SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra Kristian Sandberg (Aarhus Universitet) ifm. foretræde den 14/11-24 om børns trivsel i forskellige samværsordninger efter brud i parforholdet

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 67
Offentligt

ET FORSKNINGSMÆSSIGT OVERBLIK OVER BØRNS

TRIVSEL I DELEORDNINGER

- KONSEKVENSER FOR FORSTÅELSEN AF BØRNS RET TIL

BEGGE FORÆLDRE

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

14. NOVEMBER 2024

KRISTIAN SANDBERG

CAND.PSYCH., PHD, DR.MED.

LEKTOR

E-MAIL: [email protected]

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra Kristian Sandberg (Aarhus Universitet) ifm. foretræde den 14/11-24 om børns trivsel i forskellige samværsordninger efter brud i parforholdet

Overordnet spørgsmål:

Hvordan er sammenhængen mellem forskning i samværsordninger og lov/praksis i

Danmark? Varetager vi barnets ret til begge forældre?

Artikel: Sandberg, K. (2023). Shared parenting and father involvement after divorce in Denmark.

Frontiers in Psychology, 14,

1223574.

https://doi.org/10.3389/fpsyg.2023.1223574

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

14. NOVEMBER 2024

KRISTIAN SANDBERG

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra Kristian Sandberg (Aarhus Universitet) ifm. foretræde den 14/11-24 om børns trivsel i forskellige samværsordninger efter brud i parforholdet

OMSORGSFORDELING

Hvordan har fædrenes andel af pligterne i hjemmet (herunder omsorg) ændret sig?

Andel af husarbejde i 2018: 46%

Andel af primær omsorg i 2018: 38-39% (men 47% på dage, hvor man er med barnet)

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

14. NOVEMBER 2024

KRISTIAN SANDBERG

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra Kristian Sandberg (Aarhus Universitet) ifm. foretræde den 14/11-24 om børns trivsel i forskellige samværsordninger efter brud i parforholdet

SKILSMISSE/OPHØR AF PARTNERSKAB

Hvem tager sig af børnene efter skilsmisse/ophør af partnerskab?

Bopæl:

- 2010: Bopæl hos mor i 88-100% af tilfældene, afhængigt af barnets alder.

- 2022: Mor (52%), far (6%), delt (41%)

Dvs. 89% af børn uden delt bopæl, bor hos mor

Samvær/omsorgstid (beregnede estimater):

- 2011: Fædre står for ca. 20%

- 2021: Fædre står for 25-35% afhængigt af barnets alder.

- Fordeling er 20-30 år efter samfundsudvikling.

Hvorfor er det så skævt?

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

14. NOVEMBER 2024

KRISTIAN SANDBERG

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra Kristian Sandberg (Aarhus Universitet) ifm. foretræde den 14/11-24 om børns trivsel i forskellige samværsordninger efter brud i parforholdet

LOV OG RETNINGSLINJER

- Forældreansvarsloven: kun delt bopæl ved enighed

- Forældreansvarsvejledningen: særlige krav for lige ordninger, herunder krav om et

velfungerende samarbejde og alder skal tages i betragtning

- Familieretshuset: Retningslinjer flugter med den konservative fløj internationalt

Resultat: 80-85% af børn udelukkes fra lige ordninger, hvis man følger konservative

anbefalinger

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

14. NOVEMBER 2024

KRISTIAN SANDBERG

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra Kristian Sandberg (Aarhus Universitet) ifm. foretræde den 14/11-24 om børns trivsel i forskellige samværsordninger efter brud i parforholdet

HVAD SIGER FORSKNINGEN?

Generelt findes evidens for fordele ved lige deleordninger – også når der tages højde for

faktorer, der ofte bruges til at udelukke ordningerne i det nuværende system

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

14. NOVEMBER 2024

KRISTIAN SANDBERG

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra Kristian Sandberg (Aarhus Universitet) ifm. foretræde den 14/11-24 om børns trivsel i forskellige samværsordninger efter brud i parforholdet

KONSENSUS OG KAUSALITET

I en konsensuserklæring (Warshak, 2014) fra 110 forskere/eksperter (heraf 7 i Norden,

ingen i Danmark) fremhæves det, at:

- Lige deleordninger bør være udgangspunktet for de fleste familier (som naturligvis

konkret kan afviges fra).

- Også i tilfælde af konflikt (hvor fokus skal være konfliktreduktion)

- Også for små børn.

Et ekspertpanel konkluderede (Braver & Lamb, 2018), at:

- fordelene ved lige deleordninger ikke længe kan betvivles.

- lige deleordninger bør være det lovmæssige udgangspunkt (de fleste – men ikke alle –

erklærede sig enige i dette)

Et studie i forbindelse med lovændring i Spanien fandt, at de positive effekter af lige tid var

kausale (Fernandez-Kranz & Nollenberger, 2022)

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

14. NOVEMBER 2024

KRISTIAN SANDBERG

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra Kristian Sandberg (Aarhus Universitet) ifm. foretræde den 14/11-24 om børns trivsel i forskellige samværsordninger efter brud i parforholdet

HVAD ØNSKER BØRN?

- USA i 1990’erne: Børn ønsker generelt lige eller næsten lige ordninger, men får skæve.

- Danmark ca. 2010 (VIVE): Op til 30-40% af børn i skæve ordninger ønsker mere kontakt

med deres far.

Norge 2024:

- Den helt lige ordning ønskes næsten lige så ofte som alle andre ordninger tilsammen

- Men den hyppigst udbredte er skæv ordning med bopæl hos mor

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

14. NOVEMBER 2024

KRISTIAN SANDBERG

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra Kristian Sandberg (Aarhus Universitet) ifm. foretræde den 14/11-24 om børns trivsel i forskellige samværsordninger efter brud i parforholdet

AFSLUTNING

Lige deleordninger er naturligvis ikke det bedste for alle børn, men:

Tusindvis af danske børn placeres sandsynligvis i ordninger, de ikke selv ønsker og som

kan forventes at have en negativ indflydelse på deres trivsel.

Bør vi ændre vores syn på lige deleordninger? Er de i udgangspunktet barnets sikkerhed

for to mulige gode omsorgsrelationer?

Hvad kan man gøre lovmæssigt?

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

14. NOVEMBER 2024

KRISTIAN SANDBERG

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra Kristian Sandberg (Aarhus Universitet) ifm. foretræde den 14/11-24 om børns trivsel i forskellige samværsordninger efter brud i parforholdet

REFERENCER

Referencer forefindes generelt i:

Sandberg, K. (2023). Shared parenting and father involvement after divorce in Denmark.

Frontiers in Psychology, 14,

1223574.

https://doi.org/10.3389/fpsyg.2023.1223574

Læs/hør mere:

Berlingskes podcast Pilestræde:

https://www.berlingske.dk/indland/skilsmisseforsker-er-ikke-i-tvivl-om-hvilken-deleordning-der-er-bedst-for

24 Spørgsmål til professoren med Lone Frank:

https://www.weekendavisen.dk/24spoergsmaal/ligeligt-delte-boern-leger-bedst

Dansk Psykologforenings fagmagasin P:

https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/psykolog-boer-lige-deleordninger-vaere-

standardanbefalingen-ved-brud-i-parforhold/

Andre, nævnte referencer:

Braver, S. L., & Lamb, M. E. (2018). Shared Parenting After Parental Separation: The Views of 12 Experts. Journal of Divorce & Remarriage, 59(5),

372–387.

https://doi.org/10.1080/10502556.2018.1454195

Fernandez-Kranz, D., & Nollenberger, N. (2022). The impact of equal parenting time laws on family outcomes and risky behavior by teenagers:

Evidence from Spain. Journal of Economic Behavior & Organization, 195, 303–325.

https://doi.org/10.1016/j.jebo.2022.01.001

Warshak, R. A. (2014). Social science and parenting plans for young children: A consensus report. Psychology, Public Policy, and Law, 20(1), 46–67.

https://doi.org/10.1037/law0000005

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

14. NOVEMBER 2024

KRISTIAN SANDBERG