Folketinget
Socialudvalget
København d. 6. november 2024
Orientering vedr. misinformation angående ”parental alienation” vs. WHO, FN og EP
Hverken WHO, FN eller Europa-Parlamentet advarer mod anvendelse af begrebet ”parental
alienation” aka ”forældrefremmedgørelse”
Sådanne udsagn har præget mange høringssvar samt debatindlæg i medierne igennem
længere tid.
Det forholder sig imidlertid således:
1. Europa-Parlamentet har ikke advaret mod anvendelse af begrebet
Resolutionen der ofte refereres til, udtrykker en politisk holdning til et emne med relation til
EU’s aktivitetsområder.
Bag resolutionen står GREVIO, der er et uafhængigt organ, hvis formål er at overvåge
implementeringen af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod
kvinder og vold i hjemmet (Istanbul-konventionen).
Det er således ikke Europarlamentet der anbefaler, men GREVIO der har udfærdiget en
politisk resolution.
Denne type af dokument opstiller kun politiske tilsagn eller holdninger og er ikke omfattet af
traktaterne. Resolutionen er derfor heller ikke juridisk bindende.
Resolutionen lyder
“whereas two of the most prestigious institutions on mental health, the
World Health Organization and the American Psychological Association, reject the use of the
so-called parental alienation syndrome and similar concepts and terms, since they can be
used as a strategy against victims of violence by putting into question the victims’ parental
skills, dismissing their word and disregarding the violence to which children are exposed;
whereas according to the EDVAW Platform recommendation, accusations of parental
alienation by abusive fathers against mothers must be considered as a continuation of power
and control by state agencies and actors, including those deciding on child custody.”
Kommentar hertil:
Begrebet (PAS) er en diagnostiske tilgang, som ikke anerkendes af WHO eller APA. Begge
organisationer henviser i stedet til eksisterende diagnostiske koder, der kan finde anvendelse.