Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
2428123
Dato
03-04-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 6. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 11 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil ministeren sørge for, at grønlandske børn, der er anbragt i Danmark,
bevarer deres grønlandske sprog og kultur som f.eks. ved at rejse hjem til
deres familie i Grønland, således de bevarer tilknytningen til Grønland?”
Svar:
Når kommunen vælger anbringelsessted for børn og unge med grønlandsk
baggrund, bør der tages hensyn til de særlige forhold, der knytter sig til barnets
eller den unges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund. Derudover
bør kommunen, i overensstemmelse med barnets støttebehov, bestræbe sig
på at sikre sammenhæng i barnets opvækst og til barnets etniske, religiøse,
kulturelle og sproglige baggrund under anbringelsen.
For yderligere om barnets ret til at bevare sit grønlandske sproglige og
kulturelle ophav under en anbringelse kan jeg i øvrigt henvise til min
besvarelse af GRU L 139 – spm. 5 (2024-25) samt min besvarelse af GRU L
139 – spm. 6 (2024-25), der er vedlagt som bilag.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. GRU L 139 – svar på spm. 5 (2024-25)
Bilag 2. GRU L 139 – svar på spm. 6 (2024-25)
1