Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 69
Offentligt
2935636_0001.png
Fra:
stina toft
Sendt:
12. november 2024 13:19
Til:
Social- Og Boligministeren <[email protected]>
Cc:
Karina Adsbøl <[email protected]>; Kim Edberg Andersen <[email protected]>
Emne:
Ang. anbringelsessager og bortadoptioner
Social-og Boligminister
Sophie Hæstorp Andersen
samt
Henvendelse til hele Socialudvalget
Kære Sophie og socialudvalget
d. 12. november 24
Jeg henvender mig til dig/jer fordi det er yderst kritisk hvad der sker i de forskellige
kommuner/forvaltninger herude og som tolker loven som der hver især passer ind både til at anbringe
samt bibeholde anbringelser.
Jeg er dybt bekymret både i forhold til mennesker bliver udsat for dette samt vores fremtid i et Danmark
som traumatiserer
mennesker og dermed gør dem ”syge” så de ikke kan tage uddannelse eller job i
fremtiden. Jeg mener alle har ret til et liv som selvforsørgende og yder til samfundet. Det er vigtigt for ens
selvværd og accept af den man er for at kunne yde.
Derfor er der nødt til at få kigget på forvaltninger/kommunernes selvforvaltningen af anbringelsessager og
deres fastholdelse af anbringelser.
Derudover er det vigtigt at få kigget på loven omkring familier samt retten til opdragelse af deres børn.
Ingen forældre tør sige
nej til sit barn og stå ved det. Loven giver ”bløde” forældre som bruger den bløde
pædagogisk tilgang til deres børn (hvad syntes du osv.) Man kan opdrage børn uden at slå dem eller bruge
psykisk vold kun med stabile pædagogiske redskaber på vejen. Der mangles en del redskaber til nybagte
forældre omkring opdragelse af deres børn.
Der skal kigges på refusioner til Kommuner pga. anbringelser. Da der kun betales refusioner til anbringelse
bliver både børn og forældre kørt af sporet i at få hjælp til at bevare tilknytning mellem barn og forældrene
og dermed skader barnets identitetsdannelse og dermed opvækstbetingelser som anbragt barn og hvor de
for at overleve bliver pleaser-barn uden at danne deres eget selvværd, selvtillid og især deres selvbillede er
skadet.
Der skal være muligt at indføre mere hjælp til at være forældre og især førstegangsforældre med brugbar
vejledning og ikke kun ”kontrol og kritik” af forældrene.
Anbringelse på Mor/barn hjem forgår ved at der på et værelse (mellem 10-12 kvm) skal være dobbeltseng,
barnet seng, puslebord samt tøj til både barn og forældre + autostol og barnevogn. Derudover deles fælles
stue, køkken og bad med andre beboer. Så hvordan kan der være ro til barnet og forældrene i første tid
efter fødsel samt forældrene MÅ ikke forlade stedet uden der er en medarbejder med. Så skal der handles
ind skal der ventes på en medarbejder er fri til at gå med ud og handle f.eks. mad, bleer osv.
Lige kort om mig.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Henvendelse af 12/11-24 fra Stina Bargmann Toft, Nørager, om anbringelsessager og bortadoptioner
2935636_0002.png
Jeg er 62 år, gift og har selv 5 voksne biologiske børn (8 børnebørn), 2 voksne bonusbørn (1
bonusbarnebarn) og 14 voksne pl. Børn. Vi er meget tætte som familie og alle voksne børn kalder sig selv
for søskende uden jeg på noget tidspunkt har påvirket dertil. Hjemmet her er samlingsstedet for dem alle
uanset godt eller skidt.
Jeg har nu arbejdet mere end fuldtids indenfor dette felt efter jeg kørte galt i 2011. der før arbejde jeg med
de børn/unge som ingen andre ville ”lege” med samt har haft en del pl. børn både her i Danmark og på
Island hvor jeg har boet i 14 år. Kom hjem juni 1996.
Ingen af børnene, nu voksne lever eller har levet af offentlig ydelse og har aldrig været i systemet siden
deres 18 år.
Jeg er godt klædt på i uddannelser til fagligt at kunne se, opleve og mærke hvad der sker og vil ske
fremadrettet for de mennesker der står i deres værste krise og som er alt ødelæggende uden faglig hjælp til
selvhjælp og komme så vidt muligt hel ud på den anden side igen (finde sig selv). Kriser som ødelægger
både børn, unge samt hele familier.
Så min henvendelse er IKKE personlig. Men hvad jeg ser og oplever i mit dagligt virke med forældre til
anbragte børn i en del kommuner, hvor jeg er ansat.
Jeg vil gerne lige pointere her, at jeg på ingen måde er imod anbringelse, men føler og oplever at de børn
der virkeligt har brug for fokus og hjælp gerne overses i systemets travlhed i at forhaste og fastholde børn i
anbringelse som kunne bo hjemme eller være i sit netværk.
Min henvendelse til dig og socialtilsynet drejer sig om nedenstående problematikker i forhold til retten til
familieliv og børns ret til forældre samt andet netværk.
Jeg er dybt bekymret for samfundets fremtid med forældre i krise pga. berøringsangst overfor opdragelse
af deres barn/børn samt underretningspligten som både er fra offentlige instanser og anonyme og som gør
stor skade på både mennesker og børn.
Jeg undrer mig ikke over angst- manglende selvværd hos unge mennesker i dag for de er blevet pleaset op
gennem barndommen pga. forældrenes angst for ikke at være gode nok eller slå til som forældre og de
børn/unge er blevet involveret i en del voksensnak pga. de skal høres og ses med deres meninger næste før
de er født. De fleste får indblik i den digitale verden før de lærer at gå og dermed bliver socialt
”handicappet” før de overhovedet når skolealderen. Ingen
børn er ude og lege frit alt skal planlægges i
”legeaftaler” og gerne indenfor ved pc, Tlf eller PlayStation. Ingen børn må længere komme til skade eller
lege alene ude uden kontrol af voksne. Så hvordan skal de lærer og oparbejdet et selvværd samt have en
identitetsdannelse til voksenlivet som der virkeligt i dag er brug for man skal være stærk psykisk til at kunne
begå sig i.
Problemet er opstået i den bløde opdragelse, hvor voksne ikke tør være voksne længere overfor deres børn
som også bliver oplyst om børnetelefonen alle steder. Jeg har unge der truer deres forældre med at de
ringer og fortæller forældrene enten drikker eller slår dem. Jeg har til dato ikke endnu oplevet nogen
”voksne” spørge dybere indtil hvad barnet siger f.eks. om vold eller andet før
de er akut anbragte. Det har
fatale konsekvenser for både børn og voksne. Da der ikke ses på barnet f.eks. stikker en and eller om der
var andet der var sket f.eks. forældre griber barnet i armen før det løber ud på vejen.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Henvendelse af 12/11-24 fra Stina Bargmann Toft, Nørager, om anbringelsessager og bortadoptioner
Det skal siges jeg arbejder med familierne og er flere timer sammen med dem samt læser akter og
genopretter både forældrene og deres hjem (hvis der f.eks. står det er et rodet hjem). Jeg oplever sjælden
det beskrevne i akter omkring forældrene.
Forældrene er efterladt helt alene efter barnet er anbragt. De får intet tilbudt hverken traumepsykolog eller
krisehjælp. Der tilbydes ikke læring i form af udvikling af deres forældre evne. Intet de står helt alene og
oven i bekymringer omkring deres barn/børn som er anbragte i nyt hjem, nye mennesker, nye dufte og nye
regler osv. Børnene får heller intet tilbudt. Det kan kun give livsvarige traume for både børnene og
forældrene som resulterer i begrænset læring, udvikling og trivsel. Så der ikke kan håndteres f.eks. skole,
uddannelse, job og især være stabil til og være en del af samfundet.
Formandsbeslutninger
En del nyfødte er hentet på fødegangen med en formandsbeslutning som virker meget nem at få for de
socialrådgivere der mener de har brug for den akut selvom både barnet og forældre er under
sundhedsfagligt personale under indlæggelse efter fødsel. Det virker alt for ofte som en ”haster” og pl.fam
står klar i næste rum.
Det er på ingen måde i orden ligesom det på ingen måde er iorden, at det sundhedsfaglige personale skal
indberette. Når fødsel går i gang er rummet barnet fødes i er på tidspunkt ramt af sorg (forældrene) og det
mærker barnet lige så vel som det mærker det kommunale pres på forældrene før fødsel.
Anbringelser
1.
på egen opvækst (forældrene)
En del forældre bliver dømt uegnet som forældre før barnet overhovedet er født kun pga. deres egen
opvækst som ikke har været det bedste eller prøvet grænser af i teenager. Dermed er forældre som voksne
dømt uegnet som forældre allerede i graviteten og barnet er anbringelsestruet før fødsel.
2.
på underretninger om vold eller formodet vold
et barn udtalelser er nok til at akut anbringelse om vold, f.eks hvis barnet har et blåt mærke og siger at det
er far eller mor der har gjort det. Selvom forældrene bliver frifundet gennem politiundersøgelse. Fastholder
forvaltningen gerne en formodning om vold. Så forældrene er dømt skyldige og kan aldrig bevise deres
uskyld. Det ”æder” op familier og ødelægger familier.
3.
fastholdelse af anbringelse
Forvaltninger fastholder en anbringelse både med overvåget og begrænset samvær med 45 min hver 28
dag. Hvilket gør at barnet tit og ofte bliver behandlingskrævende for barnet bliver oveni oplyst om deres
forældre er skyld i anbringelse og vi (forvaltningen) skal passe på dig. Der er brugt alt herude til at fastholde
anbringelser og der arbejdes meget sjælden hen imod hjemgivelser.
4.
barnet lov
I følge barnets lov som trådte i kraft heri januar i år skal barnet høres. Hvis barnet beder om mere tid med
forældrene bliver der lavet en vurdering fra forvaltningen side, at det ikke er hensigtsmæssigt med mere
tid/samvær med forældrene for det kan barnet ikke holde til.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Henvendelse af 12/11-24 fra Stina Bargmann Toft, Nørager, om anbringelsessager og bortadoptioner
Når jeg oplever dette, undres det hvilken magt pl.fam har i disse vurderinger. Da de tit beskriver barnet
som påvirket af samvær og viser ekstreme voldsomme reaktioner efter samvær og gerne op til flere dage.
Men pl.fam kan både tage til udlandet, deres familiebesøg osv. Uden reaktioner fra barnet/børnene. Pl.fam
har meget magt selvom de ikke er forældre, men det er et arbejde de har. Selvfølgeligt er det godt og
dejligt hvis de holder af barnet/børnene men det vigtigt at de også ved det ikke deres barn/børn. Da det er
svært at forstå for dem.
Bortadoptioner
Ligenu er der en del bortadoptioner i gang og der udføres 1 FKU. Hvor det undres at den eller de psykologer
som udfører FKU har så meget magt at der indstilles til bortadoption. Hvis der nævnes og som er deres
formodning at forældre
ikke kan nå
at udvikle sig i barnets barndom og opvækst. Samtidigt kan det undres
at vi samfundsmæssigt lige pludseligt har så mange forældre især nye forældre som ikke er egnet til at være
forældre for deres første fødte. Det kan især undres at forældre er dømt uegnet før barnet overhovedet er
født.
Ikke alle har råd til at få lavet selv undersøgelser af dem som forældre og har man IKKE råd. Så er sagen tabt
pga. FKU som 1-2 psykologer har udført på deres fornemmelser og vurderinger ud fra deres egen
”mavefornemmelser”.
Til sidst
Jeg kunne skrive mange flere eksempler for Socialministeren. Men står gerne til rådighed med flere
oplysninger og gerne dokumentation for det ovenstående.
Jeg undskylder på forhånd mit lange skriv. Men oplever jeg IKKE bliver hørt og især taget alvorligt omkring
min faglighed i disse sager. Hvor retten til familie bliver brudt langvarigt og skader børn/unge i deres
opvækst.
Jeg er ansat i en del kommuner som §75 støtteperson (13 kommuner og 31 ansættelser) samt har en del
partsrepræsentant (10) opgaver. Så jeg løber ikke med tom luft til socialministeren.
Som Socialminister burde du være forpligtet til at være undersøgende på det jeg skriver til dig eller i det
mindste oprette et undersøgende team for det er yderst kritiske tilstande herude på det menneskelige og
hvor længe kan samfundet holde til flere og flere får diagnoser, går ned psykiske osv. Det påvirker både
sundhedsvæsnet, skoler og uddannelsessteder samt arbejdsmarkedet.
Derfor er Socialministeren IKKE den første jeg skriver til og har fået svaret at socialminister har tillid til at
forvaltninger/kommunerne gør det rigtige og det svar kan ikke længere bruges i min verden. Der er nødt til
at tages ansvar som siddende socialminister og handle på det før det bliver så kritisk at det ikke kan rettes
op på samt ikke lade dette forgå fremadrettet. Der sidder nyuddannet Socialrådgiver på myndighedssager
og de er unge. De aner ikke hvad de har gang i og sidder med ALT for stort ansvar samt alt for mange sager.
Ja der vil ske fejl. Men når der sker så mange fejl, må der være noget galt i lovgivningen som giver lov til de
fejl. Min tillid til systemet ligger på et meget lavt sted og min tiltro er blevet brudt gang på gang i forhold til
mit arbejder indenfor feltet.
Men som sagt jeg kommer gerne til evt. møde og fremlægger dokumentation for mine ”påstande” omkring
kritisk sagsfremstilling ud fra hver anbringelse jeg har i mine hænder dagligt.
Vil gerne bede om kvitteringsmail
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Henvendelse af 12/11-24 fra Stina Bargmann Toft, Nørager, om anbringelsessager og bortadoptioner
Med Venlig Hilsen
Stina Bargmann Toft
Bratbjergvej 20, Grynderup
9610 Nørager