SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Årsrapport 2023

Socialtilsyn Hovedstaden

Socialtilsyn Hovedstaden

Smallegade 1

2000 Frederiksberg

Maj 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Ti år med socialtilsynet – tid til at evaluere ...................................................................................... 4

Årsrapport 2023 – kort fortalt .......................................................................................................... 6

Årsrapport 2023 i tal .................................................................................................................... 6

DEL 1: Socialtilsyn Hovedstadens virke i 2023 ............................................................................... 7

Kapitel 1. Tilsynsopgaven ............................................................................................................ 8

Kapitel 2. Undersøgelse af Socialtilsyn Hovedstadens tilsynspraksis i 2023 .............................. 14

Kapitel 3. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier ............................................................................... 18

Den socialfaglige kvalitet i plejefamilierne.................................................................................. 20

Den socialfaglige kvalitet i tilbuddene ........................................................................................ 25

Den økonomiske kvalitet i tilbuddene ........................................................................................ 33

DEL 2: Faglige fokusområder i 2023 ............................................................................................. 37

Kapitel 4. Styrkelse af det økonomiske tilsyn ............................................................................. 38

Kapitel 5. Risikobaseret tilsyn .................................................................................................... 42

DEL 3: Socialtilsyn Hovedstaden i tal ............................................................................................ 44

Kapitel 6. Socialtilsyn Hovedstadens produktion........................................................................ 45

Kapitel 7. Tilbudsstrukturen anno 2023 ..................................................................................... 52

Kapitel 8. Socialtilsyn Hovedstadens økonomi i 2023 ................................................................ 56

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Ti år med socialtilsynet – tid til at evaluere

Den 1. januar 2024 markerede tiårsjubilæet for

socialtilsynenes oprettelse. Det er en god an-

ledning til at se tilbage og gøre status over et

tiår, hvor socialtilsynene gradvist har fundet

deres form, og hvor vores tilsynsopgave lø-

bende er blevet udvidet og præciseret.

Der er sket meget siden socialtilsynenes op-

rettelse i 2014. Lovgivningen, der regulerer so-

cialtilsynene, er med årene blevet justeret og

udvidet. Samtidig er nye indikatorer blevet til-

føjet til kvalitetsmodellen, og nye tilbudstyper

er blevet omfattet af socialtilsynets ansvars-

område. Senest er socialtilsynenes tilsynsfor-

pligtelse blevet udvidet til også at omfatte til-

syn med kvaliteten af den behandlingsmæs-

sige indsats i de tilbud, som førhen var kendt

som dagbehandlingstilbud, og som i dag be-

nævnes ”behandlings- og specialundervis-

ningstilbud”.

En anden nylig og væsentlig lovændring på

det sociale område, som vil få betydning for

socialtilsynenes tilsynsvirksomhed, er indfø-

relsen af barnets lov. Et centralt element i bar-

nets lov er, at børn og unges ret til at blive ind-

draget og få indflydelse på forhold, som ved-

rører dem, styrkes. Plejefamilier og børne- og

ungehjem vil i den forbindelse opleve, at vi har

fokus på, hvordan plejefamilier og medarbej-

dere i tilbuddene støtter børnene i at få indsigt

i og forvalte de rettigheder, de har som følge

af barnets lov.

På de interne linjer arbejder vi i Socialtilsyn

Hovedstaden med at styrke vores skriftlige for-

midling, så vores vurderinger og grundlaget for

vores vurderinger bliver endnu tydeligere. Vi

vil gerne skrive kortere og mere ensartet, så

udtrykket i tilsynsrapporterne er ens for alle til-

bud og plejefamilier.

Vi forventer dog også, at der sker yderligere

ændringer af rammerne for, hvad socialtilsy-

nene skal se på, og hvordan vi skal gå frem i

tilsynet med sociale tilbud og plejefamilier. I

den forbindelse mener jeg, at det er vigtigt at

holde sig to ting for øje:

For det første: Tilsyn er ikke en garanti mod,

at ulykkelige hændelser kan indtræffe. Men et

kvalificeret tilsyn mindsker risikoen for, at bor-

gerne

ikke

får den nødvendige hjælp, og un-

derstøtter, at tilbud og plejefamilier hæver

kvaliteten. Dalende kvalitet skal helst opda-

ges og håndteres før, det går ud over bor-

gerne og stabiliteten i tilbuddet eller plejefa-

milien, og det er vi som socialtilsyn optagede

af at lykkes med.

For det andet: Hyppigheden og intensiteten af

tilsynet har naturligvis en betydning for social-

tilsynenes muligheder for at opdage kritisable

forhold. Hvor omfangsrigt et tilsyn skal være,

er en politisk afvejning, hvor ressourcer også

er en afgørende parameter. Vi ser i den for-

bindelse frem til at følge, hvad de forskellige

analyser, som regeringen og KL har sat i

gang, vil føre med sig.

Jeg kan desuden kun opfordre til, at man be-

nytter sig af socialtilsynets anonyme whist-

leblowerordning, hvis man har oplysninger om

bekymrende forhold i en plejefamilie eller et til-

bud. Henvendelser om bekymrende forhold

udgør en vigtig kilde til information om forhol-

dene i det enkelte tilbud eller den enkelte ple-

jefamilie og har stor betydning for netop mulig-

heden for at opdage kritisable forhold.

Vores opgave i socialtilsynene er at under-

støtte, at de mennesker, som bor i sociale til-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

bud og plejefamilier, bor i et tilbud, hvor kvali-

teten er i orden. Alt, hvad der kan skærpe vo-

res fokus på det, hilser vi velkomment.

Dan Theolander Holmgreen

Tilsynschef

Whistleblower

Borgere, pårørende, medarbejdere eller andre, som oplever bekym-

rende forhold i et tilbud eller i en plejefamilie, kan kontakte Socialtilsyn

Hovedstadens whistleblowerordning.

Kontakter du os telefonisk, skal det ske på dette nummer: 38 21 37 70.

Telefonens åbningstider er mandag til torsdag kl. 9.00-15.00 og fredag

kl. 09.00-12.00.

Kontakter du os elektronisk, kan du gøre det på alle tidspunkter af døg-

net. Du kan læse mere om, hvordan du kontakter os elektronisk på vo-

res hjemmeside: https://socialtilsyn.frederiksberg.dk/whistleblower

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Årsrapport 2023 – kort fortalt

I Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport for

2023 giver vi et indblik i Socialtilsyn Hovedsta-

dens virke i 2023.

I årsrapportens første del kan du læse om vo-

res tilsynsopgave og om udviklingen i Social-

tilsyn Hovedstadens tilbuds- og plejefamilie-

portefølje. Du kan også få indblik i, hvad den

årlige undersøgelse af tilbuddenes og plejefa-

miliernes oplevelse af vores tilsynspraksis har

vist. Derudover kan du læse om, hvordan vi

overordnet vurderer kvaliteten på henholdsvis

plejefamilieområdet og tilbudsområdet.

I årsrapportens anden del stiller vi skarpt på

nogle af de faglige områder, vi har været sær-

ligt optagede af i 2023. Det drejer sig først og

fremmest om styrkelsen af det økonomiske til-

syn og de foreløbige effekter, vi har set af lov-

ændringerne på området. Du kan også læse

om, hvordan vi arbejder med det risikobase-

rede tilsyn, og hvilke overvejelser vi gør os, når

vi skal tilrettelægge tilsynsintensiteten i de en-

kelte tilsynsforløb.

I årsrapportens tredje del kan du få indblik i

centrale nøgletal for Socialtilsyn Hovedsta-

dens virke i 2023. Du kan blandt andet se, hvor

mange tilsyn og tilsynsbesøg, vi har gennem-

ført, og hvor mange nye tilbud og plejefamilier,

vi har godkendt i løbet af året. Du kan også se,

hvor mange sanktioner, vi har udstedt, og

finde opgørelser over, hvor mange indberet-

ninger om magtanvendelser, henvendelser

om bekymrende forhold (whistleblows) og an-

modninger om aktindsigt, vi modtog i 2023. I

årsrapportens tredje del kan du desuden få et

indblik i tilbudsstrukturen i vores tilbuds- og

plejefamilieportefølje samt i Socialtilsyn Ho-

vedstadens økonomi i 2023.

Årsrapport 2023 i tal

•

Alle godkendte tilbud og plejefamilier har modtaget minimum ét tilsynsbesøg i løbet af året.

Tilsynskonsulenterne har aflagt 1.986 tilsynsbesøg i forbindelse med det driftsorienterede

tilsyn og 178 tilsynsbesøg i forbindelse med behandling af ansøgninger om godkendelse.

36 pct. af besøgene i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn med tilbud var uanmeldte.

21 pct. af besøgene i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier var

uanmeldte.

25 nye tilbud og 39 nye plejefamilier er blevet godkendt.

Et tilbud og fire plejefamilier har fået tilbagekaldt deres godkendelse.

17 tilbud og 57 plejefamilier er ophørt ved egen drift.

Der er blevet udstedt 13 påbud på tilbudsområdet og syv påbud på plejefamilieområdet.

Ti tilbud og én plejefamilie har fået iværksat et skærpet tilsyn.

Vi har modtaget 4.526 indberetninger om magtanvendelse.

Vi har modtaget 542 henvendelser om bekymrende forhold (whistleblows).

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

DEL 1: Socialtilsyn Hovedstadens virke i 2023

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Kapitel 1. Tilsynsopgaven

Socialtilsynet varetager opgaven med at god-

kende og føre driftsorienteret tilsyn med soci-

ale tilbud og plejefamilier, der huser og be-

handler samfundets mest udsatte borgere.

Socialtilsynets virke er reguleret i lov om soci-

altilsyn, der har til formål at sikre, at borgerne

ydes en indsats, der er i overensstemmelse

med formålet med offentlige og private tilbud

efter lov om social service, barnets lov og ka-

pitel 40 i sundhedsloven om behandling af

misbrug af alkohol.

Socialtilsyn Hovedstaden godkender og fører

driftsorienteret tilsyn med følgende tilbudsty-

per:

•

Botilbud til voksne med handicap og

psykiske lidelser

•

Alkohol- og misbrugsbehandlingstilbud

Krisecentre og herberger

Bo- og aflastningstilbud (nu botilbud og

”støtteophold”) til børn og unge an-

bragt på opholdssteder og døgninstitu-

tioner (nu ”børne- og ungehjem”)

Almene, forstærkede og specialiserede

plejefamilier

Socialtilsynet fører et generelt tilsyn med kva-

liteten i selve tilbuddet eller plejefamilien. Det

personrettede tilsyn med den enkelte borger

udføres af den kommune, der har ansvaret

for borgernes ophold i tilbuddet eller plejefa-

milien. Socialtilsynet skal føre et risikobaseret

tilsyn med plejefamilier og tilbud, hvilket bety-

der, at tilsynene vil have varierende omfang

og karakter afhængigt af forholdene i det en-

kelte tilbud eller den enkelte plejefamilie.

De fem socialtilsyn

Der er fem socialtilsyn, som hver især har an-

svar for at godkende og føre tilsyn med soci-

ale tilbud og plejefamilier inden for de fem

geografiske regioner i Danmark. Socialtilsyn

Hovedstaden fører tilsyn med tilbud og pleje-

familier i kommunerne i Region Hovedstaden

(med undtagelse af Frederiksberg Kom-

mune), Holbæk Kommune og Region Hoved-

staden.

Med en ændring af lov om socialtilsyn blev

specifikke godkendelses- og tilsynsopgaver i

2022 samlet i specialistfunktioner i enkelte

socialtilsyn. Formålet var, at det enkelte tilsyn

skulle kunne opnå specialistviden i forhold

det konkrete område og dermed bidrage til at

sikre et mere ensartet og systematisk tilsyn

på området – og derved øge retssikkerheden

for tilbuddene.

Socialtilsyn Hovedstaden varetager sammen

med Socialtilsyn Midt tilsynet med sociale til-

bud, der indgår i koncerner eller koncernlig-

nende konstruktioner.

Det betyder, at Social-

tilsyn Hovedstaden fører tilsyn med tilbud,

som indgår i koncerner eller koncernlignende

konstruktioner med hovedadresse i Region

Hovedstaden og Region Sjælland.

•

Forslag til Lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service af 10. november 2021. Bemærk-

ning nr. 2.1.1.3.1.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje

Antallet af plejefamilier er faldet støt siden

2015. Hvor der ved udgangen af 2015 var 956

godkendte plejefamilier i vores portefølje, var

der ved udgangen af 2023 blot 708 godkendte

plejefamilier. Det svarer til et fald i antallet af

plejefamilier på ca. 26 pct. siden 2015.

Ved udgangen af 2015 var der i alt 520 god-

kendte tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens por-

tefølje, mens der ved udgangen af 2023 var i

alt 565 godkendte tilbud. Det svarer til en stig-

ning i antallet af tilbud på ca. 9 pct. siden 2015.

Figur 1. Oversigt over udviklingen i antallet af godkendte tilbud og plejefamilier i Socialtilsyn Hoved-

stadens portefølje ved årets udgang

956

932

910

875

852

822

777

727

708

520

509

500

516

510

511

512

558

565

2015

2016

2017

2018

2019

Plejefamilier

2020

Tilbud

2021

2022

2023

Faldende antal aktive plejefamilier

Fra 2015 til 2023 har vi fået 248 færre plejefa-

milier under vores tilsyn. Når vi ser på udvik-

lingen fra år til år, kan vi se, at den største ned-

gang i antallet af plejefamilier skete i 2021 og

2022, hvor porteføljen blev reduceret 5-6 pct.

hvert år. Fra 2022 til 2023 har vi set et lidt min-

dre markant fald i antallet af plejefamilier på 3

pct. Sammenholdt med 2022 kan vi da også

se, at vi har godkendt lidt flere nye plejefami-

lier i 2023, og at lidt færre plejefamilier har

valgt at ophøre af egen drift i løbet af året.

Tendensen til, at færre familier ønsker at være

plejefamilie, ses ikke kun i hovedstaden, men

gør sig også gældende på landsplan. Derfor

har der i de senere år været stor opmærksom-

hed på tendensen – ikke mindst på politisk ni-

veau. Af den politiske aftale Børnene Først

fremgår det, at der fra 2025 skal gennemføres

en reform af plejefamilieområdet med det for-

mål at styrke kvaliteten i plejefamilierne og

sikre bedre vilkår og rådgivning for plejefamili-

erne. Det forventes, at dette vil medvirke til at

fastholde og rekruttere nye plejefamilier. Med

aftalen Børnene Først blev det desuden be-

sluttet at gennemføre nationale kampagneak-

tiviteter med henblik på at rekruttere plejefami-

lier, adoptivfamilier og venskabsfamilier. I be-

gyndelsen af 2024 må vi konstatere, at vi

endnu ikke har set effekter af kampagnen i

form af en øget interesse i vores informations-

møder eller et øget antal ansøgninger om ny-

godkendelse som plejefamilie.

I flere af de forgangne års årsrapporter har vi

reflekteret over årsagerne til det faldende antal

plejefamilier. I år har vi valgt at kvalificere vo-

res refleksioner ved at gennemføre en mindre

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

undersøgelse blandt plejefamilier, som er op-

hørt af egen drift. Undersøgelsen baserer sig

på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstadens por-

tefølje, som valgte at ophøre af egen drift i pe-

rioden 2020 til 2022, samt på et fokusgruppe-

interview med fem af de ophørte plejefamilier.

Undersøgelsen viser overordnet, at de hyppig-

ste årsager til, at plejefamilierne valgte at op-

høre af egen drift, var udfordringer i samarbej-

det med anbringende kommune samt plejefa-

miliernes ansættelsesvilkår (40 pct.). Derud-

over havde en større gruppe (15 pct.) et ønske

om at gå på pension. Af undersøgelsens fo-

kusgruppeinterview fremgik det, at udfordrin-

ger i samarbejdet med anbringende kommune

blandt andet omfatter en oplevelse hos pleje-

familierne af ikke modtage den nødvendige

sparring og kompetenceudvikling sammen-

holdt med plejeopgavernes tyngde samt en

oplevelse af dårlige og usikre ansættelsesfor-

hold.

Konklusionerne i undersøgelsen har givet an-

ledning til overvejelser om, hvordan vi som so-

cialtilsyn kan bidrage til at fastholde plejefami-

lierne. Plejefamiliernes samarbejde med de

anbringende kommuner er et område, som vi

kan have svært ved at påvirke direkte, idet vi

ikke har ansvaret for visiteringen af plejeopga-

ver og arbejdsforholdene for plejefamilierne.

Derimod kan vi i vores dialog med plejefamili-

erne støtte dem i at få forventningsafstemt

med anbringende kommune (eksempelvis om

muligheder for sparring, supervision og kur-

ser) i forbindelse med nye plejeopgaver, lige-

som vi kan vejlede plejefamilier, som endnu

ikke har haft deres første plejeopgave, i, hvad

de aktivt kan gøre for at få tilbudt plejeopgaver.

Fremover vil vi derfor på tilsynene med alle de

ny-godkendte plejefamilier have et særligt fo-

kus, hvis de ikke har fået nogen plejeopgaver

i løbet af det første år. Desuden vil vi i forbin-

delse med, at plejefamilier vælger at ophøre af

andre grunde end pensionering, tilbyde en af-

sluttende samtale til plejefamilierne for at ind-

samle viden om årsager til ophør.

Stigende antal tilbud som indgår i koncerner og

koncernlignende konstruktioner

Fra 2015 til 2021 lå antallet af tilbud i Socialtil-

syn Hovedstadens portefølje nogenlunde sta-

bilt på mellem 500 og 520 tilbud. I 2022 steg

antallet af tilbud ganske markant. Stigningen

skyldes først og fremmest, at vi i 2022 fik tildelt

specialistfunktionen vedrørende tilbud, som

indgår i koncerner eller koncernlignende kon-

struktioner

, og derfor fik overdraget en række

tilbud fra de andre socialtilsyn.

Sociale tilbud, som indgår i koncerner eller

koncernlignede konstruktioner, udgør en væ-

sentlig andel af Socialtilsyn Hovedstadens til-

budsportefølje. I begyndelsen af 2024 blev i alt

191 af de tilbud, som Socialtilsyn Hovedsta-

den fører tilsyn med, drevet af en koncern eller

en koncernlignende konstruktion. Det svarer til

62 pct. af de private tilbud i tilbudsporteføljen

Jf. lov om socialtilsyn § 2a. er der tale om en koncernlignende konstruktion, hvis ”1)

der ikke er tale om en

koncern i selskabsretlig forstand, 2) der mellem et eller flere private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, eller andre

virksomheder sker en kontinuerlig og ikke ubetydelig samhandel, herunder køb, salg, leje og udleje af varer,

ydelser, aktiver, fast ejendom m.v., og 3) der er en eller flere fysiske personer, der ejer eller på anden måde

har økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse på tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2, eller der

er sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds i tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2, herunder sammen-

fald ved nærtstående.”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

og til 34 pct. af den samlede tilbudsportefølje.

De 191 tilbud fordeler sig på 51 koncerner og

29 koncernlignende konstruktioner.

Det fremgår af tabel 1, at vores portefølje er

vokset med 10 koncerner/koncernlignende

konstruktioner og 15 koncerntilbud siden star-

ten af 2023.

Tabel 1. Koncerner/koncernlignende konstruktioner og de tilbud, som indgår heri

2023

Tilbud, som indgår i en koncern

Koncerner, som tilbuddene fordeler sig i

Tilbud, som indgår i en koncernlignende konstruktion

Koncernlignende konstruktioner, som tilbuddene fordeler sig i

Samlet antal koncerner/koncernlignende konstruktioner

Samlet antal tilbud, som indgår i en koncern eller en koncernlignende

konstruktion

102

176

2024

118

191

Der er stor forskel på, hvor mange sociale til-

bud, der indgår i den enkelte koncern eller

koncernlignende konstruktion. Mens der i en

enkelt koncern indgår 19 tilbud og en enkelt

koncernlignende konstruktion indgår 14 tilbud,

indgår der i langt de fleste koncerner og kon-

cernlignende konstruktioner kun et enkelt eller

to tilbud.

Tabel 2. Koncerner/koncernlignende konstruktioner opgjort efter antal tilbud. Tabellen viser antallet

(og andelen) af koncerner/koncernlignende konstruktioner

2023

Koncerner/koncernlignende konstruktioner med 10 eller flere tilbud

Koncerner/koncernlignende konstruktioner med 5 til 9 tilbud

Koncerner/koncernlignende konstruktioner med 3 eller 4 tilbud

Koncerner/koncernlignende konstruktioner med 1 eller 2 tilbud

3 (4 %)

4 (6 %)

13 (19 %)

50 (71 %)

2024

3 (4 %)

4 (5 %)

13 (16 %)

60 (75 %)

Når vi ser på udviklingen i antallet af koncer-

ner/koncernlignende konstruktioner, kan vi se,

at det særligt er i antallet af mindre koncer-

ner/koncernlignende konstruktioner, som rum-

mer et eller to tilbud, at der er sket en stigning

fra 2023 til 2024.

Pr. 2. februar 2023

Pr. 15. februar 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Ser vi på udviklingen i antal tilbud under kon-

cernerne/de koncernlignende konstruktioner

kan vi samtidig se, at der i de største koncer-

ner/koncernlignende konstruktioner er sket en

stigning i det samlede antal tilbud. Mens de

otte største koncerner/koncernlignende kon-

struktioner tilsammen drev 74 tilbud i begyn-

delsen af 2023, drev de samme koncer-

ner/koncernlignende konstruktioner tilsam-

men 81 tilbud i begyndelsen af 2024.

Tilvæksten i antallet af tilbud i koncerner/kon-

cernlignende konstruktioner skyldes både, at

der etableres nye tilbud, og at koncerner /kon-

cernlignende konstruktioner opkøber eksiste-

rende tilbud.

I Socialtilsyn Hovedstaden er vi optagede af

fortsat at have et tæt samarbejde med Social-

tilsyn Midt om en ensartet udmøntning af vo-

res specialistfunktion. Af den politiske aftale

om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af

det økonomiske tilsyn med sociale tilbud og af

bemærkningerne til

Forslag til lov om ændring

af lov om socialtilsyn og lov om social service

fremgår det, at oprettelsen af specialistfunkti-

onen overordnet skal bidrage til, at de enkelte

tilsyn opnår specialistviden om samhandel i

koncerner/koncernlignende konstruktioner og

kan føre et ensartet og systematisk tilsyn med

sociale koncerntilbud og koncerners/koncern-

lignende konstruktioners samhandel med til-

buddene. Målet er at skabe en øget gennem-

sigtighed omkring tilbuddenes økonomi, så det

sikres, at de offentlige velfærdskroner anven-

des efter hensigten og ikke trækkes ud af til-

buddene via eksempelvis kunstigt høje husle-

jeniveauer eller uigennemskuelige koncern-

konstruktioner.

Det fremgår således af den politiske aftale og

af lovbemærkningerne, at vores specialist-

funktionen dels fordrer, at vi opbygger specia-

listviden om de særlige forhold, der kendeteg-

ner sociale tilbud, som indgår i koncerner og

koncernlignende konstruktioner, dels at vi i

samarbejde med Socialtilsyn Midt opbygger

og fastholder en ensartet og systematisk til-

synspraksis omkring den særlige tilsynsop-

gave med koncerntilbud. I 2024 vil vores spe-

cialistfunktion fortsat udgøre et centralt fagligt

fokuspunkt i Socialtilsyn Hovedstaden, og vi

ser frem til at deltage i de af Social- og Bolig-

styrelsen igangsatte kompetenceudviklingsak-

tiviteter, der afvikles i løbet af 2024 og fremef-

ter.

Nye tilsynsopgaver på tilkøbsområdet

Socialtilsyn Hovedstaden kan jf. lov om social-

tilsyn § 3, stk. 1, nr. 2 tilbyde kommuner eller

regioner mulighed for at tilkøbe tilsyn med den

socialfaglige og økonomiske kvalitet i tilbud,

som ikke er omfattet af lov om socialtilsyn. I

2023 havde vi indgået kontrakter om tilsynet

med 73 tilbud, som ikke er omfattet af lov om

socialtilsyn.

Det drejer sig primært om be-

skæftigelsestilbud efter § 103 i lov om social

service, aktivitets- og samværstilbud efter §

104 og dagbehandlingstilbud efter § 52.

Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud,

Social- og Æl-

dreministeriet, april 2021, og

Forslag til Lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service

af 10.

november 2021

Det skal bemærkes, at en del af vores tilkøbskontrakter kun omfatter tilsyn med tilbuddene hvert andet år.

Det er således ikke alle 73 tilbud, vi har ført tilsyn med i 2023.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

1. januar 2024 trådte en ny lov om behand-

lings- og specialundervisningstilbud til børn og

unge i kraft. Loven vedrører reguleringen af de

tilbud, der hidtil har været kendt som dagbe-

handlingstilbud efter § 52 i lov om social ser-

vice, og vil medføre en udvidelse af Socialtil-

syn Hovedstadens tilkøbsportefølje.

Den nye lov om behandlings- og specialunder-

visningstilbud til børn og unge indebærer, at

tilbuddenes beliggenhedskommuner får et

samlet myndighedsansvar for tilbuddene.

Kommunerne vil således både skulle god-

kende og føre tilsyn med alle offentlige og pri-

vate behandlings- og specialundervisningstil-

bud, som er beliggende i kommunen. Det er

fortsat kommunerne, som skal udføre tilsynet

med selve specialundervisningen i tilbuddene.

Med loven er der imidlertid indført krav om, at

kommunernes skal indgå aftale med socialtil-

synene om at føre et socialfagligt tilsyn med

kvaliteten af den behandlingsmæssige del af

tilbuddene. Det er alene den praktiske udfø-

relse af tilsynet med den behandlingsmæssige

del af tilbuddet, som skal udføres af socialtil-

synene, idet eventuelle procesbeslutninger og

afgørelser træffes af kommunerne.

I Socialtilsyn Hovedstaden hilser vi den nye til-

synsopgave velkommen. Vi kender endnu ikke

opgavens præcise omfang, da det blandt an-

det afhænger af, hvor mange behandlings- og

specialundervisningstilbud, der godkendes i

de kommuner, som er omfattet af vores til-

synsforpligtelse. Vi ser derfor frem til dialogen

med kommunerne om det kommende samar-

bejde om denne tilsynsopgave.

Vores tilsynsforpligtelse over for behandlings-

og specialundervisningstilbuddene træder i

kraft fra 1. juli 2024. Frem mod 1. juli vil vi sam-

men med de andre socialtilsyn (og i dialogen

med kommunerne) arbejde med at få afklaret

opgavens præcise omfang og karakter, så vi

kan sikre en kvalificeret og ensartet tilgang til

den nye tilsynsopgave på tværs af landet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Kapitel 2. Undersøgelse af Socialtilsyn Hovedstadens til-

synspraksis i 2023

Socialtilsynenes tilsynsforpligtelse indebærer,

at vi dels skal føre kontrol med forholdene i so-

ciale tilbud og plejefamilier, dels at vi skal

indgå i dialog med tilbud og plejefamilier med

henblik på at bidrage til at fastholde og udvikle

kvaliteten i tilbuddene og plejefamilierne. I So-

cialtilsyn Hovedstaden er vi til stadighed opta-

gede af at udvikle vores tilsynspraksis, herun-

der ikke mindst vores tilgang til dialogen med

tilbud og plejefamilier. I den forbindelse er vi

afhængige af at få viden om, hvordan tilbud og

plejefamilier oplever samarbejdet og dialogen

med os. Denne viden får vi løbende – blandt

andet via vores årlige møder med kommuner

og øvrige interessenter på området, og via di-

alogen med tilbud og plejefamilier i forbindelse

med de enkelte tilsyn. Socialtilsynenes kon-

trolfunktion sætter imidlertid en naturlig be-

grænsning på vores muligheder for at få

ufiltrerede tilbagemeldinger om, hvordan tilbud

og plejefamilier oplever samarbejdet og dialo-

gen med os i forbindelse med de konkrete til-

syn. Derfor har vi også brug for at indsamle vi-

den om dette via andre kanaler. Til det formål

gennemfører vi hvert år en brugerundersø-

gelse af det forgangne års tilsynspraksis. Un-

dersøgelsen sendes ud til plejefamilier og til til-

budsledere af både offentlige og private til-

bud.

Formålet med undersøgelsen af vores tilsyns-

praksis er at afdække, hvordan de forskellige

modtagere af tilsynet oplever vores måde at

varetage myndighedsopgaven på. I dette års

undersøgelse har vi ligesom i undersøgelsen i

2021 og 2022 haft særligt fokus på vores dia-

logforpligtelse. Derfor angår flere af spørgs-

målene igen i år, hvordan tilbud og plejefami-

lier oplever vores måde at udmønte socialtilsy-

nets dialogforpligtelse på.

Ligesom i 2022 er undersøgelsens svarpro-

cent blandt tilbuddene i 2023 på 46 pct., mens

svarprocenten blandt plejefamilierne er faldet

fra 43 pct. i 2022 til 28 pct. i 2023

. De neden-

stående resultater bør læses med dette in

mente.

Generel tilfredshed med Socialtilsyn Hovedsta-

den

I undersøgelsen har vi spurgt ind til den gene-

relle tilfredshed med kommunikationen og

samarbejdet med Socialtilsyn Hovedstaden i

2023. Figur 2 viser, at den generelle tilfreds-

hed med Socialtilsyn Hovedstaden er høj. Til-

fredsheden viser sig at være faldet lidt blandt

tilbudsledere, mens den er steget blandt pleje-

familier, når vi sammenligner svarene fra 2022

med svarene fra 2023.

Vi har tidligere udsendt undersøgelsen til kommuner. Dette har vi fravalgt i år, da det er vores erfaring, at

de kommunale forvaltninger ikke altid har stort indblik i de konkrete tilsynsforløb i tilbuddene.

I opgørelsen af svarprocenter indgår kun besvarelser, hvor hele spørgeskemaundersøgelsen er gennem-

ført.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Figur 2. Generel tilfredshed med Socialtilsyn Hovedstaden i 2021, 2022 og 2023

Tilbudsledere

2023

2022

2021

2023

2022

2021

Meget tilfreds/tilfreds

83%

84%

82%

87%

85%

89%

Hverken/eller

Utilfreds/meget utilfreds

Ved ikke

10%

11%

10%

7% 1%

4%2%

8% 1%

I undersøgelsen har respondenterne haft mu-

lighed for at udfolde deres svar kvalitativt. Vi

hæfter os blandt andet ved, at mange plejefa-

milier giver udtryk for, at de får konstruktiv

hjælp og relevante faglige input fra os i forbin-

delse med tilsynene. Enkelte giver dog også

udtryk for, at de oplever et unødigt stort fokus

på kontrol. Ud fra tilbudsledernes besvarelser

kan vi også konstatere, at mange oplever at

modtage fagligt kompetent og relevant spar-

ring og dialog med os i forbindelse med tilsy-

nene. Enkelte giver dog udtryk for utilfredshed

med den efterfølgende afrapportering, som af

nogle opleves som unødigt bureaukratisk og

vanskelig at omsætte til den konkrete faglige

praksis – blandt andet fordi den bygger på en

generisk kvalitetsmodel, som ikke er tilpasset

de enkelte tilbuds målgrupper. Flere giver des-

uden udtryk for, at de oplever, at socialtilsynet

indhenter for mange og irrelevante oplysnin-

ger fra tilbuddene og dermed pålægger tilbud-

dene et unødigt stort tidsforbrug på tilsynet.

Plejefamilier

Det er alle udsagn, som vi forholder os til med

henblik på at udvikle vores tilsynsarbejde. I

2024 sætter vi blandt andet fokus på vores

skriftlige formidling i tilsynsrapporter med hen-

blik på at sikre størst mulig læsevenlighed og

ensartethed i vores afrapportering.

Dialog og sparring

Socialtilsynets myndighedsfunktion indebærer

en lovfæstet dialogforpligtelse. Både i 2022 og

2023 har vi haft fokus på at styrke vores dia-

logkompetencer og på at implementere So-

cial- og Boligstyrelsens faglige vejledning til

socialtilsynenes dialogforpligtigelse. I under-

søgelsen har vi spurgt ind til, hvordan tilbuds-

ledere og plejefamilier har oplevet dialogen

med os i 2023. I lighed med tidligere år kan vi

konstatere, at tilfredsheden med dialogen med

både ledelse og medarbejdere i Socialtilsyn

Hovedstaden generelt er høj.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Figur 3. Tilfredshed med dialogen med tilsynskonsulenterne og økonomikonsulenterne i Socialtil-

syn Hovedstaden

Tilbudsledere

Plejefamilier

Meget tilfreds / tilfreds

82%

90%

Hverken / eller

Utilfreds / meget utilfreds

11%

7% 3%

Figur 4. Tilfredshed med dialogen med ledelsen i Socialtilsyn Hovedstaden

Tilbudsledere

Plejefamilier

Meget tilfreds / tilfreds

70%

71%

Hverken / eller

Utilfreds / meget utilfreds

23%

27%

I undersøgelsen har vi spurgt ind til, hvorvidt

tilbudsledere og plejefamilier oplever, at Soci-

altilsyn Hovedstaden har bidraget til at højne

kvaliteten i tilbuddet eller plejefamilien i 2023.

I og med, at socialsynenes opgave både er at

understøtte udviklingen i tilbud og plejefamilier

og at føre kontrol med forholdene i tilbud og

plejefamilier, må vores dialog med tilbud og

plejefamilier om den faglige udvikling af tilbud-

det eller plejefamilien foregå inden for en

ramme, der sikrer en vis distance til tilbudde-

nes og plejefamiliernes beslutninger om, hvor-

dan de vil drive deres tilbud eller organisere

deres liv som plejefamilie. Set i det lys er vi til-

fredse med at konstatere, at 46 pct. af plejefa-

milierne og 55 pct. af tilbudslederne svarer, at

Socialtilsyn Hovedstaden har bidraget til at

højne kvaliteten i tilbuddet eller plejefamilien i

2023.

I undersøgelsen har vi også spurgt til, om til-

buddet eller plejefamilien har deltaget i dialog-

møder i 2023 eller fået vilkår, påbud eller væ-

ret underlagt sanktion i 2023. De responden-

ter, der har svaret ”ja” til dét, er blandt andet

blevet spurgt til deres oplevelse af dialogen på

dialogmødet. Vi kan konstatere, at langt ho-

vedparten af de respondenter, som har besva-

ret denne del af undersøgelsen, oplever, at so-

cialtilsynet i høj eller tilfredsstillende grad un-

derstøtter en konstruktiv og udviklingsoriente-

ret dialog i dialogmøderne (tilbudsledere: 86

pct.; plejefamilier: 100 pct.). Vi kan ligeledes

konstatere, at både tilbudsledere og plejefami-

lier generelt oplever, at dialogmøderne bidra-

ger til øget fælles forståelse af udviklingspo-

tentialerne i tilbuddet eller plejefamilien.

I undersøgelsen har respondenterne mulighed for at svare ”ikke relevant”. Besvarelser, hvor respondenten

har svaret ”ikke relevant”, er fraregnet i figur 3 og 4.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Figur 5. Oplevelse af om dialogmødet bidrog til øget fælles forståelse af udviklingspotentialerne i

tilbuddet/plejefamilien

Tilbudsledere

Plejefamilier

38%

44%

I høj grad

I tilfredsstillende grad

49%

50%

I ringe grad

13%

Inddragelse af borgerperspektivet i tilsynet

Socialtilsyn Hovedstadens kerneopgave er at

sikre, at borgere i udsatte positioner modtager

støtte fra tilbud og plejefamilier, der har til-

strækkelig høj kvalitet. Den vigtigste kilde til vi-

den om, hvordan det er at bo i eller modtage

støtte fra et tilbud eller en plejefamilie, er de

borgere, der bor der og modtager støtte derfra.

Derfor bestræber vi os hele tiden på at kvalifi-

cere vores metoder til borgerinddragelse. I un-

dersøgelsen til tilbud og plejefamilier spørger

vi derfor ind til, i hvor høj grad tilbud og pleje-

familier oplever, at vi lykkes med at inddrage

børn, unge og voksne borgere i tilsynet.

Figur 6. Oplevelse af at socialtilsynet lykkedes med at inddrage børnene/de unge/borgerne under

tilsynsbesøget

Tilbudsledere

Plejefamilier

I høj grad

39%

33%

I tilfredsstillende grad

I ringe grad

Slet ikke

52%

49%

Jeg/vi har ingen plejebørn i familien lige nu

88 pct. af tilbudslederne og 85 pct. af plejefa-

milierne svarer, at vi er lykkedes med at ind-

drage børnene, de unge eller de voksne bor-

gere i tilsynsbesøget i høj eller tilfredsstillende

grad. Kun en mindre andel svarer, at vi er lyk-

kedes i ringe grad eller slet ikke.

Vores egne opgørelser viser, at vi i 87 pct. af

alle tilsynsforløb i tilbud og i 61 pct. af alle til-

synsforløb i plejefamilier har gennemført inter-

view med børn, unge eller voksne borgere i

2023. Når det indimellem ikke lykkes at ind-

drage børn, unge eller voksne borgere under

et tilsyn kan det skyldes, at de ikke ønsker at

tale med socialtilsynet. For mange borgere op-

leves socialtilsynet som en fjern myndighed,

fordi vi i de fleste tilfælde kun aflægger et en-

kelt årligt tilsynsbesøg. Derfor har både tilbud,

plejefamilier og vi en vigtig opgave i at få for-

midlet, hvem socialtilsynet er. I Socialtilsyn

Hovedstaden har vi løbende fokus på, hvor-

dan vi kan udvikle vores metoder til inddra-

gelse af borgernes perspektiv i forbindelse

med de enkelte tilsyn. Vi benytter os desuden

af pjecer, breve og videomateriale, som kan

forberede borgerne på vores besøg og for-

klare, hvad formålet med tilsynet er. Disse ma-

terialer kan findes på vores hjemmeside.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Kapitel 3. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier

Til belysning af kvaliteten i de sociale tilbud og

plejefamilier skal socialtilsynene anvende So-

cial- og Boligstyrelsens Kvalitetsmodel for so-

cialtilsyn. Kvalitetsmodellen består af syv te-

maer, som hver indeholder et antal kriterier,

der er formuleret som målresultater – f.eks.

”plejefamilien understøtter barnets fysiske og

mentale sundhed og trivsel”. Under hvert krite-

rium er der en række kvalitetsindikatorer, der

skal bedømmes på en skala fra 1 til 5, hvor 1

svarer til, at indikatoren i meget lav grad er op-

fyldt, og 5 svarer til, at indikatoren i meget høj

grad er opfyldt. Kvalitetsmodellens temaer, kri-

terier og indikatorer giver mulighed for at gå i

dialog med tilbuddene og plejefamilierne om

kvaliteten i indsatsen over for borgerne på en

systematisk og ensartet måde i hele landet.

kvaliteten i tilbuddenes og plejefamiliernes

økonomi.

Socialtilsynene kan foreslå udviklingsmulighe-

der for tilbud og plejefamilier i form af kvalita-

tive udviklingspunkter. Udviklingspunkterne er

tænkt som et dialogredskab imellem tilsyn og

tilbud eller plejefamilie og udgør forslag til,

hvordan tilbuddet eller plejefamilien kan ud-

vikle deres kvalitet. Det er op til buddene eller

plejefamilierne selv at vælge, om de vil følge

socialtilsynets udviklingspunkter.

Socialtilsynets generelle overvejelser om kvalite-

ten i tilbud og plejefamilier

Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn fore-

skriver, at socialtilsynenes årsrapport skal in-

deholde et afsnit om socialtilsynets generelle

overvejelser om kvaliteten i de tilbud og pleje-

familier, der er omfattet af socialtilsynet. I So-

cialtilsyn Hovedstaden har vi valgt at belyse

kvaliteten i to selvstændige afsnit om den so-

cialfaglige kvalitet på henholdsvis plejefamilie-

området og tilbudsområdet samt i et afsnit om

den økonomiske kvalitet på tilbudsområdet.

Kvaliteten i tilbud og plejefamilier belyses ved

hjælp af følgende datakilder:

•

Ud over de syv temaer i kvalitetsmodellen,

som hovedsageligt angår den socialfaglige

indsats, fører socialtilsynet også tilsyn med

Kvantitative bedømmelser inden for

kvalitetsmodellens syv temaer og ud-

valgte indikatorer

•

Kvalitative interviews med ledere, til-

synskonsulenter og økonomer i Social-

tilsyn Hovedstaden

Faglig udtalelse om indholdet i socialtilsynenes tilsynsrapporter,

Socialstyrelsen, oktober 2023.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

•

Stikprøver af kvalitative vurderinger i

tilsynsrapporterne i relation til udvalgte

temaer eller indikatorer

Data om tilbuddenes økonomi.

•

De kvantitative bedømmelser fremstilles ved

hjælp af gennemsnitsbedømmelser for de syv

temaer i kvalitetsmodellen. Gennemsnittet er

baseret på scorerne i de indikatorer, der hører

under de enkelte temaer.

De kvantitative bedømmelser på indikatorni-

veau udgør kun en delmængde af den sam-

lede vurdering af et tilbuds eller en plejefami-

lies kvalitet, idet den også indbefatter de sup-

plerende socialfaglige, juridiske og økonomi-

ske vurderinger, der spiller ind på den sam-

lede vurdering af et tilbuds kvalitet. I kapitlet

om kvaliteten i tilbud og plejefamilier ledsages

gennemsnitsbedømmelserne derfor af mere

kvalitative vurderinger, der er indhentet via in-

terviews med medarbejderne i Socialtilsyn Ho-

vedstaden.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Den socialfaglige kvalitet i plejefamilierne

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn Ho-

vedstadens overvejelser om kvaliteten på ple-

jefamilieområdet. Socialtilsyn Hovedstaden

havde 708 plejefamilier i opgaveporteføljen

ved udgangen af 2023. Det er disse plejefami-

lier – samt de plejefamilier, der eventuelt er op-

hørt eller har skiftet socialtilsyn i 2023 – der er

genstand for overvejelserne om kvaliteten her-

under.

Tabel 3. Gennemsnitsbedømmelser på plejefamilieområdet i 2020, 2021, 2022 og 2023 fordelt på

de syv temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse

og beskæfti-

gelse

Selvstæn-

dighed og

relationer

Målgruppe,

metoder og

resultater

Sundhed og

trivsel

Fam-

iliestruktur

og fami-

liedynamik

Kompe-

tencer

Fysiske

rammer

2020

2021

2022

2023

4,2

4,1

3,9

4,0

3,9

4,0

4,1

4,4

4,5

4,6

4,5

4,4

4,3

4,4

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Gennemsnitsbedømmelserne i tabel 3 indike-

rer, at der generelt er høj kvalitet på plejefami-

lieområdet. Det fremgår af tabellen, at gen-

nemsnitsbedømmelsen var 4 eller højere in-

den for alle syv temaer i kvalitetsmodellen på

plejefamilieområdet i 2023. Sammenholdt

med gennemsnitsbedømmelserne i 2022 er

gennemsnittet faldet svagt inden for tre af de

syv temaer. Vi hæfter os ved, at det er første

gang i en længere årrække, at vi ikke har set

stigninger i gennemsnitsbedømmelserne på

plejefamilieområdet. Det svage fald i gennem-

snitsbedømmelserne for temaet

Uddannelse

og beskæftigelse,

skyldes først og fremmest,

at der i starten af året blev indført en ny indi-

kator under dette tema. Vi vurderer, at de æn-

dringer i gennemsnitsscorer, der i øvrigt ses

fra 2022 til 2023, er tilfældige og ikke et udtryk

for kvalitetsmangler. Vi kan f.eks. se, at det er

små decimaler, der afgør, at gennemsnittet bli-

ver 4,6 og ikke 4,5 for temaet

Familiestruktur

og familiedynamik

i 2022.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer generelt, at

kvaliteten fortsat er høj blandt plejefamilierne.

Langt de fleste plejefamilier har de kompeten-

cer, der er nødvendige for at drage omsorg for

børnene og deres særlige behov, og vi ople-

ver, at de fleste plejefamilier opsøger viden,

hvis de er udfordrede i forhold til plejefamilie-

opgaven. I langt de fleste plejefamilier vurde-

rer vi, at plejefamiliens familiestruktur og -dy-

namik understøtter børnenes trivsel og behov.

Når vi taler med børnene, er det også fortsat

vores indtryk, at de generelt føler sig hørt og

anerkendt, og at deres plejefamilier generelt er

i stand til at tilbyde dem stabile rammer og en

tryg og forudsigelig hverdag.

Ligesom det har været tilfældet de seneste år,

var temaerne

Selvstændighed og relationer

samt

Målgrupper, metoder og resultater

også

i 2023 de temaer, hvor plejefamilierne gen-

nemsnitligt blev bedømt lavest. I forhold til te-

maet

Selvstændighed og relationer

ser vi

blandt andet, at nogle plejefamilier med unge i

pleje har et begrænset fokus på at støtte den

unge i at blive klar til en selvstændig voksen-

tilværelse. Mens der ofte er fokus på den un-

ges praktiske færdigheder i hjemmet – om-

kring rengøring, tøjvask, madlavning osv. –

kan der mangle en opmærksomhed i plejefa-

milierne på at udvikle den unges kompetencer

til at styre egen økonomi og til at have selv-

stændig kontakt med kommunen og andre of-

fentlige myndigheder. I forhold til temaet

Mål-

grupper, metoder og resultater

ser vi fortsat, at

nogle plejefamilier har et begrænset kendskab

til de mål, som er opstillet for barnets eller den

unges ophold i plejefamilien, eller at de ikke

arbejder tilstrækkeligt systematisk med at ind-

fri målene. Det er dog et område, hvor vi i løbet

af de senere år har set en forbedring, idet

mange plejefamilier har fået en øget opmærk-

somhed på vigtigheden af at have mål for ple-

jefamilieopgaven. Vi vurderer således, at de

fleste plejefamilier arbejder relevant med må-

lene for barnets eller den unges anbringelse.

I 2023 har vi truffet afgørelse om skærpet til-

syn i én plejefamilie og afgørelse om påbud i

syv plejefamilier. Årsagerne hertil er primært

uhensigtsmæssige familiedynamikker samt

manglende kendskab til reglerne i lov om vok-

senansvar. I 2023 har vi desuden truffet afgø-

relse om ophør for fire plejefamiliers vedkom-

mende. Årsagerne hertil var blandt andet

manglende medvirken til oplysning af sagerne

samt et ikke tidssvarende børnesyn.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Plejefamiliernes kompetencer

Som det fremgår af tabel 3, har gennemsnits-

bedømmelsen af temaet

Kompetencer

ligget

stabilt højt på plejefamilieområdet igennem de

sidste fire år. Dette billede afspejler, at langt

de fleste plejefamilier i Socialtilsyn Hovedsta-

dens portefølje har de personlige, relationelle

og faglige kompetencer, der er nødvendige for

at sikre barnet en tryg hverdag og opvækst

med nære og stabile relationer. Vi ser også, at

mange plejefamilier er interesserede i at dyg-

tiggøre sig yderligere. Det gør de blandt andet

ved at deltage i de uddannelsestilbud, som

kommunerne stiller til rådighed, og ved at

indgå i sparring med kommunernes familieple-

jekonsulenter og med os som socialtilsyn.

Socialtilsynenes tilsynsforpligtelse indebærer,

at vi dels skal føre kontrol med forholdene i so-

ciale tilbud og plejefamilier, dels at vi skal

indgå i dialog med tilbud og plejefamilier med

henblik på at bidrage til at fastholde og udvikle

kvaliteten. Generelt oplever vi, at vi i stigende

omfang har mulighed for at bidrage til udvikling

af kvaliteten i plejefamilierne, fordi plejefamili-

erne aktivt opsøger dialog og sparring med os

– for eksempel om konkrete udfordringer i

hverdagen med barnet eller om dynamikker i

samspillet med barnet. Det kan både være un-

der selve tilsynsbesøget og via opfølgende te-

lefonisk kontakt.

Vi ser fortsat, at en mindre del af plejefamili-

erne forsømmer at deltage i de lovpligtige kur-

ser, og at de ikke selv er opsøgende på ny vi-

den, som kan understøtte nødvendige kompe-

tencer i forhold til de konkrete plejeopgaver. I

nogle plejefamilier kan det skyldes, at de har

svært ved at prioritere tiden til det, mens det i

andre kan skyldes, at de som erfaren plejefa-

milie ikke ser et behov for at tilegne sig nye

kompetencer.

Nogle plejefamilier får ikke udnyttet mulighe-

den for at få et tæt støttet opstartsforløb fra

den anbringende kommune inden for det før-

ste halve år af barnets anbringelse i plejefami-

lien. Vi ser for eksempel relativt ofte, at de tæt

støttede opstartsforløb først bliver startet op

efter, at barnet eller den unge har været an-

bragt i mere end et halvt år. Det kan betyde, at

plejefamilien ikke får den nødvendige støtte i

den sårbare opstartsfase, hvor plejefamilien

skal opbygge en tillidsfuld relation til barnet el-

ler den unge og pejle sig ind på, hvordan de

bedst kan understøtte barnets eller den unges

udvikling og trivsel.

Fokus på barnets læring

Pr. 1. februar 2023 blev der indført en ny indi-

kator i kvalitetsmodellen på plejefamilieområ-

det (indikator 1.c). Indikatoren skal bidrage til

at belyse plejefamiliens indsats med at under-

støtte barnets eller den unges læring i relation

til barnets/den unges dagtilbud, skole eller ud-

dannelse.

Når vi skal vurdere plejefamiliernes indsats for

at understøtte børnenes og de unges læring i

relation til deres dagtilbud, skole eller uddan-

nelse, ser vi blandt andet på:

•

om plejefamilien indgår i samarbejde

med barnets eller den unges dagtilbud,

skole eller uddannelsessted

om plejefamilien interesserer sig for og

har kendskab til barnet eller den unges

hverdag, trivsel og læringsmål, og om

plejefamilien inddrager barnets eller

den unges perspektiver

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

•

om plejefamilien tilbyder barnet eller

den unge læringsunderstøttende akti-

viteter, fysiske rammer og strukturer i

hverdagen.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at plejefa-

milierne generelt er opmærksomme på at

skabe et stimulerende læringsmiljø for bør-

nene og de unge. I de fleste plejefamilier ser

vi, at plejefamilierne følger rigtig godt med i og

støtter op om barnets eller den unges trivsel i

dagtilbuddet eller skolen – eksempelvis via

daglige samtaler med barnet eller den unge

om, hvad der skal ske i løbet af skoledagen,

og hvad barnet eller den unge er optaget af

lige nu. Det er også vores indtryk, at plejefami-

lierne generelt indgår konstruktivt og relevant i

samarbejdet med børnenes dagtilbud eller

skole.

I langt de fleste plejefamilier med børn i skole-

alderen ser vi, at der er etableret gode rutiner

omkring børnenes lektielæsning, og i de fleste

plejefamilier bliver lektielæsning med børnene

prioriteret højt. Fra nogle plejefamilier hører vi

i den forbindelse, at de er udfordrede af ”den

lektiefrie skole”, som særligt for de yngre sko-

lebørn betyder, at der sjældent skal laves lek-

tier i hjemmet. Det kan skabe en tvivl hos ple-

jefamilierne om, hvordan de kan følge med i

og støtte op om barnets læring.

Som vi også beskrev i vores årsrapport fra

2022 har en mindre gruppe af de anbragte

børn og unge ikke et relevant skoletilbud. Det

er en udfordrende situation for plejefamilierne

– både fordi det kan påvirke barnets eller den

unges trivsel negativt, og fordi plejefamilien

skal dække flere timer med barnet eller den

unge i hjemmet. Vi ser mange plejefamilier,

som gør en stor indsats for at samarbejde med

PPR og skoleforvaltninger om at få barnet eller

den unge i et relevant skoletilbud. I den forbin-

delse hilser vi det velkomment, at det med Bar-

nets lov indskærpes, at der som led i match-

ningen mellem barn eller ung og anbringelses-

sted altid skal tages stilling til barnets eller den

unges skoletilbud.

Inddragelse af egne børn i tilsynet med plejefa-

milier

I 2023 har vi arbejdet mere systematisk med

inddragelse af plejefamiliens egne/biologiske

børn i forbindelse med tilsynet i plejefamilier.

Det har vi blandt andet gjort, fordi vi har set

flere eksempler på egne børn, der mistrives,

og på sammenbrud i anbringelser på grund af

egne børns mistrivsel. Forskning viser da

også, at der er hyppigere sammenbrud i pleje-

familier med egne hjemmeboende børn, og at

det at være (biologisk) barn i en plejefamilie

kan sætte uhensigtsmæssige spor i voksenli-

vet

Som led i vores fokus på inddragelse af egne

børns perspektiver har vi gennemført en min-

dre undersøgelse af vores hidtidige praksis

med udgangspunkt i tilsynsrapporter fra perio-

den 2020 til 2022. Undersøgelsen viser, at vi

har inddraget plejefamiliers egne børn i forbin-

delse med alle færdigbehandlede ny-godken-

delser i perioden, hvilket er i overensstem-

melse med Social- og Boligstyrelsens koncept

Barnets lov, § 52, stk. 4.

Børns Vilkår, Vidensnotat ”Egne børn i plejefamilier”, 2022.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

for godkendelse af plejefamilier. Undersøgel-

sen viser også, at vi har inddraget plejefamili-

ens egne børn i lidt mere end en tredjedel af

alle driftsorienterede tilsyn i perioden.

Inddragelsen af plejefamiliernes egne børns

perspektiver er sket via interview eller obser-

vation. En kvalitativ gennemgang af et udpluk

af tilsynsrapporter fra driftsorienterede tilsyn

antyder dog generelt, at egne børn ikke hidtil

er blevet betragtet som en særlig vigtig kilde i

vurderingen af plejefamiliens kvalitet i forbin-

delse med driftstilsynene, samt at kvaliteten af

de interview, der er lavet med egne børn har

været lav. I de tilsynsrapporter, som er valgt

ud, kan vi se, at egne børn aldrig er interviewet

alene men altid sammen med plejeforældrene.

Vi kan dog også se, at egne børns udsagn har

haft afgørende betydning i nogle af de vanske-

ligste sager, hvor vi for eksempel har truffet af-

gørelse om sanktion eller ophør som plejefa-

milie. Det understreger netop vigtigheden af at

inddrage egne børn som informanter i forbin-

delse med tilsynet. Vi kan også se flere ek-

sempler på, at der er spurgt ind til egne børn

via sagsbehandler eller familieplejekonsulent.

På baggrund af undersøgelsen har vi opstillet

nogle anbefalinger, som vi fremadrettet vil

sigte efter i tilsynet. Blandt andet vil vi i højere

grad inddrage egne børn som kilder i driftstil-

synet, og vi vil gøre det mere systematisk –

særligt i de vanskelige sager og når plejefami-

lien søger om udvidelse af antallet af pladser.

Anbefalinger til plejefamilier

På baggrund af de tendenser, vi har set på ple-

jefamilieområdet i 2023 og foregående år, an-

befaler vi plejefamilierne at være særligt op-

mærksomme på:

•

at støtte den unge i at blive klar til en

selvstændig voksentilværelse

•

at tale med den unge og med den an-

bringende kommune om den unges

muligheder for ungestøtte, jf. § 114-

116 i barnets lov

at deltage i de lovpligtige kurser for ple-

jefamilier – uanset om man er ny eller

meget erfaren plejefamilie

at få udspecificeret, hvilken form for

støtte den anbringende kommune kan

tilbyde i forbindelse med eventuelle

nye plejefamilieopgaver, herunder om-

fang og hyppighed af sparring, super-

vision og kurser

at man som plejefamilie har ret til at få

tilbudt et tæt støttet opstartsforløb fra

kommunen inden for anbringelsens

første halve år.

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Den socialfaglige kvalitet i tilbuddene

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn Ho-

vedstadens overvejelser om kvaliteten i de so-

ciale tilbud. Vi har i år valgt at samle vores re-

fleksioner over kvaliteten i sociale tilbud på

henholdsvis børne-/ungeområdet og på vok-

senområdet i ét samlet afsnit, da det er vores

erfaring, at mange af de kvalitetsmæssige te-

matikker, vi ser i tilbuddene, går igen på både

børne-/ungeområdet og voksenområdet.

Ved udgangen af 2023 førte Socialtilsyn Ho-

vedstaden tilsyn med 565 tilbud på børne-/

unge- og voksenområdet, herunder bo- og af-

lastningstilbud til børn og unge anbragt på

opholdssteder og døgninstitutioner, midlerti-

dige og varige botilbud til voksne med handi-

cap og psykiske lidelser, alkohol- og mis-

brugsbehandlingstilbud, krisecentre og her-

berger. Det er disse tilbud - samt de tilbud,

der eventuelt er ophørt eller har skiftet social-

tilsyn i 2023 – der er genstand for overvejel-

serne om kvaliteten herunder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Tabel 4. Gennemsnitsbedømmelser på tilbudsområdet i 2020, 2021, 2022 og 2023 fordelt på de

syv temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse

og beskæfti-

gelse

Selvstæn-

dighed og

relationer

Målgruppe,

metoder og

resultater

Sundhed og

trivsel

Organisa-

tion og

ledelse

Kompe-

tencer

Fysiske

rammer

2020

2021

2022

2023

4,0

4,1

4,0

4,4

4,2

4,1

4,2

4,1

4,4

4,2

4,1

4,0

4,3

4,4

4,3

Gennemsnitsbedømmelserne i tabel 4 indike-

rer, at der generelt er høj kvalitet på tilbudsom-

rådet. Det fremgår af tabellen, at gennemsnits-

bedømmelsen var 4 eller højere inden for alle

syv temaer i kvalitetsmodellen på tilbudsområ-

det i 2023.

Sammenholdt med gennemsnitsbedømmel-

serne i 2022 er gennemsnittet faldet svagt in-

den for tre af de syv temaer i 2023. For temaet

Uddannelse og beskæftigelse

skyldes det

svage fald i gennemsnitsbedømmelsen for-

mentlig først og fremmest, at vi i 2023 – afledt

af Social- og Boligstyrelsens nye vejledning til

bedømmelse af temaet – har haft et særligt fo-

kus på at bedømme temaets indikatorer efter

indikatorernes ordlyd og ikke relativt til tilbuds-

type eller tilbuddets målgruppe. For temaet

Organisation og ledelse

skyldes det svage fald

i gennemsnitsbedømmelsen formentlig først

og fremmest, at vi i slutningen af 2022 imple-

menterede en mere databaseret tilgang til be-

dømmelse af indikator 9.b og 9.c, som gør det

muligt at sammenholde tilbuddets personale-

gennemstrømning og sygefravær med det

gennemsnitlige niveau på tværs af alle tilbud i

Socialtilsyn Hovedstadens portefølje.

Tabel 5 viser andelen af tilbud, der har en

samlet gennemsnitsscore på tværs af alle in-

dikatorer, som ligger henholdsvis under 3 i

gennemsnit, mellem 3 og 3,9 i gennemsnit,

mellem 4 og 4,5 i gennemsnit og over 4,5 i

gennemsnit. Tabellen viser, at andelen af til-

bud med en gennemsnitsscore under 3 har lig-

get relativt stabilt på mellem 2 og 3 pct. i peri-

oden 2021 til 2023, mens andelen af tilbud

med en gennemsnitsscore på mellem 3 og 3,9

er steget i 2023 sammenholdt med de to fore-

gående år. I hele perioden 2021 til 2023 har en

tredjedel af alle tilbud i Socialtilsyn Hovedsta-

dens portefølje haft en gennemsnitsscore på

4,5 eller derover.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Tabel 5. Variationer i gennemsnitsscore på tværs af alle tilbud i 2021-2023

2021

Under 3 i gennemsnit

Mellem 3 og 3,9 i gennemsnit

Mellem 4 og 4,5 i gennemsnit

Over 4,5 i gennemsnit

19 %

45 %

34 %

2022

19 %

45 %

34 %

2023

24 %

40 %

33 %

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer overord-

net, at kvaliteten fortsat er høj i tilbuddene i vo-

res portefølje på tværs af tilbudstyper. Tilbud-

dene anvender generelt metoder og tilgange,

der matcher børnenes, de unges og de voksne

borgeres behov, og vi vurderer generelt, at

både børn, unge og voksne borgere trives i til-

buddene. Både på børne-/ungeområdet og på

voksenområdet ser vi dog også, at tilbuddene

i stigende grad er udfordrede af rekrutterings-

vanskeligheder og høj personalegennem-

strømning. I nogle tilbud giver disse udfordrin-

ger sig udslag i, at tilbuddene har vanskeligt

ved at fastholde et tilstrækkeligt kompetence-

niveau blandt medarbejderne i tilbuddet, og at

der kan mangle kontinuitet i de pædagogiske

og behandlingsmæssige indsatser. Vi vurde-

rer, at de tilbud, som lykkes bedst med at

håndtere udfordringerne omkring personale-

gennemstrømning og medarbejderkompeten-

cer, er de tilbud, som arbejder bevidst og mål-

rettet med deres rekrutterings- og kompeten-

ceudviklingsstrategier, og som har en velover-

vejet brug af ikke-fastansatte medarbejdere.

Ligesom det har været tilfældet de seneste år,

var temaerne

Uddannelse og beskæftigelse

samt

Organisation og ledelse

de temaer, hvor

tilbuddene gennemsnitligt blev bedømt lavest.

I forhold til temaet

Uddannelse og beskæfti-

gelse

kan vi, som det fremgår af nedenstå-

ende afsnit se, at nogle tilbud ikke har det for-

nødne fokus på, at de uanset tilbudstype og

målgruppe har en vigtig opgave i at under-

støtte borgernes uddannelse og beskæfti-

gelse.

I forhold til temaet

Organisation og ledelse

af-

spejler gennemsnitsbedømmelserne af tema-

ets indikatorer, at en del tilbud er udfordrede

af høj personalegennemstrømning og højt sy-

gefravær samt af en uhensigtsmæssig brug af

ikke-fastansatte medarbejdere. Når temaet

Organisation og ledelse

bedømmes lavest

skyldes det derfor først og fremmest lave gen-

nemsnitsbedømmelser af indikatorerne under

temaets kriterium 9 (Tilbuddets

daglige drift

varetages kompetent).

Lave gennemsnitsbe-

dømmelser i disse indikatorer kan blandt an-

det være udtryk for, at der ikke er den for-

nødne ledelsesmæssige opmærksomhed på

at håndtere rekrutteringsudfordringer i tilbud-

det og på at sikre en kvalificeret visitation.

I 2023 har Socialtilsyn Hovedstaden truffet ti

afgørelser om skærpet tilsyn (fem på voksen-

området og fem på børne- og ungeområdet).

Der er desuden udstedt 13 påbud, alle i forbin-

delse med skærpet tilsyn (seks på voksenom-

rådet og syv på børne- og ungeområdet). År-

sagerne hertil var primært kvalitetsmangler in-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

den for temaerne

Sundhed og trivsel

samt

Or-

ganisation og ledelse.

Vi ser ofte, at et tilbuds

kvalitetsmæssige mangler inden for temaet

Organisation og ledelse

hænger sammen med

tilbuddets kvalitet inden for andre af kvalitets-

modellens temaer.

I 2023 har Socialtilsyn Hovedstaden i et enkelt

tilfælde truffet afgørelse om ophør af et tilbuds

godkendelse. Årsagen hertil var utilstrækkelig

økonomisk og organisatorisk kvalitet.

Fokus på læring, uddannelse og beskæftigelse

1. februar 2023 blev der, som nævnt i afsnittet

om kvaliteten på plejefamilieområdet, indført

en ny indikator i kvalitetsmodellen til bedøm-

melse af henholdsvis plejefamiliers og børne-

og ungetilbuds pædagogiske indsats for at un-

derstøtte anbragte børn og unges læring i re-

lation til deres dagtilbud, skole eller uddan-

nelse. Til brug for socialtilsynenes bedøm-

melse af indikatoren udarbejdede Social- og

Boligstyrelsen en række tilsynsfaglige fokus-

punkter, som bedømmelsen af indikatoren bør

tage afsæt i. I maj 2023 udgav Social- og Bo-

ligstyrelsen desuden en ny faglig vejledning

om kvalitetsvurdering af kvalitetsmodellens

tema

Uddannelse og beskæftigelse

på vok-

senområdet. Den nye indikator og Social- og

Boligstyrelsens vejledningsmateriale har givet

anledning til, at vi i 2023 har haft et særligt fo-

kus på temaet

Uddannelse og beskæftigelse

på tilbudsområdet i Socialtilsyn Hovedstaden.

Når vi ser på kvaliteten i børne- og ungetilbud-

denes indsats for at understøtte børnene og

de unges læring i relation til deres dagtilbud,

skole eller uddannelse, er det generelt vores

vurdering, at tilbuddene arbejder relevant med

denne opgave. Når vi skal vurdere tilbuddenes

indsats for at understøtte børnenes og de un-

ges læring i relation til deres dagtilbud, skole

eller uddannelse, ser vi (ligesom det er tilfæl-

det på plejefamilieområdet) blandt andet på:

•

om tilbuddet indgår i samarbejde med

barnets eller den unges dagtilbud,

skole eller uddannelsessted

om tilbuddets medarbejdere interesse-

rer sig for og har kendskab til barnet el-

ler den unges hverdag, trivsel og læ-

ringsmål og om tilbuddet inddrager

barnets eller den unges perspektiver

om tilbuddet tilbyder barnet eller den

unge læringsunderstøttende aktivite-

ter, fysiske rammer og strukturer i

hverdagen.

I de fleste børne- og ungetilbud ser vi, at der

er fokus på at etablere og fastholde en dags-

rytme for børnene og de unge, som understøt-

ter, at de kan møde velforberedte og veludhvi-

lede i deres skole- eller uddannelsestilbud, og

vi ser også i de fleste børne- og ungetilbud, at

der samarbejdes relevant med barnets eller

den unges dagtilbud, skole eller uddannelses-

sted. I en del tilbud (særligt tilbud for børn og

unge med handicap) er hovedparten af bør-

nene og de unge indskrevet i specialskoletil-

bud, hvor lektielæsning i børnenes fritid ofte

ikke er aktuelt. Dér, hvor hjælp til lektielæsning

kan være relevant, ser vi som regel, at tilbud-

dene har etableret gode rutiner for dette. Vi ser

også, at mange tilbud har et stærkt fokus på at

skabe en ramme for børnenes liv, der er så tæt

på et ”almindeligt hverdagsliv” som muligt.

Generelt er det vores vurdering, at børne- og

ungetilbuddene i høj grad betragter børnenes

og de unges tilknytning til dagtilbud, uddan-

nelse og beskæftigelse som en central og

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

selvfølgelig del af barnets eller den unges

hverdagsliv, og dermed også som noget, som

tilbuddet har en vigtig opgave i at støtte op om.

Det samme gør sig dog ikke altid gældende på

voksenområdet. Mens mange tilbud arbejder

målrettet med at understøtte borgernes tilknyt-

ning til uddannelse eller beskæftigelse, ser vi

også indimellem tilbud, som ikke betragter

borgernes uddannelse eller beskæftigelse

som en del af deres kerneopgave, og som der-

for heller ikke arbejder systematisk med at op-

stille og følge op på mål i forhold til at under-

støtte borgernes uddannelse og beskæfti-

gelse. Ofte hænger dette sammen med tilbud-

dets målgruppe. I nogle tilbud kan der være en

opfattelse af, at borgernes meget omfattende

og komplekse handicap, psykiske vanske-

ligheder eller misbrugsproblematikker står i

vejen for, at uddannelse eller beskæftigelse

overhovedet er muligt for borgerne. Der kan

også være en opfattelse af, at opgaven med at

støtte borgerne i forhold til uddannelse og be-

skæftigelse ikke ligger i tilbuddet, men hos an-

dre aktører omkring borgeren. Det kan eksem-

pelvis være tilfældet i ambulante misbrugsbe-

handlingstilbud eller herberger.

Som det også fremgår af Social- og Boligsty-

relsens faglige vejledning til kvalitetsvurdering

af temaet

Uddannelse og beskæftigelse,

er et

centralt mål med den sociale indsats, at bor-

gerne i videst muligt omfang inkluderes i sam-

fundslivet. Uddannelse og beskæftigelse er et

vigtigt element heri og kan give borgerne en

oplevelse af at kunne bidrage og være en del

af et fællesskab. De sociale tilbud har ligesom

alle øvrige aktører omkring borgerne et med-

ansvar for, at så mange borgere som muligt

kommer i uddannelse og beskæftigelse. Dette

gælder uanset kompleksiteten eller omfanget

af borgernes udfordringer.

Med den faglige vejledning indskærpes det så-

ledes, at tilbuddene forventes at opstille mål i

forhold til at understøtte uddannelse og be-

skæftigelse for

alle

borgere i tilbuddet. Det kan

både være mål i forhold til, at borgerne kan

komme i

uddannelse eller beskæftigelse, og

mål i forhold til at borgerne

fastholdes i

uddan-

nelse eller beskæftigelse.

Med den faglige vejledning indskærpes det

desuden, at indikator 1.b om borgernes tilknyt-

ning til uddannelse og beskæftigelsestilbud

ikke bør bedømmes relativt til tilbuddets karak-

ter eller målgruppe. Det vil sige, at årsager til

eller forklaringer på, hvorfor nogle borgere

ikke er i uddannelse eller beskæftigelse ikke

bør have betydning ved bedømmelse af indi-

katoren.

Hensigtsmæssig brug af ikke-fastansatte medar-

bejdere

Også i 2022 blev der tilføjet en ny indikator i

kvalitetsmodellen. Indikator 9.d angår tilbud-

denes brug af ikke-fastansatte medarbejdere.

Formålet med indikatoren er at vurdere, om

der sker en bevidst brug af ikke-fastansatte

medarbejdere i tilbuddet, herunder eksempel-

vis om tilbuddet har en strategi for introduk-

tion, oplæring og kompetenceudvikling af ikke-

fastansatte medarbejdere; om de ikke-fastan-

satte medarbejdere har en stabil tilknytning til

tilbuddet; og om tilbuddet sikrer en hensigts-

mæssig prioritering af opgaver og ansvarsom-

Faglig vejledning om kvalitetsvurdering af tema uddannelse og beskæftigelse, Social- og Boligstyrelsen,

maj 2023.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

råder i forhold til de ikke-fastansatte medarbej-

dere. Indikatoren belyser således ikke blot for-

bruget af ikke-fastansatte medarbejdere i til-

buddet, men stiller i højere grad spørgsmål til,

om den måde, som tilbuddet lader ikke-fastan-

satte medarbejdere indgå i tilbuddets drift på,

er hensigtsmæssig i forhold til tilbuddets mu-

ligheder for at tilrettelægge og udøve en syste-

matisk pædagogisk indsats.

I 2022 og 2023 har vi arbejdet med at imple-

mentere den nye indikator i vores tilsynsprak-

sis. Og generelt vurderer vi, at indikatoren bi-

drager til en mere systematisk belysning af til-

buddenes brug af ikke-fastansatte medarbej-

dere. Mens emnet tidligere har været belyst på

kriterieniveau, kan vi med den nye indikator

rette et mere fokuseret blik på både forbrug og

strategi for brugen af ikke-fastansatte medar-

bejdere.

Når vi betragter tilbudslandskabet ser vi en re-

lativt stor variation, hvad angår tilbuddenes

brug af ikke-fastansatte medarbejdere. Nogle

tilbud har et meget højt forbrug af ikke-fastan-

satte medarbejdere, mens andre tilbud kun

sjældent benytter ikke-fastansatte medarbej-

dere. Nogle tilbud har organiseret sig med

egne interne vikarkorps, mens andre primært

benytter sig af eksterne vikarbureauer. Nogle

tilbud har faste procedurer for modtagelse og

oplæring af nye ikke-fastansatte medarbej-

dere, mens andre har en mere ad hoc-præget

tilgang til modtagelse af nye ikke-fastansatte

medarbejdere.

Når vi skal bedømme, om tilbuddene har en

hensigtsmæssig brug af ikke-fastansatte med-

arbejdere, ser vi blandt andet på

•

om de ikke-fastansatte medarbejdere

er stabilt tilknyttet tilbuddet

om tilbuddet bruger eksterne vikarbu-

reauer, og i så fald hvilke overvejelser

ledelsen gør sig omkring dette

om ledelsen har en plan for prioritering

af opgaver ved fravær blandt de fast-

ansatte medarbejdere

•

om der er tydelighed omkring ikke-fast-

ansatte medarbejderes ansvar og op-

gaver i tilbuddet

om arbejdstidsplanlægning og vikar-

bookning håndteres hensigtsmæssigt

om budget og regnskab afspejler hen-

sigtsmæssig brug af ikke-fastansatte

medarbejdere.

•

De tilbud, som har en hensigtsmæssig brug af

ikke-fastansatte medarbejdere, er generelt ka-

rakteriserede ved, at de formår at fastholde

kontinuitet og stabilitet i indsatsen til trods for,

at de benytter sig af ikke-fastansatte medar-

bejdere. Det gør de blandt andet i kraft af, at

de primært benytter ikke-fastansatte medar-

bejdere, som er stabilt tilknyttet tilbuddet, og at

eventuelle nye ikke-fastansatte medarbejdere

modtager en grundig introduktion og oplæring

i tilbuddets arbejdsgange, metoder og faglige

tilgange.

https://admin.sbst.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-auditfunktion/haandbog-for-socialtilsyn/vejled-

ninger-og-materialer/ikke-fastansatte-medarbejdere

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Kvaliteten i krisecentre, herberger og misbrugstil-

bud

Når vi ser på kvaliteten i de tilbudstyper, som

har en mere midlertidig karakter og som base-

rer sig på, at borgerne selv henvender sig og

dermed ikke skal visiteres til tilbuddet af kom-

munen, ser vi også her generelt høj kvalitet.

Både krisecentre, herberger og misbrugstilbud

i vores portefølje anvender generelt metoder

og faglige tilgange, som matcher borgernes

behov. Vi kan dog også se, at disse tilbud i lig-

hed med andre tilbudstyper er udfordrede med

hensyn til at rekruttere og fastholde kompetent

personale. I nogle tilbud resulterer udfordrin-

gerne med at rekruttere og fastholde medar-

bejdere i et lavt kompetenceniveau blandt

medarbejderne – eksempelvis kan medarbej-

derne mangle viden om tilbuddenes målgrup-

per. Det kan gøre det vanskeligt for tilbuddene

at prioritere faglig udvikling. I nogle tilbud har

rekrutteringsudfordringerne også betydning

for kompetenceniveauet i ledelsen.

I nogle krisecentre, herberger og misbrugstil-

bud ser vi indimellem eksempler på, at bor-

gere har været indskrevet i tilbuddet i meget

lange perioder. Hvis borgere i midlertidige til-

bud har været indskrevet i en årrække, bør

man overveje, om der er tilstrækkeligt fokus

på, hvad man ønsker at opnå med borgerens

ophold i tilbuddet. I de midlertidige tilbud, som

huser hjemløse borgere, har denne problema-

tik hidtil været særligt aktuel. Derfor er vi i So-

cialtilsyn Hovedstaden spændte på at se,

hvilke effekter den nyligt vedtagne hjemløse-

reform vil få på varigheden af borgernes op-

hold i herbergerne.

1. oktober 2023 trådte en lovændring, som har

til formål at omlægge indsatsen mod hjemløs-

hed, i kraft. Målet med hjemløsereformen er

blandt andet at gøre op med langvarig hjem-

løshed. Lovændringen understøtter udbredel-

sen af Housing First-tilgangen, som kort fortalt

indebærer, at borgeren tilbydes en selvstæn-

dig bolig i et almindeligt byggeri og samtidig

modtager bostøtte.

Et centralt element i lov-

ændringen er, at refusionsordningen omlæg-

ges, så den statslige refusion efter et kort op-

hold på et herberg overgår til støtte til borge-

ren frem for at dække udgifter for lange ophold

på herberger. Sammen med en række andre

tiltag, herunder krav om at kommunen skal ud-

arbejde handleplaner for alle borgere på her-

berger samt indførelsen af muligheden for, at

kommunerne kan udskrive borgerne fra her-

bergerne, hvis de kan stille med en egnet bo-

lig, forventes dette at reducere antallet af bor-

gere, som opholder sig på herberger i meget

lange perioder.

I 2024 vil vi følge udviklingen

på hjemløseområdet og de potentielle kvali-

tetsmæssige effekter af et eventuelt ændret

indskrivningsmønster og eventuelt faglig ind-

sats i herbergerne.

Anbefalinger til tilbud

På baggrund af de tendenser, vi har set på til-

budsområdet i 2023 og foregående år, anbe-

faler vi tilbuddene at være opmærksomme på:

https://sbst.dk/voksne/hjemloeshed/housing-first-tilgangen

https://sm.dk/arbejdsomraader/udsatte-voksne/hjemloeshed/initiativer-og-indsatser-til-personer-i-hjemloes-

hed

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

•

at arbejde målrettet med deres rekrut-

terings- og kompetenceudviklingsstra-

tegier, så der sikres et vedvarende fo-

kus på rekruttering og opkvalificering

af tilbuddets medarbejdere samt på en

hensigtsmæssig brug af ikke-fastan-

satte medarbejdere

at sikre, at der formuleres og følges op

på mål for alle borgere i voksentilbud i

forhold til at understøtte borgernes ud-

dannelse og beskæftigelse

For de midlertidige tilbuds vedkom-

mende: at der reflekteres over og føl-

ges op på formålet med opholdet i til-

buddet for alle borgeres vedkom-

mende.

•

Derudover anbefaler vi tilbuddene at være op-

mærksomme på, at vi som socialtilsyn er af-

hængige af tilbuddenes hjælp til at få inddra-

get borgernes perspektiv i tilsynet. Vi oplever

indimellem, at borgerne ikke er blevet forbe-

redt på socialtilsynets besøg, og at det derfor

ikke er muligt for os at få borgerne i tale på en

etisk ordentlig måde. Det gør det meget van-

skeligt for os at få afdækket borgernes ople-

velse af hverdagen i tilbuddet. Vi vil derfor op-

fordre til, at tilbuddene taler med borgerne

forud for vores tilsynsbesøg og informerer om

socialtilsynets rolle – og om muligheden for de

borgere, som har et sprog, for at udtale sig om,

hvordan de oplever hverdagen i tilbuddet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Den økonomiske kvalitet i tilbuddene

Socialtilsynet skal ikke blot vurdere de sociale

tilbuds socialfaglige kvalitet men også deres

økonomiske kvalitet. Der skal dog ikke i disse

vurderinger gives kvalitetsscorer, og socialtil-

synet beskriver derfor udelukkende kvaliteten

med prosatekst med afsæt i følgende tre krite-

rier:

•

Om tilbuddet er økonomisk bæredyg-

tigt

Om tilbuddets økonomi giver mulighed

for den fornødne kvalitet i tilbuddet i

forhold til prisen og tilbuddets mål-

gruppe

•

Om der er gennemsigtighed i tilbud-

dets økonomi.

•

Vurderingen af den økonomiske kvalitet i til-

buddet baserer sig på oplysninger i tilbuddets

årsbudget, nøgletal fra tilbuddets årsrapport

på Tilbudsportalen samt for de private tilbuds

vedkommende af årsregnskaber og revisions-

påtegning. Som led i det økonomiske tilsyn

sammenholdes tilbuddets økonomiske forhold

med den socialfaglige vurdering af tilbuddets

kvalitet med henblik på at vurdere, om der er

sammenhæng imellem tilbuddets pris og kva-

litet. Hvis socialtilsynet vurderer, at tilbuddet er

uforholdsmæssigt dyrt, skal det bemærkes i

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

den del af tilsynsrapporten, som offentliggøres

på Tilbudsportalen.

Generelt er den økonomiske kvalitet i både de

offentlige og de private tilbud høj. Vi ser kun

sjældent tilbud, som ikke er økonomisk bære-

dygtige, og i langt de fleste tilbud giver tilbud-

dets økonomi mulighed for den fornødne kva-

litet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe.

De fleste tilbud lever også op til kravet om, at

der skal være gennemsigtighed i deres øko-

nomi. Vi ser dog indimellem tilbud, som er ud-

fordrede på dette område. Ofte handler det

om, at tilbuddene ikke indberetter nøgletal i

årsrapporten på Tilbudsportalen korrekt, at de

benytter forkerte skemaer til indberetning af

deres budgetter, eller at de ikke indberetter

budget og nøgletal rettidigt, eller at de er man-

gelfulde. For de private tilbuds vedkommende

ser vi også relativt ofte, at revisor ikke har ind-

sendt tilstrækkelige oplysninger. Det kan ek-

sempelvis dreje sig om, at de nye nøgletal,

som blev indført med ændringen af lov om so-

cialtilsyn pr. 1. februar 2022, ikke er indarbej-

det i revisors nøgletalsoversigt, eller at revi-

onsskemaet i bilag 1 til

Bekendtgørelse om re-

vision af regnskaber for private tilbud, forenin-

ger og private virksomheder omfattet af lov om

socialtilsyn

ikke er medsendt eller udfyldt kor-

rekt.

I 2023 har Socialtilsyn Hovedstaden udstedt

én sanktion, som omhandlede tilbuddets øko-

nomi. Derudover har vi i en håndfuld sager

truffet afgørelse om ikke at godkende et til-

buds årsbudget. Vi har desuden varslet på-

tænkte afgørelser om sanktioner, som om-

handlede mangelfuld økonomisk kvalitet, i en

håndfuld sager. De påtænkte afgørelser om-

handlede blandt andet manglende sammen-

hæng mellem pris og kvalitet, udtagning af

uforholdsmæssigt høje over-/underskud eller

tvivl om, hvorvidt anvendelsen af offentlige

midler foregår ansvarligt. I disse tilfælde har vi

haft en skærpet dialog med tilbuddene, som

alle har formået at rette tilstrækkeligt op på de

kvalitetsmæssige mangler.

Socialtilsynet skal som nævnt bemærke det i

tilsynsrapporten, hvis vi vurderer, at et tilbud

er uforholdsmæssigt dyrt sammenholdt med

tilbuddets kvalitet. Data udtrukket 25. oktober

2023 viser, at Socialtilsyn Hovedstaden på da-

værende tidspunkt havde bemærket, at et til-

bud var uforholdsmæssigt dyrt i 14 tilfælde.

Det svarer til, at ca. 2 pct. af tilbuddene i Soci-

altilsyn Hovedstadens portefølje var vurderet

uforholdsmæssigt dyre sammenholdt med til-

buddenes kvalitet. Vurderingerne beror blandt

andet på, at tilbuddene har haft væsentligt hø-

jere administrationsomkostninger, ejedoms-

omkostninger og/eller omkostninger til leder-

lønninger end sammenlignelige tilbud. Vi be-

mærker, at en vurdering af, at et tilbud er ufor-

holdsmæssigt dyrt altid beror på en konkret

vurdering og baserer sig på en række økono-

miske parametre og ikke kun ét parameter.

Vurderingen offentliggøres på Tilbudsportalen

under den samlede vurdering i tilsynsblanket-

ten.

Indsendelse af budgetter og regnskaber

Hvert år skal alle tilbud indsende et budget på

Tilbudsportalen, som socialtilsynet skal god-

kende. Private tilbud skal desuden indsende

årsregnskab og revisionspåtegning til socialtil-

synet til orientering. Som nævnt ovenfor ind-

går oplysningerne i socialtilsynets vurdering af

den økonomiske kvalitet.

Hvert år er der tilbud, der ikke efterlever ind-

beretningsfristen for indsendelse af budgetter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

eller regnskaber/nøgletal. Vi indgår i første

omgang i dialog med disse tilbud, men det skal

understreges, at manglende overholdelse af §

12 i lov om socialtilsyn, som vedrører tilbudde-

nes forpligtelse til at levere relevante oplysnin-

ger om tilbuddet til socialtilsynet, kan føre til

sanktioner og i yderste konsekvens tilbagekal-

delse af godkendelsen til at drive tilbud.

I tabel 6 fremgår det, at 62 pct. af de private

tilbud afleverede 2024-budgettet inden for fri-

sten for private tilbud (1. oktober 2023). Lige-

ledes afleverede 62 pct. af de offentlige tilbud,

inklusive tilbud med driftsoverenskomst, 2024-

budgettet inden for fristen for offentlige tilbud

(15. november 2023). Det fremgår også af ta-

bellen, at alle private tilbud afleverede 2024-

budgettet inden årets udgang, mens 93 pct. af

de offentlige tilbud afleverede 2024-budgettet

inden årets udgang.

Tabel 6. Andelen af 2023- og 2024-budgetter indsendt til socialtilsynet inden for de oplistede da-

toer

2023-budgetter

01-10-

2022

Offentlige tilbud og private til-

bud med driftsoverenskomst

Private tilbud

65 %

15-11-

2022

41 %

96 %

31-12-

2022

86 %

98 %

2024-budgetter

01-10-

2023

62 %

15-11-

2023

62 %

93 %

31-12-

2023

93 %

100 %

Tabel 6 viser, at der er sket en markant positiv

udvikling, hvad angår andelen af offentlige til-

bud og private tilbud med driftsoverenskomst,

som har indsendt deres budgetter inden for fri-

sten (15. november 2023).

Vi kan se, at rigtig mange af de tilbud, som ikke

overholder fristen for indsendelse af budget,

indsender budgettet i dagene umiddelbart ef-

ter fristen. Det kan blandt andet skyldes, at de

oplever udfordringer med at få indsendt bud-

gettet korrekt på Tilbudsportalen (f.eks. fordi

de glemmer diverse nødvendige arbejds-

gange i systemet, eller fordi der er andre op-

lysninger, der blokerer for indsendelse af bud-

gettet). I mange tilfælde når vi derfor ikke at

opstarte vores rykkerprocedure, fordi tilbud-

dene får indsendt budgettet af egen drift kort

tid efter fristen.

Som vi også beskriver i kapitel 4 om styrkelse

af det økonomiske tilsyn, indførte Socialtilsyn

Hovedstaden i 2022 en ny og mere database-

ret tilgang til opgaven med at godkende bud-

getter. I 2022 og 2023 og forud for modtagel-

sen af budgetterne for 2024 har vi justeret og

videreudviklet vores interne screeningsred-

skab og metode til behandling af budgetterne.

Vi har ligeledes afholdt online informationsmø-

der for henholdsvis private og offentlige tilbud

om budget 2024, hvilket har medført en højere

andel af rettidigt indsendte budgetter og færre

fejl og mangler i budgetskemaerne. Som følge

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

heraf har vi i 2023 kunnet gennemføre en

mere effektiv godkendelsesproces.

Anbefalinger til tilbud og driftsherrer

På baggrund af de tendenser, vi har set i 2023

med hensyn til den økonomiske kvalitet i til-

buddene, vil vi anbefale tilbud og driftsherrer

at være opmærksomme på:

•

at benytte det korrekte budgetskema til

indberetning af det kommende budget

og at orientere sig i budgetskemaets

guide til udfyldelse af budgetposter.

Det korrekte budgetskema til indberet-

ning af budget vil kunne findes på Til-

budsportalen og på vores hjemmeside.

•

at orientere sig i Tilbudsportalens

Guide til beregning af årsrapportnøgle-

tal til Tilbudsportalen for tilbud.

For de private tilbuds vedkommende:

at stille krav til revisor om at orientere

sig i gældende lovgivning, herunder

lovændringerne af 1. februar 2022 ved-

rørende styrkelse af det økonomiske

tilsyn samt revisionsskemaet i bilag 1

til

Bekendtgørelse om revision af regn-

skaber for private tilbud, foreninger og

private virksomheder omfattet af lov

om socialtilsyn.

Tilsyn med plejefamiliernes økonomi

Plejefamilier er ikke omfattet af de samme for-

melle økonomiske krav, som er nævnt oven-

for. Der er dog også en økonomisk dimension

i godkendelsen af og tilsynet med plejefami-

lier, som skal sikre, at plejefamilierne har øko-

nomiske ressourcer til at sikre en stabil anbrin-

gelse for plejebørnene. Hovedparten af pleje-

familierne i Socialtilsyn Hovedstadens porte-

følje har de fornødne økonomiske ressourcer

til at sikre en stabil opvækst for plejebarnet.

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

DEL 2: Faglige fokusområder i 2023

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Kapitel 4. Styrkelse af det økonomiske tilsyn

Den 1. februar 2022 trådte en række ændrin-

ger i lov om socialtilsyn i kraft. Ændringerne

omfattede blandt andet en styrkelse af tilsynet

med den økonomiske kvalitet i både offentlige

og private sociale tilbud. I dette kapitel gør vi

status på, hvilke effekter vi indtil nu har set af

lovændringerne.

Videreudvikling af det økonomiske tilsyn

Helt overordnet er formålet med det økonomi-

ske tilsyn med sociale tilbud at sikre, at de of-

fentlige midler til området anvendes efter hen-

sigten. Socialtilsynenes økonomiske tilsyn be-

står af godkendelse af tilbuddenes budgetter,

gennemgang og kontrol af tilbuddenes regn-

skaber og nøgletal i årsrapporter på Tilbuds-

portalen samt et løbende driftsorienteret tilsyn

med tilbuddenes økonomiske kvalitet.

I Socialtilsyn Hovedstaden har vi i løbet af

2022 og 2023 været optagede af at videreud-

vikle vores økonomiske tilsyn. Dette fokus er

dels motiveret af lovændringerne på området,

dels af et ønske om at ensarte den økonomi-

ske sagsbehandling og sikre en mere risiko-

og databaseret tilgang til budgetgodkendelser

og økonomisk tilsyn. Som led heri har vi som

nævnt i forrige kapitel indført et screeningsred-

skab, hvor data fra det enkelte årsbudget ana-

lyseres og sættes op imod tilbuddets økono-

miske nøgletal, nogle niveauer og intervaller,

som er udledt af data trukket på tværs af alle

tilbud og data om det enkelte tilbuds kvalitets-

vurderinger. Screeningsredskabet udgør

alene et analyseredskab, men kan bidrage til

at få øje på forhold i det enkelte tilbuds økono-

miske styring og usædvanlige forhold i det en-

kelte tilbuds budget, og give os en pejling på,

hvornår der kan være behov for at stille afkla-

rende spørgsmål eller foretage en mere dyb-

degående undersøgelse af tilbuddets økonomi

og sammenhængen mellem pris og kvalitet. I

forbindelse med, at vi i august og oktober 2023

afholdt informationsmøder om budget 2024,

informerede vi tilbud og kommuner om, hvor-

dan vi arbejder med dette screeningsredskab,

og hvordan budgetskemaet for budget 2024

var blevet tilrettet.

Nye nøgletal som kan øge gennemsigtigheden

Men henblik på at sikre øget transparens i of-

fentlige og private tilbuds økonomi blev der

med ændringerne i lov om socialtilsyn indført

en række nye nøgletal i årsrapporten på Til-

budsportalen. Formålet med de nye nøgletal

var at bidrage til en øget gennemsigtighed i det

økonomiske tilsyn samt at give de visiterende

og anbringende kommuner mulighed for at

inddrage oplysninger om blandt andet lønsam-

mensætningen i de enkelte tilbud i forbindelse

med visitation af borgere til sociale tilbud.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Nøgletal

De nye nøgletal i årsrapporten på Tilbudsportalen omhandler følgende:

•

Tilbuddets samlede administrationsomkostninger.

Tilbuddets samlede borgerrelaterede omkostninger.

Tilbuddets samlede udgifter til kompetenceudvikling.

Hvor meget der er udbetalt i udbytte fra kommercielle private tilbud, overført til andre

enheder inden for en større selvejekonstruktion eller fsva. offentlige tilbud er overført til

andre tilbud.

•

Kommercielle private tilbuds samlede udbytte over de seneste 5 år.

Derudover er det tidligere nøgletal ”lønomkostninger til øverste ledelse” blevet erstattet af et

nøgletal om ”lønomkostninger til samlet ledelse”, og er blevet suppleret af et nyt nøgletal om

”samlet løn m.v. til øverste leder”.

Det er Socialtilsyn Hovedstadens erfaring, at

de nye nøgletal indfrier deres formål, idet de

bidrager til øget gennemsigtighed. Eksempel-

vis kan vi med de nye nøgletal om henholdsvis

tilbuddets samlede administrationsomkostnin-

ger og tilbuddets samlede borgerrelaterede

omkostninger få et bedre indblik i tilbuddets

prioritering af lønomkostninger til henholdsvis

den borgerrelaterede indsats og tilbuddets ad-

ministrative opgaver. Samtidig kan vi med op-

delingen af nøgletallet vedrørende løn til le-

delse få et bedre indblik i den samlede løn-

pakke til tilbuddets øverste leder og dermed

bedre vurdere, om der tale om et lønniveau,

der ligger markant højere end lønniveauet i

sammenlignelige tilbud. Og endelig kan de

nye nøgletal vedrørende udbytte give os bedre

indikationer på, om der i det konkrete tilbud er

tilstrækkelig sammenhæng mellem pris og

kvalitet.

Det er dog samtidig vores erfaring, at de nye

nøgletal endnu ikke er fuldt ud implementeret

i praksis blandt tilbuddenes revisorer. Særligt

hvad angår de tre nøgletal om tilbuddets sam-

lede administrationsomkostninger, tilbuddets

samlede borgerrelaterede omkostninger og til-

buddets samlede udgifter til kompetenceud-

vikling har vi i løbet af 2023 måttet rette hen-

vendelse til enkelte revisorer på grund af man-

gelfuld udfyldelse af oplysninger.

Det skal bemærkes, at vurderingen af den

økonomiske kvalitet i det enkelte tilbud altid er

en konkret og individuel vurdering. Det bety-

der, at tilbuddets enkelte nøgletal aldrig i sig

selv vil kunne udløse en bestemt vurdering af

et tilbuds økonomiske kvalitet, idet de altid

skal ses i sammenhæng med tilbuddets øvrige

forhold.

Bemærkninger om uforholdsmæssigt dyre tilbud

Det økonomiske tilsyn med sociale tilbud om-

fatter blandt andet en vurdering af, om der er

sammenhæng mellem pris og kvalitet i det en-

kelte tilbud. Som led i styrkelsen af det økono-

miske tilsyn blev der gennemført en lovæn-

dring, som relaterer sig til denne vurdering,

Forslag til Lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service, Social- og Ældreministeriet, 10.

november 2021.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

idet der blev indført et krav om, at socialtilsy-

nene skal bemærke det i tilsynsrapporten og

på Tilbudsportalen, hvis vi vurderer, at et tilbud

er uforholdsmæssigt dyrt i forhold til kvaliteten

sammenlignet med andre tilbud af samme

type og til samme målgruppe, jf. § 11 a, stk. 5

i lov om socialtilsyn. Det fremgår af bemærk-

ningerne til

Forslag til Lov om ændring af lov

om socialtilsyn og lov om social service,

at for-

målet med at socialtilsynene skal bemærke,

hvis et tilbud vurderes uforholdsmæssigt dyrt,

er at de visiterende kommuner skal kunne an-

vende denne oplysning som en del af deres

beslutningsgrundlag i forbindelse med valg af

tilbud til de enkelte borgere.

Det er Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at

socialtilsynenes forpligtelse til at bemærke,

hvis vi vurderer, at et tilbud er uforholdsmæs-

sigt dyrt, har styrket vores økonomiske tilsyn,

idet vi nu har fået et redskab til at tydeliggøre

væsentlige uoverensstemmelser mellem til-

buddets pris og den socialfaglige kvalitet. Vi

kan dog samtidig konstatere, at det ikke i lov-

givningen er defineret nærmere, hvilke ni-

veauer eller parametre socialtilsynene skal

lægge til grund i denne vurdering af, om et til-

bud er ”uforholdsmæssigt dyrt”.

Det fremgår af bemærkningerne til bestem-

melsen vedrørende uforholdsmæssigt dyre til-

bud i

Forslag til Lov om ændring af lov om so-

cialtilsyn og lov om social service,

at Social- og

Ældreministeriet vil udarbejde nationale stati-

stikker, som kan vise variationen i tilbuddenes

omkostninger på tværs, og som socialtilsy-

nene dermed vil kunne anvende i vurderingen

af det enkelte tilbuds omkostningsniveau sam-

menlignet med andre tilbud, herunder om til-

buddet er uforholdsmæssigt dyrt.

Da vi i løbet af 2023 endnu ikke har fået stillet

nationale statistikker eller anden vejledning til

brug af bestemmelsen vedrørende uforholds-

mæssigt dyre tilbud til rådighed, har vi i Soci-

altilsyn Hovedstaden som en foreløbig løsning

udarbejdet et arbejdsredskab, som kan under-

støtte, at vores vurdering af tilbuddenes øko-

nomi, herunder vurderingen af om et tilbud er

uforholdsmæssigt dyrt, sker på et så ensartet

og databaseret grundlag som muligt. I den for-

bindelse forholder vi os til en række para-

metre, som vi mener bør indgå i vurderingen

af, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt. Der

er tale om parametre som omkostninger til løn

til ledelse, andelen af borgerrelaterede perso-

naleomkostninger i forhold til omsætningen,

ejendomsomkostninger pr. plads pr. måned og

overskudsgrad holdt op imod tidligere års rea-

liserede over-/underskud samt tilbuddets kva-

litetsscorer. Andre parametre kan også inddra-

ges. Vi vil vurdere et tilbud som ”uforholds-

mæssigt dyrt”, hvis tilbuddet skiller sig negativt

ud på flere parametre, eller hvis tilbuddet skil-

ler sig væsentligt negativt ud på enkelte para-

metre. Da der er tale om en konkret og indivi-

duel vurdering, vil andre forhold også kunne

spille ind på vores vurdering af, om et tilbud er

uforholdsmæssigt dyrt – eksempelvis geogra-

fiske forskelle, der kan betyde at ejendomsom-

kostninger eller timenormeringsprisen er hø-

jere i nogle dele af landet.

Et styrket økonomisk tilsyn

Socialtilsyn Hovedstaden er af den opfattelse,

at lovændringerne understøtter et effektivt

økonomisk tilsyn med private og offentlige til-

bud. De nye nøgletal har i kombination med

vores øgede brug af aggregerede data fra til-

buddenes budgetter og årsrapporter styrket

vores muligheder for at få et nuanceret indblik

i tilbuddenes økonomi, mens socialtilsynenes

Forslag til Lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service

af 10. november 2021. Bemærk-

ning nr. 2.2.1.3.4.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

forpligtelse til at bemærke, hvis et tilbud er

”uforholdsmæssigt dyrt” har styrket vores mu-

ligheder for at beskrive og inddrage dette for-

hold i vores dialog med tilbuddene. Fraværet

af nationale statistikker samt af en opdateret

vejledning til lov om socialtilsyn, som indholds-

udfylder og præciserer de centrale begreber i

det økonomiske tilsyn, lægger dog fortsat en

væsentlig begrænsning på socialtilsynenes

muligheder for at gribe ind over for tilbuddenes

økonomiske dispositioner. Det har som nævnt

gjort det nødvendigt at udvikle egne redskaber

og retningslinjer for, hvilke niveauer vi lægger

til grund for vores vurderinger, og hvordan vi

forstår de centrale økonomiske begreber. So-

cialtilsyn Hovedstadens redskaber er udviklet

med afsæt i de fælles drøftelser, der har fun-

det sted på tværs af de øvrige socialtilsyn og

Social- og Boligstyrelsen. I takt med at de na-

tionale statistikker og eventuelle nye vejlednin-

ger bliver tilgængelige, vil vi naturligvis til-

passe vores redskaber og retningslinjer heref-

ter.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Kapitel 5. Risikobaseret tilsyn

Socialtilsynene skal føre et risikobaseret tilsyn

med tilbud og plejefamilier. Det fremgår af be-

kendtgørelse om socialtilsyn, jf. § 6, at tilsyns-

intensiteten i socialtilsynenes driftsorienterede

tilsyn skal tilrettelægges efter forholdene og

fastsættes ud fra en risikovurdering. Det bety-

der i praksis, at de driftsorienterede tilsyn med

tilbud og plejefamilier kan have varierende in-

tensitet alt efter socialtilsynenes vurdering af

forholdene i de enkelte tilbud og plejefamilier.

Som tilbud eller plejefamilie vil man derfor op-

leve, at socialtilsynenes tilsynsforløb kan se

forskellige ud fra år til år.

I dette afsnit beskriver vi, hvilke overvejelser vi

gør os, når vi skal tilrettelægge tilsynsintensi-

teten i de enkelte tilsynsforløb.

Risikokategorisering af tilbud og plejefamilier

Social- og Boligstyrelsen udgav i 2022 en fag-

lig vejledning om det risikobaserede socialtil-

syn og supplerede i 2023 vejledningen med et

redskab til risikokategorisering af tilbud og ple-

jefamilier samt et redskab til organisatorisk un-

derstøttelse af risikokategorisering. Formålet

med vejledningen og de tilhørende redskaber

er at understøtte en ensartet tilgang til risiko-

vurdering af tilbud og plejefamilier på tværs af

de fem socialtilsyn.

I Socialtilsyn Hovedstaden har vi fra socialtil-

synenes start haft en praksis for at risikokate-

gorisere tilbud og plejefamilier som led i vores

vurdering af, om der er forhold i det enkelte til-

bud eller den enkelte plejefamilie, som kan

have negativ betydning for kvaliteten og der-

med for borgernes trivsel og udvikling. Vi fore-

tager både en socialfaglig og en økonomisk ri-

sikovurdering. I 2023 har vi været optagede af

at videreudvikle vores praksis omkring risiko-

kategorisering med afsæt i Social- og Boligsty-

relsens materialer.

Social- og Boligstyrelsens redskab til risikoka-

tegorisering af tilbud og plejefamilier angiver

en række kategoriseringskendetegn – dvs.

mulige forhold, som kan indgå i vurderingen

af, hvilken risikokategori der afspejler den ak-

tuelle risikovurdering. Risikokategoriserings-

kendetegnene omfatter blandt andet:

•

Socialtilsynets kvalitetsvurdering af til-

buddet/plejefamilien

•

Tilbuddets økonomiske forhold

Underretninger og whistleblows

Magtanvendelser

Sanktioner.

Social- og Boligstyrelsen arbejder desuden på

at udlede yderligere risikokategoriseringsken-

detegn blandt tilbud og plejefamilier, som kan

understøtte socialtilsynenes risikovurderinger.

Det skal bemærkes, at Social- og Boligstyrel-

sens redskab til risikokategorisering er et red-

skab, som benyttes til socialtilsynenes interne

styring og arbejdstilrettelæggelse. Der er der-

for ikke nogen retsvirkning for tilbud og pleje-

familier ved at blive risikokategoriseret.

Tilrettelæggelse af tilsynsintensitet

Formålet med at risikokategorisere tilbud og

plejefamilier er blandt andet at pejle os ind på,

hvilken tilsynsintensitet forholdene i tilbuddet

1919

https://sbst.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-auditfunktion/haandbog-for-socialtilsyn/vejlednin-

ger-og-materialer/det-risikobaserede-socialtilsyn

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

eller plejefamilien kalder på. Ifølge lov om so-

cialtilsyn § 7 skal socialtilsynene ved vareta-

gelsen af det driftsorienterede tilsyn:

•

aflægge minimum et årligt tilsynsbe-

søg i alle tilbud (på alle afdelinger) og

i alle plejefamilier

aflægge anmeldte og uanmeldte til-

synsbesøg

indhente relevante oplysninger.

vi altid bestræber os på at ”forstyrre” tilbud og

plejefamilier mindst muligt – indhenter vi kun

de oplysninger, der er nødvendige for at be-

dømme kvaliteten i det pågældende tilbud el-

ler den pågældende plejefamilie.

I tilbud og plejefamilier, hvor vi ikke har set

umiddelbare tegn på lav kvalitet, vil vi som re-

gel gennemføre et mindre intensivt tilsyn. Hvis

der er tale om tilbud eller plejefamilier, hvor vo-

res analyse af de førnævnte risikokategorise-

ringskendetegn peger på en forøget risiko for

lav kvalitet i tilbuddet/plejefamilien, vil der ty-

pisk være behov for en mere målrettet under-

søgelse af konkrete forhold og/eller opfølgning

på konkrete tiltag. Dermed vil der også ofte

være behov for at aflægge flere tilsynsbesøg;

at indhente flere oplysninger via interview, ob-

servation eller dokumenter og/eller at have en

tættere løbende dialog med tilbuddet/plejefa-

milien. I nogle tilfælde kan der også være be-

hov for at orientere andre tilsynsmyndigheder

og/eller de kommuner, der har visiteret til til-

buddet eller plejefamilien.

I de tilsyn, hvor vi ikke har set tegn på lav kva-

litet i tilbuddet eller plejefamilien, skal vi ikke

desto mindre have et særligt fokus på variation

i vores tilsynsmetoder. Det skal vi, fordi vi skal

sikre os, at vi har mulighed for at identificere

eventuelle (nye) forhold, som kan have nega-

tiv betydning for borgernes trivsel og udvikling

i tilbuddet eller plejefamilien. Det betyder i

praksis, at uanset risikokategori (og uanset

hvilke tilsynskonsulenter, der varetager tilsy-

net) må tilbud og plejefamilier forvente, at til-

synskonsulenterne tilrettelægger tilsynsaktivi-

teterne efter de aktuelle forhold i tilbuddet/ple-

jefamilien, og at tilsynsforløbene derfor vil va-

riere fra år til år med hensyn til for eksempel

tilsynsbesøgets varighed, antallet af inddra-

gede informanter, omfanget af indhentet doku-

mentation mv.

•

Tilsynsintensiteten skal i alle tilsyn tilrettelæg-

ges efter forholdene i det enkelte tilbud eller

den enkelte plejefamilie. Når vi tilrettelægger

tilsynsintensiteten, gør vi os blandt andet føl-

gende overvejelser:

•

Hvordan følger vi op på tidligere tilsyn

og eventuelt indkomne oplysninger?

•

Hvilke/hvor mange kilder og skriftlige

materialer skal vi inddrage for at vur-

dere kvaliteten af de valgte temaer?

Hvordan sikrer vi, at vi får trianguleret

vores oplysninger tilstrækkeligt?

Hvordan kan vores tilsynsmetoder

supplere hinanden?

Skal vi indhente stikprøver på doku-

mentation, og hvordan skal vi udvælge

disse stikprøver?

Kan skriftlig dokumentation erstattes

af, at vi gennemgår mål/statusrappor-

ter eller anden dokumentation under

tilsynsbesøget?

Hvad gør vi for at sikre, at vi har varie-

ret vores tilsyn i forhold til sidste år?

•

Som led i disse overvejelser vil vi altid forholde

os til omfanget af den arbejdsbyrde, vi pålæg-

ger tilbud og plejefamilier, når vi indhenter op-

lysninger forud for og under tilsynsbesøget.

Fordi vi fører et risikobaseret tilsyn – og fordi

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

DEL 3: Socialtilsyn Hovedstaden i tal

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Kapitel 6. Socialtilsyn Hovedstadens produktion

I dette kapitel kan du få et indblik i Socialtilsyn

Hovedstadens produktion i 2023.

Tilsyn og tilsynsbesøg

Socialtilsyn Hovedstaden har i 2023 foretaget

1.472 tilsyn. Hovedparten af tilsynene i 2023

Tabel 7 viser, at Socialtilsyn Hovedstaden har

gennemført i alt 2.164 tilsynsbesøg i 2023.

Det er lidt flere tilsynsbesøg end i 2022, hvor

der i alt blev gennemført 2.079 tilsynsbesøg.

var driftsorienterede tilsyn, mens der blev fo-

retaget 88 tilsyn i forbindelse med godkendel-

ser.

Tabel 7. Antal tilsynsbesøg afholdt i 2023 fordelt på tilbudstype og tilsynstype

Plejefamilier

Driftsorienterede tilsyn

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

Behandling af ansøgninger om godkendelse

Tilsynsbesøg – godkendelse

Tilsynsbesøg i alt

136

923

1.241

178

2.164

621

166

764

435

1.385

601

Tilbud

Tilsynsbesøg i alt

1.385 af de tilsynsbesøg, som blev aflagt i for-

bindelse med driftsorienterede tilsyn i 2023,

var anmeldte, mens 601 af besøgene var uan-

meldte. Det svarer til, at 30 pct. af det samlede

antal tilsynsbesøg var uanmeldte. Det er på ni-

veau med andelen i 2022. Andelen af uan-

meldte tilsynsbesøg var 36 pct. på tilbudsom-

rådet og 21 pct. på plejefamilieområdet i 2023.

Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier

Socialtilsyn Hovedstaden færdigbehandlede

109 ansøgninger om godkendelse i 2023. Det

er på niveau med antallet i 2022.

Sagsbehandlingen af en ansøgning om god-

kendelse af nye tilbud og plejefamilier følger

ikke nødvendigvis kalenderåret, og derfor kan

der i tabel 8 indgå ansøgninger, som er mod-

taget i 2022 og færdigbehandlet i 2023.

I 2023 godkendte vi 25 nye tilbud og 39 nye

plejefamilier. Dermed har vi godkendt lidt flere

tilbud i 2023 end i 2022, hvor vi godkendte 19

nye tilbud. Vi har også godkendt lidt flere nye

plejefamilier set i forhold til 2022, hvor vi god-

kendte 32 nye plejefamilier.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Tabel 8. Færdigbehandlede ansøgninger om godkendelse i 2023

Godkendt

med vilkår

Afslag på

godkendelse

Ansøgning

trukket

tilbage

Ansøgninger

i alt

109

Godkendt

Plejefamilier

Tilbud

I alt

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

behandling af ansøgninger om godkendelse

var i 2023 28 uger for tilbud og 20 uger for ple-

jefamilier. Sagsbehandlingstiden er steget for

tilbud i forhold til 2022, hvor den var 22 uger,

mens den faldet for plejefamilier i forhold til

2022, hvor sagsbehandlingstiden var 23 uger.

I 2023 har vi afholdt 12 grundkurser for fami-

lier, der ønskede at blive plejefamilie.

I 2023 har Socialtilsyn Hovedstaden yderligere

behandlet 114 ansøgninger fra tilbud, der har

ønsket en ændring i deres eksisterende god-

kendelse. Det er en stigning på 25 pct. i forhold

til 2022, hvor vi behandlede 91 ansøgninger.

På plejefamilieområdet har vi i 2023 behandlet

119 ansøgninger om en ændring af den eksi-

sterende godkendelse. Det er på niveau med

antallet i 2022.

Påbud og skærpet tilsyn

I 2023 har Socialtilsyn Hovedstaden udstedt

20 påbud. Det er færre end i 2022, hvor vi ud-

stedte 25 påbud. Antallet af påbud varierer na-

turligt fra år til år afhængigt af alvorligheden af

de konstaterede kvalitetsmangler.

Tabel 9. Afgørelser om påbud og skærpet tilsyn i 2023 fordelt på tilbudstype

Påbud

Plejefamilier

Tilbud

I alt

Skærpet tilsyn

15 ud af de 20 påbud i 2023 er udstedt i for-

bindelse med et skærpet tilsyn. De 13 påbud

på tilbudsområdet fordeler sig på i alt syv til-

bud, mens de syv påbud på plejefamilieområ-

det fordeler sig på fem plejefamilier.

I 2023 har Socialtilsyn Hovedstaden iværksat

11 skærpede tilsyn. Det er på niveau med sid-

ste år.

Årsager til påbud og skærpet tilsyn

Tabel 10 viser baggrunden for de 20 påbud,

som blev udstedt i 2023. Påbuddene fordeler

sig mellem flere af temaerne i kvalitetsmodel-

len. Der er givet flest påbud inden for tema-

erne

Organisation og ledelse

samt

Sundhed

og trivsel.

Påbuddene inden for disse temaer

omhandler blandt andet den ledelsesmæssige

kompetence og stabilitet i tilbuddet samt man-

gel på implementering af lov om voksensan-

svar.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Tabel 10. Baggrunden for påbud udstedt i 2023

Påbud i alt

Målgruppe metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse / familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

I alt

Tilbagekaldte godkendelser

Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at tilba-

gekalde et tilbuds godkendelse, hvis tilbuddet

eller plejefamilien ikke længere opfylder betin-

gelserne for godkendelse.

I 2023 har Socialtilsyn Hovedstaden tilbage-

kaldt fire godkendelser på plejefamilieområdet

og én godkendelse på tilbudsområdet.

Tabel 11. Tilbagekaldte godkendelser i 2023 fordelt på tilbudstype

Tilbagekaldte godkendelser i alt

Plejefamilier

Tilbud

I alt

Afgørelser om at tilbagekalde godkendelsen

træffes ofte på baggrund af flere kvalitets-

mangler i tilbuddet eller plejefamilien. Derfor

vil antallet af temaer, der ligger til grund for til-

bagekaldelsen, overstige antallet af tilbage-

kaldte godkendelser. De afgørelser vi har truf-

fet på plejefamilieområdet er blandt andet be-

grundet i manglende medvirken til oplysning af

sagerne samt et ikke tidssvarende børnesyn.

For det ene tilbud, der har fået trukket godken-

delsen, er afgørelsen begrundet i utilstrække-

lig ledelsesmæssig og økonomisk kvalitet i til-

buddet.

Tilbud eller plejefamilier, der ophører af egen

drift

I 2023 er 17 tilbud og 57 plejefamilier af egen

drift ophørt med at være i drift. For tilbud er det

på niveau med sidste år. På plejefamilieområ-

det er det et fald fra 71 i 2022.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Tabel 12. Tilbud og plejefamilier ophørt af egen drift i 2023

Ophørte tilbud i alt

Plejefamilier

Tilbud

I alt

Ankestyrelsens afgørelser vedrørende Socialtil-

syn Hovedstadens virke

I 2023 har Ankestyrelsen færdigbehandlet 15

klager over afgørelser, der er truffet af Social-

tilsyn Hovedstaden. Heraf stadfæstede Anke-

styrelsen otte af afgørelserne.

Tabel 13. Ankestyrelsens afgørelser i 2023 fordelt på årsager til klage

Stadfæstet

Tilbagekaldelse af godkendelsen

Afslag på ændring af eksisterende god-

kendelse

Afgørelse om sanktion

Afslag på godkendelse

Ret til aktindsigt

I alt

Delvist

stadfæstet

Hjemvist

Ændret/

ophævet

Indberetninger om magtanvendelse

Som led i vores funktion som tilsynsmyndig-

hed modtager socialtilsynet løbende indberet-

ninger om magtanvendelser eller andre ind-

greb i borgernes selvbestemmelsesret. Soci-

altilsyn Hovedstaden modtog 4.526 indberet-

ninger i 2023. Indberetningerne fordeler sig på

i alt 279 tilbud.

Fra 2022 til 2023 er det samlede antal magt-

anvendelser steget 30 pct. Det er de forhånds-

godkendte magtanvendelser, f.eks. brug af

stofseler og tryghedsskabende velfærdstek-

nologier, der driver udviklingen i antallet af ind-

berettede magtanvendelser på voksenområ-

det fra 2022 til 2023. Vi kan således se, at 921

er magtanvendelserne på voksenområdet var

akutte, og det er på niveau med i 2022, hvor

antallet var 937.

Det er relativt nyt, at tilbuddene skal indberette

forhåndsgodkendte magtanvendelser til soci-

altilsynet, og de har formentlig brugt tid på at

omstille sig til den ændrede praksis for indbe-

retning.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Tabel 14. Indberetninger om magtanvendelse i 2021, 2022 og 2023

2021

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Plejefamilier

I alt

1.642

1.389

3.041

2022

1.459

2.000

3.471

2023

1.145

3.381

4.526

I 2023 har vi ikke modtaget nogle indberetnin-

ger om magtanvendelse fra specialiserede

plejefamilier. Vi vurderer, at der er et mørketal

på området, og at der foretages magtanven-

delser i alle kategorier af plejefamilier, som

ikke indberettes. Socialtilsyn Hovedstaden har

løbende fokus på at vejlede plejefamilier om

deres forpligtelse til at indberette magtanven-

delser samt om deres begrænsede lovhjem-

mel til at foretage magtanvendelser.

Whistleblows – henvendelser om bekymrende

forhold

Borgere, pårørende, ansatte og andre kan

anonymt kontakte socialtilsynene med oplys-

ninger om bekymrende forhold i tilbud eller

plejefamilier. Socialtilsyn Hovedstaden mod-

tog 542 henvendelser om bekymrende forhold

i 2023. Vi har oplevet en støt stigning i antallet

af henvendelser om bekymrende forhold siden

vores etablering i 2014, hvor vi modtog 170

henvendelser.

De 542 henvendelser fordeler sig på 198 tilbud

og seks plejefamilier. For 44 tilbud, svarende

til 22 pct. af de tilbud, vi har modtaget henven-

delser på, har vi modtaget mellem 4 og 16

henvendelser. For langt de fleste af de 198 til-

bud er der indkommet ganske få whistleblows

i løbet af året.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Tabel 15. Antal henvendelser om bekymrende forhold fordelt på tilbudstype i 2021, 2022 og 2023

2021

Plejefamilier

Tilbud

Henvendelser uden for socialtilsynets kompetenceområde

I alt

430

463

2022

470

488

2023

519

542

Størstedelen af de henvendelser, vi modtog i

2023, vedrørte tilbudsområdet, mens få ved-

rørte plejefamilieområdet. Vi vurderer, at det

skyldes, at der er færre interessenter på pleje-

familieområdet end på tilbudsområdet, og at

de aktører, som er i berøring med børn i pleje,

f.eks. skole- og sundhedspersonale, forment-

lig vil fremsende en underretning til anbrin-

gende kommune ved bekymrende forhold.

Størstedelen af henvendelserne om bekym-

rende forhold i tilbud vedrører bekymringer om

ledelsens eller de ansattes kompetencer og

om den pædagogiske indsats i tilbuddet. Kun

meget få henvendelser vedrører mistanke om

vold, overgreb eller andre alvorlige bekymrin-

ger.

Aktindsigt i Socialtilsyn Hovedstadens sager

Tabel 16 viser antallet af anmodninger om akt-

indsigt i Socialtilsyn Hovedstadens sager

fordelt på henvendertype og år. Antallet af an-

modninger om aktindsigt er steget kraftigt i for-

hold til 2022 svarende til 32 pct.

Tabel 16. Antal aktindsigtsanmodninger fordelt på henvendertype i 2021, 2022 og 2023

2021

Journalister

Interesseorganisationer

Tilbud eller plejefamilier

Pårørende til borgere

Andre interesserede

I alt

160

2022

146

2023

104

192

Personale og kompetencer

Der har i løbet af 2023 været ansat 69,5 års-

værk i Socialtilsyn Hovedstaden, hvoraf 72

pct. er tilsynskonsulenter. De øvrige 28 pct. af

Socialtilsyn Hovedstadens årsværk udgøres

af ledelse, jurister, økonomikonsulenter samt

øvrig stab/administrativt personale, herunder

studentermedarbejdere.

Whistleblows vedrørende områder, der ikke ligger under socialtilsynets myndighed.

Antallet er inklusive henvendelser, hvor samme henvender har henvendt sig flere gange om samme tilbud

eller plejefamilie

F.eks. advokater eller privatpersoner

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Hovedparten af Socialtilsyn Hovedstadens til-

synskonsulenter har en pædagogisk eller so-

cialfaglig uddannelse.

Tabel 17. Tilsynskonsulenternes uddannelsesmæssige baggrund

Fordeling ved udgangen af 2023

Pædagoger

Socialrådgivere og socialformidlere

Sundhedsfaglige medarbejdere

Andre faggrupper

65 %

30 %

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Kapitel 7. Tilbudsstrukturen anno 2023

I dette kapitel giver vi et indblik i den aktuelle

struktur blandt tilbuddene og plejefamilierne i

Socialtilsyn Hovedstadens portefølje.

Indblik i den aktuelle plejefamiliestruktur

Der var 708 plejefamilier i vores portefølje ved

udgangen af 2023.

Tabel 18. Antal plejefamilier fordelt efter plejefamilietype

og år

2021

Almen plejefamilie, efter § 43, stk. 1, nr. 1

Forstærket plejefamilie, efter § 43, stk. 1, nr. 2

Specialiseret plejefamilier, efter § 43, stk. 1, nr. 3

I alt

412 (53 %)

321 (41 %)

44 (6 %)

777

2022

364 (50 %)

321 (44 %)

42 (6%)

727

2023

352 (50 %)

315 (44 %)

41 (6 %)

708

50 pct. af plejefamilierne er godkendt som al-

mene plejefamilier, mens 44 pct. er godkendt

som forstærkede plejefamilier og 6 pct. er god-

kendt som specialiserede plejefamilier.

Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med ple-

jefamilier, som har bopælsadresse i Region

Hovedstadens kommuner (bortset fra Frede-

riksberg Kommune) samt i Holbæk Kom-

mune

Der er stor variation i, hvor mange plejefamilier

der er i den enkelte kommune. Vi ser fortsat en

tendens til, at der i de kommuner, der ligger

tættest på København, er færrest plejefamilier,

mens der i de større kommuner nord og vest

for København ofte er relativt mange plejefa-

milier. Dog tegner Københavns Kommune sig

også for en stor andel af plejefamilierne i So-

cialtilsyn Hovedstadens portefølje.

Plejefamilietyperne stiller forskellige krav til plejefamiliernes kompetencer og omfanget af den støtte, pleje-

familien har brug for. Plejefamilier godkendt som almen plejefamilie er vurderet til at kunne varetage børn

med lette til moderate støttebehov. Forstærkede plejefamilier er vurderet til at kunne varetage børn med mo-

derate til svære støttebehov. Specialiserede plejefamilier er vurderet til at kunne varetage børn med svære

støttebehov.

Enkelte plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje er bosat uden for Region Hovedstaden og Hol-

bæk Kommune. Det skyldes, at der er indført en karensperiode for tilbud og plejefamilier, som skifter

adresse. Ved adresseændringer, der medfører, at et tilbud eller en plejefamilie bliver underlagt et andet soci-

altilsyn, vil tilbuddet eller plejefamilien således fortsat tilhøre det socialtilsyn, som det hidtil har været under-

lagt, i et år efter adresseændringen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Figur 7. Plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje fordelt på beliggenhedskommune

Indblik i den aktuelle tilbudsstruktur

Tabel 13 viser, at der er en overvægt af private

tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje.

Det skyldes blandt andet, at Socialtilsyn Ho-

vedstaden varetager specialistfunktionen ved-

rørende tilsynet med tilbud, som indgår i kon-

cerner og koncernlignende konstruktioner be-

liggende på Sjælland.

Tabel 19. Antal tilbud fordelt efter virksomhedstype og år

2021

Private tilbud

Kommunale tilbud

Regionale tilbud

I alt

245 (48 %)

253 (49 %)

14 (3 %)

512

2022

302 (54 %)

244 (44 %)

12 (2 %)

558

2023

309 (55 %)

244 (43 %)

12 (2 %)

565

De 565 tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens por-

tefølje fordelte sig i 2022 på i alt 66 danske

kommuner. Heraf er de 29 kommuner belig-

gende i Region Hovedstaden. Hovedparten af

de tilbud, som Socialtilsyn Hovedstaden fører

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

tilsyn med, er beliggende i de 29 hovedstads-

kommuner.

Figur 8. Tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje fordelt på beliggenhedskommuner

Tabel 14 viser, at omkring halvdelen af tilbud-

dene i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje

Tabel 20. Antal tilbud fordelt efter antal pladser

2021

Færre end 5 pladser

5-9 pladser

10-14 pladser

15-19 pladser

20-49 pladser

50-99 pladser

100 pladser eller flere

I alt

157

512

har plads til under 20 borgere, mens knap en

tredjedel har mellem 20 og 49 pladser.

2022

107

171

558

2023

108

102

185

565

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

De 565 tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens por-

tefølje rummer tilsammen 20.749 pladser. Det

fremgår af tabel 21, at de offentlige tilbud va-

retager væsentlige flere pladser til sammen

end de private tilbud, selvom der er færre of-

fentlige tilbud. Tabel 21 viser desuden, at der

er flere private end offentlige pladser på

børne- og ungetilbud, § 107-tilbud, alkoholtil-

bud og krisecentre, mens der er markant flere

offentlige end private pladser på ABL-tilbud og

misbrugstilbud.

Antallet af private pladser på misbrugs- og al-

koholområdet steg betydeligt fra 2021 til 2022.

Det skyldes, at vi fik overdraget en række mis-

brugs- og alkoholtilbud fra andre socialtilsyn i

forbindelse med vores specialistfunktion.

Antallet af private pladser på alkoholområdet

faldt dog markant fra 2022 til 2023. Det skyl-

des primært, at vi er blevet opmærksomme på,

at nogle få alkoholtilbud har registreret antallet

af pladser forkert på Tilbudsportalen.

Tabel 21. Antal pladser i 2021, 2022 og 2023 fordelt på tilbudstype og opgjort efter, om der tale om

private eller offentlige tilbud

Private tilbud

Tilbudstype

Børne- og ungehjem (§ 43, stk. 1,

nr. 6, og stk. 3

Midlertidige botilbud til voksne (§

107)

Almindeligt længerevarende botil-

bud til voksne (§ 108)

Tilbud efter almenboligloven (ABL)

(§ 105, stk. 1, 2 og 3)

Misbrugstilbud (§ 101 og § 101a)

Alkoholtilbud (SUL § 141)

Krisecentre (§ 109)

Herberger (§ 110)

Tilbud efter lejeloven

I alt

2021

1.134

1.622

863

195

427

694

341

714

131

6.121

2022

1.267

1.811

1.016

216

749

3.355

417

759

9.668

2023

1.337

1.925

1.051

226

778

2.359

418

802

8.967

Offentlige tilbud

2021

726

784

1.118

3.049

3.762

1.840

394

11.818

2022

619

851

1.032

3.035

3.585

1.707

439

11.412

2023

595

841

1.045

2.934

4.060

1.768

394

11.782

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Kapitel 8. Socialtilsyn Hovedstadens økonomi i 2023

Socialtilsynenes samlede omkostninger finan-

sieres dels af tilsynstakster og dels af objektiv

finansiering fra kommunerne. Socialtilsynene

fungerer som takstfinansieret virksomhed, der

opkræve takster fra tilbuddene og objektiv fi-

nansiering fra kommunerne svarende til de

faktiske omkostninger, der skal anvendes til at

varetage tilsynsopgaven. Dette sker ud fra en

takstberegningsmodel, som er fælles på tværs

af socialtilsynene.

Alle tilbud, som er omfattet af Socialtilsyn Ho-

vedstaden, betaler en tilsynstakst, hvis stør-

relse afhænger af, hvor mange pladser tilbud-

det er godkendt til. Derudover opkræves en

særtakst af nye tilbud, der søger om at blive

godkendt; af allerede godkendte tilbud, der sø-

ger om en ændring af tilbuddets godkendelse;

samt af tilbud, der underlægges skærpet til-

syn. Socialtilsyn Hovedstadens takster for

2023 og 2024 fremgår af tabel 22.

Tabel 22. Socialtilsyn Hovedstadens tilsynstakster i 2023 og 2024, løbende priser

Tilsyn med

døgntilbud

mv.

Tilsynstakster 2023

Takstkategori 1 (1-7 pladser)

Takstkategori 2 (8-24 pladser)

Takstkategori 3 (25-49 pladser)

Takstkategori 4 (50- pladser)

Tilsynstakster 2024

Takstkategori 1 (1-7 pladser)

Takstkategori 2 (8-24 pladser)

Takstkategori 3 (25-49 pladser)

Takstkategori 4 (50- pladser)

37.300

44.760

74.601

111.901

3.730

4.476

7.460

11.190

33.374

40.049

66.748

100.122

8.651

10.382

17.303

25.954

35.409

42.491

70.819

106.228

3.541

4.249

7.082

10.623

31.617

37.941

63.234

94.851

8.470

10.164

16.941

25.411

Skærpet til-

syn

Ny-godken-

delse

Væsentlig

ændring

Med lovændringen i 2022 fik socialtilsynene

flere opgaver, og tilsynstaksten for 2023 steg

8 pct. (i faste priser) i forhold til 2022. Kommu-

nerne blev DUT-kompenseret herfor. Fra 2023

til 2024 stiger taksterne 1 pct. Udviklingen i So-

cialtilsyn Hovedstadens tilsynstakster for tilsyn

med døgntilbud mv. fra 2014 til 2024 i faste

priser kan aflæses i figur 9.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Figur 9. Udvikling i Socialtilsyn Hovedstadens tilsynstakst for tilsyn med døgntilbud mv. i perioden

2014 til 2024, faste priser

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

2014

2015

2016

1-7 pladser

2017

2018

8-24 pladser

2019

2020

25-49 pladser

2021

2022

50+ pladser

2023

2024

Tilsyn med og godkendelse af plejefamilier fi-

nansieres af objektiv finansiering. De 29 kom-

muner i Socialtilsyn Hovedstadens område bi-

drager afhængigt af kommunens andel af det

samlede antal børn og unge i tilsynsområdet.

Figur 10 viser udviklingen fra 2014 til 2024 i

Socialtilsyn Hovedstadens objektive finansie-

ring i faste priser. Der var en stigning i den ob-

jektive finansiering i 2020, hvilket skyldes en

lovændring med et nyt koncept for godken-

delse af plejefamilier samt overdragelse af op-

gaver fra kommuner.

Da der siden 2015 er sket et fald i antallet af

plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstadens por-

tefølje, er den samlede objektive finansiering

(med undtagelse af 2020) nedsat år for år. I

2024 opkræver Socialtilsyn Hovedstaden 16,8

mio. kr. fra kommunerne til objektiv finansie-

ring.

Figur 10. Udviklingen i den objektive finansiering 2014-2024, faste priser

24.000.000 kr.

22.000.000 kr.

20.000.000 kr.

18.000.000 kr.

16.000.000 kr.

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Faste priser er ekskl. inflation og beregnes i forhold til et udgangsår. Pris- og lønudviklingen har i perioden

ligget på 1,5 - 2,5 pct. Der anvendes KL’s kommunale pris- og lønudvikling, til brug for budgetlægningen for

2024 var pris- og lønudviklingen skønnet til 4,2 pct. fra 2023 til 2024.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren

Budget og regnskab 2023

Socialtilsyn Hovedstadens budget og regn-

skab indeholder socialtilsynets indtægter og

omkostninger inklusive indirekte omkostnin-

ger. Budgettet godkendes af kommunalbesty-

relsen i Frederiksberg Kommune. Budgettet

danner basis for beregningen af socialtilsynets

takster, mens regnskabet viser årets resultat.

Eventuelle forskelle mellem regnskab og

takstbudget reguleres i socialtilsynets takster

senest to år efter.

Som det fremgår af tabel 23 viser Socialtilsyn

Hovedstadens regnskab for 2023 en afvigelse

mellem budget og regnskab på ca. 2 mio. kr. i

indtægter som modsvares af tilsvarende om-

kostninger. Der indgik et overskud fra 2021 på

0,7 mio. kr. ved beregningen af 2023-takster

og objektiv finansiering, så indtægterne er til-

svarende lavere end omkostningerne i både

budget og regnskab.

Tabel 23. Budget 2023 og regnskab 2023 for Socialtilsyn Hovedstaden, 1.000 kr.

Budget 2023

Direkte omkostninger (løn mv.)

Indirekte

omkostninger

(over-

head, afskrivninger mv.)

Indtægter fra objektiv finansiering

Indtægter fra tilsynstakster

Årets resultat (netto)

48.286

3.047

-17.734

-32.882

717

Regnskab

2023

50.063

3.279

-17.734

-34.891

717

Forskel

1.777

232

-2.009

Tilkøbsydelser

I 2023 havde Socialtilsyn Hovedstaden ind-

tægter og omkostninger på 1,9 mio. kr. fra til-

købsydelser. Der har været tilsyn med ca. 50

tilbud efter servicelovens §§ 32, 103 og 104.

Der har i 2023 været ansat ca. 3 årsværk eks-

tra for at imødekomme efterspørgslen på til-

købsydelser.

Den 1. januar 2024 trådte en ny lov om be-

handlings- og specialundervisningstilbud til

børn og unge i kraft. Med den nye lov forpligtes

beliggenhedskommunerne til at indgå kontrakt

med socialtilsynene om tilsynet med den be-

handlingsmæssige indsats i behandlings- og

specialundervisningstilbud. Vi kender endnu

ikke omfanget af denne nye tilkøbsopgave, da

det blandt andet afhænger af, hvor mange be-

handlings- og specialundervisningstilbud, der

godkendes i de kommuner, som er omfattet af

vores tilsynsforpligtelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2023, fra social- og boligministeren