SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 226
Offentligt

Ombudsmanden er valgt af Folketinget.

Han skal bidrage til, at forvaltningen

handler lovligt og følger god forvaltnings-

skik. På den måde beskytter han borgernes

rettigheder i mødet med myndighederne.

Ombudsmanden behandler klager, tager

sager op på eget initiativ og tager på tilsyns-

besøg.

Beretning

2024

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

DK-1457 København K

Tlf. +45 33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor) SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Til Folketinget

I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2, (lovbekendt-

gørelse nr. 349 af 22. marts 2013) afgiver jeg hermed beretning for 2024.

København, 1. april 2025

Henrik Bloch Andersen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Publikationen kan købes hos:

Stibo Complete lager og logistik,

der har beretningen i kommission:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83 A

2860 Søborg

Tlf. 43 22 73 00

E-mail: [email protected]

Beretningen kan hentes på ombudsmanden.dk

Oplag: 2.500 eksemplarer

Sat med Founders Grotesk og Publico

Trykt hos Stibo Complete, København

Printed in Denmark 2025

Grafisk design

Conduce

Umano (infografik side 9, 12, 15, 24, 26, 34, 36-37, 44-45 og 74-75)

Essensen (illustrationer side 50, 58 og 62)

Fotografer

Jasper Carlberg (omslag samt side 7, 49, 55, 61 og 84-85)

Jakob Boserup (side 10, 33, 43, 53, 64-65, 76-77, 81 og 89)

ISSN 1902-0120

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Indhold

2024 i ombudsmandsinstitutionen

Henrik Bloch Andersen, Folketingets Ombudsmand (midlertidig) . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om sagerne

Klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Egen drift-undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Artikler

God forvaltning handler også om tillid til myndighederne

Stephan Andreas Damgaard, konstitueret områdechef

Lise Puggaard, chefkonsulent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Har du et godt råd til de voksne?

Irene Rønn Lind, psykolog og børnesagkyndig

Camilla Bang, souschef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Myndighedsguiden – hurtig hjælp til forvaltningsretlige spørgsmål

Katarina Lundh Lichtenstein, chefkonsulent

Pernille Bjørnholk, chefkonsulent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Året kort

Året i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Regnskab 2024 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Whistleblowerordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

2024 i

ombudsmands-

institutionen

Af Henrik Bloch Andersen,

Folketingets Ombudsmand

(midlertidig)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

2024 har været et omskifteligt år – både for

ombudsmandsinstitutionen og for mig personligt.

Min forgænger på posten, Niels Fenger, fratrådte

i starten af oktober for at blive dansk dommer

ved EU-Domstolen, hvorefter Folketinget valgte

mig som midlertidig ombudsmand.

Det er anden gang, jeg varetager hvervet. Jeg

var således også midlertidig ombudsmand i en

kort periode tilbage i 2019, forud for at Niels

Fenger tiltrådte posten. Både dengang og nu

har jeg gjort det med stor glæde, men også

ydmyghed. At være Folketingets Ombudsmand

– også selv om det kun er på midlertidig basis

– er i mine øjne at varetage en af de centrale

funktioner i vores demokratiske system.

ring af deres sag, end de ville få ved en egentlig

ombudsmandsundersøgelse. Tilsvarende

sker det ikke sjældent, at en myndighed, som

modtager en høring fra ombudsmanden, selv

beslutter at genoptage sagen og give borgeren

et nyt svar. Så vil ombudsmanden ofte afstå fra

at gennemføre videre undersøgelse. Det bety-

der i alle tilfælde samtidig, at ombudsmandens

ressourcer kan bruges på at løse andre sager,

hvor det ikke er muligt at hjælpe borgeren på

denne måde.

I 2024 har ombudsmandsinstitutionen oprettet

6.200 sager, hvilket er det højeste i institutio-

nens historie.

Børnesamtaler og tillid

Derudover kan beretningen byde på en artikel

om, hvordan Ombudsmandens Børnekontor

inddrager dem, det hele drejer sig om – nemlig

børnene – når vi er på tilsyn på institutioner for

anbragte børn.

Et af formålene med vores tilsyn er at indsamle

erfaringer fra de børn, der bor på institutionerne.

Men hvordan kan man på den tid, vi har under

vores besøg, få skabt en tryg ramme for, at bar-

net kan fortælle om sine oplevelser? Det beret-

ter vi om i artiklen.

Vi kigger også i en artikel på, hvordan spørgs-

mål om tillid til myndighederne hænger sammen

med retssikkerhed, og nødvendigheden af, at

myndighederne agerer på en måde, der indgy-

der borgerne tillid til deres forvaltning. Det er

spørgsmål, der er indgået i nogle af de større

sager med Skatteministeriet og Vurderings-

styrelsen, som ombudsmanden har undersøgt

i 2024.

Ombudsmandens mange redskaber

til hurtig hjælp

I denne beretning vil jeg gerne sætte fokus på

en del af ombudsmandens virke, som nogle

gange kan være lidt underbelyst, nemlig de for-

skelligartede redskaber, som ombudsmanden

har til at hjælpe de borgere, der klager.

I medierne får ombudsmanden ofte mest om-

tale af sine store og myndighedskritiske under-

søgelser. Det er også klart, at det har offentlig-

hedens interesse, når ombudsmanden offentlig-

gør en kritisk undersøgelse af myndighedsfejl.

Men ombudsmanden har flere andre redskaber

end undersøgelsesværktøjet til at hjælpe bor-

gerne.

Oversendelser og klagevejledning er hyppigt

anvendte eksempler på det. Herved kan om-

budsmanden ofte sikre borgerne svar fra den

kompetente myndighed og en hurtigere afkla-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Flere tusinde klik på

Myndighedsguiden

Desuden vil jeg benytte lejligheden til at slå et

slag for ombudsmandens Myndighedsguide,

der hjælper med at give overblik over centrale

forvaltningsretlige problemstillinger. Guidens

forskellige overblik fortæller om regler og om-

budsmandspraksis på en lang række områder

inden for både den generelle forvaltningsret og

specifikke sagsområder.

Overblikkene ligger på hjemmesiden og er ment

som en hjælp til myndighederne. Vi kan se, at

de heldigvis allerede i dag bruges flittigt, og

besøgende klikker sig ind på dem flere tusinde

gange om måneden.

Beretningen rummer som vanligt også en række

nedslag om ombudsmandens sager i 2024 og

en gennemgang af tilsynsarbejdet på børne- og

voksenområdet samt statistik om institutionens

arbejde.

God læselyst!

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

sagerne

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Klagesager

Egen drift-

undersøgelser

Tilsyn

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

6.200

Tilsynssager

Egen drift-

undersøgelser

Sager oprettet i 2024

138

5.994

6.000

Klagesager

6.200

4.999

5.607

4.774

5.045

5.026

5.912

6.167

5.643

5.272

5.000

4.000

3.000

2.000

Udvikling i sagstal

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

1.000

1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i

samlede gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Klage-

sager

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Hvem:

Som udgangspunkt kan enhver klage til

ombudsmanden. Man kan også klage, selv om

man ikke selv er part i en sag. En klager kan ikke

være anonym.

Hvad:

Ombudsmanden behandler klager over

alle dele af den offentlige forvaltning og i enkelte

tilfælde også over private institutioner. Det gæl-

der f.eks. klager over børns forhold på private

institutioner.

Ombudsmanden behandler ikke klager over

domstolene eller over nævn, der træffer afgø-

relse mellem private.

Hvornår:

Ombudsmandens opgave er at sikre,

at myndighederne har fulgt reglerne. Derfor

kan ombudsmanden ikke tage stilling til sager

før myndighederne. Ombudsmanden kan først

behandle en klage, hvis myndigheden – og even-

tuelle klageinstanser – har behandlet sagen.

Der er en frist på et år for at klage til ombuds-

manden.

Hvordan:

Når ombudsmanden modtager en

klage, beslutter han i første omgang, om den

giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

I nogle tilfælde kan ombudsmanden i henhold

til ombudsmandsloven ikke behandle klagen.

Det kan f.eks. være, hvis klagefristen på et år er

overskredet, eller hvis sagen ikke er behandlet

af en relevant klageinstans. I andre tilfælde er

det ombudsmandens valg ikke at indlede en

undersøgelse, f.eks. fordi han ikke vil kunne

hjælpe borgeren til et bedre resultat.

I en stor del af klagesagerne hjælper ombuds-

manden ved at vejlede borgeren eller ved at

sende klagen videre til den relevante myndig-

hed, f.eks. for at myndigheden kan tage stilling

til klagen eller får mulighed for at uddybe sin

begrundelse for en afgørelse, som den har

truffet, over for borgeren.

I en del tilfælde stopper ombudsmanden sin

behandling af en klage, fordi myndigheden selv

vælger at genoptage sagen. Det kan f.eks. ske,

efter at ombudsmanden har bedt myndigheden

om en udtalelse.

I nogle af klagesagerne gennemfører ombuds-

manden en fuld undersøgelse, hvor han bl.a.

beder myndigheden om at sende ham en ud-

talelse om sagen. Ombudsmanden kan i den

forbindelse kritisere myndigheden og henstille,

at den træffer en ny afgørelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Hvad bliver der klaget over?

Børn

Klager vedrørende børn og unge kommer især

fra forældre, pårørende og andre omsorgsper-

soner. Mange klager handler om hjælpeforan-

staltninger over for børn og unge. Der er også

f.eks. klager over familieretlige sager og sager

om skoleforhold.

Erhverv og energi

Flere klager drejer sig om tilskudsordninger på

energiområdet, i 2024 bl.a. afslag på varme-

check.

Institutioner for voksne

Klagerne angår bl.a. fængsler, psykiatriske

afdelinger og institutioner for voksne med

handicap. Da beboerne typisk opholder sig på

institutionerne døgnet rundt, vedrører klager-

ne alle aspekter af livet – f.eks. forholdet til de

ansatte, utryghed over for andre beboere eller

kontakten til pårørende.

Sociale forhold

Klagerne angår sociale ydelser – både penge

og serviceydelser. De fleste klager vedrører

kommuner, Udbetaling Danmark, Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen og

omfatter bl.a. arbejdsskader, pension, hjem-

mehjælp, kontanthjælp, ledsageordninger og

hjælpemidler.

Straffesager og politi mv.

Mange af klagerne kommer fra borgere, der

er utilfredse med, at politiet har afvist deres

anmeldelse eller standset en efterforskning.

Klagerne angår også politiets behandling af

andre sagstyper eller politiets adfærd.

Skat

Klager kommer fra både borgere og virksom-

heder, herunder professionelle partsrepræ-

sentanter som skatteadvokater eller revisorer.

Klagerne drejer sig f.eks. om ansættelse af skat,

inddrivelse af gæld, ejendomsvurderinger eller

lang sagsbehandlingstid.

Sundhed

Klagerne kommer fra blandt andre borgere, der

er utilfredse med den behandling, de har mod-

taget i sundhedsvæsnet, herunder psykiatrien.

Lang sagsbehandlingstid – f.eks. i klage- eller

autorisationssager – er også ofte et klagetema.

Aktindsigt efter offentlighedsloven,

miljøoplysningsloven mv.

Klagerne drejer sig primært om, at myndighe-

derne har afvist at give aktindsigt i oplysninger

og dokumenter, eller om sagsbehandlingstid. En

stor del af klagerne er rettet mod centraladmi-

nistrationen.

Transport, kommunikation og veje

Mange af klagerne angår offentlige veje eller

private fællesveje. Klagerne udspringer f.eks.

af uoverensstemmelser mellem naboer eller

utilfredshed med et påbud fra kommunen om

at vedligeholde eller skabe adgang til en privat

fællesvej. Andre klager kommer fra borgere,

der oplever problemer med offentlige digitale

selvbetjeningsløsninger.

Miljø og byggeri

Mange klager kommer fra en utilfreds nabo.

Klagerne drejer sig f.eks. om indbliksgener fra

et byggeri eller støjgener. Andre klager kommer

fra borgere, der føler sig generet af vindmøller

eller solcelleanlæg. Klagerne vedrører typisk

spørgsmål om overholdelse af regler om miljø-

beskyttelse eller bygge- og planlovgivning.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Klagesager

Udlændinge

En del klager angår myndighedernes sags-

behandlingstid. Derudover er der klager over

bl.a. afslag på familiesammenføring, visum og

tidsubegrænset opholdstilladelse.

Personaleforhold (bl.a. ytringsfrihed)

Mange af klagerne kommer fra offentligt an-

satte, der er utilfredse med en negativ reaktion

fra deres arbejdsgiver – f.eks. en afskedigelse,

en advarsel eller en påtale. Andre af klagerne

vedrører offentligt ansattes ytringsfrihed.

Klagesager

Udvalgte sagsområder i procent af alle

indkomne klager til ombudsmanden i 2024

18 %

15 %

10 %

tli Akt

gh in

ed ds

slo igt

ve ef

n m ter

iljø

itu

tio

ffe

po age

lit r o

im g

ik T

at ra

io ns

no p

g v ort

ej ,

læ

(b r

l.a so

. y na

tri le

ng fo

sf rh

rih ol

ed d

)

Bø

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Oversendelser førte til nye afgørelser

Hvert år hjælper ombudsmanden borgerne i en

række sager ved at videresende deres klager til

myndighederne, med henblik på at myndigheder-

ne kan forholde sig til sagerne igen. I 2024 over-

sendte Folketingets Ombudsmand 1.331 klage-

sager til myndighederne.

I forbindelse med disse oversendelser udpeger

ombudsmanden ofte de spørgsmål, som han i

særlig grad mener, at myndighederne bør forhol-

de sig til eller genoverveje. Eksempler på disse

sager er nævnt nedenfor.

Borgere skulle stilles lige

En kvinde klagede til ombudsmanden over, at

Køge Kommune havde afslået at hjælpe hende

med at finde en bolig, bl.a. med henvisning til at

hun opholdt sig på et krisecenter. Det fremgik af

kommunens hjemmeside, at borgere typisk ikke

kunne få anvist en bolig, hvis de opholdt sig på et

krisecenter, og Køge Kommune ikke var handle-

kommune for borgeren.

Ombudsmanden var opmærksom på, at Anke-

styrelsen kort forinden havde afsluttet behandlin-

gen af en anden sag, som gik ud på, at alle bor-

gere med bopæl i en kommune skulle stilles lige i

forhold til anvisning af en bolig – også selv om de

boede på et forsorgshjem.

Ombudsmanden oversendte derfor kvindens

klage til Ankestyrelsen, der iværksatte en ind-

ledende undersøgelse af Køge Kommunes sag.

Som følge af Ankestyrelsens henvendelse genop-

tog Køge Kommune afgørelsen over for kvinden

på krisecentret. Kommunen indledte også et sam-

arbejde med krisecentret for at finde ud af, om

andre borgere havde fået en forkert afgørelse.

Klage fra indsat

En indsat i et fængsel havde søgt aktindsigt i sin

straffesag. Politiet afviste at sende ham akterne,

fordi de allerede havde sendt dem til ham på en

adresse i udlandet, hvor han efter eget udsagn

dog aldrig havde boet. Politiet henviste også til,

at den indsattes advokat havde fået tilsendt ak-

terne, og at den indsatte kunne gøre sig bekendt

med akterne hos advokaten. Den indsatte havde

i klagen til ombudsmanden oplyst, at advokaten

nu alene repræsenterede ham i en sag ved Den

Særlige Klageret.

Ombudsmanden sendte den indsattes klage til

politiet. Ombudsmanden gjorde politiet opmærk-

som på det, som den indsatte havde anført om

sin advokat, og gav politiet lejlighed til at forklare

den indsatte, hvorfor politiet ikke ville sende ham

akterne igen, og – hvis politiet fastholdt, at de ikke

ville sende akterne til den indsatte igen – hvilke

hensyn der talte imod at sende dem til ham. Politi-

et sendte herefter akterne til den indsatte.

Afslag med henvisning til frit skolevalg

Sorø Kommune besluttede at stoppe en bevilling

til befordring til skole til et barn, der var funktions-

hæmmet. Kommunen begrundede bl.a. sin afgø-

relse med, at barnets forældre havde benyttet sig

af det frie skolevalg, og at barnet derfor ikke var

berettiget til fri befordring.

Ombudsmanden videresendte morens klage til

kommunen, så kommunen fik mulighed for at

tage stilling til, om den ønskede at understøtte det

frie skolevalg ved at yde fri befordring. Ombuds-

manden bemærkede samtidig, at der skal være

særlige grunde til at tilbagekalde en begunstigen-

de afgørelse. Kommunen revurderede sagen og

bevilgede barnet fri befordring.

I 2024 oversendte

Folketingets

Ombudsmand

1.331 klagesager til

myndighederne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Klagesager

Genoptaget efter nye oplysninger

En borger klagede over, at Ankestyrelsen havde

truffet afgørelse om, at han ikke havde ret til en

ordning med borgerstyret personlig assistance

(BPA-ordning). Ombudsmanden oversendte kla-

gen til Ankestyrelsen, så den kunne tage stilling

til en række forhold i sagen, herunder borgerens

oplysning om, at han havde brug for en mere sam-

menhængende hjælp end den, kommunen havde

bevilget ham, og at Ankestyrelsen fejlagtigt havde

lagt til grund, at han kunne gå og stå uden brug af

krykkestokke.

Ankestyrelsen genoptog sagen, med henvisning

til at der var fremkommet nye oplysninger om

borgerens støttebehov, og da det ikke kunne ude-

lukkes, at der var begået sagsbehandlingsfejl ved

behandlingen af sagen.

En mor fik aktindsigt hos botilbud

En mor søgte som værge for sin søn om aktind-

sigt i bl.a. journaler, dagbogsnotater og mailkorre-

spondance hos det botilbud, hvor sønnen boede.

Botilbuddet afviste anmodningen, med henvis-

ning til at botilbuddet var privatejet og ikke en

offentlig myndighed, og henviste moren til at rette

henvendelse til Bornholms Regionskommune.

Regionskommunen afslog morens aktindsigtsan-

modning, fordi den ikke havde botilbuddets akter.

Moren klagede til ombudsmanden, der oversend-

te klagen til Bornholms Regionskommune og bad

regionskommunen om at forholde sig til retssik-

kerhedslovens § 43, stk. 1, 1. pkt. Her står, at når

en myndighed overlader opgaver efter bl.a. ser-

viceloven til andre end offentlige myndigheder, er

disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og

offentlighedsloven om bl.a. aktindsigt.

På baggrund af ombudsmandens oversendelse

erkendte Bornholms Regionskommune, at den

havde lavet en fejl, og at der hos det private bo-

tilbud efter retssikkerhedslovens § 43 var ad-

gang til aktindsigt for borgeren. Regionskommu-

nen bad herefter det private botilbud om at give

moren aktindsigt.

Klagede over Aarhus Universitet

En studerende på Aarhus Universitet klagede

over, at universitetet ikke ville give hende dispen-

sation til at få bedømt en eksamensbesvarelse,

som på grund af tekniske problemer blev indle-

veret for sent. Og hun klagede også over, at Ud-

dannelses- og Forskningsstyrelsen havde afvist

at behandle hendes klage over universitetets

beslutning.

Styrelsen begrundede afvisningen med, at uni-

versitetets beslutning ikke var en afgørelse i for-

valtningslovens forstand, men vedrørte faktisk

forvaltningsvirksomhed, som der ikke kan klages

over til styrelsen.

Ombudsmanden oversendte den studerendes

klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og

bad styrelsen om at forholde sig til en ombuds-

mandsudtalelse fra 2023 (sagen FOB 2023-18),

hvor ombudsmanden havde udtalt, at et studie-

nævns afslag på dispensation fra en eksamenstil-

meldingsfrist var en afgørelse.

Styrelsen genoptog på den baggrund sagen og

hjemviste den til universitetet.

Ikke kun MobilePay

En anden sag havde også en digital problemstil-

ling som sin kerne. En borger klagede over, at hun

kun kunne betale Odense Kommune for leje af

kørestol med MobilePay. Borgeren havde hver-

ken MobilePay eller en smartphone og undrede

sig over, at hun ikke kunne få tilsendt et indbeta-

lingskort. Ombudsmanden sendte hendes klage

videre til kommunen, der svarede borgeren, at

hun godt kunne benytte sig af alternative beta-

lingsmuligheder.

SKET I 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Afslag på varmecheck var uklart

og utilstrækkeligt

Energistyrelsen mente, at en borger ikke havde

fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sit elek-

tricitetsforbrug, og afslog derfor hendes ansøg-

ning om udbetaling af varmecheck.

Borgeren havde flere gange givet udtryk for, at

hun ikke forstod, hvorfor den indsendte doku-

mentation ikke var fyldestgørende.

Ombudsmanden mente, at Energistyrelsen burde

have redegjort for dette i begrundelsen for afgø-

relsen. Han bad derfor Energistyrelsen om at for-

klare borgeren nærmere om mulighederne for at

tilvejebringe den fornødne dokumentation.

Klage over efterskoles bortvisning førte til til-

synssag i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

En mor klagede over, at hendes datter og en

anden elev var blevet bortvist fra en efterskole,

fordi de drak alkohol. Ombudsmanden mente,

at efterskolen burde have lejlighed til at uddybe,

hvordan reglerne i efterskolelovens § 4 a om ind-

dragelse af eleven var blevet iagttaget i forbindel-

se med bortvisningen. Han videresendte derfor

klagen til efterskolen.

Ombudsmanden sendte samtidig klagen til Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet, som fører til-

syn med efterskolerne, så styrelsen kunne svare

på, hvad den måtte have grundlag for at foretage

sig i sagen.

Ombudsmanden bad om at modtage en kopi af

både efterskolens og styrelsens svar til moren, så

han kunne følge med i, hvad de svarede. Oplys-

ningerne i klagen gav styrelsen anledning til at

undersøge efterskolens praksis for inddragelse

af eleven før en bortvisning, og ombudsmanden

foretog sig derfor ikke mere i sagen.

Styrelsen vurderede efterfølgende, at eftersko-

lens hidtidige praksis ikke levede op til reglerne

om, at elever skal høres, inden der træffes afgø-

relse om bortvisning. Styrelsen fandt også, at

efterskolens praksis om dokumentation for ind-

dragelse af eleven ikke levede op til reglerne. Sty-

relsen udstedte derfor påbud til efterskolen om,

at reglerne på området skulle efterleves. Styrel-

sen henstillede samtidig til efterskolen at udarbej-

de en skriftlig procedure for at sikre, at reglerne

blev fulgt.

Efterskolens hidtidige

praksis levede ikke op til

reglerne om, at elever skal

høres, inden der træffes

afgørelse om bortvisning.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Klagesager

Ombudsmandens oversendelse førte til ny

behandling af sag

I 2016 modtog en borger en tilpasset tilladelse

fra Fiskeristyrelsen (nu Landbrugs- og Fiskeri-

styrelsen) til erhvervsmæssigt fiskeri efter ål.

Tilladelsen indebar, at borgerens fangstredskaber

blev ændret fra tre store bundgarn til ti sæt kaste-

ruser. I en efterfølgende periode kontaktede bor-

geren styrelsen, fordi han ønskede tilladelse til

flere fangstredskaber.

I 2021 meddelte styrelsen afslag på borgerens

anmodning om at få sagen genoptaget. Miljø- og

Fødevareklagenævnet afviste i 2024 at behandle

en klage over afslaget på genoptagelse, fordi klagen

var indgivet for sent.

Borgeren klagede til ombudsmanden, som over-

sendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

og i den forbindelse rejste spørgsmål om nævnets

afvisning. På den baggrund besluttede nævnet

at behandle sagen. Nævnet vurderede herefter,

at styrelsens afslag på genoptagelse ikke op-

fyldte forvaltningslovens krav om begrundelse,

hvilket kunne have betydning for bl.a. afgørelsens

rigtighed. Nævnet fandt derfor, at afgørelsen var

ugyldig, og sendte sagen tilbage til styrelsen, så

styrelsen kunne behandle sagen igen.

Skatteministeriet burde have sikret

dokumentation for central udmelding

om nye boligskatter

En journalist bad Skatteministeriet om aktindsigt

i de beregninger, der lå til grund for en nyhed om,

at det nye boligskattesystem ville give fire ud af

fem boligejere en skattelettelse. Ministeriet gav

journalisten afslag på aktindsigt i nogle dokumen-

ter, som var udarbejdet

efter

offentliggørelsen af

nyheden.

Da journalisten klagede til ombudsmanden, kom

det frem, at Skatteministeriet ikke var i besiddelse

af de beregninger, der dokumenterede ministeriets

udmelding om andelen af boligejere, der ville få en

skattelettelse.

Skatteministeriet oplyste til ombudsmanden,

at ministeriet løbende forud for offentliggørelsen

af nyheden havde foretaget beregninger på

Danmarks Statistiks lovmodelserver, og at

disse stabilt viste, at fire ud af fem boligejere

ville få en skattelettelse.

Ombudsmanden fandt det uheldigt, at Skatte-

ministeriet ikke havde sikret sig dokumentation

for en så central udmelding om effekten af et lov-

forslag. Det understøttede efter hans opfattelse

ikke tilliden til de udmeldinger, der kommer fra

offentlige myndigheder.

Nyhed 3. oktober: Skatteministeriet sikrede sig

ikke dokumentation for central udmelding

FOB 2024-24: Skatteministeriets manglende

dokumentation for central udmelding under-

støttede ikke tilliden til offentlige myndigheder

Skatteministeriet var

ikke i besiddelse af

de beregninger, der

dokumenterede ministeriets

udmelding.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Oplysninger i fratrædelsesaftale skulle

udleveres, som de forelå

En journalist søgte aktindsigt i et ministeriums

fratrædelsesaftale med en særlig rådgiver. Mini-

steriet udleverede oplysninger om størrelsen på

fratrædelsesbeløbet, men afslog journalistens

anmodning om at få oplyst, hvor mange måneders

løn fratrædelsesbeløbet svarede til.

Konkrete personalesager er ikke omfattet af ret-

ten til aktindsigt. Men efter offentlighedslovens

§ 21, stk. 3, er visse oplysninger undergivet akt-

indsigt efter lovens almindelige regler. Det gælder

bl.a. oplysninger om lønmæssige forhold, herun-

der fratrædelsesgodtgørelse.

I fratrædelsesaftalen var fratrædelsesbeløbet

ikke angivet som et samlet beløb, men som et

beløb svarende til et antal måneders løn – en op-

lysning, journalisten som nævnt specifikt havde

efterspurgt. Ombudsmanden udtalte, at det ikke

er i overensstemmelse med offentlighedsloven at

foretage ekstraheringen på den måde, at myndig-

heden udleverer andre oplysninger end dem, der

faktisk fremgår af dokumentet. Ministeriet genop-

tog herefter sagen og udleverede oplysningerne i

aftalen om, hvor mange måneders løn fratrædel-

sesbeløbet svarede til.

Nyhed 21. august: Ekstrahering skal afspejle den

tekst, der faktisk fremgår af dokumentet

FOB 2024-21: Ekstraheringspligtige oplysninger i

fratrædelsesaftale skulle udleveres, som de forelå

Journalister kan godt være partsrepræsentanter

En journalist fik afslag på aktindsigt i en straffe-

sag, selv om journalisten havde fuldmagt fra en

forurettet i sagen. Statsadvokaten mente, at

retten til aktindsigt i straffesagen efter retspleje-

lovens § 41 d, stk. 1, 2. pkt., som udgangspunkt

var en personlig ret for forurettede.

Ombudsmanden indhentede en udtalelse fra Rigs-

advokaten, der derimod mente, at forurettede

efter forvaltningslovens § 8, stk. 1, havde ret til at

lade sig repræsentere af andre i sådanne aktind-

sigtssager. At partsrepræsentanten var journa-

list, eller at anmodningen om aktindsigt havde et

journalistisk sigte, kunne ikke i sig selv føre til, at

repræsentation kunne afskæres eller begrænses.

Ombudsmanden var enig med Rigsadvokaten,

som hjemviste sagen til Statsadvokaten, der

derefter imødekom journalistens anmodning

om aktindsigt.

FOB 2024-7: Journalister kan være partsrepræ-

sentanter

Journalisten havde

fuldmagt fra en

forurettet i sagen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Klagesager

Dokumenter i lovgivningssag blev udleveret

efter miljøoplysningslovens afvejningsregel

En journalist havde fået afslag på aktindsigt i doku-

menter udvekslet mellem Ekspertgruppen for en

grøn skattereform og eksterne aktører, med hen-

visning til at dokumenterne indgik i en lovgivnings-

sag. Afgørelsen blev truffet på grundlag af miljøop-

lysningsloven og 1985-offentlighedsloven, da der

var tale om miljøoplysninger.

Ombudsmanden var enig med Skatteministeriet

i, at alle de dokumenter, journalisten havde bedt

om aktindsigt i, var tilvejebragt med henblik på det

aktuelle lovgivningsprojekt. Det betød, at de som

udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt. En

forudsætning for afslaget var dog efter miljøoplys-

ningslovens afvejningsregel, at hensynet bag und-

tagelsesbestemmelsen – i form af hensynet til at

beskytte den politiske beslutningsproces – vejede

tungere end hensynet til offentlighedens interesse

i at få indsigt i oplysningerne. På ombudsmandens

foranledning genovervejede Skatteministeriet sin

afvejning og udleverede herefter nogle dokumen-

ter til journalisten.

Nyhed 20. september: Efter ny afvejning udleverer

ministerium flere dokumenter fra Svarer-udvalg

FOB 2024-23: Ministerium udleverede oplysnin-

ger i lovgivningssag på baggrund af ny afvejning

efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3

Afgørelsen blev

truffet på grundlag af

miljøoplysningsloven og

1985-offentlighedsloven,

da der var tale om

miljøoplysninger.

Kommuner skal offentliggøre faktiske vederlag

Kommunerne skal efter kommunestyrelsesloven

offentliggøre størrelsen af de vederlag, som kom-

munalbestyrelsesmedlemmer får udbetalt for

eksterne hverv, som de har i kraft af deres med-

lemskab af kommunalbestyrelsen.

En journalist klagede over, at Københavns Kom-

mune offentliggjorde vederlag til Borgerrepræ-

sentationens medlemmer på en måde, som ikke

gjorde det muligt at regne ud, hvad medlemmerne

faktisk havde fået udbetalt.

Ombudsmanden udtalte, at formålet med reg-

lerne er at skabe åbenhed for offentligheden om

de modtagne vederlag. Kommunerne skal derfor

offentliggøre det vederlag, som medlemmet reelt

har modtaget. Det er ikke tilstrækkeligt at oplyse

f.eks. en generel timesats, mødesats eller grund-

takst.

Nyhed 14. maj: Kommuner skal offentliggøre

udbetalte vederlag til byrådsmedlemmer

FOB 2024-16: Kommuner skal offentliggøre

udbetalte vederlag til medlemmer af kommunal-

bestyrelsen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Høringer kan nogle gange i sig selv løse sagen

Når ombudsmanden indleder en undersøgelse af

en klage, sender han typisk en høring til den myn-

dighed, der bliver klaget over. Her har han mulig-

hed for at stille myndigheden de spørgsmål, han

umiddelbart mener, at sagen giver anledning til,

samt forklare sin forståelse af fakta og eventuelt

udlægge det retsgrundlag, som efter hans opfat-

telse er det relevante. Og ikke sjældent sker det,

at myndighederne på baggrund af ombudsman-

dens høringer genoptager en sag og eventuelt

ændrer deres afgørelser eller praksis.

Det kan spare ressourcer for både ombudsmand

og myndigheder og sikre borgerne en hurtigere

afklaring af deres sager.

Afslag på fuld børne- og ungeydelse

To borgere klagede til ombudsmanden over, at

Ankestyrelsen havde givet dem afslag på at mod-

tage hele børne- og ungeydelsen til deres børn,

selv om de var alene med børnene, og den anden

forælder ikke havde noget samvær med dem.

Ombudsmanden bad i en høring Ankestyrelsen

om at svare på, hvorfor den i sin afgørelse havde

forlangt, at der skulle være fastsat en ”samværs-

fordeling,” når domstolene havde afgjort, at der

ikke var grundlag for at fastsætte samvær med

den ene forælder.

Ankestyrelsen svarede, at den allerede havde be-

sluttet at ændre praksis på området, og den gen-

optog af egen drift 16 sager – herunder sagerne

vedrørende de to klagere, der begge fik tildelt den

fulde børne- og ungeydelse.

Leveomkostninger i Grønland

En borger med gæld til det offentlige og bopæl

i Grønland klagede over, at Landsskatteretten

havde afvist at eftergive dele af gælden. Borge-

ren var utilfreds med bl.a. Landsskatterettens

fastsættelse af hans rådighedsbeløb i forbindelse

med afgørelsen af hans betalingsevne. Borgeren

anførte, at han burde have et højere rådighedsbe-

løb, da det efter hans opfattelse var dyrere at bo i

Grønland, hvor udgifterne til bl.a. telefon, internet

og mad var højere. Borgeren klagede også over, at

Landsskatteretten havde givet ham afslag på at

deltage digitalt i et retsmøde.

Ombudsmanden spurgte Landsskatteretten, om

den havde undersøgt niveauet for leveomkost-

ninger i Grønland forud for sin afgørelse. Om-

budsmanden bad også Landsskatteretten om at

redegøre for de retlige betragtninger bag afsla-

get til borgeren på at deltage i retsmødet digitalt.

Landsskatteretten svarede, at den havde gen-

optaget sagen. Ombudsmanden bad om under-

retning om den nye afgørelse og følger således

fortsat med i sagen.

Udleverede flere oplysninger

Journalister klagede i en række tilfælde over

afslag på aktindsigt i sagen om slettede sms-

beskeder i Justitsministeriet og Statsministeriet,

herunder Forsvarets Efterretningstjenestes

mulighed for at genskabe de slettede beskeder.

I flere tilfælde førte ombudsmandens høringer til,

at Forsvarsministeriet genoptog sagerne og ud-

leverede flere oplysninger til journalisterne. Det

skete bl.a. med henvisning til, at ombudsmanden

i høringerne bad ministeriet om at forholde sig til

offentlighedslovens § 28 om udlevering af fakti-

ske oplysninger (ekstrahering).

I to af sagerne skete genoptagelsen på baggrund

af, at ombudsmanden henledte Forsvarsmini-

steriets opmærksomhed på, at ministeriet havde

undtaget dokumenter fra aktindsigt efter offent-

lighedslovens § 24 om (interne) ministerbetje-

ningsdokumenter, selv om dokumenterne var

sendt til ministeriet fra Folketinget.

Skattesag genoptaget

En borger anmodede skattemyndighederne om

tilbagebetaling af den pensionsafkastskat, som

han havde betalt fra 2010. Baggrunden var, at

borgeren fra 2010 havde haft mulighed for at

søge om fritagelse for pensionsafkastskat, fordi

han boede i Tyskland. Borgeren var dog først

under en samtale med sin pensionskasse i 2019

blevet opmærksom på fritagelsesmuligheden.

Den almindelige lovbestemte genoptagelsesfrist

var udløbet for så vidt angik borgerens skatte-

ansættelser for 2010 til 2015. Og Skattestyrel-

sen og Landsskatteretten mente ikke, at der var

grundlag for ekstraordinært at genoptage skatte-

ansættelserne. Ombudsmanden bad Landsskat-

teretten redegøre for flere forhold, bl.a. betyd-

ningen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten

mellem Danmark og Tyskland. Landsskatteretten

besluttede at genoptage sagen og hjemvise den til

fornyet behandling i Skattestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Klagesager

Tidligere tilhold kunne ikke bruges til at afslå

en stillingsansøgning

Forsvarsministeriets Personalestyrelse afviste

at tage en ansøger i betragtning til en stilling, som

ville medføre en varig udnævnelse som oberstløjt-

nant. Begrundelsen var, at ansøgeren ikke opfyldte

dekorumkravet, fordi ansøgeren mere end syv et

halvt år inden havde fået et tilhold.

Ombudsmanden mente efter en samlet vurde-

ring ikke, at det, myndigheden havde anført som

afgørende for sin vurdering, gav et tilstrækkeligt

grundlag for at afvise ansøgningen med henvisning

til dekorumkravet. I ombudsmandens vurdering

indgik dels tidsspændet, dels at myndigheden i den

mellemliggende periode havde ansat og udnævnt

ansøgeren i en etårig stilling, der indebar, at ansø-

geren blev konstitueret som oberstløjtnant med

midlertidig grad som oberst.

FOB 2024-8: Dekorumkravet. Afvisning af

ansøger til stilling som følge af et tilhold

Faktiske oplysninger i interviewnotater var

relevante og skulle ekstraheres

I sagen FOB 2024-1 havde Fødevarestyrelsen

givet en journalist afslag på aktindsigt i et internt

dokument med notater fra interviews med eks-

terne parter om Fødevarestyrelsens håndtering

af COVID-19 i mink. Notaterne dannede grundlag

for en intern evaluering af forløbet og indeholdt

anbefalinger om udvikling af bl.a. styrelsens be-

redskab. Ombudsmanden udtalte, at oplysninger

i notaterne, der var af relevans for sagen, som ud-

gangspunkt var omfattet af offentlighedslovens §

28, stk. 1, om ekstrahering af oplysninger om en

sags faktiske grundlag. Han henstillede derfor til

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at

genoptage sagen.

Journalisten klagede efterfølgende til ombuds-

manden over myndighedernes nye afgørelser,

hvor han kun fik udleveret nogle få oplysninger.

Ombudsmanden fremdrog en række konkrete

oplysninger i notatet og bad myndighederne om

at uddybe, hvad der var baggrunden for, at op-

lysningerne ikke var blevet anset for relevante for

sagen. Fødevareministeriet besluttede herefter at

udlevere stort set alle oplysninger i notaterne.

Nyhed 19. september: Styrelse udleverer nota-

ter fra intern evaluering af COVID-19-indsats til

journalist

FOB 2024-1: Ekstraheringspligt ved oplysninger

af relevans for sagen i notater om interviews med

eksterne parter

De omtalte nyheder og

FOB-sager er offentliggjort

på

ombudsmanden.dk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Egen drift-

under-

søgelser

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Hvad:

Det har høj prioritet for ombudsmanden

at indlede undersøgelser af egen drift – dvs. selv

tage initiativ til undersøgelser.

Ombudsmanden kan af egen drift

• både tage konkrete sager op til undersøgelse og

• gennemføre generelle undersøgelser af en

myndigheds behandling af sager.

Egen drift-undersøgelser angår navnlig temaer

eller områder, der

• indeholder et principielt aspekt

• kan indeholde grove eller væsentlige fejl eller

• angår forhold, der rejser særlige retssikker-

hedsmæssige spørgsmål, eller som af andre

grunde er af stor betydning for borgerne.

Hvorfor:

Et hovedformål er at finde systemfejl

– dvs. fejl, som går igen – hos myndighederne.

Det kan have stor gennemslagskraft i forhold

til myndighedernes sagsbehandling og dermed

hjælpe en stor gruppe borgere på én gang.

Der er fokus på ikke kun at se tilbage på fejl,

som myndigheden eventuelt allerede måtte

have begået, men også på at forebygge, at der

overhovedet sker fejl.

Ombudsmanden indleder også undersøgelser

af egen drift i konkrete og mere enkeltstående

sager.

Hvorfra:

Konkrete klagesager eller tilsynsbe-

søg kan give mistanke om systemfejl mv. og

dermed være afsættet for en egen drift-under-

søgelse. Det samme gælder medieomtale af

en sag. Ombudsmanden følger både lokale og

landsdækkende medier.

Eksterne aktører kan også være en nyttig kilde

til viden om systemfejl mv. Det kan f.eks. være

fagudvalg for advokater og revisorer eller inte-

resseorganisationer.

Desuden udvælger ombudsmanden hvert år

nogle tværgående temaer på tilsyns-, børne-

og skatteområdet.

Hvordan:

Fælles for egen drift-undersøgelser

er i almindelighed, at konkrete problemer løftes

op på et mere overordnet plan med fokus på

eventuelle generelle og systemiske fejl eller pro-

blemstillinger og på, hvordan myndighederne

kan håndtere og rette op på dem.

I nogle egen drift-undersøgelser gennemgår

ombudsmanden et antal konkrete sager fra

en myndighed. I andre beder ombudsmanden

myndigheden om at redegøre for f.eks. sin

administration, lovfortolkning eller praksis eller

for sine sagsbehandlingstider på et område.

Ombudsmanden arbejder løbende med forskel-

lige egen drift-undersøgelser, hvor ombuds-

manden f.eks. på baggrund af konkrete klage-

sager, lovændringer eller medieomtale vurderer,

om der er grundlag for at indlede en nærmere

undersøgelse.

I nogle tilfælde fører ombudsmandens egne

undersøgelser til den vurdering, at der ikke

er anledning til at kontakte myndighederne,

og sagen afsluttes uden en egentlig ombuds-

mandsudtalelse. Det kan også være resultatet,

efter at der er rettet henvendelse til myndig-

hederne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

It-system kunne ikke benyttes af borgere med

bopæl i udlandet

En borger med bopæl i udlandet havde forgæves

forsøgt at ansøge digitalt om tilskud fra varmepum-

pepuljen til sin ejendom i Danmark. Efter reglerne

var det ikke en betingelse for at søge om tilskud, at

ansøgeren havde bopæl i Danmark, og ombuds-

manden indledte derfor en generel undersøgelse

af problemet.

Ombudsmanden kritiserede, at Energistyrelsen

ikke havde indtænkt, at den digitale ansøgnings-

portal skulle understøtte ansøgninger fra borgere

med bopæl i udlandet. Han kritiserede samtidig, at

styrelsen ikke på ansøgningsportalen eller i andet

generelt informationsmateriale vejledte om mulig-

heden for at indgive en ansøgning uden at benytte

portalen.

Energistyrelsen opdaterede ansøgningsvejlednin-

gen med information om alternative ansøgnings-

muligheder og ville desuden undersøge, om ansøg-

ningsportalen kunne ændres.

Efter reglerne var det ikke

en betingelse, at ansøgeren

havde bopæl i Danmark.

Egen drift-undersøgelser

2022

2023

2024

Afsluttede undersøgelser i alt

Heraf afsluttet med

kritik/henstilling/anbefaling

156

144

136

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Egen drift-undersøgelser

Meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger

Også i 2024 modtog ombudsmanden ganske

mange klager om ejendomsskatter mv.

Ombudsmanden afsluttede desuden en under-

søgelse af de foreløbige ejendomsvurderinger

af ejerboliger, som Vurderingsstyrelsen havde

offentliggjort i efteråret 2023. Det blev hurtigt

klart, at der i nogle tilfælde var tale om meget

skæve vurderinger, hvor grundværdien markant

oversteg ejendomsværdien.

Loven om de foreløbige vurderinger forudsætter,

at de i et vist omfang kan være ufuldstændige og

“ramme forkert”. Ombudsmanden fandt dog, at

Vurderingsstyrelsen måtte forberede processen,

så de foreløbige vurderinger blev så retvisende

som muligt.

Ombudsmanden konkluderede, at det havde

været bedre stemmende med en forsvarlig til-

rettelæggelse af it-udviklingsforløbet, at Vurde-

ringsstyrelsen inden offentliggørelsen havde

gjort mere for at afdække og forebygge proble-

merne med meget skæve vurderinger.

Nyhed 4. april: Styrelse gjorde ikke nok for at

forhindre meget skæve foreløbige ejendoms-

vurderinger

FOB 2024-10: Foreløbige ejendomsvurderinger

af ejerboliger

Læs mere om antallet af klager i 2024 vedrørende

Vurderingsstyrelsen på ombudsmanden.dk under

Om ombudsmanden / Tal og statistik

Fortolkning af servicelovens § 102

Ankestyrelsen havde i en principmeddelelse fra

2013 fastslået, at kommunerne skulle træffe

afgørelse efter en konkret og individuel vurde-

ring i sager efter servicelovens § 102 om hjælp

af behandlingsmæssig karakter til borgere med

betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale proble-

mer. I 2023 ændrede Ankestyrelsen sin praksis

og fastsatte i en ny principmeddelelse, at kom-

munerne kunne træffe en generel beslutning om

ikke at tilbyde hjælp efter servicelovens § 102

og dermed kunne afslå hjælp uden at foretage

en konkret og individuel vurdering af borgerens

behov. På baggrund af klager fra to borgere be-

sluttede ombudsmanden at undersøge Ankesty-

relsens fortolkning af bestemmelsen.

Ombudsmanden var ikke enig med Ankestyrel-

sen i, at en kommune generelt kunne beslutte

ikke at anvende bestemmelsen i servicelovens

§ 102 og dermed helt afskære det konkrete og

individuelle skøn i de enkelte sager. Ankestyrel-

sen offentliggjorde på den baggrund i 2024 en

ny principmeddelelse om emnet (principmed-

delelse 25-24).

FOB 2024-19: Pligten til at foretage et konkret

skøn efter servicelovens § 102

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Gældsstyrelsen løste ikke sin opgave godt nok

Gældsstyrelsen fik i 2018 til opgave at hjælpe med

at inddrive bl.a. underholdsbidrag fra bidrags-

pligtige, der bor i udlandet.

Det kan f.eks. være et forhøjet børnebidrag, som

ikke er forskudsvis udlagt af det offentlige. I disse

tilfælde vil den berørte familie først få bidraget,

når Gældsstyrelsen har inddrevet beløbet hos

den bidragspligtige. Det har derfor stor betyd-

ning, at inddrivelsen er effektiv.

Ombudsmanden mente, at myndighederne langt

fra havde gjort nok for at imødegå de hindringer,

som de selv havde afdækket – bl.a. at de mangle-

de adresseoplysninger på bidragspligtige i udlan-

det. Eksempelvis måtte ombudsmanden forstå,

at der ikke i de første ca. fire et halvt år, hvor

Gældsstyrelsen havde haft ansvaret, blev arbej-

det effektivt på at indgå de internationale aftaler,

som styrelsen selv anså for nødvendige.

Det var ombudsmandens opfattelse, at Gælds-

styrelsen i adskillige år ikke havde levet op til sin

lovmæssige forpligtelse til at bistå borgerne med

inddrivelsen på området. Ombudsmanden kaldte

det et ”grundlæggende myndighedssvigt”.

Ombudsmanden vil i 2025 følge op på myndig-

hedernes fremadrettede indsats.

Nyhed 2. oktober: Styrelse har ikke levet op til

lovmæssig forpligtelse i sager om underholds-

bidrag fra skyldnere i udlandet

FOB 2024-25: Gældsstyrelsens inddrivelse af

bidragskrav i udlandet

Læs mere om antallet af klager i 2024 vedrørende

Gældsstyrelsen på ombudsmanden.dk under

Om ombudsmanden / Tal og statistik

Indsatte skulle selv finde udgangsledsager

I forbindelse med et tilsynsbesøg i Herstedvester

Fængsel fortalte flere indsatte ombudsmandens

besøgshold, at det kunne være vanskeligt at

komme på ledsaget udgang, fordi de som ud-

gangspunkt først selv skulle finde en ansat, der

ville være udgangsledsager.

Ombudsmanden bad Direktoratet for Kriminal-

forsorgen om at forholde sig til denne praksis.

Direktoratet svarede, at det var kriminalforsorgs-

området, der havde ansvaret for at udpege en

udgangsledsager, og at det ikke var foreneligt

med reglerne, at fængslet stillede som et obliga-

torisk krav til de indsatte, at de selv skulle finde

en udgangsledsager. Det kunne kun være et

frivilligt tilbud. Direktoratet henstillede til Her-

stedvester Fængsel at tilpasse ordningen i over-

ensstemmelse med direktoratets bemærkninger

og bl.a. udarbejde skriftlig vejledning herom til

de indsatte. Ombudsmanden erklærede sig enig

med direktoratet og bad om at blive underrettet

om, hvad myndighederne videre foretog sig i

sagen.

Det var kriminal-

forsorgsområdet,

der havde ansvaret

for at udpege en

udgangsledsager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Egen drift-undersøgelser

Undersøgelse af Familieretshuset

I løbet af 2024 modtog ombudsmanden flere

klager over Familieretshusets sagsbehandlings-

tider i sager om værgemål. Sagerne handlede

bl.a. om brug af mindreåriges midler, etablering

af værgemål og ændring af værgemål. Der var

borgere, der berettede, at de havde ventet i over

et år på svar fra Familieretshuset. På den bag-

grund indledte ombudsmanden en undersøgelse

af Familieretshusets sagsbehandlingstider i værge-

målssager.

Ved afslutningen af sin undersøgelse tilsluttede

ombudsmanden sig social- og boligministerens

tilkendegivelse af, at sagsbehandlingstiderne

på værgemålsområdet var uholdbare. Ombuds-

manden noterede sig samtidig, at der var iværksat

forskellige tiltag for at nedbringe sagsbehand-

lingstiderne, og bad Social- og Boligministeriet

om senest 1. marts 2026 at sende ham en rede-

gørelse for udviklingen i sagsbehandlingstiderne

og sagsbeholdningen i 2025.

Sagsbehandlingstiderne

på værgemålsområdet var

uholdbare.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Holder øje med myndighedernes

sagsbehandlingstider

Ombudsmanden undersøgte på flere områder

myndighedernes sagsbehandlingstider i 2024.

Autorisation af psykologer

En af undersøgelserne handlede om den tid, Psy-

kolognævnet brugte på at behandle sager om

autorisation af psykologer. Ombudsmanden gik

ind i sagen efter at have modtaget flere klager.

Hans undersøgelse viste, at nævnets gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid i 2023 var steget fra 25

uger i 1. kvartal til 40 uger i 4. kvartal.

Nævnet oplyste, at det havde iværksat flere til-

tag for at bringe sagsbehandlingstiden ned. Og

Social-, Bolig- og Ældreministeriet (nu Social- og

Boligministeriet) oplyste, at ministeriet ville følge

området tæt.

Ombudsmanden tilkendegav, at han i starten af

2025 ville anmode om oplysninger om udvik-

lingen i Psykolognævnets sagsbehandlingstid i

2024, så han kunne vurdere, om tiltagene havde

hjulpet.

Lang sagsbehandlingstid i Civilstyrelsen

På baggrund af en klage og oplysninger på Civil-

styrelsens hjemmeside om en sagsbehandlingstid

på omkring ni måneder i fri proces-sager indledte

ombudsmanden en generel undersøgelse af Civil-

styrelsens sagsbehandlingstider i 2023 i sager

om fri proces.

Civilstyrelsen oplyste bl.a., at der var taget flere

initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden,

og at styrelsen vurderede, at sagsbehandlings-

tiden ville være yderligere nedbragt til højst 90

dage ved udgangen af 2024.

Ombudsmanden var enig med Civilstyrelsen i,

at sagsbehandlingstiden i 2023 i sager om fri

proces generelt havde været for høj. Ombuds-

manden henviste til, at formålet med reglerne om

fri proces er at give personer med mindre gode

økonomiske forhold mulighed for at føre en rets-

sag på linje med personer med bedre økonomiske

forhold. Fri proces er således et centralt element i

retssystemet.

På baggrund af oplysningerne om de iværksatte

tiltag og udviklingen i den gennemsnitlige sags-

behandlingstid foretog ombudsmanden sig ikke

yderligere.

Skærpet tilsyn

En borger klagede til ombudsmanden over Land-

brugsstyrelsens sagsbehandlingstid i en sag om

tilskud til investeringer i moderniseringer af

kvægstalde. I et svar til ombudsmanden oplyste

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at

ministeriet – ud over at forholde sig til den konkrete

sag – også havde bedt Landbrugsstyrelsen om en

redegørelse for styrelsens sagsbehandlingstid i

sager af tilsvarende karakter.

Ministeriet oplyste også, at der var indført et

skærpet tilsyn med styrelsens sagsbehandlings-

tider vedrørende en række landbrugsstøtteord-

ninger.

Desuden ville ministeriet orientere ombudsman-

den om status for Landbrugsstyrelsens sagsbe-

handlingstider i løbet af 1. kvartal af 2025.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Egen drift-undersøgelser

Lægeansøgninger

I 2022 udtalte ombudsmanden, at Styrelsen for

Patientsikkerheds daværende sagsbehandlings-

tider i sager om autorisation af læger fra lande

uden for EU/EØS – med en liggetid på godt 30

måneder, før sagsbehandlingen blev påbegyndt

– var alt for lange.

Ombudsmanden bad i januar 2024 om nye op-

lysninger om styrelsens sagsbehandlingstider for

at følge op på, om de tiltag, som myndighederne

havde iværksat for at forbedre forholdene, havde

haft den forventede effekt.

Styrelsen havde nedbragt antallet af sager om

autorisation af læger fra lande uden for EU/EØS

fra 1.265 sager ved udgangen af 2022 til 306

sager et år senere. Samtidig var den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid faldet betydeligt i

perioden, og ifølge styrelsens hjemmeside havde

ansøgningerne i juni 2024 en liggetid på nogle

måneder, før de blev behandlet. Ombudsmanden

besluttede herefter ikke at foretage sig mere.

Udlændingenævnet

På baggrund af en undersøgelse udtalte ombuds-

manden i efteråret 2022, at Udlændingenævnets

generelle sagsbehandlingstider var for lange – og

uacceptabelt lange i de ældste sager. Og han til-

kendegav, at han i 2024 ville følge op på de tiltag,

som myndighederne havde iværksat for at løse

problemet.

Ved sin opfølgende undersøgelse kunne om-

budsmanden konstatere, at Udlændingenævnet

i 2023 havde afsluttet væsentligt flere sager end

i 2022, at nævnet havde nedbragt sagsbehand-

lingstiden i både afsluttede og verserende sager,

og at antallet af verserende sager var faldet be-

tragteligt som følge af bl.a. en række permanente

ændringer i nævnets arbejde.

Ombudsmanden afsluttede på den baggrund sin

undersøgelse af Udlændingenævnets generelle

sagsbehandlingstider.

Lang ventetid for ofre for forbrydelser

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af

sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet,

efter at nævnet og Civilstyrelsen, der er sekreta-

riat for nævnet, i april 2024 offentliggjorde, at der

fremover ville gå op til 24 måneder, før en ansøg-

ning med et erstatningskrav kunne tages under

behandling. Erstatningsnævnet behandler sager

om erstatning til ofre for forbrydelser.

Ombudsmandens undersøgelse viste, at der i

perioden fra 2022 til 1. halvår af 2024 havde

været et markant fald i antallet af afgørelser i

Erstatningsnævnet, samtidig med at antallet af

verserende sager var steget med 32 pct. Dertil

kom, at andelen af verserende sager med en lig-

getid på over et år var steget fra 24 pct. til 41 pct.

Myndighederne oplyste, at der var blevet iværksat

en række tiltag på området, men uden de ønskede

resultater, og at der var et stort fokus på at finde

en permanent og holdbar løsning på området. Der

forventedes iværksat et større analysearbejde.

Ombudsmanden bad på den baggrund Justits-

ministeriet om senest 1. maj 2025 at få en

orientering om det arbejde, som ministeriet og

Civilstyrelsen havde iværksat for at nedbringe

sagsbehandlingstiden i offererstatningssagerne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Langvarig behandling af aktindsigter

Ombudsmanden har i en række undersøgelser

kigget nærmere på myndighedernes sagsbe-

handlingstid i sager om aktindsigt efter offentlig-

hedsloven og miljøoplysningsloven.

Afsluttet ældre sager

Som opfølgning på tidligere undersøgelser bad

ombudsmanden Transportministeriet om at op-

lyse status for ministeriets sagsbehandlingstid i

aktindsigtssager efter offentlighedsloven og mil-

jøoplysningsloven for 2023 og 1. halvår af 2024.

Undersøgelsen viste, at sagsbehandlingstiden i

afsluttede sager i den undersøgte periode ikke

var nedbragt til et tilfredsstillende niveau.

Ombudsmanden konstaterede dog, at de lange

sagsbehandlingstider havde sammenhæng med,

at ministeriet havde afsluttet en portefølje af æl-

dre sager. De sager, der nu verserede i ministeriet,

var derfor betydeligt yngre end i de foregående

år. På den baggrund – og idet ministeriet havde

tilført yderligere ressourcer til området – foretog

ombudsmanden sig på det foreliggende grundlag

ikke yderligere i sagen.

Behov for yderligere tiltag

På baggrund af klager fra blandt andre journalister

indledte ombudsmanden en undersøgelse af

Forsvarsministeriets sagsbehandlingstid i aktind-

sigtssager. Ombudsmanden konstaterede, at mi-

nisteriets gennemsnitlige sagsbehandlingstid var

steget fra 13,5 arbejdsdage i 2023 til 24,9

arbejdsdage i 1. til 3. kvartal af 2024.

Undersøgelsen viste også, at 18,6 pct. af sagerne

i de første tre kvartaler af 2024 var blevet fær-

digbehandlet efter mere end de 40 arbejdsda-

ge, som de mest omfattende eller komplicerede

sager ifølge offentlighedslovens forarbejder skal

tilstræbes færdigbehandlet inden for. Desuden

havde over halvdelen af de sager, der verserede

i ministeriet pr. 30. september 2024, allerede på

det tidspunkt været under behandling i mere end

40 arbejdsdage.

Ombudsmanden var enig med Forsvarsministeriet

i, at sagsbehandlingstiden var utilfredsstillende

lang. Han mente også, at det måtte give anledning

til nogen tvivl, om de tiltag, som ministeriet havde

igangsat, kunne forventes at få den planlagte ef-

fekt. Selv hvis det var tilfældet, ville der være tale

om en meget lang periode med for lang sagsbe-

handlingstid. Ombudsmanden henstillede derfor,

at ministeriet overvejede at iværksætte yderligere

tiltag, og bad om en tilbagemelding fra ministeriet

senest 1. marts 2025.

Nyhed 19. december: Forsvarsministeriet har for

lang sagsbehandlingstid i aktindsigtssager

Det måtte give anledning til

nogen tvivl, om de tiltag, som

ministeriet havde igangsat,

kunne forventes at få den

planlagte effekt.

De omtalte nyheder og

FOB-sager er offentliggjort

på

ombudsmanden.dk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Tilsyn

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Hvor:

Ombudsmandens tilsynsbesøg er rettet

mod steder, hvor der er særligt behov for at

sikre, at myndighederne behandler borgerne

værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse

med deres rettigheder – f.eks. fordi borgerne

er frihedsberøvede eller på anden måde i en

sårbar situation.

Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg i en

række offentlige og private institutioner, bl.a.

•

institutioner under kriminalforsorgen

psykiatriske afdelinger

sociale bosteder

døgninstitutioner for børn og unge.

• Ombudsmanden er udpeget til at føre tilsyn

med tvangsmæssige udsendelser.

• Folketinget har anmodet ombudsmanden om

at følge udviklingen i ligebehandling af menne-

sker med handicap.

Hvordan:

Hvert år vælger ombudsmanden et

eller flere temaer for tilsynsbesøgene på hen-

holdsvis voksen- og børneområdet. En stor del

af årets tilsynsbesøg bliver aflagt på institutioner

mv., hvor et af temaerne er relevant.

Et tilsynsbesøg foregår ved, at et besøgshold

møder op i den institution mv., hvor tilsynet skal

finde sted, taler med brugere, medarbejdere og

ledelse og ser de fysiske rammer.

Tilsynet med tvangsudsendelser foregår ved, at

en medarbejder fra ombudsmanden er til stede

under hele eller en del af tvangsudsendelsen.

Desuden foretager ombudsmanden som led i

tilsynet med tvangsudsendelser en gennem-

gang af en række af de udsendelsessager, der er

afsluttet året før.

Ombudsmanden kan afgive anbefalinger til de

besøgte steder og de ansvarlige myndigheder.

Spørgsmål fra tilsynsbesøgene kan også blive

drøftet med de ansvarlige myndigheder eller

behandlet i egen drift-undersøgelser, og hvert

år udgiver ombudsmanden på både voksen- og

børneområdet en rapport om årets temabesøg.

Hvem:

Tilsynsbesøgene gennemføres af

medarbejdere fra ombudsmanden – i mange

tilfælde med deltagelse af eksterne samar-

bejdspartnere eller konsulenter. Afhængigt af

besøgstypen samarbejder ombudsmanden

med

• læger fra DIGNITY – Dansk Institut Mod

Tortur

• menneskerettighedseksperter fra Institut for

Menneskerettigheder

• to tilgængelighedskonsulenter, der begge har

et handicap.

Ombudsmanden fører desuden tilsyn med

• tvangsmæssige udsendelser af udenlandske

statsborgere

• tvangsudsendelser arrangeret af andre

EU-lande efter anmodning fra EU’s grænse-

agentur, Frontex.

Endelig fører ombudsmanden tilsyn med den

fysiske tilgængelighed for mennesker med

handicap til offentlige bygninger, f.eks. uddan-

nelses- eller sundhedsinstitutioner.

Hvorfor:

Ombudsmandens tilsynsforpligtelse

følger dels af ombudsmandsloven, dels af

reglerne for de særlige ansvarsområder, som

ombudsmanden har fået tildelt:

• Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg

efter ombudsmandslovens § 18, navnlig i insti-

tutioner, hvor personer er frihedsberøvede.

• Ombudsmanden er udpeget til ”national fore-

byggelsesmekanisme” efter den valgfri pro-

tokol til FN’s Konvention mod Tortur og Anden

Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende

Behandling eller Straf (OPCAT). Opgaven va-

retages i samarbejde med DIGNITY – Dansk

Institut Mod Tortur og Institut for Menneske-

rettigheder, som bidrager med lægefaglig og

menneskeretlig ekspertise.

• Ombudsmanden har et særligt ansvar for at

beskytte børns rettigheder efter bl.a. FN’s

Børnekonvention.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Hvor har vi været i 2024?

Tilsyn på voksenområdet

14 institutioner

inden for kriminal-

forsorgens område

7 detentioner

og venterum

6 botilbud,

heraf 2 demens-

plejehjem

1 psykiatrisk

afdeling

1 institution

på udlændinge-

området

Læs om alle besøg på

ombudsmanden.dk/voksentilsyn

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Tilsyn

Tilsyn på børneområdet

7 delvis lukkede døgn-

institutioner og delvis

lukkede afdelinger på

døgninstitutioner

2 sikrede døgn-

institutioner

Læs om alle besøg på

ombudsmanden.dk/boernetilsyn

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Temaer

Tema for 2024 – voksenområdet

Besøg og beskæftigelse i kriminalforsorgen

Årets tema for ombudsmandens tilsynsbesøg

på voksenområdet var besøg og beskæftigelse

i kriminalforsorgen.

Som led i temaet besøgte ombudsmanden tre

fængsler og syv arrester.

Fokusområder

Under temabesøgene i 2024 fokuserede besøgs-

holdene bl.a. på følgende forhold vedrørende

besøg:

indsattes muligheder for besøg

besøg af børn

besøgsfaciliteter

bestilling af besøg

besøgsmuligheder for livstidsdømte mfl.

særlige forhold for isolerede og indsatte med

begrænset kontakt til omverdenen

• besøg af forsvarsadvokat.

Besøgsholdene fokuserede bl.a. på følgende

forhold vedrørende beskæftigelse:

• mulighederne for arbejde, undervisning og

misbrugsbehandling

• beskæftigelsens relevans i forhold til indsat-

tes ønsker og mulighed for resocialisering

• vejledning af indsatte om muligheder ved

valg af beskæftigelse

• beskæftigelse for udvisningsdømte.

•

Eksempler på anbefalinger

I forbindelse med besøgene i arrester og

fængsler blev der givet anbefalinger om tiltag

mv. inden for årets tema – f.eks. anbefalede

ombudsmanden, at ledelsen

• sikrer løbende opmærksomhed på indsatte,

som kun har ringe kontakt til omverdenen,

og så vidt muligt bidrager til, at de indsattes

kontakt med omverdenen øges, f.eks. gennem

tilbud om en besøgsven

• sikrer, at besøgslokalerne gøres mere ind-

bydende og hyggelige, herunder i overens-

stemmelse med Direktoratet for Kriminal-

forsorgens standard om besøgslokaler

• fortsat og løbende er opmærksom på mulig-

heder for at skaffe tilstrækkeligt værksteds-

arbejde

• fortsat og løbende er opmærksom på mu-

ligheder for at skaffe cellearbejde og på

karakteren af dette arbejde

• undersøger mulighederne for at tilbyde

yderligere undervisning til de indsatte

• sikrer, at udlændinges adgang til under-

visning administreres i overensstemmelse

med reglerne om dette.

Opfølgning

I løbet af 2025 offentliggøres en temarapport,

som sammenfatter hovedkonklusionerne for

temabesøgene. Derudover vil temarapporten

indeholde ombudsmandens generelle anbefa-

linger på baggrund af besøgene.

Temarapporten vil blive drøftet med centrale

myndigheder i kriminalforsorgen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Tilsyn

Tema for 2024 – børneområdet

Børn og unge på delvis lukkede døgn-

institutioner

Årets tema for ombudsmandens tilsynsbesøg

på børneområdet var børn og unge på delvis

lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede

afdelinger på døgninstitutioner.

Som led i temaet besøgte ombudsmanden alle

landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og

delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.

Fokusområder

Under temabesøgene i 2024 fokuserede besøgs-

holdene på

• fysisk magtanvendelse

• tilbageholdelse og fastholdelse på delvis

lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede

afdelinger på døgninstitutioner

• undersøgelse af person og opholdsrum

• husordener, tv-overvågning, døralarmer og

information om rettigheder

• undervisning i interne skoler.

Eksempler på anbefalinger

I forbindelse med besøgene blev der givet

anbefalinger til de delvis lukkede døgninstitu-

tioner og de delvis lukkede afdelinger på døgn-

institutioner – f.eks. anbefalede ombudsman-

den institutionerne at

• sikre, at de unge og forældremyndigheds-

indehavere i forbindelse med anbringelsen

informeres om deres rettigheder i relation

til magtanvendelse og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten, herunder adgangen

til at klage til henholdsvis Ankestyrelsen og

kommunalbestyrelsen, og at det overvejes at

udarbejde skriftlig information herom

• sikre, at alle medarbejdere har fornødent

kendskab til de regler i voksenansvarsloven,

som gælder særligt for bl.a. delvis lukkede

døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger

på døgninstitutioner, herunder betingelserne

for tilbageholdelse efter voksenansvarslovens

§ 12 og fastholdelse efter voksenansvarslovens

§ 13

• sikre, at der alene træffes beslutning om tilba-

geholdelse og fastholdelse, hvis der foreligger

en afgørelse og nærmere fastsatte rammer

herfor fra kommunalbestyrelsen, jf. voksen-

ansvarslovens §§ 12 og 13

• sikre, at reglerne om undervisning i fuld fag-

række og i fuldt timetal overholdes.

Opfølgning

I løbet af 2025 offentliggøres en temarapport,

som sammenfatter hovedkonklusionerne for

temabesøgene. Derudover vil temarapporten

indeholde ombudsmandens generelle anbefa-

linger på baggrund af besøgene.

Temarapporten vil blive drøftet med relevante

myndigheder på området.

Læs om temaer på

ombudsmanden.dk/tilsyn

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Utrygt for beboere på Kærshovedgård

Under et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærs-

hovedgård konstaterede ombudsmanden, at for-

holdene for personer på tålt ophold i endnu større

omfang end tidligere måtte anses for meget be-

lastende og begrænsende for grundlæggende

livsførelse. Det skyldtes bl.a., at sikkerhedssitua-

tionen på udrejsecentret og beboernes oplevelse

af utryghed og forråelse var forværret.

Ombudsmanden fandt ikke, at de generelle for-

hold på Udrejsecenter Kærshovedgård var i strid

med forbuddet mod tortur og umenneskelig eller

nedværdigende behandling i FN’s Torturkonven-

tion og artikel 3 i Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention. Men han anbefalede bl.a., at

der blev taget initiativer for at sikre trygheden

for beboerne og begrænse tilgængeligheden af

euforiserende stoffer, samt at myndighederne

overvejede, hvordan forholdene for kvinderne på

stedet kunne forbedres.

Det medførte, at Udrejsecenter Kærshovedgård

i løbet af 2024 planlagde og iværksatte en række

initiativer til at forbedre sikkerheden i centret.

Bl.a. blev der sat øget fokus på adgangskontrol og

visitation til udrejsecentret. Desuden blev alle en-

lige kvindelige beboere flyttet fra Udrejsecenter

Kærshovedgård til Udrejsecenter Avnstrup.

Nyhed 26. april: Kærshovedgård bør forbedre

sikkerhedssituationen for beboerne

FOB 2024-14: Tilsynsbesøg på Udrejsecenter

Kærshovedgård, personer på tålt ophold

Udrejsecentret planlagde

og iværksatte i løbet af

2024 en række initiativer til

at forbedre sikkerheden i

centret.

Private vagter på psykiatriske afdelinger

måtte ikke bruge magt over for patienter

Under tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger

blev ombudsmanden opmærksom på, at der på

nogle afdelinger blev brugt private vagter. Om-

budsmanden indledte en undersøgelse af, om

det var lovligt.

Ombudsmanden fandt, at en myndighed kun

med udtrykkelig lovhjemmel kan overlade det

til private at bruge fysisk magt over for borgere.

Da der ikke var en sådan hjemmel i psykiatriloven,

mente ombudsmanden, at psykiatriske afdelinger

ikke kunne lade private vagter deltage i magtan-

vendelse over for patienter.

FOB 2024-12: Ikke hjemmel til at delegere til pri-

vate vagter at deltage i magtanvendelse over for

psykiatriske patienter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Tilsyn

Ombudsmanden på tilsynsbesøg i Danmarks

eneste kvindefængsel

Ombudsmanden var i 2024 på tilsynsbesøg i

Jyderup Fængsel, der i oktober 2021 blev om-

dannet til et kvindefængsel.

Da fængslet er det eneste kvindefængsel i landet,

skal fængslet som udgangspunkt rumme alle kvin-

delige indsatte uanset eventuelle fysiske eller psy-

kiske udfordringer og uanset kriminalitetens art.

Det sker også, at kvinder opholder sig i fængslet

med et mindre barn. På den måde skal mange for-

skellige hensyn og behov varetages i den samme

institution.

Besøget viste, at dette gav visse udfordringer, og

ombudsmanden gav en række anbefalinger, der

overordnet havde fokus på at sikre varetagelsen

af indsattes særlige behov og trygheden for alle

indsatte.

Formålet med ombudsmandens tilsynsbesøg er at

bidrage til at sikre, at blandt andre frihedsberøvede

i kriminalforsorgens institutioner bliver behandlet

værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med

deres rettigheder.

Nyhed 19. december: Ombudsmanden har været

på tilsyn i Jyderup Fængsel, som er landets eneste

kvindefængsel

Da fængslet er det eneste

kvindefængsel i landet,

skal det som udgangspunkt

rumme alle kvindelige

indsatte.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Anbragte børns trivsel og rettigheder i fokus

hos Børnekontoret

Anbragte børns vilkår er et vigtigt fokuspunkt i ar-

bejdet hos Ombudsmandens Børnekontor.

Børnekontoret afviklede i løbet af 2024 tilsyns-

besøg på alle landets delvis lukkede døgninstitu-

tioner og delvis lukkede afdelinger på døgninsti-

tutioner for børn og unge. Her gælder der særlige

regler for brug af magt over for børnene og de

unge. Institutionerne har bl.a. en særlig adgang til

at tilbageholde børnene og de unge, ved at yder-

døre og vinduer i perioder kan låses. Der er også

videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller

en ung, ligesom fællesarealer tv-overvåges.

På tilsynsbesøgene talte Børnekontorets medar-

bejdere med børnene og de unge om deres trivsel.

Børnekontoret undersøgte også, om magtanven-

delser og andre indgreb i selvbestemmelsesret-

ten fandt sted efter reglerne.

Husk reglerne

Tilsynsbesøgene i 2024 resulterede i en række

anbefalinger, der bl.a. havde til formål at sikre,

at eventuel brug af magt over for børnene og de

unge skete i overensstemmelse med lovgivnin-

gen. Nogle institutioner fik f.eks. en anbefaling om

at sikre, at alle medarbejdere havde fornødent

kendskab til de særlige regler i voksenansvarslo-

ven om at fastholde og tilbageholde unge, der er i

risiko for at rømme institutionen til f.eks. kriminali-

tet eller misbrug.

Børnekontoret konstaterede også, at den anbrin-

gende kommune ikke altid havde truffet afgørelse

om, at der kunne ske tilbageholdelse eller fast-

holdelse af et barn eller en ung, som kommunen

havde anbragt på stedet. Det betød, at lovens

betingelser for at tilbageholde eller fastholde bar-

net eller den unge i så fald ikke ville være opfyldt.

Børnekontoret indledte en nærmere undersø-

gelse af dette spørgsmål over for Københavns

Kommune for at afklare, om de anbragte børn og

unge behandles i overensstemmelse med deres

rettigheder.

Ret til undervisning

Børneombuddet, som består af Folketingets Om-

budsmand, Børns Vilkår og Børnerådet, holdt i

november 2024 et dialogmøde, hvor anbragte

børns vilkår også var hovedemnet for det oplæg,

som Børnekontoret holdt. Emnet for dialogmødet

var: ”Hvordan skaber vi et godt skoleliv for alle børn?”

Ombudsmandens Børnekontor satte på dialog-

mødet fokus på, hvordan vi skaber et godt skoleliv

for børn og unge, der er anbragt på et børne- og

ungehjem.

Børnekontoret har bl.a. ved sine tilsynsbesøg gen-

nem årene fokuseret på anbragte børn og unges

adgang til uddannelse for at sikre, at de får den

undervisning, de har ret til. Det har også været til-

fældet i forbindelse med Børnekontorets temabe-

søg i 2024. Forskning viser således, at uddannel-

se er den vigtigste faktor for, at tidligere anbragte

børn får et almindeligt voksenliv.

Tilsynsbesøgene har vist, at kravene til under-

visningen ikke overholdes på alle institutioner.

Børnekontoret vil også fremadrettet have fokus

på, om børn og unge får den undervisning, de har

ret til.

Emnet for dialogmødet var:

”Hvordan skaber vi et godt

skoleliv for alle børn?”

De omtalte nyheder og

FOB-sager er offentliggjort

på

ombudsmanden.dk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Tilsyn med handicaptilgængelighed

Ombudsmanden fører tilsyn med tilgængelig-

heden for mennesker med handicap til offentlige

bygninger og dertilhørende udearealer mv.

Under tilsynsbesøgene har ombudsmanden

fokus på, om byggereglernes krav til handicap-

tilgængelighed er overholdt. Ombudsmanden

bistås under tilsynene af to tilgængeligheds-

konsulenter, der begge har et handicap.

Tilgængelighed til offentlige sundhedscentre

Ombudsmanden har gennem en periode haft

fokus på offentlige sundhedscentre ved sine

tilgængelighedstilsyn. Han har i den forbindelse

besøgt seks sundhedscentre rundt omkring i

landet.

Ombudsmanden har sammenfattet resultaterne

af besøgene i en temarapport. Rapporten kan

findes på ombudsmandens hjemmeside.

Det var ombudsmandens opfattelse, at de

bygningsmæssige forhold generelt gjorde det

muligt for brugere med handicap at færdes

indendørs i de besøgte sundhedscentre, her-

under at benytte behandlings- og trænings-

rum. Samtidig var det dog ombudsmandens

vurdering, at adgangsforholdene til centrene og

handicaptoilet-faciliteterne kunne vanskelig-

gøre tilgængeligheden af centrene for brugere

med handicap. Derfor gav ombudsmanden ved

alle seks besøg anbefalinger til forbedring af

tilgængeligheden.

Andre sager

Ombudsmanden har fulgt op på en tidligere

sag om tilgængelighed til en række togstationer

(FOB 2016-4). Opfølgningen viste, at der på

flere stationer var sket en forbedring af tilgæn-

geligheden, eksempelvis etableret elevator.

Ombudsmanden anbefalede med henvisning

til FN’s Handicapkonventions artikel 5 og 9 til

Transportministeriet, at en række oplysninger

om tilgængelighed til togstationer gøres tilgæn-

gelige på relevante steder som f.eks. stations-

oversigten på DSB’s hjemmeside og overføres

til rejseplanen.dk.

Læs mere på

ombudsmanden.dk/handicap

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Tilsyn

Tilsyn med tvangsudsendelser

Deltagelse i tvangsmæssige udsendelser

Ombudsmanden fører tilsyn med tvangsmæs-

sige udsendelser af udenlandske statsborgere,

bl.a. ved at overvære nogle af de udsendelser,

som iværksættes i løbet af året. I 2024 var om-

budsmanden til stede under 12 tvangsmæssige

udsendelser gennemført af de danske myndig-

heder. Endvidere var ombudsmanden obser-

vatør ved to Frontex-operationer.

Ombudsmanden fandt generelt set, at de uden-

landske statsborgere blev behandlet med

respekt og i overensstemmelse med deres

grundlæggende rettigheder. Ombudsmanden

udtalte ikke kritik i 11 af de 12 sager om tvangs-

mæssige udsendelser, som ombudsmanden

overværede i 2024. Én sag var ikke afsluttet

ved redaktionens slutning.

Årlig gennemgang

Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige

udsendelser sker – ud over tilfælde, hvor ombuds-

manden er til stede under hele eller en del af

udsendelsen – også ved en gennemgang af en

række af de udsendelsessager, der er afsluttet

året før.

I 2024 gennemgik ombudsmanden 28 af myn-

dighedernes afsluttede udsendelsessager

fra 2023 – fem sager, hvor der blev anvendt

magt, og 23 sager uden anvendelse af magt.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse i to

af sagerne. Begge undersøgelser førte til kritik

af Hjemrejsestyrelsen. Den ene sag vedrørte

Hjemrejsestyrelsens sagsoplysning, og den

anden vedrørte styrelsens forkyndelse af en

afgørelse om administrativ udvisning. De øvrige

26 sager gav ikke anledning til bemærkninger.

Læs mere på

ombudsmanden.dk/udsendelser

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Artikler

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

God forvaltning

handler også om

tillid til myndig-

hederne

Tillid er en forudsætning for en velfungerende

relation mellem borgere og myndigheder.

Det har ombudsmanden også fokus på i sit

arbejde med at sikre borgernes retssikkerhed.

En række ombudsmandsundersøgelser har

både tidligere og i 2024 handlet om behovet

for, at myndighederne agerer på en måde,

der styrker borgernes tillid til den offentlige

forvaltning.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Stephan Andreas Damgaard,

konstitueret områdechef

Lise Puggaard, chefkonsulent

Når ombudsmanden bedømmer, om myndig-

hederne handler i strid med gældende ret eller

på anden måde begår fejl eller forsømmelser,

forholder ombudsmanden sig ikke kun til lov-

givningen. Ombudsmanden ser også på, om

myndighederne handler inden for god forvalt-

ningsskik, dvs. normer og principper om, at

myndighederne bør opføre sig på en måde, der

styrker tilliden til den offentlige forvaltning.

Ombudsmanden har således fokus på vigtig-

heden af at sikre borgernes tillid til myndighe-

derne.

Det er der også lagt vægt på fra politisk side.

Da Ombudsmandens Skattekontor blev etab-

leret 1. januar 2017 som et af flere initiativer i

den såkaldte Retssikkerhedspakke II, var målet

større tryghed for borgerne i mødet med skat-

tesystemet – og i sidste ende øget tillid til hele

skattesystemet.

Undersøgelsen var koncentreret om mødet

mellem borgeren og skattemyndighederne og

havde fokus på fejl, der kunne skade borgernes

tillid til systemet. Undersøgelsen afdækkede

flere problemer, som kunne skade relationen

mellem borger og skattemyndighed.

Det drejede sig bl.a. om, at skattemyndighe-

derne i flere sager ikke så ud til at have forholdt

sig til borgernes indsigelser. Det kunne give

borgeren en oplevelse af, at det ikke nyttede

at komme med argumenter og synspunkter,

fordi myndighederne havde afgjort sagen

på forhånd. Der var også flere eksempler på

utilstrækkeligt overblik over sagens dokumen-

ter samt tilfælde af, at det daværende SKAT

havde fremtrådt som forhandlingspart og ikke

som myndighed, og af adfærd i øvrigt, der ikke

understøttede en tillidsfuld relation.

Fokus på en god og tillidsfuld relation

Netop tillid var således også den røde tråd i en

undersøgelse (FOB 2018-10), som ombudsman-

den gennemførte kort efter etableringen af

Ombudsmandens Skattekontor.

Tre nye undersøgelser

på skatteområdet

Tre af ombudsmandens undersøgelser i 2024

på skatteområdet har givet anledning til reflek-

sioner om tilliden til myndighederne – to under-

søgelser om ejendomsskattereformen og én om

skattemyndighedernes inddrivelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Den første undersøgelse (FOB 2024-10) hand-

lede om de foreløbige ejendomsvurderinger for

2022 af ejerboliger.

Vurderingsstyrelsen offentliggjorde i efteråret

2023 ca. 1,8 mio. foreløbige 2022-vurderinger.

Vurderingerne mødte hurtigt hård kritik. Bl.a. var

der i medierne omtalt tilfælde, hvor grundvær-

dien markant oversteg ejendomsværdien. På et

samråd i Folketinget sagde skatteministeren, at

nogle af de foreløbige vurderinger virkede ”helt

på månen”. Og ombudsmanden modtog klager

fra mange borgere.

De foreløbige ejendomsvurderinger er en særlig

ordning besluttet af Folketinget. Vurderingerne

skulle udarbejdes uden høring af boligejeren,

uden begrundelse og uden klageadgang. Det

fulgte direkte af loven. Og det var derfor ikke

temaer, som ombudsmanden gik ind i.

Loven forudså også, at de foreløbige vurderinger,

der blev dannet automatisk uden manuel kontrol,

i et vist omfang kunne ”ramme forkert”.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

God forvaltning handler også om tillid til myndighederne

Det kunne dog efter ombudsmandens opfattelse

ikke ændre på, at Vurderingsstyrelsen skulle

sørge for, at de foreløbige vurderinger blev så

retvisende som muligt.

I lyset af de afdækkede meget skæve vurderin-

ger var det ombudsmandens opfattelse, at det

havde været bedre stemmende med en for-

svarlig tilrettelæggelse af it-udviklingsforløbet,

at Vurderingsstyrelsen havde gjort mere for at

forebygge de meget skæve vurderinger.

Han tilføjede, at det er et fundamentalt led i of-

fentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed,

at den bør tilrettelægges på en måde, der i videst

muligt omfang understøtter offentlig tillid. Efter

ombudsmandens opfattelse var offentliggørel-

sen af de meget skæve foreløbige vurderinger

ikke egnet til at understøtte tilliden til skattemyn-

dighederne – eller til de offentlige ejendomsvur-

deringer, selv om det netop havde været et af

formålene med den nye ejendomsvurderingslov

fra 2017.

Ombudsmanden forholdt sig ikke i undersøgel-

sen til rigtigheden af ministeriets udmelding –

som han i øvrigt ikke havde grund til at betvivle.

Men han mente, at det var uheldigt, at Skattemi-

nisteriet ikke havde valgt at sikre sig dokumen-

tation for en så central udmelding. Størrelsen af

boligskatter er væsentlig for mange danskere,

og ministeriets udmelding var en hjørnesten i

kommunikationen om det nye boligskattesy-

stem til boligejerne.

Ombudsmanden tilkendegav, at det ikke var

understøttende for tilliden til myndighederne,

hvis der ikke findes – eller dog kan genskabes –

dokumentation for så væsentlige udmeldinger.

Underholdsbidrag til familier og børn

Den sidste undersøgelse (FOB 2024-25) hand-

lede om noget helt andet, nemlig inddrivelsen af

underholdsbidrag fra bidragspligtige i udlandet.

F.eks. et forhøjet børnebidrag, som ikke på for-

hånd er udlagt af det offentlige.

Opgaven med at inddrive bidragene ligger hos

Gældsstyrelsen. Og styrelsens indsats kan der-

for gøre en stor forskel for de berørte familier

og børn.

Skattemyndighederne oplevede mange hin-

dringer for inddrivelsen. Eksempelvis var det

svært at skaffe troværdige adresseoplysninger

på bidragspligtige i udlandet. Gældsstyrelsen

oplyste også om manuelle sagsgange, begræn-

set systemunderstøttelse og udfordringer ved

de internationale aftaler på området.

Myndighederne havde dog ifølge ombudsman-

den langtfra gjort nok for at løse de udfordrin-

ger, der var identificeret. Og resultatet var en

klart utilstrækkelig inddrivelsesindsats, hvor

bidragspligtige i udlandet kunne undgå at

betale.

Udmelding om, at fire ud af fem

boligejere stod til skattelettelser

En anden undersøgelse, fra oktober 2024, (FOB

2024-24) udsprang af en udmelding i en nyhed

på Skatteministeriets hjemmeside i 2023 om,

at fire ud af fem boligejere stod til en skattelet-

telse i forbindelse med omlægningen til det nye

boligskattesystem.

Som led i behandlingen af en klagesag om

aktindsigt spurgte ombudsmanden ind til doku-

mentationen bag Skatteministeriets udmelding

i nyheden. Ministeriet svarede, at beregninger

om skattelettelserne var foretaget løbende på

Danmarks Statistiks lovmodelserver, men at

der ikke fandtes nogen dokumenter med disse

beregninger, og at der ikke på anden måde var

sikret dokumentation for beregningerne foreta-

get forud for udmeldingen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

I et konkret sagsforløb, som var en del af om-

budsmandens undersøgelse, manglede en mor

og et barn et forhøjet børnebidrag igennem de

næsten 20 år, hvor Gældsstyrelsen og SKAT

havde haft ansvaret for inddrivelsen af bidra-

get. Også selv om moren to gange havde oplyst

myndighederne om den bidragspligtiges mulige

adresse i et bestemt land.

Ombudsmanden konstaterede i undersøgelsen,

at der var tale om et grundlæggende svigt fra

myndighederne. Og det gik ud over familierne.

Den inddrivelsesindsats, som undersøgelsen

afdækkede, styrkede ikke tilliden til skattemyn-

dighederne.

Undersøgelsen blev rejst på baggrund af en om-

tale i medierne, som fokuserede på boligejernes

tillid til myndighedernes vejledning.

I undersøgelsen har ombudsmanden også stillet

spørgsmål vedrørende Vurderingsstyrelsens

fremadrettede vejledningsindsats i forbindelse

med overgangen til det nye ejendomsvurde-

ringssystem.

Det er ikke kun på skatteområdet, ombudsman-

den har fokus på tilliden til myndighederne. På

alle forvaltningsområder hænger retssikkerhed

og tillid uløseligt sammen.

Det er ombudsmandens kerneopgave at kon-

trollere myndighederne og dermed bidrage til at

styrke forvaltningen og undgå fejl. Og dermed

forhåbentlig også bidrage til at øge befolkningens

tillid til myndighederne.

Ombudsmandens fortsatte arbejde

I slutningen af 2024 iværksatte ombudsman-

den en undersøgelse af Vurderingsstyrelsens

vejledning til boligejere om såkaldte tillægslån.

De omtalte FOB-sager

er offentliggjort på

ombudsmanden.dk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

God forvaltning handler også om tillid til myndighederne

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Har du et

godt råd til

de voksne?

Inddragelse af børn og

unge ved Børnekontorets

tilsynsbesøg.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Irene Rønn Lind, psykolog

og børnesagkyndig

Camilla Bang, souschef

”Tak, fordi du vil tale med os. Det er jo dig og

de andre børn og unge her på stedet, der ved,

hvordan det er at bo her.”

Sådan siger vi til de børn og unge, vi taler med,

når vi som besøgshold fra Ombudsmandens

Børnekontor tager på tilsyn på døgninstitutioner

og opholdssteder, hvor børn og unge er anbragt.

Budskabet er vigtigt, fordi det i sin kerne rummer

noget meget centralt: Udbyttet af et tilsyn af-

hænger også af de samtaler, som vi har med

børnene og de unge. Det er dem, der bor og har

deres dagligdag på institutionen.

På den baggrund er børnene og deres forældre

vigtige kilder til vores viden om forholdene på

de institutioner, vi besøger. Det er også vigtigt,

at børnene og de unge får mulighed for at for-

tælle os om lige netop det, der har betydning

for dem og deres trivsel i dagligdagen på insti-

tutionen.

Derfor indgår det i tilrettelæggelsen af et til-

synsbesøg at få kontakt til forældrene og for-

berede de samtaler, som vi gerne vil have med

børnene og de unge, når vi kommer på besøg.

De forældre, som har børn anbragt på institu-

tionen, får et brev med orientering om tilsyns-

besøget, så de kan kontakte Børnekontoret

med oplysninger eller spørgsmål. Samtidig

sørger besøgsholdet også for selv at kontakte

nogle af forældrene i ugerne op til et tilsyns-

besøg.

Vi sender også et brev til alle børn og unge

på institutionen. I brevet findes en QR-kode

til Børnekontorets informationsfilm om vores

tilsynsbesøg, hvor forskellige børn og unge

præsenterer nogle af de spørgsmål, som vi

gerne vil tale med dem om. Det drejer sig især

om børnenes og de unges trivsel.

Forberedelsen af vores besøg

Hvert år tager Ombudsmandens Børnekontor

på tilsynsbesøg på nogle af de steder, hvor børn

og unge bor og opholder sig. Fællesnævneren

for tilsynene er, at de aflægges på steder med

udsatte børn og unge. Det kan f.eks. være bør-

ne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, sikrede

døgninstitutioner og private opholdssteder for

børn og unge. Ved tilsynsbesøgene har vi især

fokus på magtanvendelse og andre indgreb og

begrænsninger i børnenes og de unges selvbe-

stemmelsesret. Der er også fokus på bl.a. deres

relationer til de voksne og andre børn og unge

samt sundhedsmæssige forhold som f.eks. fore-

byggelse af vold og seksuelle overgreb, ligesom

skole og uddannelse kan være et tema.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Find Børnekontorets

informationsfilm ved

at scanne QR-koden.

vigtigt, at børnene eller de unge ikke får indtryk

af, at det er deres opførsel, vi kontrollerer, men

at vi undersøger, om institutionen har handlet

korrekt.

En del af de børn og unge, vi møder, er blevet

svigtet under deres opvækst. De kan være

skeptiske over for voksne. De kan have talt med

mange myndighedspersoner i deres liv uden at

have oplevelsen af at blive hjulpet.

Samtidig er børn ofte loyale over for voksne,

som de er afhængige af, og kan være tilbagehol-

dende med at kritisere eller sige noget negativt

om deres omsorgspersoner. Derfor er det

vigtigt, at spørgsmålene formuleres, så børnene

kan fortælle om institutionen – også om uhen-

sigtsmæssige forhold – uden at de oplever at

kritisere stedet eller de voksne.

Det kan vi f.eks. gøre ved at bede børnene om

at give institutionen en karakter mellem 0 og 10.

Når børnene har gjort det, har vi et konkret tal

at tale ud fra. Så kan vi måske spørge: ”Hvorfor

giver du stedet det tal?” Og vi kan sige: ”Hvad

skulle der til, for at du ville give et højere tal?”

På den måde hjælper vi børnene og de unge til

at tale konkret om de ting, de savner ved institu-

tionen eller er utilfredse med.

Vi spørger også altid børnene og de unge, om

de har et godt råd til de voksne på stedet. Det

får dem ofte til at nævne nogle vigtige ting, som

f.eks. at de godt kunne tænke sig mere samvær

med de voksne, eller at de voksne skal lade

være med at råbe så meget.

Ved slutningen af samtalen giver vi børnene

og de unge et visitkort og en besked om, at de

altid kan kontakte ombudsmanden, hvis de vil

fortælle os mere om noget af det, vi har spurgt

om, eller hvis de gerne vil fortælle os andet, der

er vigtigt for dem.

Samtalens rammer

Besøgsholdets samtale med et barn eller en

ung tager typisk 15-20 minutter. Det er ikke lang

tid, når man skal have skabt en kontakt, hvor

børnene og de unge føler, at de kan fortælle om

deres hverdag og oplevelser. Nogle af de børn

og unge, vi taler med, er også lidt spændte på,

hvem vi er, og hvad vi vil.

Vi er derfor opmærksomme på at skabe en

uformel og tryg ramme for samtalen. Der er som

regel ikke mere end to voksne fra besøgsholdet

til stede, og vi begynder med en rolig snak om

barnets eller den unges hverdag, f.eks. om,

hvilke fag barnet eller den unge har haft i skolen,

eller om noget, vi har set på institutionen. Det er

samtidig også vigtigt, at vi fra starten får gjort

det klart, at vi er der for at se på børns og unges

rettigheder. Vi siger f.eks.: ”Vi er her ikke for at

tjekke, hvordan du har opført dig, men for at se,

om institutionen overholder reglerne.”

De svære emner

Kan vi så regne med, at børnene og de unge

fortæller os alt, hvad der er vigtigt for dem?

Nej, det kan vi ikke. Nogle gange er de meget

åbne og tillidsfulde. Andre gange fåmælte og

tilbageholdende.

Nogle børn synes, det er pinligt, at de er anbragt

på en institution, eller de skammer sig over den

situation, de er i. Når vi spørger, om de har væ-

ret udsat for en magtanvendelse, er det derfor

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Har du et godt råd til de voksne?

Børnenes fortællinger

Selv om vi har forberedt nogle spørgsmål til de

børn og unge, vi skal tale med, sker det ofte, at

samtalen også går i andre retninger. Og det skal

der være plads til.

Det kan være, at børnene gerne vil fortælle os

om noget andet, som de synes er vigtigt, og som

fylder i deres dagligdag. Det kan dreje sig om alt

fra maden, sengetiderne eller utætte vinduer, til

at de udtrykker behov for mere samvær med de

andre børn og unge på stedet.

Når samtalen falder på børnenes og de unges

relationer med de voksne, fortæller nogle også,

at de mangler en voksen at tale fortroligt med.

På et tilsynsbesøg sagde flere af børnene og de

unge på stedet, at de ikke talte fortroligt med

de voksne om personlige forhold, f.eks. hvis de

var kede af det. Det var vigtigt for både os og

institutionen at få at vide, fordi det havde stor

betydning for børnenes og de unges trivsel i

dagligdagen.

Vi har også hørt børn og unge fortælle om mob-

ning, og om at de ønskede mere psykologhjælp

eller mere undervisning. Nogle har fortalt, at de

følte sig forfulgt af en voksen på stedet, eller

at nogle af de voksne talte grimt til dem. Alt

sammen forhold, som det kan være svært for

børnene at sige direkte til ledelsen eller andre

voksne på institutionen.

En gang imellem er det, som børnene og de unge

fortæller os, af særlig alvorlig karakter. Det gæl-

der f.eks. en 14-årig drengs fortælling om en

voldsom magtanvendelse, som havde givet ham

et stort blåt mærke. Eller den 15-årige pige, som

fortalte os om et overgreb fra en af drengene på

den afdeling, hun boede på.

Dialog med billeder

Børnekontoret fører tilsyn med steder, hvor

børn og unge bor eller opholder sig. Det gæl-

der bl.a. institutioner, hvor børnene og de

unge har et fysisk eller psykisk handicap.

På et besøg havde en del af de børn, vi

mødte, intet verbalt sprog og et kognitivt

niveau, som lå en del under deres biologiske

alder. Det var børn, som derfor ikke var i

stand til at føre en samtale.

Ved brug af billeder fik vi illustreret de

forskellige emner, vi gerne ville tale med

børnene om. Og børnene svarede os ved

at pege på en smiley – enten en trist, en

glad eller en neutral smiley. På den måde

kommunikerede vi med børnene på trods

af deres vanskeligheder, og vi kunne

danne os et indtryk af deres oplevelse af

institutionen.

Opfølgning

De oplysninger, vi modtager fra børnene og de

unge, indgår naturligvis i vores opfølgning. Hvad

et tilsynsbesøg konkret giver anledning til af op-

følgning, afhænger af de oplysninger og forhold,

der er kommet frem under besøget.

Ved afslutningen af et besøg giver besøgsholdet

i alle tilfælde en tilbagemelding til ledelsen om

holdets observationer. Det er en samlet vurde-

ring af de oplysninger, vi har fået fra institutio-

nen og fra samtaler med forældrene forud for

besøget, og de oplysninger, vi har fået gennem

samtaler med de anbragte børn og unge, perso-

nalet og ledelsen under besøget.

Det er generelt vores oplevelse, at både ledelse

og personale på de institutioner, vi kommer ud

til, er meget lydhøre over for de iagttagelser, vi

kan viderebringe fra bl.a. vores samtaler med

børnene og de unge.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Børnenes udsagn gør indtryk

Der er væsentlig forskel på, hvad den enkelte

fortæller til os. Men alle de oplysninger, vi modta-

ger, bidrager til, at vi får et indblik i, om børne-

nes og de unges rettigheder og forhold vare-

tages på en betryggende måde af det sted, hvor

de bor eller opholder sig – og om børnene og

de unge behandles værdigt og respektfuldt.

En samtale med en pige, som var indlagt i psykia-

trien, gjorde et stort indtryk på os. Hun havde et

godt råd til personalet på afdelingen: ”De skal

tale ordentligt til mig. Ikke bare sige ’patienten

dit og patienten dat’. Jeg har også et navn.”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Børnekontorets tilsynsopgave

Ombudsmanden skal være med til at sikre og overvåge implementeringen

af børns rettigheder efter FN’s Børnekonvention og påse, at rettigheder,

der er fastsat i dansk lovgivning, overholdes.

Ombudsmandens Børnekontor har bl.a. til opgave at foretage tilsynsbesøg

på både offentlige og private institutioner, hvor børn bor eller opholder sig.

Formålet med Børnekontorets tilsynsbesøg er at bidrage til at

sikre, at børn og unge bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og

i overensstemmelse med deres rettigheder, samt at forebygge

nedværdigende behandling.

Arbejdet med at forebygge nedværdigende behandling i henhold til den

valgfri protokol til FN’s Torturkonvention udføres i samarbejde med Institut

for Menneskerettigheder (IMR) og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Hvert år fastlægger ombudsmanden – sammen med IMR og DIGNITY

– et tema for Børnekontorets tilsynsbesøg. Temaet fastlægges med fokus

på at føre tilsyn på steder med udsatte børn og unge.

En børnesagkyndig fra ombudsmandsinstitutionen deltager som

udgangspunkt i tilsynsbesøgene på børneområdet.

Generelle fokusområder for tilsynsbesøg

Magtanvendelse og andre indgreb og begrænsninger

Relationer

Undervisning

Beskæftigelse og fritid

Sikkerhed for brugerne

Sundhedsmæssige forhold

Sektorovergange

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Myndighedsguiden

– hurtig hjælp til

forvaltningsretlige

spørgsmål

Myndighedsguiden på ombuds-

mandens hjemmeside indeholder

en række overblik om forvaltnings-

retlige spørgsmål, der kan opstå i

den praktiske sagsbehandling.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Katarina Lundh Lichtenstein,

chefkonsulent

Pernille Bjørnholk, souschef

Når en myndighed behandler en sag, er der

mange spørgsmål, sagsbehandleren skal for-

holde sig til. F.eks. om der er pligt til at foretage

partshøring, dvs. om parten i sagen skal have

mulighed for at komme med en udtalelse, inden

der træffes afgørelse. Det kommer an på bl.a.,

om myndigheden i afgørelsen vil lægge vægt på

oplysninger, der er til ugunst for parten, og som

vedrører sagens faktiske grundlag eller ekster-

ne faglige vurderinger.

Men hvornår er oplysninger til ugunst for parten?

Og hvilke oplysninger kan siges at vedrøre

sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige

vurderinger?

I Myndighedsguiden kan sagsbehandleren

– på en overskuelig og let tilgængelig måde –

finde vejledning om disse og mange andre

sagsbehandlingsspørgsmål, som efter om-

budsmandens erfaring kan give anledning til

tvivl i praksis.

I en sag, hvor myndigheden har begået en fejl,

kan ombudsmanden hjælpe borgeren, når fejlen

opstået. Men set fra borgerens perspektiv

ville det selvfølgelig være bedst, hvis fejlen

slet ikke var sket, og borgeren dermed i første

omgang havde fået en korrekt behandling af

myndigheden.

Afsæt i erfaringer

Overblikkene i Myndighedsguiden findes i to

hovedformer:

• Overblik over generelle forvaltningsretlige

emner, f.eks. afgørelsesbegrebet og parts-

høring.

• Overblik over juridiske problemstillinger på

specifikke sagsområder, f.eks. kommunernes

behandling af underretninger om bekymring

for børn og partshøring af naboer i byggesager.

Ombudsmanden vælger emnerne til Myndig-

hedsguiden på baggrund af bl.a. erfaringer fra

undersøgelser og tilsynsbesøg. Som hovedregel

er der fokus på de problemstillinger, som typisk

kan give anledning til tvivl i den daglige sagsbe-

handling.

Et bidrag til at undgå fejl

Myndighedsguiden blev lanceret i efteråret

2017 som et nyt redskab til myndighederne.

Formålet er at bidrage til, at forvaltningen

undgår at begå fejl – og dermed samtidig at

styrke borgernes retssikkerhed.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Afsættet for et nyt overblik kan være, at om-

budsmanden ved behandlingen af konkrete sa-

ger eller på anden måde er blevet opmærksom

på et tvivlsspørgsmål, der har voldt myndighe-

derne problemer. Det gælder f.eks. overblik #12

og #13 om digitalisering, der er lavet i kølvandet

på konkrete undersøgelser af skattemyndig-

hedernes it-systemer.

Der kan også være tale om, at ombudsmanden

har haft lejlighed til at tage stilling til nogle prin-

cipielle juridiske problemstillinger. Det gælder

f.eks. overblik #23 om afgrænsning og indledende

sagsbehandling af en aktindsigtsanmodning.

domstolene og ombudsmanden. Derudover fin-

der man i hvert overblik ombudsmandens bud

på typiske fejl, som myndighederne skal være

opmærksomme på, en opsummering af de væsent-

ligste pointer og et baggrundsafsnit med op-

lysninger om regler, litteratur mv., hvor man kan

finde mere information.

De fleste overblik indeholder

følgende afsnit:

•

Oversigt over overblikket

Gældende ret og praksis

Typiske fejl

Konsekvenser af fejl

Væsentlige pointer

Baggrund

Fokus på de vigtigste pointer

Hvert overblik indeholder en gennemgang af

det konkrete emne ud fra gældende ret og god

forvaltningsskik samt relevant praksis fra både

Selv om Myndighedsguiden kan give svar på

mange spørgsmål, giver den alene et kon-

centreret overblik og kommer ikke ind på alle

detailspørgsmål. Myndighedernes sagsbehand-

ling kan derfor ikke udelukkende baseres på

Myndighedsguiden. Men guiden kan forhåbent-

lig henlede opmærksomheden på relevante

problemstillinger og – om ikke give svaret – i

det mindste hjælpe myndighederne videre i

arbejdet.

Flere anvendelsesmuligheder

Myndighedsguiden kan først og fremmest

bruges af sagsbehandleren i forbindelse med

behandlingen af en konkret sag. Her giver den

hjælp og vejledning om centrale spørgsmål, som

hvornår der er notatpligt (overblik #2), og hvor-

når en sag er tilstrækkelig oplyst til, at der kan

træffes en afgørelse (overblik #8). Der kan også

findes svar på spørgsmål om, hvilke krav der

stilles til en afgørelse, f.eks. hvordan begrundel-

sen skal udformes (overblik #10).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Myndighedsguiden – hurtig hjælp til forvaltningsretlige spørgsmål

Når en myndighed behandler en sag om aktind-

sigt, er der ligeledes hjælp at hente i Myndig-

hedsguiden. F.eks. kan der findes svar på en

række spørgsmål om afgrænsning af aktind-

sigtsanmodninger (overblik #23), ressourcebe-

tragtninger og dialog (overblik #15) og begrebet

”miljøoplysninger” (overblik #22).

Myndighedsguiden kan desuden indgå i forbin-

delse med tilrettelæggelsen af drift og sagsbe-

handlingsprocesser internt hos myndigheden.

F.eks. kan der findes svar på spørgsmål om,

hvilke krav der er til sagsbehandlingstid, og

hvornår en borger skal underrettes om status i

sin sag (overblik #11).

Herudover kan Myndighedsguiden konsulteres

ved større digitaliseringsprojekter, herunder

ved udvikling af (nye) it-systemer. I overblik

#12 finder man således en gennemgang af de

grundlæggende rettigheder, man har som part

i en sag, og som myndighederne skal være

opmærksomme på ved indførelse og anven-

delse af digital sagsbehandling. Og i overblik

#13 gennemgås de generelle forvaltningsretlige

krav til offentlige it-systemer.

I overblikket om partshøring kan sagsbehand-

leren f.eks. læse, hvad det betyder, at oplysnin-

ger skal vedrøre sagens faktiske grundlag eller

eksterne faglige vurderinger, og finde eksem-

pler fra ombudsmandens praksis til illustration.

På den måde kan sagsbehandleren blive klædt

på til at foretage vurderingen i den sag, der skal

behandles. Overblikket indeholder også en

procesbeskrivelse af, hvordan en partshøring

gennemføres i praksis.

Derudover indeholder overblikket om partshø-

ring – ligesom de øvrige overblik – et afsnit om

typiske fejl. Som eksempel nævnes den situation,

at myndigheden undlader at partshøre, fordi

parten allerede kender oplysningerne, men

glemmer at tage højde for, at parten ikke ved, at

oplysningerne bliver brugt i den aktuelle sag.

I afsnittet om konsekvenserne af fejl fremgår

det bl.a., at manglende partshøring i sidste ende

kan føre til, at en afgørelse bliver tilsidesat som

ugyldig.

Ny praksis indarbejdes

Overblikkene i Myndighedsguiden bliver løbende

opdateret – normalt to gange om året – så ny

relevant lovgivning og praksis bliver indarbejdet.

Ombudsmanden fortsætter desuden arbejdet

med at producere nye overblik, der forhåbent-

lig kan hjælpe myndighederne i det daglige

arbejde.

Spørgsmål om partshøring

Blandt de mest besøgte overblik i Myndigheds-

guiden er overblik #9 om partshøring (generelt)

og overblik #14 om partshøring af naboer i

byggesager. Det er ikke så overraskende, for

spørgsmålet om partshøring er aktuelt i rigtig

mange sager, f.eks. i byggesager, og kan let

give anledning til tvivl. Det er samtidig et vigtigt

spørgsmål at overveje, fordi partshøring er en

ret for borgeren og en central del af myndighe-

dens sagsoplysning, som har til formål at sikre,

at afgørelsen bliver korrekt.

Find Myndighedsguiden

ved at scanne QR-koden.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Myndighedsguiden – hurtig hjælp til forvaltningsretlige spørgsmål

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Året kort

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Året i tal

De følgende sider indeholder hovedtal for ombudsmandens

sagsbehandling i 2024. På ombudsmanden.dk findes

nærmere information om ombudsmandens arbejde og om

de regler, der gælder for ombudsmandens virksomhed.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Året i tal

Afsluttede sager

2024

6.439

sager

2023

6.064 sager

2022

14,0 %

68,0 %

18,0 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

13,6 %

66,7 %

19,7 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

15,0 %

67,1 %

17,9 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

5.258 sager

1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i samlede

gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Hvad endte sagerne med?

Afsluttede sager

1. Undersøgelser

Fulde undersøgelser

– heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv.

Afkortede undersøgelser

Undersøgelser, i alt

183

723

906

2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne

Forskellige former for intervention i sager, hvor mulighederne for behandling af sagerne hos

myndighederne ikke var udtømt

– heraf sager videresendt til myndigheder

Ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser

Besvarelse af forespørgsler, vejledning mv.

Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt

2.372

1.277

1.495

509

4.376

3. Afvisninger af formelle grunde

Klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden

Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet – og kunne ikke længere

udnyttes

Sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt af

domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence

Sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt

dermed uden for ombudsmandens kompetence

Klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder private

retsforhold

Klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne blev

tilbagekaldt

Ombudsmanden erklærede sig inhabil

Henvendelserne var anonyme

Afvisninger af formelle grunde, i alt

Total (1-3)

1) Afkortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en

klage, men uden at høre myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han ville give

kritik eller henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også sager, som myndighederne har

genoptaget, efter at ombudsmanden har bedt om en udtalelse (32 tilfælde i 2024).

127

224

298

276

1.157

6.439

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Året i tal

Hvad handlede sagerne om?

Konkrete afgørelser

Generelle forhold

Optræden/faktisk

forvaltningsvirksomhed

Sagsbehandling

Sagsbehandlingstid

Tilsyn

Diverse

Alle afsluttede sager

6.439 sager

6,7 %

15,3 %

0,9 %

42,0 %

1,4 %

16,8 %

16,9 %

Undersøgelsessager

906 sager

4,6 % 5,7 % 6,0 %

78,0 %

0,9 % 4,0 %

Sager med kritik,

henstilling,

anbefalinger mv.

81 sager

33,3 %

16,0 %

2,5 %

9,9 %

38,3 %

1) Generelle forhold omfatter f.eks. de overordnede forhold på en institution,

om en bekendtgørelse har hjemmel i loven, eller om en myndigheds generelle

praksis på et bestemt område er i orden.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Hvilke myndigheder mv. var involveret?

Afsluttede sager i 2024 fordelt på overordnede myndigheder mv.

Overordnet myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger Sager

af formelle i alt

grunde

A. Statslige myndigheder mv. fordelt på ministerområder

Beskæftigelsesministeriets område

By-, Land- og Kirkeministeriets område

Børne- og Undervisningsministeriets

område

Digitaliseringsministeriets område

Erhvervsministeriets område

Finansministeriets område

Forsvarsministeriets område

Indenrigs- og Sundhedsministeriets

område

Justitsministeriets område

Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets område

Kulturministeriets område

Miljø- og Ligestillingsministeriets

område

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeris område

Ministeriet for Grøn Treparts område

Skatteministeriets område

Social- og Boligministeriets område

Statsministeriets område

Transportministeriets område

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets område

Udenrigsministeriets område

Udlændinge- og Integrations-

ministeriets område

Økonomiministeriets område

130

141

203

130

105

453

473

611

123

116

196

160

694

695

944

103

152

I alt

726

2.379

407

3.577

1) Tabellens del A er inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang. Afsluttede sager

vedrørende myndigheder, som er flyttet til et andet ressortområde, nedlagt eller omlagt, er som

udgangspunkt placeret, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.

Læs statistik for underliggende myndigheder på

ombudsmanden.dk/statistik

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Året i tal

Afsluttede sager i 2024 fordelt på overordnede myndigheder mv.

Overordnet myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

i alt

B. Kommunale og regionale myndigheder mv.

Kommuner

Regioner

Kommunale eller regionale fællesskaber

Særlige kommunale eller regionale

enheder

I alt

1.269

1.351

158

171

1.505

108

1.621

C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence

I alt

126

154

D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt

Statslige myndigheder mv., i alt (A)

Kommunale og regionale myndigheder

mv., i alt (B)

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence, i alt (C)

I alt

726

825

2.379

1.351

126

3.856

407

171

590

3.577

1.621

154

5.352

E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence

Domstole mv., jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 2

Tvistnævn, jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 3

Andre institutioner, selskaber,

virksomheder og personer uden for

ombudsmandens kompetence

I alt

112

361

494

112

361

494

F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.

520

593

Året i alt (A-F total)

825

4.376

1.157

6.439

2) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i for-

bindelse med OPCAT eller på børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under

ombudsmandens kompetence. Ombudsmanden traf i 2024 ikke nye beslutninger efter ombuds-

mandslovens § 7, stk. 4, om, at et selskab, en institution, en forening mv. skulle være omfattet af

ombudsmandens virksomhed.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Sagsbehandlingstid

Klagesager og

Undersøgelsessager

egen drift-undersøgelser

– heraf offentlighedssager

360 dage

Resultat 96 %

(Mål 90 %

)

40 arbejds-

dage

Resultat 92 %

(Mål 90 %)

180 dage

Resultat 86 %

(Mål 70 %)

20 arbejds-

dage

Resultat 66 %

(Mål 45 %)

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid

107

dage

arbejdsdage

1) Sagsbehandlingstiden for undersøgelsessager og sager, som afsluttes med anden form for behandling og

hjælp til borgerne eller afvises af formelle grunde, opgøres i kalenderdage fra sagens begyndelsestidspunkt

(i klagesager fra modtagelsen af klagen) til ombudsmandens afslutning af sagen.

2) Klagesager om aktindsigt efter offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, retsplejeloven mv. med undtagelse

af sager om partsaktindsigt. Sagsbehandlingstiden opgøres – som i offentlighedsloven – i arbejdsdage. Antal

arbejdsdage regnes fra den dato, hvor ombudsmanden har modtaget svar fra borgeren og myndighederne, og

sagen er klar til afsluttende behandling (modenhedsdatoen).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Året i tal

Tilsynssager

Anden form for behandling og hjælp til borgerne

samt afvisninger af formelle grunde

180 dage

Resultat 98 %

(Mål 98 %

)

90 dage

Resultat 91 %

(Mål 90 %

)

180 dage

(Mål 80 %)

Resultat 88 %

dage

135

dage

3) Afsluttede sager om tilsyn på børne- og voksenområdet, tilgængelighedstilsyn på handicapområdet og

tilsyn med tvangsudsendelser af udlændinge. Sagsbehandlingstiden i tilsynssager regnes fra tilsynet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Øvrigt

I 2024 erklærede ombudsmanden sig inhabil

i 12 sager, hvilket skete, i perioden inden Niels

Fenger den 7. oktober 2024 fratrådte som om-

budsmand. Folketingets Retsudvalg overdrog

til landsdommer Henrik Bloch Andersen – der

senere blev valgt som Folketingets midlertidige

ombudsmand – som sætteombudsmand at

behandle 11 af disse sager. Den sidste sag blev

overdraget til landsdommer Olaf Tingleff som

sætteombudsmand.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Regnskab

2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Ombudsmandens almindelige virksomhed

Kroner

Indtægter

Bevilling på finansloven

Øvrige indtægter

Indtægter i alt

111.800.000

48.000

111.848.000

Udgifter

Løn og pension

Husleje

Personale og organisation, herunder personalevelfærd

Efteruddannelse

Bøger og bibliotek

Faglige databaser

Aviser og tidsskrifter

Formidling og kommunikation

It-systemer – drift og udvikling

It-udstyr

Telefoni og internet

Reparation og vedligeholdelse af lokaler

Møbler og inventar

Rengøring, vask og renovation

El og varme

Øvrige lokaleudgifter

Rejser

Repræsentation og bespisning

AUB-bidrag m.m.

Kontorhold

Andre varer og tjenester

Udgifter i alt

Årets resultat

89.970.000

6.806.000

464.000

1.004.000

76.000

1.747.000

250.000

652.000

3.321.000

1.762.000

434.000

554.000

645.000

421.000

728.000

283.000

221.000

89.000

561.000

93.000

1.364.000

111.445.000

403.000

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Pension til tjenestemænd

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

8.604.000

2.951.000

5.653.000

Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

655.000

Note: Grundet afrunding summer delelementer ikke nødvendigvis til totaler.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Organisation

Pr. 31. december 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets

Ombudsmand

Henrik Bloch Andersen

(midlertidig)

Ledelsessekretariat

International Sektion

Kommitterede

Område 1

Offentlighedssager

Område 2

Sociale sager

Direktør

Louise Vadheim

Guldberg

Vicedirektør

Lennart Hem

Lindblom

Område 3

Tilsynsafdelingen

Juridisk

Afdeling

Område 4

Børnekontoret

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Område 6

Skattekontoret

Område 7

Personalesager, uddannelse og forskning,

kultur mv.

HR-Udvikling

Information, Journal og Kommunikation

Administrationschef

Christian Ørslykke

Møller

Administrativ

Afdeling

Personale

Presse

Service

Sprog og Service

Økonomi og Analyse

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Medarbejdere og arbejdsområder pr. 31. december 2024

Direktion

Område 2

Sociale sager

Folketingets Ombudsmand (midlertidig),

Henrik Bloch Andersen

Direktør Louise Vadheim Guldberg

Vicedirektør Lennart Hem Lindblom

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

Ledelsessekretariat

Ledelseskoordinator, specialkonsulent Mai Gori

Kontorfuldmægtig Cathrine Klinthøj Larsen

Kontorfuldmægtig Nadia Nielsen

Områdechef Johannes Martin Fenger

Souschef Christina Ladefoged

Souschef Kristine Holst Hedegaard

Specialkonsulent Helle Sidenius

Juridisk konsulent Anna Rechendorff Møller

Juridisk konsulent Franz Amdi Hansen

Juridisk konsulent Kirsten Broundal

Juridisk konsulent Stine Harkov Hansen

Studentermedhjælper Sarah Ahmed

Centrale arbejdsområder

• Social- og arbejdsmarkedsret

International Sektion

Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede

Juridisk konsulent Johan Klingberg Müller

Juridisk Afdeling

Kommitterede

Område 3

Tilsynsafdelingen

Kommitteret Karsten Loiborg

Kommitteret Morten Engberg

Område 1

Offentlighedssager

Områdechef Jacob Christian Gaardhøje

Souschef Lise Bitsch

Souschef Marte Volckmar Kaasa

Chefkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen

Specialkonsulent Janne Lundin Vadmand

Juridisk konsulent Marie Helqvist

Juridisk konsulent Nanna Flindt

Juridisk konsulent Rikke Malkov-Hansen

Juridisk konsulent Yasaman Mesri

Studentermedhjælper Frederikke Højgaard

Abrahamsen

Centrale arbejdsområder

• Offentlighedssager

 – Offentlighedsloven

 – Miljøoplysningsloven

 – Radio- og fjernsynsloven

 – Udvalgte sager efter retsplejeloven

 – Udvalgte sager om håndtering af pressen mv.

Områdechef Lisbeth Adserballe

Souschef Ann Thagård Gregersen

Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen

Chefkonsulent Sidsel Kathrine Møller

Juridisk konsulent Jakob Liebetrau

Juridisk konsulent Laura Ulrich Østergaard

Juridisk konsulent Lucienne Josephine Lokjær Bak

Juridisk konsulent Morten Bech Lorentzen

Juridisk konsulent Morten Pilgaard Pedersen

Juridisk konsulent Sabine Heestermans Svendsen

Kontorfuldmægtig Jeanette Hansen

Tilsynsafdelingen leder embedets tilsynsvirk-

somhed på voksenområdet, der især omfatter

• Fængsler

• Arresthuse

• Udslusningsfængsler

• Detentioner

• Psykiatriske afdelinger

• Sociale og socialpsykiatriske botilbud

• Asylcentre

• Ligebehandling af mennesker med handicap

• Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge

Tilsynsafdelingen behandler især konkrete

sager om

• Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling

• Psykiatri

• Sociale institutioner

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Område 4

Børnekontoret

Områdechef Louise Christophersen

Souschef Camilla Bang

Souschef Stine Marum

Psykolog og børnesagkyndig Irene Rønn Lind

Specialkonsulent Mette Ravn Jacobsen

Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen

Juridisk konsulent Camilla Holst-Andersen

Juridisk konsulent Hanne Nørgård

Juridisk konsulent Lea Rosenlind Nielsen

Juridisk konsulent Maria Elisabeth Willert

Juridisk konsulent Marianne Halkjær Ebbesen

Juridisk konsulent Peter Kersting

Juridisk konsulent Tina Andersen

Studentermedhjælper Andrea Viinblad Thuesen

Studentermedhjælper Maria Guldberg Haar

Børnekontoret gennemfører tilsynsbesøg i

offentlige og private børneinstitutioner, f.eks.

• Sociale institutioner og private opholdssteder

for døgnanbragte børn og unge

• Plejefamilier

• Asylcentre

• Børneafdelinger på hospitaler og børne- og unge-

psykiatriske afdelinger

Børnekontoret behandler især konkrete sager om

• Hjælpeforanstaltninger for børn og unge

• Sociale serviceydelser til børn

• Folke-, efter- og friskoler

• Børneinstitutioner

• Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder

• Person- og navneret, fonde og arv

Juridisk konsulent Neel Muus Larsen

Juridisk konsulent Nikoline Halling-Overgaard

Juridisk konsulent Sebastian Dunge Rasmussen

Studentermedhjælper Lasse Finderup Nielsen

Studentermedhjælper Nikita Risager Øbakke

Centrale arbejdsområder

• Miljø og planlægning

• Byggeri og boliger

• Energi

• Fødevarer og landbrug

• Kommuner og regioner mv.

• Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri

• Udlændinge

• Myndighedsguiden

Område 6

Skattekontoret

Områdechef Kirsten Talevski

Souschef Martin Dyhl-Polk

Souschef Stephan Andreas Damgaard

Chefkonsulent Anna-Sophie Kolding Saugmann-Vasi

Chefkonsulent Lise Puggaard

Specialkonsulent Jeanett Dejgaard Stefansen

Specialkonsulent Mette Kildegaard Hansen

Specialkonsulent Rikke Ilona Ipsen

Juridisk konsulent Linnea Eliasen

Juridisk konsulent Mai Vestergaard

Juridisk konsulent Signe Brehm Jensen

Juridisk konsulent Sverre Dehnfeld Kjeldgaard

Studentermedhjælper Markus Kristian Meiner

Studentermedhjælper Nikoline Ervolder Svendsen

Centrale arbejdsområder

• Skatter

• Afgifter, moms mv.

• Opkrævning, inddrivelse mv.

• Enkelte andre sagsområder, herunder transport,

kommunikation og veje

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Områdechef Susanne Veiga

Souschef Anna Helene Stamhus Thommesen

Souschef Pernille Bjørnholk

Chefkonsulent Katarina Lundh Lichtenstein

Specialkonsulent Eva Vindsebæk Sjøgren

Specialkonsulent Klaus Tranbjerg Toftgaard

Specialkonsulent Sofie Hedegaard Larsen

Juridisk konsulent Helene Qvist Petersen

Juridisk konsulent Lars Lynge Dahlgaard

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Folketingets Ombudsmands beretning 2024

Område 7

Personalesager, uddannelse og forskning,

kultur mv.

Områdechef Adam Abdel Khalik

Souschef Anne Djurhuus

Souschef Vibeke Lundmark

Chefkonsulent Lise Brandi-Hansen

Juridisk konsulent Anna-Sophie Bager

Juridisk konsulent Mariam Moussa Rihani

Juridisk konsulent Marie Nyborg Kvist

Juridisk konsulent Marjanne Kalsbeek

Juridisk konsulent Mette Elisabeth Grumløse Hjelmsø

Juridisk konsulent Pernille Helsted

Studentermedhjælper Emilie Kroer Ludvigsen

Centrale arbejdsområder

• Offentlig personaleret, herunder offentligt

ansattes ytringsfrihed

• Uddannelse og forskning

• Anklagemyndighed og straffesager mv.

• Færdsel, pas og våben mv.

• Valg, personregistrering mv.

• Kirke og kultur

• Erhvervsforhold mv.

Information, Journal og Kommunikation

Informationskonsulent Karen Nedergaard

Bibliotekar Anna Skov Fougt

Kommunikationsmedarbejder Julie Gjerrild Jensen

Referent Eva Jørgensen

Kontorfuldmægtig Denise Schärfe

Kontorfuldmægtig Harriet Lindegaard Hansen

Kontorfuldmægtig Julie Roland

Overassistent Charlotte Charboe Andersen

It-administrator Seyit Ahmet Özkan

It-systemadministrator Kevin Pedersen

It-driftsmedarbejder Uffe Larsen

It-studentermedhjælper Allan Sigge Bruun Andersen

It-studentermedhjælper Mikkel von Düring Lausen

Personale

Chefkonsulent Mette Vestentoft

Kontorfuldmægtig Lone Gundersen

Kontorfuldmægtig Nadia Nielsen

Kontorfuldmægtig Tine Marie Nielsen

Presse

Kommunikationsrådgiver Martin Østergaard-Nielsen

Service

Serviceleder Jeanette Schultz

Receptionist Elisabeth Olsen

Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup

Driftsmedarbejder Niels Clemmensen

Servicemedarbejder Amalie Herløv Nielsen

Servicemedarbejder Annitta Lundahl

Servicemedarbejder Charlotte Jørgensen

Servicemedarbejder Ghenet Teklemicael Tesfaslasie

Servicemedarbejder Katarzyna Sztukowska-Thomsen

Servicemedarbejder Kirsten Morell

Servicemedarbejder Suphaporn Nielsen

Sprog og Service

Chefkonsulent Mette Vestentoft

Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen

Kontorfuldmægtig Marianne Anora Kramath Jensen

Kontorfuldmægtig Sara Krogsgaard-Hjorth

Økonomi og Analyse

Økonomikonsulent Camilla Nexøe Klitgaard

Serviceleder Jeanette Schultz

Studentermedhjælper Rosa Marie Haslund Meyer

Administrativ Afdeling

Centrale arbejdsområder

• Personale

• Økonomi og analyse

• HR-udvikling

• Organisationsudvikling

• Information og kommunikation

• Sprog og korrektur

• Presse

• IT

• Service og vedligehold

• Journal

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

HR-Udvikling

HR- og udviklingschef Lisbeth Kongshaug

Specialkonsulent Mai Gori

Kontorfuldmægtig Cathrine Klinthøj Larsen

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

Kontorfuldmægtig Neel Aggestrup

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)

Whistleblowerordning

I overensstemmelse med lov om beskyttelse

af whistleblowere (lov nr. 1436 af 29. juni 2021)

har Folketingets Ombudsmand etableret en

whistleblowerordning. Ordningen er intern for

institutionen. Der har ikke været henvendelser

til ordningen i 2024.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 226: Folketingets Ombudsmands beretning 2024 (Ombudsmandens Børnekontor)