SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Rejserapport om Socialudvalgets studietur til Sydkorea den 30. august til 7. september 2024

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 31
Offentligt

Rejserapport om Socialudvalgets studietur til Sydkorea

Tidspunkt:

Sted:

Deltagere:

Ledsaget af:

30. august

–

7. september 2024

Seoul, Sydkorea

Delegationsleder, Katrine Daugaard (LA), Karina Adsbøl (DD),

Theresa Berg Andersen (SF), Birgitte Bergman (KF), Camilla

Fabricius (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Victoria Velásquez (EL)

Udvalgssekretær, Charlotte Avnsted-Vilman, udvalgssekretær,

Mikkel Bjerregaard, udvalgsassistent, Sherie Del Prado Falding

Sørensen

1. Formål

Formålet med studieturen til Sydkorea var at belyse international adoption,

for på et mere oplyst grundlag at kunne være med til at træffe beslutninger

om fremtiden for internationale adoptioner til Danmark. Programmet afspejler

de forskellige aspekter rundt om international adoption

–

f.eks. både Dan-

marks samarbejde med Sydkoreas Sandhedskommission og PAS (Post

Adoption Services).

Studieturen blev ikke foretaget med et udgangspunkt i for eller imod adop-

tion, men med et ønske om at blive mere oplyste om problemstillingerne. So-

cialudvalget ønskede at belyse, hvordan man ser på, adopteredes ret til egen

historie, og at blive klogere på, hvad man politisk kan gøre for at hjælpe dem,

der er blevet adopteret. Studieturen havde i øvrigt et fokus på demografiske

udfordringer og lave fødselsrater i Sydkorea.

11. oktober 2024

2. Baggrund

I alt 8.782 adoptioner er ifølge Ankestyrelsens oplysninger gennemført fra

Sydkorea til Danmark i årene 1970 til og med 2022. 7.220 af disse adoptioner

blev gennemført fra 1970 til og med 1989.

AC Børnehjælp gennemførte de sidste adoptioner fra Sydkorea i 1997, mens

Terre des Hommes formidlende adoptioner fra Sydkorea frem til år 2000.

DanAdopt fortsatte samarbejdet med Holt, og da AC Børnehjælp og DanA-

dopt i 2015 blev fusioneret til organisationen Danish International Adoption

(DIA), fortsatte DIA samarbejdet frem til 2022.

I dette afsnit gengives tekststykker fra hhv. Ankestyrelsens undersøgelse fra januar 2024 af

adoptionsformidling fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne

og et internt notat om

adoption i Danmark aktuelt og samarbejdet med Sydkorea udarbejdet af Social- og Boligmini-

steriet ifm. studieturen.

Side 1 | 5

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Rejserapport om Socialudvalgets studietur til Sydkorea den 30. august til 7. september 2024

Den 16. januar 2024 offentliggjorde DIA, der i dag er Danmarks eneste

adoptionsformidlende organisation, at organisationen ville afvikle sine

adoptionsformidlende aktiviteter. Forud for dette havde Ankestyrelsen, der fø-

rer tilsyn med DIA’s adoptionsformidling, den 12. januar 2024 truffet en afgø-

relse om at iværksætte et skærpet tilsyn med DIA’s samlede adoptionsfor-

midling. Dette var begrundet i, at Ankestyrelsen vurderede, at DIA gentagne

gange, mod bedre vidende, havde tilsidesat væsentlige regler i adoptionsfor-

midlingen. Ankestyrelsen er øverste administrative adoptionsmyndighed i

Danmark samt dansk centralmyndighed efter Haagerkonventionen om adop-

tion.

Ankestyrelsen vurderede, at der er skabt en betydelig usikkerhed om, hvor-

vidt DIA generelt er i stand til at løfte de opgaver, som organisationen har an-

svaret for, i overensstemmelse med de danske og internationale regler på

området. International adoptionsformidling i Danmark

er, som følge af DIA’s

bestyrelses beslutning om at afvikle, derfor aktuelt midlertidigt sat i bero.

Der er endnu ikke truffet en beslutning om den fremtidige tilrettelæggelse af

international adoptionsformidling til Danmark, men den 4. juni 2024 vedtog

Folketinget en ændring til adoptionsloven, der giver hjemmel til, at det adopti-

onsformidlende arbejde midlertidigt kan fortsætte i Ankestyrelsen, hvis DIA

lukker helt ned. På sigt skal der tages stilling til den fremadrettede adoptions-

formidling i Danmark.

Den 1. oktober 2024 oplyste Social- og Boligministeriet, at DIA har orienteret

ministeriet om, at DIA snarest og senest med udgangen af oktober måned vil

overdrage sine opgaver som adoptionsformidlende virksomhed.

Ankestyrelsen har i januar 2024 offentliggjort en undersøgelse af adoptions-

formidling fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne. Formålet med

undersøgelsen var at tilvejebringe viden om generelle forhold i adoptionsfor-

midlingen i Sydkorea i den pågældende periode, og derigennem give adopte-

rede fra Sydkorea mulighed for en bredere og dybere indsigt i den kontekst

og det system, som deres adoption blev gennemført i.

Det er besluttet, at Danmark i perioden fra 2025-2027 skal gennemføre en

større historisk undersøgelse af international adoptionsformidling til Danmark

i form af en uvildig undersøgelse. Undersøgelsen vil kortlægge den historiske

udvikling i adoptionsformidling, og har som undersøgelsen af adoptionsfor-

midling fra Sydkorea til formål at tilvejebringe oplysninger, der understøtter

de adopteredes ret til kendskab til deres egen historie. På nuværende tids-

punkt er der afsat midler til, at undersøgelsen kan afdække adoptionsformid-

lingen fra de ti lande, hvorfra der er adopteret flest børn til Danmark i perio-

den 1964-2016. Dette inkluderer Sydkorea.

Side 2 | 5

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Rejserapport om Socialudvalgets studietur til Sydkorea den 30. august til 7. september 2024

Sydkorea

Internationale adoptioner fra Sydkorea startede i 1954, hvor der kort efter Ko-

rea-krigen var et stort antal forældreløse børn, hvoraf mange havde en ikke-

koreansk forælder. I mange tilfælde var der tale om børn af amerikanske sol-

dater, der blev opgivet til international adoption, og der vurderes at være

adopteret omkring 4.000 børn i perioden 1955-1961. Den mere institutionali-

serede adoption startede i 1960’erne og nåede et højdepunkt i 1980’erne,

hvor der ifølge koreanske statistikker blev bortadopteret 66.511 børn i perio-

den 1980-1989.

De børn, der i dag opgives til adoption, er oftest børn af enlige forældre.

Ifølge det koreanske sundhedsministerium var 90 % af de i alt 492 børn, der

blev adopteret i 2020 født af ugifte mødre. Internationale adoptioner fra Syd-

korea til vestlige lande, herunder Danmark, har i senere år været genstand

for kritik fra særligt de adopterede, der har forsøgt at finde deres biologiske

ophav. De koreanske adoptionsbureauer, der forestod adoptioner, har været

anklaget for at have forfalsket dokumenter, i nogle tilfælde forbyttet børn og

manipuleret forældre til at opgive børn til adoption.

Den koreanske sandheds- og forsoningskommission (Truth and Reconcili-

taion commission) har på baggrund af en anmodning fra en lang række adop-

tivbørn fra bl.a. Europa indledt en formel undersøgelse af forholdene for inter-

national adoption.

3. Væsentlige punkter fra besøget

I dag er det ca. 200 børn, som årligt adopteres fra Sydkorea til udlandet. I

1980’erne var

det i nogle år ca. 8.000. Dette står i modsætning til, at landet

har oplevet en markant økonomisk vækst

siden 1960’erne. Myndighederne

valgte i flere årtier ikke at føre tilsyn med adoptionsbureauerne, og for adopti-

onsbureauerne blev det en god forretning at adoptere børn til udlandet. Myn-

dighederne bad i 1980’erne i to omgange lederne af adoptionsbureauerne

om at indstille den konkurrence, der var opstået på adoptionsområdet. Siden

2011 har der været et styrket tilsyn med adoptioner.

Delegationen mødtes med Truth and Reconciliation Commission (TRC), der

undersøger sager om sydkoreanske adopterede i Europa og USA fra midten

til slutningen af det 20. århundrede, hvor der er mistanke om, at deres oprin-

delse er blevet forfalsket eller tilsløret. TRC skal undersøge, om den sydkore-

anske stat eller de sydkoreanske adoptionsformidlende organisationer har

misbrugt deres magt i forbindelse med adoptionerne, og om der kan placeres

et ansvar hos dem. Kommissionens undersøgelse forventes afsluttet i maj

2025. Danmarks ambassade i Seoul vil orientere Socialudvalget, når

Side 3 | 5

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Rejserapport om Socialudvalgets studietur til Sydkorea den 30. august til 7. september 2024

kommissionen fremlægger sine konklusioner. Konklusionerne vil ikke være

juridisk bindende.

På flere af møderne blev det påpeget, at der er gennemført ny lovgivning i

Sydkorea om adoption i 2023

–

loven kan oversættes til Protected Birth Act

eller Safe Birth Act. Lovgivningen betyder, at ugifte mødre lovligt kan give de-

res nyfødte børn væk anonymt. Formålet er at beskytte mor og barn, men

flere, herunder professor Helen Noh og professor So Rami og advokat

Hwang Pilkyu, der er eksperter i hhv. international adoption og menneskeret-

tigheder, kritiserede, at lovgivningen bryder med børns ret til at kende deres

ophav og understøtter det sociale stigma mod ugifte mødre. Samtidig eksi-

sterer ”Baby Box”-konceptet,

hvor mødre kan efterlade deres nyfødte børn,

stadig, hvilket sammen med den nye lovgivning kan trække udviklingen i en

negativ retning.

Undervejs mødtes delegationen med flere koreanerne, som kunne fortælle

en personlig historie om, hvordan de mistede kontakten til et barn eller en

bror eller søster gennem international adoption. Det var tilfældet ved mø-

derne med Han Tae Soon og dr. Shin Pilshik. Her var børnene i flere tilfælde

blevet gjort forældreløse i deres papirer, selvom det ikke var tilfældet

. Andre

oplysninger i papirerne var ligeledes forfalskede eller manglende, hvilket

gjorde det svært for de adopterede at finde deres familie i Sydkorea.

Delegationen mødtes også med KUMFA, der er den største civilsamfundsor-

ganisation, der arbejder for (ugifte) mødres rettigheder i Sydkorea. Forhol-

dene er bedre end tidligere, men der kan stadig gøres meget på området.

I mødet med direktør Lee Kyung Eun fra Human Rights Beyond Borders

(HRBB) hørte delegationen om arbejdet med at forsvare adopterede menne-

skers ret til at kende deres oprindelse og løfte adoptionsspørgsmål til at blive

anerkendt af offentligheden som almindelige menneskerettigheder.

Begrebet

”forældreløs” blev drøftet på flere af møderne, da fortolkningen i sydkoreansk og

dansk kontekst ikke er den samme. Ankestyrelsen skrev i sin rapport fra januar 2024, jf. SOU

alm. del - Bilag 97 (folketingsåret 2023-24), følgende:

”Begrebet ”orphan” blev brugt som en bred betegnelse både for børn, der blev forladt af deres

forældre, for børn, der blev overdraget af biologisk slægt, forældreløse og hittebørn. Begrebet

blev dermed ikke udelukkende anvendt i beskrivelsen af de børn, hvor identiteten på deres for-

ældre var ukendt. Derfor er den danske oversættelse af begrebet til ”forældreløs” ikke altid retvi-

sende.

Undersøgelsen viser, at det sydkoreanske familieregistreringssystem gjorde det muligt for biolo-

giske forældre at undlade at opføre barnet som en del af deres slægt. Hvis de biologiske foræl-

dre ikke registrerede barnet i familieregisteret, blev barnet i forbindelse med adoptionsprocessen

registreret som værende uden slægt

og kunne dermed adopteres som ”orphan”, selvom barnet

eventuelt havde kendte forældre.”

Side 4 | 5

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Rejserapport om Socialudvalgets studietur til Sydkorea den 30. august til 7. september 2024

Delegationen mødtes ligeledes med National Human Rights Commission of

Korea (NHRCK), der er en kommission til beskyttelse og fremme af menne-

skerettigheder. Kommissionen har interviewet 658 adopterede, hvoraf stør-

stedelen mente, at Sydkorea ikke havde nogen legitim ret til at bortadoptere

dem. Kommissionen undersøger i øjeblikket, hvilke tiltag de vil anbefale rege-

ringen at tage iht. adoptionsområdet. Det følger af ny lovgivning, at internatio-

nal adoption skal betragtes som sidste udvej for at sikre barnets velfærd.

Delegationen besøgte parlamentet og mødtes med Sundhed- og Velfærdsko-

miteen, der er Sydkoreas pendant til det danske Socialudvalg. Komiteen sva-

rede på delegationens spørgsmål om international adoption og havde selv

spørgsmål til bl.a. handicapforholdene i Danmark.

På mødet med NCRC, der er en offentlig institution, dedikeret til at fremme

børns velfærd, herunder levere postadoptionstjenester til oversøiske adopte-

rede og deres familier, hørte delegationen om arbejdet med at sikre smidige

processer for indhentningen af informationer og dokumenter i adoptionssa-

ger. Tidligere var adoptionsbureauerne ligeledes ansvarlige for indhentning af

dokumenter, men det ansvar ligger alene hos NCRC nu.

Delegationen mødtes også med KoRoot og Danish Korean Rights Group

(DKRG), der støtter og hjælper oversøiske adopterede og deres familier med

at finde deres biologiske koreanske familier.

Delegationen mødtes med KSS, som er et af adoptionsbureauerne, der

sendte børn til Danmark. Adoptionsbureauerne spiller ikke den samme rolle i

samfundet som tidligere, og de ansatte i dag vil ikke stilles til ansvar for fejl

begået i fortiden.

Delegationen havde et enkelt møde uden fokus på international adoption.

Mødet med Præsidentudvalget handlede om, hvordan man imødegår aktu-

elle demografiske udfordringer, som lav fertilitetsrate og det aldrende sam-

fund. Sydkorea og Danmark står med nogle af de samme udfordringer. Pro-

blematikken med den lave fertilitetsrate er dog mere ekstrem i Sydkorea. I

2023 fik en sydkoreansk kvinde i gennemsnit 0,7 børn. I Danmark var tallet

1,5.

Side 5 | 5