SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 206
Offentligt

Marts 2025

Handicapsags-

barometret

Børn (2024)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 2

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00

Åbningstid – telefon:

man–tirs kl. 9.00 - 15.00

onsdag lukket

tors–fre kl. 9.00 – 15.00

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-555-3

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 3

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING

Hovedresultater

Baggrund

KAPITEL 2 RETLIGE MANGLER

Retlige mangler i halvdelen af sagerne

De retlige krav er ikke overholdt i halvdelen af sagerne 8

Utilstrækkelig sagsoplysning er den mest udbredte retlige mangel

Begrundelserne lever ikke op til kravene i en fjerdedel af sagerne

Hjemmelsmangel forekommer i en mindre del af sagerne 17

Kommunens vurdering er korrekt i et stort flertal af sagerne

Mangel på partshøring forekommer sjældent

KAPITEL 3 SAGSBEHANDLINGSREGLER

Korrekt klagevejledning i størstedelen af sagerne

Sagsbehandlingsfristen overskrides i to ud af tre sager24

Helhedsvurdering er foretaget i et stort flertal af sagerne 26

BILAG 1

METODE

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 4

Indledning

Ankestyrelsen beskriver i dette handicapsagsbarometer kommunernes overholdelse af regler og

praksis i sager om dækning af merudgifter til børn og unge efter servicelovens § 41. Undersø-

gelsen er lavet i forhold til afgørelser truffet efter serviceloven og ikke efter barnets lov, som

trådte i kraft den 1. januar 2024, og der henvises derfor til bestemmelser i serviceloven og til

principmeddelelser, som er truffet med afsæt i serviceloven.

Barometret er ét af flere retssikkerhedsinitiativer, som indgår i det samlede initiativ om bedre

retssikkerhed og tillid på handicapområdet, som er en del af aftalen om udmøntning af reserven

på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025.

HOVEDRESULTATER

Ankestyrelsen har gennemgået og vurderet 385 afslags- og bevillingssager om merudgifter fra

alle landets kommuner. I flere af sagerne ses, at kommunerne foretager en korrekt vurdering,

at kommunerne efterlever krav til partshøring, ligesom skøn under regel og hjemmelsmangler

kun forekommer i et begrænset omfang. Når vi ser nærmere på sagsbehandlingsreglerne ses en

korrekt klagevejledning, såvel som helhedsvurdering i en meget stor del af sagerne. Dog viser

gennemgangen ligeledes, at der er en række udfordringer i forhold til overholdelse af retlige

krav og øvrige sagsbehandlingsregler. Disse foldes ud i det følgende.

Retlige mangler i halvdelen af sagerne

Ankestyrelsen har fundet retlige mangler i 50 procent af de gennemgåede sager. Manglerne har

væsentlig betydning for afgørelsen i 45 procent af de gennemgåede sager, som både omfatter

bevilling- og afslagssager om merudgifter.

Utilstrækkelig sagsoplysning er den mest udbredte retlige mangel

I 39 procent af alle gennemgåede sager (385 sager) mangler der oplysninger med væsentlig

betydning for afgørelsens resultat. Her drejer det sig især om, at kommunerne mangler at ind-

hente oplysninger om:

- udgiftens størrelse

- hvorvidt der er tale om en merudgift

- hvorvidt udgiften er nødvendig

I knap en fjerdedel af sagerne efterlever kommunerne ikke kravet til begrundelse af afgørelsen,

når der er tale om et afslag. Her drejer det sig især om, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad

beskriver de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen om afslag, og/el-

ler at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har angivet de hovedhensyn, der har været bestem-

mende for kommunens skønsudøvelse for afslaget.

Sagsbehandlingsfristen er den største udfordring i forhold til sagsbehandlingsreg-

lerne

Kommunerne skal offentliggøre deres fastsatte sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemme-

side og informere borgeren, hvis de ikke kan overholde disse. Dette krav gælder ikke opfølg-

ningsager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 5

I 46 procent af sagerne (102 ud af 220 sager), hvor vi har kendskab til dato for ansøgning og

afgørelse, overholder kommunerne ikke deres offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. I cirka

halvdelen af disse sager overskrides sagsbehandlingsfristen med mere end 10 uger. Den gen-

nemsnitlige overskridelse af sagsbehandlingsfristen er på 13 uger. Kun i få tilfælde ses det, at

kommunerne oplyser borgeren om en ny frist, hvilket kommunerne er forpligtiget til, jf. retssik-

kerhedslovens § 3, stk. 2.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 6

BAGGRUND

Lovboks: Dækning af merudgifter efter § 41 i Serviceloven (Bestemmelsen fra ser-

vicelovens § 41 er videreført i barnets lov § 86 uden materielle ændringer, hvorfor

praksis forstsat gælder)

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet

af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konse-

kvens af den nedsatte funktionsevne, og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne

lov eller anden lovgivning.

Udgiften skal være nødvendig og overstige de udgifter, som andre forældre til børn/unge uden

en funktions-nedsættelse har. Kommunen udmåler hjælpen på baggrund af de sandsynlig-

gjorte merudgifter for den enkelte familie.

Kommunen kan bevilge nødvendige merudgifter, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør

mindst 5.348 kr. (2023-niveau) pr. år svarende til 446 kr. (2023-niveau) pr. måned. Der angi-

ves takster på 2023 niveau, fordi de gennemgåede sager er fra 2023.

(Bestemmelsen fra servicelovens § 41 er videreført i barnets lov § 86 uden materielle ændrin-

ger, hvorfor praksis fortsat gælder). Lovboks slut.

Infoboks: Handicapsagsbarometrets formål og metode

Ankestyrelsen gennemgår sager fra alle landets kommuner med henblik på at give et overord-

net og generaliserbart billede af kvaliteten af sagsbehandlingen i kommunerne på handicapom-

rådet. Det gør vi ved i perioden 2023-2025 at gennemgå 385 sager på hver af fire udvalgte

dele af socialområdet i sager om enten børn eller voksne med handicap. I alt gennemgår vi i

løbet af de tre år 1540 sager. Fokus for gennemgangen er, om kommunernes afgørelser er i

overensstemmelse med regler og praksis på et udvalgt lovområde. Undersøgelsen har navnet

Handicapsagsbarometret, og de udvalgte områder er:

I 2023: Ledsagelse til voksne, servicelovens § 97.

I 2024: Dækning af merudgifter til børn og voksne, servicelovens §§ 41 og 100 (Undersøgel-

sen omhandler afgørelser truffet inden 1. januar 2024 efter service-lovens § 41. Efter 1. ja-

nuar 2024 har merudgiftsydelse til børn hjemmel i § 86 i barnets lov).

I 2025: Dækning af tabt arbejdsfortjeneste, barnets lov § 87.

Datagrundlag og afgrænsning

Handicapsagsbarometeret 2024 består af to selvstændige undersøgelser af henholdsvis ser-

vicelovens § 41 (børn) og servicelovens § 100 (voksne).

Denne undersøgelse af servicelovens § 41 (børn) fra 2024 er baseret på en juridisk gennem-

gang af i alt 385 sager fra 98 kommuner, hvor der er truffet afgørelse om merudgifter efter §

41 i serviceloven. Blandt de gennemgåede sager er der 102 sager, hvor kommunen har truffet

afgørelse om fuld bevilling (26 procent af de gennemgåede sager), 218 sager med fuldt eller

delvist afslag/delvis bevilling (57 procent af de gennemgåede sager) og 65 sager med afgørel-

sen, der indeholder flere delafgørelser med forskellige resultater (17 procent af de gennemgå-

ede sager).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 7

Undersøgelsen handler om den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen og målingen af kommu-

nernes sager er alene baseret på de sagsakter, som kommunerne har sendt ind. Kommunerne

blev bedt om at indsende alle relevante akter, der relaterede sig til afgørelsen.

Ankestyrelsen har gennemført undersøgelsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 11

om praksisundersøgelser, og undersøgelsens resultater skal behandles på et kommunalbesty-

relsesmøde eller i et af kommunalbestyrelsens stående udvalg i de medvirkende kommuner i

henhold til retssikkerhedslovens § 79 a (Fsva. møde i et stående udvalg, se § 1, nr. 2, i ænd-

ringslov nr. 1686 af 30. de-cember 2024).

Undersøgelsens resultater er samlet set generaliserbare på tværs af landets kommuner. Resul-

taterne kan dog ikke anvendes til at beskrive den enkelte kommunes sagsbehandlingskvalitet,

da der ikke er vurderet et repræsentativt udsnit af sager om merudgifter fra hver enkelt kom-

mune. De landsdækkende resultater giver et billede af en generel tendens, som de enkelte

kommuners sager har bidraget til. Som opfølgning på resultaterne fra det samlede barometer,

bør den enkelte kommune forholde sig til egne sager og egen praksis på det pågældende lov-

område med henblik på vurdering af, om tilsvarende udfordringer er tilstede.

Yderligere information om undersøgelsens metode fremgår af bilag 1. Infoboks slut.

I kapitel 2 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af afgørelsernes rigtighed og kvalitet, her-

under overholdelse af retlige krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kommunens

vurdering.

I kapitel 3 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af udvalgte sagsbehandlingsregler, der ikke

har betydning for afgørelsens rigtighed, men har retssikkerhedsmæssig betydning.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 8

Retlige mangler

Her kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af de gennemgåede afgørelsers rigtighed og kva-

litet, herunder overholdelse af retlige krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kom-

munens vurdering.

DE RETLIGE KRAV ER IKKE OVERHOLDT I HALVDELEN AF SAGERNE

I 55 procent af sagerne er afgørelsen i overensstemmelse med regler og praksis, og afgørelsen

ville være blevet stadfæstet af Ankestyrelsen, hvis den var påklaget (210 ud af 385 sager). 44

procent af sagerne ville blive hjemvist (170 ud af 385 sager) grundet retlige mangler. 1 procent

(5 ud af 385 sager) ville være blevet ændret. Dette fremgår af figur 2.1.

Figur 2.1 HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL DE RETLIGE KRAV

Afgørelsen ville være blevet stadfæstet, hvis sagen

var påklaget til Ankestyrelsen

55%

Afgørelsen ville være blevet ændret, hvis sagen var

påklaget til Ankestyrelsen

Afgørelsen ville være blevet hjemvist, hvis sagen

var påklaget til Ankestyrelsen

44%

20%

40%

60%

Andel sager

Note: Tallene i figuren er baseret på alle 385 sager. ’Afgørelsen ville være blevet ophævet,

hvis sagen var påklaget til Ankestyrelsen’ har været en mulig kategori, men ingen sager er re-

gistreret i denne kategori.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

Infoboks: Tal fra klagesagsbehandlingen i Ankestyrelsen

Fra 2020 til 2023 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 2932 sager om dækning af merudgifter

efter servicelovens § 41. 40 procent af disse sager har Ankestyrelsen enten hjemvist eller æn-

dret/ophævet kommunens afgørelse. 60 procent af kommunernes afgørelser er således blevet

stadfæstet i perioden.

Undersøgelsens stadfæstelsesprocent er 55 procent og ligger derfor tæt på det billede, som vi

ser i Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Dertil kommer, at kommunerne i de sager, der er

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 9

målt i denne undersøgelse, ikke har haft mulighed for at foretage den påkrævede gen-vurde-

ring. Kommunerne har derved ikke haft mulighed for at ændre afgørelsen, hvilket de har mu-

lighed for i de sager, der bliver påklaget

Derudover skal vi gøre opmærksom på, at tallene fra Ankestyrelsens ankestatistik også inklu-

derer sager, hvor kommunen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af merudgifter. Denne

type af sager indgår ikke i denne måling. Dette har ikke betydning for den procentvise forde-

ling af Ankestyrelsens afgørelser i de påklagede sager. Infoboks slut.

RETLIGE MANGLER I HALVDELEN AF SAGERNE

I retssikkerhedsloven og forvaltningsloven er der fastsat regler om, hvilke krav der er til sags-

behandlingen og den afgørelse, som kommunen skal træffe. Kommunen skal også sikre sig, at

gældende praksis på et bestemt område bliver anvendt. Gældende praksis kan være udmøntet

i en principmeddelelse.

En afgørelse kan lide af en eller flere retlige mangler. Nedenfor gennemgår vi de retlige mangler,

som vi har konstateret i de gennemgåede sager:

•

Utilstrækkelig sagsoplysning

Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en

korrekt afgørelse.

•

Begrundelsesmangel

Kommunen skal begrunde afgørelsen, hvis borger ikke fuldt ud får medhold i sin ansøg-

ning om merudgifter. Kommunen skal her angive de oplysninger, der er tillagt væsentlig

betydning ved afgørelsen. Begrundelseskravet gælder ikke i sager, hvor borger får fuldt

ud medhold i sin ansøgning.

•

Mangler ved kommunens vurdering

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag ud fra

sagens materielle indhold og det relevante lovgrundlag. Eksempelvis kan kommunen fo-

retage en forkert vurdering, hvis den har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert

eller ikke har inddraget væsentlige oplysninger i vurderingen af sagen.

•

Skøn under regel

Kommunen må i sin afgørelse ikke sætte skøn under regel. Skøn under regel betyder, at

kommunen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov i

forhold til den ansøgte hjælp. Det kan for eksempel være, fordi kommunen udelukkende

henviser til kommunens kvalitetsstandarder, og at kommunen ikke – ud fra borgerens

funktionsevne og støttebehov – konkret vurderer, om der er grundlag for at afvige kva-

litetsstanderne.

•

Hjemmelsmangel

Kommunens afgørelse skal have hjemmel i lovgivningen. En hjemmelsmangel kan for

eksempel være, at kommunen har anvendt en regel forkert, eller at kommunen har an-

vendt et ulovligt kriterium for afgørelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 10

•

Manglende partshøring

Kommunen skal sende oplysninger i partshøring, hvis oplysningerne vedrører faktiske

forhold af væsentlig betydning for sagens udfald, og disse oplysninger er til ugunst for

parten samtidigt med, at parten må antages ikke at være bekendt med, at oplysningerne

indgår i sagen.

Halvdelen af de gennemgåede sager lider af en eller flere retlige mangler (193 sager). De retlige

mangler har i langt de fleste tilfælde haft væsentlig betydning for afgørelsen. Det betyder, at

sagen ville være blevet hjemvist eller ændret, hvis det havde været en klagesag i Ankestyrelsen

(se figur 2.1.). I den anden halvdel af de gennemgåede sager er der ingen retlige mangler.

FIGUR 2.2 LIDER AFGØRELSEN AF EN ELLER FLERE RETLIGE MANGLER?

50%

Nej

50%

20%

40%

60%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på alle 385 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

I figur 2.3 ses fordelingen af de forskellige typer af retlige mangler i de vurderede sager. De

retlige mangler er fordelt i forhold til, om de har eller ikke har haft væsentlig betydning for af-

gørelsen.

Det gælder for langt de fleste retlige mangler, at de har væsentlig betydning for afgørelsens

rigtighed. Ankestyrelsen har i sin vurdering af, om afgørelsens resultat er korrekt, taget ud-

gangspunkt i de foreliggende oplysninger. Denne vurdering afhænger derfor af, om kommunerne

har indsendt alle relevante oplysninger i forbindelse med, at Ankestyrelsen indkaldte sager til

undersøgelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 11

FIGUR 2.3 RETLIGE MANGLER

Utilstrækkelig sagsoplysning

10%

20%

30%

39%

20%

Begrundelsesmangel

Hjemmelsmangel

Forkert vurdering

Skøn under regel

Mangler i kommunens

vurdering

Partshøringsmangel

Retlige mangler uden væsentlig betydning for afgørelsens

rigtighed

Retlige mangler med væsentlig betydning for afgørelsens

rigtighed

40%

Andel sager

50%

Note: Figuren er baseret på alle 385 sager, med undtagelse af begrundelsesmangel, der er baseret på 283 sager. Da-

tagrundlaget ved begrundelsesmangel er mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør

derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi

kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling

på området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de

undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere retlige mangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

Den mest udbredte retlige mangel er

utilstrækkelig sagsoplysning

(40 procent af samtlige

sager, hvoraf næsten alle har væsentlig betydning for afgørelsen).

Dernæst følger

begrundelsesmangel

(24 procent af 283 sager, hvor borger ikke gives fuldt ud

medhold og derfor krav om begrundelse). I 20 procent af de sager, hvor vi ser en begrundel-

sesmangel, har manglen væsentlig betydning for afgørelsen, og i 4 procent har den ikke væ-

sentlig betydning for afgørelsen.

Hjemmelsmangel

ses i 8 procent af sagerne, hvoraf 6 procent har væsentlig betydning, og 2

procent ikke har væsentlig betydning for afgørelsen.

Mangler i kommunens vurdering

ses i et lille omfang i form af, at kommunen har foretaget

forkert vurdering

i den enkelte sag ud fra sagens materielle indhold og det relevante lov-

grundlag, hvilket ses i 4 procent af sagerne.

Skøn under regel

forekommer kun i 2 procent af sagerne. I halvdelen af disse sager har mang-

len en væsentlig betydning for afgørelsens resultat.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 12

Partshøringsmangel

ses kun i 3 procent af sagerne, hvoraf to tredjedele har væsentlig betyd-

ning for afgørelsen.

I det følgende gennemgår vi de enkelte typer af retlige mangler hver for sig. Vi starter med at

se på utilstrækkelig sagsoplysning, som er den mest udbredte retlige mangel på tværs af de 385

sager.

UTILSTRÆKKELIG SAGSOPLYSNING ER DEN MEST UDBREDTE RETLIGE

MANGEL

Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt

afgørelse. Det følger af retssikkerhedslovens § 10.

Lovboks: Krav til sagsoplysning

De oplysninger, som kommunen indhenter til brug for sin sagsbehandling, skal være relevante

og korrekte (Det er det retsgrundlag, som afgørelsen træffes efter, der er afgørende for, hvilke

typer af oplysninger der skal indhentes til brug for sin sagsbehandling. Det er kommunens an-

svar at sikre en afklaring, inden kommunen afgør sagen, hvis der er tvivl om sagens oplysnin-

ger, hvis borger kommer med væsentlige oplysninger, der for eksempel anfægter oplysnings-

grundlaget, eller der i øvrigt er et mangelfuldt oplysningsgrundlag. Det er desuden kommu-

nens ansvar at inddrage den nødvendige fagkundskab, hvis der er et behov for det. Hvis der er

spørgsmål i sagen, der forudsætter særlig fagkundskab, følger det af officialprincippet, at kom-

munen har ansvaret for, at den nødvendige fagkundskab inddrages i den konkrete sag. Herud-

over kan det være nødvendigt at indhente oplysninger fra relevante fagpersoner med kend-

skab til borgerens nedsatte funktionsevne, der kan udtale sig om forhold, som er af betydning

for vurderingen af, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt. Det beror på en konkret og

individuel vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger der er nødvendige for, at sagen er til-

strækkeligt oplyst). Kommunen skal indhente oplysninger om væsentlige forhold, der har be-

tydning for sagen. Kommunen kan bede borgerne om at medvirke til sagens oplysning, enten i

form at et samtykke til indhentelse af oplysninger, i det omfang et samtykke er påkrævet, eller

ved at borgeren medvirker til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at kunne af-

gøre, hvilken hjælp den pågældende er berettiget til. Lovboks slut.

40 procent af sagerne (155 ud af de 385 sager) er utilstrækkeligt oplyst (figur 2.3), og i næsten

alle disse sager har den manglende sagsoplysning væsentlig betydning for Ankestyrelsens vur-

dering af afgørelsen (150 ud af 155 sager). I enkelte sager (5 ud af 155 sager) har den mang-

lende sagsoplysning ikke haft væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen.

Typisk mangler oplysninger om udgiftens størrelse, nødvendighed, og om der er tale

om en merudgift

Figur 2.4 viser hvilke typer af oplysninger, der mangler i de sager, som ikke er tilstrækkeligt

oplyst.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 13

FIGUR 2.4 HVILKE OPLYSNINGER MANGLER?

Oplysning om udgiftens størrelse

Oplysninger om, hvorvidt der er tale om merudgift

Oplysninger om udgiftens nødvendighed

Oplysninger om, hvorvidt udgiften er en følge af

barnets funktionsnedsættelse

Oplysninger om mulighed for hjælp efter andre

bestemmelser

Oplysninger til brug for vurdering af, om barnet er i

målgruppen

Andet

59%

54%

47%

15%

11%

20%

40%

60%

80%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på 155 sager. Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske ge-

neraliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for

alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens kla-

gesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gæl-

dende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan mangle flere oplysninger, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

Ud af de 155 sager, hvor der mangler oplysninger, drejer det sig oftest om udgiftens størrelse

(59 procent), manglende oplysning om, hvorvidt der er tale om en merudgift (54 procent) samt

manglende oplysning om udgiftens nødvendighed (47 procent).

I mellem 11 og 15 procent af sagerne mangler der oplysninger om, hvorvidt udgiften er en følge

af barnets funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse (15 procent), om der er søgt efter mu-

lighed for hjælp efter andre regler (15 procent), eller der mangler oplysninger til brug for vur-

deringen af, om barnet er i målgruppen (11 procent).

I 6 procent af sagerne, kategoriseret som ”andet” i figur 2.4, ses forskellige typer af manglende

oplysninger – som for eksempel, at der mangler angivelse af, hvornår udgiften er afholdt eller

en præcisering af, hvad der konkret bevilges af merudgifter.

Caseboks: Eksempler på manglende oplysninger med og uden væsentlig betydning

for afgørelsens resultat

Nogle manglende sagsoplysninger har væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering, mens

andre ikke har.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 14

Manglende oplysninger med væsentlig betydning

Oplysninger, der har væsentlig betydning, er eksempelvis oplysninger, der kan understøtte

kommunens vurdering af, om den ansøgte merudgift er nødvendig. Hvis der ikke er tilstrække-

lige oplysninger herom, kan det ikke afgøres, om kommunens bevilling af eller afslag på mer-

udgifter er korrekt.

Eksempel

En afgørelse, hvor kommunen bevilger rideterapi. Her mangler der oplysninger, som kan af-

klare, hvorvidt det primære formål med den ansøgte rideterapi er træning/behandling eller fri-

tidsaktivitet. Dette skulle kommunen have afklaret. Der kan ikke dækkes merudgifter til be-

handling/træning, jf. principmeddelelse 34-18.

Manglende oplysninger uden væsentlig betydning

Oplysninger, som ikke har væsentlig betydning, ses eksempelvis i opfølgningssager, hvor det

ud fra de foreliggende oplysninger må lægges til grund, at der ikke er tvivl om afgørelsens rig-

tighed i forhold til kommunens vurdering.

Eksempel

Kommunen har truffet afgørelse om ophør af merudgifter med henvisning til, at merudgifterne

ikke overstiger minimumsbeløbet. Det fremgår imidlertid ikke, hvad familiens merudgifter

fremover udgør. Det fremgår dog af sagens akter, at de eneste merudgifter familien har er

nogle kørsler til sygehuset om året, men det fremgår dog ikke, hvilke merudgifter familien ikke

længere har. Da det fremgår, at forælderen er enig i, at beløbet ikke længere overstiger mini-

mumsbeløbet, og at bevillingen derfor ophører, har de manglende oplysninger om udgiftens

størrelse, ikke væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af sagen. Det er desuden ikke

sandsynligt, at udgifterne til kørslerne overstiger minimumsbeløbet. Caseboks slut.

BEGRUNDELSERNE LEVER IKKE OP TIL KRAVENE I EN FJERDEDEL AF

SAGERNE

Kommunen skal begrunde en afgørelse, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold i det ansøgte.

Lovboks: Krav til afgørelsens begrundelse

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I

det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen

også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det følger af

forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Begrundelsen skal også beskrive de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning i afgø-

relsen. Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Der gælder et krav om en særligt uddybende begrundelse ved afgørelser om hel eller delvis

frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse (Folketingets Ombudsmand har i FOU 2011-16-1 ud-

talt, at begrundelsen i tilfælde, hvor der sker frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse, dels

skal indeholde årsagen til, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for ydelsen, dels en

særskilt begrundelse for, hvorfor ydelsen frakendes borgeren. Begrundelsen bør blandt andet

indeholde oplysning om årsagen til, at myndigheden har ændret sin vurdering. Det bør desu-

den fremgå af begrundelsen, hvis det skyldes fejl eller misforståelser, at borgeren tidligere er

blevet anset for berettiget til ydelsen. Det bør også fremgå af afgørelsen, hvis den ændrede

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 15

vurdering skyldes, at der er sket ændringer i lovgivning, administrativ praksis og/eller kommu-

nens serviceniveau). Lovboks slut.

I 283 af de vurderede sager, har borger ikke fået fuldt ud medhold, hvilket betyder, at kom-

munen dermed skal opfylde begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24. Når vi kigger på

disse sager, kan vi se, at:

•

kommunens begrundelse lever op til kravene i 76 procent af sagerne (214 ud af 283 sager)

i 20 procent af sagerne (57 ud af 283 sager) lever kommunens begrundelsen ikke op til de

retlige krav, og det har væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed.

i 4 procent af sagerne (12 ud af 283 sager), lever kommunens begrundelse ikke op til de ret-

lige krav, men dette har ikke væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed.

I sager med begrundelsesmangler er to typer af mangler særligt udbredte

Der er tale om en begrundelsesmangel, når kommunen ikke i tilstrækkelig grad begrunder,

hvorfor afgørelsen har fået et bestemt resultat.

Figur 2.5 viser de 69 sager med begrundelsesmangler fordelt på hvilke typer af begrundelses-

mangler, som vi har registreret på sagerne. Her ses det, at særligt to typer af begrundelses-

mangler er udbredte.

Den ene type begrundelsesmangel drejer sig om, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad be-

skriver de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det gælder for 62

procent af sagerne, der lider af en begrundelsesmangel (43 ud af 69 sager).

Den anden type begrundelsesmangel drejer sig om, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har

angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for kommunens skønsudøvelse. Det

gælder for 49 procent af sagerne, der lider af en begrundelsesmangel (34 ud af 69 sager).

I de øvrige sager med begrundelsesmangel ses det, at 10 procent (7 ud af 69 sager) drejer sig

om, at der ikke henvises til de retsregler, der er truffet afgørelse efter. I 9 procent (6 ud af 69

sager) er begrundelsen for, hvorfor tidligere bevilget hjælp nedsættes eller bortfalder, util-

strækkelig.

19 procent af sagerne (13 ud af 69 sager) med begrundelsesmangel kategoriseres under ”an-

det” og her ses flere forskellige typer af mangler. Den mest udbredte er, at kommunen i be-

grundelsen fejlagtigt henviser til betingelser der ikke fremgår af merudgiftsreglerne, men af

reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder.

FIGUR 2.5 HVAD BESTÅR BEGRUNDELSESMANGLEN I?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 16

Ikke i tilstrækkelig grad beskrevet de faktiske

forhold, som er tillagt væsentlig betydning for

afgørelsen

Ikke i tilstrækkelig grad angivet de hovedhensyn,

der har været bestemmende for kommunens

skønsudøvelse

Afgørelsen indeholder ikke en henvisning til de

retsregler, der er truffet afgørelse efter

Ikke i tilstrækkelig grad begrundet, hvorfor den

tidligere bevilgede hjælp nedsættes eller bortfalder

(det skærpede begrundelseskrav)

Andet

62%

49%

10%

19%

20%

40%

60%

80%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på 69 sager. Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske gene-

raliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede ikke nødvendigvis er repræsentative fore alle

kommuner. Vi kan imidlertid genekende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klage-

sagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende

i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere begrundelsesmangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

I de fleste tilfælde er begrundelsesmanglen væsentlig for Ankestyrelsens vurdering af afgørel-

sens rigtighed. Men der ses også tilfælde, hvor en begrundelsesmangel ikke er væsentlig.

Det drejer sig for eksempel om tilfælde, hvor Ankestyrelsen ud fra sagens oplysninger kan

konstatere, at afgørelsens resultat er korrekt, men hvor kommunen ikke har givet en tilstræk-

kelig eller korrekt begrundelse for resultatet.

Caseboks: Eksempler på begrundelsesmangel med og uden betydning for afgørelsens

resultat

Eksempel på begrundelsesmangel med væsentlig betydning

Forældrene har ansøgt om merudgifter til ekstra bukser og sko og angiver i ansøgningen kon-

kret, hvor mange sæt bukser og sko barnet bruger om året. Kommunen vurderer, at der som

følge af barnets funktionsnedsættelse er behov for ekstra bukser og sko til barnet, men kon-

staterer, at der ikke findes statistikker over, hvor meget tøj og sko, der anses for at være

sædvanligt for et barn på tilsvarende alder at bruge om året. Kommunen foretager derfor et

skøn over, hvad den vurderer er sædvanligt, men underbygger ikke, hvilke overvejelser der

har været afgørende for, at de er nået frem til, hvad der må anses for at være normalt for et

barn uden funktionsnedsættelse at bruge.

Dette er en begrundelsesmangel, da det ikke fremgår af kommunens afgørelse, hvad der har

været afgørende for deres skønsudøvelse i forhold til udmålingen af antallet af ekstra bukser

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 17

og sko. Det forhold, at der ikke kan indhentes statistik på et område medfører ikke, at kom-

munen kan undlade at begrunde, hvad der har været afgørende for resultatet. Den mangel-

fulde begrundelse har derfor betydning for afgørelsens resultat.

Eksempel på begrundelsesmangel uden væsentlig betydning

Et eksempel på en sag, hvor den mangelfulde begrundelse ikke har haft væsentlig betydning

for afgørelsens resultat er en sag, hvor kommunen vurderer, at forældrene ikke er i person-

kredsen, da der ikke er forsøgt behandling. Kommunen vurderer på baggrund heraf, at barnets

lidelse ikke opfylder varighedskriteriet. Dette strider dog imod, at der foreligger lægelige oplys-

ninger om, at funktionsnedsættelsen i form af ufrivillig vandladning i hvert fald vil være der de

næste 1-2 år. Der er også lægelige oplysninger om, at der medicinsk ikke kan gøres mere. Det

følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 4, at der med langvarig menes, at lidelsen skønnes at vare

et år eller mere. Der er derfor tale om en forkert fortolkning af reglen og en mangelfuld be-

grundelse. Men fordi der har været tilstrækkelige oplysninger i sagen, har manglen ikke betyd-

ning for resultatet.

HJEMMELSMANGEL FOREKOMMER I EN MINDRE DEL AF SAGERNE

Kommunens afgørelse skal have hjemmel i lovgivningen.

Lovboks: Krav om hjemmel

En hjemmelsmangel kan for eksempel være, at kommunen har anvendt en regel forkert, eller

at kommunen har anvendt et ulovligt kriterium for afgørelsen. Lovboks slut.

I 8 procent af alle sager (29 ud af 385 sager) har kommunen ikke hjemmel til at træffe den

konkrete afgørelse med den anvendte lovhenvisning. I et stort flertal af disse sager har hjem-

melsmanglen væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen (22 ud af 29 sa-

ger).

Figur 2.6 viser, hvad hjemmelsmanglen drejer sig om blandt de sager, hvor afgørelsen lider af

en hjemmelsmangel.

I 38 procent af sagerne (11 ud af 29 sager) har kommunen behandlet borgers ansøgning om

hjælp efter en forkert bestemmelse.

I 21 procent af sagerne (6 ud af 29 sager) lægger kommunen vægt på nogle forhold, der ikke

har betydning for vurderingen af, om det er en nødvendig merudgift. Kommunen foretager så-

ledes ikke en vurdering efter reglerne om nødvendige merudgifter. Det kan for eksempel være,

at kommunen i afgørelsen har vurderet, at det ansøgte er sædvanligt indbo eller et forbrugsgode

- hvilket ikke er et kriterie i merudgiftsbestemmelsen.

I 14 procent af sagerne (4 ud af 29 sager) har kommunen fortolket reglen forkert og i 10 procent

af sagerne (3 ud af 29 sager) henvises der til en principmeddelelse, der ikke gælder for det

pågældende lovområde.

31 procent af sagerne (9 ud af 29 sager) med hjemmelsmangel er kategoriseret som ”andet”.

Her ses forskellige typer af hjemmelsmangel. Det kan for eksempel være, at kommunen henviser

til sundhedsloven, som den ikke har kompetence til at træffe afgørelse efter. Eller at kommunen

bevilger dækning af udgifter til træning eller behandling, hvilket ikke kan dækkes efter reglerne

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 18

om merudgifter. Det fremgår af principmeddelse 34-18. Når du klikker på dette link, kommer

du til Ankestyrelsens principmeddelse 34-18:

principmeddelelse 34-18.

FIGUR 2.6 HVAD BESTÅR HJEMMELSMANGLEN I?

Kommunen har behandlet ansøgningen om hjælp

efter den forkerte bestemmelse

Kommunen foretager ikke en vurdering efter

reglerne om nødvendige merudgifter

Kommunen har fortolket reglen forkert

Kommunen henviser til en principmeddelelse, der

ikke finder anvendelse på det pågældende

lovområde

Andet

20%

38% (11 sager)

21% (6 sager)

14% (4 sager)

10% (3 sager)

31% (9 sager)

40%

60%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på 29 sager. Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske gene-

raliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for

alle kommuner. Dog genkendes resultatet fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Vi kan imidlertid genkende de ud-

fordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder

derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere hjemmelsmangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

Caseboks: Eksempel på hjemmelsmangel, med og uden betydning for afgørelsens re-

sultat

Hjemmelsmangel med væsentlig betydning

En hjemmelsmangel med væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen er, når

kommunen har fortolket bestemmelsen forkert. Det kan for eksempel være, når kommunen

vurderer, at der kan bevilges merudgifter til udgifter, der hører under en anden sektor, såsom

udgifter til træning og behandling eller skolekørsel.

I langt de fleste tilfælde i denne undersøgelse er en hjemmelsmangel af væsentlig betydning for

Ankestyrelsens vurdering af om afgørelsen er korrekt.

Eksempel

Et eksempel på en hjemmelsmangel med væsentlig betydning er en ansøgning om en trehjulet

cykel, der må karakteriseres som en specialcykel, og derfor først burde være behandlet efter

reglerne om hjælpemidler/forbrugsgoder i servicelovens §§ 112 og 113. Dermed er praksis i

principmeddelelse 40-19 og 20-23 ikke fulgt.

Hjemmelsmangel uden væsentlig betydning

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 19

Der ses dog også enkelte eksempler på afgørelser, som mangler hjemmel i en del af det, som

kommunen har truffet afgørelse om, men som ikke er væsentlig for Ankestyrelsens vurdering af

resultatet af den samlede afgørelse.

Eksempel

Det kan eksempelvis være, at kommunen ved afgørelsen om merudgifter henviser til en forkert

bestemmelse/paragraf. På trods af dette har Ankestyrelsen kunnet vurdere om afgørelsen er

korrekt. Caseboks slut.

KOMMUNENS VURDERING ER KORREKT I ET STORT FLERTAL AF SA-

GERNE

Mangler ved kommunens vurdering kan bestå i, at kommunen:

•

foretager en

forkert vurdering

på baggrund af sagens oplysninger (fx anvender faktiske

oplysninger i sagen forkert eller underlader at inddrage væsentlige oplysninger i vurderin-

gen.)

har sat

skøn under regel

og således ikke foretager en konkret og individuel vurdering i den

konkrete sag

•

I 4 procent af sagerne ses retlige mangler, der handler om kommunens vurdering på baggrund

af sagens oplysninger, og i 2 procent af sagerne ses retlige mangler, som handler om skøn un-

der regel.

I det følgende gennemgås hver af disse typer af mangler ved kommunens vurderinger.

Forkert vurdering ses i en lille del af sagerne

Hvis kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller ikke har inddraget

væsentlige oplysninger, har kommunen foretaget en forkert vurdering.

Lovboks: Kommunens vurdering af sagens oplysninger

Kommunen har foretaget en forkert vurdering, hvis kommunen ikke har inddraget relevante

oplysninger om borgers funktionsnedsættelse, når kommunen skal træffe afgørelse om, hvorvidt

borger er omfattet af personkredsen for merudgifter, eller kommunen ikke har inddraget væ-

sentlige objektive oplysninger, som kan belyse, om borger har en nødvendig merudgift i forhold

til andre uden en funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation. Caseboks slut.

I 4 procent af sagerne (17 ud af 385 sager) har kommunen foretaget en forkert vurdering, og

for godt halvdelen af disse har den forkerte vurdering væsentlig betydning for Ankestyrelsens

vurdering af afgørelsens resultat (9 ud af 17 sager).

Caseboks: Eksempler på forkert vurdering med og uden betydning for afgørelsens re-

sultat

Forkert vurdering med væsentlig betydning

At kommunen har foretaget en forkert vurdering med væsentlig betydning for afgørelsens re-

sultat handler om, at kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller ikke

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 20

har inddraget væsentlige oplysninger i vurderingen af, om borger har ret til at få dækket en

merudgift.

Eksempel 1

En kommune har vurderet, at forældrene ud fra sagens oplysninger ikke er omfattet af person-

kredsen, og Ankestyrelsen vurderer ud fra de samme oplysninger, at forældrene er omfattet.

Eksempel 2

Kommunen foretager en ”med eller uden medicin”-vurdering ved vurderingen af målgruppe.

Dette forudsætter at der er tale om medicinsk behandling. I sagen er der oplysninger om brug

af fede cremer og sæber. Intet indikerer, at det er at sidestille med medicinsk behandling, men

alene håndkøbsvarer, hvorfor ”med eller uden medicin”-vurderingen ikke er relevant. Barnet

skal blot vurderes med den indsmøring, som barnet får.

Forkert vurdering uden væsentlig betydning

Kommunen kan foretage en forkert vurdering, som ikke har væsentlig betydning for Ankesty-

relsens vurdering af afgørelsen. Eksempelvis, hvis en kommune er kommet frem til en korrekt

afgørelse, selv om kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller ik-ke

har inddraget væsentlige oplysninger af betydning for afgørelsen.

Eksempel

En borger ansøger om dækning af merudgifter til medicin. Kommunen træffer afgørelse om af-

slag på dækning af merudgifter, fordi minimumsbeløbet ikke overstiges. Det er imidlertid ikke

korrekt, at minimumsbeløbet ikke overstiges. Men til gengæld fremgår det af sagens op-lys-

ninger, at borger af ikke opfylder betingelserne for dækning af merudgifter, fordi barnet ikke

er omfattet af personkredsen. Derfor ender kommunens forkerte vurdering med ikke at have

betydning for Ankestyrelsens afgørelse om at stadfæste kommunens afgørelse. Caseboks slut.

Skøn under regel forekommer i få sager

Kommunen må ikke i sin afgørelse sætte skøn under regel og derved undlade at foretage en

konkret og individuel vurdering.

Lovboks: Krav om konkret og individuel vurdering

Skøn under regel betyder, at kommunen ikke har fore-taget en konkret og individuel vurdering

i forhold til den ansøgte hjælp. Det kan for eksempel være, at kommu-nen henviser til kom-

munens kvalitetsstandarder uden i samme forbindelse at foretage en konkret og individuel

vurdering af borgers behov for hjælp. Lovboks slut.

I 2 procent af sagerne forekommer der skøn under regel. Sagt med andre ord er der blandt de

385 sager 6 sager, hvor kommunen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering. I 4 af

disse sager har dette også afgørende betydning for afgørelsens resultat.

Caseboks: Eksempler på skøn under regel med og uden betydning for afgørelsens re-

sultat

Eksempel på skøn under regel med væsentlig betydning

Et eksempel, hvor skøn under regel har betydning for afgørelsens resultat, er hvor kommunen

har sat skøn under regel, når den træffer afgørelse om delvis afslag på hjælp med henvisning

til kommunens serviceniveau i forhold til egenbetaling på en cykel uden konkret at have for-

holdt sig til, hvorvidt prisen er sædvanlig for en cykel til et barn på den givne alder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 21

Dette har betydning for resultatet, fordi kommunen ikke foretager en konkret vurdering, og

dermed er det ikke muligt at vurdere, om kommunens udmåling er korrekt.

Eksempel på skøn under regel uden væsentlig betydning

Et eksempel på en sag, hvor kommunen sætter skøn under regel, er en sag, hvor kommunen

træffer afgørel-se om, at den bevilgede merudgift ophører, når barnet bliver 1 år med henvis-

ning til, at det fremgår af Sund-hedsstyrelsens hjemmeside, at børn fra 1-årsalderen kan spise

den samme mad, som resten af familien.

Manglen får dog ikke væsentlig betydning for afgørel-sens resultat, fordi kommunen bevilger

dækning af merudgifter, selvom kommunen vurderer, at barnet ik-ke er omfattet af målgrup-

pen. Caseboks slut.

MANGEL PÅ PARTSHØRING FOREKOMMER SJÆLDENT

Kommunen skal partshøre over oplysninger i sagen, hvis oplysningerne:

•

vedrører faktiske forhold,

er af væsentlig betydning for sagens udfald,

er til ugunst for parten,

og det må antages, at parten ikke er bekendt med, at oplysningerne indgår i sagen

Lovboks: Krav om partshøring

Det er alene væsentlige oplysninger, der er til ugunst for borgeren, som er omfattet af pligten

til at partshøre. Der kan under sagen være tilvejebragt eller modtaget oplysninger, som borgeren

ikke er bekendt med. I dette tilfælde er betingelsen om, ”at parten ikke kan antages at vide, at

oplysningerne indgår i sagen” opfyldt. Betingelsen om, ”at parten ikke kan antages at vide, at

op-lysningerne indgår i sagen”, er også opfyldt i de situationer, hvor parten kender oplysnin-

gerne, men ikke ved, at de benyttes i den konkrete sammenhæng. Kravet om partshøring om-

fatter kun oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Lovboks slut.

Manglende partshøring forekommer i 3 procent af de gennemgåede sager (12 ud af 385 sa-

ger). I de fleste af disse sager er den manglende partshøring af væsentlig betydning for afgø-

relsen (9 ud af 12 sager).

Kommunen skal partshøre over de oplysninger, der bruges til ugunst for borger, og som bor-

ger ikke kan antages at være bekendt med, og når oplysningerne har væsentlig betydning for

den afgørelse, som kommunen skal træffe. Eksempelvis i sager om målgruppevurdering, hvor

kommunen indhenter oplysninger om barnet/den unge ved for eksempel sygehus, læge, PPR

eller skole, og som bruges til at give afslag på ansøgningen om dækning af merudgifter med

henvisning til, at barnet/den unge ikke er i målgruppen.

Manglende partshøring er en fejl, som Ankestyrelsen ved en klagesagsbehandling kan rette op

på. Kommunens eventuelle manglende overholdelse af partshøringsreglerne vil derfor ikke

nødvendigvis føre til, at afgørelsen er ugyldig. Det skyldes, at borgeren i forbindelse med en

klagesagsbehandling hos Ankestyrelsen får mulighed for at komme med bemærkninger til sa-

gen. I denne måling kan den manglende partshøring have haft betydning for afgørelsens resul-

tat, idet borger ikke, som ved klagesagsbehandling, har haft anledning til at blive bekendt med

de oplysninger, som kommunen har undladt at partshøre borger over.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 22

Sagsbehandlingsregler

Her kan du læse om kommunernes overholdelse af sagsbehandlingsregler som klagevejled-

ning, sagsbehandlingstid og helhedsvurdering.

En kort opsummering af de tre sagsbehandlingsregler:

•

Klagevejledning

Kommunens skriftlige afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed,

skal være ledsaget af en fyldestgørende klagevejledning.

Sagsbehandlingstid

Kommunen skal fastsætte, offentliggøre og overholde frister for sagsbehandlingen på

de enkelte sagsområder – i dette tilfælde dækning af en merudgift.

Helhedsvurdering

Kommunen har i forbindelse med sagsbehandlingen pligt til at sikre en helhedsoriente-

ret hjælp, hvor familiens/borgerens samlede situation bliver vurderet i forhold til hele

den sociale lovgivning.

•

Hovedresultaterne af Ankestyrelsens vurdering af disse sagsbehandlingsregler i de gennemgå-

ede sager fremgår af figur 3.1. Figurens resultater uddybes i det følgende.

FIGUR 3.1 HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL SAGSBEHANDLINGSREGLERNE?

Klagevejledning

94%

Sagsbehandlingstid

54%

Helhedsvurdering

86%

20%

40%

60%

80%

Andel sager

100%

Note: Klagevejledning er baseret på 283 sager, hvor der har været krav om klagevejledning.

Helhedsvurdering er baseret på alle 385 sager.

Sagsbehandlingstiden er baseret på 220 sager, hvor det har været relevant og muligt at vurdere sagsbehandlingsti-

den.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 23

Datagrundlaget for klagevejledning og sagsbehandlingstiden er mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske ge-

neraliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for

alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens kla-

gesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gæl-

dende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

KORREKT KLAGEVEJLEDNING I STØRSTEDELEN AF SAGERNE

Hvis borgeren ikke har fået fuldt ud medhold, skal afgørelsen være ledsaget af en vejledning om

klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af

klagen, herunder om en eventuel tidsfrist. Ved en skriftlig afgørelse skal kommunen give borge-

ren en skriftlig klagevejledning sammen med afgørelsen. Det følger af forvaltningslovens § 25.

Manglende klagevejledning vil normalt ikke føre til en omgørelse i Ankestyrelsens klagesagsbe-

handling.

Lovboks: Krav om klagevejledning

Forvaltningslovens § 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal,

når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af

klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel

tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Lovboks slut.

I undersøgelsen indgik 283 sager, hvor klagevejledning har været et krav, fordi borger ikke

har fået fuldt ud medhold. På forgående side viser figur 3.1., at i 94 procent af disse sager

(265 ud af 283 sager) har kommunen levet op til reglerne om at give en klagevejledning.

Figur 3.2 på er en opgørelse over de 265 sager, hvor der er givet en klagevejledning, og hvor

klagevejledningen også er et krav. I 93 procent af disse sager indeholder kommunens afgø-

relse en klagevejledning, der lever op til kravene i forvaltningslovens § 25, (247 ud af 265 sa-

ger).

Figur 3.2 Opfylder afgørelsens klagevejledning forvaltningslovens § 25?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 24

93%

Nej

20%

40%

60%

80%

Andel sager

100%

Note: Figuren er baseret på 265 sager, hvor borger ikke får fuldt ud medhold, og hvor der også er givet en klagevej-

ledning.

Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med for-

sigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid gen-

kende mønstret i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at

de identificerede mønstre også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024:

Caseboks: Eksempler på klagevejledninger, der ikke opfylder forvaltningslovens § 25

Et eksempel på en klagevejledning der er i strid med forvaltningslovens § 25 er, at der ikke er

oplysninger om, hvem der skal klages til eller fremgangsmåden.

Et andet eksempel er et tilfælde, hvor det fejlagtigt fremgår af klagevejledningen, at klagen

skal være begrundet, hvilket ikke er et krav i henhold til forvaltningsloven. Caseboks slut.

SAGSBEHANDLINGSFRISTEN OVERSKRIDES I TO UD AF TRE SAGER

Det fremgår af reglerne i retssikkerhedsloven, at kommunen skal fastsætte frister for sagsbe-

handlingen på de enkelte sagsområder. Fristerne for afgørelser efter lov om social service skal

offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne gælder også ved

kommunens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrel-

sen. Fristoverskridelser vil normalt ikke føre til en omgørelse i Ankestyrelsens klagesagsbehand-

ling.

Lovboks: Krav til frister for sagsbehandlingen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 25

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så

hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Kommunen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra

modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres.

Hvis fristen i en konkret sag ikke overholdes, skal ansøgeren have besked om, hvornår ansø-

geren kan forvente en afgørelse.

Fristerne efter § 3 skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå

tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne gælder også ved kommunens behandling af af-

gørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 49-16 fastslået, at Ankestyrelsen kan efterprøve, om

kommunen har offentliggjort en frist for sagsbehandling, og om borgeren har fået rettidig be-

sked, hvis fristen ikke kan overholdes i den konkrete sag. Når du klikker på dette link åbner

Ankestyrelsens principmeddelelse 49-16:

principmeddelelse 49-16.

Lovboks slut.

Kommunerne har ved indsendelse af sagerne til Handicapsagsbarometret oplyst kommunens

sagsbehandlingsfrist for den aktuelle bestemmelse på afgørelsestidspunktet. Figur 3.3 viser

hvor mange af sagerne, der er behandlet inden for den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist.

Figuren er baseret på 220 sager, hvor sagsbehandlingsfristen er relevant eller har været mulig

at udregne. I 42 af de gennemgåede sager kendes fristen og/eller tidspunktet for afgørelsen

eller ansøgningen ikke, og vi ved derfor ikke, om sagsbehandlingstiden er overholdt. I 123 af de

gennemgåede sager er reglen ikke relevant – for eksempel, fordi der er tale om opfølgningssa-

ger.

Figur 3.3 Er sagen behandlet inden for den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist?

54%

Nej, den er ikke behandlet inden for fristen, og der

er ikke oplysninger om en ny frist

40%

Nej, men kommunen har oplyst en ny frist til

borger

20%

40%

Andel sager

60%

Note: Figuren er baseret på 220 sager, hvor det har været relevant og muligt at vurdere om fristen er overholdt.

Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med for-

sigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende

de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder

derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 26

Når vi ser på de sager, hvor fristen og ansøgnings- og afgørelsesdato fremgår af sagens akter,

har kommunen overholdt sin egen sagsbehandlingsfrist i 54 procent af sagerne (118 ud af 220

sager). I 40 procent (89 ud af 220 sager) af disse sager er fristen ikke overholdt, og der er heller

ikke oplyst en ny frist til borgeren. Kun i 6 procent (13 ud af 220) af sagerne, har kommunen

oplyst en ny frist til borgeren ved overskridelse af frist.

Figur 3.4 viser med hvor mange uger, sagsbehandlingsfristen er overskredet. I 46 procent af de

sager hvor kommunen har overskredet sin egen offentliggjorte sagsbehandlingstid, overskrides

sagsbehandlingsfristen med mere end 10 uger.

Overskridelsen i de sager, hvor kommunen har overskredet sin egen offentliggjorte sagsbehand-

lingstid, varierer mellem 1 og 82 uger. Den gennemsnitlige overskridelse af sagsbehandlingsti-

den er 13 uger.

FIGUR 3.4 MED HVOR MANGE UGER ER SAGSBEHANDLINGSFRISTEN OVERSKREDET?

Mere end

50-59

27%

24%

30%

10%

20%

30%

40%

Antal ugers overskridelse

40-49

30-39

20-29

10-19

5-9

0-4

Andel sager

50%

Note: Figuren er baseret på de 102 sager, hvor sagsbehandlingsfristen ikke er overholdt samt kan beregnes. Datagrund-

laget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da

de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfor-

dringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor,

at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

HELHEDSVURDERING ER FORETAGET I ET STORT FLERTAL AF SAGERNE

Hvis kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen bliver opmærksom på, at borger har be-

hov for hjælp til andet end det ansøgte, har kommunen pligt til at undersøge, om borger kan

få hjælp hertil efter andre bestemmelser i barnets lov/serviceloven eller efter anden lovgiv-

ning. Det kan for eksempel være, at der ved sagens behandling er indikation for et behov for

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 27

afløsning eller aflastning. Det kan også være, at det ansøgte alene er behandlet efter reglerne

om merudgifter, men også burde være behandlet efter andre regler, for eksempel reglerne om

hjælpemidler og forbrugsgoder.

Lovboks: Krav om helhedsvurdering

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder,

der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejled-

ning, jf. retssikkerhedslovens § 5. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan

søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Den sociale lovgivning skal forstås bredt. Det vil sige, at det ikke kun er et spørgsmål om alle

muligheder for hjælp efter barnets lov, serviceloven, men også sundhedslovgivningen, beskæf-

tigelseslovgivningen osv. Lovboks slut.

I sagsgennemgangen har vi derfor også vurderet, om kommunerne har behandlet ansøgninger

og spørgsmål om hjælp efter alle de relevante muligheder, der findes for at give hjælp efter hele

den sociale lovgivning, og om kommunerne under hele sagsforløbet har haft et tilstrækkeligt

fokus på en helhedsorienteret indsats i forhold til familiens samlede situation – herunder også

rådgivning og vejledning (Begrebet ”den sociale lovgivning” henviser til lovgivning på hele det

sociale område; der kan eksempelvis være tale om foranstaltninger efter serviceloven, aktivlo-

ven, beskæftigelsesindsatsloven, sygedagpengeloven, pensionsloven m.v.).

Blandt de gennemgåede sager ser vi, at kommunerne har foretaget en helhedsvurdering i 86

procent af sagerne (330 ud af 385 sager). Dette fremgår af figur 3.5.

FIGUR 3.5 HAR KOMMUNEN FORETAGET EN HELHEDSVURDERING?

86%

Nej

10%

Ved ikke

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på 385 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

I nogle sager har familien brug for anden hjælp

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 28

I 10 procent af de gennemgåede sager (40 ud af 385 sager), hvor kommunerne mangler at

foretage en helhedsvurdering, fremgår det, at familien kan have brug for en eller flere typer af

støtte efter andre regler i den sociale lovgivning.

Nedenstående figur illustrerer, hvilke andre regler i den sociale lovgivning, som kommunen ikke

har forholdt sig til, selvom sagen indeholder oplysninger om, at et barn/ung/familie kan have

brug for støtte efter disse.

FIGUR 3.6 HVILKEN STØTTE EFTER ANDRE REGLER, HAR KOMMUNEN IKKE FORHOLDT SIG

TIL?

Reglerne om hjælpemidler/forbrugsgoder

Reglerne om aflastning og afløsning

Reglerne om personlig pleje og praktisk hjælp

Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste

Reglerne i aktivloven

Reglerne om ledsagelse

Andet

20%

55% (22 sager)

13% (5 sager)

8% (3 sager)

3% (1 sager)

30% (12 sager)

40%

Andel sager

60%

Note: Figuren er baseret på de 40 sager, der mangler helhedsvurdering. Datagrundlaget er her mindre end 385 sager,

og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nød-

vendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgen-

nemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfordrin-

ger også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kommunen kan have undgået at forholde sig til mere end regel, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

Som det fremgår af figuren, ses der især eksempler på, at kommunen ikke tager stilling til

familiens eventuelle behov for støtte efter reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder efter ser-

vicelovens §§ 112 og 113. Det gælder for 55 procent af sagerne (22 ud af 40 sager).

Derudover ses det, at kommunen ikke tager stilling til familiens eventuelle behov for støtte i:

•

13 procent (5 ud af 40 sager), hvor familien kan have behov for støtte efter reglerne om

aflastning og afløsning efter servicelovens § 44, jf. servicelovens § 84, stk. 1.

8 procent (3 ud af 40 sager), hvor familien kan have behov for støtte efter reglerne om tabt

arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

8 procent (3 ud af 40 sager), hvor familien kan have behov for støtte efter reglerne om per-

sonlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens §§ 44, jf. § 83.

3 procent (1 ud af 40 sager), hvor familien kan have behov for støtte efter reglerne om ledsa-

gelse efter servicelovens § 45.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 29

•

3 procent (1 ud af 40 sager), hvor familien kan have behov for støtte efter aktivloven.

I 30 procent af sagerne (12 ud af 40 sager) ses der yderligere en række forskellige eksempler

på, at kommunen ikke tager stilling til familiens eventuelle behov for støtte efter andre regler i

den sociale lovgivning. Det kan for eksempel være behov for støtte efter servicelovens § 116

om boligændringer eller § 114 om støtte til køb af bil.

I 2 procent af de gennemgåede sager (6 ud af 385 sager) har Ankestyrelsen vurderet, at for-

hold i sagen som udgangspunkt kunne give anledning til at kontakte Ankestyrelsens tilsyn.

Dette skete i ét tilfælde. Dette på baggrund af tre sager fra samme kommune. Ankestyrelsens

tilsyn vurderede, at det gav anledning til at kontakte kommunen. Kommunen har ved oversen-

delsen af de tre sager oplyst, at kommunen ikke har officielle sagsbehandlingsfrister på afgø-

relsestidspunktet og at disse først er politisk besluttet efterfølgende. Tilsynet fandt ikke anled-

ning til at gøre yderligere, fordi kommunen efterfølgende havde rettet op og indført og offent-

liggjort sagsbehandlingstider.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 30

Metode

Handicapsagsbarometret 2024 (Børn) er baseret på en juridisk gennemgang af i alt 385 sager,

der inkluderer både bevilling- og afslagssager fra alle landets 98 kommuner. Formålet er at

belyse, om kommunerne overholder regler og praksis ved deres behandling af sager om dækning

af merudgifter efter servicelovens § 41. Vi gennemgår her, hvordan vi har grebet processen an.

UDVÆLGELSE AF SAGER

I det følgende beskriver vi processen og kriterierne for indkaldelse af sager.

Antallet af sager fra hver kommune

Alle landets kommuner har indsendt sager til Handicapsagsbarometret. Antallet af sager fra hver

kommune varierer alt efter kommunens størrelse.

Erfaringsmæssigt ved vi, at ikke alle indsendte sager lever op til indkaldelseskriterierne. For ikke

at ulejlige kommunerne med at skulle indsende sager ad flere omgange, har vi bedt kommu-

nerne om at sende 15-20 procent flere sager end det antal, som vi skal gennemgå. Det gør det

muligt at erstatte sager, der ikke lever op til indkaldelseskriterierne, hvilket reducerer risikoen

for at indkalde erstatningssager. Dette har dog ikke helt kunnet undgås.

Kriterier for indsendelse af sager

Formålet med undersøgelsen har været at få indblik i den aktuelle sagsbehandling. Derfor har

kriterierne for indsendelse af sager været følgende:

•

Afgørelsen om dækning af merudgifter skulle være truffet før 6. oktober 2023. Kommunerne

blev bedt om at udvælge sager med de nyeste afgørelser op til denne dato – det vil sige sa-

ger, der er afgjort så tæt på den 6. oktober 2023 som muligt.

Afgørelsen måtte ikke være påklaget til Ankestyrelsen. Hvis der tidligere i borgerens sag har

været en klage til Ankestyrelsen, har den pågældende sag dog stadig kunnet indgå i under-

søgelsen, så længe afgørelserne ikke handlede om den samme merudgift.

En fordeling på sager om henholdsvis afslag og bevillinger indførtes med henblik på at af-

spejle aktuel sagsbehandling. Der findes ikke en landsdækkende statistik på fordelingen,

men i efteråret 2021 foretog KL i samarbejde med 12 kommuner en optælling af afgørelser

truffet på børne- og voksenhandicapområdet over et fire uger langt forløb (når du klikker på

dette link, åbner KL’s undersøgelse om kommunernes afgørelse på handicapområdet:

Under-

søgelse: kommunernes afgørelser på handicapområdet).

Optællingen har således givet et

øjebliksbillede af en fordeling, og det er med udgangspunkt i denne, at der indførtes et krav

om, at afgørelsen i 65 procent af sagerne skulle være bevillinger, og i 35 procent af sagerne

skulle være afslag.

I forhold til kravet om fordeling af bevillinger og afslag viste sagsgennemgangen imidlertid, at en

stor del af sagerne ikke kunne kategoriseres som enten fuld bevilling eller fuldt afslag, eftersom

mange sager består af delvise afslag/bevillinger samt afgørelser, der indeholder flere delafgø-

relser med forskellige resultater.

Fordelingen mellem afslag og bevillinger på dækning af merudgift efter § 41 blev således: 102

sager med fuld bevilling, 218 sager med fuldt afslag eller delvist afslag/delvis bevilling og 65

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 31

sager med afgørelser, der indeholder flere delafgørelser med forskellige resultater. Det gælder

sager, hvor der ansøges om flere udgifter, og hvor borgeren både får bevilliget nogle udgifter

og får afslag på andre.

Vi har også valgt at medtage enkelte sager, der er afgjort efter den 6. oktober 2023. Det drejer

sig om sager, vi har indkaldt senere i processen som erstatning for sager, der udgik, fordi de

ikke levede op til indkaldelseskriterierne. Kravet til sager, der er afgjort efter den 6. oktober

2023 har stadig været, at de ikke måtte være påklaget til Ankestyrelsen, samt at klagefristen

var udløbet, da kommunen sendte dem ind til Ankestyrelsen.

Proces og principper for indkaldelse af sager

•

Mandag den 2. oktober 2023 modtog alle landets kommuner en advisering om, at der i no-

vember 2023 ville komme en indkaldelse af sager til Handicapsagsbarometret.

•

Den 6. november 2023 modtog kommunerne et brev, der beskrev, hvor mange sager de

skulle sende, og hvilke kriterier sagerne skulle vælges ud fra. Derudover fremgik der en frist

for, hvornår sagerne senest skulle være sendt til Ankestyrelsen.

•

I december 2023 og januar 2024 rykkede Ankestyrelsen for indsendelse af sager og ind-

kaldte erstatningssager fra de kommuner, der havde indsendt sager, der ikke levede op til

indkaldelseskriterierne.

Det fremgik af indkaldelsesbrevet, at kun de indsendte akter, ville indgå i vurderingen af sa-

gerne, og at Ankestyrelsen ikke efterfølgende ville indhente yderligere akter. Kommunerne blev

således bedt om at indsende alle relevante akter, der relaterede sig til afgørelsen, herunder:

•

Akter i form af udtalelser fra eksempelvis hospital eller speciallæger og akter om den hjælp

barnet i øvrigt er bevilliget.

Indkaldelser til samtaler, referater af møder, interne indstillinger til støtte, og bestillinger

samt oplysninger om opfølgning.

Alle relevante journalnotater.

Relevante akter fra andre afdelinger i kommunen, for eksempel hvis barnet havde fået en

ydelse fra en anden afdeling, som påvirkede vurderingen af den ansøgte hjælp (merudgifter).

Akter, som fandtes at være relevante i forhold til den samlede vurdering af sagen, også

selvom disse lå uden for måleperioden eller tilhørte en anden forvaltning i kommunen.

Vurderingen af sagerne er foretaget på det foreliggende grundlag.

Udgåede sager

Nogle af de indsendte sager er udgået fra målingen og er om muligt blevet erstattet af andre

sager fra samme kommune. En sag er udgået, fordi der ikke var medsendt en afgørelse om

merudgifter, som kunne måles, og i andre sager har der været tvivl om, hvorvidt borger har

klaget over afgørelsen. I disse sager har der derfor ikke været sikkerhed for, at sagerne opfyldte

kriterierne for målingen.

ANALYSEN AF SAGERNE

Sagerne er gennemgået af jurister fra Ankestyrelsen med erfaring i at behandle klagesager om

merudgifter. Til brug for sagsgennemgangen har vi anvendt et analyseskema, som er blevet

udfyldt for hver sag.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 32

Der har under gennemgangen været stort fokus på en ensartet besvarelse, og tvivlsspørgsmål

er blevet drøftet i gruppen af jurister, som har gennemgået sagerne til undersøgelsen. Vi har

derudover løbende gennemgået besvarelserne og krydstjekket måden, hvorpå analyseskema-

erne er udfyldt.

Målingerne af sagerne er foretaget ud fra den forudsætning, at kommunen har indsendt alle

relevante akter. I undersøgelsen har vi baseret vores registreringer på det indsendte materiale.

Vi kan derfor ikke afvise, at der i nogle tilfælde har været eksempler på manglende sagsoplys-

ninger, som Ankestyrelsen i en klagesag efterfølgende ville rekvirerer fra kommunen, og at dette

ville føre til en ændret vurdering af sagen.

Vi tager desuden forbehold for registreringen af opfølgningssager, hvor der er tale om fortsatte

bevillinger. Der kan være en vis usikkerhed forbundet med målingen af sagen, fordi vi ved sags-

gennemgangen ikke nødvendigvis har haft den oprindelige bevilling samt de relevante sagsop-

lysninger, der har dannet grundlag for vurderingen. Målingen af opfølgningsafgørelsen siger der-

for ikke nødvendigvis noget om rigtigheden af den oprindelige bevilling.

AFRAPPORTERING AF RESULTATERNE

Størrelsen af den samlede stikprøve på 385 sager fra alle kommuner betyder, at undersøgelsens

samlede resultater er generaliserbare på tværs af alle sager om dækning af merudgifter efter §

41 i alle landets kommuner.

Antallet af sager målt fra hver enkelt kommune er for lille til, at resultaterne for hver kommune

er generaliserbare på tværs af alle kommunens sager inden for de udvalgte sagstyper. Vi har

derfor ikke kommuneopdelte resultater med i undersøgelsen.

De resultater, der ikke er baseret på gennemgangen af alle 385 sager, bør principielt tolkes med

forsigtighed i forhold til deres generaliserbarhed for samtlige sager i landets kommuner.

Der er stor forskel på hvor stort eller småt antallet af sager er i de resultater, der er baseret på

mindre end 385 sager. Her skal man læse graferne efter princippet om, at jo flere sager, der

indgår i grundlaget for en graf, jo mere generaliserbare er resultaterne for samtlige sager i

landets kommuner. Omvendt betyder det, at jo færre sager, der indgår i grundlaget for en graf,

desto større forbehold bør man tage i forhold til resultaternes generaliserbarhed for samtlige

sager i landets kommuner.

Vi kan herudover genkende flere af resultaterne, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Anke-

styrelsens klagesagsbehandling på området, og vi vurderer derfor, at de identificerede udfor-

dringer også kan gøre sig gældende i andre end de målte sager. Antallet af sager, som de enkelte

figurer er baseret på, fremgår under hver figur.

BEHANDLING AF UNDERSØGELSEN

Resultaterne fra handicapsagsbarometret skal - som andre af Ankestyrelsens undersøgelser af

kommunens praksis - behandles af kommunalbestyrelsen. Ankestyrelsens pligt til at praksisko-

ordinere og kommunalbestyrelsens pligt til at behandle undersøgelserne fremgår af retssikker-

hedslovens §§ 76–79 a.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 33

Kommunerne får eftersendt resultatet af de sager, de har indsendt til denne undersøgelse. Kom-

munernes indsendte sager bidrager til det samlede generaliserbare billede på landsplan. De få

sager, som den enkelte kommune har indsendt, siger ikke i sig selv noget om den specifikke

kommunes sagsbehandling på området.

Som opfølgning på resultaterne fra det samlede barometer, bør den enkelte kommune forholde

sig til egne sager og egen praksis på det pågældende lovområde og vurdere om tilsvarende

udfordringer er tilstede. På den måde kan kommunen give det politiske niveau et indblik i,

hvordan den konkrete situation ser ud i den pågældende kommune sammenholdt med det ge-

nerelle billede på landsplan.