SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 47
Offentligt

De mest komplekse

forældreansvarssager

Mai Heide Ottosen og Karen Margrethe Dahl

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

De mest komplekse forældreansvarssager

e-ISBN: 978-87-7582-394-9

Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Projekt: 302283

Finansiering: Social- og Boligministeriets årlige trækningsret på analyse- og forskningsop-

gaver fra VIVE

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

VIVE støtter FN’s verdensmål og

angiver her, hvilket eller hvilke

verdensmål der knytter sig til

publikationen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Forord

Da den familieretlige reform blev gennemført i 2019, var en af de helt

centrale ændringer, at det nyoprettede Familieretshus skulle anlægge

en mere differentieret tilgang i sagsbehandlingen for at sikre, at de

brudte familier fik et sagsbehandlingsforløb, som passede til deres be-

hov. Forældreansvarssagerne skulle fremover inddeles i tre spor: De

mest komplekse sager bliver udredt og oplyst i § 7-sporet med henblik

på videre behandling i familieretten, de mindre komplekse sager forsø-

ges mæglet i § 6-sporet, mens de enkle registreringssager behandles

skriftligt i § 5-sporet.

Denne undersøgelse belyser, hvad der kendetegner de mest kom-

plekse forældreansvarssager, og den følger sagernes vej gennem det

familieretlige system for at afdække, om der måtte være sammen-

hænge mellem familiernes problemstillinger og sagernes udfald. Den

undersøger desuden, om familierne senere vender tilbage til det fami-

lieretlige system med nye uenigheder, dvs. om de bliver til gengan-

gere. Undersøgelsespopulationen er alle familier, der anlagde eller af-

sluttede en § 6- eller § 7-sag ved Familieretshuset i 2021, og data-

grundlaget kommer fra fire hovedkilder: data fra Danmarks Statistik,

Familieretshusets sagsdata, data fra domstolene samt survey-data fra

forældre med en forældreansvarssag ved Familieretshuset i 2021.

Undersøgelsen er udført af seniorforsker Mai Heide Ottosen (projek-

tets leder) og chefanalytiker Karen Margrethe Dahl. Til projektet har

været nedsat en følgegruppe, som vi takker for konstruktive input. Vi

takker også de to referees, der har læst og kommenteret manuskriptet.

Undersøgelsen er finansieret af Social- og Boligministeriets årlige

trækningsret på analyse- og forskningsopgaver fra VIVE.

Kræn Blume Jensen

Forsknings- og analysechef for VIVE Social

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

Afrapportering

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Indledning

Baggrund for reformen

Centrale elementer ved den familieretlige reform

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Undersøgelsens tilrettelæggelse og metode

Rapportens opbygning

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

Familier i forskellige spor – kendetegn ved sagens begyndelse

Indledning

Fremgangsmåde

Historisk og aktuel familiesituation

Alder, herkomst og geografi

Uddannelse, beskæftigelse og økonomi

Risikofaktorer i familierne

Konflikt og samarbejde ved sagens start

Samarbejdschikane

Opsamling

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

Sagsbehandlingen i Familieretshuset

Indledning

Udviklingen i § 6- og 7-sager hen over reformperioden

Ansøgerens køn og position

Sagernes art

Sagsbehandling

Afslutningen af sagerne i Familieretshuset

Faktorer, der har betydning for, om § 7-sagen indbringes for retten

Opsamling

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Sagsbehandlingen i familieretterne

Indledning

Datagrundlag og fremgangsmåde

Udvikling i sager ved familieretterne hen over reformperioden

Sagernes art ved familieretterne

Børneinddragelse ved familieretterne

Sagernes udfald

Opsamling

5.1

5.2

5.3

5.4

Familierne efter sagens behandling

Indledning

Familier i udrednings- hhv. mæglingssporet

Betydningen af sagens afslutning for § 7-familiernes udbytte

Opsamling

6.1

6.2

6.3

6.4

Sager, der genrejses i løbet af 2022-2023

Indledning

Datagrundlag og fremgangsmåde

Beskrivelse af sager, der starter på ny

Faktorer, der har sammenhæng med, at sagen søges genåbnet i

Familieretshuset

6.5

Opsamling

101

102

104

107

109

Dokumentation

7.1

7.2

7.3

111

112

113

119

Datagrundlag

Undersøgelsespopulationer og datagrundlag i undersøgelsens kapitler

Datakilder

Statistiske metoder

Litteratur

120

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Hovedresultater

Baggrund

Da den familieretlige reform blev gennemført i 2019, var en af de helt centrale æn-

dringer, at det nyoprettede Familieretshus skulle anlægge en mere differentieret til-

gang i sagsbehandlingen. Det skulle sikre, at de brudte familier fik et mere skræd-

dersyet og målrettet sagsbehandlingsforløb, som passede til deres behov. Forældre-

ansvarssagerne om forældremyndighed, bopæl eller samvær skulle fremover indde-

les i tre spor: De mest komplekse sager bliver udredt og oplyst i § 7-sporet med

henblik på videre behandling i familieretten, mens de mindre komplekse sager for-

søges mæglet i § 6-sporet. Inddelingen i de to spor finder sted ved sagens start,

hvor den ansøgende forælder digitalt besvarer en række spørgsmål om forældre-

samarbejdet og barnets trivsel. I begge spor bliver forældrene typisk indkaldt til

møde i Familieretshuset. Endelig er der de enkle § 5-sager, som behandles skriftligt

og egentlig blot er registreringssager.

Undersøgelsens formål

Undersøgelsen er et supplement til evalueringen af den familieretlige reform og fo-

kuserer på de mest komplekse forældreansvarssager i § 7-sporet, men oftest med

de mindre komplekse § 6-sager som et sammenligningsgrundlag. Formålet med un-

dersøgelsen er at kaste lys over, hvad der kendetegner familier med § 7-sager, og

følge deres vej gennem Familieretshuset og evt. familieretterne for at afdække, om

der måtte være sammenhænge mellem familiernes problemstillinger (fx konflikter,

risikofaktorer) og sagernes udfald. Undersøgelsen skal desuden belyse, om famili-

erne senere vender tilbage til det familieretlige system med nye uenigheder, dvs.

om de bliver til gengangere.

Familier i § 7-sporet er udsatte på flere parametre

Når en forælder ansøger om at få rejst en forældreansvarssag, fordi forældreparret

er uenige om forældremyndighed, bopæl eller samvær, udfylder ansøgeren et digi-

talt spørgeskema om familiens problemstillinger. Besvarelsen danner grundlag for

screeningen. To ud af tre familier bliver screenet til Familieretshusets § 7-spor, hvor

deres sag skal oplyses og udredes. De øvrige familier screenes til mæglingssporet

efter § 6 i familieretshusloven (Social-, Bolig- og Ældreministeriet, 2019). Familierne

screenes til § 7-sporet, hvis der er oplysninger om risikofaktorer, som kan påvirke

børns trivsel negativt (fx vold, misbrug eller psykisk sygdom).

I ca. hver tredje § 7-sag eller mere oplyses der fx om misbrugsproblemer hos foræl-

dre, om partnervold eller vold mod børn, om at der for nylig har været

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

underretninger om børnene, eller om at fagpersoner er bekymrede for børnene. Og

i ca. hver femte sag eller mere rapporteres der om forældre, som for nylig har haft

problemer med psykisk sygdom eller kriminalitet, om børn med helbreds- og udvik-

lingsproblemer, eller om at kommunen for tiden er i gang med en § 50-undersø-

gelse.

Ud over disse problemer er familier i § 7-sporet også ofte udsatte på andre para-

metre. De har langt hyppigere end forældrepar i § 6-sporet et indbyrdes højt kon-

fliktniveau og et dårligt fungerende forældresamarbejde, ligesom børnene ifølge

den forælder, som rejser sagen, ofte er negativt påvirket af konflikten. Forældrene

har også færre socioøkonomiske ressourcer.

I forhold til separerede forældre, som ikke har haft en familieretlig konflikt, har for-

ældrepar med både § 6- og § 7-sager hyppigere haft et kortere samliv, har sjæld-

nere været gift og har lidt hyppigere kun et fællesbarn, der ofte er lille på tidspunk-

tet for sagens start. For flertallet af forældrene ligger samlivsbruddet mindst 3 år til-

bage. Det er således en selvstændig pointe, at konflikterne om barnet oftest først

opstår, en rum tid efter at forældrene er gået fra hinanden og ikke i umiddelbar for-

længelse af deres samlivsbrud.

Hver tredje sag afsluttes i Familieretshuset

Selvom bopæls- og samværsforældre rejser forældreansvarssager i samme omfang,

er samværsforældre i overtal blandt ansøgerne i § 6-sporet, mens der er flest ansø-

gende bopælsforældre i § 7-sporet. Den større kompleksitet i § 7-sagerne afspejler

sig ved, at der ofte er flere momenter på spil i sagerne, og ved at Familieretshuset

foretager et mere omfattende oplysningsarbejde og hyppigere gennemfører børne-

samtaler i disse sagsforløb. Den familieretlige reform lagde op til, at Familieretshu-

set skulle gennemføre flere børnesagkyndige undersøgelser og iværksætte tværfag-

lige møder med kommunen for at finde helhedsorienterede løsninger til gavn for

familierne i § 7-sagerne. Disse muligheder er imidlertid kun sjældent blevet anvendt.

Det skyldes efter alt at dømme forhold, som ligger uden for Familieretshuset.

Efter endt sagsbehandling i Familieretshuset falder forældreansvarssagerne i tre lige

store bunker. En tredjedel af sagerne afsluttes uden afslutningskode, eller fordi de

bliver henlagt. En anden tredjedel afsluttes med en aftale eller afgørelse i Familie-

retshuset, og den sidste tredjedel bliver indbragt for familieretterne. Denne over-

ordnede fordeling dækker dog over variationer mellem § 6- og § 7-sagerne. 41 pct.

af § 6-sagerne afsluttes i Familieretshuset med en aftale eller afgørelse, mens det

kun gælder for 30 pct. af § 7-sagerne. Omvendt ender næsten dobbelt så mange

§ 7-sager som § 6-sager med at blive indbragt for familieretterne (38 hhv. 21 pct.).

Faktorer som sagens art, barnets alder, forældrenes høje konfliktniveau og mistanke

om chikaneproblemer influerer på, om en sag ender i familieretten.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Flere forlig og flere børnesamtaler i familieretterne efter reformen

Fire ud af fem familier, der kommer i familieretten, har en § 7-sag, mens hver femte

har en § 6-sag. I familieretten drejer tvisten sig – isoleret set – oftest om samvær (74

pct.) og forældremyndighed (62 pct.) og sjældnere om barnets bopæl (40 pct.), men

ofte er der kombinerede problemstillinger i sagerne. Fordi familieretterne nu har

fået afgørelseskompetencen i flertallet af samværssagerne, udgør disse sager selv-

sagt en langt større del af sagsmængden, mens tvister om forældremyndighed og

bopæl ser ud til at udgøre den samme andel som før reformen.

Domstolene afholder børnesamtaler i knap halvdelen af de sager, hvor der er et

barn på mindst 6 år (44 pct.), og hyppigere, når sagen handler om samvær og bo-

pæl, end når den handler om forældremyndighed. Børn inddrages i samme omfang,

uanset om der er tale om en § 6- eller § 7-sag. Så vidt vi kan vurdere, afholder dom-

stolene hyppigere børnesamtaler i dag end tidligere, dvs. før reformen.

Undersøgelsen viser, at der er større mulighed for opnå forlig i familieretten, hvis

sagen handler om samvær end bopæl og forældremyndighed, hvis forældrenes

konfliktniveau er lavt, og hvis vold ikke er en risikofaktor i sagen. Der er ingen væ-

sentlige forskelle i forligstilbøjeligheden mellem § 6- og § 7-sager. Når vi sammen-

stiller data med en ældre undersøgelse om domstolene, ser forligsprocenten i for-

ældreansvarssager ud til at være lidt højere efter reformen end før.

Den fælles forældremyndighed bliver ligesom i tiden før reformen ophævet i halv-

delen af forældremyndighedssagerne, mens samvær bliver ophævet eller afslået i

ca. hver femte samværssag. Oftest ligger der en dom til grund for disse udfald. Ana-

lyserne indikerer, at retten er tilbageholdende med at afskære morens adgang til

barnet, at farens ressourcer (beskæftigelses- og indkomstforhold) har sammenhæng

med, om hans adgang til barnet opretholdes, og at forældrenes indbyrdes samar-

bejdspotentiale har betydning for det fortsatte samvær. Samtidig antyder fundene

om ophævelse af den fælles forældremyndighed, at retten ikke tolererer dynamikker

om samarbejdschikane: I forældremyndighedstvister, hvor Familieretshuset har regi-

streret chikanøs adfærd, ophæver familieretten alt andet lige sjældnere den fælles

forældremyndighed.

En overordnet konklusion på analysen om rettens behandling af forældreansvarssa-

gerne er, at der ikke forekommer at være væsentlige (statistiske) forskelle mellem

de § 6- hhv. § 7-sager, der indbringes for retten. Det beror på, at det er en meget

selekteret del af forældreansvarssagerne, der ender der.

Relativt få fremskridt i forældresamarbejde og trivsel efter sagsbehandling

Undersøgelsen har sammenkoblet informationer fra forældre ved sagens start

(screeningsdata) med informationer fra sagens afslutning i Familieretshuset (survey-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

data) for at tilvejebringe indblik i, om forældresamarbejdet ændrer sig hen over

sagsforløbet. Generelt sker der begrænsede fremskridt. På begge tidspunkter angi-

ver 13 pct. af forældre med § 7-sager, at de kan håndtere deres konflikter, mens an-

delen, der oplever, at konflikterne påvirker deres børn negativt, falder en smule (fra

55 til 49 pct.). Kun 13 pct. oplever, at forløbet i det familieretlige system har bidra-

get til et bedre forældresamarbejde, mens en fjerdedel vurderer, at det har forbed-

ret hverdagslivet for deres børn.

Forældre, der indgår aftaler, dæmper i højere grad konfliktniveauet

Sammenligner man forældre med § 7-sager, som indgik en aftale i Familieretshuset,

med § 7-forældre, som skulle videre til retten, vurderer de i omtrent samme grad, at

den myndighed, de sidst har været i kontakt med, har bidraget til et bedre foræl-

dresamarbejde, mens forældre, der indgik aftaler i Familieretshuset, i højere grad

har fået dæmpet det indbyrdes konfliktniveau gennem sagsforløbet. I de § 7-sager,

der indbringes for familieretten, har relativt mange børn ikke haft samvær i den se-

neste måned. Disse sager involverer ofte ældre børn og er endvidere kendetegnet

ved, at der har været underretninger om et barn i familien forud for den familieret-

lige sag.

Hver tredje sag blev en genganger

Cirka hver tredje familie, der afsluttede en sag i 2021, har efterfølgende søgt at rejse

en ny sag i enten 2022 eller 2023. Familier med sager i § 7-sporet udviklede sig lidt

hyppigere til gengangere end familierne i § 6-sporet. Flere forhold har sammen-

hæng med, om sagen søges genrejst. For eksempel øges sandsynligheden væsent-

ligt, hvis sagen fra 2021 rummede elementer om samarbejdschikane, og hvis den i

forvejen var en gengangersag. En sag om samvær har også en større chance for at

blive en genganger end en sag om bopæl eller forældremyndighed. Det kan skyl-

des, at der er behov for at justere på samværsaftalen, i takt med at barnets eller fa-

miliens behov ændrer sig.

Det mest iøjnefaldende resultat er, at sandsynligheden for, at en sag udvikler sig til

en gengangersag, ikke bliver mindsket ved, at den afsluttes ved domstolene; faktisk

bliver den lidt større. Resultatet er påfaldende, fordi den ændrede afgørelseskompe-

tence i samværssager, som især familieretterne overtog fra statsforvaltningen ved

den familieretlige reform, bl.a. blev begrundet med, at man troede, at domstolenes

autoritative ramme kunne dæmme op for omfanget af gengangersager.

Konklusion og perspektiver

Tankegangen med det screenings- og differentieringssystem, som blev introducere-

ret med den familieretlige reform, tager udgangspunkt i, at man skal indkredse de

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

mest udsatte børnefamilier, hvor der er risikofaktorer til stede, som kan påvirke

børns trivsel negativt. Antagelsen var, at der derved var bedre mulighed for at be-

skytte børnene. Konklusionen fra undersøgelsen er, at det overordnet er lykkedes

godt med at omsætte denne tankegang via sagsbehandlingsreglerne. Der er tyde-

lige forskelle på § 7- og § 6-familierne, når de kommer ind i Familieretshuset ved sa-

gens start. Ikke alene er børnene væsentlig mere risikoudsatte i § 7-sagerne, deres

forældre har også meget hyppigere et højt konfliktniveau, som påvirker børnene

negativt.

Selvom Familieretshuset skal oplyse og udrede sagerne i § 7-sporet til brug for den

videre behandling i familieretterne, er det langt fra alle § 7-sager, der indbringes for

retten. Den pointe er vigtig at understrege. Der sker en selektion i løbet af sagsbe-

handlingsprocessen i Familieretshuset. I en del sager ser problemerne ud til at gå i

sig selv igen, eller sager bliver henlagt. Andre familier når med Familieretshusets bi-

stand frem til en aftale. Kun knap 4 ud af 10 familier med § 7-sager (og endnu færre

med § 6-sager) kommer videre til familieretten. Der får familierne endnu en chance

for at nå frem til et forlig, og det lykkes i en del tilfælde. Nogle af de faktorer, der er

udslagsgivende for, at § 7-familierne ender i retten og får en dom dér, er ikke sær-

skilt forbundet med de risikofaktorer, vi fandt ved sagens start, bortset fra vold i fa-

milien. Når forældreansvarssagerne først er nået til familieretterne, er det – på det

statistiske plan – svært at se forskel på § 7- og § 6-sagerne.

At dømme ud fra analyserne er der mål for reformen, som har været vanskelige at

indfri. Et væsentligt mål drejer sig om det tværsektorielle samarbejde.

Analyserne af, hvad der karakteriserer de familier, som får deres sag behandlet i § 7-

sporet, viser, at mange er socialt udsatte familier med en væsentlig byrde af udfor-

dringer. En del af familierne er allerede kendt af de sociale myndigheder i kommu-

nerne, når de henvender sig i Familieretshuset. For nogle familier forholder det sig

formodentlig sådan, at spørgsmålet i den familieretlige sag ikke er det største pro-

blem for barnet. Det kan være mere afgørende, at moren eller faren er psykisk syg,

at en forælder er dømt for alvorlig kriminalitet, eller at der foregår vold mv. i hjem-

met. Sådanne problemstillinger lader sig ikke løse gennem et par møder og en fa-

milieretlig afgørelse, men fordrer en langsigtet social indsats for at skabe ro og triv-

sel i familierne. I det perspektiv er det forventeligt, at sagsbehandlingsforløbet i Fa-

milieretshuset og familieretten ikke i sig selv kan rykke afgørende ved forældresam-

arbejdet og barnets hverdagsliv. Som sådan er det ærgerligt, at de ambitioner, der

oprindeligt blev sat for et øget tværsektorielt samarbejde mellem det familieretlige

system og kommunerne, ikke i højere grad ser ud til at være lykkedes.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er en tilnærmet forløbsundersøgelse, der i nogle analy-

ser følger alle 11.538 familier, som rejste en forældreansvarssag ved Fa-

milieretshuset i 2021 og blev screenet til et § 6-sagsforløb (mægling)

eller et § 7-sagsforløb (udredning). I andre analyser følger undersøgel-

sen udsnit af de 13.529 familier, hvis forældreansvarssag efter § 6 eller §

7 blev afsluttet ved Familieretshuset i 2021.

Undersøgelsens fixpunkt er 2021, men den dækker perioden fra 2020

(det første fulde reformår) til udgangen af 2023. I næsten alle rappor-

tens analyser er analyseenheden familier (forældrepar og børn).

Undersøgelsen er baseret på kvantitative analyser af allerede indsam-

lede data, der hidrører fra fire hovedkilder, og en lang række underlig-

gende datasæt, som for første gang er koblet sammen og integreret

her. De fire hovedkilder er:

▪

Data fra Danmarks Statistik

▪

Familieretshusets sagsdata

▪

Data fra domstolene

▪

Survey-data fra forældre med en forældreansvarssag ved Familie-

retshuset i 2021.

Undersøgelsens kilder og metodiske fremgangsmåde er beskrevet i

dokumentationsdelen i kapitel 7.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Afrapportering

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Indledning

Denne undersøgelse er en supplerende analyse til VIVEs evaluering af den familie-

retlige reform (Dahl et al., 2024). Reformen trådte i kraft i foråret 2019 og var base-

ret på den politiske aftale

Et samlet system,

som Folketingets partier havde indgået

året tidligere, i marts 2018. Visionen var, at hensynet til barnet i den brudte familie

skulle være altafgørende, og at dette hensyn skulle sættes over andre hensyn. Det nye

familieretlige system skulle fokusere på barnets trivsel og sikre, at det blev inddraget

på en tryg og støttende måde. Desuden skulle det familieretlige system i højere grad

være enstrenget, være tilpasset de enkelte familiers behov, være enkelt og gennem-

skueligt, tilvejebringe sammenhængende forløb for borgerne og have en helhedsori-

enteret tilgang til familierne. Sidstnævnte skulle bl.a. styrkes gennem et forstærket

samarbejde mellem det familieretlige system og kommunerne.

1.1

Baggrund for reformen

Behovet for at justere det familieretlige system havde været diskuteret i flere år forud

for reformen. Set i bakspejlet gik drøftelserne om forbedringer nok i forskellige ret-

ninger, men især tre diskussionsområder skal fremhæves her.

Det ene område drejede sig om indretningen af det familieretlige system. I Danmark

har vi haft et tostrenget skilsmissesystem siden begyndelsen af 1800-tallet, et admini-

strativt system og domstolssystemet. I forhold til sager om forældreansvar (forældre-

myndighed, bopæl og samvær) havde den administrative myndighed, Statsforvaltnin-

gen (tidl. statsamterne), traditionelt haft kompetencen til at træffe afgørelser i uenig-

hedssager om samvær, mens domstolene traf afgørelser i tvister om forældremyndig-

hed og bopæl. Det betød, at uenige forældrepar kunne risikere at skulle i kontakt med

to myndigheder, hvis forældreansvarssagen handlede om flere aspekter – ja, faktisk

op til fire myndigheder, hvis de tillige rejste en tvangsfuldbyrdelsessag (fogedretten)

eller en klagesag over Statsforvaltningens afgørelse (Ankestyrelsen). Der var behov for

forenkling, så borgerne fremover skulle henvende sig færre steder.

Det andet område drejede sig om dynamikkerne i forældreansvarssagerne. Op gen-

nem 2010’erne kom der øget opmærksomhed på, at et udsnit af forældreansvarssa-

gerne i Statsforvaltningen og ved retterne var meget komplekse, og at børnene var

særligt udsatte. Disse sager var kendetegnet ved forældrenes meget høje og vedva-

rende konfliktniveau, ved tilstedeværelse af flere samtidige problematikker, herunder

socialretlige problemstillinger, eller ved en eller flere risikofaktorer (fx vold eller mis-

brug). Erfaringen var, at nogle af disse sager kunne stå på i årevis uden at finde en af-

slutning. Disse sager var i årene forud for reformen blevet behandlet i Statsforvaltnin-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

gens såkaldte særlige spor (Ankestyrelsen, 2014), men i forbindelse med forberedel-

sen af reformarbejdet mente man, at behandlingen af disse sager fortsat kunne for-

bedres fx ved som i visse andre lande at anlægge en mere differentieret tilgang til sa-

gerne (Social- og Indenrigsministeriet, 2016; Ottosen et al., 2017), eller ved at det fa-

milieretlige system i højere grad samarbejdede med især de sociale myndigheder

(Børne- og Socialministeriet, 2018b).

Det tredje område drejede sig om konfliktpunktet for sagerne: børnene. Selvom der i

årene forud for reformen var kommet øget fokus på barnets perspektiv og barnets

bedste i behandlingen de familieretlige sager (Ministeriet for Familie- og Forbruger-

anliggender, 2006), mente aktører på området og især børneorganisationerne, at der

fortsat var behov for at konkretisere, hvordan hensynet til børns interesser bedst blev

varetaget under sagsbehandlingen af de familieretlige sager.

1.2

Centrale elementer ved den familieretlige reform

Den familieretlige reform rummede en række forskellige elementer, og her vil vi

især fremhæve følgende, som har særskilt betydning for den aktuelle undersøgelse.

1.2.1

Oprettelse af Familieretshuset og familieretterne

For det første indebar reformen, at Statsforvaltningen blev nedlagt, mens en ny admi-

nistrativ myndighed, Familieretshuset, blev oprettet. Familieretshuset er en enheds-

myndighed, som har til huse på otte lokationer rundt om i landet. Alle forældrean-

svarssager (forældremyndighed, bopæl og samvær) starter i Familieretshuset, hvor de

screenes, visiteres og sagsbehandles i forskellige spor, se nedenfor. Ud over forældre-

ansvarssager behandler det også andre sagstyper med familieretligt tilsnit, fx sager

om separation og skilsmisse, børnebidrag, adoption og værgemål.

Med reformen blev der tillige oprettet nye afdelinger ved landets 24 byretter, familie-

retterne. Familieretterne behandler de forældreansvarssager, som ikke bliver løst af

Familieretshuset (jf. nedenfor), og har med reformen desuden fået til opgave at be-

handle tvangsfuldbyrdelsessager (tidl. Fogedretten) og klager over Familieretshusets

afgørelser (tidl. Ankestyrelsen).

1.2.2

Screening og differentieret tilgang til sagsbehandlingen

For det andet – og centralt i forhold til den aktuelle undersøgelse – gjorde reformen

op med tankegangen om

one size fits all.

Familieretshuset skulle anlægge en mere

differentieret tilgang til de modtagne ansøgninger fra forældre om forældremyndig-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

hed, bopæl og samvær. Sagerne skulle efter en stoplystankegang screenes og visite-

res i tre forskellige kategorier efter deres kompleksitetsgrad: de enkle ’grønne’ sager

(§ 5-sager), de mindre komplekse ’gule’ sager (§ 6-sager) og de mest komplekse ’røde’

sager (§ 7-sager), jf. lov om bekendtgørelse af lov om Familieretshuset (Social-, Bolig-

og Ældreministeriet, 2019). Formålet var at sikre, at familierne modtog et mere skræd-

dersyet og målrettet sagsbehandlingsforløb, der imødekom deres behov.

De enkle § 5-sager, som i realiteten er enighedssager, vedrører forældres aftaler om

delt bopæl eller ændring af forældremyndigheden, som Familieretshuset registrerer i

CPR (Det Centrale Personregister) efter at have sikret, at aftalen er gyldig, og formkra-

vene er overholdt. Disse sager bliver behandlet på et skriftligt grundlag.

I de mindre hhv. de mest komplekse sager bliver uenige forældrepar visiteret til enten

familiemæglingssporet (§ 6) eller udredningssporet (§ 7) og indkaldes til et eller flere

møder i Familieretshuset. Grundlaget for differentieringen mellem § 6- hhv. § 7-sporet

er et elektronisk ansøgningsskema, som den ansøgende forælder udfylder, når ved-

kommende anmoder om at få rejst en sag om forældremyndighed, bopæl eller sam-

vær. Ud over de formelle oplysninger (fx personnumre, navne, hvad man ansøger om)

består skemaet af en række spørgsmål om forældrenes samarbejde og kommunika-

tion og om barnets tryghed og trivsel, og via disse spørgsmål screener Familieretshu-

set også for, om der er risikofaktorer til stede i familien, som kan påvirke barnet nega-

tivt (fx vold, alvorlig psykisk sygdom eller misbrugsproblemer). Screeningen foregår

som en automatisk grovsortering, og efterfølgende gennemlæser medarbejdere fra

Familieretshusets visitationsafdeling den enkelte ansøgning for at sikre, at den er hav-

net på den rette hylde

Forældrepar, som er uenige eller oplever samarbejdsproblemer uden at have risiko-

faktorer, bliver visiteret til mæglingssporet efter § 6. I dette spor mødes forældrene ty-

pisk med en børnesagkyndig forældrerådgiver. Formålet med sagsbehandlingsforlø-

bet er at facilitere en dialog mellem forældrene, der skal dæmpe deres indbyrdes

konfliktniveau og uenigheder og ruste dem til selv at indgå aftaler, som understøtter

barnets trivsel og perspektiv. I mæglingssporet mødes forældrene således med en

forventning om, at de kan samarbejde på en konstruktiv måde, og med et mål om, at

de kan blive bedre til at finde løsninger sammen. Hvis forældrene ikke når til enighed,

og der skal træffes en afgørelse om forældremyndighed, bopæl eller samvær, der er

juridisk kompliceret, eller som vil få indgribende betydning for barnet, bliver sagen af-

sluttet i Familieretshuset og sendt til videre behandling i familieretten. Familieretshu-

set har dog kompetence til at træffe afgørelser i rene samværssager, som ikke har

indgribende betydning for barnet.

Familieretshusets ansøgningsskemaer med det integrerede screeningsredskab tilgås ved at logge ind på Fa-

milieretshusets hjemmeside med MitID. Vi har betragtet ansøgningsskemaerne som et af Familieretshusets

arbejdsredskaber og har derfor ikke anmodet om tilladelse til at optrykke skemaerne i denne rapport.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Målgruppen for sagsforløb i § 7-sporet om udredning er forældrepar, der er uenige

om forældremyndighed, bopæl eller samvær, og hvor familien har komplekse proble-

mer (risikofaktorer), der kan påvirke barnets trivsel negativt, fx misbrug, psykisk syg-

dom eller vold. Et højt konfliktniveau forældrene imellem er ikke i sig selv et kriterie

for at blive visiteret til § 7-sporet. Her er der behov for en særlig indsats for at af-

dække familiens situation, hvilket foregår i form af en tværfaglig tilgang til familiens

udfordringer, og ved at Familieretshuset indhenter oplysninger hos kommunen eller

andre myndigheder. Reformen lægger således op til, at der kan foregå en tværsekto-

riel indsats. Sagsbehandlingens formål er at oplyse og udrede sagen, så familieretten

kan træffe den bedste afgørelse for barnet. Under sagens behandling bliver foræl-

drene mødt med en konflikthåndterende og nedtrappende tilgang, der kan bidrage til

at dæmpe deres konfliktniveau og sikre, at konflikten ikke eskalerer yderligere til

skade for barnet. Når Familieretshuset har udredt sagen og vurderer, at der ikke er

grundlag for at fortsætte det tværfaglige arbejde med parterne, bliver sagen indbragt

for familieretten.

Som nævnt har kompetencen til at træffe afgørelse i uenighedssager om forældre-

myndighed og bopæl altid befundet sig hos domstolene. Det var imidlertid et nyt ele-

ment ved den familieretlige reform, at de nyoprettede familieretter nu også skulle be-

handle tvister om samvær i de komplekse § 7-sager eller i tilfælde, hvor en afgørelse

ville få indgribende betydning for barnet. Tidligere havde (den daværende) Statsfor-

valtningen afgørelseskompetencen i alle samværssager. Baggrunden for at overføre

samværssagerne til domstolene var dels begrundet med hensynet til forenkling og

retssikkerhed, dels med en forventning om, at domstolenes autoritative ramme kunne

bidrage til at sætte punktum i sagen og således også dæmme op for omfanget af

gengangersager. Det var nemlig en foreløbig erfaring fra et tidligere konflikthåndte-

ringsprojekt i Statsforvaltningen, at forældrepar med komplekse sager ikke profite-

rede tilstrækkeligt af forebyggende tilbud om konflikthåndtering eller samarbejdskur-

ser (Børne- og Socialministeriet, 2018a).

1.2.3

Øget fokus på børneinddragelse

For det tredje var etableringen af Børneenheden i Familieretshuset en nydannelse. En-

heden skulle styrke indsatsen for at sikre trivslen for børn i brudte familier ved at sikre,

at barnets perspektiv blev inddraget i forældreansvarssager og på en måde, så bar-

nets møde med Familieretshuset foregik på en tryg og skånsom måde. I denne under-

søgelse tematiseres spørgsmålet om børneinddragelse

gennem belysning af, om

børn inviteres til børnesamtaler.

Børneinddragelse behandles selvstændigt i evalueringen af den familieretlige reform (Dahl et al., 2024).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

1.2.4

Opsummering

Alt i alt har den familieretlige reform medført, at den administrative myndighed, der

tidligere traf mange afgørelser om samvær, nu i højere grad er blevet til en mæglings-

og udredningsinstans. Myndigheden har også forstærket sit fokus på barnets trivsel

og perspektiv, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem øget børneinddragelse i sags-

behandlingen (Dahl & Eiberg, 2024). Endvidere bør man fremhæve, at den administra-

tive myndighed har taget en drejning i retning af en mere socialfaglig tænkning. Det

kommer dels til udtryk gennem det eksplicitte fokus på de såkaldte risikofaktorer,

som har betydning for, hvordan sagerne bliver screenet, visiteret og sagsbehandlet i

Familieretshuset, dels har reformen haft en eksplicit hensigtserklæring om at intensi-

vere samarbejdet med de sociale myndigheder for at skabe mere helhedsorienterede

løsninger for borgerne.

Den anden del af det familieretlige system, familieretterne, har fået udvidet afgørel-

seskompetencen og har tillige fået nye opgaver i form af fuldbyrdelses- og klagesa-

ger. Samlet har ændringerne betydet, at antallet af familieretlige sager ved domsto-

lene er steget efter reformen. I 2023 afsluttede familieretterne således ca. 8.700 fami-

lieretlige sager, hvoraf halvdelen drejede sig om forældreansvar efter § 6 eller § 7

(Domstolsstyrelsen, 2023).

Figur 1.1 illustrerer i forenklet form, hvordan det familieretlige system er opbygget ef-

ter implementeringen af reformen.

Figur 1.1

Skematisk oversigt over det familieretlige system efter reformen

med særligt henblik på forældreansvarssager efter § 6 og § 7

Kilde:

VIVE.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

1.3

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Parallelt med denne undersøgelse blev der igangsat en evaluering af den familieret-

lige reform, som også blev gennemført hos VIVE (Dahl et al., 2024). Evalueringens for-

mål er at vurdere, om der med reformen er sket forbedringer i 1) beskyttelsen og ind-

dragelsen af børn, 2) forældrenes samarbejde, og 3) om det familieretlige system er

mere sammenhængende og målrettet til forskellige familiers behov. Den aktuelle un-

dersøgelse, der er et supplement til evalueringen af den familieretlige reform, følger

de mest komplekse sager i udredningssporet ved at se på, hvem familierne er, før sa-

gen starter, ved at se på deres sagsbehandling i Familieretshuset og retterne, ved at

se på deres oplevelse af forældresamarbejde og hverdagsliv efter sagsforløbet og ved

at se på, om de vender tilbage til Familieretshuset med nye uenigheder 1-2 år efter

afslutningen af deres sagsforløb.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriet, som er ressortministerium for forældrean-

svarsområdet, herunder også for den familieretlige reform, der har initieret undersø-

gelsen om de komplekse forældreansvarssager med det dette ønske:

”Projektet skal

belyse, hvilket udfald sagen får i familieretten, herunder om sagen afgøres ved dom eller

forlig, og samtidig belyse eventuelle mønstre i forhold til familiernes konkrete udfordrin-

ger. Endvidere skal projektet belyse eventuelle sammenhænge mellem sagens udfald,

familiernes udfordringer og familiens tilbagevenden til det familieretlige system med

nye uenigheder”.

1.3.1

Den forskningsmæssige kontekst

Ud fra en forskningssynsvinkel handler problemstillingen om de mest komplekse sa-

gers udfald overordnet om, hvorvidt den retlige proces er et egnet middel til at løse

de tunge forældreansvarssager.

Den eksisterende viden viser, at forældreansvarssager håndteres forskelligt såvel mel-

lem de skandinaviske lande som andre steder i verden. Derfor er det vanskeligt at

overføre erfaringer direkte fra et land til et andet. Ikke desto mindre afspejler litteratu-

ren på området, at der i almindelighed forekommer at være enighed om, at retssa-

gens setup ikke er den bedste ramme til at løse familieretlige problemstillinger. En

retlig proces kan være polariserende og konfliktdrivende, fordi den ene forælder vin-

der ved at pege på mangler hos den anden forælder, og derfor vil der også være ri-

siko for, at det er forældrene, der kommer til at stå i centrum for sagen frem for bar-

nets behov (Nylund, 2012). Polarisering er selvsagt uhensigtsmæssigt, fordi parterne

efter sagens afslutning helst skal kunne samarbejde om barnet.

Overordnet set er det en udbredt opfattelse, at forældreansvarskonflikter løses bedre

gennem mægling eller andre tilsvarende konfliktløsningsmetoder (fx rådgivning med

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

prøveordninger). Studier har da således også peget på, at mægling, hvor parterne fin-

der en konsensusbaseret løsning på konflikten ved hjælp af en upartisk tredjepart, kan

give mere robuste løsninger end afgørelser, der er truffet af retten (Shaw, 2010).

Mægling er dog ikke et universalmiddel, og ikke alle forældreansvarstvister egner sig

til den konfliktløsningsmodel. I nogle sager kan konflikterne mellem forældrene være

så store, at de er mere optagede af at skade hinanden end at tænke på barnet. I andre

tilfælde kan en eller begge forældres omsorgskapacitet måske være utilstrækkelig, så

de ikke evner at indgå aftaler til barnets bedste. I atter andre tilfælde, hvor familierela-

tionerne har været præget af voldsdynamikker (i forskellige afskygninger), kan en for-

ælders evne til at træffe rationelle børnecentrerede beslutninger være kompromitte-

ret, eller der kan være skjulte magtubalancer, som gør, at den voldsudsatte part er

modtagelig over for pres eller manipulation. I sådanne tilfælde kan retssagen (eller

andre alternative indsatser end mægling) være et nødvendigt onde (Hellner & Kaldal,

2024; Nylund, 2012; 2024).

Både praksis og forskningslitteraturen om forældreansvarstvister afspejler, at fæno-

menet med forældrepar, der er involveret i konflikttyper som de ovennævnte, er gen-

kendeligt i mange lande (fx Anderson et al., 2010; Haddah et al., 2016;

Jevne & An-

denæs, 2017;

Maccoby et al., 1992).). Erfaringen er, at sådanne sager kan være lang-

strakte og svære at lukke. Fænomenet samles ofte under det brede paraplybegreb

højkonfliktsager (højkonfliktfamilier eller højkonfliktskilsmisser), selvom dette begreb

ikke i sig selv er særlig klart og veldefineret (Birnbaum & Bala, 2010). Litteraturen af-

spejler endvidere, at de familieretlige myndigheder på tværs af jurisdiktioner og lan-

degrænser har ensartede udfordringer med, hvordan de skal håndtere disse vanske-

lige sager. I nogle lande, delstater eller jurisdiktioner, fx i Norge, USA og Australien,

har man – ligesom i Danmark – indført screeningsprocedurer ved sagens start, der kan

tilvejebringe indblik i sagens problemtyngde, så den evt. kan visiteres videre til en

adækvat indsats (McIntosh et al., 2016, Nylund, 2024; Salem et al., 2006). Os bekendt

foreligger der intet systematisk overblik over, hvilke lande der anvender sådanne pro-

cedurer, og som følge heraf er der heller ingen samlet viden om de evt. effekter ved

at screene sagerne.

1.3.2

Undersøgelsens spørgsmål

Set fra vores perspektiv skriver den aktuelle undersøgelse sig ind i spørgsmålet om,

hvordan de offentlige hjælpesystemer bedst og mest effektivt hjælper borgerne. Skal

hjælpesystemerne møde og hjælpe borgerne på en ensartet måde, eller skal man an-

lægge en mere differentieret tilgang i sagshåndteringen, fordi ikke alle familier har

brug for den samme slags indsatser? Argumentet er, at ved at foretage en indledende

screening af borgernes problemtyper vil man hurtigere kunne give dem en mere indi-

viduelt tilpasset og skræddersyet indsats. Tankegangen kendes fra de triagesystemer,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

som anvendes i sundhedssystemet, hvor borgere bliver vurderet og behandlet ud fra

alvorligheden i deres symptombillede.

I denne undersøgelse har vi valgt at følge familierne med de mest komplekse sager,

fra de træder ind ad døren i Familieretshuset, til deres sag er afsluttet med en afgø-

relse eller aftale. Vi ser på screeningsprocessen og på sagsbehandlingen i Familierets-

huset og følger herefter de familier, der skal videre til familieretterne og have deres

sag afsluttet ved domstolene. For at sætte fundene om de mest komplekse sager i

perspektiv sammenligner vi dem i analysen med de mindre komplekse § 6-sager. De

spørgsmål, vi overordnet set ønsker at besvare med undersøgelsen, er:

◼

Hvor mange § 7-sager behandles årligt af Familieretshuset og i familieretterne,

hvad kendetegner familierne i § 7-sagerne, og hvilket udfald, dvs. hvilken afslut-

ningsmåde, får disse sager i Familieretshuset og ved familieretterne?

◼

Hvilke sammenhænge findes mellem familiernes problemstillinger (fx forekomst

af konfliktniveau, risikofaktorer, andre sociale udfordringer) og § 7-sagernes ud-

fald?

◼

I hvilken udstrækning fører afgørelserne/afslutningerne i de komplekse § 7-sager

til, at de lukkes hhv. at de senere optræder som gengangersager, fordi der an-

lægges nye sager ved Familieretshuset, som evt. også indbringes for retten? Be-

ror det fx på afgørelsesmåden eller på andre forhold?

1.4

Undersøgelsens tilrettelæggelse og metode

For at besvare de ovennævnte spørgsmål bedst muligt har vi tilrettelagt undersøgel-

sen ved at følge et udsnit af de familier, som har anlagt en forældreansvarssag ved

Familieretshuset, efter reformen trådte i kraft. Undersøgelsestilgangen er kvantitativ,

idet familierne bliver fulgt gennem udvalgte statistiske datasæt, som Familieretshuset

hhv. domstolene oparbejder om sagerne til egne administrative formål. Visse informa-

tionstyper har de to myndigheder dog tillige oparbejdet specifikt til evalueringen af

reformen (se kapitel 7). For eksempel har Familieretshusets medarbejdere i en periode

registreret, om der efter forældrenes oplysning var vold eller samarbejdschikane i sa-

gen. På samme vis har familieretterne i en periode indsendt indberetninger om sa-

gens udfald til Familieretshuset. Undersøgelsen bygger således på eksisterende admi-

nistrative data, der i analyserne er blevet koblet sammen med befolkningsdata fra en

række registre hos Danmarks Statistik og med survey-data fra 2021 om forældres op-

levelse af det familieretlige system. Sidstnævnte er indsamlet årligt siden 2018 og ind-

går som en del af grundlaget for evalueringen af den familieretlige reform. Undersø-

gelsen hviler således på fire overordnede datakilder (som igen består af et varierende

antal datasæt), som er koblet sammen for at kunne besvare undersøgelsens problem-

stillinger, jf. Figur 1.2 og metodedokumentationen i kapitel 7.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Figur 1.2

Overordnede datakilder og underliggende datasæt, der indgår i

undersøgelsen

Kilde:

VIVE.

Ideelt set ville vi gerne have udført en ægte forløbsanalyse, hvor vi fulgte de samme

familier, fra deres forældreansvarssag startede og hen over sagsbehandlingsforløbet

til afslutningen på sagen for så at kaste lys over, om der efter et par år virkelig var fal-

det ro om sagen, eller om forældrene havde rejst en sag på ny.

Vi har haft et analytisk vindue på 4 år til at belyse undersøgelsens problemstillinger;

fra 2020, som var reformens første fulde år, til udgangen af 2023, som er det seneste

år, hvor vi har data fra Familieretshuset. Dette tidsrum er i sig selv ganske snævert, når

spørgsmålet om gengangerproblemstillingen skal belyses, jf. at Familieretshuset ifølge

Forældreansvarslovens § 39 kan afvise at behandle en sag, hvis ikke forholdene har

ændret sig væsentligt (Social-, Bolig- og Ældreministeriet, 2020b).

Dertil kommer, at

det familieretlige system i de første år efter reformens ikrafttræden var udfordret af, at

der opstod lange sagsbehandlingstider ved Familieretshuset som følge af, at reformen

var underfinansieret, og delvist også pga. nedlukningerne under covid-19-pandemien

(Lund-Andersen, 2021; Statsrevisorerne, 2024). Det betød, at reformen først var fuldt

implementeret i 2022. Siden er forlængede sagsbehandlingstider blevet et problem

ved domstolene (Retsplejerådet, 2023).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

For at imødekomme de ovennævnte udfordringer og for at sikre et ensartet udgangs-

punkt for de analyser, vi ønskede at gennemføre, opererer vi med to analyseudvalg i

undersøgelsen, jf. Figur 1.3, som illustrerer designet.

Figur 1.3

Oversigt over undersøgelsens analyseudvalg af sager, der blev

screenet hhv. afsluttet ved Familieretshuset i 2021

Kilde:

VIVE.

Det ene analyseudvalg (i Figur 1.3: de orange sager) består af 11.580 familier, der

startede en forældreansvarssag i 2021, som førte dem ind i enten mæglingssporet (§

6) eller udredningssporet (§ 7) via den indledende screening i Familieretshuset. Vi

viser, hvad der karakteriserer disse familier ved sagens begyndelse og følger dem

derpå gennem sagsbehandlingsprocessen frem til afslutningen af sagen i Familie-

retshuset. I 2021 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 27 uger i Familierets-

huset og 24 uger ved familieretterne. Det betyder gennemsnitligt set, at de sager,

der startede i årets første måneder, og som fandt en afslutning i Familieretshuset,

blev sluttet inden udgangen af 2021, mens ansøgninger, der indkom ved årets af-

slutning, og som ovenikøbet skulle behandles ved familieretterne, først har fundet

en afslutning et godt stykke inde i 2022.

Det andet analyseudvalg består af 13.539 familier, hvis sag blev afsluttet ved Familie-

retshuset i løbet af 2021 (i Figur 1.3: de turkise sager). De sager, der blev afsluttet i

årets begyndelse, vil være startet i 2020 (hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

også var 27 uger), mens sager, der blev afsluttet ved årets afslutning, kan være startet

i 2021. Det betyder, at der er vist overlap mellem de to analyseudvalg, vi opererer

med i undersøgelsen

. Vi lægger tre snit på de afsluttede sager fra 2021: For det før-

ste belyser vi, hvad der skete med de 4.540 familier, hvis sag bliver indbragt for fami-

lieretten, herunder hvilke udfald forældreansvarssagen fik ved domstolene. For det

andet inddrager vi besvarelser fra en survey blandt 1.133 forældre, der afsluttede en

sag i Familieretshuset i januar-september 2021, svarende til godt 8 pct. af alle famili-

erne (i Figur 1.3 illustreret ved de grønne sager). Formålet er at bringe forældrenes

egen oplevelse af sagsforløbet frem. Endelig for det tredje belyser vi, hvor mange af

de afsluttede sager i 2021, der har udviklet sig til gengangersager i 2022-2023 (i Figur

1.3 illustreret ved de blå sager).

I flertallet af analyserne er optællingsenheden familier/forældrepar. For at tilveje-

bringe et sammenligningsgrundlag for undersøgelsesfundene for dem med § 7-sa-

gerne inddrager vi forældrepar med § 6-sager, der på ansøgningstidspunktet blev vi-

siteret til familiemæglingssporet.

1.5

Rapportens opbygning

Rapporten er opbygget på følgende vis.

Kapitel 2 er en beskrivende analyse af karakteristika ved familier/forældrepar, der i

2021 anlagde en forældreansvarssag i Familieretshuset og blev screenet til § 7-sporet

(udredning). Disse forældre bliver sammenlignet med forældrepar, der i samme peri-

ode henvendte sig til Familieretshuset med en problemstilling om forældremyndig-

hed, bopæl eller samvær og blev screenet til § 6-sporet (mægling). I sammenstillingen

indgår også data om separerede forældrepar, dvs. forældrepar, der ikke bor sammen,

og som ikke har haft nogen familieretlige sager.

Kapitel 3 er en fortrinsvis beskrivende analyse af de sagsbehandlingsforløb, som for-

ældrepar, der blev screenet til § 7-sporet, modtog i Familieretshuset. Sammenlig-

ningsgrundlaget er forældrepar, der blev screenet til § 6-sporet.

Kapitel 4 fokuserer på det udsnit af forældrepar med § 7-sager, hvis sag bliver ind-

bragt for familieretterne, efter at den var færdigbehandlet i Familieretshuset. Kapitlet

afrapporterer resultater om sagernes udfald, og forældrepar med § 6-sager udgør

sammenligningsgrundlaget.

Med afsæt i besvarelser fra en undersøgelse blandt forældre med familieretlige sager

i 2021 belyser kapitel 5 forældres egne erfaringer, 1-9 måneder efter at deres sag var

Der er 7.586 sager, der overlapper. Blandt de sager, der blev screenet i 2021, har 4.009 ikke en afslutnings-

kode i 2021. Blandt de sager, der er afsluttet i 2021, er 5.940 ikke screenet i 2021.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

blevet behandlet Familieretshuset. På det tidspunkt ventede nogle familier stadig på,

at sagen blev helt færdigbehandlet, især i familieretten. I kapitlet sammenlignes fami-

lier med § 7-sager med familier, der havde en § 6-sag.

Kapitel 6 afrapporterer resultater fra en analyse, der undersøger, om forældrepar med

en § 7-sag, der modtog en dom i familieretten i 2021, alt andet lige har større eller

mindre sandsynlighed for senere at genrejse en uenighedssag i det familieretlige sy-

stem i forhold til forældrepar, der fik deres sag behandlet på anden vis.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Familier i forskellige spor –

kendetegn ved sagens

begyndelse

Indledning

Formålet med kapitlet er at tilvejebringe en karakteristik af de familier, som anlægger

en forældreansvarssag ved Familieretshuset og bliver screenet til § 7-sporet (udred-

ning). Kapitlet belyser især, om disse familiers sociodemografiske profiler og oplevede

problemforekomster adskiller sig fra familier, som screenes til § 6-sporet (mægling),

men viser også, hvor det er muligt, om forældre med en familieretlig konflikt adskiller

sig sociodemografisk fra separerede forældre, der ikke har været i kontakt med Fami-

lieretshuset.

2.1

2.2

2.2.1

Fremgangsmåde

Afgrænsning af familier med § 7-sager og sammenligningsgrupper

Analysen tager udgangspunkt i 11.538 familier med forældreansvarssager, hvor en

forælder med et barn i 0-17-årsalderen i 2021 indsendte en ansøgning til Familierets-

huset, fordi forældrene var uenige om deres børns samvær, bopæl eller forældremyn-

dighed og ønskede hjælp til at få løst konflikten. Den ansøgende forælder, som rejser

sagen, skal i den forbindelse udfylde en række spørgsmål om forældrene og bar-

net/børnene. Besvarelsen danner baggrund for Familieretshusets indledende katego-

risering af sagen som en § 6-sag uden risikofaktorer eller en § 7-sag med risikofakto-

rer. Den indledende screening og kategorisering kan efterfølgende ændres, hvis der

dukker nye oplysninger op i sagen, fx fra den anden forælder.

Afgrænsningen gør det muligt at tilvejebringe et billede af de familier, der indled-

ningsvis oplyser om risikofaktorer i sagen, og som derfor bliver screenet til § 7-sporet.

Derudover muliggør den, at man kan følge familierne (jf. analysen i kapitel 3). Den

valgte populationsafgrænsning betyder imidlertid samtidig, at der kan være mindre

afvigelser mellem de familier, der indledningsvis bliver screenet til et § 7-forløb, og de

familier, der ender med at få deres sag udredt i § 7-sporet. Det sker, at familier bliver

omvisiteret fra § 7-sporet til § 6-sporet (eller omvendt), hvis der kommer nye oplys-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

ninger frem under sagsbehandlingen, men vores analyser viser, at det drejer sig om

ret få sager (7 pct.), og afvigelserne vil derfor være små.

For at etablere et sammenligningsgrundlag holder vi de familier, der blev screenet til §

7-sporet (udredning), op mod de familier, der blev screenet til et § 6-forløb (mæg-

ling). Hvis familier flere gange i løbet af 2021 blev screenet til forskellige behandlings-

spor, er de i denne analyse blevet kategoriseret som en § 7-sag. Det kan fx være aktu-

elt, hvis begge forældre har indsendt ansøgninger, der screenes til hvert sit spor. I

analyserne indgår 7.671 familier med § 7-sager og 3.903 familier med § 6-sager. Hvor

det er muligt, sammenlignes familier med § 7- og § 6-sager derudover med 112.830

separerede familier med 0-17-årige børn, som ikke har været involveret i en familie-

retlig konflikt i perioden 2019-2022.

Ud over de familieretlige sager, der screenes til § et 6- eller § 7-forløb, indeholder Fa-

milieretshusets data også information om familier, der udelukkende har modtaget

skriftlig eller telefonisk behandling. Det kan fx være henvendelser, hvor en forælder

modtager vejledning i, hvordan regelsættet er. Desuden rummer sagsdata informa-

tion om familier, der har deltaget i åbne tilbud som fx konfliktmægling eller børne-

sagkyndig rådgivning, uden at der har været oprettet en sag. For overskuelighedens

skyld indgår disse ikke i undersøgelsens analyser.

2.2.2

Datakilder

Analysen er baseret på tre datakilder: For det første inddrager vi Familieretshusets

screeningsdata, som rummer oplysninger om, hvordan den ansøgende forælder ople-

ver forældrenes indbyrdes konfliktniveau og samarbejde, og om denne vurderer, at

der aktuelt er risikofaktorer til stede i form af fx vold mellem forældrene, misbrug af

rusmidler, svær psykisk sygdom eller vold og overgreb over for barnet. Ved besvarel-

sen af spørgsmålene bliver ansøgeren gjort bekendt med, at det er strafbart at afgive

urigtige oplysninger, ligesom denne også informeres om, at den anden forælder (i de

fleste tilfælde) vil blive gjort bekendt med ansøgningens indhold. Ikke desto mindre

er besvarelsen selvsagt udtryk for ansøgerens problemopfattelse. Det kan som nævnt

ske, at en sag, der umiddelbart er blevet placeret i fx § 7-sporet, senere bliver omvisi-

teret til § 6-sporet (og vice versa), hvis der kommer nye oplysninger frem. For eksem-

pel kan det vise sig, at information om enkeltstående episoder af psykisk vold eller

mindre alvorlig psykisk sygdom, som ligger flere år tilbage, ikke længere er relevant i

forhold til problemstillingen i den aktuelle sag.

For det andet inddrager vi udvalgte informationer, som Familieretshusets medarbej-

dere har registreret om sagen. Dels drejer det sig om, hvorvidt sagen er en gengan-

gersag. Familieretshuset registrerer kun gengangere, hvis den nye ansøgning drejer

sig om det samme emne, som familien har haft en sag om inden for de 3 seneste år.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Denne registreringspraksis underestimerer formodentlig antallet af familier, der kom-

mer igen. Dels drejer det sig om registreringer om evt. forekomst af vold hhv. samar-

bejdschikane, som medarbejdere har foretaget ved afslutningen af de realitetsbe-

handlede sager. Informationerne hviler på de oplysninger, som forældrene har afgivet

under sagens forløb, og disse data er kun registreret til brug for evaluering af refor-

men. Da disse data kun dækker realitetsbehandlede sager, har vi kun information om

ca. 8.700 af de ca. 11.500 familier, der blev screenet til § 7- eller § 6-sporet i 2021.

Endelig for det tredje inddrager vi registerdata fra Danmarks Statistik, som fortrinsvis

afspejler familiens situation ved sagens start eller umiddelbart før, dvs. i 2020 eller

2021. I visse tilfælde inddrager vi også ældre indikatorer, som kan bidrage til at be-

skrive forældrene/familien. De inkludererede indikatorer omhandler familiens demo-

grafiske forhold, forældrenes socioøkonomiske situation og et udvalg af relevante risi-

kofaktorer, herunder om forældrenes kriminalitet og psykiske sygdom. Desuden ind-

drages information om, hvorvidt de sociale myndigheder har kendskab til familiens

børn baseret på oplysninger om evt. underretninger, iværksatte forebyggende tiltag

og anbringelser uden for hjemmet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Boks 2.1

Data og anvendte metoder i kapitel 2

Undersøgelsespopulation

▪

Kapitlet sammenligner 11.538 forældrepar, der er screenet til Familieretshu-

sets § 6-forløb (3.903) eller § 7-forløb (7.671) i 2021 med 112.830 separerede

forældrepar uden kontakt til Familieretshuset i 2017-2021. Alle forældrepar

havde i 2021 mindst et 0-17-årigt fællesbarn.

▪

Familier, der screenes flere gange samme år til forskellige forløb, kategoriseres

efter den højeste paragraf.

Familier, der ikke er screenet i 2021, men som tidligere har haft en sag i Fami-

lieretshuset, eller som har haft kontakt med Familieretshuset i 2021 uden at

blive screenet, er udeladt af analyserne.

Datakilder

▪

Kapitlet bygger på Familieretshusets screeningsspørgsmål, der udfyldes af den

forælder, der ansøger om at få en sag behandlet i Familieretshuset, på Fami-

lieretshusets registreringer af udvalgte forhold i de afsluttede sager fra 2021-

2022 samt på registerdata fra Danmarks Statistik (2000-2021).

Analysemetoder

▪

Data er analyseret ved hjælp af krydstabeller. Da analyserne er baseret på den

fulde population frem for en stikprøve, giver det ikke mening at anvende sig-

nifikanstest (fx chi

- eller t-test). I stedet kommenterer vi på, om der er tale om

betydelige eller mindre forskelle.

2.3

Historisk og aktuel familiesituation

Hvad angår både den tidligere og den aktuelle familiesituation er der flere ligheder

end forskelle mellem forældre, der screenes til § 7-sporet (udredning), og forældre,

der screenes til § 6-sporet (mægling). Tabel 2.1 viser familiernes tidligere familiesitua-

tion, og her fremgår det for det første, at forældre, der screenes til § 6- og § 7-sporet,

har omtrent lige mange års samliv bag sig. For eksempel har 13-15 pct. aldrig boet

sammen, mens en femtedel har mindst 10 års samliv bag sig. For det andet har de i

lige høj grad været gift (39-40 pct.), og de har nogenlunde lige mange fælles børn

(54-55 pct. har højst et fælles barn). Endelig ligner de hinanden i forhold til, hvornår

samlivsbruddet fandt sted: For 15-17 pct. er der tale om helt nye brud, mens 56 pct.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

har oplevet bruddet for mindst 4 år siden (ca. tre fjerdedele af forældrene har oplevet

bruddet for mindst 2 år siden). Det er således en selvstændig pointe, at det kun er et

mindretal af de separerede forældre, der henvender sig til det familieretlige system, i

forbindelse med at de går fra hinanden. Konflikterne ser for de flestes vedkommende

ud til først at opstå en rum tid senere. I forhold til forældre uden kontakt til Familie-

retshuset har forældreparrene, der er screenet til § 6- eller § 7-sporet, desuden gen-

nemgående haft et kortere samliv, de har sjældnere været gift, og de har hyppigere

højst ét fælles barn. Tilsvarende mønstre er iagttaget i tidligere danske undersøgelser

om forældrepar med sager i det familieretlige system (Ottosen, 1999 Ottosen &

Stage, 2011; Ottosen et al., 2017).

Tabel 2.1

Fælles familiehistorik frem til sagsstart i 2021. Forældrepar screenet til § 7-

hhv. § 6-forløb samt separerede forældrepar uden sager. Procent.

Forældrepar screenet

til § 7

Samlivsvarighed

Aldrig boet sammen

1-2 års samliv

3-4 års samliv

5-9 års samliv

Mindst 10 års samliv

Har været gift

Højst et fælles barn

Tid siden brud

Samboende i 2021

Brud samme år

Brud året før

Brud 2 år før

Brud 3 år før

Brud mindst 4 år før

Kilde:

Forældrepar screenet

til § 6

Separerede forældrepar

uden sager

7.671

3.903

114.408

VIVE baseret på Danmarks Statistiks registerdata 2000-2021.

Fokuserer man på familiekonstellationen på ansøgningstidspunktet, viser Tabel 2.2, at

andelen af børn, der har bopæl hos faren, er lidt højere blandt familier, der screenes

til § 7- (18 pct.) end til § 6-sporet (12 pct.), men derudover er der ingen væsentlige

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

forskelle på de to grupper. I begge grupper er størstedelen af både fædre og mødre

singler (73-74 pct. af mødrene og 66-68 pct. af fædrene), mens en fjerdedel af mød-

rene og knap en tredjedel af fædrene er flyttet sammen med en ny partner.

Tabel 2.2

Aktuel familiesituation ved sagens start i 2021. Forældrepar screenet til § 7-

hhv. § 6-forløb samt separerede forældrepar uden sager. Procent.

Forældrepar

screenet til § 7

Barnets familietype

Bor med begge forældre

Bor hos moren

Bor hos faren

Bor ikke med forældre

Morens familietype

Samboende med faren

Enlig

Sammenbragt

Farens familietype

Samboende med moren

Enlig

Sammenbragt

Kilde:

VIVE baseret på Danmarks Statistiks registerdata 2021.

Forældrepar

screenet til § 6

Separerede forældrepar

uden sager

7.672

3.904

112.867

2.4

Alder, herkomst og geografi

I forhold til andre demografiske faktorer, alderen på forældre og det yngste barn, for-

ældrenes herkomst og den geografiske afstand mellem forældrene, er der ingen væ-

sentlige forskelle på forældre, der er screenet til § 6-sporet, og forældre, der er scree-

net til § 7-sporet. Til gengæld adskiller disse forældre sig på visse områder fra separe-

rede forældre uden familieretlige sager.

Tabel 2.3 viser således, at 13-16 pct. af mødrene og 7-9 pct. af fædrene med fami-

lieretlige sager er yngre end 30 år, mens det samme gælder for 4 hhv. 2 pct. af

mødre hhv. fædre uden familieretlige sager. Desuden er børn, der er involveret i

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

familieretlige sager, væsentligt yngre. Tabellen afspejler endvidere, at forældrepar,

hvor den ene eller begge er af anden herkomst end dansk, har en lidt større sand-

synlighed for at blive involveret i en familieretlig konflikt sammenlignet med foræl-

drepar, hvor begge er danske.

Tabel 2.3

Demografiske karakteristika i 2021. Forældrepar screenet til § 7- hhv. § 6-

forløb samt separerede forældrepar uden sager. Procent.

Forældrepar

screenet til § 7

Forældrepar

screenet til § 6

Separerede

forældrepar

uden sager

Forældres alder

Mor yngre end 30 år

Far yngre end 30 år

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Forældres herkomst

Begge forældre danske

En dansk og en ikke-dansk

Ingen forældre danske

Forældre bosat i forskellige kommuner

Kilde:

VIVE baseret på Danmarks Statistiks registerdata 2021.

7.672

3.904

112.869

2.5

Uddannelse, beskæftigelse og økonomi

Mens der som beskrevet ikke er væsentlige demografiske forskelle på forældre, der

screenes til § 6- og § 7-sporet (dvs. i forhold til tidligere og nuværende familiesitua-

tion, alder, herkomst og geografisk afstand), tegner billedet sig anderledes, når man

ser på deres socioøkonomiske ressourcer i året før sagens start.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 2.4 viser forskellene ved, at såvel mødre som fædre, der er screenet til § 7-spo-

ret, lidt hyppigere højst har gennemført en grundskoleuddannelse (34 hhv. 36 pct.)

sammenlignet med mødre og fædre, der er screenet til § 6-sporet (25 hhv. 30 pct.). En

grundskoleuddannelse svarer til, at man højst har gennemført 10. klasse.

Tabel 2.4

Højeste uddannelsesniveau i 2020. Forældrepar i § 7-forløb sammenlignet

med forældrepar i § 6-forløb og separerede forældrepar uden sager. Procent.

Screenet til § 7

Screenet til § 6

Separerede forældre

uden sager

Mors højeste uddannelse

Grunduddannelse

Gymnasial

Erhvervsuddannelse

Kort videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Fars højeste uddannelse

Grunduddannelse

Gymnasial

Erhvervsuddannelse

Kort videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Kilde:

VIVE baseret på Danmarks Statistiks registerdata 2020.

7.654

3.898

112.647

Tabel 2.5 om forældrenes beskæftigelses- og indkomstforhold viser videre, at 42 pct.

af mødrene og 30 pct. af fædrene i § 7-sporet ikke var i beskæftigelse året forud for

den familieretlige sag, mens det tilsvarende gjorde sig gældende for 30 pct. af mød-

rene og 21 pct. af fædrene, der blev screenet til § 6-sporet. I forhold til indkomstfor-

hold befandt 62 pct. mødrene og 46 pct. af fædrene i § 7-sporet sig i den nederste

fjerdedel af indkomstskalaen mod 53 pct. af mødrene og 37 pct. af fædrene i § 6-spo-

ret. Informationerne indikerer dermed, at forældrene i § 7-sporet gennemsnitligt står i

en vanskeligere socioøkonomisk position i forhold til forældrene i § 6-sporet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 2.5

Beskæftigelse og husstandsindkomst i 2020. Forældrepar screenet til § 7-

forløb sammenlignet med forældrepar i § 6-forløb og separerede forældre-

par uden sager. Procent.

Screenet

til § 7

Beskæftigelse

Moren ikke i beskæftigelse

Faren ikke i beskæftigelse

Husstandsindkomst – andel med lav og høj indkomst

Mor: lav husstandsindkomst (nederste 25 pct.)

Mor: høj husstandsindkomst (øverste 25 pct.)

Far: lav husstandsindkomst (nederste 25 pct.)

Far: høj husstandsindkomst (øverste 25 pct.)

Anm.:

Screenet

til § 6

Separerede forældre

uden sager

7.642

3.896

112.546

Forældrenes relative husstandsindkomst er målt ved at inddele alle børnefamilier i fire kvartiler ud fra deres husstandsindkomst

og derefter beregne, hvilket kvartil familierne i undersøgelsen tilhører.

VIVE baseret på Danmarks Statistiks registerdata 2020.

Kilde:

Når man sammenligner forældre med familieretlige sager med separerede forældre

uden sager, er forældrene i § 6-sporet og særdeleshed i § 7-sporet generelt ringere

stillet end separerede forældre uden kontakt til Familieretshuset i forhold til såvel ud-

dannelse, beskæftigelse som indkomstforhold.

2.6

Risikofaktorer i familierne

Et væsentligt kriterie for, om en forældreansvarssag bliver screenet til § 6- eller § 7-

sporet, er som beskrevet i kapitel 1, om der er aktuelle risikofaktorer i sagen, som kan

have negativ betydning for børnenes trivsel. En sag vil derfor som udgangspunkt altid

blive screenet til § 7-sporet, hvis der i screeningen fremkommer oplysninger om fysisk

eller psykisk vold mod barnet eller mellem forældrene, eller hvis barnet er udsat for

seksuelle krænkelser, grænseoverskridende adfærd eller vanrøgt. Det samme gælder,

hvis en forælder aktuelt har problemer med alvorlig psykisk sygdom, har misbrug af

stoffer eller alkohol, har udøvet alvorlig personfarlig kriminalitet, eller hvis der er så al-

vorlige bekymringer for barnet eller omsorgsmiljøet i familien, at kommunen har

igangsat en børnefaglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse), iværksat forebyggende

indsatser rettet mod barnet eller familien eller anbragt barnet uden for hjemmet (Fa-

milieretshuset, 2022b).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Derfor er det ikke overraskende, at vi i det følgende finder en højere forekomst af risi-

kofaktorer blandt familier, der er screenet til § 7-sporet i forhold til familier, der er

screenet til § 6-sporet. Det ligger i screeningens logik. Det gælder i forhold til de op-

lysninger, vi har trukket fra Danmarks Statistiks registerdata, og i særdeleshed i for-

hold til de oplysninger, forældrene selv har givet i forbindelse med ansøgningen til

Familieretshuset og i løbet af sagsforløbet.

2.6.1

2.6.1.1

Risikofaktorer knyttet til forældrene

Information fra Danmarks Statistiks registre

Fra Danmarks Statistiks registre har vi trukket information om psykiatriske diagnoser

hos forældrene i Landspatientregisteret og oplysninger om domme for kriminalitet i

strafferegisteret. Tabel 2.6 viser forskellige udsnit af disse oplysninger. Informatio-

nerne kan fungere som indikationer på, om forældrenes tilværelse på et eller andet

tidspunkt har været præget af udsathed, men de kan selvsagt ikke i sig selv anvendes

til at indgå i vurderingen af, om disse risikofaktorer (fortsat) har relevans for den aktu-

elle sag. En mor kan fx tidligere have haft en psykisk sygdom, der nu er velbehandlet,

ligesom en far kan være kommet på rette spor efter en tidligere kriminel løbebane.

Overordnet viser analysen, at forældre, der screenes til § 7-sporet (udredning), har

haft højere forekomster af psykiske diagnoser og kriminalitetsdomme end forældre,

der screenes til § 6-sporet (mægling), og i særdeleshed i forhold til separerede foræl-

dre uden familieretlige sager.

Tabellen viser, at 22 pct. af mødrene, der er screenet til § 7-sporet, har fået en psykia-

trisk diagnose i perioden op til sagen (2014-2018), og at 9 pct. af dem har fået en di-

agnose for svær psykisk sygdom (fx skizofreni, borderline eller bipolar lidelse). Fore-

komsten er noget lavere blandt mødre, der er screenet til § 6-sporet, eller som ikke

har haft en familieretlig sag (14 hhv. 10 pct. har haft en psykisk sygdom, mens 5 hhv. 4

pct. har haft en svær psykisk sygdom). Blandt fædre er der generelt færre, som har

fået en psykiatrisk diagnose, men også her er andelen højere blandt familier, der er

screenet til § 7-sporet i forhold til familier screenet i § 6-sporet eller uden kontakt med

Familieretshuset.

Tabel 2.6 viser videre, at relativt mange forældre, der screenes til de to mødespor i Fa-

milieretshuset, har været dømt for kriminalitet (overtrædelser af straffeloven, loven

om euforiserende stoffer eller våbenloven) i forhold til separerede forældre uden kon-

takt til Familieretshuset. For både mødre og fædre, der er screenet til § 7-sporet, har

ca. dobbelt så mange en dom for kriminalitet i forhold til forældre, der ikke har haft

en familieretlig tvist. Blandt forældre i § 6-sporet er domsforekomsten også højere om

end på et lavere niveau. Samtidig viser tabellen, at domsforekomsten er væsentligt

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

højere blandt fædre end mødre, uanset om der har været kontakt med det familieret-

lige system eller ikke.

Blandt fædre i § 6-sporet har 15 pct. således været dømt for kriminalitet i en 5-årspe-

riode op til sagens begyndelse, mens andre 15 pct. på et tidspunkt har været dømt for

vold. Til sammenligning har 21 pct. af fædrene i § 7-sporet været dømt efter straffelo-

ven i en 5-årsperiode op til sagens begyndelse, mens 20 pct. på et eller andet tids-

punkt har været dømt for voldskriminalitet. 46 pct. af fædrene i § 7-sporet er dømt for

kriminalitet mindst en gang

Tabel 2.6

Psykiatriske diagnoser i Landspatientregisteret (til 2018) og domme for

kriminalitet (til 2020) blandt forældre, der blev screenet til et § 7- hhv. et § 6-

forløb samt blandt separerede forældre uden familieretlige sager. Procent.

Screenet til

§7

Psykiatriske diagnoser hos forældre ifølge Landspatientregisteret

Moren har haft psykisk sygdom (2014-2018)

Moren har haft svær psykisk sygdom (2004-2018)

Faren har haft psykisk sygdom (2014-2018)

Faren har haft svær psykisk sygdom (2004-2018)

Domme for kriminalitet

Moren er dømt for kriminalitet de seneste 5 år

Moren er dømt for kriminalitet de seneste 10 år

Moren er dømt for kriminalitet mindst en gang

Moren er dømt for voldskriminalitet mindst en

gang

Faren er dømt for kriminalitet de seneste 5 år

Faren er dømt for kriminalitet de seneste 10 år

Faren er dømt for kriminalitet mindst en gang

Faren er dømt for voldskriminalitet mindst en

gang

Anm.:

Screenet til

§6

Separerede

uden sager

7.666

3.903

112.832

Svær psykisk sygdom dækker fx skizofreni, borderline og bipolar lidelse. Kriminalitet dækker domme for overtrædelser af straffe-

loven, loven om euforiserende stoffer eller våbenloven.

VIVE baseret på Danmarks Statistiks registerdata 2000-2020.

Kilde:

Til sammenligning er de tilsvarende andele blandt fædre med 0-17-årige børn, som er samlevende med bar-

nets mor: Dom for kriminalitet de seneste 5 år: 2 pct.; dom for kriminalitet de seneste 10 år: 5 pct.; dom for

kriminalitet mindst en gang i livet: 12 pct. (Kilde: Dahl, 2023).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

2.6.1.2

Information i sagsdata fra Familieretshuset

Oplysninger om psykisk sygdom og kriminalitet hos forældrene indgår også i sags-

data fra Familieretshuset, der tillige rummer information om evt. misbrugsproblemer

hos og vold mellem forældrene. Oplysningerne om psykisk sygdom, kriminalitet og

misbrug hidrører fra den ansøgende forælder (screeningsdata), mens informationen

om vold hviler på de registreringer, som medarbejdere har foretaget ud fra begge

forældres oplysninger under sagsforløbet.

Informationerne fra screeningsdata, der hviler på den ene forælders egen vurdering,

kan ikke sammenlignes direkte med oplysningerne i de myndighedsdata, vi har fra

Danmarks Statistik. Mens der her var relativt få fædre og mødre med svær psykisk

sygdom, har 22 pct. af de ansøgende forældre i Familieretshusets screening svaret ja

til,

at ”… du eller den anden forælder [er] diagnosticeret med en svær psykisk lidelse,

som du mener har betydning for jeres barn/børn?”,

jf. Tabel 2.7. Som følge af scree-

ningslogikken er alle disse forældre (foreløbigt) placeret i § 7-sporet.

I forhold til kriminalitet ser forældrenes egne angivelser i § 7-sporet ud til at stemme

nogenlunde overens med oplysningerne i Danmarks Statistiks registerdata, hvis vi

lægger fædres nyere kriminalitetsdomme til grund. I denne gruppe har 19 pct. angivet

dette som et problem. I § 6-sporet er forældrenes egne angivelser af kriminalitet dog

noget lavere end det, der fremgår af Danmarks Statistiks registre, idet kun 4 pct. af

forældrene har oplyst dette problem i forbindelse med ansøgningen.

Ifølge forældrenes ansøgninger er misbrug (alkohol, stoffer, medicin) en problemstil-

ling i ca. en femtedel af sagerne (19 pct.). Dette niveau svarer nogenlunde til eller er

lidt højere i forhold til, hvad andre undersøgelser har fundet såvel blandt forældre

med familieretlige konflikter (Ottosen & Stage, 2011; Ottosen et al., 2017) som blandt

børnefamilier i almindelighed (Frederiksen et al., 2021). Da forældre, der angiver pro-

blematisk rusmiddelforbrug, automatisk screenes til § 7-sporet om familieretlig ud-

redning, er der her 29 pct. med et problematisk forhold til rusmidler eller medicin,

men ingen blandt familier, der indledningsvis bliver screenet til § 6-sporet.

Oplysninger om vold mellem forældrenes stammer dels fra forældrenes besvarelser

ved screeningen, dels fra Familieretshusets registrering i sagerne, hvori indgår oplys-

ninger fra begge forældre. Hvis der oplyses om vold i forbindelse med ansøgningen,

bliver sagen automatisk screenet til § 7-sporet (udredning). Oplysninger, der kommer

frem senere i sagsforløbet, kan medføre, at sagen bliver omvisiteret.

Analyserne viser, at der i 43 pct. af de sager, der screenes til § 7-sporet, er oplysninger

om vold mellem forældrene mod ca. 11 pct. af de sager, der i første omgang bliver

screenet til § 6-sporet. Blandt de § 6-sager, hvor der undervejs i sagsforløbet er frem-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

kommet oplysninger om vold, er 57 pct. blevet omvisiteret til § 7-sporet, mens de øv-

rige sager er færdigbehandlet i § 6-sporet.

Mens medarbejdernes registrering ikke skelner mellem fysisk og psykisk vold, tyder

screeningsdata på, at psykisk vold hyppigere er et element i sagerne end fysisk vold.

Dette ses også i VIVEs årlige forældreundersøgelse, der viser meget høje forekomster

af selvrapporteret psykisk vold i afsluttede familieretlige sager (48 pct. blandt forældre

med sager i 2022 (Dahl, 2023)). Tilsvarende fund er gjort i tidligere undersøgelser om

erfaringer med partnervold såvel i befolkningen som helhed (se fx Ottosen & Øster-

gaard, 2022) som blandt forældrepar, der er involveret i familieretlige konflikter.

Tabel 2.7

Risikofaktorer knyttet til forældrene ifølge Familieretshusets sagsdata.

Forældre screenet til § 7-forløb sammenlignet med forældre i § 6-forløb.

Procent.

Screenet til § 7

Screenet til § 6

Alle screenede

Kilde: screeningsdata

Svær psykisk lidelse hos en forælder

Kriminalitet hos en forælder

Misbrugsproblemer (alkohol, medicin, stoffer)

hos en forælder

7.672

3.904

11.579

Kilde: oplysninger om vold baseret på medarbejderregistrering

Ingen

Fysisk vold

Psykisk vold

Både fysisk og psykisk vold

Ubestemt vold

Anm.:

6.559

3.164

9.723

Spørgsmålene om vold i screeningsspørgeskemaet er kun stillet til en del af ansøgerne, og procentgrundlaget er derfor mindre

end i opgørelserne over psykisk sygdom, kriminalitet og misbrug.

VIVE funderet på Familieretshusets data og baseret på ansøgende parts besvarelse af screeningsspørgsmål og på medarbejderes

registrering i sagerne.

Kilde:

I en dansk undersøgelse om forældre med forældreansvarssager ved retten oplyste 13 pct. af forældrene, at

fysisk vold var en medvirkende årsag til samlivsbruddet, mens 23 pct. tilkendegav, at psykisk vold var grun-

den (Ottosen & Stage, 2011). I en anden undersøgelse, som blev gennemført blandt forældre med første-

gangssager ved Statsforvaltningen, rapporterede 6 pct. af forældrene om fysisk vold og 19 pct. om psykisk

vold (Ottosen et al., 2017).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

2.6.2

2.6.2.1

Risikofaktorer knyttet til barnet

Underretninger, forebyggende foranstaltninger og anbringelser

Familier, der bliver screenet til § 7-sporet (udredning), har i langt højere grad end fa-

milier, der screenes til § 6-sporet (mægling), været i kontakt med kommunen på

grund af bekymrende forhold omkring børnene. Dette ses i Tabel 2.8, som baserer sig

på information fra Danmarks Statistiks registerdata om kommunale underretninger,

forebyggende foranstaltninger og anbringelser af de børn, der indgår i analysen.

Samtidig viser tabellen, at begge grupperinger med familieretlige sager har en noget

højere forekomst af underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre se-

parerede familier.

Tabellen viser, at der i 36 pct. af familierne, som screenes til § 7-forløbet, har været

underretninger om mindst et barn i 2020 (dvs. i året forud for sagen), samt at der i 61

pct. af familierne i § 7-forløbene har været underretninger om et barn i familien i peri-

oden 2015-2020. 22 pct. har modtaget forebyggende foranstaltninger i 2020. Blandt

familier i § 6-forløbet er der underretninger om mindst et barn i 17 pct. af familierne,

mens 11 pct. modtog forebyggende foranstaltninger året før den familieretlige sag.

Blandt separerede familier uden kontakt til Familieretshuset er de tilsvarende andele

10 hhv. 9 pct.

Tabel 2.8

Underretninger, forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Forældre

screenet til § 7-forløb sammenlignet med forældre i § 6-forløb og separerede

forældre uden sager. Procent.

Screenet

til § 7

Screenet

til § 6

Separerede

uden sager

Underretninger om børn eller forældre 2015-2020

Mindst en underretning 2020

Mindst en underretning 2015-2020

Andel underretninger, hvor barnet eller familien står

bag underretningen

Forebyggende foranstaltninger

Mindst et barn i 2020

Mindst et barn (hele barnets levetid)

Mindst et barn anbragt før 2021

Alle

Kun familier, hvor yngste barn er 13-17 år

Kilde:

VIVE baseret på Danmarks Statistiks registerdata 2000-2020.

7.662

3.910

112.830

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

De familieretlige sager er ofte præget af begrænset kommunikation og et højt kon-

fliktniveau mellem forældrene, der gør det svært for forældrene at opnå kendskab til,

hvad der foregår i den anden forælders hjem. Den manglende indsigt kan medføre

bekymringer for børnene og mistillid til hinandens omsorgsevner, som igen kan føre

til, at forældrene underretter kommunen om situationen i det andet hjem. Hvis en høj

andel af underretningerne kommer fra forældre frem for fx skoler, institutioner eller

sundhedsvæsen, kan underretningerne derfor tolkes som udtryk for forældrenes høje

konfliktniveau frem for som tegn på reel bekymring for mistrivsel hos barnet.

Analyser af, hvem der er afsender af underretningerne i de forskellige familietyper,

som vi opererer med i dette kapitel, viser, at der er flere underretninger fra familie-

medlemmer i de familieretlige sager end blandt de familier, som ikke har haft kontakt

med Familieretshuset. 12-13 pct. af underretningerne i § 6- og § 7-sagerne kommer

således fra familiemedlemmer mod 6 pct. af underretningerne blandt de separerede

forældre, som ikke har været i kontakt med Familieretshuset. Langt størstedelen af

underretningerne i de familieretlige sager kommer dog fra andre end familiemedlem-

mer, og derfor er det mest rimeligt at konkludere, at børnene reelt har det svært,

og/eller at der er problemer i omsorgsmiljøet, som har vakt bekymring.

At der formodentlig er substans i den høje andel underretninger, understøttes også

af, at ganske mange af børnene i § 7-sporet som nævnt har modtaget forebyggende

kommunale foranstaltninger året før den familieretlige sags begyndelse (22 pct.), og

ved at en tredjedel af familierne på et tidspunkt har modtaget forebyggende foran-

staltninger i deres kommune. I § 6-sporet er andelene af familier med forebyggende

foranstaltninger væsentlig lavere og svarer til niveauet blandt separerede forældre

uden sager i Familieretshuset.

Anbringelse er den ultimative foranstaltning, der kun iværksættes, når det ikke er mu-

ligt at forbedre barnets trivsel via indsatser i hjemmet. Analyserne af anbringelseshyp-

pigheden blandt familierne i undersøgelsen viser umiddelbart begrænsede forskelle

på familier i de to spor hhv. separerede familier uden familieretlige sager, idet 5 pct. af

alle børn, der er involveret i en § 7-sag, havde været anbragt på et tidspunkt i deres liv

før den familieretlige sag i 2021 mod 3 pct. af børnene i § 6-sporet og 3 pct. af dem,

hvis forældre ikke har haft kontakt med Familieretshuset. Opgørelsen tager dog ikke

højde for de demografiske forskelle mellem familierne med og uden kontakt til det fa-

milieretlige system. Når vi alene fokuserer på familier, hvor det yngste barn er nået

teenagealderen, er forskellene større. Her har mindst et barn været anbragt i kortere

eller længere tid i 10 pct. af § 7-sagerne mod 7 pct. af § 6-sagerne og 4 pct. af famili-

erne uden kontakt til Familieretshuset.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

2.6.2.2

Risikofaktorer oplyst i forbindelse med screening og afslutning af sagerne

I ansøgningsskemaet til Familieretshuset skal den ansøgende forælder udfylde infor-

mationer om barnets helbred og trivsel og om dets tryghed og sikkerhed. Informatio-

nerne bidrager til at gøre sagsbehandlerne opmærksomme på, om der er særlige for-

hold hos barnet, de bør tage højde for ved visitationen eller i sagsforløbet. Sager med

alvorlige risikofaktorer knyttet til barnet screenes altid til et § 7-forløb.

Ud over de oplysninger, der kommer frem i forbindelse med screeningen, registrerer

Familieretshusets medarbejdere også begge forældres oplysninger om vold mod børn

i de afsluttede sager. Begge datakilder er anvendt i Tabel 2.9, som beskriver forældre-

nes oplevelser af risikofaktorer knyttet til børnene i de sager, der screenes til et § 7-

forløb hhv. et § 6-forløb.

Familieretshusets data bekræfter de høje niveauer af bekymrende forhold, som er

knyttet til børnene i § 7-sagerne, men med tanke på det omfang af underretninger,

som blev vist i Tabel 2.8, kan de bekymrende forhold for børnene være underrappor-

teret i § 6-sagerne. I sager, der screenes til § 7-forløb, oplyser 27 pct. af forældrene, at

et barn har et alvorligt helbreds- eller udviklingsproblem. 12 pct. angiver, at barnet

har været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd. 10 pct. rapporterer om

vanrøgt. 52 pct. angiver, at fagpersoner er bekymrede for børnene. 21 pct. angiver, at

kommunen er i gang med en § 50-undersøgelse, og 30 pct. angiver, at de er bekym-

rede for, om deres barn lider overlast. Derudover er der oplysninger om vold rettet

mod børnene i 33 pct. af de sager, der er screenet til § 7-forløbet.

I § 6-forløbet er der børn med alvorlige helbredsproblemer i 11 pct. af sagerne og

fagpersoner, der er bekymrede for børnene, i 19 pct. af sagerne. Derudover er der op-

lysninger om vold rettet mod et barn i 6 pct. af de sager, der i første omgang screenes

til § 6-forløbet. Som det er tilfældet med påstande om vold mellem forældrene, vil

også påstande om vold rettet mod børnene, der fremkommer undervejs i sagsforlø-

bet, kunne føre til omvisitering fra § 6-forløbet til § 7-forløbet. Det er sket i godt halv-

delen af de sager (54 pct.), der er screenet til § 6-forløbet, og hvor der er fremkommet

information om vold, som var rettet mod børnene.

De ansøgende forældres oplysninger om barnets udsathed for fysisk og psykisk vold

svarer til de niveauer, som kendes fra andre undersøgelser om børn i familieretlige

konflikter (Ottosen, Dahl & Boserup, 2017, p. 34).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 2.9

Risikofaktorer knyttet til barnet ifølge Familieretshusets sagsdata. Forældre

screenet til § 7-forløb sammenlignet med forældre i § 6-forløb. Procent.

Screenet til § 7

Screenet til § 6

Alle screenede

Kilde: screeningsdata

Barnet har alvorlige helbreds- eller udviklingspro-

blemer

Barn udsat for seksuelt grænseoverskridende ad-

færd

Barn udsat for vanrøgt

Fagpersoner er bekymrede for barn/børn

Kommunen i gang med § 50-undersøgelse

Forælder bekymret for, at barnet lider overlast hos

den anden forælder

7.668

3.911

11.579

Kilde: oplysninger om vold baseret på medarbejderregistrering

Ingen

Fysisk vold

Psykisk vold

Både fysisk og psykisk vold

Ubestemt vold

Kilde:

6.945

3.645

10.578

VIVE baseret på Familieretshusets data om den ansøgende parts besvarelse af screeningsspørgsmål og på medarbejderes regi-

strering i sagerne.

2.7

Konflikt og samarbejde ved sagens start

Efter vejledningen om Familieretshuset (Social-, Bolig- og Ældreministeriet, 2020a)

kan et højt konfliktniveau mellem forældrene være en risikofaktor, men det høje kon-

fliktniveau mellem forældrene betyder ikke i sig selv, at sagen er kompleks og skal be-

handles som en § 7-sag. Der skal således også være andre forhold til stede end blot et

højt konfliktniveau. Det kan fx være, at forældrene betvivler hinandens omsorgsevne,

eller at familien er påvirket af andre risikofaktorer.

Dette afsnit fokuserer på forældrenes konfliktniveau og samarbejde. Oplysningerne

kommer fra screeningsdata, dvs. de spørgsmål, som den ansøgende forælder besva-

rer ved sagens start.

Overordnet set viser Tabel 2.10 ikke overraskende, at relativt mange forældre oplever

et indbyrdes højt konfliktniveau (51 pct.), og at en del har svært ved at samarbejde

ved sagens start, men samtidig er der betydelige forskelle på konfliktniveauet og

samarbejdet mellem forældrepar, der screenes til Familieretshusets § 6- hhv. § 7-spor.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

I § 7-sporet vurderer 59 pct. af ansøgerne, at konfliktniveauet mellem forældrene er

højt (herunder også meget højt eller ekstremt højt). Blot 11 pct. vurderer, at de er i

stand til at håndtere deres konflikter, og omtrent samme andel (16 pct.) vurderer, at

de er i stand til at indgå og overholde aftaler. 42 pct. har oplyst, at de har respekt for

den anden forælder, mens halvdelen af forældrene vurderer, at de indbyrdes konflik-

ter påvirker deres børn negativt.

Til sammenligning oplyser 35 pct. af forældrene, der screenes til § 6-sporet, at kon-

fliktniveauet er højt. 27 pct. vurderer, at de er i stand til at håndtere deres konflikter,

og 37 pct. at de er i stand til at indgå og overholde aftaler. Omkring to tredjedele op-

lyser, at de har respekt for den anden forælder, og kun en fjerdedel mener, at konflik-

terne påvirker børnenes trivsel – ud over de forældre, der ikke har indbyrdes kontakt.

Der er således en relativt tydelig forskel på forældrenes samarbejdskapacitet i de to

spor, og det er derfor rimeligt at antage, at forældre, der screenes til § 6-familiemæg-

ling, har nemmere ved at indgå i de konflikthåndterende tilbud, der er kernen i dette

spor, end forældre, der screenes til § 7-familieudredning.

Tabel 2.10 Forældres konfliktniveau og samarbejdsrelation. Forældre screenet til § 7-

forløb sammenlignet med forældre i § 6-forløb. Procent.

Screenet til § 7

Forældres konfliktniveau

Lavt

Moderat

Højt

Ingen kontakt

Samarbejde mellem forældre

Kan håndtere konflikter

Formår at samarbejde

Kan deltage fælles i arrangementer

Kan indgå og overholde aftaler

Har respekt for den anden forælder

Konflikten påvirker børns trivsel

Andel, der oplever samarbejdschikane

– baseret på medarbejderregistrering

Kilde:

Screenet til § 6

Alle screenede

7.668

2.736

3.911

5.473

11.579

8.209

VIVE på baggrund Familieretshusets data baseret på ansøgende parts screeningsspørgeskema og medarbejderes løbende regi-

strering i sagerne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

2.8

Samarbejdschikane

Ligesom Familieretshusets medarbejdere over en periode har registreret, om forældre

under sagsforløbet har oplyst om voldproblematikker, jf. ovenfor, har de tilsvarende

registreret, om en eller begge forældre mente at være udsat for samarbejdschikane.

Ifølge forældreansvarsvejledningen (Social-, Bolig- og Ældreministeriet, 2023) refere-

rer samarbejdschikane typisk til dynamikker, hvor den ene forælder uden nogen påvi-

selig grund forsøger at afholde den anden forælder fra at have kontakt med barnet

eller på anden vis vanskeliggør samarbejdet om barnet. Samarbejdschikane kan ud-

øves af begge forældre. Da det kan være en stor belastning for barnet at være fanget

i et krydspres mellem forældrene i sådanne konflikter, og fordi det følger af forældre-

ansvarslovens § 19, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke

har bopæl hos, og at forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær, skal

Familieretshuset være opmærksomt på sager, hvor der foreligger samarbejdschikane,

og gribe ind hurtigt. Forekomst af samarbejdschikane kan føre til, at en sag bliver be-

handlet i § 7-sporet.

Problemstillingen om samarbejdschikane har i perioder fyldt relativt meget i den fa-

milieretspolitiske debat – undertiden også under nogle andre og mere snævre beteg-

nelser (fx samværschikane eller forældrefremmedgørelse). Samtidig har der manglet

entydig evidens for problemets omfang. Ifølge de registreringer, som Familieretshuset

har foretaget til brug for evalueringen af reformen, er det i 9 pct. af sagerne, at en for-

ælder har oplevet, at der var chikaneproblemer. Når familierne opdeles efter, om de-

res sag oprindeligt blev screenet til § 7- eller § 6-sporet, er erfaringer med samar-

bejdschikane lidt mere udbredte i § 7-sporet (10 pct.) end i § 6-sporet (7 pct.).

2.9

Opsamling

Kapitlets formål har været at indkredse, hvad der kendetegner familier med § 7-sager

forud for eller ved sagens start i Familieretshuset i 2021. Det er især sket gennem

sammenstilling med familier med § 6-sager og i de tilfælde, hvor der er tilgængelige

data, tillige med separerede forældre uden familieretlige sager. Familierne er sam-

menlignet på følgende parametre: demografiske forhold, socioøkonomiske ressour-

cer, forekomst af risikofaktorer og forældrekonflikter og -samarbejde.

Forældrepar, der screenes til § 6- og § 7-sporene, adskiller sig ikke væsentligt indbyr-

des fra hinanden i forhold til demografiske forhold som samlivsvarighed, tidligere ci-

vilstand, antal fællesbørn og varighed mellem brud og kontakt til det familieretlige sy-

stem og aktuel familiedannelse. Men i forhold til separerede forældre uden kontakt til

Familieretshuset har forældrepar, der screenes til de to mødespor, gennemsnitligt haft

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

et kortere samliv, de har sjældnere været gift, og de har lidt hyppigere kun ét fælles-

barn. Såvel forældre som (det yngste) barn er hyppigere yngre end separerede foræl-

dre, der ikke har været i kontakt med Familieretshuset. For flertallet af forældrene lig-

ger samlivsbruddet mindst 3 år tilbage. Det er således en væsentlig selvstændig po-

inte, at konflikterne om barnet først opstår, et godt stykke tid efter at forældrene er

gået fra hinanden.

Forskellene mellem familierne i de to mødespor træder tydeligere frem, når man fo-

kuserer på deres socioøkonomiske ressourcer. Fædre i § 7-sporet har lidt hyppigere

alene en grundskoleuddannelse, og relativt mange mødre såvel som fædre er uden

beskæftigelse og befinder sig i den nederste del af indkomstskalaen.

Det følger af den familieretlige reform, at det er forekomsten af risikofaktorer, der dif-

ferentierer § 7-sporet (udredning) fra § 6-sporet (mægling). Blandt familierne, der

screenes til § 7-sporet, er der derfor ganske mange rapporteringer om fysisk og psy-

kisk partnervold (43 pct.), problemer med misbrug af rusmidler (29 pct.), svær psykisk

sygdom (33 pct.) eller kriminalitet (19 pct.). Tilsvarende er der i § 7-sporet forekomster

af forskellige former for adfærd, der kan samles under paraplybegrebet børnemis-

handling (Ottosen et al., 2020), dvs. bekymringer for fysisk eller psykisk vold (33 pct.),

seksuelle overgreb (12 pct.) og vanrøgt (10 pct.). Hvert femte barn er på ansøgnings-

tidspunktet underlagt en børnefaglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse) i kommunalt

regi. De ovennævnte problemer ses (næsten) ikke hos de familier, der bliver screenet

til § 6-sporet. Forskellene mellem de to spor udviskes dog noget, når vi lægger eks-

terne datakilder til grund om fx underretninger, forebyggende foranstaltninger og an-

bringelser.

Den ansøgende forælders informationer om forældrekonflikter og -samarbejde har

som udgangspunkt ikke indflydelse på, om en sag bliver screenet til § 6- eller § 7-spo-

ret. Gennemgangen viser dog, at der langt hyppigere er et højt konfliktniveau i sager,

der screenes til § 7 (59 pct.) end til § 6 (35 pct.), ligesom forældresamarbejdet fungerer

dårligere. Ifølge den ansøgende forælder er børnene dobbelt så hyppigt påvirket af

konflikten i § 7-sporet (48 pct.) som i § 6-sporet (24 pct.).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Sagsbehandlingen i

Familieretshuset

Indledning

Formålet med dette kapitel er at kaste lys over sagsbehandlingsforløbet i Familierets-

huset for de familier, der blev screenet til hhv. § 6- og § 7-sporet i 2021. Kapitlets før-

ste dele fokuserer på, hvem der rejser hvilke typer sager i de respektive spor. Derefter

ser vi på ligheder og forskelle i sagsbehandlingstiltag og på, hvordan sagerne bliver

afsluttet. I kapitlets sidste del undersøger vi, hvilke faktorer der hænger sammen med,

om en § 7-sag indbringes for familieretten frem for at blive afsluttet i Familieretshuset.

Vi skal gøre opmærksom på, at den familieretlige reform endnu ikke var fuldt imple-

menteret i 2021. Dette kan have indflydelse på sagsbehandlingsforløbet, herunder

hvilke tiltag familierne har modtaget (fx antallet af møder), og på sagsbehandlingsti-

den i Familieretshuset. I 2020 og 2021 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 27

uger, mens den faldt til 21 uger i 2022 og 2023 (Statsrevisorerne, 2024).

3.1

Boks 3.1

Data og anvendte metoder i kapitel 3

▪

Datagrundlaget for analysen er de 11.580 familier, hvis sag blev screenet til

enten § 6- eller § 7-sporet ved ansøgningen til Familieretshuset i 2021 (samme

familier/sager, som indgår i kapitel 2).

▪

Sagsbehandlingen for de 11.580 familier beskrives ved hjælp af Familieretshu-

sets sagsregisterdata fra 2021 og 2022, herunder styringsakter, mødedata og

afgørelsesakter.

▪

Sidst i kapitlet inddrages data om familierne fra Danmarks Statistik i 2000-

2021 samt Familieretshusets screeningsdata fra 2021 og afsluttende registre-

ring i sagerne i 2021-2022 (samme data som i kapitel 2).

▪

Data analyseres ved hjælp af krydstabeller og regressionsanalyser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

3.2

Udviklingen i § 6- og 7-sager hen over

reformperioden

Med afsæt i familier, der indsendte ansøgning til Familieretshuset og blev screenet til

enten § 6- eller § 7-sporet, belyser vi indledningsvis, om der er sket forskydninger

mellem de to spor i løbet af reformperioden, dvs. fra 1. april 2019 til udgangen af

2023, hvor analysevinduet for denne undersøgelse slutter.

I forarbejderne til lov om Familieretshuset var det forudsat, at de mest komplekse

’røde’ sager ville udgøre ca. en tredjedel af forældreansvarssagerne, mens de mindre

komplekse ’gule’ sager ville udgøre resten (Børne- og Socialministeriet, 2018a). Før re-

formen registrerede man ikke risikofaktorer i sagerne og måtte basere systemdesignet

på data, der kun dækkede førstegangssager, som typisk er mindre komplekse end sa-

ger, der tidligere er blevet behandlet i det familieretlige system. Virkeligheden viste

derfor snart, at forholdet mellem § 6-sager og § 7-sager var omvendt, som opgørelsen

i Figur 3.1 også illustrerer. I reformens første år (2019) var der en nogenlunde ligelig

fordeling af familier med § 6- hhv. § 7-sager, men herefter har familier med de mest

komplekse § 7-sager udgjort godt to tredjedele af sagsbyrden, mens de mindre kom-

plekse § 6-sager har udgjort resten af uenighedssagerne.

Vi kan ikke forklare, hvorfor der var lige mange familier med § 6- og § 7-sager i

2019, mens der i reformens senere år har været et stabilt flertal af familier med § 7-

sager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Figur 3.1

Udvikling i fordelingen af familier med sager, der screenes til § 6-

hhv. § 7-sporet i Familieretshuset i perioden 2019-2023. Procent.

100

2019

(n=10.149)

2020

(n=13.061)

2021

(n=12.606)

Screenet til § 6

2022

(n=13.008)

Screenet til § 7

2023

(n=12.830)

I alt

(n=61.654)

Kilde:

VIVE på baggrund af Familieretshusets sagsdata 2019-2023.

3.3

Ansøgerens køn og position

Det ligger i forældreansvarstvistens logik, at sager, der rejses af bopælsforældre (som

ofte er mødre), hyppigt vil dreje sig om at begrænse den anden forælders adgang til

barnet, hvorfor de kan have en interesse i at synliggøre problemet med for meget ad-

gang. Omvendt vil sager, der bliver rejst af samværsforældre (ofte fædre) hyppigt

dreje sig om at få mere adgang til barnet, og de har ingen interesse i at synliggøre,

hvorfor det skulle være et problem.

Samlet set er ansøgerne i de familieretlige sager i omtrent samme grad bopælsforæl-

dre og samværsforældre hhv. mødre og fædre, jf. Tabel 3.1. 52 pct. af alle ansøgere er

mødre, og 48 pct. er fædre, mens bopælsforældre og samværsforældre hver især ud-

gør 47 pct. af ansøgerne. Blandt de resterende 7 pct. af ansøgere bor forældrene sta-

digvæk sammen på ansøgningstidspunktet, eller barnet bor hverken i sin far eller

mors hjem, fx hvis det er anbragt uden for hjemmet. Der er imidlertid nogle tydelige

positions- og kønsforskelle, når man ser på, hvem der er ansøgere i hhv. § 6- og § 7-

sporet. I § 6-sporet er der en klar overvægt af samværsforældre (62 pct.) og fædre (64

pct.) blandt ansøgerne, mens der er flere bopælsforældre (54 pct.) og mødre (60 pct.)

blandt ansøgerne i de sager, der screenes til et § 7-forløb.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 3.1 rummer også information om Familieretshusets registrering af gengangere.

En genganger er ifølge Familieretshuset defineret ved, at familien har været til møde

eller fået en afgørelse i Familieretshuset om samme emne inden for de seneste 3 år

forud for den nuværende sag. Ifølge denne registrering er der næsten lige mange

gengangere blandt sager, der screenes til § 7- og § 6-sporet (hhv. 29 og 24 pct.).

Tabel 3.1

Ansøgers køn og forældreposition samt andelen af gengangere blandt

familier med sager, der screenes til § 7- og § 6-forløb i 2021. Procent.

Screenet til § 7

Screenet til § 6

Alle

Ansøgers køn og position

Moren

Faren

Bopælsforælder

Samværsforælder

Andet

Gengangersag ved sagens start

Kilde:

VIVE baseret på Familieretshusets sagsdata 2021-2022.

7.664

3.911

11.575

3.4

Sagernes art

Ifølge Familieretshusets sagsdata rummer 63 pct. af de indkomne ansøgninger i både

§ 6- og § 7-sporet en problemstilling om samvær, herunder sager om fastsættelse,

ændring eller ophævelse af samvær samt etablering af kontaktbevarende samvær, jf.

Tabel 3.2. I § 7-sporet er der også relativt mange sager (43 pct.), der drejer sig om for-

ældremyndighed, mens problemstillinger om forældremyndighed kun optræder i

knap en fjerdedel af sagerne, der screenes til § 6-sporet. Forældremyndighedsansøg-

ningerne drejer sig oftere om ophævelse af den fælles forældremyndighed end om

pålagt fælles forældremyndighed eller overførsel af forældremyndigheden fra den

ene til den anden forælder. Derudover viser tabellen, at spørgsmålet om, hvor barnet

skal have bopæl, er (et af) sagens omdrejningspunkt(er) i 26 pct. af sagerne i § 7-spo-

ret mod 17 pct. af sagerne i § 6-sporet.

Familier med sager i § 7-sporet har hyppigere flere samtidige sager sammenlignet

med familier i § 6-sporet. Denne kompleksitet af kombinerede sagstyper er til stede i

46 pct. af de sager, der screenes til § 7-sporet, og i 31 pct. af sagerne, der screenes til

§ 6-sporet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 3.2

Fordelingen af samværs-, bopæls- og forældremyndighedssager blandt

familier, der er blevet screenet til § 7- og § 6-forløb i 2021. Procent.

Screenet til § 7

Samværssag

Bopælssag

Forældremyndighedssag

Kombineret sag

Kilde:

VIVE baseret på Familieretshusets sagsdata 2021-2022.

Screenet til § 6

3.911

Alle

11.575

7.664

3.5

3.5.1

Sagsbehandling

Møder og andre forløb til forældrene

Udgangspunktet er, at de familier, der henvender sig til Familieretshuset med en fami-

lieretlig uenighed om samvær, forældremyndighed eller bopæl, bliver indkaldt til et

møde. Selvom sagerne screenes til et § 6- eller § 7-forløb, er det ikke ensbetydende

med, at familien i tiden efter screeningen reelt ender med at deltage i møder i det på-

gældende spor. Både blandt familier, der screenes til et § 6-forløb, og blandt familier,

der screenes til et § 7-forløb, er der familier, som enten ikke kommer til møde, eller

som ender med at deltage i et andet spor end det, de blev screenet til på grundlag af

deres ansøgning.

Tabel 3.3 viser, hvor mange af de familier, der oprindeligt blev screenet til § 7- hhv.

§ 6-sporet, som senere blev omvisiteret til et andet mødespor. Omvisitering kan ske

flere gange i løbet af et mødeforløb og på forskellige tidspunkter i sagsbehandlings-

processen. For eksempel bliver alle ansøgninger, der automatisk er screenet til § 7-

hhv. § 6- sporet, gennemgået manuelt i Familieretshusets visitationsafdeling for at

sikre, at de er landet på den rette hylde. Men omvisitering kan også ske på et senere

tidspunkt i processen, fx i forbindelse med at der kommer nye (eller korrigerende) op-

lysninger frem fra såvel den ansøgende som den anden forælder.

Alt i alt er det 15 pct. af familierne, der oplever, at deres sag omvisiteres. Det sker

dobbelt så hyppigt, at en screenet § 6-sag flyttes til § 7-sporet (10 pct.), som at en

screenet § 7-sag nedjusteres til § 6-sporet (5 pct.).

Selvom nogle sager således skifter spor, fastholder vi i resten af kapitlet den inddeling af sagerne, som er fo-

retaget her og i det forrige kapitel. Det sker for den analytiske overskueligheds skyld.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 3.3

Omvisitering af familier, der oprindeligt blev screenet til § 7- hhv. § 6-sporet i

2021. Procent.

Screenet til § 7

Omvisiteret fra § 6 til § 7

Omvisiteret fra § 7 til § 6

Omvisiteret i alt

Kilde:

VIVE baseret på Familieretshusets sagsdata 2021-2022.

Screenet til § 6

3.911

Alle

11.575

7.664

I Tabel 3.4 har vi opdelt de screenede familier til § 6- hhv. § 7-sporene efter, hvor ind-

gribende tiltag deres sag blev genstand for. Tabellen viser, at 29 pct. af alle de ind-

komne henvendelser højst bliver behandlet telefonisk eller skriftligt. Der kan være tale

om, at en forælder modtager telefonisk vejledning (fx om, hvordan en afgørelse skal

fortolkes), at en ansøgning afvises skriftligt (fx fordi Familieretshuset for nylig har be-

handlet den, og der ikke foreligger nye omstændigheder), eller at sagen bliver be-

handlet på et skriftligt grundlag (fx en midlertidig afgørelse eller en mindre ændring

af samværet). En lille andel af de ansøgende familier (1 pct.) har højst deltaget i et

åbent tilbud (fx konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning) uden at komme til

egentlige møder i de to sagsbehandlingsspor. Tabellen viser videre, at 11 pct. af fami-

lierne, der blev screenet til § 7-sporet, har deltaget i møder i § 6-familiemæglingsspo-

ret uden at deltage i møder i familieudredningssporet. Vi formoder, at der i disse til-

fælde er tale om sager, der siden er blevet visiteret til et lavere spor, fx fordi oplysnin-

gerne om risikofaktorer ikke viste sig at have betydning for den aktuelle sag. De reste-

rende 60 pct. af de familier, der blev screenet til et § 7-forløb i 2021, deltog i mindst et

§ 7-møde i løbet af 2021-2022. Halvdelen af de forældre, der var til et § 7-møde, del-

tog i mindst et separat møde, hvor forældrene ikke deltager sammen. Ifølge Familie-

retshusvejledningen (Social-, Bolig- og Ældreministeriet, 2023) tilbydes denne møde-

form til forældre, der har oplyst om voldsproblematikker, og som ikke ønsker at del-

tage i et fælles møde

. Den anden halvdel deltog udelukkende i fælles møder i § 7-

sporet.

Forældre, der blev screenet til § 6-sporet, modtog i samme omfang som § 7-foræl-

drene skriftlig eller telefonisk behandling eller åbne tilbud uden at komme til egent-

lige møder i et af de to sagsbehandlingsspor. I alt deltog 44 pct. i mindst et møde i §

6-familiemæglingssporet i 2021-2022, som de også var blevet screenet til. En fjerde-

del deltog i møder i § 7-familieudredningssporet. Det kan som nævnt skyldes, at sa-

gen blev omvisiteret til udredningssporet, fordi der kom nye graverende oplysninger

frem under sagsforløbet, men det kan også dreje sig om, at forældrene i løbet af den

Data indikerer dog, at forældrepar uden registrerede voldsproblematikker i visse tilfælde også deltager i sepa-

rate møder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

2-årige periode har startet nye sager, der blev screenet til et § 7-forløb, fordi deres si-

tuation ændrede sig.

Tabel 3.4

Mest indgribende sagsbehandling i 2021-2022 i familier, der screenes til § 7-

og § 6-forløb i 2021. Procent.

Screenet til § 7

Screenet til § 6

Alle

Mest indgribende forløb

Skriftlig/telefonisk behandling

Åbent tilbud

§ 6-mæglingsmøde

§ 7-udredningsmøde – fælles

§ 7-udredningsmøde – separat

I alt pct.

Mindst et § 6-mæglingsmoede

Antal møder i § 6- eller § 7-sporet

Ingen

Et møde

To møder

Tre eller flere møder

I alt pct.

Kilde:

VIVE på grundlag af Familieretshusets sagsdata 2021-2022.

100

7.664

100

3.911

100

11.575

3.5.2

Oplysning af sagerne og andre tiltag

Når en forældreansvarssag er blevet screenet til et af de to mødespor, vil Familierets-

husets sagsbehandlere i de fleste, men ikke i alle tilfælde indhente oplysninger om fa-

milien hos relevante aktører. Dette oplysningsarbejde starter i nogle sager allerede i

Familieretshusets visitation og kan desuden ske i Familieretshusets forældreenhed, i

forbindelse med at forældrene deltager i et mæglings- eller udredningsmøde med en

forældrerådgiver. Oplysningerne skal tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at Fa-

milieretshuset selv eller familieretterne kan træffe afgørelse i sagen, men afdæknin-

gen kan i nogle sager også være af betydning for arbejdet med at forlige parterne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Familieretshusets data indeholder kun information om sagernes oplysning i afsluttede

sager. Formodentlig er oplysningsarbejdet mindre omfattende i sager, der ikke op-

træder i disse data.

Analyser af de afsluttede sager viser, at indhentning af oplysninger har en mere om-

fattende karakter i § 7-sagerne end i sagerne, der screenes til § 6-sporet, jf. Tabel 3.5.

Blandt alle de familier, der screenes til § 7-sporet, indhenter Familieretshuset oplysnin-

ger hos kommunen i 63 pct. af sagerne, hos skoler eller institutioner i 57 pct. af sa-

gerne, og hos lægen/sundhedsvæsenet i 25 pct. af sagerne. Blandt de screenede fa-

milier til § 6-sporet er de tilsvarende andele 31 pct. (kommunen), 40 pct. (skole/insti-

tution) og 12 pct. (læge/sundhedsvæsen).

Under sagsforløbet kan Familieretshuset også iværksætte andre tiltag, som kan bi-

drage til at oplyse eller løse sagen. I meget komplekse sager kan der fx iværksættes

en børnesagkyndig undersøgelse (eller udfærdiges en sagkyndig erklæring) for at

skabe klarhed over, hvad der er op og ned i sagen. Denne mulighed har imidlertid kun

været anvendt i meget begrænset omfang (1 pct. af sagerne) i løbet af reformens før-

ste år. Mangel på eksternt psykologfagligt udbud til at varetage disse undersøgelser

er en væsentlig forklaring herpå (Familieretshuset, 2022a; Folketingets ombudsmand,

2021).

Med den familieretlige reform blev der skabt mulighed for, at en sagsbehandler fra

kommunen kunne medvirke ved et tværfagligt familieudredningsmøde sammen med

forældrene og Familieretshusets sagsbehandler(e). Intentionen med den nye ordning

var, at et tværsektorielt møde i særlige tilfælde ville kunne bidrage til at fremme hel-

hedsorienterede løsninger for familierne i de meget komplekse sager. Analysen viser,

jf. Tabel 3.5, at denne mulighed kun er blevet brugt i ganske begrænset udstrækning.

Ifølge sagsbehandlernes indberetninger ved sagens afslutning er det blot sket i 4 pct.

af de sagsforløb, der i 2021 blev screenet til § 7-sporet. En plausibel forklaring kan

være, at kommunerne ikke har ressourcer til at medvirke i denne aktivitet.

Overvåget samvær kan iværksættes med forskellige formål. Det kan fx fungere som

en del af oplysningerne til brug for sagens afgørelse eller iværksættes for at beskytte

barnet eller værne om forælder-barn-relationen. Ifølge Familieretshusets sagsdata

blev der iværksat overvåget samvær i 6 pct. af sagsforløbene, der var screenet til § 7-

sporet og i 4 pct. af sagerne § 6-sporet.

Den begrænsede anvendelse af tværsektorielle møder kan bl.a. være begrundet i, at kommunerne ikke har de

nødvendige ressourcer til at medvirke. I forbindelse med høringen af lovudkastet til loven om Familierets-

huset anbefalede forskellige repræsentanter fra kommunerne, at disse møder blev begrænset mest muligt,

da de kunne udgøre et stort ressourcetræk (Børne- og Socialministeriet, 2018c).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 3.5

Familier med sager, der blev screenet til et § 6- hhv. § 7-forløb i 2021 efter,

hvilke indhentede oplysninger og andre tiltag der blev gjort i sagsforløbet.

Procent.

Screenet til § 7

Oplysninger indhentet til sagen

Oplysninger hos kommunen

Oplysninger hos skole eller institution

Oplysninger hos læge/sundhedsvæsen

Andre tiltag i sagsforløbet

Børnesagkyndig undersøgelse eller sagkyndig erklæring

Kommunen har deltaget i et møde i Familieretshuset

Overvåget samvær

Kilde:

Familieretshusets sagsdata 2021-2022.

Screenet til § 6

Alle

5.472

2.734

8.206

7.664

3.911

11.575

3.5.3

Børneinddragelse i sagerne

VIVEs tidligere rapporter om udviklingen i de familieretlige sager har vist en markant

stigning i andelen af sager, hvor børnene inddrages direkte i sagen. Mens der i 2019

således blev inddraget mindst et barn i 24 pct. af alle sager, gjaldt dette i 50 pct. af sa-

gerne med 6-17-årige børn i 2022. Børneinddragelsen sker primært gennem en bør-

nesamtale, hvor en børnerådgiver i Familieretshusets børneenhed taler med børnene

med henblik på at inddrage barnets perspektiv i de aftaler og afgørelser, der indgås

eller træffes i sagerne (Dahl, 2023).

I denne undersøgelse er børneinddragelse her defineret ved, at mindst et barn i det

aktuelle sagsforløb har været til børnesamtale og/eller har fået tilknyttet en kontakt-

person. Som i det foregående er analyseenheden familier med et sagsforløb. Tabel 3.6

viser, at der i højere grad sker børneinddragelse i § 7-sagerne (34 pct.) end i § 6-sa-

gerne (24 pct.), og at børneinddragelsen i begge spor primært sker gennem børne-

samtaler (32 pct. i § 7-sporet og 23 pct. i § 6-sporet). Derudover er der enkelte børn,

der i løbet af sagsforløbet har telefoniske eller fysiske samtaler med en kontaktperson

knyttet til børneenheden, i alt ca. 4 pct.

Da målgruppen for børnesamtaler normalt er børn i alderen 6-17 år, viser tabellen

også andelen af familier med børn i denne aldersgruppe, hvor mindst et barn har væ-

ret til børnesamtale. Med denne indsnævring stiger den samlede andel af børn, der i

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

2021-2022 blev inddraget i sagerne til 43 pct. Børn i § 7-sagsforløb blev dog i videre

udstrækning inddraget (47 pct.) end børn i § 6-forløb (34 pct.).

Tabel 3.6

Børneinddragelse i 2021-2022 i sagsforløb, der screenes til § 7- og § 6-forløb

i 2021. Procent.

Screenet til § 7

Screenet til § 6

Alle

Alle screenede sagsforløb

Børneinddragelse i alt

Mindst en børnesamtale

Kontaktperson

Sagsforløb med 6-17-årige børn

Børneinddragelse i alt

Mindst en børnesamtale

Kontaktperson

Kilde:

VIVE baseret på Familieretshusets sagsdata 2021-2022.

7.664

3.911

11.575

4.760

2.377

7.137

3.6

Afslutningen af sagerne i Familieretshuset

Et sagsforløb i § 6- eller § 7-sporet kan afsluttes ved, at forældrene indgår en aftale

med Familieretshusets bistand. Hvis forældrene ikke eller kun delvist når til enighed,

kan Familieretshuset træffe en mindre indgribende afgørelse om samvær i sagerne i §

6-sporet og træffe midlertidige afgørelser om samvær, bopæl eller forældremyndig-

hed. Derudover kan sagerne afsluttes, uden at der indgås aftaler eller træffes afgørel-

ser i Familieretshuset, enten fordi sagen bliver indbragt for familieretten, eller fordi

den bliver henlagt eller afsluttet på anden vis.

Tabel 3.7 kategoriserer familierne, der blev screenet til § 6- hhv. § 7-sporet, efter den

mest indgribende afgørelseskode

, som findes i deres sag fra 2021. Mindst indgriben-

de er

sager uden nogen afslutningskoder.

Der kan fx være tale om sager, som afsluttes

med en skriftlig eller telefonisk vejledning, fx sager, hvor forældre henvender sig med

spørgsmål til fortolkning af en afgørelse eller forståelse af, hvilke beslutninger der skal

være enighed om, når der er fælles forældremyndighed. Det næstmindst indgribende

trin er

henlagte sager.

Der kan her være tale om, at en forælder tilbagekalder sin an-

søgning, fx fordi forældrene er blevet enige og ikke ønsker sagen viderebehandlet i

En afgørelseskode er den måde, sagen afsluttes på.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

det familieretlige system. Der kan også være tale om sager, hvor den ansøgende for-

ælder forholder sig passivt ved ikke at svare på Familieretshusets henvendelser eller

ved at udeblive fra indkaldte møder. Det næste trin er

sager med aftaler,

hvor foræl-

drene efter vejledning, rådgivning eller en konflikthåndterende indsats bliver enige

om, hvad der er bedst for deres barn, mens sager, der afsluttes med

Familieretshusets

afgørelse,

hører til på det næstmest indgribende trin. Mest indgribende er sager med

afgørelseskoden

indbragt for familieretten.

Når man efter denne fremgangsmåde ser på alle de screenede § 6- og § 7-sagsforløb

under et, falder de i tre lige store bunker. En tredjedel af sagerne afsluttes uden en af-

slutningskode, eller fordi de bliver henlagt. En anden tredjedel afsluttes med en aftale

eller afgørelse i Familieretshuset, og den sidste tredjedel bliver indbragt for familieret-

terne. Denne overordnede fordeling dækker dog over variationer mellem § 6- og § 7-

sagsforløbene, idet 41 pct. af de familier, der blev screenet til § 6-sporet, afsluttes i Fa-

milieretshuset med en aftale eller afgørelse, mens dette kun gælder for 30 pct. af fa-

milierne i § 7-sporet. Omvendt ender næsten dobbelt så mange sagsforløb § 7-sporet

end § 6-sporet med at blive indbragt for familieretterne (38 hhv. 21 pct.).

Selvom en sag indbringes for retten, kan der forinden godt være indgået aftaler el-

ler truffet afgørelser i sagen. Skønt Familieretshuset har større kompetence til at

træffe samværsafgørelser i § 6-sager end i § 7-sager, er der kun få forskelle mellem

de to spor, når man ser på andelen af familier, der har indgået aftaler eller modta-

get afgørelser i Familieretshuset. Den nederste del af Tabel 3.7 viser således, at 33

pct. af familierne, der screenes til et § 7-forløb, indgår mindst en aftale i Familierets-

huset, mens det samme gælder for 39 pct. af familierne i § 6-forløbene. Der bliver

generelt truffet få endelige afgørelser i Familieretshuset, men dog flere i § 6-sporet

(6 pct.) end i § 7-sporet (3 pct.). Omvendt bliver der truffet lidt flere midlertidige

samværsafgørelser i § 7-sporet end i § 6-sporet (hhv. 10 og 8 pct.). Familier, der

screenes til et § 7-forløb, får derudover lidt hyppigere en midlertidig bopæls- eller

forældremyndighedsafgørelse i Familieretshuset (8 pct.) i forhold til dem, der scree-

nes til et § 6-forløb (3 pct.).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 3.7

Familier med sager, der blev screenet til § 6- eller § 7-sporet i 2021 efter,

hvordan de blev afsluttet i Familieretshuset. Procent.

Screenet til § 7

Familier opdelt efter den mest indgribende afgørelseskode

Ingen afgørelseskode

Henlagt uden aftale eller afgørelse

Aftale i Familieretshuset

Afgørelse i Familieretshuset

Indbragt for retten

Familier med aftaler og afgørelser i alt i Familieretshuset

Der er indgået mindst en aftale i Familieretshuset

Endelig samværsafgørelse (fastsættelse/ændring)

Midlertidig samværsafgørelse

Midlertidig afgørelse om bopæl eller forældremyn-

dighed

Kilde:

VIVE baseret på Familieretshusets sagsdata 2021-2022.

Screenet til § 6

Alle

7.664

3.911

11.575

3.7

Faktorer, der har betydning for, om § 7-sagen

indbringes for retten

Kapitlets sidste afsnit belyser ved hjælp af en lineær regressionsanalyse, hvilke fakto-

rer der alt andet lige har sammenhæng med, om en familie, der i 2021 blev screenet

til et § 7-forløb, er blevet indbragt for familieretten i 2021 eller 2022. I denne analyse

indgår § 7-sager, der realitetsbehandles, hvilket her vil sige, at de optræder i Familie-

retshusets afgørelsesakter og er registreret som samværs-, bopæls- eller forældre-

myndighedssager. Blandt disse sager blev 45 pct. af § 7-sagerne alt i alt indbragt for

familieretten.

I analysen inddrager vi et udvalg af faktorer, som er præsenteret i dette og det fore-

gående kapitel. De inkludererede faktorer er udvalgt ud fra antagelser om, at de sand-

synligvis kunne influere på udfaldet om, at sagen ville blive indbragt for retten.

Blandt de 3 pct. § 7-sager, hvor der blev truffet en endelig afgørelse i Familieretshuset, er hver femte sag om-

visiteret fra § 7 til § 6 (i alt 45 sager). 4 ud 5 sager er ikke omvisiteret.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

På analysens første trin har vi udarbejdet bivariate analyser (krydstabeller) for at be-

lyse, om de inkluderede faktorer overhovedet har sammenhæng med udfaldsmålet.

Hvis det er tilfældet, har vi bragt dem med videre til det næste analysetrin, der er ba-

seret på en lineær regressionsmodel. Denne model estimerer sandsynligheden for, at

en sag – alt andet lige – bliver indbragt for retten frem for at blive færdigbehandlet i

Familieretshuset.

Regressionsanalysen inkluderer følgende typer af faktorer:

sociodemografiske faktorer

(det yngste barns alder, herkomst, forældrenes uddannelse, beskæftigelsesforhold,

indkomst og indbyrdes geografiske afstande),

risikofaktorer

(oplysninger om rusmid-

delproblemer, psykisk sygdom og vold, kommunale underretninger på børn, foræl-

dres indbyrdes konfliktniveau), faktorer vedr.

sagens karakter

(ansøgers køn, sagens

art, information om samarbejdschikane, gengangersag) og

procesvariable,

som vedrø-

rer sagsbehandlingen i Familieretshuset (den mest indgribende sagsbehandling, sepa-

rate vs. fælles møder med forældre, iværksat konfliktmægling eller børnesagkyndig

rådgivning samt børneinddragelse).

Resultaterne, der formidles som betingede sandsynligheder i Tabel 3.8, viser, at visse

af de

sociodemografiske faktorer

har sammenhæng med, om sagen, der på ansøg-

ningstidspunktet blev screenet til § 7-sporet, ender med at blive indbragt for retten.

For det første spiller barnets alder ind, idet der alt andet lige er lavere sandsynlighed

for en retssag, hvis sagens barn er i teenagealderen (34 pct.), end hvis der er tale om

et barn fra 0-8 år (48 pct.). Man må formode, at forældre trods indbyrdes uenigheder

tillægger det ældre barns mening større vægt og derfor erkender, at en retssag vil

være udsigtsløs. Data indikerer således, at sager med ældre børn hyppigere henlæg-

ges eller af andre grunde ikke bliver realitetsbehandlet (ikke vist i tabellen). For det

andet viser resultaterne, at forældrepar, hvor en eller begge er af anden herkomst end

dansk, har en lidt øget sandsynlighed for at få deres sag indbragt for retten (49 pct.) i

forhold til forældrepar, hvor begge er danske (44 pct.). På samme vis ser geografisk

afstand mellem forældrene i sig selv ud til at øge sandsynligheden for en retssag en

smule.

Visse af de inkluderede

risikofaktorer

har alt andet lige også sammenhæng med, om

sagen indbringes for retten. En § 7-sag bliver således med lidt større sandsynlighed

oversendt til retten, hvis der er oplysninger om vold mod en forælder eller et barn (49

pct.), end hvis vold ikke har været nævnt i sagen (42-44 pct.). Ligeledes vil sagen lidt

hyppigere være indbragt for retten, hvis der i året forud for sagen har været underret-

ninger til kommunen om barnet (48 pct.), hvis forældrenes konfliktniveau er højt (46

pct.), eller hvis de slet ikke har kontakt med hinanden (52 pct.). Tilstedeværelse af an-

dre risikofaktorer som misbrugsproblemer, psykisk sygdom eller kriminalitet ser ikke i

sig selv ud til at have betydning for, om sagen ender i retten.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Også

sagens karakter

har i nogle henseender sammenhæng med, om den indbringes

for retten. Det er ikke overraskende, at sager, der udelukkende handler om samvær,

sjældnere bliver indbragt for retten (27 pct.) i forhold til sager, der drejer sig om bo-

pælen eller forældremyndigheden (56 pct.).

Vi har også undersøgt, om samarbejdschikane og tidligere sagsforløb i det familieret-

lige system (gengangersager) hænger sammen med, om § 7-sagen bliver færdigbe-

handlet i Familieretshuset, eller om den bliver videresendt til retten. Resultaterne viser,

at sager med elementer af chikaneproblemer og gengangersager hyppigere vil blive

indbragt for retten, formodentlig fordi Familieretshuset ikke formår at få forældrene

frem til forligsmæssige løsninger.

Enkelte

procesvariable

har også sammenhæng med, om sagen, der blev screenet til §

7-sporet, ender med at blive overført til retten. Ikke overraskende ser vi, at det oftere

sker, hvis den har været behandlet på et udredningsmøde i Familieretshuset, end hvis

sagsbehandlingen har været mindre indgribende. Analysen viser videre, at mødefor-

men – eller måske snarere drivkraften bag mødeformen – alt andet lige påvirker chan-

cen for, at sagen indbringes for retten, idet sager med separat afholdte møder med

forældrene med større sandsynlighed vil blive indbragt (57 pct.) i forhold til sager,

hvor forældrene har deltaget i et fælles møde (47 pct.).

Tabel 3.8

Betingede sandsynligheder for, at den screenede § 7-sag indbringes for

familieretten frem for at blive færdigbehandlet i Familieretshuset. Lineær

regressionsanalyse baseret på realitetsbehandlede sager.

Betinget

sandsynlighed

Sociodemografiske faktorer

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Begge forældre dansk herkomst

Mindst en forælder med anden herkomst

Forældre bor i samme kommune

Forældre bor i forskellige kommuner

45-50

45-51

45-50

43-48

31-37

43-46

46-51

42-45

45-49

***

Konfidens-

interval

95 % signifkans-

niveau

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Betinget

sandsynlighed

Risikofaktorer

Information om vold mod forælder

Nej

Ukendt

Information om vold mod barn

Nej

Ukendt

Ingen underretninger på børn i 2020

Mindst en underretning på børn i 2020

Forældres konfliktniveau ved sagsstart

Lavt

Moderat

Højt

Ingen kontakt mellem forældre

Samarbejdschikane

Nej

Ukendt

Sagens karakter

Ren samværssag

Bopæls- eller forældremyndighedssag

Ikke genganger

Genganger

Mest indgribende sagsbehandling i Familie-

retshuset

Skriftlig/telefonisk

Åbent tilbud

Mæglingsmøde

Udredningsmøde – fælles

Udredningsmøde – separat

Anm.:

Note:

Konfidens-

interval

95 % signifkans-

niveau

41-44

47-51

39-53

***

43-46

47-51

31-46

42-45

47-50

***

38-44

39-44

44-47

49-56

***

42-46

59-67

37-48

***

25-29

53-56

42-45

47-52

***

24-30

28-57

30-37

45-49

55-59

***

Datagrundlaget for analysen er 6.305 observationer. *** angiver, at forskellen er statistisk signifikant på p < 0,000-niveau,

** p < 0,01, * p < 0,05, - = ikke signifikant. Testet med chi

-test.

Tabellen viser, hvilke faktorer der har sammenhæng med, om § 7-sagen blev indbragt for retten. Følgende faktorer, der også blev

inkluderet i analysen, udviste alt andet lige ingen væsentlige sammenhænge: ansøgers køn, forældrenes uddannelse, beskæftigelses-

forhold og indkomst, risikofaktorerne rusmiddelproblemer og psykisk sygdom, procesvariablene konfliktmægling/børnesagkyndig

rådgivning ydet, børneinddragelse.

VIVE baseret på Familieretshusets sagsdata 2021-2022 og data fra Danmarks Statistik 2020-2021.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

3.8

Opsamling

Kapitlet belyser, hvilke sagsbehandlingstiltag Familieretshuset tog i forhold til fami-

lier, hvis ansøgning om samvær, forældremyndighed eller bopæl blev screenet til

henholdsvis § 6- og § 7-sporet i 2021.

Mødre og fædre indsender i nogenlunde samme omfang ansøgninger til Familierets-

huset, men som følge af deres forskelligartede positioner er der flest ansøgende sam-

værsfædre i § 6-sporet, mens der er flest ansøgende bopælsmødre i § 7-sporet. Der er

hyppigere kombinerede problemstillinger på spil i de sager, der screenes til § 7-sporet

sammenlignet med sagerne i § 6-sporet. Den øgede kompleksitet i § 7-sagerne af-

spejler sig også ved, at der gennemsnitligt set foregår et mere omfattende oplys-

ningsarbejde i disse sager, ligesom der hyppigere foretages børnesamtale med 6-17-

årige børn.

Visse sagsbehandlingstiltag finder dog sjældent sted. For eksempel var det nydannel-

ser ved den familieretlige reform, at der i videre udstrækning end hidtil kunne iværk-

sættes børnesagkyndige undersøgelser, eller at Familieretshuset kunne invitere famili-

ens kommunale sagsbehandler til et tværfagligt møde for at finde en helhedsoriente-

ret løsning til gavn for familien. Disse muligheder er næsten ikke blevet anvendt i § 7-

sagerne. Efter alt at dømme skyldes det forhold, som ligger uden for Familieretshuset.

Dels har det været svært at rekruttere psykologer, som kunne gennemføre de børne-

sagkyndige undersøgelser, dels tyder det på, at kommunerne ikke har kunnet afsætte

ressourcer til den tværsektorielle opgave.

Efter endt sagsbehandling i Familieretshuset falder sagsforløbene i tre lige store bun-

ker. En tredjedel af sagerne afsluttes uden afslutningskode, eller fordi de bliver hen-

lagt. En anden tredjedel afsluttes med en aftale eller afgørelse i Familieretshuset, og

den sidste tredjedel bliver indbragt for familieretterne. Denne overordnede fordeling

dækker dog over variationer mellem § 6- og § 7-sagerne. 41 pct. af de screenede § 6-

sager afsluttes i Familieretshuset med en aftale eller afgørelse, mens dette kun gælder

for 30 pct. af § 7-sagerne. Omvendt ender næsten dobbelt så mange § 7-sager som §

6-sager med at blive indbragt for familieretterne (38 hhv. 21 pct.).

Vi har belyst, hvilke faktorer der alt andet lige har sammenhæng med, at en sag, som

blev screenet til § 7-sporet, ender med at blive indbragt for retten. En række faktorer

er udslagsgivende, men de omstændigheder, der for alvor har betydning for, om sa-

gen sendes til retten, er barnets alder, om sagen drejer sig om forældremyndighed el-

ler bopæl, forældrenes høje konfliktniveau, oplysninger om vold, mistanke om samar-

bejdschikane og – ikke så overraskende – hvilket sagsbehandlingsspor og hvilken

sagsbehandlingsmåde, Familieretshuset tager i anvendelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Sagsbehandlingen i

familieretterne

Indledning

I dette kapitel følger vi sager, der blev behandlet i Familieretshusets familieudred-

ningsspor (§ 7) eller mæglingsspor (§ 6), og som i 2021 blev indbragt for domstolene.

Formålet er at tilvejebringe viden om udfaldet af de sager, som familieretterne har be-

handlet. Dels ønsker vi viden om, hvordan sagerne blev afsluttet, dvs. i hvilken ud-

strækning sagerne bliver forligt eller afgjort ved dom, dels ønsker vi at opnå indblik i

visse overordnede sagsudfald.

Vi interesserer os især for de sager, som blev realitetsbehandlet af familieretterne, dvs.

som blev afsluttet med et forlig eller en dom. Kapitlet beskriver, hvad sagerne drejer

sig om, om der blev afholdt børnesamtale i retten, og hvordan sagerne blev afsluttet.

Vi undersøger herunder, hvilke forhold der er forbundet med, om sagen blev afsluttet

med et forlig hhv. en dom, ligesom vi belyser, om der findes sammenhænge mellem

visse baggrundsfaktorer og udvalgte sagsudfald. Med udvalgte sagsudfald menes, om

en samværssag ender med, at der ikke skal fastsættes samvær, frem for at der skal

fastsættes samvær, og om en forældremyndighedstvist ender med, at den fælles for-

ældremyndighed bliver ophævet.

Som i det foregående kapitel 3 har vi ud fra teoretiske overvejelser udvalgt en række

indikatorer/faktorer, som vi antager kan påvirke sagernes udfald. De inkludererede

faktorer er oplistet i Boks 4.1.

4.1

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Boks 4.1 Oversigt over faktorer, der indgår i analyserne i kapitel 4

Demografiske og socioøkonomiske faktorer

▪

Ansøgers køn

Barnets bopæl

Barnets alder (yngste barn)

Antal børn i familien

Forældres samlivsvarighed

Tid siden samlivsbrud

Forældre bor i samme kommune

Forældres herkomst

Forældres uddannelse

Forældres beskæftigelsesforhold

Forældres indkomst

Risikofaktorer

Forældres rusmiddelproblemer

Forældres psykiske sygdom

Forældres kriminalitet (2016-2020)

Vold mellem forældre eller mod børn

Underretninger om børn (2020)

Samarbejdskapacitet

Forældres konfliktniveau

Gengangersag

Samarbejdschikane

Procesvariable

Sagsbehandlingsspor i Familieretshuset

Mest indgribende sagsbehandlingsforløb i Familieretshuset

Konfliktmægling/børnesagkyndig rådgivning ydet i Familieretshuset

Børnesamtale i Familieretshuset hhv. familieretten

Hvor det er muligt, perspektiveres analysefundene til en tidligere undersøgelse om,

hvordan domstolene behandler forældreansvarssager (Ottosen & Stage, 2011). Det

sker for at belyse, om man kan iagttage væsentlige ændringer før og efter den fami-

lieretlige reform.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

4.2

4.2.1

Datagrundlag og fremgangsmåde

Kapitlets undersøgelsesgrupper

Hvor vi i de foregående to kapitler har fokuseret på de sagsforløb, der blev modtaget

screenet

i Familieretshuset i 2021 og behandlet i Familieretshuset i løbet af 2021

og 2022, tager vi i dette kapitel udgangspunkt i sagsforløb, der blev

afsluttet

i Familie-

retshuset i 2021. Det gør vi for at få et ensartet udgangspunkt for at følge dem videre

i systemet. Det drejer sig om 13.529 sager, der kan være startet i Familieretshuset i

2021, men som også kan være startet tidligere. Vi har inddelt de 13.529 sagsforløb i

hhv. § 6- og § 7-sager ud fra det spor, hvor de sidst blev behandlet i Familieretshuset

– frem for kun den oprindelige screening som i de to tidligere kapitler. Dette ændrer

dog ikke på fordelingen mellem § 6- og § 7-sager i Familieretshusets data, hvor § 7-

sagerne fortsat udgør 66 pct., mens § 6-sagerne udgør 34 pct. Af de13.529 afsluttede

sagsforløb i 2021 blev 4.539 sager indbragt for retten og er dermed grundlag for

dette kapitels analyser. Da § 6-sager som beskrevet i kapitel 3 i mindre grad end § 7-

sager indbringes for familieretten, udgør § 7-sagerne her 81 pct., mens § 6-sagerne

udgør 19 pct.

4.2.2

Datakilder

Beskrivelsen af sagernes behandling i domstolssystemet bygger på to kilder: Dom-

stolsstyrelsens og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Domstolsstyrelsen registrerer og offentliggør statistik over, hvor mange sager famili-

eretterne årligt modtager og afslutter, herunder også om sagerne bliver afsluttet med

en dom, et forlig, eller om de bliver afsluttet på anden vis (Domstolsstyrelsens årssta-

tistik). Disse overordnede informationstyper om, hvordan retten afslutter forældrean-

svarssagerne, er indhentet fra Domstolsstyrelsen og indgår i kapitlets datagrundlag.

De benævnes her som ”Det fulde datasæt fra Domstolsstyrelsen”. Os bekendt offent-

liggør styrelsen ikke en mere detaljeret statistik om forældreansvarssagernes udfald. I

analyserne anvender vi data om sager, der er oversendt fra Familieretshuset og mod-

taget af domstolene i 2021. Sagerne kan være behandlet og afsluttet i både 2021 og

2022. I dette datasæt indgår information om 4.539 sager.

Datagrundlaget for kapitlets mere specifikke analyser om forældreansvarssagernes

udfald kommer fra Familieretshusets sagsdatabase. I reformperiodens første år har fa-

milieretterne ved sagens afslutning fremsendt en summarisk indberetning af oplysnin-

gerne fra retsbogen til Familieretshuset, som herefter har indtastet og uploadet disse

informationer i dets sagsdatabase. Dette datasæt, som vi her benævner ”Rettens tilba-

gemelding” dækker imidlertid kun omkring halvdelen af de forældreansvarssager,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

som domstolene har afsluttet. Vi kender ikke årsagen til, at retterne ikke i alle tilfælde

har indberettet til Familieretshuset, men når vi sammenholder dette delvise datasæt

med Det fulde datasæt fra Domstolsstyrelsen, er fordelingen mellem § 6- og § 7-sager

omtrent den samme, og det samme er forholdet mellem sager, der bliver afsluttet

med et forlig hhv. en dom. Vores bortfaldsanalyse viser til gengæld, at retterne sjæld-

nere har foretaget indberetninger i de sager, som er blevet afsluttet på anden vis, fx

fordi sagen blev hævet, henvist eller hjemvist. En del af bortfaldet synes dermed at

have rod i, at der ikke blev truffet en egentlig afgørelse eller indgået en gyldig aftale i

sagen. I analyserne anvender vi, også når vi bruger disse data, kun sager, der er over-

sendt til og modtaget af domstolene i 2021. I dette datasæt indgår information om

2.008 sager.

I analyserne nedenfor er data fra det fulde hhv. det delvise datasæt sammenkoblet

med de øvrige datasæt fra Familieretshusets sagsregistreringssystem og med regi-

sterdata fra Danmarks Statistik.

Boks 4.2 Data og anvendte metoder i kapitel 4

◼

Kapitel 4 beskriver familieretternes behandling af 4.539 sager, der ifølge Fami-

lieretshusets data blev afsluttet i Familieretshuset i 2021 og indbragt for fami-

lieretterne samme år.

Sagerne kan være behandlet i familieretterne i perioden 2021-2022.

Sagerne inddeles i § 7- hhv. § 6-sager efter det seneste spor, hvor de har væ-

ret behandlet i Familieretshuset. 81 pct. af sagerne, der indgår i analyserne af

familierettens praksis, har forud for behandlingen i familieretterne været kate-

goriseret som § 7-sager, mens § 6-sagerne udgør 19 pct.

Der anvendes to datakilder om familierettens praksis:

Domstolsstyrelsens egne data, der viser, hvorvidt sagen er afsluttet med

et forlig, en afgørelse, eller om sagen er hævet, tilbagevist eller i øvrigt

ikke behandlet i Domstolsstyrelsen. I alt 4.539 sager.

Familieretternes tilbagemelding til Familieretshuset om sagstyper, afgø-

relsestyper, og hvorvidt der er afholdt børnesamtale i sagen. I alt 2.008

sager.

◼

Derudover inddrages sagsbehandlingsdata fra Familieretshuset om sagens

behandling i Familieretshuset forud for behandlingen i familieretten (2020-

2021) og data fra Danmarks Statistik om familiernes situation frem til 2020.

Data analyseres ved hjælp af krydstabeller og regressionsanalyser.

◼

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

4.3

Udvikling i sager ved familieretterne hen over

reformperioden

For at sætte de aktuelle undersøgelsesfund fra 2021 i perspektiv kan det være væ-

sentligt at se på udvalgte træk ved sagsudviklingen hos domstolene i reformperioden.

Det ene træk vedrører sagsbehandlingstiderne i det familieretlige system. I årene efter

implementeringen af den familieretlige reform var Familieretshuset som tidligere be-

skrevet ramt af stigende sagsbehandlingstider, som førte til en ophobning af sager.

Sagspuklen blev bragt ned på normalt niveau i efteråret 2022, men på tidspunktet for

de anvendte data til denne analyse (2021) var sagsbehandlingstiderne i Familieretshu-

set fortsat en udfordring. Samtidig er sagsbehandlingstiderne ved domstolene steget

over en bred kam (Justitsministeriet, Rørdamudvalget, 2023: p. 3). Dette gælder i et

vist omfang også for de familieretlige sager, særligt blandt dem, hvori der blev afholdt

retsmøder. En opgørelse fra Retsplejerådet (Justitsministeriet, 2023) viser, at sagsbe-

handlingstiden i hovedforhandlede familieretlige sager steg fra 5,8 måneder (2018) til

6,9 måneder (2022), mens en beregning fra Rigsrevisionen (Folketinget, 2024) nåede

frem til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i familieretterne var steget fra 21

uger i 2020 til 27 uger i 2023.

Ifølge Rigsrevisionens analyser (Folketinget, 2024, p. 20), jf. Figur 4.1, var den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid i 2021 38 uger i Familieretshuset og 24 uger ved familier-

etterne for de sager, der blev behandlet af begge instanser. Ifølge Rigsrevisionen kan

man ikke summere disse tal, da der i en del sagsforløb kan være et overlap mellem

perioden i Familieretshuset og ved domstolene. Man må dog konstatere, at familierne

gennemsnitligt måtte vente lang tid på at få afsluttet deres forældreansvarssag.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Figur 4.1

Udviklingen i sagsbehandlingstider i Familieretshuset og

familieretterne for forløb, der behandles i begge myndigheder i

perioden 2020-2023.

2020

2021

Familieretshuset

2022

Familieretterne

2023

Uger

Kilde:

Rigsrevisionens analyser på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset og Danmarks Domstole (Folketinget, 2024).

Det andet træk drejer sig om antallet og fordelingen af forældreansvarssager ved

domstolene. Domstolsstyrelsens egen årsstatistik over modtagne og afsluttede sager

viser, at der hen over reformperioden har været en stigning i antallet af afsluttede for-

ældreansvarssager, som var kategoriseret som § 6 hhv. § 7 – fra 3.578 sager i refor-

mens første fulde år (2020) til ca. 4.850 sager i 2022. I 2023 faldt antallet af afsluttede

sager til 4.179. I samme periode har andelen af § 7-sager været stigende. De udgjorde

69 pct. af forældreansvarssagerne i 2020 og 82 pct. i 2023 (Domstolsstyrelsens årssta-

tistik over indkomne og afsluttede sager, 2019-2023).

Indeværende analyse af data om indbragte og afsluttede sager ved familieretterne in-

dikerer, at udviklingen har været mere stabil, jf. Figur 4.2, idet § 7-sagerne har udgjort

ca. 80 pct. af sagerne over hele perioden. Ifølge disse data er der dog også en svag

tendens til, at andelen af § 6-sagerne er aftaget. Variationerne mellem vores og Dom-

stolsstyrelsens fund kan bero på forskellig registreringspraksis.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Figur 4.2

Fordeling af familier med § 6-sager hhv. § 7-sager, som er indbragt

for og afsluttet ved familieretterne, 2019-2023. Procent.

100

2019 (n=1.957)

2020 (n=3.247)

2021 (n=4.514)

2022 (n=3.885)

2023 (n=3.960)

I alt (n=19.843)

§ 6-sager

§ 7-sager

Kilde:

VIVE baseret på grundlag af dataanalyser fra Domstolsstyrelsen.

4.4

Sagernes art ved familieretterne

I afsnit 3.4 viste vi, at 60 pct. af sagerne ved Familieretshuset omhandlede en pro-

blemstilling om samvær, mens 36 pct. drejede sig om forældremyndighed, og 23 pct.

omhandlede barnets bopæl. Tabel 4.1 viser, at fordelingen af disse problemstillinger

ændrer sig og fremtræder mere koncentreret for det selekterede udvalg af familier,

hvis sag bliver indbragt for domstolene. Mens der var kombinerede problemstillinger i

33 pct. af sagsforløbene i Familieretshuset (fx at en sag handlede om både samvær og

bopæl), gælder dette for over halvdelen (56 pct.) af de forældreansvarssager, der bli-

ver behandlet ved domstolene. Det bidrager til at illustrere, at sagerne ved domsto-

lene gennemgående har en højere grad af kompleksitet. Især udgør sager om foræl-

dremyndighed en væsentlig større proportion (63 pct.).

I Tabel 4.1 er sagerne opdelt efter, om de er kategoriseret som en § 6- hhv. § 7-sag.

Overordnet set er der ingen væsentlige forskelle mellem de to kategorier, bortset fra

at forældremyndighedsspørgsmål udgør en signifikant større del af tvisterne i § 7-sa-

gerne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 4.1

Familier med forældreansvarssager ved familieretterne i 2021 opgjort efter

sagens art. Særskilt for § 6- og § 7-sager. Procent.

§ 6-sager

Sagens art

Samvær

Forældremyndighed

Bopæl

Procentdel sager med kombinerede problemstillinger

Anm.:

Kilde:

§ 7-sager

I alt, pct.

324

1.448

1.822

Opgørelsen er beregnet på grundlag af datasættet Rettens tilbagemelding, der dækker 2.008 unikke sagsforløb.

VIVE.

Vi har videre belyst, om fordelingen af tvister har ændret sig før og efter den familie-

retlige reform. Til det formål sammenlignes i Figur 4.3 datasættet fra 2021 om Rettens

tilbagemelding med fund fra en undersøgelse, der i 2009 indsamlede data om rettens

praksis, efter at Forældreansvarsloven blev indført i 2007 (Ottosen & Stage, 2011).

Sammenstillingen viser ikke overraskende, at samværssager udgør en langt større del

af sagsbyrden ved domstolene i dag (74 pct.) end i 2009 (18 pct.), hvor rettens kom-

petence til at træffe afgørelse om samvær i en kort årrække (2007-2012) var begræn-

set til førstegangsfastsættelser i sager, hvor der også skulle tages stilling til forældre-

myndighed eller bopæl. Den daværende Statsforvaltning havde afgørelseskompeten-

cen i sager, der alene drejede sig om samvær. I forhold til andelen af sager, der om-

handler forældremyndighed og bopæl, og i forhold til sager, der rummer kombine-

rede problemstillinger, forekommer der ikke at være væsentlige forskelle før og efter

reformen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Figur 4.3

Familier med forældreansvarssager ved domstolene opgjort efter

sagens art, 2009 og 2021. Procent.

62 63

55 56

40 38

Samvær Forældremyndighed

Bopæl

2009

2021

Sager m. kombinerede problemstillinger

Kilde:

VIVE baseret på datasættet Rettens tilbagemelding (2021) og Domstolsundersøgelsen i 2009 (Ottosen & Stage, 2011).

4.5

Børneinddragelse ved familieretterne

På grundlag af datasættet om rettens tilbagemelding er det muligt at få indblik i,

hvor hyppigt domstolene gennemfører samtaler med børn, der er fyldt 6 år.

Som vist i kapitel 3 har Familieretshuset gennemført en børnesamtale i omkring halv-

delen af § 7-sagsforløbene, og notatet fra denne samtale kan indgå i det oplysnings-

grundlag, som Familieretshuset oversender til retten. Samtidig ved vi fra interviews

med medarbejdere ved familieretterne, at dommere ofte gennemfører en ny samtale

med børnene, hvis samtalen i Familieretshuset nu er flere måneder gammel

I denne analyse kan vi kaste lys over, om børn i § 7-sager hyppigere deltager i børne-

samtaler end børn i § 6-sager, sådan som det sker i Familieretshuset (jf. kapitel 3), og

om afholdte børnesamtaler ved domstolene er forbundet med sagens art eller med,

om der blev afholdt en samtale med barnet i Familieretshuset.

Vi kan desværre ikke kontrollere for betydningen af tidsfaktoren.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Opgørelsen viser (Tabel 4.2), at der ifølge familieretternes egen opgørelse afholdes

samtaler med børn fra 6-årsalderen i 44 pct. af sagerne. Disse samtaler gennemføres

helt overvejende af rettens medarbejdere uden deltagelse af en kontaktperson fra Fa-

milieretshusets børneenhed, sådan som det oprindeligt var intentionen med den fa-

milieretlige reform

Analysen viser videre, at retten i samme udstrækning afholder samtaler med børn, der

er involveret i en § 6- hhv. en § 7-sag, og at børn, der ikke har været til samtale i Fami-

lieretshuset, også sjældnere er til børnesamtale i familieretten. Det kan bl.a. hænge

sammen med konfliktens art. Analysen viser således, at børn lidt hyppigere deltager i

en børnesamtale, hvis konflikten drejer som samvær og bopæl, der har direkte konse-

kvenser for børnenes hverdag, end hvis uenigheden vedrører forældremyndighed.

Tabel 4.2

Børneinddragelse ved familieretterne. Procentdele sager med børn over 6 år,

der deltog i børnesamtale.

Ingen

børne-

samtale

Børnesamtale –

ikke med Fami-

lieretshusets

børneenhed

Børnesamtale –

med Familie-

retshusets

børneenhed

I alt

§ 6-sag

§ 7-sag

Børnesamtale i Familierets-

huset

Ikke børnesamtale i Familie-

retshuset

Samværssag

Ikke samværssag

Forældremyndighedssag

Ikke forældremyndighedssag

Bopælssag

Ikke bopælssag

Alle sager

Kilde:

100

203

963

100

859

100

429

944

350

780

514

518

776

1.166

***

VIVE baseret på datasættet Rettens tilbagemelding.

Når vi sammenholder de ovennævnte fund med sammenlignelige undersøgelsesdata

fra 2009 (Ottosen & Stage, 2011), indikerer resultaterne, at dommerne hyppigere

Problemstillingen er behandlet i flere rapporter om samarbejdsfladen mellem Familieretshuset og familieret-

terne (Familieretshuset, 2021; 2022a) og berøres også i VIVEs evaluering af den familieretlige reform (Dahl

et al., 2024).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

gennemfører børnesamtaler i dag. Den ældre undersøgelse viste efter rettens egne

oplysninger, at der blev afholdt en børnesamtale i 29 pct. af sagerne. Der var dengang

ikke fastsat nogen nedre aldersgrænse, men samtalerne fandt typisk sted med børn

fra 8-årsalderen under tilstedeværelse af både en dommer og en børnesagkyndig.

Også dengang talte domstolene hyppigere med børn, hvis de var involveret i en bo-

pæls- eller samværskonflikt, end når konflikten drejede sig om forældremyndighed.

4.6

4.6.1

Sagernes udfald

Afgjort ved forlig eller dom

På grundlag af Domstolsstyrelsens data om afsluttede sager viser Tabel 4.3, hvor

mange forældreansvarssager der blev afsluttet med en dom (54 pct.), et forlig (30

pct.), eller som blev afsluttet på anden vis (16 pct.). Anden vis dækker fx forældrean-

svarssager, der er blevet hævet, henvist eller sluttet i øvrigt. I tabellen har vi opdelt sa-

gerne efter, om de blev kategoriseret efter § 6 hhv. § 7, og må konstatere, at der stort

set ingen forskel er på, hvordan de to kategorier af sager er blevet afsluttet.

Tabel 4.3

Afgørelser i forældreansvarssager ved familieretterne i 2021 opdelt efter, om

der blev afsagt dom, indgået forlig, eller om sagen blev afsluttet på anden

vis. Særskilt for § 6- hhv. § 7-sager. Procent.

§ 6-sager

§ 7-sager

I alt, pct.

100

850

100

3.690

100

4.540

Alle forældreansvarssager

Dom

Forlig

Afsluttet på anden vis

Procent i alt

Kilde:

VIVE baseret på data fra Domstolsstyrelsen.

Med afsæt i datasættet om rettens tilbagemelding har vi i Figur 4.4 indsnævret blikket

yderligere ved at sætte fokus på, om der kan konstateres variationer i forholdet mel-

lem doms- og forligsprocenten afhængigt af sagens art. Da der ikke er væsentlige

forskelle mellem § 6- og § 7-sagerne, inddrager vi forældreansvarssagerne under et.

Analysen viser, at der lidt hyppigere indgås forlig, når sagen drejer sig om samvær (38

pct.) eller bopæl (36 pct.), end når sagen drejer sig om forældremyndighed (31 pct.).

Når vi videre sammenligner fundene fra 2021 med data fra 2009, viser analysen, at

forholdet mellem forlig og domme har forrykket sig. Der blev således indgået flere

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

forlig i forældreansvarssagerne i 2021 (35 pct.) end i 2009 (22 pct.). Forskellen kan ikke

kun tilskrives, at domstolene behandler flere samværssager i dag. En mulig forklaring

kan være, at en af familierettens sagsbehandlingsmåder (model A, tidligere Den Nord-

sjællandske Model), der er mere mæglingsorienteret end en traditionel retssag, i dag

er mere udbredt, end den var i 00’erne (Danmarks Domstole, 2021; Alminde, 2021).

Figur 4.4

Forholdet mellem doms- og forligsprocenten i forældreansvarssager

i 2021 opgjort efter sagens art og sammenholdt med data fra 2009.

Procent.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Samvær

Bopæl

Forældremyndighed

Alle sager, 2021

Alle sager, 2009

Dom

Forlig

Kilde:

VIVE baseret på datasættet Rettens tilbagemelding (der indgår samlet set 1.832 observationer i analysen) og domstolsun-

dersøgelsen, hvor data blev indsamlet i 2009, jf. Ottosen & Stage, 2011.

4.6.1.1

Faktorer, der hænger sammen med, om der blev indgået forlig eller afsagt

dom i § 7-sager

Vi har belyst, hvilke omstændigheder der kan være forbundet med afslutningsmåden i

retten, dvs. om forældreansvarssagen afsluttes med forlig eller dom – eller om den

bliver afsluttet på anden vis

, fx om den bliver hævet eller henvist. Analysen fokuserer

på § 7-sagerne, men der er ingen væsentlige forskelle mellem udfaldet i disse sager

og udfaldet i alle forældreansvarssager, inklusive § 6-sagerne.

Vi forfølger ikke spørgsmålet om, hvad der karakteriserer de 16 pct. sager, som retten afslutter på anden vis,

men nøjes med at konstatere, at en vis del af sagerne ser ud til at gå i sig selv igen. Som vist i kapitel 3 er

der også i Familieretshuset en række sagsforløb, som slutter uden afgørelseskode (15 pct.) eller henlægges

(19 pct.). I en undersøgelse om fuldbyrdelsessager ved familieretterne fandt vi, at 28 pct. af de anlagte sa-

ger ikke blev realitetsbehandlet. Til den undersøgelse fortalte dommere, at det sker, at sager tilbagekaldes,

fordi forældrene selv finder en løsning på problemerne, at nogle forældre fortryder eller opgiver sagen, at

nogle udebliver fra retsmødet, eller at andre (fx rettens medarbejdere eller advokater) vejleder og derigen-

nem få lagt en dæmper på gemytterne (Ottosen & Dahl, 2022).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Analysen viser, jf. Tabel 4.4, at en række faktorer er udslagsgivende, men selvom for-

skellene er statistisk signifikante, er de ikke alle steder særlig store. Derfor fremhæver

vi kun de væsentligste fund her. Tabellen viser for det første, at § 7-sager væsentlig

hyppigere afsluttes med forlig, hvis der er tale om sager om samvær (33 pct.), end

hvis der er tale om rene sager om bopæl eller forældremyndighed (21 pct.), der hyp-

pigere afsluttes med en dom (60 pct.). For det andet ser visse

demografiske og socio-

økonomiske faktorer

ud til at spille ind. Barnets alder er forbundet med konfliktløs-

ningsmåden, idet forældrepar med et barn i teenagealderen er mere tilbøjelige til at

lade sagen afslutte på anden vis end ved at indgå forlig eller få en dom. Vi antager, at

det ældre barns mening kan være udslagsgivende for, at sagen afsluttes sådan. Desu-

den viser analysen, at der noget hyppigere afsiges dom i forældreansvarssagen, hvis

mindst en forælder er af anden herkomst end dansk i forhold til sager, hvor begge

forældre er danske.

Vi har videre undersøgt betydningen af en række

risikofaktorer mv.

og finder visse

signifikante sammenhænge, der dog ikke er markant udslagsgivende. Dog ses en hø-

jere domsprocent i sager, hvor forældrenes konfliktniveau er højt, eller hvor der ikke

er kontakt mellem forældrene, og i sager, hvor en forælder har oplyst, at der har væ-

ret vold enten mod en forælder eller mod barnet (60-62 pct.).

Endelig iagttager vi – ikke så overraskende – en vis sammenhæng mellem rettens af-

gørelsesmåde og sagsbehandlingsprocessen i Familieretshuset. For eksempel får de få

forældrepar, der tidligere har deltaget i mægling i Familieretshuset, hyppigere afslut-

tet deres sag på anden vis i familieretten, fx ved at sagen henlægges eller hæves. Om-

vendt bliver der hyppigere afsagt dom i sager, hvor forældrene deltog i separate ud-

redningsmøder i Familieretshuset. Som tidligere omtalt er det ikke nødvendigvis afgø-

relsesmåden i sig selv, der er årsag til udfaldet, men måske i højere grad de bagved-

liggende drivkræfter hos forældrene.

Tabel 4.4

Faktorer, der har sammenhæng med, om forældreansvarssager efter § 7

afsluttes med dom, forlig eller sluttes på anden vis. Procent.

Afsluttet på anden

vis, fx henvist,

hævet

Forlig

Dom

I alt

Alle sager, pct.

Sagens art

Samværssag

Ren bopæls- eller forældremyndig-

hedssag

100

3.582

100

2.680

902

***

Når vi i denne analyse ser på samværssager over for bopæls-og forældremyndighedssager under et, skyldes

det, at vi interesserer os for, om der er variationer mellem udfaldene i rettens nye kompetenceområde i for-

hold til dens gamle kompetenceområde.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Afsluttet på anden

vis, fx henvist,

hævet

Demografi og socioøkonomi

Tid siden brud

Samboende

Brud samme år

Brud året før

Brud 2 år før

Brud 3 år før

Brud mindst 4 år før

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Forældres herkomst

Begge danske

Mindst en forælder med anden

herkomst

Mors uddannelse

Maksimum gymnasial

EUD

Videregående

Fars uddannelse

Maksimum gymnasial

EUD

Videregående

Fars beskæftigelse

Beskæftiget

Studerende

Ikke beskæftiget

Risikofaktorer mv.

Forældres konfliktniveau ved sagsstart

Lavt konfliktniveau

Højt konfliktniveau/ingen indbyr-

des kontakt

Underretninger på børn i 2020

Ingen underretninger i 2020

Underretninger på mindst et barn i

2020

Forlig

Dom

I alt

100

231

508

375

303

1.885

***

100

747

646

818

916

449

***

100

2.381

1.198

***

100

1.465

1.024

989

***

100

1.471

1.218

600

***

100

2.104

1.189

100

699

2.622

100

1.651

1.931

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Afsluttet på anden

vis, fx henvist,

hævet

Psykisk sygdom

Far har ikke psykisk sygdom

Far har psykisk sygdom

Information om vold mod forælder

Nej

Information om vold mod barn

Nej

Procesvariable

Forlig

Dom

I alt

100

3.061

521

100

2.192

875

100

2.385

682

***

Mest indgribende sagsbehandling i Familieretshuset i 2020-2021

Skriftlig/telefonisk

Mæglingsmøde

Udredningsmøde – fælles

Udredningsmøde – separat

Ansøgers køn

Mor ansøger

Far ansøger

Anm.:

100

464

1.314

1.709

100

926

772

*** angiver, at forskellen er statistisk signifikant på p < 0,000-niveau, ** p < 0,01, * p < 0,05, - = ikke signifikant. Testet med chi

test.

Analysen fandt ingen signifikante sammenhænge i forhold til følgende forhold, der også blev testet: geografisk afstand mellem

forældre, mors uddannelse, forældres indkomst, forældres kriminalitet, psykisk sygdom hos mor, misbrugsproblemer hos foræl-

dre, oplysning om samarbejdschikane, sagsbehandlingsspor i Familieretshuset, sagen er genganger.

VIVE baseret på Det fulde datasæt fra Domstolsstyrelsen.

Note:

Kilde:

4.6.2

Sagsudfald – udvalgte forhold

Med afsæt i datasættet om rettens tilbagemelding fokuserer vi i det følgende på ud-

valgte sagsudfald ved familieretterne. Vi har opdelt sagerne efter, om konflikten ved-

rørte samvær, forældremyndighed eller bopæl, og viser i Tabel 4.5, hvor udfaldene

fordelte sig i § 7-sagerne og i alle forældreansvarssager, som er summen af sager, der

var kategoriseret som § 6- hhv. § 7-sager. Datagrundlaget er for spinkelt til at udføre

selvstændige analyser om § 6-sagerne. Overordnet set er der imidlertid ingen væsent-

lige forskelle mellem udfaldene i § 7-sager og alle sager, hvilket indikerer, at § 6- og

§ 7-sagerne ligner hinanden.

For samværssagerne er der oplysninger om, hvorvidt samværet blev ophævet eller

afslået, så forælderens kontakt til barnet er afbrudt. Retternes oplysninger viser, at det

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

skete i 21 pct. af alle samværssagerne. I disse sager er domsprocenten væsentlig hø-

jere (83 pct.) end i andre sager om samvær (55 pct.).

For sager om forældremyndighed har vi information om, hvorvidt den fælles foræl-

dremyndighed blev ophævet, om der blev pålagt fælles forældremyndighed, og om

forældremyndigheden blev overført fra den ene til den anden forælder. Data viser, at

den fælles forældremyndighed blev ophævet i halvdelen af forældremyndighedssa-

gerne (50 pct.), mens det er relativt sjældent, at et forældrepar pålægges fælles foræl-

dremyndighed (4 pct.), eller at forældremyndigheden overføres fra den ene til den an-

den forælder (1 pct.). I de øvrige sager om forældremyndighed var der andre udfald.

Det kan fx være sager, hvor en påstand om ophævelse af fælles forældremyndighed

ikke er blevet imødekommet. Domsprocenten var væsentlig højere i sager, hvor den

fælles forældremyndighed blev ophævet (83 pct.) i forhold til forældremyndighedssa-

ger med andre afgørelser (56 pct.).

For sager om bopæl er der oplysninger om, hvorvidt sagens udfald var, at bopælen

blev flyttet fra en forælder til en anden. Dette var udfaldet i 17 pct. af bopælssagerne

– og i disse sager var domsprocenten lidt højere (69 pct.) end i bopælssager med an-

dre udfald (61 pct.).

Os bekendt findes der ikke analyser fra tiden før reformen, som lader sig sammen-

ligne direkte med de her beskrevne fund om udfaldene i forældreansvarssagerne ved

familieretterne. Fra domstolsundersøgelsen, der er baseret på 2009-data (Ottosen &

Stage, 2011), ved vi, at det i knap halvdelen (46 pct.) af alle afgjorte sager om foræl-

dremyndighed blev bestemt, at forældrene skulle deles om forældremyndigheden,

mens domstolene i resten af sagerne idømte forældremyndigheden til den ene af for-

ældrene (moren 44 pct.; faren 10 pct.). Undersøgelsen konkluderende dengang, at

data på den ene side afspejlede, at fælles forældremyndighed var blevet normal prak-

sis i overensstemmelse med de politiske intentioner bag forældreansvarsloven, men

at afgørelser om eneforældremyndighed i den resterende halvdel af sagerne på den

anden side reflekterede, at der i mange af forældremyndighedssagerne måtte fore-

ligge tungtvejende grunde. De nyere resultater fra 2021 tyder ikke på, at det samlede

billede har ændret sig meget hen over de ca. 12 år, der er gået.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 4.5

Sagernes udfald i familieretten. Udvalgte forhold. Procent.

§ 7-sager

Alle sager

Domsprocent,

alle sager

Sager om samvær

Andel med afgørelse om samværsstop

Andre udfald i samværssager, inkl. forlig og

henlæggelser

I alt

Sager om forældremyndighed

Andel med ophævet forældremyndighed

Andel med pålagt forældremyndighed

Andel med overførsel af eneforældremyndighed

Andre udfald i forældremyndighedssager, inkl.

forlig og henlæggelser

I alt

Sager om bopæl

Andel med afgørelse om flytning af bopæl

Andre udfald i bopælssager, inkl. forlig og hen-

læggelser

I alt

Anm.:

100

1.152

100

1.364

100

980

100

1.159

100

677

100

565

Tabellen er baseret på datasættet Rettens tilbagemelding (i alt 2.020 observationer). Af diskretionshensyn vises domsprocenten

ikke for andelene, der blev pålagt fælles forældremyndighed, eller hvor den blev overført fra den ene til den anden forælder.

ns = forskellene er ikke statistisk signifikante.

VIVE baseret på datasættet Rettens tilbagemelding.

Note:

Kilde:

4.6.3

Forhold, der har sammenhæng med ophævet fælles

forældremyndighed og ophævet/afslået samvær

I det følgende belyser vi, hvilke forhold/faktorer der enkeltvis hænger sammen med et

retligt udfald om, at samvær ophæves eller afslås hhv. at fælles forældremyndighed

bliver ophævet. For de øvrige beskrevne udfald (overflytning af forældremyndighed,

pålæg af fælles forældremyndighed og overførsel af bopæl) er datamaterialet for

spinkelt til en sådan uddybende analyse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 4.6 viser, at samværet lidt eller noget sjældnere bliver ophævet eller afslået, når

bopælsforælderen er en far, end når denne er en mor, når forældrene bor i samme

kommune, og når forældrenes konfliktniveau er eller var lavt ved sagens start. I for-

længelse heraf viser analysen videre, at afslag eller ophævelse af samvær sjældnere

sker, når forældrene har deltaget i et fælles møde i Familieretshuset, og deres sag ikke

er en gengangersag. Disse omstændigheder indikerer ligeledes, at konfliktniveauet

ikke er alarmerende højt. Omvendt ophæves samvær lidt hyppigere, når faren er uden

for beskæftigelse eller tidligere har modtaget en dom for kriminalitet.

Tabel 4.6

Faktorer, der enkeltvis har sammenhæng med, om samvær bliver ophævet

eller afslået i familieretten i §7-sager. Procent.

Procentdel

Alle sager, hvor samvær ophæves eller afslås (kun § 7)

Barns bopæl

Bor med mor

Bor med far

Forældre bor i forskellige kommuner

Samme kommune

Forskellige kommuner

Fars beskæftigelse

Beskæftiget

Ikke beskæftiget

Forældres konfliktniveau ved sagsstart

Lavt konfliktniveau

Højt konfliktniveau/ingen indbyrdes kontakt

Forældres kriminalitet (2016-2020)

Far er ikke dømt for kriminalitet

Far er dømt for kriminalitet

Mest indgribende sagsbehandling i Familieretshuset i 2020-2021

Skriftlig/telefonisk

Udredningsmøde – fælles

Udredningsmøde – separat

Genganger

Nej

Kilde:

VIVE baseret på datasættet Rettens tilbagemelding.

***

1.152

Når det drejer sig om forhold, der har sammenhæng med ophævelse af den fælles

forældremyndighed, viser analysen, jf. Tabel 4,7, at fælles forældremyndighed noget

hyppigere bliver ophævet, når sagen drejer sig om, at et barn er i teenagealderen,

men noget sjældnere, hvis barnet bor hos faderen og har moren som samværsfor-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

ælder. Desuden ophæves den fælles forældremyndighed lidt sjældnere, når faren er i

beskæftigelse, tilhører højindkomstgruppen og ikke har misbrugsproblemer. Endelig

ophæves den fælles forældremyndighed sjældnere, hvis Familieretshuset har registre-

ret, at der var tale om en sag med elementer af samarbejdschikane.

Alt i alt indikerer fundene fra de to analyser, at retten er tilbageholdende med at af-

skære barnets adgang til dets mor, at farens ressourcer hænger sammen med, om

han bibeholder adgangen til barnet, og at forældrenes indbyrdes samarbejdspotenti-

ale har betydning for det fortsatte samvær. Samtidig antyder fundene om ophævelse

af den fælles forældremyndighed, at retten ikke tolererer dynamikker om samarbejds-

chikane.

Endelig skal bemærkes, at fundene i analyserne ovenfor ikke har sammenhæng med,

om sagen var kategoriseret som en § 6- eller § 7-sag.

Tabel 4.7

Faktorer, der enkeltvis har sammenhæng med, om den fælles

forældremyndighed ophæves i familieretten i § 7-sager. Procentdel.

Procentdel

Andel sager med ophævet fælles forældremyndighed (kun § 7)

Barns bopæl

Bor med mor

Bor med far

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Fars beskæftigelse

Beskæftiget

Ikke beskæftiget

Fars husstandsindkomst

Nederste 25 pct.

Nedre 25 pct. til median

Median til øvre 25 pct.

Øverste 25 pct.

Misbrugsproblemer ifølge screeningsdata

Nej

***

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Procentdel

Samarbejdschikane

Nej

Børnesamtale i Familieretshuset

Nej

Kilde:

VIVE baseret på datasættet Rettens tilbagemelding.

940

4.7

Opsamling

Hver tredje sagsforløb, der modtages og behandles i Familieretshuset, bliver indbragt

for retten. Blandt dem kom hver femte forløb fra i Familieretshusets mæglingsspor og

var en § 6-sag, mens 4 ud af 5 sagsforløb var blevet udredt i § 7-sporet.

Kapitlet fokuserer på de sager, som blev modtaget og behandlet ved familieretterne i

2021. På det tidspunkt havde Familieretshuset fortsat udfordringer med sagsbehand-

lingstiderne, og samtidig var ventetiderne ved domstolene også begyndt at stige. I

den periode måtte nogle familierne derfor vente lang tid på at få deres sag behandlet.

I forhold til sagerne i Familieretshuset består det selekterede udvalg af sager, der ind-

bringes ved domstolene, hyppigere af kombinerede problemstillinger. Isoleret set er

der en problemstilling om samvær i 74 pct. af sagerne, om forældremyndighed i 63

pct. af sagerne og om bopæl i 38 pct. af sagerne. Mens uenighedssager om samvær

nu udgør en langt større del af sagsmængden, ser uenighedssager om forældremyn-

dighed og bopæl ud til at udgøre den samme andel som før reformen.

Vi har belyst, i hvilken udstrækning domstolene inddrager børn ved at fokusere på,

om der afholdes børnesamtaler. Det sker i knap halvdelen af sagerne (44 pct.) og hyp-

pigere, når sagen handler om samvær og bopæl, end når den handler om forældre-

myndighed. Børn inddrages i samme udstrækning, uanset om sagen er kategoriseret

som en § 6- eller en § 7-sag. Samtalerne finder kun undtagelsesvist sted under med-

virken af en børnesagkyndig fra Familieretshusets børneenhed. Så vidt vi kan vurdere,

afholder domstolene hyppigere børnesamtaler i dag end før reformen.

Kapitlet fokuserer videre på, hvordan sager, der er kategoriseret som § 7, bliver afslut-

tet. I forhold til sager om bopæl og forældremyndighed bliver samværssager hyppi-

gere forligt. Det skyldes muligvis, at det er sværere at finde forligsmæssige løsninger i

forældremyndigheds- og bopælssager, som i højere grad end samværssager har

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

karakter af alt eller intet. Muligheden for at opnå forlig er dog også lidt større, hvis

forældrenes konfliktniveau er lavt, og vold ikke er en risikofaktor i sagen. Der er ingen

signifikante forskelle mellem § 6- og § 7-sager i tilbøjeligheden til at opnå forlig. Så

vidt vi kan vurdere, er forligsprocenten i forældreansvarssager lidt højere efter refor-

men (2021: 35 pct.) end tidligere (2009: 22 pct.).

Kapitlets sidste del belyser sammenhængen mellem visse baggrundsforhold og ud-

valgte sagsudfald, nemlig sager, hvor den fælles forældremyndighed ophæves og –

parallelt hertil – sager, hvor samvær ophæves eller afslås. Den fælles forældremyndig-

hed ophæves i halvdelen af forældremyndighedssagerne, mens udfaldet er ophævet

eller afslået samvær i omkring hver femte samværssag. I begge tilfælde ligger der

som oftest en dom til grund for disse udfald. Analyserne indikerer, at retten er tilba-

geholdende med at afskære morens adgang til barnet, at farens ressourcer (herunder

dennes beskæftigelses- og indkomstforhold) hænger sammen med, om han bibehol-

der adgangen til barnet, og at forældrenes indbyrdes samarbejdspotentiale har be-

tydning for det fortsatte samvær. Samtidig antyder fundene om ophævelse af den

fælles forældremyndighed, at retten ikke tolererer dynamikker om samarbejdschikane:

I forældremyndighedstvister, hvor Familieretshuset har registreret chikanøs adfærd,

ophæver familieretten alt andet lige sjældnere den fælles forældremyndighed.

Så vidt vi kan vurdere, var udfaldet i forældremyndighedssager omtrent det samme

før reformen. Der findes intet gyldigt sammenligningsgrundlag for sager om samvær.

En overordnet konklusion på analysen om rettens behandling af forældreansvarssa-

gerne er, at vi ikke kan iagttage nogen væsentlige forskelle mellem de § 6- hhv. § 7-

sager, der indbringes for retten. Det beror på, at det er en meget selekteret del af for-

ældreansvarssagerne, der ender der.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Familierne efter sagens

behandling

Indledning

Mens det foregående kapitel omhandlede forældrepar, der har fået deres sag be-

handlet i familieretten, vender vi i dette kapitel tilbage til den brede gruppe af foræl-

dre, der fik en sag behandlet i det familieretlige system i 2021. Dette kapitel fokuserer

på forældres egne oplevelser af forældresamarbejde, samværsordninger, fordelingen

af forældremyndighed og børns hverdagsliv, efter at sagen har været behandlet i Fa-

milieretshuset og evt. i familieretten.

I modsætning til rapportens øvrige kapitler bygger dette kapitel hovedsageligt på

data fra et spørgeskema, der blev udsendt til en forælder i alle sager, der ifølge Fami-

lieretshusets data blev behandlet i de første 9 måneder af 2021. Det er derfor et sub-

jektivt billede, der tegner sig, og et billede, der kan være behæftet med usikkerhed på

grund af frafald i spørgeskemaundersøgelsen.

Formålet er for det første at undersøge, om der, efter at sagen har været behandlet i

Familieretshuset og evt. i familieretten, er ligheder eller forskelle på de forældre, der

fik sagen behandlet i § 7-udredningssporet hhv. § 6-mæglingssporet. For det andet

indkredser kapitlet, hvordan hverdagen ser ud for de § 7-familier, der indgik en aftale i

Familieretshuset hhv. fik deres sag indbragt for familieretten.

5.1

5.1.1

Datagrundlag

Spørgeskemaet, som kapitlet bygger på, blev i oktober 2021 udsendt til en tilfældig

udvalgt forælder i alle forældreansvarssager, der i januar-september 2021 havde

mindst en afslutningskode i Familieretshusets sagsregister, og som havde været til

mindst et møde i deres sag. De inkluderede sager kan være afsluttet i Familieretshuset

med en henlæggelse, en aftale i Familieretshuset, en (midlertidig) afgørelse i Familie-

retshuset eller ved, at sagen er blevet indbragt for familieretten. Deltagere, hvis sag er

henlagt i Familieretshuset, er dog underrepræsenterede i datamaterialet. Datamateri-

alet er derfor fortrinsvis et udtryk for oplevelsen af Familieretshuset blandt forældre,

der har indgået en aftale eller modtaget en afgørelse i Familieretshuset, og forældre,

hvis sag er indbragt for retten.

Forældrenes spørgeskemabesvarelser er i analyserne koblet med data fra Danmarks

Statistik og Familieretshusets data om familiernes situation ved sagens start (scree-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

ningsdata) og deres forløb gennem det familieretlige system (afgørelsesdata). Denne

kobling giver mulighed for at vise et før- og efterbillede af forældrenes samarbejde

og konfliktniveau fra sagsstart til udfyldelsen af spørgeskemaet og vise, hvilke familier

der oplever den bedste udvikling, når man tager højde for andre relevante forhold i

familierne.

Ud af de 4.033 forældre, der havde mulighed for at besvare spørgeskemaet, svarede

1.321 (33 pct.) på mindst et spørgsmål. Nogle er dog stoppet med deres besvarelse

undervejs i skemaet, og den reelle svarprocent er derfor 28 pct. (1.133 besvarelser).

De forældre, der besvarede spørgeskemaet, har i højere grad end de forældre, der

ikke besvarede det, fået deres sag behandlet i § 6-mæglingssporet. De er derudover

lidt bedre uddannede og har en lidt højere indkomst end den samlede gruppe, der

blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. I forhold til oplysninger om risikofaktorer

og konfliktniveau er de deltagende forældre repræsentative for den samlede gruppe

forældre, der har haft mulighed for at besvare skemaet. For uddybende information

om sammensætningen af analyseudvalget i spørgeskemaundersøgelsen henviser vi til

kapitel 7 om undersøgelsens datakilder.

På undersøgelsestidspunktet ventede omtrent en fjerdedel af forældrene på, at sagen

skulle behandles i familieretten, mens andre havde flere sager kørende, der ikke nød-

vendigvis var færdigbehandlede samtidig. Selvom sagen har fået en afslutningskode i

Familieretshuset, er det derfor kun halvdelen af forældrene, der selv oplever sagen

som færdigbehandlet, hvilket kan spille ind på forældrenes oplevelse af konflikt, sam-

arbejde og hverdagsliv samt fordelingen af samvær og forældremyndighed.

Da vi ønsker at sammenligne forældre med § 7-sager i udredningssporet med foræl-

dre, der har § 6-sager i mæglingssporet, som jo netop divergerer i forhold til, hvorvidt

sagen er afsluttet, forsøger vi i dele af analyserne at tage højde for spørgsmålet om

sagens færdigbehandling (ifølge forældrene) ved at kontrollere for denne faktor i de

multivariate analyser. Andre steder viser vi resultaterne fra spørgeskemaundersøgel-

sen både for den samlede gruppe, der har besvaret skemaet, og for dem, der har op-

lyst, at sagen var færdigbehandlet

Det har ikke været muligt udelukkende at anvende data for de færdigbehandlede sager, dels fordi datasættet

ville blive for spinkelt til de statistiske analyser, dels fordi de mest komplekse og langvarige § 7-udred-

ningssager ville blive underrepræsenterede.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Boks 5.1

Data og anvendte metoder i kapitel 5

▪

Kapitlet bygger på VIVEs undersøgelse om forældres oplevelse af de familie-

retlige myndigheder.

Undersøgelsen indeholder spørgeskemadata fra 1.133 forældre (28 pct. af de

inviterede). Heraf er 47 pct. mænd, mens 53 pct. er kvinder. De deltagende

forældre er både ansøgere og ikke-ansøgere i sagen.

▪

Spørgeskemaet i 2021 blev udsendt til forældre, som i løbet af 2021 havde

været til mindst et møde i Familieretshuset og desuden havde fået mindst en

afgørelseskode i deres sag. Det indikerer, at sagen er behandlet i Familierets-

huset.

▪

I spørgeskemaet bliver forældrene spurgt til trivsel og hverdagsliv vedr. deres

yngste barn, hvis de har mere end et fælles barn.

Spørgeskemadataene er koblet med Familieretshusets sagsregisterdata om

den ansøgende forælders besvarelse af screeningsspørgsmål ved sagens start

samt data om sagens afslutning i Familieretshuset.

▪

Derudover er data koblet med data fra Danmarks Statistik, der dels bruges til

at vise sammensætningen af analyseudvalget, dels bruges til at kontrollere for

bagvedliggende forklarende forhold i de statistiske analyser.

▪

De forældre, der har besvaret skemaet, er lidt bedre stillet i forhold til uddan-

nelse og indkomst end den samlede inviterede gruppe og har i lidt højere

grad fået behandlet deres sag i § 6-sporet om mægling. I hvert af de to be-

handlingsspor er der dog en god overensstemmelse mellem de deltagende

forældre og de inviterede, når det kommer til forekomsten af risikofaktorer og

konfliktniveau.

▪

Datasættet er analyseret ved hjælp af krydstabeller og multivariate lineære re-

gressionsmodeller. Resultaterne af regressionsanalyserne formidles ved hjælp

af betingede sandsynligheder.

▪

I analyserne anvendes signifikanstest (chi

), der bruges til at vurdere, om de

viste forskelle skyldes tilfældighed eller er udtryk for forskelle, der vil kunne

genfindes i den befolkningsgruppe, som undersøgelsesdeltagerne repræsen-

terer. I figurer og tabeller angiver vi, om der er mindst 95 pct. sandsynlighed

for, at resultaterne ikke skyldes tilfældigheder i data.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

5.2

Familier i udrednings- hhv. mæglingssporet

Familier, der har fået behandlet en sag i § 7-udredningssporet, rapporterer om ringere

forældresamarbejde og mindre samvær mellem børn og forældre på undersøgelses-

tidspunktet i forhold til familier, der har fået en sag behandlet i § 6-mæglingssporet.

Generelt sker der få ændringer i konfliktniveau og samarbejde i begge spor fra sagens

start til besvarelsen af spørgeskemaet. Det kan skyldes, at en del af sagerne endnu

ikke var helt færdigbehandlede.

På undersøgelsestidspunktet angiver 16 pct. af forældrene i § 7-udredningssporet, at

de har fået løst det problem, der fik dem til at henvende sig til Familieretshuset mod

27 pct. af forældrene i § 6-mæglingssporet. Når vi udelukkende ser på de sager, som

forældrene selv oplever som afsluttede, er der dog ingen forskel på oplevelsen af at

være nået frem til en løsning i de to spor, idet ca. en tredjedel af begge grupper på

dette tidspunkt oplever, at problemet er blevet løst.

Disse resultater illustreres og uddybes i de følgende to afsnit.

5.2.1

Forældresamarbejde efter mødet med det familieretlige system

Figur 5.1 viser forældrenes angivelse af, om forløbet i hhv. Familieretshuset og familie-

retten bidrog til et bedre forældresamarbejde. Det er relativt få enige i (16 pct.), mens

hhv. 66 og 61 pct. erklærer sig uenige. Forældre i § 7-udredningssporet er mindre til-

fredse end forældre i § 6-mæglingssporet, når det drejer sig om Familieretshusets bi-

drag til forældresamarbejdet, men når vi spørger til familierettens bidrag, er der ikke

forskel på forældrene i de to spor. I begge spor vurderer 16 pct., at familieretten bi-

drog positivt samarbejdet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Figur 5.1

Forældres tilkendegivelse om, hvorvidt forløbet i Familieretshuset

hhv. afgørelsen i retten bidrog til et bedre forældresamarbejde.

2021. Særskilt for forældre i § 6-mæglings- og § 7-udredningssporet.

Procent.

Familieretshuset bidrog til bedre forældresamarbejde

§ 6-mægling

§ 7-udredning

Alle

100

Retten bidrog til bedre forældresamarbejde

§ 6-mægling

§ 7-udredning

Alle

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Anm.:

Procentgrundlag for analysen af Familieretshuset er 1.133; for familieretten er n = 424. Signifikant forskel på spørgsmål om

Familieretshusets bidrag til forældresamarbejde (p < 0,001) men ikke på spørgsmål om rettens bidrag til forældresamar-

bejde.

VIVEs undersøgelse af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder, 2021.

Kilde:

Når vi i Tabel 5.1 sammenligner forældrenes spørgeskemabesvarelser med de scree-

ningsbesvarelser, som den ansøgende forælder gav ved sagens start, er der signifi-

kante forskelle mellem forældrene i § 7-udredningssporet hhv. § 6-mæglingssporet

ved både sagens begyndelse og sagens afslutning.

Udviklingen er generelt begrænset, men vi ser dog mindre forbedringer i forældrenes

oplevelse af at kunne samarbejde omkring væsentlige ting i børnenes liv og i foræl-

drenes oplevelse af at kunne indgå og overholde aftaler med den anden forælder. I §

7-udredningssporet er der desuden lidt færre, der oplever, at forældrenes konflikter

påvirker deres børn negativt (fra 55 til 49 pct.).

Samtidig ser vi, at forældrenes respekt for hinanden mindskes i løbet af sagsforløbet,

idet andelen, der er enige i, at de har respekt for den anden forælder, er faldet fra 67

til 50 pct. i § 6-mæglingssporet og fra 47 til 36 pct. i § 7-udredningssporet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 5.1

Forældres samarbejde før og efter familieretlig sag i 2021. Særskilt for

forældre i hhv. § 6-mæglingsforløb og § 7-udredningsforløb. Procent.

Kan

hånd-

tere

konflik-

ter

Før sagsbehandling

§ 6-mægling

§ 7-udredning

Alle

Signifikans

Efter sagsbehandling

§ 6-mægling

§ 7-udredning

Alle

Signifikans

Kilde:

Konflik-

ter på-

virker

børn

Kan

samar-

bejde

om børn

Kan del-

tage i

begi-

venhe-

der

Gode til

at over-

holde

aftaler

Har re-

spekt

for an-

den for-

ælder

***

388

585

973

***

423

626

1.049

VIVEs undersøgelse af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder, 2021.

Ud over de viste samarbejdsspørgsmål i Tabel 5.1 blev forældrene stillet spørgsmål

om deres konfliktniveau ved sagens begyndelse og afslutning. Her ses, jf. Figur 5.2, at

andelen med et lavt konfliktniveau steg i § 7-udredningssporet fra 11 til 19 pct., mens

der ikke har været en tilsvarende udvikling i § 6-mæglingssporet (knap en fjerdedel

havde lavt konfliktniveau både før og efter sagsforløbet).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Figur 5.2

Forældre med lavt konfliktniveau ved sagens begyndelse og

afslutning. Særskilt for forældre i § 6-mæglings- og § 7-

udredningssporet. Procent.

Mæglingssporet (§ 6)

Udredningssporet (§ 7)

Efter sagsbehandling

Alle

Før sagsbehandling

Anm.:

Kilde:

N = 1.063. Forskellen mellem de to grupper er signifikante (p < 0,001) både før og efter sagsbehandling.

VIVEs undersøgelse af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder, 2021.

5.2.2

Forældremyndighed, samvær og trivsel efter mødet med det

familieretlige system

I spørgeskemaet bliver forældrene spurgt til, hvilken forældremyndighedsordning der

er om det yngste barn, og hvor meget samvær i løbet af den seneste måned barnet

har haft med den forælder, barnet ikke bor sammen med. På begge parametre ses ty-

delige forskelle på familier i § 7-sager og § 6-sager, idet familier med § 7-sager i min-

dre grad deles om tiden og ansvaret for børnene, efter at sagen er behandlet.

Alt i alt angiver 80 pct. af forældrene i undersøgelsen, at de har fælles forældremyn-

dighed. Det gælder dog kun 75 pct. af forældrene i § 7-sporet, der har fælles foræl-

dremyndighed mod 87 pct. af forældrene i § 6-sporet (ikke vist i figur).

Med hensyn til samvær oplyser 34 pct. af forældrene i § 7-sporet (jf. Figur 5.3), at der

ikke har været samvær mellem barnet og den ene forælder i måneden op til besvarel-

sen af spørgeskemaet, mens det samme gælder for 16 pct. af familierne i § 6-sporet.

Sammenlignet med den almene befolkningsgruppe af 3-15-årige børn med separe-

rede forældre er der generelt mindre samvær i de familieretlige sager. Andelen uden

samvær i § 6-sagerne svarer dog til den almene befolkningsgruppe af 3-15-årige børn

med separerede forældre (Dahl, 2022).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Alt i alt svarer 26 pct. af forældrene i 2021-undersøgelsen, at der ikke har været sam-

vær i måneden før udfyldelsen af spørgeskemaet, hvilket umiddelbart virker som en

høj andel, da det både dækker familier, der har indgået en aftale i Familieretshuset, og

familier, hvis sag er indbragt for retten. Vi kender ikke fordelingen af samvær i de af-

taler, der indgås i Familieretshuset, men forventer, at andelen, der frivilligt har indgået

en aftale om samværsstop, er noget mindre end de 22 pct., der som vist i kapitel 4 får

en afgørelse om samværsstop i familieretten.

Figur 5.3

Samvær mellem barn og samværsforælder måneden før deltagelse i

undersøgelsen i 2021. Særskilt for alle forældre i § 6-mæglings- og

§ 7-udredningssporet. Procent.

100

Mæglingssporet (§ 6)

Udredningssporet (§ 7)

Alle

Ikke samvær

11/3, 12/2 eller 13/1-ordning

Dagssamvær

9/5 eller 10/4-ordning

Ikke regelmæssigt samvær

7/7 eller 6/8-ordning

Anm.:

Kilde:

N = 1.032. Forskellen mellem de to grupper er signifikant (p < 0,001).

VIVEs undersøgelse af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder, 2021.

I spørgeskemaundersøgelsen blev forældrene spurgt, om de oplever, at forløbet i Fa-

milieretshuset hhv. udfaldet i familieretten bidrog til et bedre hverdagsliv for deres

børn. Analyserne af disse to spørgsmål viser, jf. Figur 5.4, ingen forskelle mellem for-

ældre i § 7-udredningssporet og § 6-mæglingssporet. På undersøgelsestidspunktet

oplyser ca. en fjerdedel af forældrene i begge grupper, at forløbet i Familieretshuset

har bidraget til et bedre hverdagsliv for deres børn. Blandt dem, der har været i fami-

lieretten, svarer næsten samme andel, at udfaldet i retten har haft positiv betydning

for deres børns hverdagsliv.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Figur 5.4

Forløbet i Familieretshuset (FRH) hhv. afslutningen i retten har

bidraget til forbedringer i børns hverdagsliv. Særskilt for forældre i

§ 6-mæglings- og § 7-udredningssporet. Procent.

Familieretshus-forløb bidrog til bedre hverdagsliv

§ 6-mægling

§ 7-udredning

Alle

100

Rettens afgørelse bidrog til bedre hverdagsliv

§ 6-mægling

§ 7-udredning

Alle

Enig

Hverken eller

Uenig

Ved ikke

Anm.:

N = Procentgrundlag for analysen af Familieretshuset er 1.133; for familieretten er n = 424. Ingen af forskellene er signifi-

kante.

VIVEs undersøgelse af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder

Kilde:

5.3

Betydningen af sagens afslutning for § 7-

familiernes udbytte

Mens vi ovenfor har vist, hvordan forældresamarbejdet og hverdagslivet ser ud i § 7-

sagerne i forhold til § 6-sagerne efter afslutningen i Familieretshuset, fokuserer det

følgende afsnit udelukkende på forældre i § 7-sporet, der har indgået en aftale i Fami-

lieretshuset eller har fået deres sag indbragt for retten. Formålet er at vise, om sagens

afslutningsmåde betyder noget for udviklingen i forældrenes samarbejde og for bør-

nenes samvær og hverdagsliv. Familier med henlagte sager og sager, der er afsluttet

med en afgørelse i Familieretshuset, er udeladt af analyserne, da antallet af respon-

denter er for lille til at indgå i selvstændige statistiske kategorier. En del af resultater-

ne vises både for alle de forældre, der har besvaret spørgeskemaet, og for de foræl-

dre, der selv har oplyst, at deres sag var færdigbehandlet. Det gør vi for at tage højde

for, at sager, der indbringes for familieretten, har et længere sagsforløb.

Som vist i kapitel 3 er der forskel på både familiesituation og sagsbehandling blandt

familier, hvis sag indbringes for familieretten i forhold til dem med sager, der afsluttes

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

i Familieretshuset. Disse forskelle kan spille ind på den måde, familiernes sag behand-

les på, men også på forældrenes oplevelse af systemet og deres mulighed for at opnå

forbedringer i deres situation som følge af sagsbehandlingen i det familieretlige sy-

stem. I analyserne forsøger vi at tage højde for disse forskelle i multivariate analyser.

Da datasættet er forholdsvis lille (448 forældre i § 7-sagerne) er det dog begrænset,

hvor mange faktorer der kan indgå i analyserne.

5.3.1

Samarbejde, konflikt og problemløsning efter mødet med det

familieretlige system

Forældre i § 7-sporet, der har indgået en aftale i Familieretshuset, og forældre, der har

været i familieretten, oplever i lige høj grad, at de fik løst det problem, de henvendte

sig til de familieretlige myndigheder med, og de oplever i omtrent samme grad, at

den myndighed, de sidst var i kontakt med, har bidraget til et bedre forældresamar-

bejde. Til gengæld er der relativt stor forskel på forældre med forskellige sagsafslut-

ninger i forhold til, om forældrene har forbedret deres samarbejde hen over sagsfor-

løbet, idet forældre, der har indgik en aftale i Familieretshuset, i noget højere grad

oplever forbedringer i deres samarbejde i forhold til forældre, hvis sag indbringes for

familieretten.

Disse forskelle på § 7-forældre, der har indgået en aftale i Familieretshuset, og § 7-for-

ældre, hvis sag er indbragt for familieretten, ses i Figur 5.5. Denne figur viser oplevel-

sen af at have fået hjælp til forældresamarbejdet blandt alle, der har besvaret spørge-

skemaet, og separat for den gruppe af forældre, der selv oplyste, at deres sag er fær-

digbehandlet.

Figuren viser, at 22 pct. den samlede gruppe § 7-forældre, der indgik en aftale i Fami-

lieretshuset, svarer ’ja’ til, at forløbet i Familieretshuset bidrog til et bedre forældre-

samarbejde, mens det samme gælder for 27 pct. af forældrene med færdigbehand-

lede sager. Blandt forældre, hvis § 7-sag blev indbragt for familieretten, er halvt så

mange enige i, at forløbet i Familieretshuset bidrog til et bedre forældresamarbejde (9

pct. blandt alle; 14 pct. blandt færdigbehandlede). Til gengæld er tilfredsheden med

udfaldet i familieretten højere i denne gruppe, idet 18 af alle og 27 pct. af forældre

med færdigbehandlede sager svarer, at forløbet i retten bidrog til et bedre forældre-

samarbejde.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Figur 5.5

Forældre med § 7-sager, der vurderer, at deres forløb i

Familieretshuset (FRH) hhv. familieretten har bidraget til bedre

forældresamarbejde. Procent.

Familieretshuset bidrog til bedre

forældresamarbejde

Aftale i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

Alle

Familieretten bidrog til bedre

forældresamarbejde

Alle

Færdigbehandlede sager

Anm.:

Opgørelsen er vist for alle med § 7-sager, der har besvaret spørgeskemaet, og for afsluttede sager. Procentgrundlaget for

alle deltagere er 448 (afsluttet i Familieretshuset) og 170 (indbragt for retten). Blandt undergruppen med færdigbehand-

lede sager er det tilsvarende procentgrundlag 194 (afsluttet i Familieretshuset) og 71 (indbragt for retten). Forskellene

mellem forældre, der har indgået aftale, eller hvis sag er oversendt til retten, er signifikante (p < 0,001/0,01).

VIVE baseret på analyser af data fra forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder i 2021.

Kilde:

Videre ses forskellene på udviklingen i forældresamarbejde i Tabel 5.2, der viser foræl-

drenes oplevelse af det indbyrdes samarbejde før og efter sagsforløbet blandt foræl-

dre, der har indgået aftale i Familieretshuset, og forældre, hvis sag blev indbragt for

familieretten. Analysen fokuserer på det oplevede forældresamarbejde både blandt

alle forældre med § 7-sager, der besvarede skemaet, og blandt dem, hvor sagen var

færdigbehandlet ifølge forældrene selv.

Med afsæt i seks indikatorer på forældresamarbejde viser resultaterne, at der ved sa-

gens begyndelse ikke er væsentlige forskelle mellem forældre, der ender med at

indgå en aftale hhv. får deres sag indbragt for familieretten. Når forældrene efter

sagsbehandlingen bliver spurgt om det samme, er der tydelige (og statistisk signifi-

kante) forskelle mellem grupperne – såvel når vi inkluderer alle § 7-undersøgelsesdel-

tagerne i analysen, som når vi ser særskilt på den mindre gruppe af forældre, der selv

oplyser, at deres sag er færdigbehandlet. Dette beror på, at forældre, der har afsluttet

deres sag med en aftale, over en bred kam har forbedringer i forældresamarbejdet,

mens forældre, hvis sag blev indbragt for familieretten, kun udviser tegn på positiv

udvikling i forældresamarbejdet på enkelte parametre.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Den forskelligartede udvikling kan fx anskueliggøres via spørgsmålet om, hvorvidt for-

ældrene kan håndtere deres konflikter. Ved sagens begyndelse oplyste 12 hhv. 16 pct.

af forældrene, der senere indgik en aftale hhv. fik sagen indbragt for familieretten, at

de kan håndtere deres konflikter. På undersøgelsestidspunktet gælder dette dobbelt

så mange (24 pct.) af dem, der har indgået en aftale, mod 9 pct. af dem, der skulle i

retten. Ser vi udelukkende på de forældre, der har oplyst, at deres sag er færdigbe-

handlet, er det nu en tredjedel, der vurderer, at de kan håndtere deres konflikter, hvis

de indgik en aftale i Familieretshuset, mod 13 pct., der fik sagen behandlet i familie-

retten.

Et andet eksempel drejer sig om forældrenes vurdering af, hvorvidt deres indbyrdes

konflikter påvirker børnene negativt. Ved sagens begyndelse oplyser 51 pct. (aftale i

Familieretshuset) og 57 pct. (indbragt for familieretten), at børnene påvirkes negativt,

mens det på undersøgelsestidspunktet gælder for 34 pct. af de forældre, der indgik

en aftale, og for 55 pct. af de forældre, der fik sagen indbragt for familieretten. Foku-

serer vi kun på de færdigbehandlede sager (ifølge forældrene), reduceres andelen til

25 pct. blandt forældre, der indgik aftaler, men niveauet er næsten det samme (52

pct.) som ved sagens start blandt de forældre, hvis sag blev indbragt for familieretten.

Umiddelbart ser det med andre ord ud til, at der sker en positiv udvikling i forældre-

samarbejdet i den gruppe, der indgår en aftale i Familieretshuset, mens der er be-

grænset udvikling i forældresamarbejdet blandt dem, hvis sag indbringes for fami-

lieretten.

Tabel 5.2

Forældres samarbejde før og efter familieretlig sag i 2021 i § 7-sager. Særskilt

for forældre, hvis sag afsluttes med en aftale i Familieretshuset og forældre,

hvis sag blev indbragt for familieretten. Procent.

Kan

hånd-

tere

konflik-

ter

Alle før sag

Aftale i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

I alt

Signifikans

ej sig

Konflik-

ter på-

virker

børn

Kan

samar-

bejde

børn

Kan

deltage

i begi-

venhe-

der

Gode til

at over-

holde

aftaler

Har re-

spekt

for an-

den for-

ælder

ej sig

155

293

448

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Kan

hånd-

tere

konflik-

ter

Efter sagsbehandling – alle sager

Aftale i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

I alt

Signifikans

***

Konflik-

ter på-

virker

børn

Kan

samar-

bejde

børn

Kan

deltage

i begi-

venhe-

der

Gode til

at over-

holde

aftaler

Har re-

spekt

for an-

den for-

ælder

***

ej sig

153

291

444

Efter sagsbehandling – færdigbehandlede sager

Aftale i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

I alt

Signifikans

Kilde:

***

(*)

104

193

VIVE baseret på screeningsdata og nye analyser af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder, 2021.

Figur 5.6 fremstiller udviklingen i forældrenes konfliktniveau hen over sagsforløbet og

viser, at forældre, der indgår aftaler generelt mindsker deres konfliktniveau mere end

forældre, hvis sag indbringes for familieretten. Ved sagens begyndelse er der fx 12-13

pct. med et lavt konfliktniveau i begge grupper, mens dette på undersøgelsestids-

punktet gælder for 23 pct. af de forældre, der indgik en aftale, mod 17 pct. blandt

dem, hvis sag blev indbragt for familieretten.

Fokuserer man udelukkende på undergruppen med færdigbehandlede sager (ifølge

forældrene selv), ser det dog ud til, at forældre, der var i retten, i nogen grad indhen-

ter de forældre, der indgik aftaler, idet der i de færdigbehandlede sager er lige mange

i begge grupper, der oplever et lavt konfliktniveau. Noget tyder altså på, at konfliktni-

veauet falder en del, når den familieretlige sag er overstået – uanset hvilken behand-

ling sagen fik.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Figur 5.6

Udvikling i forældrenes konfliktniveau hen over sagsforløbet blandt

forældre med § 7-sager, hvis sag blev afsluttet med en aftale i

Familieretshuset hhv. blev indbragt for familieretten. Procent.

Før sagsbehandling

Aftale i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

I alt

90 100

Efter sagsbehandling - alle sager

Aftale i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

I alt

Efter sagsbehandling - færdigbehandlede sager

Aftale i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

I alt

Lavt

Moderat

Højt

Anm.:

N = 519 før sagens start; 448 efter sagen (alle sager) og 194 for færdigbehandlede sager. Der er signifikant forskel på

grupperne ved sagens start (p < 0,01) og på undersøgelsestidspunktet blandt alle deltagere (p < 0,001). Når vi ser særskilt

på de færdigbehandlede sager, er der ikke signifikant forskel.

VIVE baseret på screeningsdata og nye analyser af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder, 2021.

Kilde:

Forskellene i forældrenes udvikling blandt dem, der indgik en aftale i Familieretshuset,

og dem, der blev sendt videre til retten, er testet i multivariate regressionsanalyser,

der tager højde for, at de to grupper kan være forskellige, når det kommer til konflikt-

niveau hhv. samarbejde ved sagens start. Analyserne kontrollerer for følgende forhold:

Om der har været underretninger på et barn i familien forud for sagens start; det yng-

ste barns alder; om sagen er færdigbehandlet, og om den forælder, der besvarer

spørgeskemaet efter sagens behandling, er den samme som den, der rejste sagen og

dermed svarede på screeningsspørgsmålene.

Af analyseresultaterne, som er vist i Figur 5.7, fremgår det, at der fortsat er signifikant

forskel på de forældre, der indgår en aftale i Familieretshuset, og de forældre, der

sendes til videre til familieretten i forhold til udviklingen i forældrenes konfliktniveau,

når man fx kontrollerer for forskelle i børnenes alder, og om der har været underret-

ninger på børnene. Når det kommer til udviklingen i, om børnene påvirkes negativt,

og om forældrene bliver bedre til at håndtere deres konflikter, er forskellene mindre

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

og ikke statistisk signifikante. Det samme viser den multivariate analyse om udviklin-

gen i forældrenes evne til at holde aftaler – her er der ingen forskel på de to forældre-

grupper.

Figur 5.7

Udvikling i forældrenes konfliktniveau og samarbejde hen over

sagsforløbet blandt forældre med § 7-sager, hvis sag blev afsluttet

med en aftale i Familieretshuset hhv. blev indbragt for familieretten.

Marginale sandsynligheder.

Formindsket

konfliktniveau

Bedre til at håndtere

konflikt

Aftale i Familieretshuset

Mindsket påvirkning af Forbedring i at holde

børn

aftaler

Indbragt for retten

Anm.:

Procentgrundlaget i de fire analyser er 399-422 observationer. Udviklingen i forældrenes konfliktniveau og samarbejde er

beregnet ved at trække besvarelsen i VIVEs spørgeskemaundersøgelse fra den ansøgende forælders besvarelse af samme

spørgsmål ved sagens start. Forskellen mellem grupperne i forhold til konfliktniveau er signifikant (p > 0,001). De øvrige

forskelle er ikke signifikante.

VIVE baseret på analyser af screeningsdata og undersøgelsen af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder,

2021.

Kilde:

Selvom der altså er forskel på udviklingen i forældrenes konfliktniveau, når vi kontrol-

lerer for forhold, der adskiller familier, som skal i retten, fra familier, der indgår en af-

tale i Familieretshuset, handler det ikke nødvendigvis om en kvalitativ forskel i sags-

behandlingen i de to spor. Visse omstændigheder og dynamikker er vanskelige at

indfange via et spørgeskema eller sagsregistreringer. Der kan fx være forskel på for-

ældrenes motivation eller være forskellige skjulte barrierer i sagen, der gør det svært

både at indgå en aftale – og i sidste ende at forbedre forældresamarbejdet.

5.3.2

Forældremyndighed, samvær og trivsel efter mødet med det

familieretlige system

Der er tydelige forskelle mellem de § 7-forældre, der indgik en aftale i Familieretshu-

set, og de forældre, der skulle videre i familieretten, både når det drejer sig om forde-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

lingen af forældremyndighed, og når det kommer til oplysninger om samvær mellem

barnet og samværsforælderen. § 7-forældre, der indgik en aftale i Familieretshuset,

har således hyppigere fælles forældremyndighed (83 pct.) end forældrepar, hvis sag

blev videresendt til familieretten (71 pct.) (ikke vist). I forhold til samvær viser analy-

sen, jf. Figur 5.8, at blandt de § 7-forældre, som indgik en aftale i Familieretshuset,

havde 22 pct. af børnene ikke haft samvær med den ene forælder inden for den sene-

ste måned, mens 29 pct. havde samvær i hverdagene. Blandt de forældre, der skulle i

Familieretten, var de tilsvarende andele 38 pct. (ikke samvær inden for seneste må-

ned) og 18 pct. (samvær i hverdagene). Analysen er også lavet for den undergruppe af

forældre, som oplyste, at deres sag var færdigbehandlet. Dette ændrer ikke væsentligt

på fordelingerne af forældremyndighed og samvær.

Supplerende analyser viser, at det især er de ældste børn, der ikke har samvær, og at

sandsynligheden for ikke at have samvær tillige er større i familier, hvor der havde

været underretninger om et barn forud for den familieretlige sag. I § 7-familier, hvor

det yngste barn er en 13-17-årig, oplyste 55 pct. af forældrene således, at der ikke

havde været samvær den seneste måned mod 24 pct. af forældrene i de sager, hvor

det yngste barn var 0-3 år. Blandt § 7-familier, hvor der har været mindst en underret-

ning om et barn, oplyste 39 pct. efter sagsbehandlingen i Familieretshuset, at der ikke

har været samvær mod 26 pct. i familier, hvor der ingen underretninger havde været.

Figur 5.8

Samvær mellem barn og samværsforælder måneden før deltagelse i

undersøgelsen i 2021. Særskilt for alle forældre i § 7-udrednings-

forløb, der indgik en aftale hhv. er blevet sendt videre til

familieretten. Procent.

100

Aftale i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

I alt

Ikke samvær

11/3, 12/2 eller 13/1-ordning

Dagssamvær

9/5 eller 10/4-ordning

Ikke regelmæssigt samvær

7/7 eller 6/8-ordning

Anm.:

Kilde:

N = 435. Forskellen er signifikant (p < 0,01).

VIVEs undersøgelse af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder, 2021.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Kapitlets sidste analyse, jf. Figur 5.9, indikerer, at § 7-forældre, der indgik en aftale i

Familieretshuset, hyppigere end de forældre, der blev videresendt til familieretten, op-

lever, at Familieretshuset bidrog til et bedre hverdagsliv (31 hhv. 20 pct.). § 7-forældre,

der har fået deres sag behandlet i familieretten, har til gengæld en mere positiv opfat-

telse af denne myndigheds betydning for børnenes hverdagsliv (28 pct.) – sammenlig-

net med det, de har oplevet i Familieretshuset.

I de sager, der ifølge forældrene var helt færdigbehandlede, var opfattelsen af myn-

dighederne mere positiv. 39 pct. af de forældre, der indgik en aftale, og 30 pct. af de

forældre, der skulle i familieretten, mente, at Familieretshuset havde bidraget til at

gøre hverdagslivet bedre for barnet, mens 45 pct. af forældrene, som havde været i

retten, vurderede, at udfaldet havde forbedret barnets liv i hverdagen.

Tallene kan tyde på, at der sker en positiv udvikling i oplevelsen af det familieretlige

system, når først sagen er overstået. Da analyserne af de færdigbehandlede sager

bygger på relativt få besvarelser, er det vigtigt at være forsigtig i tolkningen af tallene.

Figur 5.9

Forløbet i Familieretshuset hhv. afslutningen i retten har bidraget til

forbedringer i børns hverdagsliv. Særskilt for forældre med § 7-sager,

der indgik en aftale i Familieretshuset hhv. blev videresendt til

familieretten. Procent.

Alle § 7-sager

Aftale i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

Færdigbehandlede § 7-sager

Aftale i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

Familieretshus-forløb bidrog til bedre hverdagsliv

Rettens afgørelse bidrog til bedre hverdagsliv

Anm.:

Kilde:

N = Alle 448, færdigbehandlede 194. Forskelle mellem grupper er signifikante (p < 0,001).

VIVEs undersøgelse af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder, 2021.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

5.4

Opsamling

Kapitlet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse indsamlet i 2021 blandt forældre,

der fik behandlet en sag i Familieretshuset 1-9 måneder før udfyldelsen af skemaet.

Disse data er koblet med forældrenes besvarelser af Familieretshusets screeningsske-

maer, der udfyldes ved sagens start, hvilket gør det muligt at vise en udvikling på en-

kelte parametre hen over sagsforløbet.

Kapitlet har vist, hvordan forældre i § 7-sager (udredning) vurderer deres indbyrdes

samarbejde samt barnets samvær og hverdagsliv ved sagens afslutning i Familierets-

huset. Dette sker ved at sammenligne forældrene med § 7- og § 6-sager og – inden

for gruppen af § 7-sager – at sammenligne de forældre, der indgik aftaler i Familie-

retshuset, med de forældre, hvis sag blev indbragt for familieretten. Kapitlet inklude-

rer dels analyser af alle undersøgelsesdeltagerne, dels særskilte analyser af en mindre

gruppe forældre, hvis sag var helt færdigbehandlet ifølge forældrenes besvarelser.

Sammenligningen mellem forældre med § 7- hhv. § 6-sager viser, at der er et ringere

forældresamarbejde og mindre samvær mellem børn og forældre i § 7-sagerne end i

§ 6-sagerne. Generelt er der få ændringer i konfliktniveau og samarbejde i begge spor

fra sagens start til besvarelsen af spørgeskemaet. Dette skyldes formodentlig, at en

del af sagerne endnu ikke er helt færdigbehandlede. I begge spor vurderer omkring

hver fjerde forælder, at forløbet i Familieretshuset har bidraget til et bedre hverdagsliv

for barnet på undersøgelsestidspunktet. Samme andel angiver, at udfaldet i retten har

bidraget til et bedre hverdagsliv.

Forældre med § 7-sager, der indgik en aftale i Familieretshuset hhv. fik sagen indbragt

for familieretten, vurderer i omtrent samme grad, at den myndighed, de sidst har væ-

ret i kontakt med, har bidraget til et bedre forældresamarbejde. Hen over sagsforløbet

udvikler de to grupper sig forskelligt i forhold til forældresamarbejde og konfliktni-

veau, idet forældre, der indgår aftaler, i højere grad forbedrer samarbejdet. I multivari-

ate analyser mindskes denne forskel dog, og analysen tyder derfor på, at der er flere

barrierer for at opnå forbedringer i de sager, der indbringes for familieretten, end i de

sager, hvor forældrene når frem til en aftale i Familieretshuset. Det kan fx handle om,

at børnene har det sværere i de sager, der indbringes for retten, hvilket afspejler sig

ved flere kommunale underretninger i tiden før den familieretlige sag. Selvom vi tager

højde for fx underretninger og barnets alder, finder vi en højere sandsynlighed for, at

konfliktniveauet dæmpes i de sager, der ender med en aftale i Familieretshuset i for-

hold til de sager, der indbringes for familieretten. Selvom vi har kontrolleret for

kendte forskelle på familier i § 7-sporet, der indgår aftaler hhv. får en sag indbragt for

retten, kan der godt være ikke-sagsrelaterede årsager til, at forældre, der indgår afta-

ler, har nemmere ved at mindske deres konfliktniveau.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

I de § 7-sager, der indbringes for familieretten, har relativt mange børn ikke haft sam-

vær i den seneste måned (38 pct. mod 22 pct. i aftalesagerne). Det er karakteristisk for

disse sager, at de ofte involverer ældre børn, og at der har været underretninger om

et barn i familien forud for den familieretlige sag.

Endelig viser analyserne, at de § 7-forældre, der indgik aftaler i Familieretshuset, hyp-

pigere oplever, at denne myndighed har bidraget til et bedre hverdagsliv for deres

børn i forhold til de forældre, hvis sag blev videresendt til familieretten. Disse forældre

oplever til gengæld ret hyppigt, at udfaldet i retten har bidraget positivt til deres

børns hverdagsliv.

Når vi ser særskilt på de § 7-sager, som ifølge forældrene er helt færdigbehandlede,

tyder analyserne på, at der falder mere ro på i forhold til forældrenes konfliktniveau

og samarbejde. Andelen, der oplyser, at sagsbehandlingen har haft en positiv betyd-

ning for børnene, er også højere i undergruppen med de færdigbehandlede sager

end i den samlede undersøgelsesgruppe. Til gengæld er samværet mellem børn og

forældre nogenlunde ens blandt den samlede gruppe forældre i § 7-sagerne og i de

færdigbehandlede sager. Analyserne af de færdigbehandlede sager hviler dog på et

relativt begrænset datagrundlag og er derfor forbundet med usikkerhed.

100

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Sager, der genrejses i løbet af

2022-2023

Indledning

Gengangersager er en stående problemstilling ikke kun i Danmark, men også i an-

dre lande (fx Birnbaum & Bala, 2010; Stacer & Stemen, 2000). Nogle forældrepar i

familieretlige konflikter har sager, der kan versere i en årrække, uden at der bliver

sat punktum i sagen. Sådanne langstrakte sagsforløb er ikke kun ressourcekrævende

for de involverede parter og barnet, men også for det familieretlige system (Ottosen

et al., 2017).

Tidligere undersøgelser fra tiden før reformen har vist, at ca. hvert tredje forældrepar,

der var involveret i en familieretlig sag ved domstolene, tidligere havde haft en fami-

lieretlig sag der (Ottosen & Stage, 2011), mens halvdelen af dem, der havde en sam-

værssag ved (den daværende) Statsforvaltningen, kunne karakteriseres som en gen-

ganger (Ottosen, 2016). Fra tiden efter reformen har man i en undersøgelse blandt

forældre med kontakt til Familieretshuset spurgt til tidligere sagsforløb. Her har halv-

delen af forældrene svaret, at de tidligere har været i kontakt med de familieretlige

myndigheder (Dahl, 2023).

Fagpersoner og politikere inden for det familieretlige område har løbende overvejet,

hvordan man kan dæmme op for gengangersagerne for at skabe ro om barnet. For

eksempel blev forældreansvarsloven ændret i 2012. Lovændringen udvidede Statsfor-

valtningens mulighed for at afvise ansøgninger om ændring af bopæl og forældre-

myndighed (og ikke som hidtil kun henvendelser om samvær), hvis ansøgerne ikke

kunne påvise, at der forelå væsentlig forandrede forhold, eller at en ændring ville

være bedst for barnet (Ottosen, 2016). I forbindelse med den familieretlige reform i

2019 var et argument for at overdrage afgørelseskompetencen af de komplekse § 7-

sager til familieretterne bl.a., at man antog, at respekten for rettens autoritet kunne

bidrage med at dæmme op for gengangersager.

Samtidig synes der også at være en – måske voksende – erkendelse af, at man i nogle

sagstyper – særligt om samvær – ikke kan forvente, at en juridisk aftale eller en afgø-

relse kan vare hele barndommen, fordi barnet – eller virkeligheden omkring det – æn-

drer sig. Der kan derfor være behov for at henvende sig hos myndighederne igen, hvis

forældrene ikke selv formår at justere på deres aftaler.

6.1

101

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Formålet med dette kapitel er at belyse, om de § 7-sager, der blev afsluttet i retten i

2021, efterfølgende blev forsøgt genåbnet, eller om de forblev lukkede i perioden

frem til udgangen af 2023. Spørgsmålet er med andre ord, om rettens autoritative

ramme bidrager til, at der falder ro om sagen. I forlængelse heraf belyser kapitlet vi-

dere, hvilke faktorer der har sammenhæng med, om sagen søges genåbnet eller for-

bliver lukket.

6.2

Datagrundlag og fremgangsmåde

Analysetilgangen i kapitlet er baseret på en forløbsanalyse, hvor vi følger 13.529 fami-

lier med sager, der er afsluttet i Familieretshuset i 2021 frem til 2023 for at undersøge,

hvor mange der i den periode genoptræder i Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Sagsforløbene kan i 2021 være afsluttet ved, at de er henlagt, ved at forældrene har

indgået en aftale i Familieretshuset, ved at der er truffet en afgørelse i Familieretshu-

set, eller ved at sagen blev indbragt for retten. Sagerne kan være startet i Familierets-

huset i 2021, men kan også være startet tidligere. Inddelingen i henholdsvis § 6- og

§ 7-sager sker ud fra det spor, hvor sagerne sidst er blevet behandlet i Familieretshu-

set. Som vist tidligere blev 66 pct. af sagerne behandlet i Familieretshusets § 7-spor i

perioden 2020-2021, mens 33 pct. blev behandlet i § 6-sporet.

Det har været et vilkår for undersøgelsen, at tidsrummet mellem den forrige sags af-

slutning og den nye sags begyndelse kun kunne være 1-2 år, selvom det nok ville give

et mere retvisende billede med et noget længere tidsspand, fx på 3 eller 4 år.

Vores analyser har vist, at mange forældre henvender sig til Familieretshuset, efter at

deres sag er afsluttet der eller i retten. Det forhold, at de henvender sig igen, er ikke i

sig selv ensbetydende med, at der er tale om en gengangersag. Henvendelserne kan

fx også skyldes et behov for at blive vejledt i, hvordan de skal forstå eller tolke en af-

gørelse, som retten eller Familieretshuset har truffet. For at overvinde problemet med,

at nogle henvendelser drejer sig om efterbehandling, har vi vurderet, at det er mest

præcist at tage udgangspunkt i de forældre, der indsender en ny ansøgning til Fami-

lieretshuset, som herefter bliver screenet til § 6- eller § 7-sporet. At indsende en ny

ansøgning er efter vores vurdering udtryk for en intention om at starte et nyt sagsfor-

løb.

I lighed med en række af de foregående analyser i rapporten undersøger kapitlet,

hvilke faktorer der alt andet lige er forbundet med, om en tidligere afsluttet sag bliver

til en genganger. Analysen er baseret på logistisk regression, og resultaterne formid-

les som marginale sandsynligheder. Som i de foregående kapitler har vi testet betyd-

ningen af en række udvalgte faktorer, der er oplistet i Boks 6.1. Der er gennemgående

102

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

tale om faktorer, som har vist sig at være udslagsgivende for forekomsten af såkaldte

højkonfliktsager i andre undersøgelser (Ottosen & Stage, 2011; Ottosen et al., 2017),

eller som er fundet væsentlige for analyserne i rapportens forrige kapitler.

Boks 6.1

Oversigt over faktorer, der indgår i analysen i kapitel 6

Sagens karakter i 2021

▪

Sagens art

Sagsbehandlingsspor i Familieretshuset

Afslutningsform i Familieretshuset

Gengangersag

Samarbejdschikane

Demografiske og socioøkonomiske faktorer

Ansøgers køn

Barnets alder (yngste barn)

Antal børn i familien

Forældres samlivsvarighed

Tid siden samlivsbrud

Forældre bor i samme kommune

Forældres herkomst

Forældres uddannelse

Forældres beskæftigelsesforhold

Forældres indkomst

Risikofaktorer

Forældres rusmiddelproblemer

Forældres psykiske sygdom

Forældres kriminalitet (2016-2020)

Samarbejdskapacitet

Forældres konfliktniveau

103

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Boks 6.2

Data og anvendte metoder i kapitel 6

◼

Kapitlet tager udgangspunkt i 13.529 sager, der blev afsluttet i Familieretshu-

set i 2021.

◼

Disse sager følges frem til og med 2023 for at undersøge, om sagen genopta-

ges i Familieretshuset.

◼

66 pct. af sagerne er behandlet i § 7-sporet i Familieretshuset i 2020-2021,

mens 33 pct. er behandlet i § 6-sporet.

◼

Kapitlet anvender 1) sagsbehandlingsdata fra Familieretshuset fra 2020-2023,

2) data fra domstolsstyrelsen fra 2021-2022 samt data fra Danmarks Statistik

fra 2000-2020.

◼

Datasættet er analyseret ved hjælp af krydstabeller og multivariate lineære re-

gressionsmodeller. Resultaterne af regressionsanalyserne formidles ved hjælp

af betingede sandsynligheder.

6.3

Beskrivelse af sager, der starter på ny

Der optræder to grupperinger af gengangere i analysen. Den første gruppering er

dem, som har haft en sag forud for sagen i 2021. Som beskrevet i kapitel 3 bliver gen-

gangere registeret i Familieretshusets sagsdata, hvis familien har været til møde eller

fået en afgørelse i Familieretshuset inden for de seneste 3 år om samme emne. Ifølge

denne registrering var 27 pct. af alle mødesagerne i 2021 en gengangersag; af disse

sager var 29 pct. § 7-sager og 24 pct. § 6-sager.

Den anden gruppering er dem, der genstartede en sag efter afslutningen på sagen i

2021. I hvert tredje tilfælde (34 pct.) havde mindst en forælder udviklet 2021-sagen til

at blive en genganger ved at indsende en ny ansøgning til Familieretshuset i løbet af

2022-2023. Blandt disse var tre fjerdedele en ny genganger, og hver fjerde var en

dobbelt genganger, fordi familien også havde haft mindst en sag før sagen i 2021, jf.

Figur 6.1.

104

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Figur 6.1

Fordeling af gengangere og ikke-gengangere i forældreansvars-

sager, der blev afsluttet i Familieretshuset i 2021 og evt. blev

genåbnet i 2022-2023. Procent.

8,5

25,5

Ikke genganger

Ny genganger (efter 2021)

Dobbelt genganger (før og efter 2021)

Kilde:

VIVE baseret på Familieretshusets sagsdata.

Tabel 6.1 illustrerer, at de fleste indkomne gengangersager startede i 2022, dvs. i året

efter 2021-sagens afslutning. Senere (2023) synes gengangeransøgningerne at klinge

af. Som i de gamle gengangersager (fra før 2021) kom ansøgningerne lidt hyppigere

fra forældre, der havde haft en § 7-sag end en § 6-sag i 2021. De, der dengang havde

været i § 6-sporet, blev i 2022-2023 i omtrent samme omfang screenet til § 6- og § 7-

sporet, mens flertallet af § 7-sagerne fra 2021 på ny blev screenet til § 7-sporet. For

god ordens skyld skal bemærkes, at vi ikke kan sige noget om, hvordan den nye sag

er blevet behandlet, herunder heller ikke om den er blevet realitetsbehandlet

Realitetsbehandlet henviser til, om sagen har været underlagt en egentlig sagsbehandlingsproces. Sager, der

ikke er realitetsbehandlet, kan fx være blevet henlagt, afvist eller være gået i sig selv igen.

105

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 6.1

Procentdele familier med § 6- hhv. § 7-sager, der blev afsluttet i Familie-

retshuset i 2021, som rejste en ny sag i 2022-2023.

Screenet i 2022 til:

Afsluttet i Familie-

retshuset i 2021

§ 6-sager

§ 7-sager

I alt

Kilde:

Screenet i 2023 til:

Screenet i 2022-2023

§ 6-sporet

§ 7-sporet

§ 6-sporet

§ 7-sporet

I alt

4.372

9.007

13.368

VIVE baseret på Familieretshusets sagsdata.

Tabel 6.2 viser de umiddelbare sammenhænge mellem 2021-sagens afslutningsmåde,

og om der opstod en gengangersag i 2022-2023. Overordnet er billedet præget af re-

lativt få variationer, men opgørelsen viser ikke overraskende, at forældre, der får løst

deres sag ved at aftale sig på plads i Familieretshuset, lidt sjældnere end andre foræl-

dre rejser sagen på ny (31 pct.). Omvendt vælger forældre, der har modtaget en afgø-

relse i Familieretshuset (37 pct.) eller en dom i retten (36 pct.), hyppigere at anlægge

en ny sag i Familieretshuset. Det ser i øvrigt ikke ud til at gøre den store forskel for

forældrenes tilbøjelighed til at genstarte sagen, om retssagen endte med et forlig el-

ler en dom.

Tabel 6.2

Procentdele, som rejste en ny sag i 2022-2023 opgjort efter, hvordan deres

sag blev i 2021.

Screenet i 2022 til:

§ 6-

sporet

§ 7-

sporet

Screenet i 2023 til: Screenet i 2022-2023

§ 6-

sporet

§ 7-

sporet

Afslutningsform i 2021

Henlagt i Familieretshuset

Aftale i Familieretshuset

Afgørelse i Familieretshuset

Indbragt for familieretten – ikke behand-

let

Forlig i retten

Dom i retten

I alt

Kilde:

I alt

3.450

3.963

1.462

725

1.330

2.449

13.379

VIVE baseret på analyse af Familieretshuset sagsdata.

106

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

6.4

Faktorer, der har sammenhæng med, at sagen

søges genåbnet i Familieretshuset

Den følgende analyse belyser, hvilke faktorer der alt andet lige kan bidrage til at sand-

synliggøre, om en § 7-sag udvikler sig til en gengangersag. Vi har først gennemført

bivariate analyser af de oplistede faktorer i Boks 6.1. Derefter har vi inkluderet de fak-

torer, der er signifikant sammenhængende med udfaldsvariablen gengangersag i en

logistisk regressionsmodel, som under et tager højde for disse faktorers betydning.

De signifikante resultater af analysen fremgår af Tabel 6.3, og vi kommenterer her på

de væsentligste fund, der er vist som betingede sandsynligheder.

Analysen viser for det første, at

sagens karakter

har betydning for, om den udvikler sig

til en gengangersag. Der er større sandsynlighed for, at den bliver genrejst, hvis den

drejer sig om samvær (37 pct.), end hvis der er tale om en ren bopæls- eller forældre-

myndighedssag (29 pct.). Dette kan – som der også er redegjort for andetsteds –

hænge sammen med, at familiernes behov for at få justeret på samværsordningen

forandrer sig hen ad vejen. Som også vist ovenfor bekræfter analysen desuden, at af-

gørelsesmåden har en vis betydning, idet sager, der afsluttes med en dom i byretten,

lidt hyppigere bliver til en gengangersag (37 pct.) i forhold til sager, der afsluttes med

en aftale i Familieretshuset (34 pct.). Forskellene er dog ikke markant store. Endelig

har det selvstændig betydning, om sagen var en gengangersag allerede før 2021, og

om den drejede sig om samarbejdschikane. Begge dele øger sandsynligheden væ-

sentligt for, at sagen bliver genåbnet. Forældrenes indbyrdes konfliktniveau ved sa-

gens start spiller imidlertid kun en beskeden rolle.

For det andet er

den demografiske faktor

barnets alder stærkt sammenhængende med

sandsynligheden for, om sagen bliver til en gengangersag. Analysen viser, at sager

med helt små børn (0-3 år) langt hyppigere bliver søgt genåbnet (44 pct.) i forhold til

sager med mellemstore børn og især teenagere (18 pct.). Sammenhængen kan forkla-

res med, at teenagerne i højere grad kan formulere deres mening og nok i højere

grad bliver lyttet til – og i øvrigt er de ved at blive myndige.

Endelig viser analysen for det tredje, at forekomst af

risikofaktorer

ser ud til at spille en

rolle for sandsynligheden for en gengangersag. I analysen er det især faktoren om un-

derretninger på børn (dvs. en proxy på barnets mistrivsel), der er udslagsgivende. For-

skellene er dog ikke store.

Vi skal gøre opmærksom på, at vi har gennemført en tilsvarende analyse, der ikke kun

inkluderer § 7-sagerne fra 2021, men alle sager fra dette år (N = 13.368), herunder

også § 6-sagerne. Resultaterne viser i overordnede træk det samme som analysen, der

er vist i Tabel 6.3. Det underbygger en tese om, at dynamikkerne bag genganger-

107

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

sagerne er de samme, uanset hvordan sagen blev kategoriseret i Familieretshuset.

Samtidig kan der være uforklarede faktorer, som influerer på forekomsten af gengan-

gersager, som det ikke er muligt at belyse på grundlag af de data, vi har haft til rådig-

hed.

Tabel 6.3

Faktorer, der har sammenhæng med, at § 7-sagen, der blev afsluttet i

Familieretshuset i 2021, søges genåbnet i 2022-2023. Betingede

sandsynligheder.

Margin

95 % konfidens-

interval

Sagstype

Samværssag

Ren bopæls- eller forældremyndighedssag

Aftale i Familieretshuset

Afgørelse i Familieretshuset

Indbragt for retten

Forlig i retten

Dom i retten

Genganger før 2021

Nej

Ingen oplysning

Samarbejdschikane

Nej

Forældres konfliktniveau

Lavt konfliktniveau

Højt konfliktniveau/ingen indbyrdes kontakt

Ingen oplysning

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

41-46

39-45

35-40

28-33

***

31-35

35-38

24-33

34-36

39-48

34-37

40-45

26-31

***

36-39

26-31

32-36

33-39

27-35

32-38

35-40

***

108

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Margin

95 % konfidens-

interval

14-21

31-35

36-40

33-36

36-41

13-17 år

Ingen underretninger i 2020

Underretninger om mindst et barn i 2020

Nej

Mors uddannelse

Maksimum gymnasial

EUD

Videregående

Ingen oplysning

Ansøgers køn

Kvinde

Mand

Anm.:

Kilde:

N = 6.383.

VIVE baseret på Familieretshusets sagsdata.

***

35-39

33-38

31-35

29-44

31-36

35-38

6.5

Opsamling

Analysen anlægger et forløbsperspektiv ved at kaste lys over, hvad der skete med de

komplekse § 7-sager, som blev afsluttet ved Familieretshuset i 2021, og visse steder

sammenholder vi dem med de mindre komplekse § 6-sager. Førte afslutningen til, at

der faldt ro om sagen, eller blev der anlagt en ny sag, så den blev en gengangersag?

Fordi evalueringen af den familieretlige reform har haft en fast bagkant (udgangen af

2024), har vi været nødt til at operere med et relativt snævert tidsvindue og ser derfor

på, om sagen var blevet genåbnet frem til udgangen af 2023.

Analysen viser, at ca. en tredjedel af de afsluttede sager fra 2021 var søgt genåbnet

(uden at vi ved, hvordan de derefter blev behandlet af de familieretlige myndigheder).

§ 7-sager udviklede sig lidt hyppigere til gengangersager end § 6-sagerne i mæg-

lingssporet. På grund af ændringerne i det familieretlige system, og fordi afgrænsnin-

gen af en gengangersag i denne analyse ikke er identisk med tidligere opgørelser, kan

vi ikke give et præcist bud på, om reformen har medført, at der i dag er færre eller

flere gengangersager end tidligere. Det niveau, vi finder i denne analyse, virker imid-

lertid ikke overraskende.

109

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Analysen viser videre, at en række sagskarakteristika influerer på, om sagen bliver

genåbnet. For eksempel øges sandsynligheden væsentligt, hvis sagen rummer aspek-

ter med samarbejdschikane, og hvis den i forvejen, dvs. før 2021, også var en gengan-

gersag. Desuden er der en større chance for, at sagen søges genåbnet, hvis den i 2021

drejede sig om samvær end om bopæl eller forældremyndighed. Det resultat er ikke

så overraskende, idet der kan være behov for at justere på samværsaftalen, i takt med

at barnets eller familiens behov ændrer sig.

Analysens mest iøjnefaldende resultat er, at en sags sandsynlighed for at udvikle sig

til en gengangersag ikke bliver mindsket ved, at den bliver afsluttet ved domstolene,

men faktisk bliver lidt større. Resultatet er påfaldende, fordi den ændrede afgørelses-

kompetence i samværssager, som især familieretterne overtog fra Statsforvaltningen

ved den familieretlige reform, bl.a. var begrundet med, at man forventede, at domsto-

lenes autoritative ramme kunne dæmme op for omfanget af gengangersager.

110

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Dokumentation

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Datagrundlag

Dette kapitel supplerer de beskrivelser af datagrundlag og operationaliseringer af

data, der fremgår af de enkelte analysekapitler. Undersøgelsens resultater bygger

på en kombination af sagsbehandlingsdata fra Familieretshuset, data fra Danmarks

Domstole, registerdata fra Danmarks Statistik og spørgeskemadata, som er ind-

samlet blandt forældre med sager i Familieretshuset.

Undervejs i rapporten anvendes forskellige afgrænsninger af undersøgelsespopulatio-

nen og tidsmæssige afgrænsninger af data, hvilket gennemgås i det følgende afsnit.

7.1

Undersøgelsespopulationer og datagrundlag i

undersøgelsens kapitler

Undersøgelsen tager i kapitel 2 udgangspunkt i alle brudte (separerede) familier med

to levende forældre og mindst et fælles 0-17-årigt barn, der i 2021 blev screenet til

Familieretshusets familieudrednings- eller familiemæglingsspor (11.580 forældrepar

med børn). Disse familier beskrives i kapitel 2 ved hjælp af registerdata fra Danmarks

Statistik fra 2000-2021, oplysninger til brug for screening af sagen, som den ene for-

ælder har afgivet i 2021 i forbindelse med, at vedkommende rejste sagen, og Familie-

retshusets medarbejderregistreringer af visse oplysninger ved sagens afslutning i Fa-

milieretshuset i 2021-2022. I de analyser, der bygger på Danmarks Statistiks register-

data, sammenlignes de to grupper af familier med sager i Familieretshuset med andre

brudte (separerede), der ikke har haft kontakt med Familieretshuset eller Statsforvalt-

ningen i perioden 2017-2021 (112.840 forældrepar med børn).

Efter således at have vist, hvad der karakteriserer familierne ved sagens begyndelse,

beskrives de 11.580 screenede familiers sagsbehandlingsforløb i Familieretshuset i

2021-2022 i kapitel 3 ved hjælp af Familieretshusets egne sagsbehandlingsdata. Her

belyser vi familiernes samlede deltagelse i møder m.m. og alle aftaler/afgørelser/hen-

læggelser, der er sket i familiernes sag (frem for at bruge enkeltsagsstrenge som ana-

lyseenhed). Det betyder, at der kan være afvigelser mellem analyserne i denne rapport

og andre analyser, der bruger sagsstrenge som analyseenhed. Kapitel 3 afsluttes med

en karakteristik af familier, der blev screenet i Familieretshuset i 2021 og i perioden

2021-2022 fik deres sag indbragt for retten, fordi det ikke var muligt at indgå en af-

tale i Familieretshuset. I denne analyse inddrages data om familiens situation ved sa-

gens begyndelse (Danmarks Statistiks registerdata fra 2000-2021) og data om sagens

behandling i Familieretshuset (Familieretshusets sagsbehandlingsdata fra 2021-2022).

112

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

I kapitel 4 fokuserer vi på 4.540 familier, hvis sag blev indbragt for familieretten i 2021,

og viser, hvilken sagsbehandling familierne modtog hos denne myndighed. For at til-

vejebringe et ensartet udgangspunkt for analysen skifter vi her analyseenhed, så det

nu er familier, der

afsluttede

en sag i Familieretshuset i 2021 – frem for dem, der

rejste

en sag

og blev screenet i 2021 som i kapitel 2 og 3. Disse familiers sagsbehandling i

familieretten beskrives ved hjælp af Domstolsstyrelsens egne data, som viser forlig, af-

gørelser og andre afslutninger i sagerne i 2021. Derudover inddrages data fra familie-

retternes sagsafslutninger i 2021, som Familieretshuset har modtaget fra retterne.

Disse data, som er indsamlet særskilt til evalueringen af reformen, indeholder oplys-

ninger om sagens art i familieretten, om der blev gennemført en børnesamtale, og

om udfaldet i udvalgte sagstyper. Da familieretterne kun har givet tilbagemelding til

Familieretshuset i en del af de behandlede sager, dækker data 2.019 familier.

Kapitel 5 fokuserer på forældrenes egen oplevelse af deres sagsforløb og situation ef-

ter mødet med det familieretlige system i 2021 ved hjælp af spørgeskemadata, som er

indsamlet af VIVE. Her er udgangspunktet familier, der ifølge Familieretshusets sags-

data har fået behandlet en sag og har været til mindst et møde i Familieretshuset i

2021. Deltagere, hvis sag blev henlagt i Familieretshuset, er underrepræsenterede i

datamaterialet, der derfor fortrinsvis er udtryk for oplevelsen af Familieretshuset hos

de forældre, der har indgået en aftale eller modtaget en afgørelse i Familieretshuset,

og hos de forældre, hvis sag er indbragt for retten. I analyserne i kapitel 5 indgår be-

svarelser fra 1.133 forældre, som i analyserne kobles med data fra Familieretshusets

screening af forældrene ved sagens start i enten 2020 eller 2021, data om sagens be-

handling i Familieretshuset i 2020-2021 og registerdata fra Danmarks Statistik fra

2000-2021.

Kapitel 6 fokuserer på familier, som efter et afsluttet sagsforløb i Familieretshuset i

2021 vender tilbage til Familieretshuset i 2022 eller 2023. Analyserne i dette kapitel

bygger på i alt 13.368 familier, der har afsluttet en sag i Familieretshuset i 2021. I ana-

lysen indgår data fra Danmarks Statistik i 2000-2021, data fra Familieretshuset i 2020-

2021 og 2022-2023 samt data fra Domstolsstyrelsen, der viser forlig, afgørelser og

henlæggelser i sager, der er modtaget hos domstolene i 2021, og som kan være be-

handlet hos domstolene i 2021-2022.

7.2

7.2.1

Datakilder

Sagsdata fra Familieretshuset

Familieretshusets data består af følgende datasæt:

113

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Et datasæt med sagsnumre og CPR-numre på sagens parter (f2_aktenspar-

ter).

Et datasæt med sagsnumre og angivelse af sagstype (f2_styringsakter).

Et datasæt med sagsnumre og angivelse af de møder, der er afholdt i sa-

gerne (m4_møder).

Et datasæt med sagsnumre og angivelse af den måde, sagen er afsluttet på

(f2_afgørelsesakter).

Et datasæt, der indeholder den ansøgende forælders angivelse af samar-

bejde, konflikt og risikofaktorer ved sagens begyndelse (screeningsdata).

Et datasæt, der indeholder Familieretshusets medarbejderes registreringer af

udvalgte forhold i de afsluttede sager. Disse data er oparbejdet specifikt

med henblik på evaluering af reformen.

Vi bruger som beskrevet to forskellige analysepopulationer, der afgrænses ved hjælp

af dette datasæt:

De 11.580 familier, der er screenet til Familieretshusets udredningsspor (§ 7)

eller Familieretshusets mæglingsspor (§ 6) i 2021 (kapitel 2 og 3).

De 13.368 familier, der er afsluttet i Familieretshuset i 2021, og som har fået

en sag behandlet i Familieretshusets udredningsspor eller Familieretshusets

mødespor i 2020-2021 (kapitel 4, 5 og 6).

Det samlede datasæt indeholder oplysninger om:

▪

Den ansøgende forælders (sagsøgers) oplysninger om konfliktniveau, sam-

arbejde og risikofaktorer i sagen samt angivelse af, om sagen indledningsvis

er screenet til familieudredning eller familiemægling i Familieretshuset

(screeningsdata).

▪

Medarbejderregistreringer af forældres oplysninger om vold hhv. samar-

bejdschikane i sagen (afsluttende skema).

Sagens art: Hvorvidt sagen omhandler samvær, bopæl eller forældremyn-

dighed, og om der er tale om en gengangersag (f2_afgørelsesakter).

Møder og tilbud, som forældre og børn har deltaget i (m4_mødedata).

Oplysninger, der er indhentet fra tredjeparter i sagen (afsluttende skema).

Hvorvidt der er gennemført børnesagkyndige undersøgelser eller sagkyn-

dige erklæringer i sagen (f2_afgørelsesakter).

Sagens afslutning i Familieretshuset, dvs. hvorvidt der er indgået en aftale

eller truffet afgørelse i Familieretshuset, eller om sagen er indbragt for fami-

lieretterne (f2_afgørelsesakter).

114

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

7.2.2

Data fra domstolene

Domstolsstyrelsens data bruges som beskrevet som grundlag for kapitel 4. Det består

af Domstolsstyrelsens egne data samt data, som familieretterne indberetter til Fami-

lieretshuset:

Domstolsstyrelsens egne data indeholder oplysninger om 4.540 familier,

hvis sag blev indbragt for familieretten i 2021. Herfra henter vi oplysninger

om, hvorvidt der er indgået forlig eller afgørelse i sagen.

Retternes indberetninger til Familieretshuset indeholder data om, hvorvidt

sagen i retten har omhandlet samvær, bopæl eller forældremyndighed,

hvorvidt der har været gennemført børnesamtaler i sagen i familieretten og

udvalgte sagsudfald. Disse data er oparbejdet specifikt med henblik på eva-

luering af reformen.

7.2.3

Danmarks Statistiks registerdata

Danmarks Statistiks registerdata indeholder oplysninger om 11.580 forældrepar med

0-17-årige børn, der er screenet til et § 7-sagsforløb (udredning) eller et § 6-sagsfor-

løb (mægling) i Familieretshuset i 2021 samt en sammenligningsgruppe af 112.840

separerede forældrepar med 0-17-årige børn, der ikke har været i kontakt med det fa-

milieretlige system. Forældre, der er døde, og forældre, der ikke optræder i Danmarks

Statistiks registerdata i 2021, er sorteret fra.

Da Danmarks Statistiks data opdateres i forskellige tempi, anvendes registerdata fra

hhv. 2019 (sundhedsdata fra Landspatientregisteret), 2020 (underretninger, forebyg-

gende foranstaltninger og anbringelser på barnet, forældres uddannelse, beskæfti-

gelse, økonomi, kriminalitet) og 2021 (antal børn i familien, forældres og børns alder,

forældres samlivsstatus, forældres civilstand).

I analyserne anvender vi følgende operationaliseringer på baggrund af Danmarks

Statistiks registerdata:

▪

Forældres højeste uddannelse: forældres uddannelse inddelt i seks katego-

rier: 1. grunduddannelse, 2. gymnasial uddannelse, 3. erhvervsfaglig uddan-

nelse (EUD), 4. kort videregående uddannelse (3 år), 5. mellemlang videregå-

ende uddannelse (4 år) og 6. lang videregående uddannelse (mindst 5 år).

▪

Forældre, der ikke er i beskæftigelse eller uddannelse: I vores analyser an-

vender vi den socioøkonomiske klassifikation (SOCIO, SOCIO02 og SO-

CIO13), som dannes ud fra oplysninger om personernes væsentligste ind-

komstkilde eller beskæftigelse i det pågældende år. Oplysningerne giver

115

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

information om, hvorvidt personen er selvstændig, medarbejdende ægte-

fælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pen-

sionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. Oplysninger om

tilknytning til arbejdsmarkedet er suppleret med oplysninger om deltagelse i

uddannelse.

▪

Forældres husstandsindkomst: Beregningen af husstandsindkomsten anven-

der oplysninger om den disponible indkomst for hvert medlem af den hus-

stand, som forældrene deler adresse med, og tager derefter højde for antal-

let af børn og forældre i husstanden. Den disponible indkomst beregnes

som summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner,

formueindkomst og anden personlig indkomst. Alle disse indkomster er før

skat. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og underholdsbidrag fra, og le-

jeværdi af egen bolig lægges til. I analyserne har vi vurderet forældrenes

indkomst i forhold til hele den voksne (+18-årige) befolknings indkomst

inddelt i kvartiler. I kapitel 2 vises dog kun dem, der befinder sig i den øver-

ste fjerdedel af indkomstskalaen, og dem, der befinder sig i den nederste.

▪

Forældres psykiske sygdom: Vi anvender oplysninger fra Landspatientregi-

steret om psykiatriske diagnoser, som forældrene har modtaget i tidsrum-

met 2010-2019, der er det seneste opdaterede år.

▪

Forældres misbrug: Vi har undersøgt, om forældrene har et misbrug via di-

agnosedata fra Landspatientregisteret. Disse tal er dog så lavfrekvente, at

det ikke giver mening at rapportere tallene.

▪

Forældres kriminalitet: Vi anvender oplysninger om afgørelser fra Det Cen-

trale Kriminalitetsregister i hele forældrenes levetid. Vi inkluderer alle afgø-

relser om betinget og ubetinget fængselsstraf efter straffeloven, men ikke

afgørelser efter særlove og bødestraffe uanset lovovertrædelser.

▪

Underretninger på barnet: Vi anvender oplysninger om, hvorvidt der har væ-

ret underretninger på barnet til kommunen i 2020 samt i perioden 2015-

2020, som er den periode, der er tilgængelige data fra.

▪

Forebyggende foranstaltninger knyttet til barnet: Vi anvender oplysninger

om, hvorvidt barnet har modtaget forebyggende foranstaltninger i hele dets

levetid i henhold til loven om social service. Data er opdateret frem til 2020.

▪

Anbringelser af barnet: Vi anvender oplysninger om, hvorvidt barnet har væ-

ret anbragt uden for hjemmet i hele dets levetid i henhold til loven om so-

cial service. Data er opdateret frem til 2020.

De anvendte variable i analyserne er hentet fra følgende registre: BEF – Befolkningen,

UDDF – Højeste fuldførte uddannelse, SOCIO – Beskæftigelse, IND – Indkomst og

skattepligt, BUFO – Børn og unge med forebyggende foranstaltninger, BUAF – Børn

og unge, der er anbragt uden for hjemmet, BUU – Underretninger på børn og unge,

116

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

KRAF – Kriminalstatistik afgørelser, PSYKADM – Landspatientregisteret psykiatriske

indlæggelser, PSYKDIAG – Landspatientregisteret psykiatriske diagnoser.

7.2.4

Spørgeskemadata indsamlet blandt forældre

Kapitel 5 bygger på data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, der har

fået behandlet en sag i Familieretshuset. Spørgeskemadata er indsamlet årligt i perio-

den 2019-2023. Da denne rapport fokuserer på forældre, der afsluttede deres sag i

2021, indgår kun forældre, der besvarede skemaet i september-november 2021.

Indsamlingen af data er foregået ved at udsende et brev til den ene forælders e-Boks

med orientering om undersøgelsen og link til et webspørgeskema. I hver sag er den

adspurgte forælder udvalgt tilfældigt. I 2021 blev skemaet udsendt til 2.201 kvinder

og 2.252 mænd – dvs. i alt 4.590 respondenter. Forældre, der ikke i første omgang be-

svarede skemaet, blevet rykket via et nyt brev i e-Boks op til to gange. I 2021 var svar-

procenten 28 pct. (1.133 besvarelser).

På undersøgelsestidspunktet har nogle fået færdigbehandlet deres sag, andre venter

på, at sagen skal behandles i familieretten, mens enkelte har flere sager kørende, der

ikke nødvendigvis er færdigbehandlede samtidig.

De forældre, der har besvaret spørgeskemaet, har jf. Tabel 7.1 i højere grad fået be-

handlet deres sag i § 6-mæglingssporet, er lidt bedre uddannede og har lidt højere

indkomst end andre familier, der har fået deres sag behandlet i § 6-sporet eller § 7-

sporet i 2021, og som ikke har fået sagen henlagt. I forhold til forekomsten af risiko-

faktorer og konfliktniveau er deltagere i undersøgelsen derimod repræsentative for

den samlede gruppe forældre, der fik deres sag behandlet i de to mødespor i 2021.

117

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Tabel 7.1

Frafaldsanalyse af deltagerne i VIVEs undersøgelse af forældres oplevelse af

de familieretlige myndigheder, 2021. Procent.

Deltagere i spørge-

skemaundersøgelse

(angiver sag som af-

sluttet)

§ 6-

sporet

§ 7-

sporet

Deltagere i spørge-

skemaundersøgelse

(alle)

Alle ikke-henlagte

sager behandlet i

§ 6- hhv. § 7-sporet i

2021

§ 6-

sporet

§ 7-

sporet

§ 6-

sporet

§ 7-

sporet

Andel i hvert spor

Forældres uddannelse

Mor maksimum gymnasial

Far maksimum gymnasial

Forældres indkomst

Mor nederste 25 pct.

Far nederste 25 pct.

Risikofaktorer

Mor psykiatrisk diagnose 15-19

Far dømt for kriminalitet 2016-2020

Mindst en underretning på børn i

2020

Forældres konfliktniveau ved screening

Lavt

Moderat

Højt

Ingen indbyrdes kontakt

Afslutning af sagen

Afsluttes med aftale i Familierets-

huset

Afsluttes med dom i retten

Kilde:

264

244

528

605

5.013

10.219

VIVEs undersøgelse af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder, 2021. Familieretshusets sagsbehandlingsdata og

data fra Danmarks Statistik, 2000-2020.

Fra spørgeskemaet anvender vi 1) spørgsmål, der viser forældrenes oplevelse af ud-

byttet af Familieretshusets og familieretternes sagsbehandling i forhold til deres for-

ældresamarbejde og børnenes hverdagsliv, 2) spørgsmål om forældrenes konfliktni-

veau og samarbejde, der er i de samme, som indgår i Familieretshusets screenings-

spørgeskema, og 3) spørgsmål om forældrenes samvær med deres barn. Spørgeske-

maet kan udleveres ved henvendelse til forfatterne.

118

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

7.3

Statistiske metoder

Rapportens analyser er gennemført ved hjælp af krydstabelanalyser og lineære re-

gressionsmodeller, hvis resultater af formidlingsmæssige årsager præsenteres som

betingede sandsynligheder.

I de analyser, der udelukkende bygger på registerdata, vises resultaterne af krydsta-

belanalyserne uden angivelse af konfidensintervaller eller signifikanstest, da den stati-

stiske usikkerhed generelt er begrænset, når der er tale om totalpopulationer. I stedet

kommenteres på den kvalitative statistiske forskel på de grupper, der indgår i analy-

sen, og der skelnes typisk mellem mindre/begrænsede statistiske forskelle (1-4 pro-

centpoint) eller større/betydelige forskelle (mere end 5 procentpoints forskel). Ved

fænomener, der generelt er lavfrekvente i befolkningen (såsom svær psykisk sygdom

eller anbringelse uden for hjemmet), kan en forskel på 3-4 procentpoint dog godt

blive fremhævet analytisk, da der i så fald kan være tale om, at en gruppe har 50-100

pct. større sandsynlighed for at have oplevet det pågældende fænomen end den

gruppe, der sammenlignes med.

De lineære regressionsmodeller i kapitel 3, 4, 5 og 6 er bygget op på baggrund af re-

sultaterne af krydstabelanalyser og medtager således kun forklarende faktorer, der

deskriptivt har vist sig at være sammenhængende med den afhængige variabel, som

modellen ønsker at forklare. For at opfylde betingelserne for lineære regressionsmo-

deller er den afhængige variabel kodet som en dikotom 0-1-variabel.

I præsentationen af resultaterne vises de forklarende faktorer, der fortsat er signifikant

forbundet med den afhængige variabel, når der kontrolleres for krydssammenhænge

mellem de forklarende faktorer. Af formidlingsmæssige årsager er resultatet af de li-

neære regressionsmodeller omregnet til betingede sandsynligheder, der præsenteres

med angivelse af konfidensinterval og signifikansniveau.

119

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Litteratur

Alminde, S. (2021).

Børneperspektiver i familieretlige sager: Tilblivelse, positionering

og inddragelse.

Roskilde: Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde

Universitet.

Anderson, S.R., Anderson, S.A., Palmer, K.L., Mutchler, M.S. & Baker, L.K. (2010). De-

fining high conflict.

The American Journal of Family Therapy, 39(1),

11-27.

Ankestyrelsen (2014).

Køreplan om det særlige spor: Køreplan om samarbejdet mel-

lem kommunerne og Statsforvaltningen i de meget konfliktfyldte sager (det sær-

lige spor).

København: Ankestyrelsen.

Birnbaum, R. & Bala, N. (2010). Toward the differentiation of high-conflict families:

An analysis of social science research and Canadian case law.

Family Court Re-

view, 48(3),

403-416.

Børne- og Socialministeriet (2018a). L 90 Forslag til Lov om Familieretshuset.

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l90/index.htm.

Børne- og Socialministeriet (2018b).

Aftale om ét samlet familieretligt system. Tema

2 Screening og visitation.

København: Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Børne- og Socialministeriet (2018c).

Kommenteret høringsnotat over Forslag til lov

om Familieretshuset og Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov

om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (ændringer som

følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sa-

ger efter forældreansvarsloven). 28.10.2018.

København: Børne- og Socialmini-

steriet.

Dahl, K.M. (2022). Domæne 5: Sociale relationer. I: Ottosen, M.H., Andreasen, K.M.,

Dahl, M., Lausten, M., Rayce, S.B. & Tagmose, B.B. (2022).

Børn og unge i Dan-

mark: Velfærd og trivsel 2022

(pp. 92-117). København: VIVE – Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. (2023).

Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022: Tredje

opfølgning efter reform af området i 2019.

København: VIVE – Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. & Eiberg, M. (2024).

Børneinddragelse i Familieretshuset: Børns oplevelse

af børnesamtalen og kontaktpersonsordningen 2023.

København: VIVE – Det Na-

tionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

120

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Dahl, K.M. et al. (2024). Evaluering af den familieretlige reform fra 2019 (Arbejdsti-

tel). København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Danmarks Domstole (2021).

Vejledning om familierettens behandling af forældrean-

svarssager og om tvangsfuldbyrdelse.

København: Domstolsstyrelsen.

Domstolsstyrelsen (2023).

Domstolsstyrelsens årsstatistik. Modtagne og afsluttede fa-

milieretlige sager, 2019-23.

København: Domsstolsstyrelsen. (årlige statistikop-

gørelser fra Domstolsstyrelsen).

Familieretshuset (2021).

Årlig rapport om behandlingen af familieretlige sager og om

emner af overordnet relevans for samarbejdet mellem Familieretshuset og familie-

retterne – 2021.

Aabenraa: Familieretshuset.

Familieretshuset (2022a).

Årlig rapport om behandlingen af familieretlige sager og

om emner af overordnet relevans for samarbejdet mellem Familieretshuset og fa-

milieretterne – 2022.

Aabenraa: Familieretshuset.

Familieretshuset (2022b).

Vejledning om visitationskriterier.

Aabenraa: Familieretshu-

set.

Folketingets Ombudsmand (2021).

Brev til Familieretshuset. Den generelle ventetid

på udarbejdelse af børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer.

København: Folketingets Ombudsmand.

Frederiksen, K.S., Hesse, M., Grittner, U. & Pedersen, M.U. (2021). Estimating per-

ceived parental substance use disorder: Using register data to adjust for non-

participation in survey research.

Addictive Behaviors, 119,

1-7.

Haddad, L., Phillips, K.D. & Bone, J.M. (2016). High-conflict divorce: A review of the

literature.

American Journal of Family Law, 29(4),

243–258.

Hellner, A. & Kaldal, A (2024). Beyond the horizon: Matching legal proceedings to

problems in custody disputes. I: Kaldal, A., Hellner, A. & Mattsson, T.

Children in

Custody Disputes: Matching Legal Proceedings to Problems

(pp. 185-208). Lon-

don: Springer Nature.

Jevne, K.S. & Andenæs, A.A. (2017). Parents in high-conflict custodial cases: Negoti-

ating shared care across households.

Child & Family Social Work, 22(1),

296-305.

Lund-Andersen, I. (2021).

Familieretsproces i et barneperspektiv – erfaringer fra den

nye danske reform.

Tidsskrift for familierett, arverett og barnevernrettslige

spørgsmål,

(3-4), 271-287.

121

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Maccoby, E.E., Mnookin, R.H., Depner, C.E. & Peters, H.E. (1992).

Dividing the Child:

Social and Legal Dilemmas of Custody.

Cambridge, MA: Harvard University Press.

McIntosh, J.E., Lee, J. & Ralfs, C. (2016). The family law doors: Research and practice

updates.

Family Matters,

(98), 34-41.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2006).

Barnets perspektiv: Foræl-

dremyndighed, barnets bopæl, samvær, tvangsfuldbyrdelse. Betænkning nr. 1475

afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær.

København: Familiesty-

relsen.

Nylund, A. (2012). Barnefordelingssaker og «familier med høyt konfliktnivå».

Tidsskrift for familierett, arverett og barnevernrettslige spørsmål, 10(3-4),

215-

235.

Nylund, A. (2024). Nordic family mediation: Towards a system of differentiated

services? I: Kaldal, A., Hellner, A. & Mattsson, T. (2024).

Children in Custody Dis-

putes: Matching Legal Proceedings to Problems

(pp. 41-66). London: Springer Na-

ture.

Ottosen, M.H. (1999).

Børnesagkyndig rådgivning: Evaluering af et forsøg i to stats-

amter.

København: Socialforskningsinstituttet.

Ottosen, M.H. (2016).

Analyse om udviklingen i familieretlige konflikter.

København:

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ottosen, M.H. & Dahl, K.M. (2022).

Fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven: Før

og efter den familieretlige reform i 2019.

København: VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Ottosen, M.H., Dahl, K.M. & Boserup, B. (2017).

Forældrekonflikter efter samlivsbrud-

det: Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager.

Køben-

havn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ottosen, M.H., Frederiksen, S. & Henze-Pedersen, S. (2020).

Psykisk vold mod børn i

hjemmet: Et vidensgrundlag.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

Ottosen, M.H. & Stage, S. (2011).

Dom til fælles forældremyndighed: En evaluering af

forældreansvarsloven.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-

færd.

122

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"

Ottosen, M.H. & Østergaard, S.V. (2022).

Partnervold i Danmark 2020.

København:

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Retsplejerådet (2023).

Katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlings-

tiden i civile sager ved domstolene. Afgivet den 17. april 2023.

København: Justits-

ministeriet.

Rørdamudvalget (2023).

Rapport fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for

domstolene.

København: Justitsministeriet.

Salem, P., Kulak, D. & Deutsch, R.M. (2006). Triaging family court services: The Con-

necticut Judicial Branch's family civil intake screen.

Pace Law Review, 4(27),

741-

783.

Shaw, L.A. (2010). Divorce mediation outcome research: A meta-analysis.

Conflict Re-

solution Quarterly, 27(4),

447-467.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet (2019).

LBK nr 766 af 07/08/2019. Familieretshus-

loven.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/766.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet (2020a).

VEJ nr. 9404 af 26/06/2020. Familierets-

husvejledningen.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9404.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet (2020b).

LBK nr. 1768 af 30/11/2020. Forældrean-

svarsloven.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1768.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet (2023).

VEJ nr 10090 af 11/12/2023. Forældrean-

svarsvejledningen.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/10090.

Social- og Indenrigsministeriet (2016).

Udenlandske erfaringer med at mindske om-

fanget af retlige konflikter i familieretlige sager.

København: Social- og Indenrigs-

ministeriet.

Stacer, D.L. & Stemen, F.A. (2000). Intervention for high conflict custody cases.

Ame-

rican Journal of Family Law,

14(4), 242-251.

Statsrevisorerne (2024).

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsre-

visorernes bemærkninger. Sagsforløb i det familieretlige system.

København:

Statsrevisorerne.

123

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: VIVE rapport: "De mest komplekse forældreansvarssager 2024"