SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 46
Offentligt

SOCIALTILSYN ØST

ÅRSRAPPORT 2023

Kerneopgaven

”Socialtilsyn Øst skal bidrage til at sikre kvalitet og udvikling i sociale

tilbud og plejefamilier, så børn, unge og voksne understøttes i at ud-

nytte deres potentiale, oplevelse af livskvalitet og mestring af eget liv”.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Socialtilsyn Øst

Året 2023 i Socialtilsyn Øst

2023 blev i Socialtilsyn Øst stærkt præget af min forgængers alt for

tidlige bortgang. Mine – og alle medarbejdernes – tanker går i den for-

bindelse til Trines nærmeste familie og venner, og der er stor taknem-

melighed i organisationen ift. at have oplevet Trines faglige og per-

sonlige kompetencer, og over den betydning hun har haft for Socialtil-

syn Øst.

Jeg tiltrådte i februar 2024, og kan således ikke tage æren for den

kæmpemæssige opgave, og de mange udviklingstiltag, som Socialtil-

syn Øst har udført og sat i gang i 2023.

Rasmus Johnsen

Tilsynschef

Når jeg alligevel er meget glad for at kunne indlede denne årsrapport, er det fordi tilsynsopgaven

aldrig er statisk, men i konstant udvikling. Således også Socialtilsyn Øst – de erfaringer, vi gjorde os

i 2023, lægger fundamentet for vores videre arbejde i 2024 og frem.

---

I 2023 har vi haft særligt fokus på tre udviklingsspor;

det risikobaserede tilsyn, digitalisering

im-

plementering af nye indikatorer under temaet Uddannelse og beskæftigelse.

Derudover har samarbejdet med Social- og Boligstyrelsen og de øvrige socialtilsyn fyldt meget hos

os i 2023.

Socialtilsynenes arbejde med

det risikobaserede tilsyn

har igennem 2022 og 1. kvartal i 2023 været

en national udviklingsopgave vedrørende beskrivelse af risikokategorisering og tilsynsintensitet.

Udviklingsfasen er netop afsluttet med vores fælles godkendelse af et redskab til risikokategorise-

ring og redskab til organisatorisk understøttelse af risikokategorisering. Risikokategorisering er en

systematik, der afspejler den aktuelle risikovurdering for konkrete tilbud og plejefamilier. Det er en

vurdering af, hvorvidt der er forhold i tilbuddet eller plejefamilien, som kan have negativ betydning

for kvaliteten og dermed for borgernes trivsel og udvikling. Redskabet indeholder desuden en guide

til hvor omfattende tilsynet bør været, og hvordan tilsynet bør udøves indenfor de forskellige risiko-

kategorier. Vi og de andre socialtilsyn har siden september 2023, været optaget af implementering

af disse redskaber.

I vores

digitale løsninger

har vi særligt haft fokus på brugervenligheden og mængden af oplysnin-

ger, der indhentes fra tilbud og plejefamilier. Vi har derfor gennemgået alle vores løsninger og til-

passet dem. Derudover har vi haft fokus på at udvikle en digital løsning til brug for kommunernes

mulighed for at indstille familier til godkendelse til særlig hurtig behandling (Fast-Track), som trådte i

kraft 1. januar 2024.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Kunstig intelligens fylder meget i hele verden, og det gør det også hos os. Vi er i gang med at kigge

ind i hvordan vi kan bruge de mange muligheder for kunstig intelligens i en tilsynspraksis, hvor sik-

ring af kvalitet og udvikling i de sociale tilbud og plejefamilier er nøgleord.

I 2022 kom der to nye indikatorer i kvalitetsmodellen under temaet

Uddannelse og beskæf-

tigelse:

•

Tilbud - indikator 1.e: ”Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter børnene/de unges læ-

ring i relation til deres dagtilbud, skolegang eller uddannelse”.

Plejefamilier – indikator 1.c: ”Plejefamiliens indsats understøtter barnets læring i relation til

dets dagtilbud, skolegang eller uddannelse”.

Uddannelse og beskæftigelse er et vigtigt element i det centrale mål med den sociale indsats. Vi vil i

denne årsrapport beskrive formålet med de nye indikatorer, og hvordan vi har arbejdet med at un-

dersøge, om de sociale tilbud understøtter borgernes uddannelse og beskæftigelse. Det vil dog

først være i årsrapporten for 2024, at vi udarbejder en egentlig analyse af indikatorerne.

I to år har vi nu samarbejdet med Socialtilsyn Hovedstaden om optimering af vores grundkurser for

plejefamilier. Det har konkret betydet, at vi har afholdt flere kurser, som har haft den positive effekt,

at godkendelsesprocessen er gået hurtigere.

Vi ser meget positivt på samarbejdet med Social- og Boligstyrelsen, som med lovændringen i 2022

fik udvide beføjelser i forhold til socialtilsynene. Det er for os en positiv oplevelse at samarbejde

med styrelsen om blandet andet systematik, ensartethed, effektivitet.

Som ny tilsynschef har jeg fra starten oplevet det tætte og tillidsfulde samarbejde mellem de 5 soci-

altilsyn. Vi er forskellige organisationer med hver vores historik og kultur – sådan har man jo valgt

det ved at placere opgaven i 5 forskellige kommuner. Men jeg oplever også stor samhørighed, og at

vi fører tilsyn med sociale tilbud med samme kvalitet, værdier og forståelser. Jeg glæder mig meget

til det fortsatte samarbejde, uanset hvilken ramme, det kommer til at foregå i.

God læselyst!

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Indhold

Indledning ............................................................................................................................. 3

Metode til undersøgelse af kvaliteten ................................................................................ 4

Om Socialtilsyn Øst .............................................................................................................. 5

Beskrivelse af Socialtilsyn Østs virke ................................................................................... 5

Kvalitet i tilbuddene .............................................................................................................. 7

Den faglige kvalitet ............................................................................................................ 7

Generel kvalitet ................................................................................................................. 8

Det risikobaserede Socialtilsyn Øst ..................................................................................12

Udvikling i plejefamilier godkendt i 2020 og 2021 ............................................................13

Socialtilsyn Østs specialistfunktion ..................................................................................16

Fra barn til voksen – opfølgning på årsrapporten 2019 ....................................................19

Præsentation af ny indikator – Styrket læringsmiljø .........................................................23

Økonomi ..............................................................................................................................25

Budget og regnskab .........................................................................................................25

Tilsynstakster og objektive finansieringsandele ...............................................................26

Budgetperspektiv fremadrettet .........................................................................................27

Kort opsummering ............................................................................................................27

Konklusion .......................................................................................................................28

Bilag 1: Socialtilsyn Østs virke .............................................................................................29

Bilag 2: Socialtilsyn Østs økonomi .......................................................................................52

Bilag 3: Formålet med socialtilsynene .................................................................................53

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

INDLEDNING

Rammen for Socialtilsyn Østs arbejde fremgår af lov om socialtilsyn

. Lovens intention om at sikre

større kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilier, oplever vi fortsat som meningsfuld og værende i en

positiv udvikling.

Formål og mission med socialtilsynet er beskrevet mere uddybende i

Bilag 3: Formålet med soci-

altilsynene

og på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Socialtilsynet skal årligt udarbejde en årsrapport

, som skal indeholde kvantitative opgørelser om

godkendelser, tilbagekaldte godkendelser, antal tilsynsbesøg og lignende. Udover de kvantitative

opgørelser, skal socialtilsynets årsrapport også indeholde generelle og kvalitative overvejelser om

kvaliteten i tilbud og plejefamilier, der er omfattet af socialtilsynet.

Indholdet i socialtilsynets årsrapport kan desuden indeholde socialtilsynets overvejelser om ud-

valgte fokuspunkter.

Med udgangspunkt i vores vurderinger af Kvalitetsmodellens

syv temaer beskriver vi i denne års-

rapport følgende:

•

Hvilken kvalitet har vi set i gennemsnit på de syv temaer

Kvalitativ gennemgang af kvaliteten baseret på tilsynskonsulenternes erfaringer og vurderin-

ger

LBK nr. 1109 af 01/07/2022

https://sbst.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-auditfunktion/lovgivning-for-socialtilsyn-1

BEK nr. 1490 af 06/12/2023 § 15

BEK nr. 1490 af 06/12/2023 bilag 1 og 2

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Vi har også valgt at have fokus på:

•

Udvikling i plejefamilier godkendt i 2020 og 2021

Sikrede institutioner – specialistfunktion

Fra barn til voksen – opfølgning på årsrapporten 2019

Præsentation af ny indikator

Tilbud 1.e Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter børnene/de unges læring i

relation til deres dagtilbud, skolegang eller uddannelse.

Plejefamilier: 1.c Plejefamiliens indsats understøtter barnets læring i relation til dets

dagtilbud, skolegang eller uddannelse.

Metode til undersøgelse af kvaliteten

Undersøgelsesdesign

•

Data fra Sensum og Til-

budsportalen

Praksis

Vejledninger

Gældende lovgivning

Vi har valgt at belyse kvaliteten med data fra vores fagsystem

Sensum Tilsyn og data fra Tilbudsportalen samt med cases og

citater fra tilsynspraksis. Den kvantitative data om udvikling i

plejefamilier godkendt i 2020 og 2021 er også belyst med data

fra vores fagsystem Sensum Tilsyn og data fra Tilbudsporta-

len.

Fokusemnet ”Sikrede institutioner” belyses med udgangspunkt

i den gældende lovgivning, vejledninger og praksis.

Øvrige kvantitative data, som fremgår

Bilag 1: Socialtilsyn Østs

virke, er også fra vores fagsystem

Sensum Tilsyn og Tilbudsportalen. For at gøre årsrapporten

læsevenlig, har vi valgt at de øvrige kvantitative data præsen-

teres i sit fulde omfang i bilag 1. Der vil dog blive henvist til

data i bilag 1 i årsrapporten, der hvor det er relevant.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

OM SOCIALTILSYN ØST

Personale

sammensætning pr. 31.

december 2023

•

Antal årsværk 64, heraf:

•

Ledelse 4

Tilsynskonsulenter 49

Stabsmedarbejdere

Geografisk fordeling:

Jyderup 46

Nykøbing Falster 18

I dette kapitel vil vi redegøre for medarbejdersammensætningen

i Socialtilsyn Øst. Efterfølgende vil vi præsentere nogle pejle-

mærker, som vi i 2024 vil have særligt fokus på.

Socialtilsynet har organiseret sig i to afdelinger, der varetager

tilsynsopgaven inden for plejefamilie- og tilbudsområdet, samt

en stabsafdeling, der varetager ny-godkendelser på tilbudsom-

rådet, jura, økonomi og mere administrative opgaver. Afdelin-

gerne består alle af en afdelingsleder og tilsynskonsulenter.

Hovedparten af tilsynskonsulenterne er enten uddannede soci-

alrådgivere eller socialpædagoger. De fleste med videreuddan-

nelser, der for eksempel kan være diplom-, master- og kandidat-

uddannelser.

Stabens personale består af konsulenter med økonomisk og ju-

ridisk, medarbejdere med en diplomuddannelse, medarbejdere

med en kontoruddannelse og medarbejdere med en social- eller

socialpædagogisk uddannelse.

Tilkøbsmuligheder

Tilsyn

Undervisning og

konsulentbistand

Grundkurser for

netværksplejefamilier

BESKRIVELSE AF SOCIALTIL-

SYN ØSTS VIRKE

Den 31. december 2023 havde vi tilsynsforpligtelsen med 1.022

plejefamilier og 358 sociale tilbud.

Vi har været på minimum ét tilsynsbesøg i samtlige af de pleje-

familier og sociale tilbud, som vi har tilsynsforpligtelsen med.

Der er gennemført 1.880 tilsynsbesøg.

Derudover har vi blandt andet truffet afgørelser, behandlet ansøgninger m.m.:

•

Ny-godkendt 43 plejefamilier og 4 sociale tilbud

Truffet 11 afgørelser med vilkår, der indeholdt 14 vilkår

Truffet 6 afgørelser om påbud, der indeholdt 10 påbud

Truffet 3 afgørelser om skærpet tilsyn, der indeholdt 4 påbud

Truffet 9 afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelsen – 3 på tilbudsområdet og 6 på pleje-

familieområdet

Modtaget 285 ansøgninger vedrørende væsentlige ændringer – 89 på tilbudsområdet og

196 på plejefamilieområdet

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

•

Modtaget 142 anmodninger om aktindsigt, disse er behandlet efter henholdsvis forvaltnings-

lovens

- og offentlighedslovens

regler

Modtaget og behandlet 466 henvendelser om bekymrende forhold – whistleblow-ordningen.

Modtaget 3244 magtanvendelsesindberetninger på børne- og ungeområdet, heraf 1441 fra

de sikrede institutioner. Samt 1875 magtanvendelsesindberetninger på voksenområdet.

Den samlede aktivitet i forbindelse med at drive et socialtilsyn blev i 2023 udført af 64 medarbejdere

– 49 tilsynskonsulenter, 11 stabsmedarbejdere og 4 ledere.

Pr. 31. december 2023 var der i de plejefamilier, vi har tilsynsforpligtelsen med 2.979 godkendte

pladser. Det er et fald på 2,4 % i forhold til 2022.

Det samlede antal ledige pladser på plejefamilieområdet i 2023 er sammenlignet med 2022 faldet

med 31.

Bilag 1: Socialtilsyn Østs

virke findes uddybning af ovenstående tal.

LBK nr. 433 af 22/04/2014

LBK nr. 145 af 24/02/2020

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

KVALITET I TILBUDDENE

Årsrapporten skal indeholde kvantitative opgørelser om godkendelser, tilbagekaldte godkendelser,

antal tilsynsbesøg og lignende. Udover de kvantitative opgørelser, skal socialtilsynets årsrapport

også indeholde generelle og kvalitative overvejelser om kvaliteten i tilbuddene, herunder generelle

overvejelser om kvaliteten i de tilbud, der er omfattet af socialtilsynet.

Den faglige kvalitet

Den faglige kvalitet skal her forstås som en kvalitetsopfattelse, der er fastlagt af lovgivningen og

Kvalitetsmodellen, som er baseret på standarder og indikatorer for kvalitet i de sociale tilbud og ple-

jefamilierne. Kvalitetsmodellen er et dynamisk dialogværktøj og der findes én kvalitetsmodel for til-

bud og én kvalitetsmodel for plejefamilier.

Vurderingen af den samlede kvalitet af et socialt tilbud eller en plejefamilie sker ud fra en samlet

faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe.

Hvis vi vurderer, at det er relevant for kvalitetsvurderingen, kan vi inden for rammerne af temaerne i

Kvalitetsmodellen vælge at inddrage andre forhold.

I vurderingen af kvaliteten i tilbud og plejefamilier skal eksisterende praksis og konkrete resultater

for borgerne indgå.

For at sikre ensartethed i kvalitetskrav og gennemsigtighed samt sammenlignelighed i socialtilsy-

nets arbejde, skal vurderingen af kvaliteten i alle tilbud og plejefamilier ske ud fra de samme kriterier

og indikatorer.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Generel kvalitet

Den generelle kvalitet på plejefamilie- og tilbudsområdet, belyses ud fra de scorer og bedømmelser,

der er givet inden for hvert af de syv temaer i Kvalitetsmodellen. I datagrundlaget indgår ny-god-

kendte plejefamilier og tilbud ikke, da disse tilsynstyper ikke skal have en score, men får en bedøm-

melse på indikatorniveau – ”Forventes

at kunne opfylde indikatoren”

eller ”Forventes

ikke at kunne

opfylde indikatoren”.

Disse bedømmelser understøttes af en prosatekst, udarbejdet på baggrund af

tilsynsbesøget og det indkomne materiale m.m.

Scorerne er et udtryk for en bedømmelse af, om tilbuddet lever op til de enkelte indikatorers ordlyd.

Det betyder for eksempel, at et tilbud eller plejefamilie der opnår fem i bedømmelsen af indikatoren,

stadig kan have udviklingspunkter at arbejde med, og hvis der scores et, udløser det ikke nødven-

digvis en bekymring for kvaliteten.

Socialtilsynets tilsynsforpligtelse indeholder et fokus på, i hvor høj grad tilbuddene og plejefamili-

erne formår at skabe resultater for borgerne og bidrager til borgernes trivsel, herunder understøt-

telse i at udnytte deres potentiale, oplevelse af livskvalitet og mestring af eget liv.

Kvalitetsmodellen er bygget op med temaer, kriterier og indikatorer. Indikatorerne skal bedømmes

efter følgende skala:

Bedømmelse af

indikatorer

5 i meget høj grad opfyldt

4 i høj grad opfyldt

3 i middelgrad opfyldt

2 i lav grad opfyldt

1 i meget lav grad opfyldt

Økonomi er ikke en del af Kvalitetsmodellen, men indgår alligevel i vurderingen af den generelle

kvalitet. I vurderingen af økonomien, indgår der følgende:

•

Er tilbuddet økonomisk bæredygtigt?

Giver tilbuddets økonomi mulighed for den nødvendige kvalitet i forhold til prisen og mål-

gruppen?

Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

PLEJEFAMILIER

Vi har gennemført 1.092 tilsyn fordelt på 1.022 plejefamilier

DIAGRAM 1: UDVIKLING I DEN GENNEMSNITLIGE SCORE – PLEJEFAMILIER

4,5

3,5

2,5

1,5

0,5

Familiestruk-

tur og

familiedyna-

mik

2021

4,4

2022

4,4

2023

4,7

Fysiske

rammer

4,5

4,4

4,7

Kompeten-

cer

4,4

4,6

Målgruppe, Selvstændig-

Uddannelse

Sundhed og

metoder og

hed og

& beskæf-

Trivsel

resultater

relationer

tigelse

4,3

4,6

4,3

4,4

4,6

4,4

4,6

4,7

4,3

4,5

Det fremgår af

Diagram 1: Udvikling i den gennemsnitlige score – Plejefamilier,

at scorerne lig-

ger stabilt fra 2022 til 2023. Der er generelt en stigning i alle temaer. Den største stigning ligger i te-

maet ”Uddannelse og beskæftigelse”. Dette skyldes, at der i 2022 kom en ny indikator 1.c

”Plejefa-

miliens indsats understøtter barnets læring i relation til dets dagtilbud, skolegang eller uddannelse”

som på daværende tidspunkt ikke var blevet vurderet i alle plejefamilier. Indikatoren er for 2023

gennemgået og vurderet for alle plejefamilier, og der har været dialog, anbefalinger og udviklings-

punkter mv. Udviklingen vurderes at være positiv, og det vurderes at tilsynets fokus har været med-

virkende til dette. Vi vurderer fortsat at kvaliteten generelt er stabil.

Der er flere årsager til, at scorerne er næsten uændrede. I forhold til temaet ”Uddannelse og be-

skæftigelse” kan blandt andet nævnes at de plejefamilier, der har aflastningspladser eller meget

små børn sjældent vil opnå en særligt høj score, da denne målgruppe falder uden for temaet ”Ud-

dannelse og beskæftigelse”, men alligevel skal scores for at tilsynsrapporten kan dannes. Derud-

over vil plejefamiliernes fysiske rammer mere eller mindre være status quo, da der løbende vedlige-

holdes på de fysiske rammer og plejefamilierne ikke flytter hverken hvert eller hvert andet år. Lave

scorer vedrørende de fysiske rammer kan især forekomme, når der kommer et nyt plejebarn i fami-

lien, der har behov for andre fysiske rammer end det tidligere plejebarn, for eksempel på grund af

fysisk eller psykisk handicap.

Vi vurderer, at plejefamilierne kontinuerligt arbejder med kvaliteten, både for at fastholde den, men

også for at højne den. Vi kan se en større søgning på de grundkurser vi udbyder. Derudover oplyser

plejefamilierne, at de selv er opsøgende vedrørende kompetenceudvikling og supervision. Vi hører

fra plejefamilierne, at de har et ønske om, at kommunerne udbyder flere relevante kurser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Af nedenstående

Diagram 2: Udvikling i aktive godkendte plejefamilier

fremgår det, at der er et

fald i antal plejefamilier på 1,8 % i forhold til 2022. Dette fald hænger sammen med, at flere plejefa-

milier er ophørt af egen drift end tidligere, og at der ikke er blevet godkendt tilsvarende flere plejefa-

milier.

Diagram 3: Udvikling i ny-godkendte plejefamilier

viser en stigning i antal ny-godkendte

plejefamilier på 43 % når der sammenlignes med 2022. Dette hænger sammen med, at vi har ind-

gået et samarbejde med Socialtilsyn Hovedstaden i forhold til afholdelse af grundkurser. Samarbej-

det har betydet, at vi har kunne udbyde ca. dobbelt så mange grundkurser i forhold til tidligere år, og

at ansøgere dermed har kunnet komme på introduktionskursus hurtigt.

Antallet af godkendte pladser er faldet med 2,5 % i forhold til 2022 og antallet af ledige pladser er

faldet med 13 % i forhold til 2022. Faldet i både antal godkendte pladser og antal ledige pladser kan

hænge sammen med, at de erfarne plejefamilier der stopper for eksempler på grund af alder, ofte er

godkendt til flere pladser end de ny-godkendte plejefamilier, som hyppigst bliver godkendt til 1-2

pladser. Vi er optaget af denne (negative) udvikling, fordi flere børn og unge kommer i plejefamilie,

når de bliver anbragt uden for hjemmet. Denne udvikling ses i sammenhæng med at plejeforældre-

nes gennemsnitsalder er steget. I takt med, at de ældre plejeforældre når pensionsalderen, bliver

det en stadig større udfordring at finde egnede plejefamilier, og en stadig mere presserende opgave

at rekruttere tilstrækkeligt med nye plejefamilier. Emnet har vi kontinuerligt med i vores drøftelser

med kommunerne, som er dem, der har rekrutteringsforpligtelsen.

DIAGRAM 2: UDVIKLING I AKTIVE GODKENDTE PLEJEFAMILIER

1.200

1.000

800

600

400

200

2020

2021

2022

2023

1.085

1.098

1.041

1.022

DIAGRAM 3: UDVIKLING I NY-GODKENDTE PLEJEFAMILIER

2020

2021

2022

2023

TILBUD

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Begrebet tilsyn indeholder mange forskellige handlinger, som kan være tilsynsbesøg, triangulering,

rapportskrivning m.m. I 2023 har vi gennemført 377 tilsyn fordelt på 358 tilbud.

Vi vurderer, at der er en generel høj kvalitet i tilbuddene, se

Diagram 4: Udvikling i den gennem-

snitlige score – Tilbud.

Vi vurderer, at tilbuddene kontinuerligt arbejder både for at fastholde kvali-

teten, men også for at højne den.

Overordnet set vurderes det, at tilbuddene arbejder med de udviklings- og opmærksomhedspunk-

ter, der fremgår af de enkelte tilsynsrapporter.

Som i 2022 vurderer vi, at tilbuddene arbejder fokuseret med borgernes udviklings- og handlepla-

ner, herunder de mål der skal til for at opfylde kravene i udviklings- og handleplanerne. Der er større

tendens til, at borgerne inddrages i de mål der sættes, og hvordan målene skal effektueres.

DIAGRAM 4: UDVIKLING I DEN GENNEMSNITLIGE SCORE – TILBUD

4,5

3,5

2,5

1,5

0,5

Fysiske

rammer

2021

2022

2023

4,4

4,3

4,5

Kompeten-

cer

4,2

4,6

Målgruppe,

Selvstændig-

Uddannelse

Organisation

Sundhed og

metoder og

hed og

& beskæf-

og ledelse

trivsel

resultater

relationer

tigelse

4,2

3,7

4,3

4,4

4,1

4,2

4,1

4,4

3,6

4,4

4,5

4,6

Det fremgår af

Diagram 4: Udvikling i den gennemsnitlige score – Tilbud,

at der i alle temaerne

er en stigning fra 2022 til 2023. De største stigninger ligger i temaerne

”Kompetencer”, ”Organisa-

tion og ledelse”

”Uddannelse og beskæftigelse”.

I forhold til temaet ”Uddannelse

og beskæfti-

gelse”

skyldes stigningen, at der i 2022 kom en ny indikator 1.e

”Tilbuddets pædagogiske indsats

understøtter børnene/de unges læring i relation til deres dagtilbud, skolegang eller uddannelse”

som

på daværende tidspunkt ikke var blevet vurderet i alle tilbud. Indikatoren er for 2023 gennemgået og

vurderet for alle tilbud. Vi vurderer fortsat at kvaliteten generelt er stabil og at tilbuddene kontinuer-

ligt arbejder både for at fastholde kvaliteten, men også for at højne den.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Det risikobaserede Socialtilsyn Øst

Socialtilsyn Øst fører et risikobaseret tilsyn med plejefamilier og tilbud. Det er lovgivningsbestemt, at

vi skal føre minimum 1 årligt tilsynsbesøg, men tilsynsindsatsen er differentieret ved at være målret-

tet de plejefamilier og sociale tilbud, hvor vi er i tvivl om eller bekymrede for kvaliteten.

Når vi som socialtilsyn tænker og handler risikobaseret, er det med en forståelse af risici som en

bred betegnelse for de forhold, der kan have eller allerede har negativ betydning for borgernes triv-

sel og udvikling – det er borgerperspektivet, der sætter retning for tilrettelæggelsen af tilsynet.

Social- og boligstyrelsen har udarbejdet et vidensgrundlag om det risikobaserede socialtilsyn samt

faglig vejledning hertil med understøttende redskaber. Materialerne giver os anbefalinger til, hvor-

dan vi bør styrke organiseringen og tilrettelæggelse af arbejdet med at udmønte det risikobaserede

tilsyn. Vi har derfor fokus på fælles opbygning af viden om risici, udvikling af en databaseret praksis,

inddeling af tilbud og plejefamilier i risikokategorier for at kunne tilrettelægge tilsynsintensiteten kva-

lificeret i overensstemmelse med den konkrete risikovurdering; et professionelt fagligt skøn, der har

særligt fokus på de forhold, der har betydning for borgerens situation.

Det er den enkelte tilsynskonsulent, der skal foretage den konkrete risikovurdering med afsæt i den

viden og de oplysninger, der på det aktuelle tidspunkt er tilgængelig. Tilsynskonsulenten arbejder

med risikokategoriseringer, der peger på hhv. høj, moderat og lav risiko for borgernes trivsel og ud-

vikling. Hertil arbejder vi nationalt med en fælles forståelse af de kendetegn, som kan indgå i risiko-

vurderingen, bl.a. kvalitetsbedømmelser jf. kvalitetsmodellen, underretninger og whistleblows, magt-

anvendelser og indgreb i selvbestemmelsesretten. Risikovurderingen ses samtidig i lyset af historik

og erfarede mønstre, samarbejde og dialog samt tilbuddenes/plejefamiliernes udviklingspotentiale.

Vi har opmærksomhed på, at tilsynet ikke må være en standardiseret og automatiseret aktivitet,

hvorfor tilsynsintensiteten fastlægges med afsæt i den konkrete, aktuelle risikovurdering. Tilsynsin-

tensiteten er et samlet begreb for, hvor omfattende vi tilrettelægger og udøver tilsynet, hvilket bety-

der, at tilsynskonsulenten løbende vurderer den nødvendige tilsynsindsats i forhold til bl.a. antal og

varighed af tilsynsbesøg, valg af datakilder, herunder mængden af materiale fra tilbuddet/plejefami-

lien og antal af øvrige kilder, fx pårørende, valg af dataindsamlingsmetode, herunder observation og

interview samt anmeldt/uanmeldt tilsynstype samt niveauet for dialog, afrapportering og opfølgning.

Det kan imidlertid være en faglig udfordrende opgave at vurdere, hvilken intensitet det enkelte tilsyn

skal tilrettelægges efter, da tilbuddene og plejefamilierne hver især repræsenterer en høj grad af

kompleksitet, skal ses som dynamiske størrelser og risici kan antage mange former og forekomme i

mange konstellationer. Vi har derfor internt etableret tværfaglige og databaserede processer, der

med levering af analyser, fx magtprofiler og økonomiske profiler, styrker tilsynskonsulentens risiko-

vurdering.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Udvikling i plejefamilier godkendt i 2020 og

2021

I årsrapporten 2021 præsenterede vi kvantitative data for ny-

godkendte plejefamilier i 2020 og 2021. Formålet med præsenta-

tionen i årsrapporten 2021 var at lægge op til en analyse af ud-

viklingen i de plejefamilier, som blev godkendt i 2020 og 2021. I

denne årsrapport vil vi blandt andet belyse, hvornår plejefamili-

erne modtog det første plejebarn og hyppigheden i udskiftning af

plejebørn. Derudover vil vi belyse, om der er sket ændringer i

godkendelserne og hvilke årsager, der er til det.

Der blev samlet for årene 2020 og 2021 ny-godkendt 114 pleje-

familier – 47 i 2020 og 67 i 2021. Af disse plejefamilier var 84

fortsat godkendt pr. 31. december 2023. Årsagerne til at 30 af de

plejefamilier der var godkendt i 2020 og 2021, ikke længere var

godkendt pr. 31. december 2023 er forskellige.

Vi ser, at kvaliteten i disse familier er på niveau med de plejefa-

milier, som har været godkendt i mange år.

Plejeforældreprofil

•

Typisk samlevende

Gennemsnit 1,6 års erfa-

ring med aflastning

Gennemsnit 2,8 års erfa-

ring med anbragte børn og

unge

•

Gennemsnit 1,9 biologiske

børn

Bor typisk i hus

45 % har en pædagogisk

uddannelse

TABEL 1: OVERSIGT OVER ANTAL GODKENDTE PLEJEFAMILIER PR. 31. DECEM-

BER 2023 FORDELT PÅ KOMMUNE

Kommune

Faxe

Greve

Guldborgsund

Hjørring

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

Antal godkendte

2020/2021

114

Antal ophørte

Antal fortsat godkendt

pr. 31. december 2023

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Antal ophørte i

Tabel 1: Oversigt over antal godkendte plejefamilier pr. 31. december 2023 for-

delt på kommune

dækker over plejefamilier:

•

Der er ophørte af egen drift

Bortfald af godkendelsen efter tre sammenhængende år uden plejeopgaver

Sagsoverdragelser til andre socialtilsyn i forbindelse med flytning ud af vores tilsynsområde.

At ca. 26 % af de plejefamilier der er godkendt i 2020 og 2021, er ophørte, ser vi som en udfordring,

da antallet af plejefamilier i mange år har været faldende. Antallet af godkendte plejefamilier er ved

at have nået et niveau, hvor der er mangel på godkendte pladser, hvilket har stor betydning for

børn, der har behov for en anbringelse uden for hjemmet.

TABEL 2: OVERSIGT OVER OPHØRSÅRSAG

Ophørsårsag

Adoption

Egen graviditet

Sagsoverdraget til andet socialtilsyn

Ikke oplyst

Ingen henvendelser fra kommuner

Samarbejde med kommuner

Manglende tid

Nye fysiske rammer

Opfylder ikke krav i kvalitetsmodellen

Samarbejde med socialtilsynet

Samlivsophør

Skiftet mening

Bortfald af godkendelsen

I alt

Antal

Som tidligere beskrevet, er der mange forskellige årsager til, at plejefamilierne vælger af stoppe. Af

ovenstående

Tabel 2: Oversigt over ophørsårsag

fremgår det, at vi ofte ikke får oplyst årsagen til

ophør. Vi spørger altid om årsagen, men der er ikke noget krav om, at plejefamilierne skal oplyse

denne. De hyppigste årsager til plejefamiliernes ophør af egen drift er manglende tid eller samar-

bejde med offentlige myndigheder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

De ophørte plejefamilier havde i gennemsnit været godkendt i 18 måneder inden de ophørte. I dette

gennemsnitstal indgår alene de 26 plejefamilier, som er ophørt af egen drift. Der er ingen af de ple-

jefamilier, der blev godkendt i 2020 og 2021, hvor vi har tilbagekaldt godkendelsen.

17 af de plejefamilier der er ophørt af egen drift, nåede aldrig at modtage plejebørn. I gennemsnit

havde ni af plejefamilierne plejebørn boende 18 måneder inden de ophørte af egen drift. I fire af de

ni plejefamilier var ophørsårsagen det kommunale samarbejde. Det er problematisk for børnene, at

de ikke får en længerevarende anbringelse, da det har stor betydning for børn at have en fast base

med faste omsorgsfulde og stabile voksne. Børn i en plejefamilie vil ofte opleve skiftende anbringel-

ser som svigt, der har betydning for deres tillid til andre mennesker, lyst og mod på at knytte sig til

andre voksne og deres opfattelse af egen identitet.

Af de 85 plejefamilier der pr. 31. december 2023 fortsat var godkendt, har 34 af dem ansøgt om

ændring af godkendelsen og fået medhold heri. Der er lidt variation i hvad der ansøges om ændrin-

ger i, men typisk er det i forhold til antal pladser.

DIAGRAM 5: OVERSIGT OVER HVAD DER ER ANSØGT OM

Opskrivning af pladser

Nedskrivning af pladser

Ændring i typologi

Fra aflastning til døgnanbringelse

Skilsmisse

Ny partner

I flere af ansøgningerne blev der ansøgt om både ændring i pladser og typologi. En af de plejefami-

lier der har ansøgt om ændring af godkendelsen, havde pr. 31. december 2023 ikke modtaget deres

første plejebarn endnu.

Nogle plejefamilier ansøger om ændringer for at gøre sig mere attraktive overfor kommunerne og

andre ansøger fordi de er blevet meget glade for at være plejefamilie og finder ud af, at deres fami-

lie godt kan rumme et barn mere eller at deres kompetencer gør, at de kan blive godkendt til en an-

den typologi. Flere plejefamilier giver desuden udtryk for, at de ansøger på baggrund af henvendel-

ser fra kommunerne vedrørende for eksempel søskende eller et barn med andet støttebehov end

det som familien er godkendt til. Det kan vi se som en udfordring, da nogle plejefamilier vil føle sig

skubbet til at ansøge, hvilket kan gøre, at ansøgningen mangler grundig refleksion, som vil være

nødvendig for at kunne begrunde en ændring i godkendelsen. Vores opgave er at bidrage til at sikre

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

kvalitet og udvikling i plejefamilierne, hvorfor det er vigtigt, at plejefamilierne har den godkendelse

der passer til deres kompetencer.

Socialtilsyn Østs specialistfunktion

Vi har en national opgave som specialistfunktion, hvor vi varetager den samlede opgave med at

godkende og føre tilsyn med delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgnin-

stitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger i hele landet.

Den landsdækkende specialistfunktion giver mulighed for at oparbejde specialistviden, og hermed

understøtte et kompetent og systematisk tilsyn.

Vi arbejder for at udføre et systematisk, ensartet, uvildigt og fagligt kompetent tilsyn, hvor fokus er

på retssikkerhed og høj kvalitet, for herigennem at bidrage til at børn og unge i specialistfunktionens

tilbud understøttes i at udnytte deres fulde potentiale, oplevelse af livskvalitet og mestring af eget

liv.

I 2023 har vi ført tilsyn med 11 tilbud, der hører under vores specialistfunktion, herunder Kofoeds-

minde, der er en højtspecialiseret sikret institution for domfældte voksne borgere med udviklings-

handicap, der ikke er fundet egnet til straf. De øvrige tilbud er målrettet børn og unge i alderen 12-

17 år, og har samlet set 58 delvist lukkede pladser, 131 sikrede pladser, heraf 10 særligt sikrede

pladser fordelt på 2 sikrede døgninstitutioner.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Vi har i 2023 gennemført 16 anmeldte og 5 uanmeldte tilsyn på de 11 tilbud – de anmeldte tilsyns-

besøg er opgjort på tilbudsniveau, hvilket betyder, at et anmeldt tilsynsbesøg i praksis kan medføre

flere dages tilsyn på tilbuddenes forskellige afdelinger.

I 2023 påbegyndte vi behandling af ansøgning om ny afdeling i tilbuddet Grenen-Dalstrup, der vil

medføre udvidelse af tilbuddets samlede antal pladser med 4 pladser. Vi har derudover ny-god-

kendt et delvist lukket tilbud med 8 pladser, Ungehuset Røjleskov, hvilket betyder, at vi går ind i

2024 med 12 tilbud i specialistfunktionens portefølje.

For at kvalificere vores tilsyn har vi etableret dialog og samarbejde med flere forskellige eksterne

aktører, herunder Danske Regioner, Social- og Boligstyrelsens enhed for national koordination, Om-

budsmandens Børnekontor, Ungekriminalforsorgen og Ungekriminalitetsnævnet. Vi har desuden et

tæt samarbejde med Social- og Boligstyrelsen.

Vi er i specialistfunktionen særligt optaget af, hvordan tilbuddene lykkes med at tilrettelægge en ind-

sats, der understøtter trivsel og udvikling i en kontekst med særlige magtbeføjelser og en komplekst

sammensat målgruppe med forskellige anbringelsesgrundlag. Vi har særligt fokus på, hvorvidt til-

buddene lykkes med at sikre de unges trivsel, udvikling og retssikkerhed i en ramme, hvor både so-

cialt og retslig anbragte unge skal leve deres hverdag.

Igennem 2023 har vi haft et tværgående fokus på tilbuddenes obligatoriske fastsættelse af husor-

den og passende reaktioner på overtrædelse af samme. Vi kan her konkludere, at tilbuddene gene-

relt har udarbejdet obligatoriske husordener i overensstemmelse med regelgrundlaget, men ser en

væsentlig forskel i formidling af husordenen - både i den direkte orientering til de unge samt i de-

sign, sprogbrug og omfang af skriftlighed. Vores tilsyn viser en generelt utilstrækkelig opmærksom-

hed på at differentiere husordenerne, sådan at de tager højde for anbringelsesgrundlag og anbrin-

gelsesform, så alle anbragte unge ikke mødes af samme husorden og underlægges restriktioner,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

der ikke er hjemmel til. Vi vil derfor fastholde vores fokus på anvendelse af den obligatoriske husor-

den i den pædagogiske indsats.

Vi vil i tilsynsåret 2024 have et tværgående fokus på de sikrede institutioners forståelse af og proce-

dure for rum- og personundersøgelse som særlig magtbeføjelse. Vi vil i dette fokus indlede dialog

med tilbuddene om, hvorvidt de anvender mindst indgribende forhold, herunder har en procedure,

der gennemføres så skånsomt og kortvarigt som muligt med størst mulig hensyntagen til, at der ikke

forvoldes unødig krænkelse af den unge. Dialogen med tilbuddene vil desuden undersøge, hvilke

overvejelser de har i forhold til magtindgrebets betydning for relationen mellem unge og medarbej-

dere samt for de unges trivsel og udvikling generelt.

Vores tilsyn viser en forskel i kvaliteten i specialistfunktionens tilbud i sammenligning med øvrige

sociale tilbud. Vi kan her fremhæve temaet kompetencer, hvor vi vurderer i hvilken grad tilbuddenes

medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets meto-

der. Vi ser her på forhold som uddannelse, kompetenceudvikling og opdateret viden, erfaring med

målgruppen samt medarbejdernes samspil med de unge. Den gennemsnitlige kvalitetsvurdering for

sociale tilbud vedrørende kompetencer ligger på 4,6, hvor specialistfunktionens tilbud har en gen-

nemsnitlig bedømmelse på 3,9.

Tilsynsåret 2024 bød desuden på vores deltagelse i tilsynsbesøg v/Ombudsmandens Børnekontor,

der har valgt delvist lukkede pladser og døgninstitutioner som tema. Ombudsmanden har et juridisk

perspektiv på kvalitet og samarbejder med Institut for Menneskerettigheder og Dansk Institut Mod

Tortur om tilsynsbesøgende – herudover har Ombudsmandens kontor inviteret vores specialistfunk-

tion til drøftelse af dilemmaer og udfordringer på området for delvist lukkede pladser og delvist luk-

kede døgninstitutioner.

Generelt ser vi dilemmaer i specialistfunktionens tilbud, der peger på et krydsfelt mellem det social-

faglige og juridiske perspektiv, som antyder vanskeligheder i at sikre pædagogisk kvalitet med fokus

på grundlæggende rettigheder, når vi indskriver unge på forskelligt anbringelsesgrundlag i samme

fysiske ramme.

I november 2023 modtog vi et afklarende svar fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet vedrørende

modtagepligt og subspecialiseringer, hvilket sandsynligvis vil være på vores dagsorden i vores dia-

log med tilbuddene fremadrettet. Det fremgår af ministeriets svar, at de sikrede døgninstitutioner ef-

ter serviceloven ikke har en lovbestemt pligt til at modtage et barn eller en ung, der skal anbringes,

hvilket vi ser som væsentligt ift. tilbuddenes mulighed for at skabe en tydeligere profil af deres til-

bud. Hertil vurderer ministeriet, at der ikke er noget til hinder for, at tilbuddene specialiserer sig til at

arbejde med særskilte målgruppers problemstillinger.

Vi har været specialistfunktion for delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på

døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger siden juli 2022. Vi finder det

fagligt meningsfuldt at samle tilsynsopgaven på et så kompliceret område hos ét tilsyn. Vi har ind-

tryk af, at tilbuddene deler denne vurdering.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Fra barn til voksen – opfølgning på årsrapporten 2019

I 2019 havde vi overgang fra barn til voksen som fokusemne. Valget af dette fokus kom frem under

og efter drøftelser med Region Sjællands kommuner, der visiterer borgere til tilbud og plejefamilier.

Kommunerne finder det essentielt, at børn og unge forberedes på bedste vis til voksenlivet for at

blive mest muligt selvstændige borgere.

Tilbuddenes og plejefamiliernes indsatser omhandler de rammer og den hverdag, som de skaber

for børnene og de unge, som skal bidrage til udvikling af de personlige og sociale kompetencer, der

skal til for at leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.

Indsatserne omhandler også de nødvendige samarbejdsrelationer og løsninger for børnene og

de unge i forbindelse med konkrete overgange, for eksempel mellem forskellige skoletilbud,

mellem skole og ungdomsuddannelse, og når den unge fylder 18 år. Sociale tilbud og plejefa-

milier påtager sig ansvaret for at fastholde myndigheders fokus på at finde de mest hensigts-

mæssige løsninger, baseret på det indgående kendskab de har til den enkelte.

De vigtigste mål for anbringelsen fremgår af handleplanerne, som er centrale i samarbejdet mellem

myndighed og anbringelsessted når den unge fylder 18 år.

I forbindelse med at de unge nærmer sig 18 år, kræver det en særlig indsats for tilbud og plejefami-

lier at støtte den unge. Det handler både om at være der for den unge, når der er usikkerhed om

skole eller uddannelsestilbud og ikke mindst om, hvorvidt en anbringelse kan fortsætte som efter-

værn, fortsat ophold efter servicelovens § 107, eller den unge skal bo et andet sted.

Her kan efterværn være et vigtigt holdepunkt for de unge der er fyldt 18, som får mulighed for i en

tryg og stabil ramme at fortsætte i en eventuel ungdomsuddannelse. Hvilket bidrager til en højere

gennemførelsesrate og dermed bedre muligheder fremadrettet. Der ses særligt blandt plejeforældre

et behov for kendskab til de muligheder der er for efterværn og de muligheder som efterværnet rum-

mer som en overgang til voksenlivet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

I 2019 så vi, at plejefamiliernes arbejde med handleplaner var et centralt styringsværktøj med fokus

på at plejefamilierne var aktive i

arbejdet med at opfylde mål for anbringelsen, og hvordan pleje-

familierne kunne bidrage til den løbende evaluering og justering af handleplanens mål

. Der var

desuden stor opmærksomhed på at støtte plejebørn i at udvikle størst mulig selvstændighed samt at

gennemføre grundskoleforløb og herefter en ungdomsuddannelse.

TILBUD

Vi vurderer stadig, at tilbuddenes kvalitet i forhold til at understøtte børnenes og de unges skole-

gang, uddannelse og eventuel beskæftigelse er høj, og at der arbejdes helhedsorienteret for at

sikre, at individuelle mål opnås. Se gennemsnitsscore på temaet Uddannelse og beskæftigelse un-

der kapitlet ”Generel kvalitet”

Tilbud.

Det ses fortsat, at tilbuddene generelt er gode til at sikre stabilt fremmøde i skole-, uddannelses- og

beskæftigelsestilbud og til at hjælpe de unge med at finde praktikpladser og fritidsjobs. Tilbuddene

har fokus på at støtte børnene og de unge i at udvikle størst mulig selvstændighed i mange af hver-

dagens aktiviteter, dog altid under hensyntagen til individuelle sårbarheder og dagsform.

Af interview med børnene og de unge fremgår det, at de føler sig hørt, respekteret og anerkendt i

tilbuddene.

Børnene og de unge oplyser, at de har adgang til deres penge, og at de bruger dem, til det de har

lyst til. Af børnenes og de unges udtalelser og gennemsnitsscoren på tema Sundhed og trivsel, se

under kapitlet ”Generel kvalitet”

Tilbud,

fremgår det, at tilbuddene arbejder med at gøre børnene og

de unge økonomisk bevidste.

Det er afgørende for udviklingen til at blive et selvstændigt og kompetent menneske, at tilbuddene

arbejder med at børnene og de unge har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv. Tilbud-

dene scorer på indikator 4.b

Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig

selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov

i gennemsnit 4,4. I

90 % af tilsynene, er der i indikator 4.b scoret 4 eller 5. På baggrund af disse scorer og i kombina-

tion med observationer og interview med tilbuddene, børnene og de unge kan vi se, at tilbuddene

generelt arbejder godt med at børnene og de unge har indflydelse på beslutninger vedrørende sig

selv.

Vi har i vores tilsynspraksis fokus på, om tilbuddet sikrer et optimalt ”ungemiljø”, da vi har oplevet, at

unge i nogle tilfælde placeres i tilbud med meget ældre borgere. Unge der er visiteret til tilbud, hvor

”voksenmiljøet” er dominerende og som generelt understøtter ældre borgere, er ikke stimulerende

og udviklende, og vil ikke understøtte at de unge har nogle at spejle sig i i forhold til at udvikle de

personlige og sociale kompetencer, der skal til for at leve et selvstændigt ungeliv.

PLEJEFAMILIER

Den gode overgang fra barn til voksen starter, når barnet flytter ind hos plejefamilien.

De første år, mens plejebarnet er lille, er fokus på selvstændighed og relationer:

•

Støtte venskaber, også i forhold til sociale medier

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

•

Støtte fritidsinteresser

Selvstændiggørelse i forhold til praktiske færdigheder/selvhjælpsfærdigheder

Med- og selvbestemmelse

Vi vurderer stadig, at plejefamilierne generelt tager opgaven på sig og støtter deres plejebørn bedst

muligt, for eksempel ved at undersøge muligheder, opsøge kendte samarbejdsrelationer, herunder

skoler, uddannelsessteder og praktiksteder. Plejefamilierne gør desuden meget ud af at formidle

deres viden om plejebarnets særlige ressourcer, behov og ønsker til de myndigheder, der skal be-

slutte, hvilket tilbud barnet eller den unge kan få.

Det ses fortsat, at plejefamilierne er gode til at motivere til og fastholde børnene eller de unge til et

stabilt fremmøde. Se gennemsnitsscore på temaet Uddannelse og beskæftigelse under kapitlet

”Generel kvalitet”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Plejefamilier.

Af interview med plejebørn og plejefamilier fremgår det, at der ofte også findes en fortrolig voksen,

som er en anden end plejeforældrene. I langt de fleste tilfælde har barnet eller den unge en fortrolig

relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for barnets/den unges liv.

I interview med plejebørn, fortæller de, at de generelt bliver hørt, respekteret og anerkendt i plejefa-

milierne. Se gennemsnitsscore på temaet Sundhed og trivsel under kapitlet ”Generel kvalitet”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Plejefamilier. Generelt bliver børnene eller de unge inddraget i og har indflydelse på beslutninger

vedrørende dem selv og på hverdagen i plejefamilien i overensstemmelse med alder og modenhed.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

De fleste plejefamilier forholder sig aktivt til, om et plejebarns værelse er placeret og indrettet sva-

rende til plejebarnets alder, behov og ønsker, for eksempel med egen indgang. Når plejebørnene

fylder 16 år, har vi fokus på at hjælpe med at bygge bro til kommunen og på hvordan plejefamilierne

inddrager bo-træning som madlavning, tøjvask, introduktion til e-Boks og økonomi generelt.

Brobygningen til kommunen omfatter blandt andet:

•

Handleplan

Efterværn

Forsørgelsesgrundlag ved det 18. år

Støtte den unge i forhold til kontakt med kommunen, de unge skal have egen stemme

N PLEJEFAMILIE HAR EN UNG I PLEJE PÅ

ÅR

. B

ÅDE DEN UNGE OG PLEJEFAMILIEN

ØNSKER EFTERVÆRN

MEN KOMMUNEN SI-

GER

AT DE FØRST VIL TAGE STILLING TIL

DETTE

NÅR DEN UNGE BLIVER

17,5

ÅR

HVILKET SKABER UTRYGHED OG USIKKER-

HED FOR ALLE

Udtalelse fra flere plejefamilier

Når plejebørn nærmer sig de 18 år, fylder fremtiden meget for de unge og for plejefamilierne, da det

skal afklares, om den unge skal flytte i egen bolig med eller uden støtte, i et tilbud eller kan blive i

plejefamilien i efterværn, hvilket mange unge ønsker. Denne afklaringsproces giver ofte anledning til

utryghed hos den unge og hos plejefamilien. Sammenhængen mellem den unges anbringelse og et

eventuelt uddannelsesforløb skal sikres, og mange plejefamilier udtrykker et ønske om, at de to vig-

tige elementer i den unges liv kan ses i sammenhæng med hinanden og koordineres i højere grad,

så den unge træder ind i voksenlivet med de bedste forudsætninger.

Det er afgørende for udviklingen til at blive et selvstændigt og kompetent menneske, at plejefamili-

erne arbejder med, at børnene og de unge har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv. Ple-

jefamilierne scorer på indikator 5.b

Barnet inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrø-

rende sig selv og på hverdagen i plejefamilien i overensstemmelse med alder og modenhed

i gen-

nemsnit 4,7. I 94,9 % af tilsynene, er der i indikator 5.b scoret 5. Der er scoret 1 i 3 % af tilsynene i

2023. På baggrund af disse scorer og i kombination med observationer og interview med plejefami-

lierne, børnene og de unge kan vi se, at plejefamilierne generelt arbejder godt med, at børnene og

de unge har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Præsentation af ny indikator – Styrket læringsmiljø

Fra 1. februar 2023 har socialtilsynet vurderet læringsmiljøet i plejefamilier og på børne- og unge-

hjem. Vurderingen er foretaget via en ny indikator i kvalitetsmodellen under temaet uddannelse og

beskæftigelse.

De ny indikatorer er:

•

Indikator 1.e: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter børnenes/de unges læring i rela-

tion til deres dagtilbud, skolegang eller uddannelse.

Indikator 1.c: Plejefamiliens indsats understøtter barnets læring i relation til dets dagtilbud,

skolegang eller uddannelse.

Med de nye indikatorer giver det os bedre muligheder for at vurdere læringsmiljøet der hvor de an-

bragte børn og unge bor. Et godt læringsmiljø er afgørende for at styrke anbragte børn og unges

muligheder for læring. Der har tidligere manglet en mulighed for at vurdere plejefamilier og tilbuds

indsats for at styrke læringsmiljøet for anbragte børn og unge.

I processen for udviklingen og implementeringen af både indikatorer og de tilsynsfaglige fokuspunk-

ter har vi sammen med de andre fire socialtilsyn bidraget med tilsynsfaglige perspektiver til både

indikatorformulering og bedømmelsesgrundlaget.

De tilsynsfaglige fokuspunkter til vurdering af indikatorerne tager udgangspunkt i definition af et sti-

mulerende læringsmiljø:

”L

ÆRINGSMILJØ KAN DEFINERES SOM DE SÆRLIGE KULTURELLE OG SOCIALE RESSOURCER I EN

FAMILIE

SOM DIREKTE OG INDIREKTE UNDERSTØTTER BARNETS TILEGNELSE AF VIDEN

KOGNITIVE

KOMPETENCER

(

FÆRDIGHEDER OG EVNER

)

OG IKKE

KOGNITIVE KOMPETENCER

(

PERSONLIGHEDSTRÆK

MOTIVATION

MÅLSÆTNINGER

.). F

ORÆLDRENE KAN PÅVIRKE

LÆRINGSMILJØET POSITIVT VED TIDLIGT AT UNDERSTØTTE BØRNENES LÆRING OG VED

SENERE I BARNDOMMEN HAVE POSITIVE FORVENTNINGER TIL

HVILKEN UDDANNELSE DERES BØRN

SKAL OPNÅ

–

ELLER AT DE OVERHOVEDET SKAL HAVE EN UDDANNELSE

”

Kilde: VIVE, Rapport, Læringsmiljø i hjemmet og frivillighed. Kortlægning af indsatser, der fremmer læringsmiljøet i hjemmet, med

henblik på at synliggøre potentialer for en frivillig indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

De tilsynsfaglige fokuspunkter omhandler:

Inddragelse af de enkelte børn og unges perspektiver

Tæt samarbejde med barnets eller den unges dagtilbud, skole eller uddannelsessted

Interesse og kendskab til barnet eller den unges hverdag, trivsel og læringsmål

Læringsunderstøttende aktiviteter

Læringsunderstøttende fysiske rammer og strukturer

Opsøger råd, vejledning og supervision

De seks fokuspunkter bidrager til vurderingerne i de nye indikatorer ved at sætte fokus på om tilbud-

dene og plejefamilierne har et stimulerende læringsmiljø, og i det hele taget er opmærksomme på

vigtigheden af det.

Socialtilsynet benytter fokuspunkterne til at undersøge og inddrage de forskellige tilsynsfaglige op-

mærksomheder der kan være omkring læringsmiljøet.

I forberedelsen af tilsynet og interviews indgår de seks fokuspunkter og i forbindelse med selve til-

synet når temaet ”Uddannelse

og beskæftigelse”

er i fokus. Indikatorerne undersøges nærmere

gennem interview med medarbejdere, plejeforældre og børn eller unge. Det er en vigtig pointe, at

når indikatoren bedømmes at der er opmærksomhed på at tilbuddet eller plejehjemmet først og

fremmest er barnets hjem. Det vil sige at der er fokus på læringsmiljøet og ikke selve læringen der

foregår i dagtilbud, grundskole eller uddannelse. I forlængelse af det kan man vælge at inddrage

trianguleringskilder fra henholdsvis dagtilbud, grundskole eller uddannelse alt efter aldersgruppe.

I planlægning og interview er der opmærksomhed på alder og målgruppe idet der er stor forskel på

hvad der er et stimulerende læringsmiljø børnene afhængigt af alder, målgruppe og udvikling. Her

bliver vurderingen af de nye indikatorer foretaget med udgangspunkt i de tilsynsfaglige fokuspunkter

samt en konkret vurdering i forhold til alder, målgruppe og der hvor barnet bor (plejefamilie/tilbud).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

ØKONOMI

Budget og regnskab

Socialtilsynet skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af budget og regnskab for det for-

gangne år.

Tabel 15: Budget 2023 og regnskab 2023, 1.000 kroner

frem-

går budget og regnskab for 2023 for Socialtilsyn Øst.

Vi har i 2023 genereret et netto mindre forbrug på cirka 1,7 mio.

kroner. Det mindre forbrug skyldes primært følgende forhold:

•

Der er mindreforbrug spredt på forskellige driftsomkostnin-

ger og et mindreforbrug på løn.

Særligt kan det fremhæves:

Tab på tilgodehavender har været meget begræn-

set.

Flere indtægter på ordinære tilsynstakster og væ-

sentlige ændringer på tilbud end forventet, mens

der har været et markant fald i antallet af nygodken-

delser.

Der har været en del vakante stillinger, der af for-

skellige årsager ikke er blevet besat umiddelbart i

forlængelse af ophør.

Bilag 1: Socialtilsyn Østs

virke viser antallet af sociale tilbud og plejefamilier med videre omfattet

af tilsyn fra Socialtilsyn Øst – dels hvor mange, der var forudsat i budgettet for 2023, og hvor mange

der faktisk var.

Antallet af sociale tilbud i 2023 er lavere end forudsat i budget 2023. Dette skyldes at afgangen af

tilbud har været større end forventet og tilgangen af nye tilbud er ganske begrænset, Det er forven-

tet for 2024 at antallet af tilbud vil være faldende, dels fordi der er en tendens til at mindre tilbud op-

hører eller sammenlægges.

Der har i ikke været udsendt tillægstakster i væsentligt omfang vedrørende tilbud med særligt res-

sourcekrævende opgaver idet vi fortsat afventer vejledning og etablering af praksis.

Det har således været nødvendigt at afholde disse aktiviteter indenfor de normale takstindtægter.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Tilsynstakster og objektive finansieringsandele

Socialtilsynene opkræver følgende typer af takster, jf. bekendtgørelse af lov om socialtilsyn § 23

fra

tilbuddene for at dække udgifterne til at føre tilsyn med tilbuddene:

•

Tilsynstakst. Dette er den ”almindelige” takst, der betales for at være omfattet af tilsynet.

Taksten opkræves halvårligt. Nye tilbud skal betale taksten fra den første måned efter de er

blevet godkendt af socialtilsynet.

Takst for ny-godkendelser. Taksten opkræves som et engangsbeløb forud for behandling af

en ansøgning om at blive godkendt som nyt tilbud.

Takst for væsentlig ændring. Taksten opkræves som et engangsbeløb i tilfælde, hvor der an-

søges om væsentlige ændringer af et eksisterende tilbuds godkendelsesgrundlag.

Takst for skærpet tilsyn. Taksten opkræves som et engangsbeløb for hvert skærpet tilsyn.

Tillægstakster for tilbud særligt ressourcekrævende opgaver.

•

De første tre typer af takster, som udgør langt størstedelen af takstindtægterne, fastlægges som

gennemsnitlige takster ud fra de budgetterede omkostninger, mens takster for skærpet tilsyn er lov-

givningsbestemt til at udgøre 1/10-del af den almindelige tilsynstakst pr. måned det skærpede tilsyn

løber. Taksterne er differentieret efter størrelse ud fra størrelseskategorier fastlagt i lovgivningen.

Tabel 17: Takster i kronerTabel

17: Takster i kroner (løbende priser)

viser udviklingen i Socialtil-

syn Østs takster fra 2021 til 2023. Tillægstakster opgøres konkret og individuelt, hvorfor de ikke

fremgår af tabellen.

Tilsynet med plejefamilier bliver dækket af et finansieringsbidrag, der opkræves fra kommunerne.

Dette kaldes ”Det objektive finansieringsbidrag”. Det samlede objektive finansieringsbidrag er op-

gjort ud fra de budgetterede omkostninger ved at føre tilsyn med plejefamilierne. Hver kommune be-

taler forholdsmæssigt ud fra antallet af 0-17-årige borgere hjemmehørende i den enkelte kommune.

Det bemærkes i denne forbindelse, at man ikke kan sammenligne prisen i de enkelte tilsyn pr. 0-17-

årige.

LBK nr. 1109 af 01/07/2022

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Dette skyldes flere forhold, blandt andet, men ikke begrænset til at der er meget forskel på antallet

af plejefamilier i de enkelte kommuner og regioner, ligesom der er meget stor forskel på indbygger-

tallet og dermed alt andet lige også antallet af 0-17-årige. Der ses umiddelbart ingen sammenhæng

mellem antallet af indbyggere og antallet af plejefamilier.

Antallet af 0-17-årige har som sådan ikke har noget at gøre med opgaverne i socialtilsynet, men er

alene en objektiv fordelingsnøgle.

Budgetperspektiv fremadrettet

Takster i budget 2024 er faldet med ca. 0,2% målt i faste priser. Det er konstateret at STØ’s nomi-

nelle tilbudsportefølje er reduceret med knap 4%, mens antallet af opgaver er forøget både som

følge af etablering af speciale og som en konsekvens af ændring i loven med henblik på at styrke

det økonomiske tilsyn, som en fortsættelse af effekten i udviklingen fra 2023, ændringen i taksterne

er indeholdt i DUT-forhandlingerne og kommunerne er som helhed blevet kompenseret for takststig-

ningerne herigennem.

De fulde konsekvenser af lovændringerne er først blevet implementeret igennem 2023 og starten af

2024 og derfor er der fortsat en vis usikkerhed på hvorvidt, der er yderligere ændringer i taksterne

fremadrettet som følge af lovændringerne.

Inflationen som har påvirket samfundet i særligt i 2021 og 2022, vil også sætte sit præg på 2024 og

2025. På baggrund af OK-2024 vil der alt andet lige forventes en stigning i lønomkostningerne,

hvorfor det alt andet lige må forudsættes at taksterne, isoleret set vil følge prisudviklingen, omend

der løbende foretages effektiviseringer og tilpasninger.

STØ har endvidere bemærket at der igennem foråret 2024 har pågået en række forhandlinger om

det specialiserede område, som også påvirker tilsynsvirksomheden. Vi vil tilpasse vores økonomi-

ske ramme i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer og krav, der bliver udmøntet i

forbindelse med de pågående politiske forhandlinger

Kort opsummering

I Socialtilsyn Østs tilsyn i 2023 har der været særligt fokus på dialogforpligtelsen og individuelle risi-

kovurderinger.

Til at løfte tilsynsopgaven har der ved udgangen af 2023 været 64 medarbejdere involveret i tilsyns-

arbejdet; tilsynskonsulenter, medarbejdere med stabsfunktioner, udviklingskonsulenter og ledelse.

Socialtilsyn Øst har gennemført 1.469 tilsyn og aflagt samtlige plejefamilier, tilbud og afdelinger i

Region Sjælland (minus Holbæk Kommune) og Hjørring Kommune minimum et tilsynsbesøg, hvilket

er i overensstemmelse med lovkravet om, at socialtilsynene skal aflægge alle tilbud og afdelinger

besøg årligt.

Socialtilsyn Øst har modtaget og behandlet 285 ansøgninger om væsentlige ændringer/ændringer

af godkendelsen. Antallet af ansøgninger på niveau med 2022.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Der er et fald på 2,4 % i antal godkendte pladser på plejefamilieområdet i forhold til 2022. Antallet af

antal ledige pladser er faldet med 31.

I tilsynet med vores specialistfunktioner, vil vi fastholde vores fokus på anvendelse af den obligatori-

ske husorden i den pædagogiske indsats.

Konklusion

Den samlede vurdering er, at ønsket fra regeringens side om et kvalitetsløft på det specialiserede

socialområde, er i en fortsat positiv udvikling, og at samarbejdsrelationerne mellem socialtilsynet,

tilbuddene og kommunerne styrkes blandt andet ved kontinuerlig dialog. Mere specifikt kan det kon-

kluderes:

•

At de sociale tilbud og plejefamilierne vedrørende de udvalgte fokuspunkter har en generel

høj kvalitet.

At antallet af godkendte plejefamilier i 2023 har været faldende.

At antallet af ansøgninger er faldet i 2023, hvilket har konsekvenser for antallet af plejefami-

lier, som kommunerne har til rådighed.

At antallet af modtagne magtanvendelsesindberetninger er steget meget, hvilket bunder i

tilsyn med vores specialistfunktion.

At de sociale tilbuds og plejefamiliernes kvalitet i forhold til at understøtte børnenes og de

unges skolegang, uddannelse og eventuel beskæftigelse er høj, og at der arbejdes helheds-

orienteret for at sikre, at individuelle mål opnås.

At de sociale tilbud og plejefamilierne har fokus på at støtte børnene og de unge i at udvikle

størst mulig selvstændighed i mange af hverdagens aktiviteter, dog altid under hensyntagen

til individuelle sårbarheder og dagsform.

At plejefamilierne i almen, forstærket og specialiseret typologi i vid udstrækning formår at

sikre udvikling og trivsel for plejebørn med et støttebehov svarende til typologien.

At tilbuddene generelt har udarbejdet obligatoriske husordener i overensstemmelse med re-

gelgrundlaget, men ser en væsentlig forskel i formidling af husordenen - både i den direkte

orientering til de unge samt i design, sprogbrug og omfang af skriftlighed.

At der er forskel i kvaliteten i specialistfunktionens tilbud i sammenligning med øvrige sociale

tilbud. Vi kan her fremhæve temaet kompetencer, hvor vi vurderer i hvilken grad tilbuddenes

medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets

metoder.

At der har været et godt samarbejde med de sikrede institutioner.

•

På baggrund af det vi har set i 2023, kan vi anbefale:

•

At kommunernes fokus på at rekruttere plejefamilier fastholdes og udbygges, så der kan

godkendes flere plejefamilier til anbringelse for børn og unge

At der er opmærksomhed på og bevidsthed om den enkelte plejefamilies ressourcer og be-

grænsninger inden for typologien og at anbringende kommune løbende og i forbindelse med

visitation indgår i dialog med plejefamilierne om rækkevidden af deres godkendelse.

At sociale tilbud, plejefamilier og anbringende kommuner i fællesskab har opmærksomhed

på, at der indgår specifikke mål vedrørende uddannelse og beskæftigelse i handleplanerne,

således, at der sikres et fortsat fokus børn og unges skolegang og uddannelse.

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

•

At kommunerne har opmærksomhed på sociale tilbuds og plejefamiliers oplevelse af kvalite-

ten af sagsbehandlingen og samarbejdet i forbindelse med, at den anbragte unge nærmer

sig de 18 år.

At afklaringsprocessen i forbindelse med at en ung fylder 18 år startes tidligere, da den ofte

giver anledning til utryghed hos den unge.

BILAG 1: SOCIALTILSYN ØSTS VIRKE

Data vedrører opgaveporteføljen ved udgangen af det kalenderår årsrapporten omhandler,

antal tilsyn, antal sanktioner, antal klager, sagsbehandlingstid m.m.

Antal sager i Socialtilsyn Øst

Vores opgaveportefølje ved udgangen af 2023:

TABEL 3: ANTAL GODKENDTE PLEJEFAMILIER FORDELT PÅ TILBUDSTYPE

Tilbudstype

§ 66, stk. 1, nr. 1 Almen plejefamilie

§ 66, stk. 1, nr. 2 Forstærket plejefamilie

§ 66, stk. 1, nr. 3 Specialiseret plejefamilie

I alt

Antal

471

497

1.022

Antal godkendte plejefamilier er faldet med 1,8 %i forhold til 2022. Det største fald vedrører tilbuds-

typen § 66, stk. 1, nr. 1 Almen plejefamilie, som er faldet med 4,7 %. Faldet hænger sammen med

et større antal plejefamilier der stoppet af egen drift og der ikke er blevet godkendt et tilsvarende an-

tal ny plejefamilier. Hvilket skyldes et fald i ansøgninger om godkendelse som plejefamilie. Det stør-

ste fald i antal godkendte plejefamilier fordelt på kommuner er i Kalundborg Kommune og Vording-

borg Kommune med 7 i hver kommune. Den største stigning er i Hjørring Kommune med 9. I Faxe

Kommune og Ringsted Kommune er der ingen ændringer i antallet af godkendte plejefamilier.

TABEL 4: ANTAL GODKENDTE TILBUD FORDELT PÅ TILBUDSTYPE

Tilbudstype

Kommu-

nalt

126

166

Regionalt

Antal

Privat

177

I alt

206

358

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og

voksentilbud

I alt

Sammenlignet med antallet i 2022 kan det konstateres, at der er et fald på 3,6 % i antallet af sociale

tilbud. De største ændringer er på børne- og unge tilbuddene som er faldet med 6,25 % og de kom-

binerede tilbud, som er faldet med 6 %. Ved sammenligning af virksomhedskategorierne, kan det

konstateres, at det største fald er på de private tilbud. Faldet i de private tilbud kan forklares med

flere forskellige årsager:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

•

Lukning af små tilbud med aldrende ledere, hvor der er oplagt, at de bliver sammenlagt med

andre tilbud eller at de helt lukker, da det er en stor opgave at planlægge et generations-

skifte. Sikring af et godt generationsskifte kræver flere års forberedelse blandt andet på

grund af skattemæssige forhold. I nogle tilfælde er de siddende bestyrelse ikke nødvendigvis

tilstrækkeligt kompetente i forhold til denne type af planlægning.

Koncernspecialiseringen betyder, at der er begrænset tilgang af ny-godkendelser da det blot

kræver et holdingselskab for at indgå i koncernspecialiseringen. Den typiske konstruktion for

et tilbud organiseret som et ApS er at holdingselskabet er skudt ind mellem ejer og driftssel-

skab, da det giver flere muligheder både i forhold til skatteoptimering og i forhold til at kunne

sælge driftsselskabet.

Ejerkredsen ændres og derigennem opstår en koncern, som følge af at en juridisk person

opnår bestemmende indflydelse – altså en koncern.

I forhold til faldet på børne- og unge tilbud er det kendetegnende, at en meget høj andel er private

aktører, at de er relativt små og gerne organiseret som fonde. Altså er der en sammenhæng med

forklaringerne på faldet i de private tilbud.

Årets godkendelser af nye tilbud og plejefamilier

Socialtilsynet skal behandle ansøgninger om godkendelse fra sociale tilbud og plejefamilier. Disse

ansøgninger tilgår løbende og bliver ligeledes løbende sagsbehandlet.

Det er tidspunktet for offentliggørelsen af godkendelsen, som er afgørende for, hvilket år den aktu-

elle godkendelse registreres under. Eksempel: Det sagsforberedende arbejde, herunder besøg på

tilbuddet, er gennemført i 2023, men rapporten offentliggøres først på Tilbudsportalen efter den 1.

januar 2024. Denne godkendelse vil alene indgå i socialtilsynets årsrapport for 2024.

I 2023 er der modtaget 62 ansøgninger fra plejefamilier og 6 på tilbudsområdet. Antal modtagne an-

søgninger er faldet med 24 % på plejefamilieområdet og med 57 % på tilbudsområdet når der sam-

menlignes med 2022.

Nedenstående

Tabel 6: Antal ophørte tilbud og plejefamilier

indeholder ansøgninger, hvor der er

truffet afgørelse om godkendelse eller ikke godkendelse i 2023, og ansøgninger, hvor tilbuddet eller

plejefamilien selv har trukket ansøgningen tilbage i 2023. En del af disse ansøgninger kan være

modtaget i 2022.

TABEL 5: ANTAL NY-GODKENDTE TILBUD FORDELT PÅ TILBUDSTYPE

Tilbudstype

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge

og voksentilbud

I alt

Godkendt

Ansøgninger uden godkendelse

Ansøgning truk-

Ikke godkendt

ket tilbage

Opgaven, med at behandle ansøgninger om godkendelse, har i 2023 ikke fyldt helt lige så meget

som i 2022, da antallet af ansøgninger er faldet. Antallet af ansøgere der på plejefamilieområdet har

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

trukket ansøgningen tilbage, er på niveau med 2022. Antallet af ansøgere på tilbudsområdet der har

trukket deres ansøgning tilbage, er steget med tre.

Vi har ny-godkendt 4 tilbud og 43 plejefamilier i 2023. Antallet af ny-godkendte tilbud er faldet med

10 i forhold til 2022. Antallet på plejefamilier er steget med 13, hvilket kan hænge samme med, at

der afholdes flere grundkurser. Der var en ansøger på plejefamilieområdet der fik afslag på godken-

delse. I 2023 har vi truffet to afgørelser om afslag på godkendelse – en på tilbudsområdet og en på

plejefamilieområdet.

Vi modtog ansøgninger om godkendelse fra nye tilbud og plejefamilier, hvor sagsbehandlingen blev

påbegyndt i 2023, men som ikke var afsluttet ved årsskiftet. En del af de ansøgninger, som vi mod-

tog og opstartede sagsbehandlingen af i 2023, vil derfor først tælle med i statistikken for ny-godken-

delser i 2024. I forbindelse med modtagelse af ansøgninger ser vi ofte udfordringer i forhold til

manglende dokumentation, ukorrekte eller manglende indberetninger på Tilbudsportalen og man-

gelfulde ansøgninger. Disse udfordringer komplicerer sagsbehandlingen og forøger blandt andet

sagsbehandlingstiden.

En ansøgning, der bliver trukket tilbage, betyder ikke, at der ikke har været noget arbejde med an-

søgningen. Ressourceforbruget afhænger meget af, hvornår i processen ansøgningen trækkes til-

bage. I 2023 var der fire tilbud, der trak deres ansøgning tilbage, og antallet på plejefamilieområdet

udgjorde 44. I 2023 ses det, at en stor del af de familier, der selv trækker deres ansøgning, gør det

før de første kursusdage eller efter første tilsynsbesøg. Dette skyldes som oftest, at familierne i re-

fleksionerne under vores besøg selv bliver bevidste om, at der er ting i deres egen helbredstilstand,

deres økonomi, i forhold til deres egne børn eller andet, der gør, at det for nuværende vil være

uhensigtsmæssigt i forhold til egen familie. På tilbudsområdet er de hyppigste årsager ny-godken-

delsestaksten og mængden af materiale, der skal fremsendes i forbindelse med ny-godkendelsen.

Ophørte tilbud og plejefamilier

Når vi taler om ophørte tilbud og plejefamilier, betyder det, at tilbuddet eller plejefamilien selv ønsker

at stoppe med at benytte deres godkendelse eller at deres godkendelse er bortfaldet. Godkendel-

sen bortfalder, hvis der ikke har været borgere i tilbuddet eller plejefamilien i en sammenhængende

periode på to år for tilbud og tre år for plejefamilier. På tilbudsområdet forekommer dette meget

sjældent. Vi har aldrig oplevet, at nogle tilbud er ophørte på baggrund af denne regel.

TABEL 6: ANTAL OPHØRTE TILBUD OG PLEJEFAMILIER

Tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Antal

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

DIAGRAM 6: ANTAL OPHØRTE TILBUD OG PLEJEFAMILIER FORDELT PÅ KOM-

MUNE

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne/unge og voksentilbud

De ophørte tilbud og plejefamilier, der fremgår af

Tabel 6: Antal ophørte tilbud og plejefamilier

har af egen vilje, med undtagelse af fem plejefamilier hvor godkendelsen er bortfaldet, oplyst at de

ikke længere ønsker at opretholde deres godkendelse. Der er tale om afsluttede tilsyn, hvor resulta-

tet er ophørt/godkendelsen bortfaldet og dato for ophør er i 2023. Fra 2022 til 2023 er antallet af til-

bud der er ophørt steget med 9 %. På plejefamilieområdet er der et fald på 27 %. Antallet fordelt på

tilbud og plejefamilier udgør et fald på 24 på plejefamilieområdet og en stigning på tilbudsområdet

med en.

De kommuner, der har færrest aktive plejefamilier, påvirkes relativt mest af afgange blandt plejefa-

milier, idet hver enkelt plejefamilie udgør en større andel af den samlede kapacitet i kommunen. Når

der er en lav tilgang

Tabel 5: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

samtidig med stor

afgang, vil kapaciteten i den enkelte kommune blive forringet. Det stemmer umiddelbart ikke

overens med, at kommunerne ønsker større kapacitet af plejefamilier.

På tilbudsområdet er den hyppigste årsag til ophør manglende indskrivning af borgere. På plejefa-

milieområdet er den hyppigste årsag private årsager, der blandt andet dækker over helbred, sam-

livsophør m.m.

Ledige pladser i plejefamilier

Det er plejefamiliernes ansvar

at opdatere sin oplysninger på Tilbudsportalen herunder ledige pla-

der. Dette sker ikke altid, hvorfor der kan være mindre afvigelser i forhold til det faktiske antal ledige

pladser. Antallet af ledige pladser vil altid være i fokus, når vi er på tilsynsbesøg, og vi beder pleje-

familierne om at opdatere oplysningerne, hvis de ved tilsynsbesøget ikke stemmer overens med de

faktiske forhold. Pr. 31. december 2023 var der, i de plejefamilier vi har tilsynsforpligtelsen med,

BEK nr. 1491 af 06/12/2023

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

1.979 godkendte pladser. Det er et fald på 2,4 % i forhold til 2022. Faldet hænger sammen med, at

der er et større antal plejefamilier, der er ophørte af egne drift, end der er blevet godkendt, hvilket

hænger sammen med antallet af ansøgere er faldet.

DIAGRAM 7: ANTAL LEDIGE PLADSER FORDELT PÅ KOMMUNE

Det samlede antal ledige pladser udgør i 2023 210. Antallet er faldet med 31 pladser sammenlignet

med 2022. Det største fald i antal ledige pladser er i Næstved Kommune med 3 pladser, og den

største stigning er i Lolland Kommune med 13 pladser.

DIAGRAM 8: LEDIGE PLADSER I PLEJEFAMILIER I PROCENT AF OPGAVEPORTE-

FØLJEN FORDELT PÅ KOMMUNE

35%

31%

30%

25%

20%

16%

15%

10%

26%

23%

24%

25%

21%

17% 17%

18%

17%

20%

16%

21%

29%

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte til-

synsbesøg

I forbindelse med vores tilsynsforpligtelse modtager alle plejefamilier og sociale tilbud minimum et

tilsynsbesøg årligt

. Når et tilbud består af flere afdelinger, gælder kravet om minimum et besøg om

året separat for de enkelte afdelinger

Tilsynsbesøgene kan aflægges som anmeldte og uanmeldte. Antallet af tilsynsbesøg kan variere alt

efter tilbuddets størrelse og er altid med udgangspunkt i en tilsynsfaglig risikovurdering. For eksem-

pel vil et tilbud med mange afdelinger få flere tilsynsbesøg i forbindelse med et enkelt tilsyn. Det

samme gør sig gældende, hvis et tilbud får et skærpet tilsyn. Derfor vil det samlede antal tilsynsbe-

søg være højere end det samlede antal gennemførte tilsyn.

DIAGRAM 9: GENNEMFØRTE TILSYN

1.200

1.000

800

600

400

219

200

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-

/unge og voksentilbud

106

1.092

Diagram 9: Gennemførte tilsyn

er det alene gennemførte tilsyn, der fremgår. Der kan på de

1.469 gennemførte tilsyn have været besøg i 2022 og/eller 2023, men tilsynet er afsluttet i 2023. I

antallet af gennemførte tilsyn, kan det forekomme, at et tilbud har haft mere end et tilsyn. Tilsyn skal

ikke forveksles med tilsynsbesøg, da tilsyn er et forløb, hvor et tilsynsbesøg er en aktivitet i den

samlede tilsynsproces. Diagrammet indeholder alene driftsorienterede tilsyn og ny-godkendelser.

Vi har syv forskellige sagsforløb, som alle anvendes med forskellige formål. De fleste forløb indehol-

der tilsynsbesøg og enkelte andre gør ikke. Men det er muligt at oprette tilsynsbesøg i dem alle. Når

der tales om, hvorvidt vi har været på alle adresse årligt, vil det være de driftsorienterede tilsyn der

er tale om, hvorfor det er dem der fremgår af

Diagram 9: Gennemførte tilsyn.

LBK nr. 1490 af 06/12/2023

Vejledning om socialtilsyn pkt. 218

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

TABEL 7: TYPER AF SAGSFORLØB:

Sagsforløbstype

1. driftsorienteret tilsyn

efter godkendelse

Anvendelse

Alle temaer i Kvalitetsmodellen skal behandles

ved det 1. driftsorienteret tilsyn efter godkendel-

sen

Indeholder altid tilsynsbesøg

Det årlige tilsyn, hvor alle eller enkelte temaer i

Kvalitetsmodellen inddrages

Indeholder altid tilsynsbesøg

Når tilbuddet ikke har benyttet deres godken-

delse i 2 år

Når plejefamilien ikke har benyttet deres godken-

delse i 3 år

Kan indeholde tilsynsbesøg

Behandling af ansøgning om godkendelse som

enten socialt tilbud eller plejefamilie

Indeholder altid tilsynsbesøg

Følger op på om udstedte sanktioner er opfyldt

Kan indeholde tilsynsbesøg

Tilbuddet eller plejefamilien ønsker selv at op-

høre

Kan indeholde tilsynsbesøg

Behandling af ansøgning om ændring af godken-

delsen uden for det årlige tilsyn

Kan indeholde tilsynsbesøg

Antal

gennemførte

Driftsorienteret

tilsyn

Godkendelsen

bortfaldet

1.364

Ny-godkendelse

Opfølgning på

sanktion

Ophør af egen drift

Væsentlig ændring af

godkendelsen

TABEL 8: ANTAL TILSYNSBESØG FORDELT PÅ SAGSFORLØBSTYPE

Sagsforløbstype

1. driftsoriente-

ret tilsyn efter

godkendelse

Plejefamilier

Anmeldt

Uanmeldt

Uanmeldt,

ikke truffet

763

299

144

Driftsori-

enteret til-

syn

Ny-god-

ken-

delse

Opfølg-

ning på

sanktioner

Ophør af

egen

drift

Væsentlig

ændring af

godkendelse

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Plejefami-

lier i alt

Tilbud

Anmeldt

Uanmeldt

Uanmeldt,

ikke truffet

Tilbud i alt

Samlet i alt

1.155

144

338

132

471

1.626

151

På både tilbuds- og plejefamilieområdet er der et fald i antal uanmeldte tilsynsbesøg sammenlignet

med 2022 – på plejefamilieområdet udgør faldet 5,9% og på tilbudsområdet 12,3%, hvilket kan

hænge sammen med faldet i antal godkendte tilbud og plejefamilier. Derudover vil tilsynsintensite-

ten også altid bero på en konkret risikovurdering

Tabel 8: Antal tilsynsbesøg fordelt på sagsfor-

løbstype

fremgår det, at antallet af besøgstypen uanmeldt, ikke truffet er faldet med 7,7% på pleje-

familieområdet og at den kun har været anvendt en gang på tilbudsområdet.

Henvendelser om bekymrende forhold – Whistleblowordningen

Borgere, pårørende, ansatte og andre personer kan kontakte socialtilsynet med oplysninger om be-

kymrende forhold på sociale tilbud og i plejefamilier. Til dette formål har socialtilsynet en ”whistleblo-

wer”-telefon, som er åben for telefoniske henvendelser indenfor socialtilsynets åbningstider. Ligele-

des er det muligt at benytte en skriftlig webformular via socialtilsynets hjemmeside. Henvendelser

kan ske både anonymt og med flere niveauer af åbenhed. Dette vælges alene af anmelder.

Registrering og sagsbehandling

Vi registrerer alle nye henvendelser dagligt på hverdage for tilbud/plejefamilier, der er underlagt So-

cialtilsyn Øst tilsyn. Ved henvendelser vedrørende tilbud/plejefamilier, der ikke hører til Socialtilsyn

Øst, henvises til det korrekte socialtilsyn.

Der foretages en risikovurdering af indholdet i henvendelsen i forhold til hvilke tiltag, der skal foreta-

ges. Denne risikovurdering foretages af konsulenten på det pågældende tilbud eller plejefamilie.

Alle henvendelser bliver registreret enkeltvist, uanset om der er flere anmeldere, eller om det er den

samme anmelder, som kontakter socialtilsynet flere gange.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Antal henvendelser

TABEL 9: ANTAL HENVENDELSER FORDELT PÅ TILBUDSTYPE

Tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

2022

43 (11 %)

41 (10 %)

161 (39 %)

164 (40 %)

409

(14,5%)

Antal

2023

28 (-35 %)

94 (129 %)

199 (24 %)

145 (-12 %)

466 (14.6 %)

Som det ses af ovenstående, er der en stigning i indkommende whistleblows og dette ses især for

tilbud for børn. Der er gennem 2020’erne set en markant stigning i indkommende whistleblows. Så-

ledes var der i årerne 2018, 2019 og 2020 ca. 250 whistleblows om året, som i 2021 steg til 357,

hvilket var en stigning på 39 %.

For 2023 er tallet altså oppe på 466 henvendelser. For året 2022 var stigningen især at se hos vok-

sentilbud samt hos kombineret børne-voksne tilbud, hvor det for 2023 i høj grad ses på børne – og

ungetilbud. Samtidig er tallet for plejefamilier faldet. En del af forklaringen på stigningen på børne-

og ungetilbud kan skyldes, at vi har fået tildelt specialistfunktionen for de sikrede institutioner, hvor

47 af henvendelser kommer fra.

I forhold til antallet af modtagne whistleblows skal det ligesom foregående år tages i betragtning, at

der er modtaget flere whistleblows om enkelte tilbud. Dette kan afspejle en særlig problematik i til-

buddet, eller at tilbuddet er meget stort og eventuelt opdelt i forskellige afdelinger. I enkelte tilfælde

ses det at afspejle en særlig problematik i anmelders situation.

På plejefamilieområdet er der enkelte familier, hvorom der har været to eller flere henvendelser.

Det forhold, at der modtages flere henvendelser omkring et bestemt tilbud eller en bestemt plejefa-

milie, kan skyldes forskellige årsager, som for eksempel udfordringer med kvaliteten i tilbuddet eller

plejefamilien, at flere i en personale- eller pårørendegruppe hver for sig henvender sig eller at en

borger gentagende gange henvender sig. Sjældent ses det, at henvendelser er af mere chikanelig-

nende karakter.

Det vurderes, at aktører og pårørende på det sociale område har kendskab til whistleblowerordnin-

gen, ligesom der er et generelt kendskab til socialtilsynet og whistleblowordningen i befolkningen,

som ses af de henvendelser, der kommer ind fra for eksempel naboer, forbipasserende m.v.

Henvendelsesmønster

For at sikre anonymiteten vedrørende årsagerne til henvendelserne, er det alene de tre hyppigste

årsager til henvendelserne, der beskrives med en kort tekst.

Ved registreringen af de modtagne whistleblows bliver der angivet en årsag til henvendelsen.

Denne årsag vælges blandt de 15 valgmuligheder, der ligger i it-systemet bestående af 14 konkrete

områder, som for eksempel økonomi, misbrug og omgangstone, ligesom der findes en ”Andet”-kate-

gori til at rumme de henvendelser, der falder udenfor de 14 konkrete årsager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

I fordelingen af de modtagne whistleblows på tilbudsområdet fremgår det, at en stor andel - 129

henvendelser - af de modtagne henvendelser vedrører årsagen ”Ledelse – dårlig eller manglende”,

efterfulgt af henholdsvis årsagerne ”Socialfaglige kompetencer – dårlige eller manglende” med 89

henvendelser og ”Andet” med 58 henvendelser. Det ses, at kategorien ”Andet” er steget markant,

idet den for 2022 var på 28 henvendelser. Kategorien er et udtryk for, henvendelsen ikke kan rum-

mes i de øvrige kategorier og viser derved at andre årsager er på spil end de tilgængelige. ”Andet”-

kategorien på tilbudsområdet bruges ofte også til henvendelser, der kan indeholde elementer fra

flere af de øvrige kategorier på én gang. Desuden kan kategorien omhandle henvendelser vedrø-

rende visitation og anden personrettet sagsbehandling, der ligger udenfor socialtilsynets kompeten-

ceområde.

I forhold til plejefamilieområdet er der flest modtagne whistleblows under årsagen ”Socialfaglige

kompetencer – dårlige eller manglende”, hvor der var otte henvendelser. Årsagen ”Andet” var næst-

mest brugt med seks henvendelser.

”Andet” kategorien på plejefamilieområdet kan ligeledes indeholde flere elementer på samme tid og

heri indgår henvendelser om (problemer i) samarbejdet mellem den biologiske familie og plejefami-

lien og bekymring om plejefamiliens egnethed og varetagelse af børnenes tarv.

Lukningsårsager

Socialtilsynet vurderer ved hver enkelt whistleblowhenvendelse, hvordan der kan handles på hen-

vendelsen. Dette skal registreres på whistleblowsagen under relevant kategori, som det ses i ne-

denstående figur.

DIAGRAM 10: ANTAL HENVENDELSER FORDELT PÅ LUKNINGSÅRSAGER

I alt

Ukendt

Uden for kompetenceområde

Uanmeldt tilsyn

Telefonopkald

Ikke angivet

Anmeldt tilsyn

Anden videre undersøgelse

Afvist (utilstrækkelig information)

Afvist (grundløs)

Afvist (chikane)

Afvist

100

150

200

250

300

350

400

450

500

101

202

466

Lukningsårsag ”Anden videre undersøgelse” omhandler ofte, at der anmodes om en skriftlig rede-

gørelse på baggrund af de oplysninger, der er kommet socialtilsynet i hænde. Dette kan gøres ved

åbne whistleblows og er således ikke en mulighed ved anonyme henvendelser, idet oplysningerne i

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

disse tilfælde ikke må deles direkte med tilbuddet eller plejefamilien – ej heller må tilbuddet/plejefa-

milien oplyses om, at der er indkommet et whistleblow.

Anonymitetsgraden hos anmelderne har således betydning for, hvilke tiltag der efterfølgende kan

gøres. Når der ikke kan spørges direkte ind til oplysningerne ved anonyme whistleblows må oplys-

ningerne derfor undersøges på anden vis. Dette kan eks. gøres ved både anmeldte og uanmeldte

tilsyn, som ses at være de næstmest brugte lukningsårsager.

”Udenfor socialtilsynets kompetenceområde” kan eks. omhandle sagsbehandling af personlige for-

hold og ikke om generelt bekymrende forhold i de omtalte tilbud og plejefamilier. Henvendelserne

kan eks. også være oplysninger om forkert medicinhåndtering eller dårligt arbejdsmiljø. Her henvi-

ses til rette myndighed og i nogle tilfælde kan socialtilsynet også rette henvendelse til eks. Arbejds-

tilsynet eller Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der er opmærksomhed på snitfladerne mellem de forskellige myndigheder og ligeledes på, at eks.

dårligt arbejdsmiljø også kan have afsmittende effekt på borgernes trivsel og kvaliteten i tilbuddet.

Anmeldere informeres om, at socialtilsynet ikke kan oplyse, hvilke tiltag der gøres på baggrund af

henvendelsen.

Henvender type

På tilbudsområdet er anmelderne primært ”Ukendt”. Denne kategori kan dække over stort set alle

henvendere og er ofte en kategori, der er anvendt ved anonyme henvendelser og ved brug af E-

blanket. Herefter fordeler ”Pårørende”, ”Medarbejdere” og ”Borgere” sig på de efterfølgende plad-

ser.

I forhold til plejefamilieområdet modtages hovedparten af henvendelserne fra pårørende til de an-

bragte børn og unge. Der ses også henvendelser fra ”Andre”, som eks. kan være personer i private

organisationer.

Der er en del opkald fra myndighedspersoner, hvor vi må gøre opmærksom på, at anonymitetskra-

vet ikke omhandler henvendelser fra andre myndigheder. Dette med henvisning til, at denne ord-

ning ikke er målrettet myndighedspersoner, men at myndighedspersoner i stedet er underlagt den

skærpede underretningspligt

qua deres profession. Det ses, at myndighedspersoner tilkendegiver,

at de hellere vil bruge whistleblowerordningen, hvor de kan være anonyme, i stedet for at skulle

lægge navn til en formel orientering.

Vi må i disse tilfælde imidlertid gøre opmærksom på, at anonymitetskravet ikke omhandler henven-

delser fra andre myndigheder

Vi er samtidig opmærksomme på, at sagsbehandlere har samme ret til at henvende sig anonymt

som andre borgere, når særlige forhold gør, at der ikke er tale om en formel orientering fra én myn-

dighed til en anden.

Sagsbehandlingstider for nygodkendelser

Sagsbehandlingstid defineres som tidsperioden fra en ansøgning om godkendelse modtages, til

den er afgjort efter endt høringsperiode. Det er gennemførselstidspunktet, som er afgørende for,

LBK nr. 170 af 24/01/2022 § 153

Vejledning om socialtilsyn kapitel 12 pkt. 324

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

hvilket år den registres under. Eksempel: En ansøgning modtaget i december 2023 og færdigbe-

handlet i januar 2024 vil fremgå af socialtilsynets årsrapport 2024.

I 2023 er der godkendt 4 nye tilbud og 43 nye plejefamilier.

DIAGRAM 11: SAGSBEHANDLINGSTIDEN NY-GODKENDTE TILBUD OG PLEJEFAMI-

LIER

1 - 3 mdr.

Tilbud

4 - 6 mdr.

Plejefamilier

7 - 9 mdr.

Som det fremgår af

Diagram 11: Sagsbehandlingstiden ny-godkendte tilbud og plejefamilier,

er en sagsbehandlingstid på 1-3 måneder det mest almindelige for tilbud og 4-6 måneder for pleje-

familier. Sagsbehandlingstiden på tilbudsområdet er ændret fra 4-6 måneder til 1-3 måneder i for-

hold til 2022. På plejefamilieområdet er sagsbehandlingstiden uændret i forhold til 2022.

En ny-godkendelse er en relativt omfattende proces, idet tilbud og plejefamilier skal vurderes efter

alle temaer i Kvalitetsmodellen. Der er flere forhold, der betyder relativt lang sagsbehandlingstid.

For tilbuddene er det ofte forhold vedrørende økonomi, vedtægter og bestyrelse, der tager lang tid

at afklare.

En anden væsentlig grund til, at sagsbehandlingen kan tage lang tid, er, at langt fra alle ansøgere

fremsender det materiale, vi anmoder om ved ansøgningstidspunktet, og at der ofte går lang tid

med at fremskaffe de nødvendige dokumenter, for eksempel oplysninger om tilbuddets eller plejefa-

miliens økonomi.

Vi har også oplevet, at sagsbehandlingstiden kan være lang på grund af ændringer i plejefamilier-

nes liv, som de først oplyser om ved tilsynsbesøget. Livsændringerne kan blandt andet omfatte køb

af nyt hus, at plejefamilien står over for en større renovering af deres bolig, at plejemor er eller for-

venter at blive gravid og lignende. I disse tilfælde drøftes det med plejefamilierne om deres nuvæ-

rende livssituation har den stabilitet, der skal være til stede for at sikre et plejebarn den bedste

hjælp og støtte. Der er ligeledes tilfælde, hvor behandlingen af ny-ansøgningen afventer, at plejefa-

milierne får bragt forskellige forhold i orden, inden den videre proces i godkendelsen kan fortsætte.

Det er ofte forhold, som det alene er plejefamilien, der kan påvirke.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

En ny-ansøgning kan ikke sættes i bero. Det betyder, at der vil være tilbudsansøgninger, der har en

meget lang sagsbehandlingstid, som skyldes årsager, der ligger udenfor vores rækkevidde.

Vi anvender en del ressourcer i forhold til plejefamilier og tilbud, der vælger at trække deres ansøg-

ning tilbage. Det er forskelligt, hvornår i godkendelsesprocessen ansøgningerne bliver trukket til-

bage. Men på plejefamilieområdet ses det, at en stor del af familierne trækker deres ansøgning til-

bage før de første kursusdage eller efter første tilsynsbesøg.

I 2023 var der 44 plejefamilier og 2 tilbud, der trak deres ansøgning tilbage. På plejefamilieområdet

er det en stigning på 15,8 % i forhold til 2022. På tilbudsområdet er antallet faldet med tre.

DIAGRAM 12: ANTAL ANSØGNINGER TRUKKET TILBAGE FORDELT PÅ TIDSINTER-

VALLER

0 - 3 mdr.

4 - 6 mdr.

Plejefamilier

10 - 12 mdr.

7 - 9 mdr.

Tilbud

Diagram 12: Antal ansøgninger trukket tilbage fordelt på tidsintervaller

viser, at ansøgere på

både tilbuds- og plejefamilieområdet typisk trækker deres ansøgning tilbage inden for de første 0-3

måneder, hvilket er en ændring i forhold til 2022. I 2022 var det typisk inden for de første 6 måne-

der. At ansøgerne trækker deres ansøgning tilbage inden for de første 0-3 måneder af godkendel-

sesprocessen, kan hænge samme med, at vi hele tiden har fokus på at vejlede ansøgerne om at

trække deres ansøgning tilbage, hvis de ikke er helt klar til at ansøge.

Magtanvendelser

Vi har i løbet af 2023 registreret og vurderet 5.231 modtagne indberetninger om magtanvendelser –

3.230 på børn- og ungeområdet og 2.001 på voksenområdet. Samlet er der en stor stigning i mod-

tagne magtanvendelsesindberetninger på 42 % i forhold til 2022. Alle magtanvendelser er vurderet

ud fra den gældende lovgivning. Denne registrering gør det muligt at give en foreløbig vurdering af

tilbuddenes kendskab til reglerne om magtanvendelse, og hvordan tilbuddene arbejder med at fore-

bygge magtanvendelser.

Det er en væsentlig opgave for os at føre tilsyn med om tilbud og plejefamilier anvender og fortolker

magtanvendelsesreglerne rigtigt med afsæt i lovgivningen og med børn, unge og borgeres rettighe-

der i fokus. Magtanvendelsesområdet er også en vigtig markør for tilbud og plejefamiliers kvalitet.

Der ses sammenhæng mellem tilbud og plejefamiliers arbejde med magtanvendelser og en række

andre temaer i Kvalitetsmodellen – blandt andet ledelse, kompetencer, inddragelse af borgerne og

rettighedsperspektivet. Der ses ofte udfordringer på mere end et tema, hvis der er udfordringer med

et tilbuds anvendelse eller fortolkning af magt eller magtanvendelsesregler.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Magtanvendelser – en markør på kvalitet

En tilsynsmæssig bekymring på magtanvendelsesområdet bliver hurtigt et alvorligt fokus på tilbud-

dets kvalitet, da der ofte ses udfordringer på andre temaer, når der er problemer vedrørende magt-

anvendelser.

Der indledes hurtigt en dialog med et tilbud eller en plejefamilie, hvis der ses udfordringer på områ-

det. Og i tilfælde hvor der ikke via en dialog kan opnås en tilstrækkelig klarhed eller hensigtsmæssig

præcisering af det hændte, vil vi give tilbuddet en tydelig tilkendegivelse af vores forventning, hvilket

kan udløse et påbud.

Magtanvendelser i plejefamilier

Der ses en %-vis øgning i antallet af magtanvendelser på plejefamilieområdet, dog stadig et beske-

dent antal sammenlignet med antallet af plejefamilier. Vi har i de senere år prioriteret en del af vores

tilsynsfokus netop på plejebørns rettigheder og magtanvendelser i plejefamilier, hvilket nu kan ses i

antallet af magtanvendelsesindberetninger. Vi er glade for udviklingen, da vi vurderer, at det er tegn

på øget viden i plejefamilierne og tryghed i forhold til at indberette hændelserne. Vi vurderer dog

stadig, at der er en vis usikkerhed i feltet. Derfor har vi fortsat fokus på at fastholde vores dialogiske

fokus på dette område.

Børne- og ungeområdet

DIAGRAM 13: SAMLET ANTAL MODTAGNE MAGTANVENDELSESINDBERETNINGER

2021 – 2023 FORDELT PÅ DRIFTSHERRE – BØRNEOMRÅDET

2023

1.932

252

1.018

2022

1.188

290

451

2021

281

396

271

500

Plejefamilier

1000

Regionalt tilbud

1500

Privat tilbud

2000

Kommunalt tilbud

2500

Diagram 13: Samlet antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2021 – 2023 fordelt på

driftsherre – BørneområdetDiagram

13: Samlet antal modtagne magtanvendelsesindberetninger

2021 – 2023 fordelt på driftsherre – Børneområdet viser, at der er en stigning i antal magtanvendel-

sesindberetninger på 22 % i 2023. Antallet af magtanvendelsesindberetninger stiger på de kommu-

nale tilbud med 126 %, men falder på de private med 13 %. Den største ændring er en stigning på

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

de regionale tilbud på 63 %. Denne stigning hænger sammen med, at vi har overtaget tilsynsforplig-

telsen pr. 1. juli 2022 med de sikrede institutioner, som er en tilbudstype, hvor der er foretages

mange magtanvendelser.

På børne- og ungeområdet er de hyppigste magtanvendelsestyper:

•

Fysisk magtanvendelse ved fastholdelse og/eller føre, fordi barnet eller den unge var til fare

for sig selv eller andre jf. § 9 stk. 2

Undersøgelse af person og/eller opholdsrum ved bestemte grunde til mistanke, jf. lovens §

16, stk. 1

Klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko smat aftagning af overtøj, hovedbe-

klædning og sko, jf. lovens § 16, stk. 4

Kropsvisitation i form af undersøgelse af kroppens overflader, jf. lovens § 16, stk. 5

Voksenområdet

DIAGRAM 14: ANTAL MODTAGNE MAGTANVENDELSESINDBERETNINGER 2021 –

2023 FORDELT PÅ DRIFTSHERRE – VOKSENOMRÅDET

911

2023

144

946

538

2022

251

933

443

2021

237

647

100

200

300

400

500

Private tilbud

600

700

800

900

1000

Regionale tilbud

Kommunale tilbud

Diagram 14: Antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2021 – 2023 fordelt på drifts-

herre – Voksenområdet

viser, at der er en stigning i antallet af modtagne magtanvendelsesindbe-

retninger på de kommunale tilbud på 1 %, på de private tilbud er der et fald på 43 % og på de regio-

nale tilbud en stigning på 69 %. Dette hænger igen sammen med at vi har overtaget tilsynsforpligtel-

sen pr. 1. juli 2022 med de sikrede institutioner, som er en tilbudstype, hvor der er foretages mange

magtanvendelser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

På voksenområdet er de hyppigste magtanvendelsestyper

Fastholdelse m.v. § 124 d

Anven-

delse af stofseler § 128.

Kriterium 6 under tema 4, Sundhed og trivsel, i kvalitetsmodellen omhandler magtan-

vendelser: ”Tilbuddet forebygger magtanvendelser”.

Som indikator for, om kriteriet er opfyldt, opstilles indikator 6.a: Tilbuddets pædagogi-

ske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.” og indikator 6.b:

”Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op

på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.”

Aktindsigt

Der er to lovgivninger, der giver ret til aktindsigt – offentlighedsloven

og forvaltningsloven

I 2023 har vi behandlet 142 anmodninger om aktindsigt, hvilket er en stigning på 34 % i forhold til

2022.

TABEL 10: ANTAL BEHANDLEDE AKTINDSIGTSANMODNINGER

Anmelderprofil

Part(er) eller partsrepræsentant

Pressen

Interesseorganisationer og andre

Pårørende

Kommuner og andre myndigheder

I alt

Lovgrundlag

Forvaltningsloven

Offentlighedsloven

Forvaltningsloven

Antal

142

De modtagne anmodninger viser, at det hyppigst er pressen, der har anmodet om aktindsigt i 2023,

hvilket også gjorde sig gældende i 2021 og 2022. Ved sammenligning med tallene fra 2022 kan vi

se, at antallet af anmodninger fra pressen er steget med 31,5 %.

Sanktioner og dialogmøder

I lovgivningen er der hjemmel til at udstede sanktioner til tilbud og plejefamilier, der af den ene eller

anden årsag ikke lever op til kvaliteten i Kvalitetsmodellen. Der er i lovgivningen givet mulighed for

at udstede følgende sanktioner:

•

Skærpet tilsyn

Skærpet tilsyn med påbud

Påbud

Tilbagekaldelse af godkendelsen

Vilkår

LBK nr. 145 af 24/02/2020 jf. §§ 7-14

LBK nr. 433 af 22/04/2014 jf. §§ 9-18

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Skærpet tilsyn

Et skærpet tilsyn

er et tilsyn, hvor der er ekstra fokus på det enkelte tilbud eller plejefamilie, som er

afstedkommet efter, at et driftsorienteret tilsyn eller re-godkendelse har været gennemført. Det

skærpede tilsyn kan være anvendt, hvis der har været bekymringer i forhold til tilbuddets kvalitet,

som der skal rettes op på.

Ved et skærpet tilsyn kan der pålægges tilbuddet eller plejefamilien et eller flere påbud

, hvis over-

holdelse er en betingelse for forsat godkendelse.

At være underlagt skærpet tilsyn er en afgørelse der kan træffes for en periode på op til seks måne-

der ad gangen.

Tilbud som er underlagt skærpet tilsyn, skal betale en ekstra takst svarende til 10 % af den årlige

tilsynstakst pr. påbegyndt måned, som det skærpede tilsyn omfatter

En afgørelse om skærpet tilsyn kan indeholde påbud. Der kan træffes afgørelse om at udstede flere

påbud, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fortsat opfylder betingelserne for god-

kendelse.

Påbud

Der kan udstedes påbud

. når der ved et driftsorienteret tilsyn er konstateret forhold, som påkræ-

ver handling fra tilbuddets eller plejefamiliens side, hvis socialtilsynet fortsat skal kunne godkende

tilbuddet.

Påbuddene beskriver de forhold, som tilbuddet eller plejefamilien skal rette op på, som forudsæt-

ning for fortsat at kunne være godkendt, og socialtilsynet skal anføre en frist for opfyldelse af på-

buddet. Fristen kan under særlige omstændigheder forlænges efter anmodning fra tilbuddet.

Manglende overholdelse af et påbud kan enten føre til, at tilbuddets godkendelse bringes til ophør,

eller at godkendelsen ændres i overensstemmelse med, hvad de faktiske forhold i tilbuddet viser

Tilbagekaldte godkendelser

Socialtilsynet kan

træffe afgørelse om ophør af tilbuddets godkendelse.

Socialtilsynet har mulighed for at bringe en godkendelse til ophør straks

, hvis særlige forhold på-

kræver dette.

LBK nr. 1490 af 06/12/2023 jf. § 8. stk. 1

BEK nr. 1490 af 06/12/2023 jf. § 8, stk. 2

BEK nr. 1490 af 06/12/2023 jf. § 25, stk. 1

BEK nr. 1490 af 06/12/2023 jf. § 8, stk. 2

Vejledning om socialtilsyn pkt. 241

BEK nr. 1490 af 06/12/2023 jf. § 5, stk. 10

BEK nr. 1490 af 06/12/2023 jf. § 5, stk. 2

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Vilkår

Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse som generelt egnet tilbud eller ple-

jefamilie. Hvis tilbuddet eller plejefamilien ikke opfylder betingelserne for godkendelse, kan socialtil-

synet vælge at fastsætte vilkår for godkendelsen

, hvis opfyldelse er en betingelse for forsat god-

kendelse. Der skal altid knyttes frister til et vilkår.

Godkendelse med vilkår kan være særligt relevant for nye tilbud og plejefamilier, som ikke har en

eksisterende godkendelse.

Vilkårene samt fristen for vilkårenes opfyldelse vil altid fremgå af godkendelsesbrevet.

Det vil også være relevant i forhold til væsentlige ændringer, hvor socialtilsynet kan træffe afgørelse

om at fravige en godkendelse eller et vilkår for en bestemt periode.

En afgørelse om vilkår kan godt indeholde flere vilkår og flere temaer. I de afgørelser om vilkår, hvor

der er givet flere vilkår, er det ikke ualmindeligt, at vilkårene har forskellige opfyldelsesfrister.

TABEL 11: ANTAL AFGØRELSER OM SANKTIONER

Tilbudstype

Almen

Forstærket

Specialiseret

Tilbud

Børn- og unge

Voksne

Kombinerede Børn/unge

og voksen tilbud

I alt

Skærpet til-

syn

Påbud

Tilbagekal-

delse af god-

kendelsen

Vilkår

Antal af afgørelser om skærpet tilsyn indeholdt fire påbud, antal afgørelse om påbud indeholdt 10

påbud og antal afgørelser om vilkår indeholder 14 vilkår.

Der blev truffet afgørelse om skærpet tilsyn for to private tilbud og en plejefamilie. Afgørelser om på-

bud blev givet til fire kommunale tilbud, et privat tilbud og en plejefamilie. Af de tilbud der fik udstedt

vilkår, var otte af dem private, et var kommunale, et var regionalt og en plejefamilie.

Tema i Kvalitetsmodellen

Alle tilbud og plejefamilier har gennemgået en nærmere undersøgelsesproces, og på baggrund

heraf har vi truffet afgørelser om sanktionerne.

BEK nr. 1490 af 06/12/2023 jf. § 5, stk. 7

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

TABEL 12: SANKTIONER FORDELT PÅ TEMAER

Organisation og

ledelse/Familie-

struktur og fami-

lie dynamik

Målgruppe,

metoder og

resultater

Kompe-

tencer

Fysiske

rammer

Sundhed

og trivsel

Øko-

nomi

Tilbudstype

Plejefamilier

Skærpet tilsyn

Påbud

Vilkår

Tilbud

Skærpet tilsyn

Påbud

Vilkår

I alt

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Tabel 12: Sanktioner fordelt på

temaer indeholder ikke tilbagekaldelse af godkendelsen, da årsa-

gen til tilbagekaldelsen altid er, at de ikke længere kan opfylde betingelserne for opretholdelse af

deres godkendelse jævnfør Kvalitetsmodellen.

Mødetyper i den dialogbaserede tilgang til tilsynsopgaven

Vi anvender fire typer af møder i vores dialogbaserede tilgang til tilsynsopgaven:

•

Vejledningsmøder

Afklarende dialogmøder

Dialogmøder om påtænkte afgørelser

Samarbejdsmøder

I denne årsrapport vil det kun være afklarende dialogmøder og dialogmøder om påtænkte afgørel-

ser der indgår.

Socialtilsynet skal, inden der træffes afgørelse om en godkendelses ophør, indgå i dialog med til-

buddet

Forud for en afgørelse om ophør af en godkendelse skal der have været en forhandling og dialog

mellem socialtilsynet og tilbuddet om baggrunden for overvejelserne om ophør af godkendelsen,

samt at tilbuddet har fået mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund herfor. Ophør

skal ske med rimelig frist, så både tilbuddet og de visiterende kommuner har mulighed for at indrette

sig på det. Der kan dog også være situationer, hvor godkendelsen fjernes omgående uden forudgå-

ende dialog eller forhandling, for eksempel som følge af seksuelle overgreb, såkaldt straks ophør.

Det samme gør sig gældende for skærpet tilsyn og påbud, hvor kravet om dialog og forhandling kan

tilsidesættes. Afgørelse om skærpet tilsyn eller påbud kan træffes straks, hvis særlige forhold gør

dette påkrævet, herunder pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko

for borgernes sikkerhed og sundhed

I forhold til dialog i forbindelse med udstedelse af vilkår indgår der ikke noget specifikt i lovgivningen

på samme måde som ved ophør, skærpet tilsyn og påbud, men vi vil altid indgå i dialog med tilbud-

det eller plejefamilien inden udstedelse af et vilkår.

Afklarende dialogmøder

Afklarende dialogmøder relaterer sig til tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet og godkendelse på

baggrund af en konkret bekymring. Formålet kan for eksempel være at afklare viljen og evnen til at

rette op på forhold, der har givet anledning til en konkret bekymring. Bekymringen kan føre til op-

mærksomhedspunkter eller sanktioner. Et afklarende dialogmøde kan også omhandle forhold, der

kan skabe klarhed vedrørende centrale forhold i tilbuddet eller plejefamilien.

Dialogmøder om påtænkte afgørelser

Dialogmøder om påtænkte afgørelser relaterer sig til tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet og god-

kendelse på baggrund af en konkret bekymring, der er præciseret i en påtænkt afgørelse. Formålet

BEK nr. 1490 af 06/12/2023 jf. § 18, stk. 1

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

er at afklare viljen og evnen til at rette op på forhold, der har givet anledning til den påtænkte afgø-

relse. Et dialogmøde om påtænkt afgørelse kan også omhandle forhold, der kan skabe klarhed ved-

rørende centrale forhold i tilbuddet eller plejefamilien.

TABEL 14: DIALOGMØDER FORDELT PÅ TILBUDSTYPE PÅ TILBUDSOMRÅDET

Tilbudstype

Plejefamilier

Privat

Kommunalt

Regionalt

I alt

Aklarende dialogmøder

Dialogmøder om påtænkte

afgørelser

Forud for 16 af dialogmøderne om påtænkte afgørelser, var der sendt en påtænkt afgørelse. I 15

tilfælde blev den påtænkte afgørelse fastholdt efter dialogmødet helt eller delvist. At der er en på-

tænkte afgørelse, der blev trukket tilbage efter dialogmøderne, anser vi for en succes, da vi har stort

fokus på dialogen i alle processerne i vores tilsynsforpligtelse.

Væsentlige ændringer

Tilbuddene har oplysningspligt og skal af egen drift give socialtilsynene oplysninger om væsentlige

ændringer i forhold til godkendelsesgrundlaget

Socialtilsynene fastsætter en særlig takst for godkendelse af væsentlige ændringer i allerede eksi-

sterende tilbud

En væsentlig ændring kan blandt andet vedrøre:

•

Juridisk grundlag

Antal pladser

Målgruppe

Fysiske rammer

DIAGRAM 15: ANTAL ANSØGNINGER OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER PÅ TILBUDS-

OMRÅDET

LBK nr. 1109 af 01/07/2022 jf. § 12, stk. 2, nr. 1

LBK nr. 1109 af 01/07/2022 jf. § 23, stk. 2 og BEK nr. 1490 af 06/12/2023 jf. § 26, stk. 3

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

250

200

150

100

Plejefamilier

Tilbud

196

Antallet af modtagne ansøgninger om væsentlige ændringer er på niveau med antallet i 2022. Det

er hyppigst private tilbud, der ansøger om væsentlige ændringer. I 2023 udgør andelen af ansøg-

ninger på tilbudsområdet 89.

På plejefamilieområdet gælder ansøgningspligten også, men her er der tale om ændring af godken-

delsen og ikke en væsentlig ændring. Der er på plejefamilieområdet modtaget 196 ansøgninger om

ændring af godkendelsen, hvilket er på niveau med 2022

Ansøgningerne på plejefamilieområdet vedrører hovedsageligt fysiske rammer og antal pladser. På

tilbudsområdet vedrører ansøgningerne primært målgrupper og antal pladser.

Dispensationer

Sociale tilbud og plejefamilier kan ansøge om en dispensation

, når ansøgningen drejer sig om en

ændring, der alene er kortvarigt tidsbegrænset og ud fra nærmere bestemte betingelser.

En afgørelse om fravigelse af godkendelse vil således have karakter af en midlertidig ændring af

godkendelsen, hvor imod en væsentlig ændring, som medfører en ny godkendelse, vil have karak-

ter af en permanent ændring af godkendelsen. Det er ikke en forudsætning for, at vi kan træffe af-

gørelse om dispensation, at der skal søges om en væsentlig ændring. Vi vil dog indlede dialog med

tilbuddet, hvis der ses et mønster i dispensationsansøgninger, der kunne vidne om behov for en

permanent ændring af godkendelsen.

Behandling af en dispensationsansøgning vil altid ske ud fra de konkrete omstændigheder i sagen,

og både imødekommelse og afslag på en dispensationsansøgning ledsages af en afgørelse med

begrundelse og angivelse af relevant lovgivning. Hvis det gives afslag, vil afgørelsen ledsages af en

klagevejledning, da der er klageadgang til Ankestyrelsen i disse sager.

I 2023 har vi givet 60 dispensationer – 4 på plejefamilieområdet og 56 på tilbudsområdet. Alle di-

spensationerne er konkret behandlet efter modtagelse af anmodning fra tilbuddet eller plejefamilie

om, at tilbuddet eller plejefamiliens godkendelse eller meddelte vilkår for godkendelsen, ønskes fra-

veget på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. Vi har i vurde-

ringen af disse anmodninger om dispensation forholdt hos til sagens konkrete omstændigheder,

herunder behovet for at løse en akut opstået situation, samt tilbuddets eller plejefamiliens opfyldelse

LBK nr. 1109 af 01/07/2022 jf. § 5, stk. 8

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

af betingelserne for fortsat godkendelse. En imødekommelse af anmodningen er betinget af, at til-

buddet har den nødvendige kvalitet.

Der er ikke meddelt afslag på en fuldt ud oplyst og modtaget anmodning om dispensation. Der er

således givet medhold i alle de registrerede sager.

Dispensationerne er fordelt således, at 2/3-dele af dispensationerne er givet inden for områderne

alder og pladsantal. Den resterende tredjedel er meddelt inden for områderne målgruppe og fysiske

rammer. Der er ikke i 2023 givet dispensationer inden for kategorien ”andet”.

Dispensationerne varer i udgangspunktet i en periode på under en måned til op til seks måneder,

men der ses også enkelte dispensationer på over seks måneder.

Klagesager

Tilbud og plejefamilier har, hvis de ikke er enige i en afgørelse truffet af socialtilsynet, mulighed for

at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Klagen skal indgives til socialtilsynet, der så genvurderer

sagen. Hvis afgørelsen helt eller delvist fastholdes, sender socialtilsynet klagen og sagens øvrige

materiale til Ankestyrelsen til deres behandling. Klagen skal indgives til socialtilsynet senest fire

uger efter, at parten har modtaget afgørelsen.

Vi har i 2023 modtaget i alt ni klager over afgørelser truffet af os. Klagerne fordeler sig med fem på

plejefamilieområdet, og fire på tilbudsområdet.

Ankestyrelsen har inden udgangen af 2023 truffet afgørelse i fem af klagerne modtaget i 2023. An-

kestyrelsen har desuden i løbet af 2023 truffet afgørelse i seks klagesager omhandlende klager fra

2022. Vi har således i alt modtaget svar på 11 klagesager i 2023. I 10 af sagerne er afgørelsen

stadfæstet, mens én sag på tilbudsområdet er hjemvist til fornyet behandling.

Vi har ved udgangen af 2023 fire sager, som afventer behandling i Ankestyrelsen. Disse sager er

klager over afgørelser truffet i 2023, og omhandler to sager på plejefamilieområdet og to på Tilbuds-

området.

Tilkøb

I henhold til lov om socialtilsyn er hovedparten af de generelle faglige, driftsmæssige tilsyn henlagt

til socialtilsynene. Vi har herudover valgt at tilbyde kommuner muligheden for at tilkøbe nogle af de

tilsyn, som ikke er skrevet ind i lov om socialtilsyn. Opgaverne omhandler primært følgende:

•

Tilsyn med beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, som ikke er en del af et

andet tilbud, og som derfor ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene jævnfør

servicelovens

§§ 103 og 104.

Ny-godkendelse af beskyttet beskæftigelse og/eller aktivitets- og samværstilbud, jævnfør

servicelovens §§ 103 og 104, som ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene.

Tilsyn med leverandører af ydelse jævnfør servicelovens § 85, som ikke er en del af et andet

tilbud, og som derfor ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene.

Tilsyn med friplejeboliger jævnfør servicelovens § 151a.

•

LBK nr. 67 af 22/01/2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Vi bestræber os på ikke kun at kontrollere, men også kvalitetssikre og kvalitetsudvikle ved at være i

en god dialog med enheder og repræsentanter for de rekvirerende kommuner. Målet er, at vores

afrapporteringer ikke alene giver et billede af, hvad der fungerer godt og mindre godt, men også kan

anvendes som inspiration til udvikling af det enkelte tilbud.

Andre tilsyn eller vurderingsopgaver

Vi har indgået en aftale om tilsyn hvert andet år med de fem Julemærkehjem drevet af Julemærke-

fonden, der har beliggenhed i hele Danmark. En tilsynsopgave, hvor Julemærkehjemmene udvæl-

ger fokusområder for tilsynet.

Vores tilsyn og afrapporteringer tager udgangspunkt i kvalitetsmodellen jf. lov om socialtilsyn, hvor

vores afrapporteringer løbende udvikles og justeres.

Der har i 2023 været samarbejdet med otte kommuner om ca. 18 tilsyn.

Hvad er tankerne i 2024

Vi ønsker fortsat at udvikle på tillkøbsopgaverne, hvor vi løbende vil indgå i dialog vedrørende mere

individuelle og specifikke tilkøbsopgaver. Dette kan både omhandle tilsyn og undervisning.

Formidling, undervisning m.m.

Vi udbyder egne temadage og kurser som tilkøbsydelser, men løser også formidlingsopgaver på

opfordring. Det handler om juridiske og fagspecifikke temaer og kurser, der vurderes at have inte-

resse og relevans for kommuner, tilbud, plejefamilier og relevante organisationer. Eksempler på ak-

tiviteterne i 2023:

•

Grundkursus for netværksplejefamilier (fire dage)

Kursus om magtanvendelse (voksne) og lov om voksenansvar (børn og unge)

Kursus om sociale medier og digitale platforme.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

BILAG 2: SOCIALTILSYN ØSTS ØKONOMI

Budget og regnskab 2023

Tabel 15: Budget 2023 og regnskab 2023, 1.000 kroner

fremgår budget og regnskab

2023 for Socialtilsyn Øst.

TABEL 15: BUDGET 2023 OG REGNSKAB 2023, 1.000 KRONER

Budget

2023

46.500

2.684

-2.326

46.771

-24.460

-22.398

-46.858

Regnskab

2023

44.050

2.624

-1.504

44.070

-24.460

-22.475

-46.935

-1.765

Forskel

-2.450

-60

-821

-1.688

-77

-1.765

Socialtilsyn Østs direkte udgifter (eksklusiv til-

køb)

Indirekte udgifter, overhead med mere.

Indregnet overskud fra tidligere år

Udgifter i alt

Indtægter fra objektiv finansiering

Indtægter fra tilsynstakster eksklusivt tilkøb)

Indtægter i alt

Netto

Takster

TABEL 16: ANTAL AF TILBUD OMFATTET AF TILSYN AF SOCIALTILSYN ØST

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Tilbud på børneområdet

Tilbud på voksenområdet

I alt

Forudsat i budget

2023

1.087

102

257

1.446

Faktisk antal i

2023

1.022

254

1.368

Note: Antallet af faktiske tilbud er eksklusivt tilbud/plejefamilier, der var under ny-godkendelse i 2023. De kombinerede

tilbud indgår i antallet på børne- og voksenområdet. Faktisk antal er opgjort ultimo 2023

TABEL 17: TAKSTER I KRONER (LØBENDE PRISER)

Takstkategori

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

Ny-godkendelser

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

Væsentlig ændring af

eksisterende godkendelse

0–7

2021

34.939

41.927

69.879

104.818

37.485

44.982

74.970

112.455

2022

35.630

42.756

71.260

106.890

38.351

46.021

76.702

115.053

2023

39.448

47.338

78.896

118.344

40.877

49.052

81.754

122.630

8.604

8.781

9.206

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

8 – 24

25 – 49

>50

Skærpet tilsyn

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

10.324

17.207

25.811

3.494

4.193

6.988

10.482

10.537

17.562

26.343

3.563

4.276

7.126

10.689

11.047

18.411

27.617

3.945

4.734

7.890

11.834

BILAG 3: FORMÅLET MED SOCIALTILSYNENE

Formålet

med lov om socialtilsyn er at sikre, at borgerne får en indsats, der er i overensstemmelse

med formålet med offentlige og privat tilbud efter serviceloven

Reformens overordnede mål om at sikre større kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilier opleves

fortsat af Socialtilsyn Øst som værende i en positiv udvikling.

Gennem en systematisk tilsynsproces skabes der muligheder for, at der opsamles den nødvendige

viden og erfaring, så kvaliteten kan udvikles i de sociale tilbud og herigennem øge effekten af ind-

satsen på det sociale område.

Opsamlingen af den nødvendige erfaring og viden sker via en række afrapporteringer. Der er krav

om årsrapporter fra det enkelte tilbud, socialtilsynets årsrapport og Socialstyrelsens auditfunktion.

Socialtilsynets årsrapport skal fungere som en årlig afrapportering til Socialstyrelsens auditfunktion

og til sekretariatet for udarbejdelse af rammeaftalerne for regionen om socialtilsynets virke og resul-

tater i forhold til de opgaver og rammer, som er stillet i lov om socialtilsyn. Årsrapporten offentliggø-

res på socialtilsynets hjemmeside.

Herudover, skal årsrapporterne medvirke til:

•

At fungere som centrale oplysninger til Socialstyrelsens auditfunktion og samtidig muliggøre

sammenligning på tværs af de fem socialtilsyn.

At kunne fungere som input til de regionale drøftelser i forhold til rammeaftalerne.

At kunne anvendes som ledelsesinformation internt i de enkelte socialtilsyn.

At øvrige interessenter får mulighed for at følge socialtilsynets arbejde.

Baggrund og rammer for tilsynet

De fem separate socialtilsyn i Danmark, der har ansvaret for hver deres region, løfter opgaven, som

er fastsat i lov om socialtilsyn, er:

•

Socialtilsyn Hovedstaden (Frederiksberg Kommune)

Socialtilsyn Øst (Holbæk Kommune)

https://sbst.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-auditfunktion/lovgivning-for-socialtilsyn-1

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

•

Socialtilsyn Syd (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Socialtilsyn Midt (Silkeborg Kommune)

Socialtilsyn Nord (Hjørring Kommune)

I oversigten over de fem socialtilsyn ovenfor er det i parentes angivet, hvilken kommune det enkelte

socialtilsyn er placeret i. Som det fremgår, er vi placeret i Holbæk Kommune. For at sikre uvildighed

fører vi ikke tilsyn med tilbud og plejefamilier i Holbæk Kommune, som i stedet får udført tilsyn af

Socialtilsyn Hovedstaden. Vi fører ligeledes tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier i en af de an-

dre tilsynskommuner, Hjørring Kommune.

De fem socialtilsyns tilsynsopgaver drejer sig om det driftsrettede tilsyn på følgende typer af tilbud:

•

Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 - 3, i serviceloven

29.

Opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 5 - 8 i servicelo-

ven.

Botilbud til voksne efter §§ 107-110 i serviceloven. Disse omfatter herberger og krisecentre

samt midlertidige og længerevarende botilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Alkohol- og misbrugsbehandlingstilbud efter § 101 og 101a i serviceloven og § 141 i sund-

hedsloven

Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter §§ 95 og 96 i serviceloven.

•

Socialtilsynene fører også tilsyn, hvor der ydes støtte efter blandt andet servicelovens § 85 til bor-

gere, der bor i plejeboliger eller lignende boformer. I forhold til hvorvidt botilbudslignende botilbud

med støtte efter § 85 er omfattet af lov om socialtilsyn lægges der vægt på

. Socialtilsynene skal i

disse tilfælde træffe afgørelse om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af tilsynet.

En af socialtilsynets primære funktioner er at godkende sociale tilbud og plejefamilier. Det betyder,

at nye sociale tilbud og plejefamilier, offentlige såvel som private, skal godkendes af et socialtilsyn,

før tilbuddet må tages i brug, og der må visiteres borgere til tilbuddet.

Socialtilsynet skal også godkende væsentlige ændringer i forhold til, hvad tilbuddet hidtil har været

godkendt til. Disse ændringer kan for eksempel være udvidelse med flere pladser, nye målgrupper

eller fysiske rammer.

Socialtilsynene har kompetence til at træffe afgørelse om, at godkendelser kan fraviges på nærmere

bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode efter anmodning fra tilbuddet eller

plejefamilien.

Det er en betingelse for godkendelse af sociale tilbud og plejefamilier at de, efter socialtilsynets

samlede vurdering, har den nødvendige kvalitet. Hvis tilbuddet eller plejefamilien ikke har den nød-

vendige kvalitet, kan socialtilsynet opstille vilkår for godkendelsen af tilbuddet/plejefamilien eller

LBK nr. 67 af 22/01/2024

LBK nr. 1011 af 17/06/2023

- At tilbuddet leveres i boligformer der ikke er godkendt efter lovens § 2 eller friplejeboliger

- At der er servicearealer i umiddelbar nærhed

- Støtten ydes af fast personale

- I væsentlig grad støtte efter § 85

- Målgruppen er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

træffe afgørelse om skærpet tilsyn og udstede påbud, som tilbuddet/plejefamilien skal opfylde for, at

tilbuddet/plejefamilien fortsat kan være godkendt. I sidste instans kan socialtilsynet tilbagekalde

godkendelsen, hvilket medfører at tilbuddet/plejefamilien må lukke.

Socialtilsynene skal i henhold til lov om socialtilsyn og tilhørende bekendtgørelse føre tilsyn og vur-

dere tilbuddenes kvalitet efter fælles kvalitetsmodeller for både plejefamilier og for de øvrige tilbud.

Tilbuddenes kvalitet vurderes efter følgende temaer:

•

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgrupper, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Familiestruktur og familiedynamik - for plejefamilier

Organisation og ledelse - for tilbud

Kompetencer

Fysiske rammer.

Økonomien vurderes særskilt og er ikke indeholdt i Kvalitetsmodellen. Det økonomiske tilsyn på til-

budsområdet består af en samlet vurdering, derudover skal socialtilsynet tage stilling til om tilbuddet

er:

•

Økonomisk bæredygtigt.

Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgrup-

pen.

Om der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.

På plejefamilieområdet består det økonomiske tilsyn alene af socialtilsynets samlede vurdering af

plejefamiliens økonomi i forhold til at sikre et plejebarn en tryg og stabil anbringelse.

Inden for hvert tema er der en række kriterier og indikatorer, som socialtilsynet skal vurdere tilbud

og plejefamilier efter. Kvalitetsmodellerne skal sikre, at der bliver ført et ensartet og systematisk til-

syn, hvor tilbuddene og plejefamilierne bliver vurderet

ud fra de væsentligste parametre for kvali-

tet. Kvalitetsmodellerne kan læses i deres fulde længde i bekendtgørelse om socialtilsyn

Mission

Vores mission er, i henhold til den gældende tilsynspolitik, der er fælles for alle fem socialtilsyn:

•

At kontrollere at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med

offentlige og private tilbud og plejefamilier efter serviceloven.

At der ikke foregår misbrug af offentlige midler på stedet.

At bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene på det specialiserede socialom-

råde.

Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes:

Jf. Lov om socialtilsyn §§ 6 og 12 – 18 samt relateret lovgivning

Kvalitetsvurdering:

Temaer jf. Lov om socialtilsyn § 6

- Kvalitetsbedømmelse: Kriterier og indikatorer jf. kvalitetsmodellerne

BEK nr. 1490 af 06/12/2023

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

•

At sikre professionalisme, uvildighed og systematik i tilsynsarbejdet via et fagligt kompetent

tilsyn.

Vores mission har dermed både et kontrol-, kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsperspektiv.

Hvis missionen skal indfries, forudsætter det en udstrakt grad af dialog mellem socialtilsynene og de

forskellige samarbejdspartnere, sociale tilbud og plejefamilier. For at indfri målsætningen har Social-

tilsyn Øst i 2021 blandt andet afholdt kommunemøder, hvor vores ledelse har holdt møder med alle

de kommuner, vi har tilsynsforpligtelsen med i region Sjælland samt Hjørring Kommune. Derudover

har vi afholdt informationsmøder for samarbejdspartnere, herunder for sociale tilbud og plejefamilier

samt samarbejdsmøder med relevante interesseorganisationer.