SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Årsrapport

2023

10 år med

socialtilsynet

– fra bar mark

til professionel

tilsynsinstitution

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Østerågade 40

5672 Broby

72 53 19 00

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

Marts 2024

Oplag: 3.000 stk.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Indhold

Forord:

Er socialtilsynet en langsom succes?

10 år med socialtilsynet

Socialtilsynet er først og fremmest til for at skabe tryghed

Fra bar mark til professionel myndighed

En overset succes

Man kan ikke tilsyne sig til god kvalitet i socialt arbejde

En professionel sparringspartner med høj faglighed

Socialtilsynet er med til at kvalitetssikre vores arbejde

Det risikobaserede tilsyn

Nu er det risikobaserede tilsyn en realitet

Det risikobaserede tilsyn ultimo 2023

STS i tal

”Vi kan ikke bare sige, at vi er verdensmestre. Vi skal også

kunne dokumentere det”

Socialtilsyn Syd i tal: 2023 - inkl. regnskab

STS+

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Forord

Af Peter Bjerregaard Andersen,

tilsynschef i Socialtilsyn Syd

Er vi i mål? Ja, lige nu er vi.

Men i en hastigt foranderlig

verden er intet stationært

og rigidt.

Peter Bjerregaard Andersen,

tilsynschef i Socialtilsyn Syd

Foto: Emil Ryge Christoffersen

Er socialtilsynet en

langsom succes?

Den 1. januar i år var det ti år siden, at socialtil-

synet trådte i kraft som ny tilsynsmyndighed

på det sociale område. Forud lå en politisk

proces og ønske om at løfte kvaliteten i

indsatsen overfor de allermest sårbare og

udsatte børn, unge og voksne, som er givet i

velfærdsstatens hænder at tage hånd om på

institutioner og i plejefamilier.

I løbet af disse ti år er der både sket meget

og tæt på ingenting. Det sidste først: Lovgiv-

ningen fra dengang er stort set uændret. Vi

skal som tilsyn ligesom for 10 år siden stadig

vurdere hvert tilbud og hver plejefamilie efter

kvalitetsmodellens parametre med en score

fra 1-5. Og vi skal stadig intensivere vores

tilsyn efter vores bekymring, dvs. arbejde

risikobaseret. Vi skal også stadig lade tvivl om

kvalitet i indsatsen komme borgerne til gode

og ultimativt lukke et tilbud, hvis bekymrin-

gen er dertil. Så set i forhold til, hvor mange

lovændringer andre myndighedsområder ud-

sættes for, er lovgiver lykkedes ret godt med

førsteudgaven af lov om socialtilsyn.

Når jeg samtidigt mener, at der er sket meget

i de første ti år, er det først og fremmest fordi,

vi i socialtilsynene har været pionerer i insti-

tutionsbyggeri. Vi har i bogstavelig forstand

bygget en etableret tilsynsorganisation på

en kort lovgivning. Det har været et stykke

organisatorisk tænke- og pionerarbejde, der

gør, at vi nu står med et risikobaseret setup

i tilsynsarbejdet, som jeg gerne vil prale lidt

med i denne årsrapport.

Vi formulerede det i en tilsynsstrategi i 2021

– og det udmøntede sig i en vejledning fra

Socialstyrelsen i 2022 – og fra 2023 blev det

til virkelighed, i forhold til, hvordan vi dels

løbende kategoriserer tilbud og plejefamilier

i grønne, gule eller røde og dels bruger vores

tilsynsressourcer efter vores kategorisering.

Hos os i STS er det risikobaserede tilsyn for-

ankret i et nyt organisatorisk setup, som både

sikrer, at ressourcerne strækkes godt ud, og

at de fokuseres der, hvor behovet for fokus er.

Er det virkelig alt?

Ifører jeg mig djævlens advokatkappe, er det

oplagte spørgsmål: Er det virkelig alt, hvad I

som myndighed har udrettet på ti år? Det har

vi faktisk været så modige at spørge andre

end os selv om i denne årsrapport, hvor vi for-

søger at gøre status og samle op på det før-

ste årti med et socialtilsyn. Hvad de svarede,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

vender jeg tilbage til. For først vil jeg dvæle

ved vores korte livshistorie. Jeg sad selv som

både tilsynsansvarlig chef og økonomichef

i en fynsk kommune, da socialtilsynet blev

født. Og jeg ynder at sige, at jeg i 2013 var en

inkarnation af, hvorfor det var nødvendigt at

flytte tilsynet fra kommunale hænder over i

en selvstændig og uvildig myndighed. For ka-

sketten på økonomichefens hoved har det jo

med at stramme til, jo tættere man kommer

på regnskabets time.

Derfor gav det og giver det stadig god

mening at have tilsynet med sociale tilbud

placeret hos en uvildig part. Når det er sagt,

ved jeg også, at de første to-tre år som ny

myndighed ikke kørte som en velsmurt

forvaltningsmotor. I vores iver efter at gøre

det godt, fik vi sat ploven ret dybt i jorden

overfor alle tilbud – og vi skulle skabe en ny

organisation med medarbejdere overdraget

fra kommunerne, samtidig med at vi skulle

regodkende alle sociale tilbud i en portefølje,

som vi dårligt nok kendte. Ser jeg tilbage på

den tid, er jeg i høj grad stolt af den veletab-

lerede tilsynsinstitution, vi er nu, fordi den

havde en ret kaotisk fødsel. Uden at blive alt

for mytologisk er der – i al fald i Socialtilsyn

Syd (STS) - en sandhed i, at kosmos fødes af

kaos.

de temaer, kriterier og indikatorer, som Kvali-

tetsmodellen opregner. Mads Roke Clausen,

direktør i LOS, kalder ligefrem socialtilsynet

for en overset succes. Succes, fordi vi har

løftet bundniveauet på området markant, og

overset fordi den succesrige fortælling ikke

dominerer det, vi hører om området i bl.a.

medierne.

Hvis socialtilsynet har opfyldt den mission,

politikerne stillede os for ti år siden – at sikre

mere velordnede forhold og løfte bundni-

veauet på området – er vi så der, hvor vi lige

så godt kunne lukke butikken? Ja, luk social-

tilsynene – sagt sådan lidt for friskt! For den

største værdiskabelse er uden tvivl sket de

første ti år, hvor den store kvalitetsgevinst er

realiseret. Men nej, Folketinget gør nok klogt

i ikke at lukke ’tilsynsbutikken’, men i stedet

give os nogle år til at tilpasse indsatsen. Vi le-

ver i en foranderlig verden og det afspejler sig

også i de sociale tilbud, vi fører tilsyn med. I

en sådan verden vil det give god mening med

et både løbende og lærende tilsyn.

Kultivering af den bare mark

Hvis jeg afslutningsvis skal opsummere

socialtilsynets første årti, lyder det sådan

her: Vi har brugt ti år på at komme fra en bar

mark til et professionelt tilsyn, som opererer

risikobaseret. Vi har i STS arbejdet fokuseret

med at udvikle den grundlæggende faglig-

hed i tilsynet, vi har udarbejdet et metode- og

aktivitetskatalog, som anviser vejen. Og vi har

lavet detaljerede spørgeguides til vores kon-

sulenter, så vi sikrer, at de kommer til bunds i

alle indikatorer og kriterier i hvert af Kvalitets-

modellens temaer.

Er vi i mål? Ja, lige nu er vi. Men i en hastigt

foranderlig verden er intet stationært og

rigidt. Og diskussionen er allerede i fuld gang:

”Vi orker ikke det tilsynscirkus. De kommer

rendende fra fem-seks forskellige tilsyn og

tager tid fra vores kerneopgave”. Sådan lyder

kritikken fra mange institutioner i disse år,

og det har fået politikere og andre til at lufte

tanken om et ”supertilsyn”, som kan tage sig

af alle tilsynsopgaver på tværs af områder og

sektorer. Det er en forståelig, men helt uop-

nåelig drøm om, at vi kan opløse det højt spe-

cialiserede samfund, hvor hver sektor leverer

gode resultater, netop fordi de – eller rettere

vi – er specialiseret.

God fornøjelse med læsningen!

Satte barren højt

Da vi efter et par år havde fundet vores ben

som myndighed, valgte vi at løfte barren. For

at kunne udfolde en risikobaseret tilgang

skulle vi øge ’produktionen’ markant i form af

langt flere tilsynsbesøg. Det er lykkedes. Det

er også lykkedes, set med mine naturligvis

farvede briller, at skabe en tilsynsmyndighed,

som opererer på et fagligt højt og specialise-

ret niveau. Det er ikke sket uden sværdslag

og ikke uden at være gået forkert fra tid til

anden. Men vi står nu med en tilgang til det

at føre tilsyn på en systematisk og gennem-

tænkt måde, hvor den risikobaserede tilgang,

som vi beskriver i denne årsrapport, er om-

drejningspunktet.

Derfor gør det mig også glad at høre nogle af

de aktører, vi arbejder tættest sammen med

uden for matriklen – LOS, Selveje Danmark

og kommunerne – sige, at socialtilsynet har

løftet kvaliteten af både tilsynet og som følge

deraf også af kvaliteten af tilbuddene. Det har

en betydning, at vores dygtige tilsynskonsu-

lenter ringer på døren – og at de gennemfører

et tilsyn, som systematisk kommer igennem

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

10 år med

socialtilsynet

– fra bar mark

til professionel

tilsynsinstitution

Foto: Emil Ryge Christoffersen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

De første ti år med socialtilsynet – set med kommunale briller:

Socialtilsynet er

først og fremmest

til for at skabe

tryghed

I dag har vi en konstruktion

med Kvalitetsmodellen,

hvor socialtilsynet giver

tilbuddene en score. Og den

model er jeg ikke fortaler

for, fordi den betyder, at

vi altid stræber efter den

højeste score ud fra en

forestilling om, at det også

afspejler kvalitetsniveauet.

Siggi W. Kristoffersen,

Faaborg-Midtfyn Kommune

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Kommunerne bakker grundlæggende op om

socialtilsynet som uafhængig myndighed og institution,

der fører kontrol for at skabe tryghed og i mindre grad

driver den faglige kvalitet. Men de vil gerne diskutere,

hvad de egentlig får for tilsynspengene. Så det gør

direktør Lise Plougmann Willer fra Esbjerg og Siggi W.

Kristoffersen fra Faaborg-Midtfyn Kommune her med

tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen.

Socialtilsynet er først og fremmest til for at skabe tryghed

Får vi value for money? Det spørgsmål er gan-

ske relevant at stille, når man som kommune

er påtvunget en løbende indsats fra en myn-

dighed som socialtilsynet. En indsats, man

tilmed selv betaler for. Så det spørger man

om i både Esbjerg og Faaborg-Midtfyn Kom-

mune, bekræfter to direktører med ansvar for

det sociale område.

Vicekommunaldirektør Siggi W. Kristoffer

sen fra Faaborg-Midtfyn Kommune og Lise

Plougmann Willer, direktør for Borger og

Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune, bakker

grundlæggende op om den opgave, social-

tilsynet er sat i verden for. Og de er enige om,

at tilblivelsen af en egentlig myndighed på

området i 2014 var og stadig er en god idé.

- Dengang var der mange eksempler på, at

bundniveauet var alt for lavt, og der var et øn-

ske om at hæve opgaven til et andet niveau.

Derfor var to ting vigtige: At give samfundet

sikkerhed og tryghed for, at de sociale tilbud

løste deres opgave godt nok. Og derved at

udvikle den nære kvalitet af tilbuddene. Beg-

ge dele er jeg slet ikke i tvivl om er sket, siger

Siggi W. Kristoffersen.

- Men med ti års virke er det også en god

anledning til at se på, om vi får value for

money. For tilsynsopgaven er blevet dyrere. I

dag har vi en konstruktion med Kvalitetsmo-

dellen, hvor socialtilsynet giver tilbuddene en

score. Og den model er jeg ikke fortaler for,

fordi den betyder, at vi altid stræber efter den

højeste score ud fra en forestilling om, at det

også afspejler kvalitetsniveauet. Men sådan

er det ikke. Jeg mener, at vi burde kunne få et

mere direkte ja eller nej til, om bundniveau-

et i det enkelte tilbud er højt nok, fx med en

certificering.

Lader vikaren give årskarakter

For, fortsætter Siggi W. Kristoffersen, når kom

munen visiterer til og betaler for de enkelte

tilbud, må det også være kommunen, som

kan afgøre, om kvaliteten er høj nok i forhold

til prisen.

- Lige nu ser vi en eksplosion i udgifterne på

det specialiserede socialområde, uden at

kvaliteten nødvendigvis er fulgt med. Spørgs-

målet er, om vi kan gøre det bedre for de

samme penge? Det mener jeg godt, at vi kan.

Det handler bl.a. om, hvem der er sat i verden

for hvad. Jeg mener, at socialtilsynet skal

skabe tryghed for, at borgerne ikke vanrøg-

tes i tilbuddene, hvis kvaliteten er for lav. Og

VISO skal skabe faglig udvikling for at sikre en

bedre kvalitet.

Tilsynschef i Socialtilsyn Syd, Peter Bjerre-

gaard Andersen, er grundlæggende enig

med sin chef.

- Den score, vi giver efter et tilsynsbesøg,

svarer næsten til at lade vikaren i en folkesko-

leklasse give årskarakter. Vi kommer forbi en

gang om året, hvis vi ikke har grund til andet,

og her ser vi jo ikke alt, som burde indgå i be-

dømmelse af om scoren blev fire eller fem. Så

det ville være mere hensigtsmæssigt om so-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

cialtilsynene står inden for, at tilbuddene lever

op til den fornødne kvalitet – også selvom der

vil være forskelle på, hvordan man indretter

sig i fx Tønder eller Frederiksberg.

De to er også enige om kvaliteten i at have et

lokalt forankret tilsyn.

- Det er sundt, at det er tæt på praksis. Hvis

man statsliggjorde området eller tilsynet, ville

afstanden fra de styrende enheder som fx

departementet til det personale, som skaber

kvaliteten for borgeren, være meget stor. Jeg

tror på, at nærheden mellem det udførende

personale og vi ansvarlige chefer er vigtig,

siger Siggi W. Kristoffersen.

kontrollerer os, betyder, at vi gør os umage,

replicerer Lise Plougmann Willer.

Er det alle pengene værd?

Hun holder fast i, at tilsynet som myndig-

hed har været en succes. Men det er ikke

ensbetydende med, at det er pengene værd,

understreger hun.

- Vi vil gerne betale for tilsyn, men vi betaler

for meget. Udgiften er vokset gennem årene.

Så om udgiften står mål med resultatet, ved

jeg ikke, om jeg synes.

Tilsynsudgiften er steget, fordi tilsynet er ble-

vet bedt om at løse flere opgaver, argumen

terer Peter Bjerregaard Andersen. Uden at jeg

kan regnestykket i hovedet, er tilsynstakster-

ne kun steget med pris- og lønfremskrivnin-

gen eller på grund af krav om en anderledes

opgavevaretagelse.

I dag udgør udgiften til socialtilsynene klart

under en halv procent af den samlede ramme

for området. Og så kan jeg jo spørge: Hvad vil

Christiansborg betale for at have større sikker-

hed mod et for dårligt bundniveau?

Tilsynet kan ikke tage hele æren

Direktør Lise Plougmann Willer i Esbjerg

Kommune bakker også op om socialtilsynet

som et godt tiltag for kommunerne og er enig

i, at der er sket et løft af området fra før 2014

til i dag.

- Tilsynsopgaven, som kommunerne selv

løste før, var ofte ikke en af de centralt priori-

terede opgaver. Vi løste den, fordi vi skulle, på

linje med andre vigtige kommunale opgaver.

Når man som socialtilsynet i dag har fået det

som kerneopgave i en organisation, vil det

selvfølgelig løfte kvaliteten. Og efter de første

par år, som var lidt rodede, er der bygget

et kvalificeret og struktureret tilsyn. Så jeg

er overbevist om, at kvaliteten af tilsynet er

forbedret de seneste ti år.

Men, pointerer hun, kommunerne har også

flyttet sig i de ti år, socialtilsynet har eksisteret.

- Vi er blevet mere strukturerede og dygti-

gere, så tilsynet kan ikke bare tage æren for

det 1:1. Når vi går gode tilsynsrapporter, er det

også fordi, vi er blevet bedre. Eller sagt med

andre ord: Det er ikke tilsynets skyld alene, at

de steder, der kører godt, kører godt. I dag er

vi optaget af, om der er en effekt af og læring

fra tilsynsbesøgene til vores område. Det

mangler at stå sin prøve, mener jeg.

I Peter Bjerregaard Andersens linse er per-

spektivet lidt anderledes.

- Jeg ser det sådan, at vores opgave, når

det gælder alle de mange veldrevne tilbud,

er ikke at stå i vejen. Jeg ved godt, at vi skal

understøtte kvalitetsudvikling, men i praksis

betyder det, at jeg skal være både dygtigere

og tættere på end jer, som driver gode tilbud,

hvis jeg skal kunne det, indvender han.

- Det er godt, at du har den holdning, fordi jeg

har endnu ikke set, at tilsynet har været kva-

litetsdrivende. Men det, at nogle kommer og

Er faret for hårdt frem

Lise Plougmann Willer peger på, at magtan-

vendelser er et andet område, hvor tilsynet

bliver udgiftsdrivende for kommunerne.

- Og det er vel at mærke på noget, som vi op-

lever ikke altid giver mening. Kæden hopper

af, og det har vi diskuteret rigtig meget med

jer. Fx når vi har brug for at låse et vindue med

en haspe, så beboerne ikke kan hoppe ud ad

vinduet … det må vi ikke for jer. Vi skal i stedet

sætte ’en ressource’ ind – en person, som

holder øje, og det er udgiftsdrivende for os,

fordi I fører tilsyn med loven frem for med den

omsorg, som tilbuddet yder overfor borgeren.

Nogle af de ting, der føres tilsyn med, er helt

ude i hampen – og handler ikke om, at vi ikke

har et ordentlig fagligt niveau. For det skal I

selvfølgelig holde øje med.

Peter Bjerregaard Andersen anerkender, at

på magtanvendelsesområdet har tilsynene

under ét nok faret for hårdt frem.

- Det er en misforstået fortolkning af lovgiv-

ningen at forlange, at I sætter en pædagog

i stedet for en haspe ved vinduet. Det er jeg

helt enig i. Jeg ser, at for mange praktikere

kan omsorgspligten og selvbestemmelses-

retten være vanskelig at holde styr på med

det nuværende regelsæt, og jeg mener, vi

som socialtilsyn skal holde hænderne inde

i bussen og koncentrere os om at føre tilsyn

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Socialtilsynet er først og fremmest til for at skabe tryghed

med tilbuds evne til at forebygge og efterbe-

handle magtanvendelser.

Det får Lise Plougmann Willer til at gribe fat

om nældens rod og trække til.

- Netop den forskellighed i kultur og praksis

gør, at jeg mener, at socialtilsynet burde være

statsligt forankret – for at sikre større ensartet-

hed og understøtte fælles læring. Det kræver

sindssygt meget af Socialstyrelsen, hvis de

skal sikre det. På den måde er tilsynet en

mærkelig konstruktion.

Og hvis det skal forblive kommunalt forankret,

må kommunerne finde en mere fælles form

på det, man har fået et ansvar for – hvor ’va-

ren’ skal differentieres. Efter min mening skal

vi have et mere differentieret tilsyn med færre

tilsynsbesøg.

fylde for meget, helt ned i ligegyldige detal-

jer. Han er langt mere optaget af en anden

diskussion:

Vi burde have brugt flere kræfter på at ud

vikle tilsynspraksis og opsamle den samlede

vigtige læring fra de tusindvis af årlige tilsyn

på det sociale område. Her skal forskellighe-

den være velkommen, hvis den handler om,

at den enkelte kommune eller KKR ønsker at

sætte fokus på forskellige elementer i kvali-

tetsudviklingen på det sociale område.

Lise Plougmann Willer bakker op:

- Jeg tænker, at vi begge er optaget af fortsat

at udvikle tilsynet i et tæt og godt samarbejde

med kommunerne, styrelse m.fl. Vi er i de se

nere år kommet langt med et stærkt og godt

tilsyn. Vi skal huske på, at vi i Danmark faktisk

har et ret højt kvalitetsniveau på socialområ-

det, sammenlignet med andre lande. Derfor

skal man af og til stoppe op og evaluere, om

tilsynet fortsat skal se ud, som det gør, og

arbejde på den måde, det gør.

Brug kræfterne på udvikling af

kvalitet

Siggi W. Kristoffersen mener, at diskussionen

om ensartethed i tilsynene har fået lov til at

Tilsynsopgaven, som

kommunerne selv løste før,

var ofte ikke en af de centralt

prioriterede opgaver. Vi løste den,

fordi vi skulle, på linje med andre

vigtige kommunale opgaver.

Når man som socialtilsynet i dag

har fået det som kerneopgave i en

organisation, vil det selvfølgelig

løfte kvaliteten.

Direktør Lise Plougmann Willer,

Esbjerg Kommune

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

De første ti år med socialtilsynet – set indefra:

Fra bar mark

til professionel

myndighed

Foto: Emil Ryge Christoffersen

Rejsen fra en nyfødt myndighed i 2014 til et eksternt,

professionelt og uvildigt socialtilsyn har været intensiv

og til tider kaotisk og krævende. Men nu er der for alvor

sat tydelige hegnspæle om, hvad god, faglig kvalitet i

driften af tilbud og plejefamilier er. Og i opgaven med at

føre tilsyn med dem.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

En pose med usb-stik.

I praksis var det vidensgrundlaget, dengang

Socialtilsyn Syd blev sat i verden, da opgaven

med at føre tilsyn med plejefamilier og socia-

le tilbud fra 1. januar 2014 overgik fra kommu-

nerne til den nye myndighed, etableret ved

lov i folketinget.

Allan Vestergaard Johansen husker stadig

tydeligt, hvordan han sad alene ved et skri-

vebord i et tomt lokale på rådhuset i Ringe på

Fyn og funderede over, hvor han mon skulle

begynde og slutte. Hvis der havde været et

skilt på døren, ville der måske, måske ikke

have stået ”Socialtilsyn Syd”. For ingen vidste

helt præcist, hvad socialtilsynet var og skulle

være. Heller ikke Allan Vestergaard Johansen,

der dengang var ansat som leder på plejefa-

milieområdet.

Det, han godt vidste, var, at den pose med

usb-stik, et bud netop havde afleveret til ham,

formentlig var det bedste bud på et sted at

begynde.

- På usb-stikkene lå dokumenter og regne-

ark i en pærevælling. Noget kunne jeg åbne,

andet var med kode eller i et ulæseligt filfor

mat. Det var lister over tidligere kommunale

tilsynskonsulenter, som nu var overdraget til

den nye myndighed. Og dokumenter med,

hvad jeg gættede på, var plejefamilier, der

var godkendt til drift. For der lå enkelte også

godkendelsesbreve på usb-stikkene, som

var samlet ind i de kommuner, vi skulle føre

tilsyn i. Computerne virkede ikke, telefonerne

kunne ikke ringe. Jeg har aldrig oplevet noget

lignende. Det var kaos, husker han.

Så for mig at se

har den vigtigste

udvikling frem til i

dag været, at vi er

blevet skarpere på

vores rolle

Niels Vingum Haugaard,

afdelingsleder for

plejefamilieområdet i

Socialtilsyn Syd

Fra bar mark til professionel myndighed

tilbud og plejefamilier ret til at klage over

vores afgørelser og sanktioner. Sådan gjorde

man ikke før, og forandringen er god, fordi det

giver alle en sikkerhed.

Niels Vingum Haugaard er afdelingsleder for

plejefamilieområdet i STS og har været med

siden 2015. Han konstaterer, at det socialfag-

lige område, som STS dækker, har fået en

ramme for, hvad god kvalitet i indsatsen er.

- Og fordi vi har det, kan vi som myndighed

sætte dem, hvis kvalitet ikke er tilstrækkelig

høj, ud af spillet. Det har betydet, at vi både

har set en oprydning på området og en

løbende regulering af den faglige kvalitet,

blandt andet pga. vores sanktioner.

- Så for mig at se har den vigtigste udvikling

frem til i dag været, at vi er blevet skarpere på

vores rolle. Den er blevet afgrænset, ensartet

og fagligt kompetent. Det, mener jeg, giver

plejefamilierne en god ramme om deres

indsats.

Kunsten at blive en myndighed

Resten er historie, fristes man til at sige. Men

det ville faktisk være unfair. For i de forgangne

ti år er en professionel myndighed stille og

roligt vokset ud af bar mark og har målrettet

arbejdet på at banke hegnspæl ned om, hvad

god kvalitet er – både i driften af plejefamilier

og sociale tilbud, og ikke mindst når vi taler

om selve tilsynsopgaven. Og det er lykkedes

til fulde, mener chefjurist Sissel Schmidt, som

også har været med på hele rejsen.

- Den allervigtigste udvikling er, at området

er blevet underlagt en myndighed, hvor der

følger både krav om overholdelse af lovgiv-

ningen og rettigheder med. Da kommunerne

selv førte tilsyn, var der begrænset eller ingen

retssikkerhed for tilbud og plejefamilier. I dag

har vi et eksternt og uvildigt tilsyn, som giver

Det faglige niveau er højnet

Professionaliseringen af tilsynsopgaven af-

spejles naturligt også i tilsynskonsulenternes

faglige niveau, pointerer Sissel Schmidt.

- Da vi begyndte, var der forskel på gruppen

af tilsynskonsulenter på plejefamilieområdet

og tilbudsområdet. Begreber som notatpligt

og partshøring var dengang fremmedord for

mange af plejefamilieområdets konsulenter.

Så her har også været et arbejde med at løfte

til at overholde sagsbehandlingsregler – løfte

fagområdet til professionalisme, og til helt al-

mindelige standarder for god forvaltningsskik.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Tilbudsområdet har historisk set været regu-

leret på en anden måde, og udviklingen er

gået hurtigere her. Plejefamilierne kom først

med i reformen til sidst i processen og har

nok altid været lidt vanskeligere at indpasse i

den offentlige forvaltning.

Niels Vingum Haugaard er enig.

- Der var bestemt også dygtige folk dengang,

men der var ikke samme styring på, hvordan

tilsynsopgaven skulle håndteres. Det bygge-

de meget på den enkelte konsulents egne

erfaringer, hvad de havde blik og brændte for,

og det var ikke specielt ensartet eller afgræn-

set. Så det var nødvendigt med et kvalitets-

løft, og det har vi fået lavet.

Agerer i et spændingsfelt

Allan Vestergaard Johansen, manden med

usb-stikkene, er også stadig en del af STS, i

dag som afdelingsleder for tilbudsområdet.

Og han bakker sine kollegaers synspunkter

om de seneste ti års professionalisering af

tilsynsområdet op.

- Der er både sket en professionalisering – og

en opstramning. Nu kan folk skelne mellem

økonomi og målgrupper, de ved, hvor mange

borgere de har i tilbuddene, hvor mange

pædagoger der skal være til borgere med fx

senhjerneskade eller autisme, og hvor meget

uddannelse og hvilke fysiske rammer, det

kræver. Vi er blevet klogere på den faktiske

kompleksitet i vurderingsopgaven – også

hvilke parametre, der kan være i spil og bru-

ges. Det overblik havde de ikke før, siger han,

men nuancerer også. Fordi professionaliserin-

gen kommer med en pris:

- Fordi blikket på området er blevet skarpere,

er der også flere interesser på spil for dem, vi

fører tilsyn hos. Hvis vi påpeger, at den faglige

kvalitet halter, fordi der ikke er ansat pædago-

ger nok, kan lederen bruge det politisk: ”Tilsy-

net siger, at vi skal have mange flere pæda

goger”. Og politikerne kan så sige: ”Men vi skal

ikke have den højeste score hele vejen rundt

– så hvor kan vi skære?”. Det spændingsfelt

skal vi agere i. Dertil kommer, at økonomi og

kvalitet langt fra altid hænger sammen. Det

har vi set mange eksempler på.

Så opsummerende konstaterer Allan Vester-

gaard Johansen:

- Vi har aldrig været bedre. I dag har vi

konsulenter med værktøjer, baseret på en

kvalitetsmodel og metodemanual, som sikrer

ensartethed og pejlemærker for, hvad der er

grønt og dermed okay, gult eller rødt – og

hvornår vi lukker festen.

- Når det gælder STS i dag, vil jeg sige, at vi er

first movers. Vi tør tænke og handle, frem for

at vente, og vi kan få ting til at virke i virkelig-

heden. Når der ikke er dækkende lovgivning,

og afgørelser på området er begrænsede,

fordi meget få klager, og Ankestyrelsen

næsten ikke hæver noget til principafgørelser,

så må vi selv fastlægge tilsynspraksis. Det

kræver en stor ledelsesmæssig rygrad og

robusthed i vores tilsynspraksis, fordi det, vi

gør, er vi dels de første, som gør, og dels er

der andre, som ser på os.

Fra bar mark til professionel myndighed

Vi er faktisk en myndighed

På familieplejeområdet mener Niels Vingum

Haugaard, at det har taget længere tid end på

tilbudsområdet at få plejefamilierne til at for-

stå, at de venlige konsulenter, som kommer

på besøg, faktisk er en myndighed.

- For de ’nye’ tilsynskonsulenter lignede jo de

familieplejekonsulenter, som kom før. Men nu

har de mandat til at lukke en plejefamilie. Det

tog lang tid at få plejefamilierne til at forstå

tilsynskonsulenternes rolle, husker han.

- Det hænger også sammen med, at sam-

fundssynet har været, at en plejefamilie er

’boller og kakao’ – et hyggeligt og rart sted,

og ikke noget man forbinder med myndig-

hed og lovgivning. Men selvom vi også har

en dialogforpligtelse, og skal behandle den

anden part med respekt, skabe et tillidsfuldt

rum osv., så har vi myndighedsrollen – og vi

skal ikke prøve at foregive andet. Så det vig-

tigste er ikke, at de bagefter tænker, at vi var

de sødeste. Det vigtigste er, at vi får et så klart

billede som muligt af kvaliteten i den enkelte

familie, supplerer Sissel Schmidt.

Som en naturlig forlængelse af myndigheds-

rollen har Sissel Schmidt derfor også været

en af bannerførerne for, at alle myndigheds-

afgørelser nu ligger i juraafdelingen i STS.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Vi har aldrig været bedre.

I dag har vi konsulenter

med værktøjer, baseret

på en kvalitetsmodel

og metodemanual, som

sikrer ensartethed og

pejlemærker for, hvad der

er grønt og dermed okay,

gult eller rødt – og hvornår

vi lukker festen.

Allan Vestergaard Johansen,

afdelingsleder for tilbudsområdet

i Socialtilsyn Syd

Det vigtigste er, at

vi får et så klart

billede som muligt

af kvaliteten i den

enkelte familie.

Sissel Schmidt,

chefjurist i Socialtilsyn Syd

Der var bestemt også

dygtige folk dengang,

men der var ikke samme

styring på, hvordan

tilsynsopgaven skulle

håndteres.

Niels Vingum Haugaard,

afdelingsleder for plejefamilie-

området i Socialtilsyn Syd

Foto: Emil Ryge Christoffersen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Udviklingen har også

været at finde ud af

at afgrænse vores

opgave – hvilke tilbud

skal vi føre tilsyn

med, og hvad er ikke

vores opgave derude.

Allan Vestergaard Johansen,

afdelingsleder for tilbudsområdet

i Socialtilsyn Syd

Foto: Emil Ryge Christoffersen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Fra bar mark til professionel myndighed

- Tilsynskonsulenterne laver den faglige

vurdering og indstiller, men vi skriver afgørel-

serne. Det gør vi bl.a. fordi vi skal overholde

forvaltningslovens sagsbehandlingsregler, fx

begrundelseskravet, og fordi en afgørelse,

som ikke giver parten medhold, også giver en

ret til at klage. Det ansvar for overholdelse af

lovgivningen har vi taget på os som jurister.

Og vi skal være stolte af at være nået så langt,

mener jeg. Fordi vi har bragt jura og økonomi

ind i det socialfaglige felt, som lovgivningen

siger, at vi skal, og vi har fordelt opgaverne, så

de løses af dem med de tilhørende spe-

cialiserede kompetencer. Det er virkelig en

milepæl, mener jeg også.

Men det har, erkender Niels Vingum Hau-

gaard, krævet nogle kampe.

- Vi har arbejdet med forståelsen af, at vi er

en myndighed, og vi skal faktuelt kunne do-

kumentere, hvorfor vi gør hvad. Det har taget

tid at få indarbejdet en faglig accept af, at vi

har en juridisk ramme, en processtyring og et

socialfagligt indhold i kvalitetsvurderingerne.

Det er vores tilsynsfaglighed. Og at det giver

mening at fordele opgaverne og prioritere

ressourcerne efter det, folk er bedst til.

Hvilke nedslagspunker i de ti års udvikling vil I

fremhæve som de vigtigste?

- Det risikobaserede tilsyn og overholdelse af

lovgivningen – at iagttage grundlæggende

sagsbehandlingskrav og -processer, kommer

svaret prompte fra chefjurist Sissel Schmidt,

som tilføjer:

- Og at vi er lykkedes med at implemente-

re, at vi arbejder på et forvaltningsmæssigt

grundlag, hvilket har været en stor opgave,

når man starter fra nul.

Niels Vingum Haugaard fremhæver det risiko-

baserede tilsyn:

- Det er den rigtige vej at gå, og det bygger

på en god strategiplan, som har givet os tid

og plads til at få organisationen med og få

skabt et fællesskab, hvor alle vil det samme.

Når ting foregår på en sådan god måde, sker

der noget magisk. Det har virkelig været en

god proces.

- Og så er det skønt at se, at det gode samar-

bejde mellem forskellige faggrupper virker –

her socialfaglige og jurister – og at man hver

især er i ro med sine forskellige roller. Det kan

man godt blive lidt høj af, fordi så bliver vi rig-

tig dygtige: ”Jeg er på opgave, men opgaven

er mere end mig”.

For Allan Vestergaard Johansen er det også

processen med at skabe en organisatorisk

risikobaseret tilgang i tilsynsopgaven, som

træder tydeligst frem.

- Vi er der nu, hvor vi kan materialisere, både

hvad der foregår inde i medarbejdernes ho-

veder og i vores it-fagsystemer. Det har været

et kæmpe arbejde. Næste skridt, håber jeg,

bliver, at vi skal have vores folk ud på flere

uanmeldte tilsynsbesøg. Når vi siger, at vi

kommer, opdager vi ikke noget – og vi er sat i

verden for at opdage ting.

Har afgrænset tilsynsopgaven

For Allan Vestergaard Johansen har rejsen på

tilbudsområdet langt hen ad vejen været den

samme som for plejefamilieområdet. Med

den forskel, at tilbudsområdet som udgangs-

punkt generelt havde en større erfaring med

at kombinere socialfaglig professionalisme

med forvaltningsretlige processer og logikker.

- Derfor har udviklingen også været at finde

ud af at afgrænse vores opgave – hvilke

tilbud skal vi føre tilsyn med, og hvad er ikke

vores opgave derude. Vi er ikke en fødeva-

re- eller bygningsmyndighed, som nogle

tilsynskonsulenter havde været vant til også

at agere som. Det tog et par år at få styr på,

husker han.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

De første ti år med socialtilsynet – set udefra:

En overset

succes

Foto: Emil Ryge Christoffersen

Der er samlet set sket et kvalitetsløft i tilsynet med

sociale tilbud, vurderer to centrale aktører på området,

LOS og Selveje Danmark. Her ser direktør Mads Roke

Clausen og direktør Jon Krog sammen med tilsynschef i

syd Peter Bjerregaard Andersen tilbage på de første ti år

med socialtilsynet som myndighed i Danmark.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

”Et ekstremt varieret tilsyn af vekslende kva-

litet”.

Sådan var det kommunale tilsyn med de so-

ciale tilbud før 2014, vurderer to af de største

aktører på området, LOS og Selveje Danmark.

Derfor er svaret på spørgsmålet om, hvad

de første ti år med et samlet og uafhængigt

socialtilsyn har betydet for kvaliteten af det

tilsyn, som føres med landets 2.500 sociale

tilbud, også ganske positivt:

- Der er ingen tvivl om, at der er sket et kva-

litetsløft på området. Vi kom fra en tid med

meget mere variabel kvalitetssikring i det

tilsyn, som fandt sted rundt omkring. Så jeg

vil kalde det en overset succes, at vi har fået

en kvalitetsmodel. Det er andre lande, vi sam-

menligner os med, misundelige over, at vi har

formået. Det glemmer vi nogle gange, når vi

kritiserer det, som foregår. Og med socialtil-

synet har vi fået en standardiseret model på

tværs af landet. En model, som kan udvikles,

men som generelt fungerer godt, siger Mads

Roke Clausen, direktør i LOS.

Når han kalder socialtilsynets succes for

’overset’, skyldes det bl.a., at evalueringen af

det specialiserede socialområde (Social- og

Ældreministeriet, 2022, red.) har vist, at de

fleste af landets sociale tilbud drives med høj

faglig kvalitet. Men det er desværre sjældent

den fortælling, som rammer verden udenfor.

- Selvfølgelig er der altid nogle tilbud, som

ikke gør det godt nok, og det skal altid tages

alvorligt. Der må være et vist pres på os, når

vi forvalter så mange skattekroner. Men vi

skal også huske at se på de generelle tal for

kvaliteten på området. De er positive, og den

historie hører vi som sagt ikke så ofte.

Der må være et

vist pres på os,

når vi forvalter

så mange

skattekroner.

Mads Roke Clausen,

direktør i LOS

En overset succes

Peter Bjerregaard Andersen, tilsynschef i

Socialtilsyn Syd (STS), husker også, hvordan

det var at sidde med flere kasketter på, da

planerne om et socialtilsyn blev luftet.

- Jeg er en personlig inkarnation af, hvorfor

det var nødvendigt at lave et uafhængigt

tilsyn. Jeg var både tilsynsansvarlig og øko-

nomichef i en kommune på det tidspunkt,

og det er ikke svært at forestille sig, hvilken

kasket der strammede mest, når regnskabets

time nærmende sig. Jeg traf før 2014 beslut-

ninger, som jeg som tilsynschef i dag nok ville

gribe ind overfor, erkender han.

- Præcis! Jeg har skrevet ph.d. om soci-

al finansiering og bl.a. set på det engelske

system, hvor man ikke har et uafhængigt kva-

litetstilsyn. Og her risikerer økonomien meget

nemt at komme til at styre, supplerer Mads

Roke Clausen.

Nu, hvor roserne er delt ud, kaster Jon Krog

lidt malurt i bægeret:

- Der er mange aspekter i, hvorvidt socialtil-

synet er en succes. Man kan sammenligne

det med en familietur i bil fra København til

Korsør. Kommer du til Slagelse, er du nået

et langt stykke ad vejen, og det kan man da

godt kalde en succes. Men du er ikke i mål.

- På samme måde kan jeg sige, at vi i dag

har et socialtilsyn, som er fragmenteret i fem

enheder. Og som ikke kan blive enige med

sig selv om, hvad de vil. De har forskellige til-

gange til det at føre tilsyn, som i mit perspek-

tiv burde være ens i et land som Danmark. Så

intentionen fra 2013 om, at et samlet socialtil-

syn kunne gøre op med de store forskelle på

tværs af kommunerne, er vi ikke i mål med.

Men køreturen mod Korsør har bragt os et

stykke ad vejen.

Et stort skridt i den rigtige retning

Mads Roke Clausen bakkes op af Jon Krog,

direktør i Selveje Danmark. Han har som

tidligere vicedirektør i Den Sociale Udviklings-

fond, selv være genstand for tilsyn.

- Og det var et ekstremt varieret tilsyn af

vekslende kvalitet, vi blev udsat for. Det er

der gjort op med i dag. Vi har taget et stort

skridt i retning af noget mere ensartet, som

var nødvendigt af mange grunde. Så i det

perspektiv er socialtilsynet en succes. Men

der er helt klart også steder, hvor der er plads

til udvikling.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Fotos: Emil Ryge Christoffersen

så at sige er terrængående myndigheder. Der

vil ske alt for lidt udvikling og alt for langsomt,

hvis vi ikke forandrede noget, før alle var klar.

Et af de områder, tilsynene håndterer forskel-

ligt, er magtanvendelse. Og det er problema-

tisk, mener Mads Roke Clausen.

- Nogle af jer forventer, at vi griber ind i

konkrete episoder, og så klarer papirarbejdet

bagefter. Andre mener, at vi skal handle pæ-

dagogisk og forebyggende. Det mangler vi at

få på plads, og det er vigtigt, fordi det handler

om børns retssikkerhed. Så jeg har flere gan

ge efterlyst svar på: Hvem fører tilsyn med

tilsynet? Måske mangler vi en auditenhed,

som kan sikre en mere ensartet tilgang.

Peter Bjerregaard er for så vidt enig, men

mener også, at tilsynenes indbyrdes uafhæn-

gighed har givet mulighed for, at ét tilsyn kan

være et korrektiv til de andre tilsyn.

- Jeg er helt overbevist om, at var socialtilsy-

net etableret som en statslig styrelse, var det

blevet både dyrere, og de skæverter, der var

blevet slået, ville have været lagt tungere at

korrigere.

Den lokalpolitiske forankring med relativt små

organisationer giver grundlæggende både

den legitimitet og agilitet, at de fem tilsyns-

kommuner – igen: indenfor lovens rammer

- løfter tilsynsopgaven forskelligt og på en

måde, som ville være meget vanskeligere for

en minister at forsvare, at en national styrelse

gjorde, argumenterer tilsynschefen.

- Jeg forstår sådan set godt, at I som repræ-

sentanter for organisationer, som konkurrerer

med de kommunale socialforvaltninger om i

praksis at levere velfærd, har svært ved helt

at acceptere det kommunale tilsyn. Men i det

store billede hænger I jer alt for meget i få

forskelle for at kompromittere den kommuna-

le tilsynsmodel. Så her kommer jeg nok til at

lyde ret meget som KL: I har nogle gange lidt

svært ved helt at anerkende og værdsætte

det kommunale demokrati og dermed selv-

styre, som jo er en præmis, når Folketinget

overlader velfærdsopgaver til kommunerne.

Der er ingen tvivl om, at der

er sket et kvalitetsløft på

området. Vi kom fra en tid

med meget mere variabel

kvalitetssikring i det tilsyn,

som fandt sted rundt om-

kring. Så jeg vil kalde det en

overset succes, at vi har fået

en kvalitetsmodel.

Mads Roke Clausen, direktør i LOS

Ti år er ingen tid

Peter Bjerregaard Andersen erkender, at de

fem tilsyn på tværs af landet ikke agerer efter

en lige snor.

- Og sådan må det være, når man kaster sig

ud i noget så kompliceret som at etablere en

ny myndighed. Jo, vi har eksisteret i ti år, men i

en institutionslogik er det ingenting. Det tager

lang tid at opbygge legitimitet og en fælles

forståelse af, hvad man gjorde i går, og hvad

man derfor skal gøre i morgen. Så jeg hylder

faktisk, at socialtilsynet – naturligvis indenfor

lovens rammer – som orienteringsløbere ikke

nødvendigvis følger helt de samme ruter. For

udviklingen af socialtilsynet er det givtigt, at vi

Gør anskrig om uklar prisstruktur

Jon Krog gnider mere salt i såret. Denne gang

om det økonomiske tilsyn.

- Hvorfor er man ikke blevet dygtigere til at

granske kommunernes økonomi på egne

tilbud? Det er et af mine absolut største kri-

tikpunkter af socialtilsynet. Hvis jeg skal citere

mine medlemmer, er I ikke dygtige nok til at

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

En overset succes

Vi har taget et stort skridt

i retning af noget mere en-

sartet, som var nødvendigt

af mange grunde. Så i det

perspektiv er socialtilsynet

en succes. Men der er helt

klart også steder, hvor der

er plads til udvikling.

Jon Krog, direktør i Selveje Danmark

I det store billede hænger I

jer alt for meget i få forskelle

for at kompromittere den

kommunale tilsynsmodel.

Så her kommer jeg nok til

at lyde ret meget som KL: I

har nogle gange lidt svært

ved helt at anerkende og

værdsætte det kommunale

demokrati og dermed

selvstyre, som jo er en

præmis, når Folketinget

overlader velfærdsopgaver

til kommunerne.

Peter Bjerregaard Andersen,

tilsynschef i Socialtilsyn Syd

forstå kompleksiteten i den måde, kommu-

nerne sammensætter sine budgetter og

derfor også priser på. Når omkostningerne til

bygninger ligger i en forvaltning og de sociale

udgifter i en anden, kræver det kompetencer

at gennemskue den reelle pris på et kommu-

nalt tilbud. Og det kan være svært for en vi-

sitator at forsvare, hvorfor de ikke vælger det

billigste – kommunale – tilbud. Her er stadig

et stort arbejde med at udvikle et troværdigt

økonomisk tilsyn. Jeg mener, at I som social-

tilsyn bør gøre anskrig, når I skal føre tilsyn

med en uklar prisstruktur, hvor vi lader som

om, at der er en klar sammenhæng mellem

takst og kvalitet, der reelt ikke er.

Peter Bjerregaard Andersen genkender både

kritikken og problemstillingen.

- Vi er langt fra, at pris og kvalitet altid mat-

cher, men jeg mener, at vi fører det økonomi-

ske tilsyn, loven tilsiger. Jon vil have os som

socialtilsyn til at være konkurrencemyndig-

hed også på ”markedet” for døgntilbud. Den

opgave har vi ikke fået af Folketinget. Jeg

deler sådan set analysen af, at der ikke er fuld

økonomisk gennemsigtighed. Men kvalitet i

socialt arbejde

en svær størrelse at arbejde

med sammen med svært sammenlignelige

priser. Det specialiserede socialområde har

traditionelt været noget af det mest ”mar-

kedsgjorte” i velfærdssamfundet – og vi skal

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

også skal have en ydmyghed overfor, at det

er en svær vare at handle med.

- Men det er jo et system, som rækker videre

end socialtilsynet, argumenterer Mads Roke

Clausen. - Jeg mener, at man svigter politi-

kerne ved ikke at give dem indsigt i den reelle

prisstruktur. Den asymmetri, der ligger i struk-

turen, betyder, at kunderne ikke ser, hvad de

reelt køber og betaler for, siger han og tilføjer:

- Og i øvrigt, hvis man vil minimere bureau-

kratiet, som alle taler om, skulle man måske

indføre et omnibus-tilsyn. Den ene dag taler

vi pædagogik med socialtilsynet. Næste dag

kommer der nogle sundhedsfolk og forlan-

ger, at vi vasker tøjet ved 60 grader. Det er

ikke hensigtsmæssigt.

Peter Bjerregaard Andersen anerkender tan-

kegangen og supplerer:

- Hvis vi skal se tre-fem år frem i tiden, og hvis

et tilbud har været grønt i nogle år, kan man

måske få en certificering, som hedder ’selvtil

syn’, hvor en ’kvalitetsmodelgruppe’ orienterer

os to gange om året. Og så skal vi måske kun

komme hvert tredje eller fjerde år. For mange

af stederne ligner sig selv år efter år, når vi

kommer. Men jeg er enig i, at det er noget

andet, når vi taler om tilbud for børn.

Mads Roke Clausen anerkender, at det er en

svær diskussion uden et klart facit.

- Jeg er enig i, at man skal skelne mellem de

stabile fx bosteder og så dem med børn. Her

opstår flere tilspidsede situationer, som slider

på personalet, og som kan skabe forråelse.

Men vi ved også fra den socialpolitiske histo-

rie, at når vi slipper kontrollen, kan det gå det

udover kvaliteten.

For Peter Bjerregaard Andersen handler

frekvensen af tilsyn ikke kun om ressourcer,

men også om realisme.

- Socialtilsynet har ikke sparet området for

penge, men vi gør os i Socialtilsyn Syd meget

umage for heller ikke at være unødigt udgifts-

drivende. Vi lægger direkte beslag på knap

en halv procent af områdets samlede udgif-

ter. Og vi har forbedret det samlede billede af

tilbudsopgaven. Så spørgsmålet er, hvordan

vi i de kommende år – som alle tilsynsmyn-

digheder vel er lidt i fare for –undgår at hvile

på laurbærrene, men i stedet fokuserer på at

gøre det endnu bedre for den nogenlunde

rimelige pris, det nu koster at drive socialtil-

synene?

Får vi kvalitet nok for pengene?

Jon Krog er enig og mener, at man godt kun-

ne anlægge et bredere syn på tilsynene.

- Vi bruger omkring 300 mio. kroner om året

på socialtilsynet. Og samlet set en milliard på

alle tilsyn. Jeg savner, at vi ser lidt bredere på,

om vi får kvalitet nok for pengene.

- Jeg mener ikke, at vi skal af med tilsynene,

men at vi bør skabe et mere reaktivt tilsyn.

Et tilsyn, som sætter ind der, hvor der er pro-

blemer, og i langt videre omfang letter foden

fra speederen der, hvor man har styr på sit

arbejde og sin organisation.

- Enig. I hvert fald når vi har med børn at gøre,

er et år rigtig lang tid. Her er man nødt til at

være tæt på. Jeg vil dog rose Socialtilsyn Syd

for at have eksperimenteret ud fra en betragt-

ning om, at man ikke behøver at rykke ud

med hele kavaleriet hver gang for at skabe en

relation. Men set ud fra en kvalitetsbetragt-

ning kan vi godt diskutere, hvad den fornødne

hyppighed i besøgene skal være, siger Mads

Roke Clausen.

LOS

Er en landsorganisation for sociale tilbud

og en brancheorganisation for ikke-

offentlige sociale tilbud. Dens medlemmer

består af opholdssteder, botilbud og

skole- og dagbehandling i hele landet.

Kilde: los.dk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Selveje

Danmark

Er en brancheforening for knap

300 selvejende not-for-profit

organisationer på velfærdsområdet.

Selveje Danmark er selvstændig

brancheforening med egen

bestyrelse, men er samtidig i et tæt

samspil med Dansk Erhverv.

Kilde: selveje.dk

Udvikle kvalitet eller føre kontrol?

Et spørgsmål, som imidlertid ikke efterlader

nogen tvivl hos Peter Bjerregaard Andersen,

er hvor vidt socialtilsynet skal bidrage til at

udvikle kvaliteten af tilbuddene eller ’bare

føre kontrol’.

- Vi er en myndighed, som fører kvalitetskon-

trol. Kvalitetsudvikling sker gennem kontrol-

len, siger tilsynschefen uden at blinke.

Mads Roke Clausen har et andet syn.

- Når vi har at gøre med et tilbud, der har

udfordringer med kvaliteten, opfordrer vi til at

tage dialogen med tilsynet. Fordi der altid er

ting, vi gerne vil diskutere. Men samtidig ved

vi godt, at socialtilsynet ikke et konsulenthus,

man ringer efter. Det er en myndighed, som

leverer kontrol – men også service på en

meget decentral måde.

- Som tilsyn er vi født ind i en forestilling om

et kvalitetsunderstøttende tilsynsarbejde.

Men det er en enorm svær opgave både at

være kontrollerende og understøtte kvalitet.

Jeg har gjort en dyd ud af at sige til mine

medarbejdere, at de skal optræde som en

besindig politibetjent; de skal komme med

hænderne synlige og ud til siden – ikke med

hånden på pistolen, fordi den adfærd skaber

nervøsitet, som gør det helt umuligt for

tilbuddet at lytte og føre en kvalitetsunder-

støttende dialog, replicerer Peter Bjerregaard

Andersen.

Jon Krog hører ofte historier om konkrete

tilsynskonsulenter, der opleves som meget

’firkantede’, og som de enkelte tilbud slår sig

på.

- Mit indtryk er dog, at socialtilsynet ledel-

sesmæssigt generelt har formået at skabe en

grad af psykologisk tryghed blandt tilsyns-

konsulenterne, så de også tør sige: ”Pyt. Det

kigger jeg lige på igen”. Og hvis chefen spør-

ger: ”Gav du dem et påbud?”, kan konsulenten

En overset succes

trygt svare: ”Nej, nu taler vi lige om det først”.

Men det er ikke det samme alle steder, og så

er vi tilbage ved ensartetheden – og ved, at

man som leder af det enkelte tilsyn skaber sin

egen kultur.

- En del af vores tilsynskultur i syd bor i, at vi

har en tydelig juridisk profil, som holder os

fast på, hvad tilsynsloven siger og på, at vi

kun håndhæver de begrænsninger, som helt

klart fremgår af den. Håndhævelsen af andre

love overlader vi helst til andre myndigheder

– efter ’det organisatoriske specialitetsprincip’,

som det vist hedder i forvaltningsjuraens fag-

sprog, siger Peter Bjerregaard Andersen.

I tør godt sige ”pyt”

I en tiårs statussamtale hører sig også en

mere konkret evaluering af budbringerens

selv – Socialtilsyn Syd. Direkte adspurgt om,

hvad det særegne ved tilsynet i Broby er,

lyder svaret udefra direkte og ærligt:

- Mit bud er, at I er de pragmatiske. At I er

fintfølende og evner at sige ”pyt”, fordi I for

står, at livet skal leves på begge sider af et

socialtilsyn, så I sætter ikke alt muligt i gang

for ingenting. Vi har fra andre tilsyn oplevet

helt absurde krav, som intet med kvaliteten af

tilbuddet har at gøre, og hvor målet helt tabes

af øje. Det oplever jeg ikke, at I gør, siger Jon

Krog.

Mad Roke Clausen følger op:

- Jeg synes, at I har udviklet en fin, risikobase

ret måde at arbejde på, og vores medlemmer

kan godt lide, at I ikke beder om andet mate-

riale end det, I skal bruge ved tilsynsbesøget.

Så jeg synes, at I formår at tænke risikobase-

ret ved at bede om at se de rigtige steder og

tage de nødvendige stikprøver. Det er ikke

pragmatisk, men netop risikobaseret set med

mine øjne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Hvis al den kontrol

skulle ligge i uvildige

myndigheder, ville

det blive en meget

dyr affære.

Knud Aarup, samfundsdebattør

De første ti år med socialtilsynet – set med samfundsrevserens øjne:

Man kan ikke tilsyne

sig til god kvalitet i

socialt arbejde

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Der er ryddet ud i de værste sociale tilbud, og

bundniveauet er generelt hævet over hele linjen. På

den måde har socialtilsynet samlet set været en succes,

vurderer Knud Aarup, som var direktør i Socialstyrelsen,

da tilsynet blev til. Men er det ’mission completed’, eller

har socialtilsynet stadig noget at komme efter? Det er

samfundsrevseren og tilsynschef Peter Bjerregaard

Andersen fra Socialtilsyn Syd ikke enige om.

I 2014 var Knud Aarup direktør i Socialstyrel-

sen. Det havde han været i nogle år og fulgte

derfor på tæt hold tilblivelsen af socialtilsynet.

Og selvom han allerede dengang ikke var

enig i alle detaljer i tankerne bag, var han ikke

i tvivl om behovet for en bedre kontrol med

landets tilbud til udsatte børn og unge.

- Der havde været nogle rigtig trælse sager,

for eksempel at forstanderens store speed-

båd altid lå i Nordhavn og ikke i Limfjorden,

hvor det sociale tilbud, den var indkøbt til,

havde til huse. Så der var et stærkt politisk øn-

ske om, at sociale tilbud ikke skulle være en

god forretning, men komme børn og unge til

gode. Og så havde det daværende SFI (i dag

VIVE, red.) lavet nogle analyser, som viste, at

kommunernes evne til at føre tilsyn ikke var

god nok, husker Knud Aarup, som i dag er

selvstændig samfundsdebattør, ansvarlig for

det socialpolitiske netværk i Altinget og med-

lem af hovedbestyrelsen i Røde Kors.

Og den oprydningsøvelse lykkedes, anerken-

der han.

- Jeg havde jo selv en baggrund i kom-

munerne, så jeg kendte godt mine lus på

gangen, så at sige. Så det at alle tilbud skulle

regodkendes, var en form for engangsraid,

hvor man fik ryddet op i bunden. Det var en

væsentlig gevinst. Og kvaliteten af det tilsyn,

som føres i dag, er også langt bedre end det

daværende kommunale.

- I det personrettede tilsyn har kommuner-

ne haft for travlt med at se på økonomien i

anbringelsen. De lavede ikke en socialfaglige

vurdering af, om der var progression for den

enkelte borger. Det var og er stadig en fejl,

mener jeg. På den anden side er det også

problematisk at sige, at kommunerne ikke

kunne føre tilsyn med sig selv, og derfor måt-

te man flytte tilsynet væk. Det mener jeg er

noget sludder – vi har masser af egenkontrol

i samfundet i dag. Hvis al den kontrol skulle

ligge i uvildige myndigheder, ville det blive en

meget dyr affære.

Peter Bjerregaard Andersen, tilsynschef i So-

cialtilsyn Syd, rykker helt frem i stolen.

- Mener du virkelig det? Det rokker jo funda-

mentalt ved hele myndighedskonstruktionen

i forvaltningen, indvender han, men tilføjer:

- Jeg er enig med dig i, at der var et meget

broget tilsynsbillede dengang med store

lokale forskelle, som der var brug for at gøre

noget ved. Jeg er også enig i, at man godt

kan forestille sig, at de bedste tilbud selv fører

en form for tilsyn i form af en kvalitetskontrol-

gruppe, som har ansvar for at afrapportere ift.

kvalitetsmodellen. Men vi har også udviklet

nye faglige metoder i tilsynet, som har kvalifi

ceret det.

Man kan ikke tilsyne sig til god kvalitet i socialt arbejde

Vi fanger de brodne kar

Knud Aarup protesterer. Han har svært ved at

se isoleret på socialtilsynet – det er en del af

helhedsbilledet af velfærdssamfundets socia-

le intentioner og indsatser.

- Ja, og Socialstyrelsen har kvalificeret jeres

metoder. Men jeg mener ikke, at det er

Skulle have lavet

the full monty

Knud Aarup ærgrer sig dog stadig over, at

man ikke gik hele vejen og også medtog det

personrettede tilsyn i socialtilsynet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Jeg mener, vi

har smadret den

specialiserede

socialfaglige viden,

der lå i amterne. Og

det sociale arbejde,

der udføres i dag, gør

ikke en reel forskel.

Knud Aarup,

samfundsdebattør

gennem tilsynene, at kvaliteten er forbedret,

fordi man kan ikke ’tilsyne’ sig til kvalitet. Vi er

nødt til at se på, om de sociale indsatser er

gode nok. Den behandling, vi laver helt ude i

fronten, skal fagligt kunne håndtere menne-

skelige traumer, som er opstået i opvæksten.

Her kan tilsynet kun se på, om der er de

rigtige fagligheder til stede. Derfor er jeg også

over årene blevet mere og mere i tvivl om,

hvorvidt socialtilsynet var og er den rigtige

løsning. Om det i virkeligheden ikke bare er

en dyr ansvarsfraskrivning fra ministeriets

side, så de grimme sager kommer væk fra

ministerens bord.

Hos Peter Bjerregaard Andersen giver tilsyns-

brillerne ikke overraskende et mere fokuseret

blik på opgaven med at føre tilsyn.

- Vi har fået lavet et tilsyn, som er stærkt nok

til at fange de brodne kar i branchen – dem

med lystyachten i Nordhavn. Og derfor er

vores opgave løbende at afveje, om kon-

troltrykket bliver for tungt – at vi bruger

mange flere ressourcer på at finde ’noget’ end

det, vi redder. Men når vi har fået lov at leve

med ret stabile budgetter tilbage fra 2012-13,

siger det mig, at vi gør noget rigtigt. Men jo,

det er et evigt trade-off mellem faglighed og

økonomi for kommunerne. Jeg tror ikke, det

er realistisk at diskutere, at de 40-50 milliar-

der kroner, som ligger i socialforvaltningerne,

skulle have været løftet ud af kommunerne.

Uanset hvor ansvaret for at bruge de mange

penge så skulle være placeret, ville det dels

tabe den kommunalpolitiske forankring – og

det ville også blive både dyrere og mere

bureaukratisk. Men her er det vist mere Peter

end tilsynschefen, der taler, afslutter Peter

Bjerregaard Andersen sin replik.

Man kan ikke tilsyne sig til god kvalitet i socialt arbejde

En systemisk øvelse uden effekt

Knud Aarup strammer retorikken.

- Jeg mener, vi har smadret den specialise-

rede socialfaglige viden, der lå i amterne.

Og det sociale arbejde, der udføres i dag,

gør ikke en reel forskel. Jeg kan ikke se, at

socialtilsynet har gjort tilværelsen bedre for

ret mange af de udsatte, hverken børn, unge

eller voksne. Har vi haft færre enkeltsager?

Nej. Vi har heller ikke sikret, at vi nu har en

større andel, som er selvforsøgende. Derfor

siger jeg, at socialtilsynet var en øvelse,

systemet lavede for sig selv – for at passe på

ministeren.

- Men enkeltsagerne kan man aldrig undgå.

Vi har løftet bunden, og vi gør os i disse år

også umage for ikke at stække dem, der ger-

ne vil og godt kan gøre det bedre end bare

at levere ”fornøden kvalitet”, for nu at citere

lovens krav. Kan vi gøre det mere forstandigt?

Bestemt. Vi stillede ploven for dybt, da vi

regodkendte alle tilbud. Den kan vi løfte og

lave et overordnet tilsyn og så til gengæld

bruge flere ressourcer på at følge de steder

tæt, hvor der er brug for det – og sikre, at vi

ikke kommer under et vist niveau, konstaterer

Peter Bjerregaard Andersen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Foto: Emil Ryge Christoffersen

Vi har fået lavet et til-

syn, som er stærkt nok

til at fange de brodne

kar i branchen.

Peter Bjerregaard Andersen,

tilsynschef i Socialtilsyn Syd

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Vi tilbyder

børnene

stabilitet, ro og

forudsigelighed.

Det er vi meget

bevidste om.

Karin Dybdal Isalin og

Jesper Wagner Hansen

Foto: Ulrik Tofte

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

En professionel

sparringspartner

med høj faglighed

Med næsten 25 års erfaring som plejefamilie har Karin

Dybdal Isalin og Jesper Wagner Hansen åbnet døren for

mange tilsynskonsulenter, både fra det nuværende og

tidligere kommunale tilsyn. Forskellen fra dengang til nu

er ikke enorm, men tilsynet i dag er mere gennemsigtigt

og professionelt, oplever de.

En professionel sparringspartner med høj faglighed

Ilden i brændeovnen knitrer hyggeligt som

modstykke til den triste væg-til-væg regn-

vejrsdag udenfor. Sascha, den aldrende bom-

muldshund gør hidsigt i køkken-alrummet,

hvor et langt, kaffedækket plankebord ender i

et panoramavindue til haven. Her emmer af ro

og hjemlig hygge.

På væggen kigger de tre plejebørn smilende

fra billedrammen ud i rummet. To piger og en

dreng på hhv. 14, 19 og 20 år med hver deres

udfordringer: Funktionsnedsættelse, autisme

og tidlig skade.

Matriklen huser Jesper Wagner Hansen og

Karin Dybdal Isalin, som siden maj 2000 har

været plejefamilie på fuld tid. Udover de tre

nuværende plejebørn og den lille, hidsige

hund tæller familien også en biologisk søn og

en søn, som de har adopteret, efter at han var

i pleje hos dem. Begge er dog flyttet hjem

mefra.

- Børnene har været vores læremestre. De

har lært os ikke at være så rigide, så vi i dag

for eksempel godt kan tillade, at børnene må

noget forskelligt, eller at man gerne må træk-

ke sig, selvom vi har gæster, hvis man har

brug for det. Så over årene er vi vokset med

opgaven, fortæller Karin Dybdal Isalin, der er

uddannet socialpædagog. Jesper Wagner

Hansen er en sømand, der er gået i land for at

være fuldtidsplejefar.

- Vi tilbyder børnene stabilitet, ro og forudsi-

gelighed. Det er vi meget bevidste om. Vi har

indrettet vores hjem og hverdag efter især

vores ene plejebarn, som har autisme i svær

grad. Det er ikke hende, der skal indrette sig

efter os, siger han.

- Ja, og vi synes stadig, at vi har energien til at

gøre en forskel, både i hjertet og med vores

faglighed. Børnene kommer jo helt ind under

huden på os, supplerer Karin Dybdal Isalin.

Ikke noget at skjule

To gange om året ringer Socialtilsyn Syd på

døren. Den ene gang er besøget anmeldt,

den anden gang ikke. Ingen af besøgene

giver anledning til hverken nervøsitet eller

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

modstand hos plejeforældrene – tværtimod,

fortæller Karin Dybdal Isalin.

- For det første har vi ikke noget at skjule. Vi

er åbne og hudløst ærlige. Og for det andet

har jeg brugt tilsynet i nogle tilfælde, hvor

jeg følelsesmæssigt er blevet ramt af noget i

plejebørnenes situation og har mistet grebet

om min faglighed. Så jeg har ringet til vores

konsulent, som har taget mig seriøst, lyttet og

støttet rigtigt fint. Hun har kunnet set tingene

ovenfra og derfor kunnet hjælpe mig. Så jeg

ser tilsynet som en professionel sparrings-

partner med en høj faglighed.

Jesper Wagner Hansen og hans kone har væ-

ret plejeforældre så længe, at de også husker

tiden før, socialtilsynet kom til.

- Dengang havde vi den samme plejekonsu-

lent i en lang årrække. Det var virkelig godt,

for vi kendte hinanden på godt og ondt. Vi

vidste, hvad vi kunne sige, uden at noget blev

misforstået eller krævede en lang forklaring,

siger Jesper Wagner Hansen.

- Ja, det var luksus – også fordi hun kom fire

gange om året, skrev status og havde kon-

takten med kommunen, husker Karin Dybdal

Isalin.

- Og det er jo hans hjem, så vi kan ikke bare

sende ham ind på værelset. På den måde er

det godt, at vi kender konsulenten, som kom-

mer her, siger Karin Dybdal Isalin.

- Generelt oplever vi ikke mødet med tilsynet

som svært, men som et positivt møde. Det

føles ikke som kontrol og er heller ikke noget,

vi er bange for, siger Jesper Wagner Hansen.

Men han husker, at der i begyndelsen efter

socialtilsynet var etableret, gik historier om,

at de åbnede skabe og skuffer, så starten på

den nye relation var lidt nervøst betonet.

- Men sådan var det jo slet ikke, viste det sig.

Og selv når tilsynet i dag kommer uanmeldt,

ved vi jo, at vi ikke har noget at skjule, så det

ændrer ikke vores adfærd. Faktisk mener vi, at

det er godt, at der kommer nogen og kigger

af og til. Jeg oplever det mere som samarbej-

de end som kontrol.

Karin Dybdal Isalin supplerer:

- Jeg ser det som et mere professionelt tilsyn

i dag, og temaerne fra kvalitetsmodellen

sætter tanker i gang hos os. De giver mening,

og det er trygt, at det er synligt, hvad vi skal

tale om hver gang. Så jeg synes, vi har en god

dialog. Vi har taget tilsynet til os og elsker jo at

tale om vores arbejde. Som sagt er vi hudløst

ærlige, fordi det kommer vi længst med –

især hvis der er noget, vi ikke kan finde ud af.

En professionel sparringspartner med høj faglighed

Tilsynsbesøget blev en fin oplevel-

Når det er sagt, er de to erfarne plejeforældre

på ingen måde utilfredse med det nuværen-

de tilsyn eller konsulenterne, som gennem-

fører det.

- Vi har for nylig haft tilsyn, og her var temaet

’familiedynamik’, fortæller Karin Dyddal Isalin.

Det gav lidt hovedbrud, fordi familien skulle

finde en fælles aktivitet, som børn og voksne

kunne være sammen om, og det er ikke en

let opgave, når ressourcer og behov hos hvert

enkelt barn er forskelligt. Men det lykkedes –

det blev til udskæring af halloween-græskar.

- Jeg tænker altid meget på, hvilke aktiviteter

vi kan få de unge med til - der kan tilgodese

os alle – udover at gå en tur. Vi brugte en uge

på at forberede dem på besøget, også for

at involvere dem, og ved fælles hjælp kom

vi frem til en løsning, så det blev en rigtig fin

oplevelse, siger Karin Dybdal Isalin.

Da hun og Jesper Wagner Hansen bagefter

skulle tale med de to konsulenter, som var

på tilsyn, blev det ene plejebarn siddende i

stuen, så han kunne følge med i samtalen på

afstand.

Ønsker flere, men kortere besøg

Er der noget, I kunne ønske var anderledes i

tilsynet?

- Jeg ville ønske, at de kom flere gange og

uanmeldt hver gang. For det er svært for

vores unge, at der forventes noget af dem,

som ikke giver mening i de anmeldte besøg

– selvom de kender til formålet. Derfor er et

kort, uanmeldt besøg, hvor de ikke skal være

statister og på en måde ’vises frem’, et klart

ønske fra deres side.

- Vores unge lukker af efter cirka 20 minut-

ter, så kan de ikke mere. Det skal både vi og

tilsynskonsulenterne respektere, og det gør

de også. Jeg oplever generelt, at de er meget

mentaliserende og har forståelse for, at ikke

to familier er ens, så de skal se på helheden,

svarer Karin Dybdal Isalin.

- Jeg oplever, at de laver deres tilsyn så

skånsomt, som de kan, tilføjer Jesper Wagner

Hansen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Børnene har været

vores læremestre. De

har lært os ikke at være

så rigide, så vi i dag

for eksempel godt kan

tillade, at børnene må

noget forskelligt.

Karin Dybdal Isalin

Generelt oplever vi

ikke mødet med tilsyn-

et som svært, men som

et positivt møde. Det

føles ikke som kontrol

og er heller ikke noget,

vi er bange for.

Jesper Wagner Hansen

Fotos: Ulrik Tofte

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Socialtilsynet er med

til at kvalitetssikre

vores arbejde

Foto: Ulrik Tofte

Det løfter stoltheden i arbejdet, at socialtilsynet ser

med på, hvordan den faglige indsats for beboerne

i bofællesskabet Postens Vej i Brejning er tænkt,

tilrettelagt og udført af ledere og medarbejdere. Derfor

er tilsynets kontrol med til at kvalitetssikre den faglige

indsats, mener leder Hanne Frandsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Jeg oplever de

tilsynskonsulenter,

vi får på besøg, som

fagligt kompetente.

De kan have et

forskelligt fokus, men

de er alle dygtige.

Hanne Frandsen, leder

for bofællesskabet

Postens Vej

Egentlig var Hanne Frandsen blevet placeret

i et fint lederkontor i en bygning, som ikke lå

der, hvor borgerne bor og færdes hver dag,

da hun blev ansat som leder for bofællesska-

bet Postens Vej i 2012.

Så her skulle hun ikke sidde. Hun bad om at

blive flyttet over i den del af bofællesskabet,

hvor dagliglivet leves. Og hvor lederkontoret

i gadeniveau nu er et sandt leben af både

gæster og beboere, der lige stikker hovedet

ind for at spørge om dette og hint, så Hanne

Frandsen konstant må op af stolen og ud på

gangen for at anvise vej eller svare på spørgs-

mål.

Mærker man godt efter, strejfer historiens

vingesus også en på kinden. Bofællesskabet

Postens Vej ligger i Brejning i Vejle Kommune.

Her er skilte til museet Kellers Minde, caféen

i huset hedder Café Keller, og bygningerne

ligger på området for de oprindelige Keller-

ske Anstalter fra midten af 1800-tallet, hvor

først professor Johan og siden lægesønnen

Christian Keller skabte nye rammer og måder

at behandle mennesker med funktionsned-

sættelser på – til dels baseret på en tanke-

gang om, at de skulle leve et så normalt liv

som muligt.

Tilsynet er en sparringspartner

Den kellerske tilgang lever i en vis forstand

endnu, om end i en fagligt stærkt opdateret

2023-version. Hverdagen med beboerne på

Postens Vej er fagligt relationsarbejde på højt

niveau, for bofællesskabet er dybt specia-

liseret med mange målgrupper, der tæller

borgere med forskellige former for udvik-

lingshæmning. Indsatsen har et neuropæda-

gogisk afsæt, så den enkelte beboer får bedst

mulig støtte til at leve et så selvstændigt liv

som muligt, bl.a. ved at øve evnen til at kom-

munikere, vælge selv og have indflydelse på

eget liv.

I dette arbejde opstår af og til dilemmaer,

hvor den rigtige løsning ikke er indlysende –

og i enkelte tilfælde også egentlige ’fejl’. Det

ser Hanne Frandsen kun som en anledning til

læring. Og her er socialtilsynet som myndig-

hed en vigtig samarbejds- og sparringspart-

ner, erfarer hun.

- Jeg oplever de tilsynskonsulenter, vi får på

besøg, som fagligt kompetente. De kan have

et forskelligt fokus, men de er alle dygtige,

interesserede i området og dets udvikling og

i at støtte os i det, som vi er optaget af – at

skabe et god liv for vores beboere. Det giver

et tillidsfuldt møde, som betyder, at vi også

tør tale om de svære ting, siger Hanne Frand-

sen og husker en sag, hvor der var sket en fejl

på stedet.

- Her talte både de pårørende og vi med tilsy-

net om det. Ingen havde et ønske om at skju-

le noget, men ville gerne videre og forklare,

hvordan og hvorfor fejlen var sket. Det mener

jeg også giver en tryghed for de pårørende.

At de kan tale med en uvildig person udefra,

og at der bliver fulgt op. Det er rigtig godt. For

os handler det om evaluering og læring, så vi

ikke gør det samme en anden gang. Og hvis

ikke man tør lægge sine fejl frem, er det svært

at udvikle sit arbejde.

Socialtilsynet er med til at kvalitetssikre vores arbejde

Blikket udefra skærper kvaliteten

Postens Vej består af syv enheder, som alle

har haft besøg af Socialtilsyn Syd i år – to

gange uanmeldt, resten anmeldt. Helt over-

ordnet er Hanne Frandsen glad for, at der

kommer nogen udefra og kigger ind på det,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Bofællesskabet Postens Vej

i Vejle Kommune

Postens Vej er et højt specialiseret bofællesskab for 90 mennesker

over 18 år med psykiske og i nogle tilfælde også fysiske handicaps.

Mange har flere diagnoser, fx epilepsi, ADHD eller autisme.

I det daglige laver beboerne, alt efter behov, sociale aktiviteter

med hinanden og med støtte fra personalet. Postens Vej er et

af landets førende inden for epilepsi og udviklingshæmning og

har stor viden om ADHD, autisme, demens og om, hvordan man

forebygger udfordrende adfærd.

Læs mere på

postensvej.vejle.dk

der foregår på stedet. Det kan kun medvirke

til at skærpe kvaliteten, mener hun.

- Vi har altid haft et højt fagligt niveau, men

tænk, hvis vi ikke havde … derfor er det godt,

at tilsynet findes og kommer på besøg. Des

uden ringer vi jo også til dem, hvis vi er i tvivl

om noget i et konkret tilfælde. Den løbende

sparring betyder meget ligesom det er godt,

at der skiftes ud i konsulenterne, så der kom-

mer friske øjne på os. Det gør os skarpe, siger

Hanne Frandsen og fortsætter:

- Medarbejderne siger til mig, at de bliver fag-

ligt stolte over at fortælle om deres arbejde

og over, at nogen interesserer sig for, hvad de

laver. Den dialog oplever vi som en kvalitets-

sikring. Den er – udover de fastlagte kriterier,

vi skal tale om – ret uformel. Vi har ikke ople-

vet at få anmærkninger af tilsynet, men vi har

skulle justere på nogle ting for at hæve vores

score, fx større inddragelse af civilsamfundet

i forhold til borgerne. Det har vi så gjort, bl.a.

ved at samarbejde med en lokal efterskole

og kirke. På den måde ser jeg tilsynet som en

kvalitetsdrivende faktor, og da vi først forstod

de kriterier, vi bliver scoret på, og hvad der

ligger bag dem, gav det også fint mening at

arbejde med dem, også ledelsesmæssigt.

hvornår borgerne er indskrevet, efter hvilken

paragraf, fra hvilken kommune, af hvilken

sagsbehandler osv. Jeg tænker nogle gange,

at værdien af det materiale ikke står mål med

den tid, vi bruger på det.

Hanne Frandsen kunne derfor godt tænke sig

flere uanmeldte besøg.

- Det handler ikke kun om det administrati-

ve forberedelsesarbejde ved de anmeldte

besøg, men også om at vise hverdagen,

som den er – her og nu – og borgerne i den

aktivitet, de er i gang med. Det bliver mindre

’møde-møde’ og mere tilstedeværelse hos

borgerne, når besøget er uanmeldt. Det giver

også en bedre fornemmelse af kulturen,

hvordan vi taler sammen, og hvad vi er for et

sted. Vi fik på et tidspunkt uanmeldt tilsyn om

natten, og det var natmedarbejderne glade

for, fordi deres arbejde jo også har værdi. Jeg

plejer også altid at skrive til konsulenterne,

inden de kommer på anmeldt besøg, at de

gerne må spise sammen med beboerne og

være en del af miljøet. Jeg går op i, at man får

fanget vores kultur – også fordi, der kan være

noget, vi selv overser.

Kan I tilføre tilsynet noget den anden vej – fx

i form af viden, erfaringer, som kvalificerer

tilsynsarbejdet?

- Ja, det tror jeg, at vi gør, med den måde vi

arbejder på. Det er selvfølgelig nuancer, men

fx da vi skulle regodkendes i 2016, stillede

tilsynet spørgsmål til, om vi havde kompe-

tencer til at understøtte en så superbred

målgruppe på 90 borgere. Her var det min

oplevelse, at de fik nuanceret deres syn på os

og blev lidt klogere ud fra vores beskrivelse.

Og for os var det fint, at de stillede de spørgs

mål. Vi blev jo også regodkendt.

Socialtilsynet er med til at kvalitetssikre vores arbejde

Tilsynsbesøg giver administrativt

arbejde

Når det er sagt, kan Hanne Frandsen godt

opleve forberedelsen til de anmeldte tilsyns-

besøg som tidsmæssigt belastende, fordi der

skal indhentes og formidles mange data til

tilsynskonsulenten.

- Vi bliver fx spurgt til medarbejdernes kom-

petencer og uddannelsesbaggrund, medar-

bejderflow ind og ud af huset, vikardækning

i hvor mange timer, vikarernes kompetencer,

hvornår de er ansat osv. Vi laver skemaer over,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Medarbejderne siger

til mig, at de bliver

fagligt stolte over

at fortælle om deres

arbejde og over, at

nogen interesserer

sig for, hvad de laver.

Hanne Frandsen, leder

for bofællesskabet

Postens Vej

Foto: Ulrik Tofte

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Det

risikobaserede

tilsyn

Foto: Emil Ryge Christoffersen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Nu er det

risikobaserede

tilsyn en realitet

Foto: Emil Ryge Christoffersen

Processen med at udvikle det risikobaserede tilsyn

begyndte allerede få år efter, Socialtilsyn Syd var

etableret. Fokus har hele vejen været at kunne stå på

mål for en høj kvalitet og faglighed i tilsynsarbejdet og

samtidig strække ressourcerne så langt som muligt. Nu

er det risikobaserede tilsyn en realitet, og tilsynschef

Peter Bjerregaard Andersen glæder sig over både

processen og resultatet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Et stykke organisatorisk tænkearbejde, som

nu er omsat i konkrete tilsynsplaner, -aktivi-

teter og -metoder, og hvor alle tilbud og ple-

jefamilier er inddelt i farvekoderne grøn, gul

og rød – med det klare formål at tilpasse til-

synsaktiviteten efter vurderingen af kvaliteten

i det enkelte tilbud. Og på den måde fordele

ressourcerne bedst muligt og samtidig gøre

faglighed og drift til én fælles størrelse.

Det er i sin essens, hvad det risikobaserede

tilsyn i Socialtilsyn Syd går ud på, når tilsyns-

chef Peter Bjerregaard Andersen bliver bedt

om at forklare det. Men under hans beskri-

velse ligger en årelang ambition om at løse

kerneopgaven – at føre tilsyn – fagligt bedst

muligt og ressourcemæssigt mest hensigts-

mæssigt for at sikre borgerne den kvalitet,

som følger af godkendelsen som enten pleje-

familie eller socialt tilbud.

- Det har været udtryk for vores ambition og

fortolkning af vores opgave at udtænke et

risikobaseret tilsyn. For tilsynslovgivningen

har som sådan været uændret i de ti år, vi har

eksisteret. I store træk siger den bare, at vi

skal lave en kvalitetsvurdering og føre et til-

syn, hvis intensitet modsvarer vores vurdering.

Og er vi i tvivl om, hvorvidt et tilbud eller en

plejefamilie er dygtige nok – om ”kvaliteten er

fornøden” – skruer vi intensiteten i tilsynet op.

Vi lader så at sige tvivlen komme borgeren til

gode og kan i praksis lukke et tilbud på den

konto, forklarer Peter Bjerregaard Andersen.

Det har været

udtryk for vores

ambition og

fortolkning af vores

opgave at udtænke

et risikobaseret

tilsyn.

Peter Bjerregaard Andersen,

tilsynschef i Socialtilsyn Syd

afsæt i et grundigt forarbejde i både STS’

Strategi 2025 og ikke mindst i Aktivitets- og

Metodekataloget for hhv. tilbuds- og plejefa-

milieafdelingen.

Nu er det risikobaserede tilsyn en realitet

Mindsettet er uændret

Mindsettet om, at de tilbud og plejefamilier,

som leverer en god kvalitet, skal have færre

besøg end de steder, som ikke leverer en til-

fredsstillende kvalitet, er som udgangspunkt

uændret. Men nyt er, at alle godkendte tilbud

og plejefamilier nu er kategoriseret i enten

grøn, gul eller rød, og den kategorisering

er sket efter et organisatorisk koncept. En pro-

ces, som krævede gennemgang af samtlige

plejefamilier og tilbud i STS’ portefølje.

Nyt er også, at medarbejderne på tilbuds-

området nu er organiseret i tre klynger, som

afspejler deres fagligt specialiserede opgave-

område: Tilbud for voksne under psykiatrien

m.m., tilbud for voksne med funktions- eller

udviklingshæmning og tilbud på børne- un-

geområdet. Opdelingen er sket med fokus på

målgrupper og metoder.

I hver klynge er udpeget både fagansvarlige

og porteføljeansvarlige medarbejdere. Som

porteføljeansvarlig udfører man risikovurde-

ringen i grøn, gul og rød og skiftet mellem

kategorierne, hvis en tilsynskonsulent melder

om forandring i eller bekymring for kvaliteten

på det enkelte sted, ligesom den porteføl-

jeansvarlige administrerer de tilsvarende

tilsynsplaner. Det sikrer, at der altid er de

nødvendige ressourcer til stede, når en mere

intensiveret tilsynsindsats er nødvendig.

Den fagansvarlige har det overordnede

ansvar for at vedligeholde vidensgrundlaget,

modellen for risikovurdering og aktivitets- og

En ”first mover” er altid lidt

anderledes

Arbejdet med at udvikle og indføre det

risikobaserede tilsyn tog for alvor form og

fart med Socialtilsyn Syds Strategi 2025, som

blev udarbejdet i 2021. Men de første tanker

om denne nye måde at føre tilsyn på blev

allerede præsenteret i STS’ Årsrapport 2017

– ganske vist i en noget præmatur form. Så

tankerne har levet i organisationen og ikke

mindst i tilsynschefens hoved i en rum tid.

- Hvis jeg skal være lidt kæk, vil jeg sige, at vi i

Syd kom først. Socialstyrelsen udsendte først

i 2022 en faglig vejledning om det risikoba-

serede socialtilsyn. Så det organisatoriske

tænkearbejde om, hvordan en faglig tilgang

omsættes til drift, har vi selv lavet her i STS.

Lidt pragmatisk kan man kalde det en praksis

for, hvordan man styrer fordeling af ressour-

cerne efter risikovurderingerne bedst muligt.

2023 er så året, hvor det organisatoriske

tænkearbejde i form af et risikobaseret tilsyn

er blevet rullet ud i drift i Socialtilsyn Syd med

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

metodekataloget samt tilser kvalitetsvurde-

ringer til brug for vidensgrundlag.

systematisk, ensartet og fagligt kompetent

tilsyn.

Det sværeste spørgsmål i udviklingen af det

risikobaserede tilsyn har været: Hvor ’lidt til-

syn’ er ’nok tilsyn’, fortæller Peter Bjerregaard

Andersen.

- Fordi det ikke skal være den enkelte konsu-

lent, som sætter en standard for, hvor mange

gange man skal forbi en plejefamilie, før man

ikke længere har ’ondt i maven af bekymring’,

udviklede vi en fireårsplan. Den siger, at vi

skal

besøge dem mindst en gang om året.

Det siger loven. Vi har så besluttet, at tre ud af

fire besøg er uanmeldte. Der kræver mindre

forberedelse – og nej, vi når ikke hele kvali-

tetsmodellen igennem hver gang. Men det

gør vi i perioden set over fire år. Og så laver

vi løbende stikprøver for at teste overfladisk

hedens styrke. Ligesom vi øger intensiteten

ved gul eller rød kategorisering, hvilket vi

netop har ressourcer til på grund af en grøn

fireårsplan.

Nu er det risikobaserede tilsyn en realitet

Et markant organisatorisk skifte

- I praksis betyder det, at tilsynskonsulen-

ten kan koncentrere sig om at føre tilsyn og

levere de nødvendige informationer, notater

og dokumenter, som danner fundamentet

for, hvorvidt kategoriseringen skal fastholdes

eller ændres. Det er den porteføljeansvarlige,

som står for et evt. risikoskifte, ikke tilsyns-

konsulenten. Og ved at vi har organiseret alle

i teams, strækker vi ressourcerne ud, fordi de

faglige kriterier er koblet så tæt til driften. Det

er nemmere at håndtere organisatorisk, siger

Peter Bjerregaard Andersen og tilføjer, at

indførelsen af rød, gul og grøn kategori var et

gennemtænkt, men også markant organisa-

torisk skifte.

- Det betyder, at det ikke længere er den

enkelte konsulent, som i sine sager selv be-

stemmer, hvem de besøger mest og mindst.

Setuppet med en visitationsfunktion (de

porteføljeansvarlige, red.) er vigtig, fordi den

gør kategoriseringen af tilbud og plejefamilier

mindre personafhængigt og mere til at forval-

te ledelsesmæssigt. siger han og tilføjer:

- Det betyder også, at vores produktivitet er

højere nu end tidligere, fordi konsulenter i hø-

jere grad ved, hvad de skal, og hvordan opga-

ven både skal gribes an og afrapporteres.

Så i dag kan en dygtig og erfaren konsulent

nok nærmest køre ét grønt tilsynsbesøg om

dagen. Med det risikobaserede tilsyn har vi

reelt kvalificeret vores ambitioner med afsæt i

faglige refleksioner.

Vi sikrer ’sikkerhed nok’

Det er i bund og grund, pointerer tilsynsche-

fen, en øvelse i at være nøgtern og samtidig

kunne sove roligt om natten.

- Fordi vi ikke har uanede ressourcer, er det ri-

sikobaserede tilsyn vores første bud på, hvad

der er ’sikkerhed nok’. Og vi har haft en meget

høj produktion i 2022 med flere tilsynsbesøg

end de andre socialtilsyn. Det tal vil nok på

sigt falde, fordi 80-90 % af vores portefølje

aktuelt er i grøn.

Det har, konstaterer Peter Bjerregaard Ander-

sen, taget ti år at komme fra bar mark til der,

hvor Socialtilsyn Syd er i dag.

- Og nu er vi flyttet ind i det hus – det risiko

baserede tilsynsarbejde – vi brugte kræfter

på at bygge i 2021-2022. Og nej, vi er ikke i

mål. Vi skal stadig arbejde med at forfine og

specialisere tilsynsarbejdet, både de grønne

tilsynsplaner, men i høj grad også udvikle det

undersøgelsesarbejde, vi leverer i gul plan.

Der får vi brug for at afklare, hvilken faglighed

medarbejderne har brug for fremover – hvor

specialiserede skal de være – og i hvad?

Ny tilgang sikrer ensartethed

Men hvilken forskel gør et risikobaseret tilsyn

sammenlignet med måden, der tidligere blev

ført tilsyn på?

- Grundlæggende betyder det, at vi har en

organisatorisk tilgang til tilsynsopgaven, hvor

vi i STS tilstræber ensartethed i udmønt-

ningen af den risikobaserede tilgang. Vi har

flyttet den interne planlægning af tilsynsin

tensiteten fra den enkelte konsulent til en

driftskoordinerende. Det giver en sikkerhed

og organisatorisk legitimitet i at kunne sige, at

vores tilsynsarbejde og kvalitetsvurderinger

udmønter sig i et mindre eller mere intenst

tilsyn. Den ensartethed og systematik er også

nøgleord i lovgivningen. Og det kan jeg helt

klart stå på mål for, at vi gør. På den måde er

2023 et skelsættende år. Først nu har vi et or-

ganisatorisk set-up, som gør, at vi fuldt ud kan

leve op til tilsynslovens §1 om både at lave et

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Fordi vi ikke har

uanede ressourcer,

er det risikobaserede

tilsyn vores første

bud på, hvad der er

’sikkerhed nok’.

Peter Bjerregaard Andersen,

tilsynschef i Socialtilsyn Syd

Foto: Emil Ryge Christoffersen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Det risikobaserede

tilsyn ultimo 2023

Tilsynsindsatsen skal udvikles

og omfatte de aktiviteter,

der ud fra en faglig og

ressourcemæssig vurdering,

giver de bedste muligheder for

at garantere, at alle tilbud og

plejefamilier vedvarende har

den nødvendige kvalitet. Og på

tværs af tilbud og plejefamilier

skal der fremadrettet ske en

ensartet vurdering af risikoen

for vigende kvalitet samt

dertilhørende tilsynsindsats.

Som følge af den risiko-

baserede tilgang er alle tilbud

og deres eventuelle afdelinger

samt plejefamilier kategoriseret

i enten grøn, gul eller rød

med en tilsvarende tilknyttet

tilsynsindsats:

Grøn:

Der er ingen forhold,

der indikerer eller har negativ

betydning for tilbuddets

kvalitet.

Gul:

Der er forhold, der

indikerer eller har negativ

betydning for tilbuddets

kvalitet.

Rød:

Der er betydelige forhold,

der indikerer eller har væsentlig

negativ betydning for tilbuddets

kvalitet.

Tilbud/Plejefamilie

vurderet, visiteret

og driftet i

grøn

risikokategori efter

grøn tilsynsplan

Tilbud/Plejefamilie

vurderet, visiteret

og driftet i

grøn

risikokategori efter

grøn tilsynsplan

Afdækning af kvalitet

Tilrettelæggelse

Tilsyn

Kvalitetsvurdering

Risikovurdering

Tilbud/Plejefamilie

vurderet, visiteret

og driftet i

rød

risikokategori i konkret

tilrettelagt

rød tilsynsplan

Eventuel visitation i

anden kategori

Afdækning af kvalitet

Tilrettelæggelse

Tilsyn

Kvalitetsvurdering

Risikovurdering

Tilbud/Plejefamilie

vurderet, visiteret og driftet

gul

risikokategori

i konkret tilrettelagt gul

tilsynsplan, der lægges

til den grønne plan

Eventuel visitation i

anden kategori

Afdækning af kvalitet

Tilrettelæggelse

Tilsyn

Kvalitetsvurdering

Risikovurdering

Eventuel visitation i

anden kategori

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

En tilbudsafdeling/plejefamilie vil skifte ka-

tegori i takt med, at bekymringen for afde-

lingens kvalitet eller en konkret vurdering af

afdelingens kvalitet evt. ændres. Visitationer i

grøn og rød kategori sker, når perioden indle-

des og afsluttes.

I gul kategori visiteres også, når perioden

indledes og afsluttes, men her kan der være

brug for flere visitationer undervejs.

1. Der kan kun ske et skifte i et tilbuds eller

en plejefamilies risikovurdering via et visi-

tationsskema.

2. En tilsynskonsulent kan til hver en tid

indstille til et risikovurderingsskifte via et

visitationsskema.

3. Et visitationsskema skal altid godkendes/

afvises af en porteføljeansvarlig.

4. Den porteføljeansvarlige skal løbende og

uden unødigt ophold vurdere indkomne

visitationsindstillinger.

I den grønne kategori har hvert tilbud ens-

artede tilsynsplaner. Aktivitets- og metode-

kataloget beskriver indholdet i den grønne

tilsynsplaner. Det samme gælder for de gule

tilsynsplaner.

Vurderingen af det enkelte tilbuds, afdelings

eller plejefamilies kvalitet har afsæt i Kvali-

tetsmodellen og dens tre niveauer:

• De syv temaer, som er defineret i loven.

• Temaerne er konkretiseret i kvalitetskrite-

rier: Hvordan opgaven løses konkret i den

enkelte familie eller tilbud.

• Indikatorerne for de enkelte kriterier.

Tilsynsarbejdet er som noget nyt opdelt i

klynger efter område for organisatorisk at

vidensunderstøtte indsatsen. Den tilhørende

risikovurdering og visitering mellem grøn,

gul eller rød, så tilsynsindsatsen sker på et så

fagligt oplyst grundlag som muligt.

Det betyder også, at den tilsynsfaglige døm-

mekraft forankres organisatorisk, så STS som

organisation – fremfor den enkelte tilsynskon-

sulent – bærer ansvaret for, hvordan tilsyns-

arbejdet overordnet tilrettelægges overfor

tilbud og plejefamilier.

Det risikobaserede tilsyn ultimo 2023

GRØN

TILSYNSPLAN

Indeholder faste både fysiske

tilsynsbesøg og administrati-

ve tilsynsaktiviteter, hvor der

indhentes oplysninger og

dokumentation fra

tilbud/plejefamilier.

Alle tilsyn er beskrevet med

ramme, formål, tilgang og

metoder.

75% af de fysiske tilsynsbesøg

på tilbudsområdet er uan-

meldte – resten er anmeldte.

25% af de fysiske tilsynsbesøg

på tilbudsområdet ligger på

skæve tidspunkter, dvs. tidlig

morgen, aften, nat, weekender

og helligdage.

50% af de fysiske tilsynsbesøg

på tilbudsområdet gennemfø-

res med to konsulenter.

ÅR 4

ÅR 1

ÅR 3

ÅR 2

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Det risikobaserede tilsyn ultimo 2023

GUL

TILSYNSPLAN

Lægges til den grønne.

Kan varierer i længde fra en til

seks måneder, hvorefter den

genovervejes.

Indeholder både fysiske og

administrative tilsyn, der

undersøger og tilsyn der over-

våger.

RØD

TILSYNSPLAN

Kan aflyse den grønne plan,

hvor det giver mening.

Planlægges og gennemføres

håndholdt.

Planlægges, gennemføres og

afrapporteres af to konsulen-

ter, hvoraf den ene udelukken-

de arbejder med røde sager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Plejefamiliers aktuelle og maksimale risikovurderinger

100

6,6%

Grøn

aktuel

Grøn

maksimal

Gul

aktuel

10,2%

1,3%

Gul

maksimal

Rød

aktuel

3,3%

Rød

maksimal

92,0%

86,5%

TABEL 1:

Den aktuelle risikokategorisering af den samlede portefølje af plejefamilier i grøn, gul og rød. Ved

udgangen af 2023 var 92 pct. af plejefamilierne kategoriseret som grønne, mens hhv. knap syv og

godt en pct. var hhv. gul eller rød. ”Maksimal” angiver, hvor stor en andel af alle plejefamilier, som

i løbet af 2023 højst har været kategoriseret i hhv. grøn, gul eller rød: 86,5 pct. har været grønne

hele året, mens godt 10 pct. højst har været kategoriseret som gul noget af 2023, mens godt tre

pct. har været kategoriseret som rød noget af året.

Tilbuds aktuelle og maksimale risikovurderinger

100

17,0%

4,0%

Grøn

aktuel

Grøn

maksimal

Gul

aktuel

Gul

maksimal

Rød

aktuel

8,0%

25,8%

79,0%

66,2%

Rød

maksimal

TABEL 2:

Den aktuelle risikokategorisering af den samlede portefølje af tilbud i grøn, gul og rød. Her ses

det, at der ved udgangen af 2023 var 79 pct. af tilbud kategoriseret som grønne, mens hhv. 17

og fire pct. var kategoriseret som hhv. gule eller røde. ”Maksimal” angiver, hvor stor en andel af

alle tilbud, som i løbet af 2023 højst har været kategoriseret i hhv. grøn, gul eller rød: Godt 66 pct.

af tilbuddene har været grønne hele 2023, mens knap 26 pct. har været kategoriseret som gul

noget af 2023, og otte pct. har været kategoriseret som rød noget af året.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

STS i tal 2023

Foto: Emil Ryge Christoffersen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

”Vi kan ikke bare sige,

at vi er verdensmestre.

Vi skal også kunne

dokumentere det”

Vi er linjevogtere

for, at STS når sine

mål. Vi registrerer,

hvad der foregår i

organisationen og

styrer alle data, som

går ud og ind.

Kristian Westengaard

Risager Jørgensen,

leder af Enheden for

Data og Planlægning,

Socialtilsyn Syd

Socialtilsyn Syd har taget et kvantespring i arbejdet

med at registrere, analysere og dokumentere

tilsynsindsatsens mange dimensioner, aspekter og

forløb. I dag går al data ind og ud af organisationen via

ét kontor, hvis mål er at bane vejen for, at de faglige

medarbejdere i højere grad kan arbejde databaseret.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

På væggen udenfor døren hænger et almin-

deligt stykke papir fra printeren med teksten

”Datakontoret”, understøttet af en ganske

binær illustration. Og helt efter bogen, inden-

for i halvmørket, sidder it-folket med næsen i

skærmen og ænser knapt, at man som gæst

træder ind på deres matrikel.

Kontoret er det sted i Socialtilsyn Syd (STS),

som til enhver tid kan svare på, hvor man-

ge anmeldte og uanmeldte besøg, STS har

gennemført til dato. Hvor langt man er i den

fireårige tilsynsplan for et givent tilbud, og

hvem der skal have besøg næste gang i pla-

nen for de grønne plejefamilier i den enkelte

tilsynskonsulents sagsbunke. Hvilke kriterier,

der er gældende i alle plejefamiliers godken-

delsesbreve. Eller hvor mange tilbud, som

er i grønt, gult eller rødt. For blot at nævne

ganske få eksempler.

satsen er udviklet og senest løftet til et nyt

niveau med det risikobaserede tilsyn.

- Vi laver data på alle de faglige risikovurde-

ringer, skift i risiko og visitationer – ja, på alt

hvad der foregår i huset. Ligesom vi leverer

ledelsesinformation, registrerer sagsbehand-

lingstider, står for planerne for alle tilsyns-

besøg, smartdesigner blanketterne til at ind-

hente informationer og laver selv skabeloner,

som gør, at vi kan konfigurere indholdet og

dermed også styre, hvilke data vi får ind. Det

er blevet en kompleks opgave, som hand-

ler om meget andet, end hvor mange årlige

tilsynsbesøg vi gennemfører, fortæller Kristian

Westengaard Risager Jørgensen.

STS i tal 2023

Baner vejen for det databaserede

arbejde

Kristian Westengaard Risager Jørgensen læg-

ger ikke skjul på, at det har været lidt af en

øvelse at skubbe til en fagkultur, hvor det at

arbejde med data ikke rimer på socialrådgiver

eller pædagog.

- Når man arbejder for en offentlig myndig

hed, er et vist omfang af dokumentation helt

naturligt.

Men det har taget tid at få de faglige medar-

bejdere til at se, ”what’s in it for me” i forhold

til at bruge data i deres arbejde fremfor at

sidde og føre private Excel-ark over, hvad

de laver. Som datakontor er vores mission at

være gode ambassadører for den måde at

tænke og arbejde på, så vi hjælper de faglige

medarbejdere til også i højere grad at tænke

og arbejde databaseret. Og det er de blevet

rigtig dygtige til.

Det datadrevne STS

Enheden for Data og Planlægning, som kon-

toret retteligt hedder, er STS’ ’overblikskontor’.

Det er her, alle informationer om tilsynsplaner,

visitationer, konsulentbesøg, tilsyn.dk, tilbud-

sportalen og meget, meget mere kommer

ind og sendes ud fra igen.

- Vi er linjevogtere for, at STS når sine mål. Vi

registrerer, hvad der foregår i organisationen

og styrer alle data, som går ud og ind. Og jo

højere faglige krav, vi stiller til os selv i STS,

desto vigtigere bliver linjevogteren. For vi kan

ikke bare sige, at vi er verdensmestre. Vi skal

kunne dokumentere det, og det er er mit job

som leder af afdelingen, at vi kan gøre det, si-

ger Kristian Westengaard Risager Jørgensen.

Arbejdet med at indsamle data, analysere,

lave forecasts og levere input til både interne

og eksterne fagsystemer er bygget op over

en årrække – parallelt med, at tilsynsind-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

STS i tal

Tilbudsporteføljen

FIGUR 1:

Plejefamilier og tilbud i 2023

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Antal

Plejefamilier

Tilbud

2023

324

1419

Nygodkendelser

FIGUR 2:

Nye godkendelser fordelt på plejefamilier og tilbud i 2023

Antal

Plejefamilier

Tilbud

2023

Tilsynsaktiviteter

FIGUR 3:

Gennemførte anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos plejefamilier i 2023

1400

1225

1050

875

700

525

350

175

Antal

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

2023

848

1234

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

STS i tal

FIGUR 4:

Gennemførte anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos tilbud i 2023

800

700

600

500

400

300

200

100

Antal

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

2023

348

730

Påbud

FIGUR 5:

Udstedte påbud fordelt på plejefamilier og tilbud i 2023

Antal

Plejefamilier

Tilbud

2023

TABEL 1:

Baggrunden for iværksatte påbud i relation til kvalitetsmodellens temaer i 2023

TYPE

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

Total

ANTAL

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Skærpede tilsyn

FIGUR 6:

Iværksatte skærpede tilsyn fordelt på plejefamilier og tilbud i 2023

Antal

Plejefamilier

Tilbud

2023

TABEL 2:

Baggrunden for skærpede tilsyn i relation til kvalitetsmodellens temaer i 2023

TYPE

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

Total

ANTAL

Tilbagekaldte godkendelser

FIGUR 7:

Tilbagekaldte godkendelser fordelt på plejefamilier og tilbud i 20233

Antal

Plejefamilier

Tilbud

2023

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

STS i tal

TABEL 3:

Baggrunden for tilbagekaldte godkendelser i relation til kvalitetsmodellens

temaer i 2023

TYPE

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

Total

ANTAL

Sagsbehandlingstider

TABEL 4:

Sagsbehandlingstider ved behandling af ansøgning om godkendelse

for plejefamilier i 2023

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

80% af alle ansøgninger om nygodkendelse

ligger under en sagsbehandlingstid på

12 uger

15 uger

TABEL 5:

Sagsbehandlingstider ved behandling af ansøgning om godkendelse

for tilbud i 2023

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

80% af alle ansøgninger om nygodkendelse ligger under

en sagsbehandlingstid på

12 uger

18 uger

TABEL 6:

Den gennemsnitlige tid opgjort i antal dage fra tilsynsbesøg til

endelig afrapportering i 2023

Plejefamilier

Tilbud

3 dage

5 dage

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Socialtilsyn Syd

– indtægter i 2023

Socialtilsyn Syd skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af indtæg-

terne i det forgangne år. I nedenstående tabel fremgår Socialtilsyn Syds

indtægter i 2023.

INDTÆGTER 2023

Indtægter plejefamilieområdet

Indtægter tilbudsområdet

Indtægter jf. § 3 i lov om socialtilsyn

31.731.002

23.094.358

1.660.185

56.485.545

STS i tal

TAKSTER 2023

Grundtakst

1-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

Nygodkendelser

1-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

Væsentlige ændringer

1-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

Skærpet tilsyn pr. md.

1-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

3.791

4.549

7.581

11.372

7.480

8.976

14.961

22.441

26.222

31.466

52.443

78.665

37.906

45.487

75.811

113.717

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

STS+

vi kan mere,

end vi skal

STS+ tilbyder at løse opgaver inden for følgende områder:

•

Kvalitetsvurdering af dagpleje, børnehaver og vuggestuer;

herunder tilsyn med SEL § 32

Kvalitetsvurdering af plejehjem, herunder lovpligtige tilsyn og tilsyn

med hjemmeplejegrupper

Særlige udredninger i komplekse sager for tilbud eller

myndighedsudøvere

Kvalitetsvurdering af beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og

samværstilbud (SEL § 103 og § 104)

Bistand til kommuner, der skal godkende egne tilbud efter

SEL § 103 og § 104

Seminarer, kurser og ad hoc-opgaver, herunder oplæg om

tilsynsarbejdet til medarbejdere, bestyrelser mv.

Overblik/opsamling ift. kvalitet på egne tilbud til en driftsherre –

kommunal som privat

Sagkyndige vurderinger i forbindelse med fondsansøgninger

Konkret support i forbindelse med indtastning i Tilbudsportalen

Se også Socialtilsyn Syds hjemmeside

under STS+ for yderligere oplysninger

www.socialtilsynsyd.dk

Østerågade 40 · 5672 Broby · 72 53 19 00

[email protected] · www.socialtilsynsyd.dk