SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 58: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Ændring af reglerne om sociale akuttilbud, reglerne vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v. samt udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.), fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 58
Offentligt

UDKAST

Socialudvalget 2024-25

SOU Alm.del - Bilag 58

Offentligt

Social- og Boligministeriet

Udsatte Voksne

2024-545

beb

06.05.2024

UDKAST

Til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale område

(Ændring af reglerne om sociale akuttilbud,

reglerne vedrørende klage-

adgang ved bortvisning fra herberger m.v. samt udvidelse af mulig-

heden for handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.

)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, som

ændret ved § 1 i lov nr. 217 af 5. marts 2024 og § 3 i lov nr. 329 af 9. april

2024, foretages følgende ændring:

§ 82 c

indsættes som

stk. 3

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lederen af et akuttilbud i

forlængelse af akut støtte, omsorg og rådgivning efter stk. 2 og efter en kon-

kret vurdering kan tilbyde overnatning i maksimalt 3 på hinanden følgende

nætter.

Stk. 4. Lederens afgørelse om overnatning efter stk. 3 kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed«

§ 166, stk. 2,

indsættes efter »§ 109, stk. 4, og«: »afgørelser om ind-

skrivning og udskrivning, dog ikke om bortvisning, efter«.

§2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, foretages følgende ændring:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 58: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Ændring af reglerne om sociale akuttilbud, reglerne vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v. samt udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.), fra social- og boligministeren

UDKAST

§ 9, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-13«.

§ 9, stk. 9,

ændres »11-13« til: »12-14«.

§ 9

indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11.

Den kommune, der efter stk. 1-6 og 12-14 er handlekommune for

en borger, der har ophold på en boform efter § 110 i lov om social service,

kan med borgerens samtykke indgå aftale med en kommune, som borgeren

ønsker at have bopæl i, om at sidstnævnte er handlekommune for borgeren,

for så vidt angår:

1) Afgørelse om udskrivning efter § 110, stk. 5, i lov om social ser-

vice.

2) Udarbejdelse af handleplan efter §§ 141 og 142 i lov om social ser-

vice.

3) Afgørelse om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108 i lov om social

service.

4) Afgørelse om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i lov om social

service.«

Stk. 11-13 bliver herefter stk. 12-14.

§ 9, stk. 13,

der bliver stk. 14, ændres »stk. 1-10« til: »stk. 1-11«.

§ 9 c, stk. 10, 3. pkt.,

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2025.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser om andet end

indskrivning og udskrivning, der er truffet af boformslederen efter § 110,

stk. 4, og som er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder

de hidtidig gældende regler anvendelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Mulighed for overnatning i akuttilbud

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2.

Bortvisning fra herberger m.v. efter servicelovens § 110

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3.

Mulighed for handlekommuneskift under ophold på her-

berger m.v. efter servicelovens § 110

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Forholdet til digitaliseringsklar lovgivning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

UDKAST

10.

11.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at give hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at lederen af akuttilbud oprettet efter § 82 c i lov om social service,

jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter serviceloven), kan

tilbyde overnatning af kortere tids varighed.

Med lovforslaget gives således mulighed for, at kommunalbestyrelsen ud

fra lokale forhold og prioriteringer kan beslutte, at akuttilbud efter en kon-

kret vurdering kan tilbyde at supplere den hjælp, kommunen i øvrigt kan

give sine borgere efter servicelovens § 82 c, med tilbud om overnatning.

Bestemmelsen om sociale akuttilbud kom ind i servicelovens § 82 c ved lov

nr. 660 af 8. juni 2017 om ændring af lov om social service, lov om social-

tilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (L

150/2016) på baggrund af en aftale af 4. november 2016 mellem den davæ-

rende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Al-

liance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti om revision af servicelovens voksenbestemmelser.

Forinden bestemmelsen om sociale akuttilbud kom ind i serviceloven, havde

der i regi af Aftale om satspuljen på det sociale område for 2008-2011 og

Aftale om satspuljen på psykiatriområdet for 2014-2017 kørt forsøg med

sociale akuttilbud. Det indgik i forsøgene, at der skulle kunne tilbydes over-

natning på sociale akuttilbud.

Herudover indeholder lovforslaget en ændring af § 166 i serviceloven, hvor-

ved det foreslås, at det fremover ikke skal være muligt for en borger at på-

klage en afgørelse om bortvisning fra en boform efter servicelovens § 110

(herberg m.v.). Dette er begrundet i, at bortvisningen kan være nødvendig

for bl.a. at kunne varetage og sikre personalets samt de øvrige beboeres sik-

kerhed.

Endelig er Social- og Boligministeriet blevet opmærksom på, at der med

ændringerne af refusionsreglerne, der trådte i kraft med lov nr. 482 af 12.

UDKAST

maj 2023 (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning

om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.), ikke er taget

højde for de tilfælde, hvor en borger ønsker at flytte til en ny kommune i

forbindelse med udskrivningen fra et herberg m.v. Ifølge gældende regler

skal den kommune, der udskriver borgeren, visitere til støtte efter § 85 a i

serviceloven inden udskrivningen, for at kommunen kan få refusion for ud-

gifterne hertil. Når borgeren flytter ud fra et herberg m.v. til en bolig i en

anden kommune end den oprindelige handlekommune, vil borgeren få ny

handlekommune i den kommune, hvor boligen er beliggende, og denne

kommune vil have ansvar for at yde hjælp og støtte og afholde udgifterne

hertil. Det betyder, at den kommune, som borgeren flytter til i egen bolig,

ikke kan få refusion for udgifter til støtte efter servicelovens § 85 a. Denne

retstilstand vurderes at være utilsigtet.

Det foreslås derfor med dette lovforslag, at der gives mulighed for, at den

kommune, der er handlekommune for en borger, der har ophold på et her-

berg m.v. efter § 110 i serviceloven, med borgerens samtykke kan indgå

aftale med en kommune, som borgeren ønsker at have bopæl i efter udskriv-

ning fra herberget m.v., om at tilflytningskommune er handlekommune for

borgeren, for så vidt angår afgørelse om udskrivning efter § 110, stk. 5, i

serviceloven, udarbejdelse af handleplan efter §§ 141 og 142 i serviceloven,

afgørelse om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108 i serviceloven samt af-

gørelse om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i serviceloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hjemmel til overnatning på sociale akuttilbud

2.1.1 Gældende ret

Det følger af servicelovens § 82 c, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan op-

rette og drive sociale akuttilbud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde

med andre kommuner, regioner og private leverandører. Det følger endvi-

dere af servicelovens § 82 c, stk. 2, at formålet med et socialt akuttilbud er

at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og rådgivning.

Det følger af forarbejderne til stk. 1, jf. Folketingstidende 2016-17 tillæg A,

L 150 som fremsat, side 34, at formålet med sociale akuttilbud er, at kom-

munalbestyrelsen kan tilbyde akut støtte, omsorg og rådgivning til borgere

med psykiske lidelser som supplement til den øvrige indsats, der ydes til

målgruppen efter servicelovens kapitel 3 og afsnit V. Det fremgår endvidere

af forarbejderne, at det er frivilligt for den enkelte kommunalbestyrelse at

beslutte, hvorvidt man i den enkelte kommune og ud fra lokale forhold øn-

sker at lade sociale akuttilbud indgå i det samlede kommunale tilbud til mål-

gruppen af borgere med psykiske lidelser.

UDKAST

Bestemmelsen i § 82 c, stk. 1, giver således kommunalbestyrelsen hjemmel,

men ikke pligt til at oprette sociale akuttilbud.

Sociale akuttilbud kan blandt andet forebygge (gen)indlæggelser ved at

være tryghedsskabende og afhjælpe den akutte psykiske krise gennem

støtte, omsorg og rådgivning, herunder også gennem rådgivning om relevant

anden hjælp og behandling. Sociale akuttilbud er for eksempel relevant for

borgere, der udskrives fra den regionale behandlingspsykiatri til egen bolig,

og i overgangsperioden har brug for den ekstra støtte og omsorg, der kan

tilbydes på et akuttilbud. Et socialt akuttilbud kan også være med til at sikre,

at borgere, som i øvrigt modtager støtte og omsorg efter serviceloven, kan

blive i egen bolig, fordi den akutte funktion skaber tryghed for den enkelte.

Sociale akuttilbud kan benyttes uden forudgående visitation fra kommunal-

bestyrelsens side.

Det følger videre af forarbejderne til stk. 2, jf. Folketingstidende 2016-17,

tillæg A, L 150 som fremsat, side 35, at sociale akuttilbud ikke skal træde i

stedet for de behandlingstilbud, som den enkelte borger måtte have behov

for, eller den hjælp og støtte, som borgeren i øvrigt er berettiget til efter

serviceloven, ligesom sociale akuttilbud ikke kan træffe afgørelse om hjælp

og støtte efter serviceloven. Borgere, som henvender sig til et socialt akut-

tilbud, skal således rådgives og støttes i at opsøge anden hjælp hos f.eks.

egen læge, behandlingspsykiatrien m.v., når det vurderes, at borgeren har

behov for andre indsatser.

Der findes i serviceloven ikke hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan til-

byde overnatning på sociale akuttilbud.

Sociale akuttilbud er ikke omfattet af lov om socialtilsyn og er således un-

derlagt kommunalt tilsyn.

2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Social- og Boligministeriet er blevet bekendt med, at den tidligere praksis

fra satspuljeforsøgene med at tilbyde overnatning på sociale akuttilbud er

fortsat hos flere kommuner trods manglende hjemmel hertil.

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at det dels er begrundet i

ukendskab til, at der forsøgsordningernes ophør ikke længere er hjemmel til

at tilbyde overnatning og dels i, at der af hensyn til den enkelte borger kon-

UDKAST

kret kan være behov for at kunne tilbyde overnatning. Dette skal ses i sam-

menhæng med, at der fra kommunernes side efterlyses mulighed for at til-

byde overnatning på sociale akuttilbud.

Sociale akuttilbud kan tilbyde akut støtte og omsorg samt rådgivning af bor-

geren, men kan ikke visitere borgeren til hjælp og støtte efter serviceloven

eller efter anden lovgivning. Desuden må akuttilbuddet ikke træde i stedet

for den rådgivning, hjælp og støtte, som borgerens skal modtage efter ser-

vicelovens bestemmelser, eller den behandling, som borgeren skal modtage

i det psykiatriske system.

Et socialt akuttilbud er således ikke og skal heller ikke træde i stedet for et

visiteret midlertidigt botilbud oprettet efter servicelovens § 107 eller ophold

i den regionale behandlingspsykiatri.

På den baggrund finder Social- og Boligministeriet, at der bør gives kom-

munalbestyrelsen mulighed for, men ikke forpligtelse til, som en led i en

tidlig forebyggende indsats, at beslutte, at lederen af et socialt akuttilbud

efter en konkret vurdering kan give tilbud om overnatning på akuttilbuddet,

men ikke i et omfang, hvor der reelt bliver tale om et døgnophold.

Der blev i 2017 udarbejdet en slutevaluering af satspuljeprojektet om sociale

akuttilbud fra årene 2014-2017. Evalueringen, som omfattede 14 sociale

akuttilbud, viste blandt andet, at borgerne overnattede i akuttilbud ved 2,4

pct. af henvendelserne. Der blev på tværs af de 14 sociale akuttilbud regi-

streret i alt 801 henvendelser, hvor en borger overnattede i akuttilbuddet.

Ved 430 af disse henvendelser overnattede borgeren én nat, mens det 34

gange skete, at borgeren overnattede i otte nætter eller derover. Det gennem-

snitlige antal overnatninger per borger var 2,2.

Set i lyset af, at akuttilbud ikke må træde i stedet for den rådgivning, hjælp

og støtte, som borgeren skal modtage efter servicelovens bestemmelser, og

at der er tale om et tilbud, som kan benyttes uden forudgående visitation fra

kommunens side, er det Social- og Boligministeriets vurdering, at et antal

på op til tre på hinanden følgende overnatninger vil være et passende antal.

Dette skal også ses i sammenhæng med, at behov for overnatninger i en

længere periode kan indikere, at personen har behov for anden hjælp, f.eks.

socialpsykiatriske indsatser i egen bolig, midlertidigt ophold i et § 107-til-

bud eller hjælp i den regionale behandlingspsykiatri. Det skal endvidere ses

i sammenhæng med, at et socialt akuttilbud ikke er et behandlingstilbud.

Tilbuddet om overnatning vil derfor også skulle ske i forlængelse af og som

supplement til den akutte støtte, omsorg og rådgivning akuttilbuddet kan

UDKAST

tilbyde. En borger vil således ikke kunne opsøge et socialt akuttilbud alene

med henblik på overnatning.

På den baggrund foreslås det, at kommunalbestyrelsen generelt kan beslutte,

at sociale akuttilbud kan tilbyde overnatning for maksimalt 3 nætter i sam-

menhæng. Det sociale akuttilbud bør efter hver enkelt overnatning tage stil-

ling til, om akuttilbuddet stadig vil kunne give personen den rette hjælp,

eller om andre sociale indsatser er nødvendige. Det kan også være indsatser

i den regionale psykiatri.

Forslaget vil betyde, at lederen af et socialt akuttilbud eller dennes stedfor-

træder, efter en konkret vurdering af personens aktuelle psykiske tilstand vil

kunne tilbyde overnatning som supplerende hjælp til den hjælp, som der kan

gives efter § 82 c, stk. 1.

Det forventes, at forslaget vil kunne medvirke til færre indlæggelser og gen-

indlæggelser i den regionale behandlingspsykiatri og dermed også medvirke

til, at f.eks. tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet vil

kunne fastholdes. Det forventes videre, at forslaget også vil kunne under-

støtte personens mulighed for at blive i egen bolig, fordi tilbud om overnat-

ning sammen med den hjælp, som akuttilbuddet i øvrigt tilbyder, kan være

med til at forebygge progression af personens aktuelle psykiske udfordrin-

ger. Det forventes desuden, at forslaget vil kunne være en hjælp for borgeren

i overgangen fra botilbud til egen bolig, fordi tilbud om overnatning kan

være med til at understøtte overgangen.

Den foreslåede ordning vil ikke ændre på, at sociale akuttilbud fortsat er

underlagt kommunalt tilsyn. Sociale akuttilbud skal således ikke godkendes

af socialtilsynet, som heller ikke fører tilsyn med akuttilbud.

2.2. Bortvisning fra herberger m.v. efter servicelovens § 110

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 166, stk. 2, i serviceloven, at afgørelser efter § 109, stk. 3,

og § 110, stk. 4, der træffes af lederen af boformen, kan indbringes for An-

kestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024

(retssikkerhedsloven).

Det fremgår endvidere af servicelovens § 110, stk. 4, at lederen af en boform

efter § 110 træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

UDKAST

En bortvisning for brud på ordensregler på herberger m.v. efter § 110 er

efter gældende ret at regne som en udskrivning, der kan påklages til Anke-

styrelsen.

En klage over boformslederens afgørelse om udskrivning fra en boform ef-

ter servicelovens § 110, stk. 4, har ikke opsættende virkning, jf. § 72 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerheds-

loven).

2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 3-22 fastslået, at lederen af en bo-

form omfattet af servicelovens § 109 (kvindekrisecentre) eller boformer om-

fattet af servicelovens § 110 (forsorgshjem, herberger mv.) kan træffe afgø-

relse om, at en borger ikke længere skal opholde sig på boformen. En sådan

afgørelse indebærer, at borgeren bliver udskrevet fra boformen. Afgørelsen

kan være en afgørelse om udskrivning begrundet i en målgruppevurdering,

eller en afgørelse om bortvisning begrundet i borgerens adfærd, herunder at

borgeren ikke overholder de eventuelt lokalt fastsatte regler for borgernes

adfærd på boformen. Det fremgår videre af principmeddelelsen, at for afgø-

relser om udskrivning begrundet i bortvisning er der ikke etableret klagead-

gang. Borgeren vil således ikke kunne klage til Ankestyrelsen over en afgø-

relse om udskrivning fra boformen begrundet i bortvisning. Ankestyrelsen

kan således alene tage stilling til lederens afgørelse om at udskrive en borger

begrundet i, at borgeren ikke (længere) er i målgruppen for ophold på bo-

formen.

Folketingets Ombudsmand har i en efterfølgende udtalelse af 18. september

2023 (FOB 2023-26) udtalt, at ombudsmanden ikke er enig i Ankestyrelsens

retsopfattelse. Ombudsmanden anfører i sin udtalelse, at ordet ”udskriv-

ning” efter en naturlig sproglig fortolkning udtrykker det forhold eller den

beslutning, at en borger ikke længere skal opholde sig på boformen, uanset

af hvilken grund borgeren udskrives, og uanset hvilket retsgrundlag udskriv-

ningen sker efter.

Ombudsmanden finder på den baggrund, at Ankestyrelsen ikke havde haft

grundlag for at afvise en klage over bortvisning.

Ankestyrelsen har i et bidrag til social- og boligministerens besvarelse af et

spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg (SOU alm. del – spørgsmål 402,

UDKAST

2022-23 (2. samling)) oplyst, at Ankestyrelsen tager ombudsmandens udta-

lelse til efterretning, genoptager den konkrete sag og ophæver principmed-

delelsen.

En boformsleder kan fastsætte generelle regler, som er nødvendige for, at

herberget m.v. kan fungere ud fra formålet hermed, i form af ordensregler

eller anstaltsanordninger. Beboere, der trods gentagne påmindelser fortsat

tilsidesætter henstillinger og bestemmelser for opholdet, kan henvises til et

andet herberg m.v., og i ekstreme situationer, f.eks. vold, bortvises.

Ved boformslederens vurdering af, om et indgreb kan finde hjemmel i an-

staltsforhold, skal de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om

saglighed, proportionalitet og ligebehandlingsprincippet være opfyldte.

Proportionalitetsprincippet sætter en grænse for valget af sanktionsmulighe-

der. Der må ikke vælges en sanktionsmulighed, der er mere indgribende en

nødvendigt ved den konkrete handling. Sanktionen skal således stå i rimeligt

forhold til den handling, der begrunder at en sanktion overvejes.

Bortvisning må ikke ske vilkårligt, men skal være båret af saglige hensyn.

Før der sker bortvisning af en beboer på et herberg m.v. bør der som ud-

gangspunkt først være givet en advarsel vedr. samme forhold. Forhold af

særlig grov karakter vil afhængigt at de konkrete omstændigheder dog

kunne medføre bortvisning uden forudgående varsel. Det kan f.eks. være

vold eller alvorlige trusler mod andre beboere eller personale. Det er Social-

og Boligministeriets opfattelse, at der er væsensforskel på en udskrivning

begrundet i boformslederens vurdering om, at borgeren ikke (længere) er i

målgruppen for ophold på herberget m.v. og en udskrivning, hvor en borger

bortvises begrundet i alvorlige handlinger, og hvor der også er et hensyn at

tage til andre beboere og personale.

Det er på den baggrund Social- og Boligministeriets opfattelse, at en bo-

formsleders afgørelse om bortvisning ikke bør kunne påklages til Ankesty-

relsen. Dette er begrundet i, at en bortvisning er en mulighed, som boforms-

lederen har i forhold til at kunne reagere straks og uden unødigt ophold, hvis

en beboer f.eks. udøver vold, optræder stærkt truende, eller på anden grov

måde, selv inden for de vide rammer, der nødvendigvis må være på et her-

berg mv., har handlet på en måde, der er uforeneligt med fortsat ophold på

herberget mv. Det vil typisk være tilfælde, hvor beboeren således forbryder

sig mod eventuelle ordensreglerne på herberget m.v.

UDKAST

Det foreslås, at der i servicelovens § 166, stk. 2, fastsættes, at det for så vidt

angår herberger m.v. kun er afgørelser om indskrivning og udskrivning, dog

ikke om bortvisning, efter § 110, stk. 4, der træffes af lederen af herberget

m.v., der kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i rets-

sikkerhedsloven.

Med den foreslåede ændring vil afgørelser om bortvisning truffet af lederen

af herberget m.v. ikke kunne påklages til Ankestyrelsen.

Den foreslåede ændring ændrer ikke ved det forhold, at en bortvisning er en

udskrivning. Forpligtelsen efter § 110, stk. 7, i serviceloven for herberger

mv. til at give en orientering til kommunalbestyrelsen i borgerens handle-

kommune, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, så vidt muligt inden udskriv-

ning fra boformen, dog senest 3 hverdage herefter, vil fortsat gælde i tilfælde

af, at der er tale om en bortvisning.

2.3. Mulighed for handlekommuneskift under ophold på herberger m.v.

efter servicelovens § 110

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 9 i retssikkerhedsloven, at pligten til at yde hjælp til en

borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen. Der findes

dog undtagelser hertil i § 9 b om ophold uden for opholdskommunen og § 9

c om mellemkomunal refusion. Handlekommunen er som udgangspunkt,

med de undtagelser, der findes i § 9, stk. 2-12 og § 9 a, den kommune, hvor

borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.

Udgangspunktet for ydelser efter de love, der er omfattet af retssikkerheds-

loven, er, at handlekommunen har pligt til at yde hjælp, dvs. at kommunen

har visitationsansvaret, og at det også er handlekommunen, der har beta-

lingsansvaret.

Det fremgår af § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at en kommune vedbliver

at være handlekommune for en borger i sager efter serviceloven, når denne

kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren

i en anden kommune har fået ophold på herberg m.v. efter § 110 i service-

loven. Det betyder, at borgerens handlekommune fortsætter med at være

handlekommune for borgeren, selvom borgeren tager ophold på et herberg

m.v. i en anden kommune.

Det fremgår af § 9 stk. 9, i retssikkerhedsloven, at den kommune, der efter

§ 9, stk. 1-6 og 11-13, er handlekommune, kan indgå aftale med borgerens

tidligere handlekommune om, at sidstnævnte fortsat er handlekommune, når

der er særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.

UDKAST

Det fremgår af § 9 stk. 10, i retssikkerhedsloven, at den kommune, der efter

§ 9, stk. 3 eller 5, er handlekommune for en borger, kan indgå aftale med

den kommune, hvor borgeren har ophold på et tilbud, om at bemyndige

denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til

borgeren.

Det fremgår af § 176 a i serviceloven, at staten skal refundere 50 pct. af

kommunens udgifter til bostøtte efter § 85 a i op til to år efter borgerens

udskrivning fra en boform efter § 110, såfremt kommunalbestyrelsen har

truffet afgørelse om bostøtten inden borgerens udskrivning fra boformen ef-

ter § 110.

Det fremgår af § 110, stk. 5, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om at udskrive en borger fra en boform efter § 110, stk. 1,

hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Der foreligger en handleplan eller en helhedsorienteret plan for borgeren

efter §§ 141 eller 142.

2) Der foreligger en anvisning af egen bolig eller er truffet afgørelse om et

botilbud efter §§ 107 eller 108.

3) Der er truffet afgørelse om hjælp og støtte, som modsvarer borgerens be-

hov for at fastholde boligen, hvis borgeren er anvist egen bolig.

4) Såfremt borgeren anvises en bolig, har borgeren på udskrivningstids-

punktet indgået en lejeaftale og kan flytte ind i boligen og modtage den vi-

siterede sociale støtte, der modsvarer borgerens behov.

5) Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om et botilbud efter

§§ 107 eller 108, vil udskrivningen fra boformen efter § 110, stk. 5, først

kunne træffes med virkning for borgeren, når denne kan flytte ind i botil-

buddet.

2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Social- og Boligministeriet vurderer, at de gældende regler om refusion efter

servicelovens § 176 a, reglerne om kommunal udskrivning fra et herberg

m.v. efter servicelovens § 110, stk. 5, samt de almindelige bestemmelser i

retssikkerhedslovens kapitel 3 om handlekommune og mellemkommunal

refusion forhindrer, at tilflytningskommunen har mulighed for at opnå stats-

refusion for udgifterne til støtte efter § 85 a i serviceloven i tilfælde, hvor en

borger udskrives fra et herberg m.v. efter § 110 og tager ophold i en bolig i

en anden kommune end borgerens hidtidige handlekommune.

UDKAST

Den kommune, der er handlekommune for borgeren under opholdet på her-

berget m.v., kan træffe afgørelse om støtte efter servicelovens bestemmel-

ser, herunder støtte efter § 85 a i serviceloven. Såfremt en borger ønsker at

få en bolig i en anden kommune end borgerens handlekommune efter ud-

skrivningen fra herberget m.v., vil denne kommune først blive borgerens

handlekommune, når borgeren er flyttet ind i boligen, dvs. efter udskrivnin-

gen fra herberget m.v. Dermed vil denne kommune også først kunne træffe

afgørelse om støtte efter bl.a. § 85 a, når borgeren er flyttet ud fra herberget

m.v.

Det er efter § 176 a i serviceloven et krav for at kunne modtage refusion for

udgifterne til støtte efter § 85 a, at afgørelsen om støtte er truffet inden bor-

gerens udskrivelse fra herberget m.v. efter § 110. Såfremt borgeren udskri-

ves efter § 110, stk. 5, til en bolig i en anden kommune end den hidtidige

handlekommune, vil den støtte, borgeren blev visiteret til af borgerens nu

forhenværende handlekommune, bortfalde. I stedet vil det være borgerens

nye handlekommune, der efter udskrivelsen fra herberget m.v. til ophold i

egen bolig skal vurdere, om borgeren skal visiteres til støtte efter § 85 a.

Såfremt borgerens nye handlekommune vurderer, at borgeren skal visiteres

til støtte efter servicelovens § 85 a, vil den nye handlekommune ikke kunne

modtage refusion for udgifter til støtten, eftersom afgørelsen om støtten vil

være truffet efter, at borgeren er udskrevet fra herberget m.v. efter § 110.

Baggrunden for de ændringer, der blev vedtaget med lov nr. 482 af 12. maj

2023 om omlægning af indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning

om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v., var, at Social-

og Boligministeriet vurderede, at det ville være nødvendigt med et større

økonomisk incitament for kommunerne til at hjælpe borgere i egen bolig

med den nødvendige bostøtte eller i midlertidigt botilbud med specialiseret

støtte.

Social- og Boligministeriet vurderer, at der er en utilsigtet retstilstand i visse

tilfælde, hvor tilflytningskommunerne efter de gældende regler ikke har et

incitament til at yde hjælp og støtte efter § 85 a til de borgere, der har et

ønske om at flytte i en bolig i en anden kommune end handlekommunen

efter udskrivelse fra et herberg m.v. efter § 110.

Det foreslås derfor, at der i § 9 i retssikkerhedsloven indsættes et nyt stk. 11,

hvorved den kommune, der er handlekommune for en borger, der har ophold

på et herberg m.v. efter § 110 i serviceloven, med borgerens samtykke, kan

indgå aftale med en kommune, som borgeren ønsker at have bopæl i efter

UDKAST

udskrivning fra herberget m.v., om at tilflytningskommunen er handlekom-

mune for borgeren, for så vidt angår afgørelse om udskrivning efter § 110,

stk. 5, i serviceloven, udarbejdelse af handleplan efter §§ 141 og 142 i ser-

viceloven, afgørelse om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108 i serviceloven

samt afgørelse om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i serviceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne indgås en aftale

mellem to kommuner, således at en ny kommune efter indgåelse af aftalen

vil blive handlekommune for borgeren inden borgerens udskrivelse fra her-

berget m.v. efter § 110, for så vidt angår afgørelse om udskrivning efter §

110, stk. 5, i serviceloven, udarbejdelse af handleplan efter §§ 141 og 142 i

serviceloven, afgørelse om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108 i service-

loven samt afgørelse om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i serviceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre, at den kommune, der

fremover bliver borgerens handlekommune, vil få mulighed for inden bor-

gerens udskrivelse fra herberget m.v. efter § 110 at træffe afgørelse om

støtte efter § 85 a til borgeren, som kommunen efter borgerens udskrivelse

fra herberget m.v. vil kunne få refusion for i henhold til § 176 a i servicelo-

ven.

Med den foreslåede ordning vil der alene kunne indgås en aftale om, at en

ny kommune blive handlekommune for en borger, der har ophold på et her-

berg m.v. efter § 110 for så vidt angår de former for hjælp og støtte m.v.,

der er oplistede i den foreslåede bestemmelse, og som knytter sig til udskriv-

ningen fra et herberg m.v. efter § 110, stk. 5. Det vil endvidere være et krav,

at borgeren samtykker til aftalen.

Det vil være op til de to kommuner at fastsætte nærmere krav og betingelser

for aftalen. Kommunerne bør i aftalen bl.a. tage stilling til, om aftalen auto-

matisk bortfalder, hvis borgeren ikke flytter fra herberget m.v. inden for en

bestemt periode, eller hvis borgeren efter indgåelse af aftalen tilkendegiver,

at borgeren alligevel ikke ønsker at flytte i egen bolig i den kommune, der

efter indgåelsen af aftalen er blevet ny handlekommune for borgeren.

3. Forholdet til digitaliseringsklar lovgivning

I forhold til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes

forslaget at følge princip 1 om enkle og klare lovregler, idet forslaget giver

klar hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan, men ikke har pligt til at be-

slutte, at lederen af et socialt akuttilbud kan tilbyde overnatning på akuttil-

buddet.

UDKAST

I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation vil forslaget

understøtte, at der kan kommunikeres digitalt.

Lovforslaget opfylder ikke princippet om muliggørelse af automatisk sags-

behandling, idet der på området er behov for en konkret og individuel vur-

dering som grundlag for afgørelser efter serviceloven.

Lovforslaget opfylder princip 4 om sammenhæng på tværs af myndigheder,

eftersom der anvendes fælles begreber og definitioner på tværs af de respek-

tive lovgivninger.

Forslaget vil indebære indsamling, behandling og håndtering af borgernes

og virksomhedernes data i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sik-

ker datahåndtering.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 6 om genbrug af offentlig

infrastruktur, da der er lagt op til, at administration af reglerne forventes at

ske inden for eksisterende IT-løsninger.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 7 om forebyggelse af snyd

og fejl, idet lovforslaget følger de samme regler og principper som gældende

ret.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller implementeringskon-

sekvenser for det offentlige.

Lovforslaget giver ikke anledning til regulering af det kommunale bloktil-

skud. Forslagets økonomiske konsekvenser forhandles med kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have negative konsekvenser for borgernes retssik-

kerhed, eftersom det i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås at ændre servicelo-

vens § 166, stk. 2, således at borgernes mulighed for at klage over udskriv-

ning fra herberger m.v. efter servicelovens § 110, stk. 4, foreslås at blive

begrænset til afgørelser om indskrivning og udskrivning.

Med den foreslåede ændring vil klage over udskrivning begrundet i bortvis-

ning ikke være omfattet af servicelovens § 166, stk. 2.

UDKAST

Den foreslåede ændring er begrundet i, at Social- og Boligministeriet vur-

derer, at en bortvisning er en mulighed, som boformslederen har i forhold

til at kunne reagere straks og uden unødigt ophold med henblik på at kunne

sikre ro og orden, hvis en beboer f.eks. udøver vold eller optræder truende

og evt. udadreagerende overfor øvrige beboere eller personale på herberget

m.v., og det vil typisk være tilfælde, hvor beboeren således forbryder sig

mod eventuelle ordensregler på herberget m.v.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

UDKAST

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Lovforslaget vurderes at have nega-

tive konsekvenser for borgernes

retssikkerhed, eftersom det i lov-

forslagets § 1, nr. 2, foreslås at æn-

dre servicelovens § 166, stk. 2, såle-

des at borgernes mulighed for at

klage over udskrivning fra herberger

m.v. efter servicelovens § 110, stk. 4

vil blive afskåret for afgørelser om

bortvisning fra herberger m.v.

Ingen

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 82 c, stk. 1, i lov om social service, at kommunalbestyrel-

sen kan oprette og drive sociale akuttilbud. Oprettelse og drift kan ske i

samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandører. Det føl-

ger endvidere af servicelovens § 82 c, stk. 2, at formålet med et socialt akut-

tilbud er at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og

rådgivning.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3

§ 82 c,

hvorefter kommunalbestyrelsen

vil kunne beslutte, men ikke have pligt hertil, at lederen af et sociale akut-

tilbud i forlængelse af akut støtte, omsorg og rådgivning efter stk. 2 og efter

en konkret vurdering vil kunne tilbyde overnatning i maksimalt 3 på hinan-

den følgende nætter.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kommunalbestyrelsen har hjem-

mel til generelt at kunne beslutte, at sociale akuttilbud kan tilbyde overnat-

ning i de tilfælde, hvor det efter akuttilbuddets konkrete vurdering findes at

være et nyttigt supplement til den øvrige hjælp, som akuttilbuddet kan til-

byde.

Det sociale akuttilbud vil efter hver enkelt overnatning skulle tage stilling

til, om akuttilbuddet stadig vil kunne give personen den rette hjælp, eller om

andre indsatser er nødvendige, herunder indsatser i den regionale psykiatri.

Det vil ikke være det sociale akuttilbud, der tager konkret stilling til andre

indsatser, men den kommunale myndighed og/eller den regionale psykiatri.

Ligesom det er frivilligt for kommunalbestyrelsen, om den vil oprette soci-

ale akuttilbud, vil det med forslaget være frivilligt for kommunalbestyrelsen

om den vil træffe en generel beslutning om, at sociale akuttilbud vil kunne

tilbyde overnatning i op til 3 på hinanden følgende nætter.

Det foreslåede stk. 3 vil betyde, at kommunalbestyrelsen alene vil kunne

beslutte, at sociale akuttilbud vil kunne tilbydes overnatning i 3 på hinanden

følgende nætter, men ikke i større antal nætter.

Kommunalbestyrelsen vil heller ikke kunne beslutte, at sociale akuttilbud

kun vil kunne tilbyde overnatning færre end tre på hinanden følgende nætter.

Det vil således være det sociale akuttilbud, der ud fra en konkret og faglig

Side 18/27

UDKAST

vurdering, vil skulle tage stilling til antallet af overnatninger i op til maksi-

malt 3 på hinanden følgende nætter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at personer, der opsø-

ger et socialt akuttilbud, vil kunne få den rette hjælp. Det skal ses i sammen-

hæng med, at jævnlige overnatninger i en længere periode kan indikere, at

personen har behov for anden hjælp, f.eks. socialpsykiatriske indsatser i

egen bolig, midlertidigt ophold i et § 107-tilbud eller hjælp i den regionale

psykiatri. Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at et socialt akuttilbud

ikke er et behandlingstilbud.

Forslaget vil ikke betyde, at den person, der modtager hjælp på et socialt

akuttilbud, ikke vil kunne tilbydes overnatning i op til 3 på hinanden føl-

gende nætter ad flere omgange. Opsøger en person det sociale akuttilbud

flere gange inden for en kort periode, vil akuttilbuddet dog skulle vurdere,

om akuttilbuddet stadig kan tilbyde personen den rette hjælp, eller om andre

sociale indsatser er nødvendige. Det kan også være indsatser i den regionale

psykiatri. Akuttilbuddet vil ikke kunne træffe afgørelser om andre indsatser.

Det foreslås endvidere efter det foreslåede stk. 3 at indsætte et nyt

stk. 4

82 c,

hvorefter lederens afgørelse om overnatning efter det foreslåede stk. 3

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 166, stk. 2, i serviceloven, at afgørelser efter § 109, stk. 3,

og § 110, stk. 4, der træffes af lederen af boformen, kan indbringes for An-

kestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Det foreslås, at det i servicelovens § 166, stk. 2, efter henvisningen til ”§

109, stk. 3, og” indsættes ”afgørelser om indskrivning og udskrivning, dog

ikke om bortvisning, efter”.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil fremgå af § 166, stk. 2, at

afgørelser efter § 109, stk. 3, og afgørelser om indskrivning og udskrivning,

dog ikke om bortvisning, efter § 110, stk. 4, vil kunne indbringes for Anke-

styrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Afgørelser om bortvisning fra herberger m.v. efter § 110 vil dermed ikke

kunne indbringes for Ankestyrelsen.

Side 19/27

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at der er væsentlig forskel på en

udskrivning, hvor en boformsleder vurderer, at borgeren f.eks. ikke (læn-

gere) er i målgruppen for et ophold på et herberg m.v. efter § 110 og en

udskrivning, hvor en herbergsleder bortviser en borger fra et herberg m.v.

efter § 110.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på det forhold, at en bortvisning

er en udskrivning. Forpligtelsen efter § 110, stk. 7 i serviceloven for herber-

ger mv. til så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, dog senest 3 hver-

dage herefter, at give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i bor-

gerens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, vil fortsat gælde

i tilfælde af, at der er tale om en bortvisning.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at pligten til at yde hjælp til

en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§

9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl

eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9, stk. 9, at den kommune, der efter

stk. 1-6 og 11-13 er handlekommune, kan indgå aftale med borgerens tidli-

gere handlekommune om, at sidstnævnte fortsat er handlekommune, når der

er særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.

Det foreslås for det første, at henvisningen til § 9, stk. 2-12 i § 9, stk. 1, 2.

pkt., ændres til § 9, stk. 2-13. Det foreslås for det andet, at henvisningen til

§ 9, stk. 11-13 i § 9, stk. 9, ændres til § 9, stk. 12-14.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2,

nr. 3, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 9, stk. 11, i retssikker-

hedsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Retssikkerhedsloven § 9 vedrører regler om handlekommune og mellem-

kommunal refusion for udgifter afholdt efter bl.a. serviceloven og barnets

lov.

Side 20/27

UDKAST

Det fremgår af § 9 i retssikkerhedsloven, at pligten til at yde hjælp til en

borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9

b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl

eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a.

Udgangspunktet for ydelser efter de love, der er omfattet af retssikkerheds-

loven, er, at handlekommunen har pligt til at yde hjælp, dvs. at kommunen

har visitationsansvaret, og at det også er handlekommunen, der har beta-

lingsansvaret.

Det fremgår af § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at en kommune vedbliver

at være handlekommune for en borger i sager efter serviceloven, når denne

kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren

i en anden kommune har fået ophold på herberger m.v. efter § 110 i service-

loven. Det betyder, at borgerens handlekommune fortsætter med at være

handlekommune for borgeren, selvom borgeren tager ophold på et herberg

m.v. i en anden kommune.

Det fremgår af § 9 stk. 9 i retssikkerhedsloven, at den kommune, der efter

stk. 1-6 og 11-13 er handlekommune, kan indgå aftale med borgerens tidli-

gere handlekommune om, at sidstnævnte fortsat er handlekommune, når der

er særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.

Det fremgår af § 9 stk. 10 i retssikkerhedsloven, at den kommune, der efter

stk. 3 eller 5 er handlekommune for en borger, kan indgå aftale med den

kommune, hvor borgeren har ophold på et tilbud, om at bemyndige denne

til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til borge-

ren.

Det fremgår af § 176 a i serviceloven, at staten skal refundere 50 pct. af

kommunens udgifter til bostøtte efter § 85 a i op til to år efter borgerens

udskrivning fra en boform efter § 110, såfremt kommunalbestyrelsen har

truffet afgørelse om bostøtten inden borgerens udskrivning fra boformen ef-

ter § 110.

Det fremgår af § 110, stk. 5, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om at udskrive en borger fra en boform efter stk. 1, hvis

følgende betingelser er opfyldt:

1) Der foreligger en handleplan eller en helhedsorienteret plan for borgeren

efter §§ 141 eller 142.

Side 21/27

UDKAST

2) Der foreligger en anvisning af egen bolig eller er truffet afgørelse om et

botilbud efter §§ 107 eller 108.

3) Der er truffet afgørelse om hjælp og støtte, som modsvarer borgerens be-

hov for at fastholde boligen, hvis borgeren er anvist egen bolig.

4) Såfremt borgeren anvises en bolig, har borgeren på udskrivningstids-

punktet indgået en lejeaftale og kan flytte ind i boligen og modtage den vi-

siterede sociale støtte, der modsvarer borgerens behov.

5) Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om et botilbud efter

§§ 107 eller 108, vil udskrivningen fra boformen efter denne paragraf først

kunne træffes med virkning for borgeren, når denne kan flytte ind i botil-

buddet.

Det foreslås, at der i § 9 i retssikkerhedsloven indsættes et nyt stk. 11, hvor-

ved den kommune, der er handlekommune for en borger, der har ophold på

et herberg m.v. efter § 110 i serviceloven, med borgerens samtykke kan