universitet.

www.projektsexus.dk

Heide, M., & Vernstrøm, S. (2022).

Partnervold i Danmark 2020.

Heimer, G., Andersson, T., & Lucas, S. (2014).

Våld och hälsa-en befolkningsundersökning

om kvinnors och mäns våldsutsatthet samt

kopplingen till hälsa. In

Nationellt centrum

för kvinnofrid.

NCK Nationalt Centrum för

Kvinnofrid.

Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, M. L.

(2007).

Mænds vold mod kvinder – omfang,

karakter og indsats mod vold.

Helweg-Larsen, K. (2009).

Unges Trivsel år 2008:

En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og

vold i barndom og tidlig ungdom.

Helweg-Larsen, K. (2012).

Vold i nære relationer,

omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen

mod partnervold blandt kvinder og mænd – 2010.

Statens Institut for Folkesundhed.

Helweg-Larsen, K., & Frederiksen, M. L.

(2007).

Mænds vold mod kvinder.

Omfang, karakter og indsats mod vold – 2007.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Helweg-Larsen, K., & Kruse, M. (2004).

Mænds vold mod kvinder. Omfang, karakter og

indsats mod vold

(K. Helweg-Larsen & M. Kruse

(eds.)). Minister for Ligestilling , Det Nationale

Voldsobservatorium i Kvinderådet , Statens

Institut for Folkesundhed.

Helweg-Larsen, K., Kruse, M., Sørensen, J.,

& Brønnum-Hansen, H. (2010).

Voldens pris.

Helweg-Larsen, K., & Laursen, B. (2012).

Vold i Danmark. Belyst ud fra voldsofres kontakt

til sygehuse. Udviklingen, 1995-2011, Sted for

voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader

blandt mænd og kvinder, 2006-2012, første halvår

(Issue december).

Hester, M., Walker, S.J. & Myhill, A. (2023):

The Measurement of Domestic Abuse

– Redeveloping the Crime Survey for England

and Wales. I

Journal of Family Violence (2023)

38:1079–1093.

Johansen, B. H. K., Weih, N., Frederiksen,

M. N. & Oldrup, H. (2020).

Veje mod et liv uden

vold. Erfaringer fra kvinder og mænd, som har været

udsat for eller har udøvet vold mod en partner

(Lev Uden Vold).

Johansen, K. B. H., Frederiksen, M. N., &

Simonsen, L. (2021).

Mænd udsat for partnervold

– et pilotstudie blandt danske praktikere med

perspektiver fra skandinavisk forskning og praksis

(Lev Uden Vold (ed.)).

Johansen, K. B. H., Nymand Frederiksen,

M., & Simonsen, L. (2021).

Nordisk viden om

partnervold mod mænd.

Lev Uden Vold.

Johansen, K. B. H., Pant, S. W., Hytten, K.,

Juel, K., & Rod, M. H. (2016).

Skal det første

ord komme fra patienten?: Opsporing og støtte

til voldsramte gennem kontakt til den alment

praktiserende læge.

Johansen, K. B. H., Weih, N., Nymand

Frederiksen, M., & Oldrup, H. (2020).

Veje mod et liv uden vold – Erfaringer fra kvinder

og mænd, som har været udsat for eller har udøvet

vold mod en partner.

Johnson, H. (2015). Degendering violence.

Social Politics:

International Studies in Gender,

State & Society, 22(3),

390–410.

Johnson, M. P. (2008).

A Typology of Domestic

Violence: Intimate Terrorism, Violent Resistance,

and Situational Couple Violence.

Northeastern

University Press.

Laursen, B., & Johansen, K. B. H. (2020).

Omfang og konsekvenser af fysisk og seksuel

partnervold i et kønsperspektiv. In H. Oldrup

(Ed.),

Vold i familien

(pp. 111–134). Akademisk

Forlag.

Lev Uden Vold (2023).

Metodedesignet bag vold

i Danmark 2021.

metoderapport_endelig.pdf

(levudenvold.dk)

Nybergh, L., Enander, V., & Krantz, G. (2016).

Theoretical Considerations on Men’s Experiences

of Intimate Partner Violence: An Interview-Based

Study.

Journal of Family Violence,

31, 191–202.

https://doi.org/10.1007/s10896-015-9785-8

Oldrup, H., Christoffersen, M. N., Kristiansen,

I. L., & Østergaard, S. V. (2016).

Vold og seksuelle

overgreb mod børn og unge i Danmark 2016.

Ottosen, M. H., & Østergaard, S. V. (2018).

Psykisk partnervold: En kvantitativ kortlægning.

Ottosen, M. H., Østergaard, S. V., Høyer, L., &

Poulsen, J. B. (2022).

Partnervold i Danmark 2020.

Pedersen, M. L., & Balvig, F. (2023).

Udsathed for vold og andre former for kriminialitet

– Offerundersøgelserne 2005-2022.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Partnervoldens karakter – En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Plauborg, R. (2012).

Kærestevold i Danmark:

En undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser

af volden blandt unge og udviklingen 2007-2011.

Rosten, M. G. (2020). En (tro)verdig utsatt?

Menns fortellinger om vold fra en kvinnelig eller

mannlig partner. In

Vold i nære relasjoner i et

mangfoldig Norge

(Issue 2020, pp. 87–106).

Cappelen damm akademisk.

https://doi.org/10.23865/noasp.99.ch5

Schütt, N. M. H. (2008).

Unge og kærestevold

i Danmark: En landsdækkende undersøgelse

af omfang, karakter og følger af vold blandt

16-24-årige med fokus på vold i kæresteforhold.

Straus, M. A., Hamby, S. L., Boney-McCoy,

S., & Sugarman, D. B. (1996). The Revised

Conflict Tactics Scales (CTS2).

Journal of Family Issues, 17(3),

283–316.

Sundström, M. (2016).

Våld mot äldre kvinnor:

en forsknings-och kunskapsöversikt.

NCK Nationalt Centrum för Kvinnofrid.

Thoresen, S., & Hjemdal, O. K. (2014).

Vold og voldtekt i Norge. En nasjonal forekomststudie

av vold i et livsløpsperspektiv.

Van Parys, A. S, Verhamme, A.,

Temmerman, M. & Verstraelen, H. (2014):

Intimate Partner Violence and Pregnancy:

A Systematic Review of Interventions.

PLoS One. 2014 Jan 17;9(1):e85084.

Volsing, M., Andersen, S., Johannesson, L.,

Helweg-Larsen, K., & Madsen, K. S. (2004).

Vold gør sårbar – Skadestuers møde med voldsudsatte

kvinder.

Walby, S, Towers, J., Balderston, S., Francis,

B., Corradi, C., Heiskanen, M., Helweg-Larsen,

K., & Mergaert, L. (2017).

The Concept and

Measurement of Violence Against Women and Men.

Policy Press.

Walby, Sylvia, & Towers, J. (2017). Measuring

violence to end violence: mainstreaming gender.

Journal of Gender-Based Violence, 1(1),

11–31.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Henvendelse af 21/11-2024 fra Lev Uden Vold om deres rapport Partnervoldens karakter. En undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold

Vil du vide mere?

Læs mere om Lev Uden Vold på

www.levudenvold.dk

eller kontakt os på:

Lev Uden Vold

Emdrupvej 28A, 3.

2100 København Ø

[email protected]

Tlf. 3151 4441

CVR: 38677519