SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 206
Offentligt

Marts 2025

Handicapsags-

barometret

2024 (Voksne)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 2

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-556-0

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 3

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1: INDLEDNING

Hovedresultater

Baggrund

KAPITEL 2: RETLIGE MANGLER

De retlige krav er overholdt i 90 procent af sagerne

Retlige mangler ses i hver tiende sag

Utilstrækkelig sagsoplysning er den mest udbredte retlige mangel

Begrundelserne lever op til kravene i langt de fleste af sagerne

Kommunens vurdering er korrekt i en meget stor del af sagerne

Hjemmelsmangel forekommer sjældent

Mangel på partshøring forekommer ikke i undersøgelsen23

KAPITEL 3: SAGSBEHANDLINGSREGLER

Korrekt klagevejledning i alle sager

Helhedsvurdering foretaget i næsten alle sager

Sagsbehandlingsfristen overskrides i halvdelen af sagerne

BILAG 1: METODE

Udvælgelse af sager

Analysen af sagerne

Afrapportering af resultaterne

behandling af undersøgelsen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 4

Kapitel 1: Indledning

Ankestyrelsen beskriver i dette handicapsagsbarometer kommunernes overholdelse af regler og

praksis i sager om dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.

Barometeret er ét af flere retssikkerhedsinitiativer, som indgår i det samlede initiativ om bedre

retssikkerhed og tillid på handicapområdet, som er en del af aftalen om udmøntning af reserven

på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025.

HOVEDRESULTATER

Ankestyrelsen har gennemgået 385 afslags- og bevillingssager om merudgifter til voksne § 100.

I størstedelen af sagerne overholdes de retlige krav, og Ankestyrelsen registrerer få retlige

mangler. Når der ses retlige mangler, er der oftest tale om utilstrækkelig sagsoplysning. Når vi

ser nærmere på sagsbehandlingsreglerne er den største udfordring at overholde kommunens

fastsatte frister.

Retlige krav er overholdt i 90 procent af sagerne

Størstedelen af de gennemgåede sager overholder de retlige krav og ville være blevet stadfæstet

af Ankestyrelsen, hvis de var påklaget. Undersøgelsens stadfæstelsesprocent på 90 procent ad-

skiller sig fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling, hvor 60 procent af sagerne stadfæstes. Kom-

munerne har således begået betydeligt færre fejl i de gennemgåede sager i handicapsagsbaro-

metret, set i forhold til de sager, der påklages.

Der er fundet retlige mangler i 13 procent af de gennemgåede sager. Manglen har væsentlig

betydning for afgørelsen i 10 procent af de gennemgåede sager, som både omfatter bevillinger

og afslag.

Utilstrækkelig sagsoplysning er den mest udbredte retlige mangel

Den mest udbredte retlige mangel er utilstrækkelig sagsoplysning, hvilket gør sig gældende i 8

procent af sagerne. I de fleste tilfælde har den utilstrækkelige sagsoplysning væsentlig betyd-

ning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen.

Der ses eksempler på retlige mangler relateret til utilstrækkelig/forkert begrundelse og forkerte

vurderinger. Der er kun få eksempler på hjemmelsmangel og ingen eksempler på partshørings-

mangler.

Sagsbehandlingsfristen er den største udfordring i forhold til sagsbehandlingsreg-

lerne

Kommunerne skal offentliggøre deres fastsatte sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemme-

side og informere borgeren, hvis de ikke kan overholde disse. Dette krav gælder ikke opfølg-

ningsager.

I 51 procent af sagerne (114 ud af 222 sager), hvor vi har kendskab til dato for ansøgning og

afgørelse, overholdes sagsbehandlingsfristerne ikke, og i mere end halvdelen af disse sager

overskrides fristen med mere end 10 uger. Den gennemsnitlige overskridelse af sagsbehand-

lingsfristen for de sager, hvor fristen ikke overholdes, er 20 uger. I en tredjedel af disse sager

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 5

oplyser kommunerne borgeren om en ny frist, hvilket kommunerne er forpligtiget til jf. retssik-

kerhedsloven § 3, stk. 2.

BAGGRUND

Lovboks: DÆKNING AF MERUDGIFTER EFTER § 100 I SERVICELOVEN

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse

til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af

folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funkti-

onsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Udgiften skal være nødvendig og overstige de udgifter, som andre uden en funktionsnedsæt-

telse har.

Kommunen udmåler tilskud på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte.

Kommunen kan give tilskud til de nødvendige merudgifter, når de sandsynliggjorte merudgifter

udgør mindst 7.068 kr. (2023-niveau) pr. år svarende til 589 kr. (2023-niveau) pr. måned.

Der angives takster på 2023 niveau, fordi de gennemgåede sager er fra 2023.

Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.103 kr. (2023-ni-veau) pr. måned, hvis de sandsynlig-

gjorte merudgifter er i intervallet 589 kr.-1.654 kr. (2023-niveau) om måneden, og et stan-

dardbeløb på 2.206 kr. (2023-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i in-

tervallet 1.655 kr.-2.757 kr. (2023-niveau) om måneden. Hvis borgeren kan dokumentere

merudgifter på over 2.757 kr. (2023-niveau) pr. måned, skal kommunen yde tilskuddet med

et beløb svarende til de faktiske merudgifter. Lovboks slut.

Infoboks: HANDICAPSAGSBAROMETRETS FORMÅL OG METODE

Ankestyrelsen gennemgår sager fra alle landets kommuner med henblik på at give et overord-

net og generaliser- bart billede af kvaliteten af sagsbehandlingen i kommunerne på handicap-

området. Det gør vi ved, i perioden 2023-2025, at gennemgå 385 sager på hver af fire ud-

valgte dele af socialområdet i sager om enten børn eller voksne med handicap. I alt gennem-

går vi i løbet af de tre år 1540 sager. Fokus for gennemgangen er, om kommunernes afgørel-

ser er i overensstemmelse med regler og praksis på et udvalgt lovområde. Undersøgelsen har

navnet Handicapsagsbarometret, og de udvalgte områder er:

•

I 2023: Ledsagelse til voksne, servicelovens § 97.

•

I 2024: Dækning af merudgifter til børn og voksne, servicelovens §§ 41 (Fodnote:

Undersøgelsen om § 41 omhandler afgørelser truffet inden 1. januar 2024 efter servicelovens

§ 41. Efter 1. januar 2024 har merudgiftsydelse til børn hjemmel i § 86 i barnets lov. Fodnote

slut) og 100 (Fodnote: Undersøgelsen omhandler afgørelser truffet før den 1. december 2023

efter servicelovens § 100. Fodnote slut).

•

I 2025: Dækning af tabt arbejdsfortjeneste, barnets lov § 87.

DATAGRUNDLAG OG AFGRÆNSNING

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 6

Handicapsagsbarometret 2024 består af to selvstændige undersøgelser af henholdsvis service-

lovens § 41 (børn) og servicelovens § 100 (voksne)

Denne undersøgelse af servicelovens § 100 (voksne) fra 2024 er baseret på en juridisk gen-

nemgang af i alt 385 sager fra 97 kommuner (Fodnote: Én kommune har meddelt Ankestyrel-

sen, at den ikke har nogen sager tilgængelige. (Der er tale om en befolkningsmæssig lille kom-

mune). Fodnote slut), hvor der er truffet afgørelse om merudgifter efter § 100 i serviceloven.

Blandt de gennemgåede sager er der 75 sager, hvor kommunen har truffet afgørelse om fuld

bevilling (20 procent af de gennemgåede sager), 193 sager med fuldt eller delvist afslag/delvis

bevilling (50 procent af de gennemgåede sager) og 117 sager med afgørelser, der indeholder

flere delafgørelser med forskellige resultater (30 procent af de gennemgåede sager).

Undersøgelsen handler om den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen og målingen af kommu-

nernes sager er alene baseret på de sagsakter, som kommunerne har sendt ind. Kommunerne

blev bedt om at indsende alle relevante akter, der relaterede sig til afgørelsen.

Ankestyrelsen har gennemført undersøgelsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 11

om praksisundersøgelser, og undersøgelsens resultater skal behandles på et kommunalbesty-

relsesmøde eller i et af kommunalbestyrelsens stående udvalg (Fodnote: Fsva. møde i et stå-

ende udvalg, se § 1, nr. 2, i ændringslov nr. 1686 af 30. december 2024. Fodnote slut) i de

medvirkende kommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a.

Undersøgelsens resultater er samlet set generaliserbare på tværs af landets kommuner. Resul-

taterne kan dog ikke anvendes til at beskrive den enkelte kommunes sagsbehandlingskvalitet,

da der ikke er vurderet et repræsentativt udsnit af sager om merudgifter fra hver enkelt kom-

mune. De landsdækkende resultater giver et billede af en generel tendens, som de enkelte

kommuners sager har bidraget til. Som opfølgning på resultaterne fra det samlede barometer,

bør den enkelte kommune forholde sig til egne sager og egen praksis på det pågældende lov-

område med henblik på vurdering af, om tilsvarende udfordringer er tilstede.

Yderligere information om undersøgelsens metode fremgår af bilag 1. Infoboks slut.

I kapitel 2 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af afgørelsernes rigtighed og kvalitet, her-

under overholdelse af retlige krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring, hjemmelsmangel

og kommunens vurdering (i form af forkerte vurderinger eller forekomst af skøn under regel).

I kapitel 3 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af udvalgte sagsbehandlingsregler, som

ikke har betydning for afgørelsens rigtighed, men som har retssikkerhedsmæssig betydning.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 7

Kapitel 2: Retlige mangler

Her kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af de gennemgåede afgørelsers rigtighed og kva-

litet, herunder overholdelse af de retlige krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og

kommunens vurdering.

DE RETLIGE KRAV ER OVERHOLDT I 90 PROCENT AF SAGERNE

I 90 procent af sagerne er afgørelsen i overensstemmelse med regler og praksis, og afgørelsen

ville være blevet stadfæstet af Ankestyrelsen (346 ud af 385 sager), hvis den var påklaget. 9

procent af sagerne ville være blevet hjemvist (33 ud af 385 sager) grundet retlige mangler. 1

procent (5 ud af 385 sager) ville være blevet ændret. 1 sag ville være blevet ophævet, hvis den

var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Dette fremgår af figur 2.1.

Figur 2.1 HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL DE RETLIGE KRAV

Afgørelsen ville være blevet stadfæstet, hvis

sagen var påklaget til Ankestyrelsen

90%

Afgørelsen ville være blevet hjemvist, hvis sagen

var påklaget til Ankestyrelsen

Afgørelsen ville være blevet ændret, hvis sagen

var påklaget til Ankestyrelsen

Afgørelsen ville være blevet ophævet, hvis sagen

var påklaget til Ankestyrelsen

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Tallene i figuren er baseret på alle 385 sager. I kun en enkelt sag er der registret ’Afgø-

relsen ville være blevet ophævet, hvis sagen var påklaget til Ankestyrelsen’, hvorfor det ned-

rundede procenttal fremgår som ”0 procent”.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

Infoboks: TAL FRA KLAGESAGSBEHANDLINGEN I ANKESTYRELSEN

Fra 2020 til 2023 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 2528 sager om dækning af merudgifter

efter servicelovens § 100. 40 procent af disse sager har Ankestyrelsen enten hjemvist eller

ændret/ophævet kommunens afgørelse. 60 procent af kommunernes afgørelser er således ble-

vet stadfæstet i perioden.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 8

Undersøgelsens stadfæstelsesprocent er 90 procent og adskiller sig altså fra det, som vi ser i

Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Dette til trods for, at kommunen i de sager, der er målt i

denne undersøgelse, ikke har haft mulighed for at foretage den påkrævede genvurdering.

Kommunerne har derved ikke haft mulighed for at ændre afgørelsen, hvilket de har mulighed

for i de sager, der bliver påklaget.

Kommunerne laver altså betydeligt færre fejl i den generelle sagsbehandling af dækning af

merudgifter efter servicelovens § 100 end i de sager, der påklages. Dette kan skyldes stor va-

rians i kompleksiteten i sagerne på området, hvor de mange relativt simple sager sjældent på-

klages til Ankestyrelsen. Dertil bidrager bestemmelsernes ordlyd i forhold til udmåling af hjæl-

pen - som eksempelvis anvendelse af faste takster på voksenhandicapområdet – til at lette

sagsoplysningen, hvilket ofte er kilde til fejl i sager om dækning af merudgifter til børn (ser-

vicelovens § 41). Infoboks slut.

RETLIGE MANGLER SES I HVER TIENDE SAG

I retssikkerhedsloven og forvaltningsloven er der fastsat regler om, hvilke krav der er til sags-

behandlingen og den afgørelse, som kommunen skal træffe. Kommunen skal desuden sikre sig,

at gældende praksis på et bestemt område bliver anvendt. Gældende praksis kan være udmøntet

i en principmeddelelse.

En afgørelse kan lide af en eller flere retlige mangler. Nedenfor gennemgår vi de retlige mangler,

som vi har konstateret i de gennemgåede sager:

•

Utilstrækkelig sagsoplysning

Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en

korrekt afgørelse.

Begrundelsesmangel

Kommunen skal begrunde afgørelsen, hvis borger ikke fuldt ud får medhold i sin ansøg-

ning om merudgifter. Kommunen skal her angive de oplysninger, der er tillagt væsent-

lig betydning ved afgørelsen. Begrundelseskravet gælder ikke i sager, hvor borger får

fuldt ud medhold i sin ansøgning.

Mangler ved kommunens vurdering

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag ud fra sa-

gens materielle indhold og det relevante lovgrundlag. Eksempelvis kan kommunen fore-

tage en forkert vurdering, hvis den har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert

eller ikke har inddraget væsentlige oplysninger i en vurdering af sagen.

Skøn under regel

Kommunen må i sin afgørelse ikke sætte skøn under regel. Skøn under regel betyder, at

kommunen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov i

forhold til den ansøgte hjælp. Det kan for eksempel være, fordi kommunen udelukkende

henviser til kommunens kvalitetsstandarder, og at kommunen ikke – ud fra borgerens

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 9

funktionsevne og støttebehov - konkret vurderer, om der er grundlag for at fravige kva-

litetsstandarderne.

•

Hjemmelsmangel

Kommunens afgørelse skal have hjemmel i lovgivningen. En hjemmelsmangel kan for

eksempel være, at kommunen har anvendt en regel forkert, eller at kommunen har an-

vendt et ulovligt kriterium for afgørelsen.

Manglende partshøring

Kommunen skal sende oplysninger i partshøring, hvis oplysningerne vedrører faktiske

forhold af væsentlig betydning for sagens udfald, og disse oplysninger er til ugunst for

parten samtidigt med, at parten må antages ikke at være bekendt med, at oplysningerne

indgår i sagen.

•

13 procent af de gennemgåede sager lider af en eller flere retlige mangler (50 sager). De ret-

lige mangler har i langt de fleste tilfælde haft væsentlig betydning for afgørelsen. Det betyder,

at sagen ville være blevet hjemvist eller ændret, hvis det havde været en klagesag i Ankesty-

relsen (se figur 2.1.) I 87 procent af de gennemgåede sager (335 sager) er der ingen retlige

mangler.

Figur 2.2 LIDER AFGØRELSEN AF EN ELLER FLERE RETLIGE MANGLER?

13%

Nej

87%

20%

40%

60%

80%

Andel sager

100%

Note: Figuren er baseret på alle 385 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

I figur 2.3 ses fordelingen af de forskellige typer af retlige mangler i de vurderede sager. De

retlige mangler er fordelt i forhold til, om de har eller ikke har haft væsentlig betydning for

afgørelsen.

Det gælder for de fleste af de retlige mangler, at de har væsentlig betydning for afgørelsens

rigtighed. Ankestyrelsen har i sin vurdering af, om afgørelsens resultat er korrekt, taget ud-

gangspunkt i de foreliggende oplysninger. Denne vurdering afhænger derfor af, om kommunerne

har indsendt alle relevante oplysninger i forbindelse med, at Ankestyrelsen indkaldte sager til

undersøgelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 10

Figur 2.3 Retlige mangler

Utilstrækkelig sagsoplysning

Begrundelsesmangel

Forkert vurdering

Skøn under regel

Hjemmelsmangel

Partshøringsmangel

10%

Retlige mangler uden væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed

Retlige mangler med væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed

Andel sager

Note: Figuren er baseret på alle 385 sager, med undtagelse af begrundelsesmangel, der er ba-

seret på 310 sager.

Datagrundlaget ved begrundelsesmangel er mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske

generaliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de ikke nødvendigvis er repræsenta-

tive for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgen-

nemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de

identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere retlige mangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

Den mest udbredte retlige mangel er

utilstrækkelig sagsoplysning

(8 procent (Fodnote: I

figur 2.3 kan det se ud som om, at 9 % af samtlige sager er utilstrækkeligt oplyst. Det skyl-

des, at når de 8 % deles op i utilstrækkelig sagsoplysning med og uden væsentlig betydning

for afgørelsen, får vi to tal med decimaler, som skal rundes enten op eller ned. Fodnote slut) af

samtlige 385 sager, hvoraf langt de fleste har væsentlig betydning for afgørelsen).

Dernæst følger

begrundelsesmangel

(5 procent af 310 sager, hvor borger ikke gives fuldt ud

medhold og derfor krav om begrundelse). I mindre end halvdelen af sagerne med begrundel-

sesmangel, har manglen væsentlig betydning for afgørelsen (2 procent har væsentlig betyd-

ning for afgørelsen, og 3 procent har ikke væsentlig betydning for afgørelsen).

Mangler i kommunens vurdering

forekommer primært i form af, at kommunen har foreta-

get en

forkert vurdering

i den enkelte sag ud fra sagens materielle indhold og det relevante

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 11

lovgrundlag, hvilket ses i 5 procent af sagerne. I 4 procent af sagerne har den forkerte vurde-

ring også en væsentlig betydning for afgørelsen og kun i 1 procent har manglen ikke væsentlig

betydning.

Skøn under regel

forekommer kun i 1 procent af sagerne. Det svarer til 5 sager, hvoraf det

kun i 1 sag har væsentlig betydning for afgørelsens resultat og det i 4 sager altså ikke har væ-

sentlig betydning.

Hjemmelsmangel

ses i 2 procent af sagerne, hvoraf det i halvdelen af sagerne har væsentlig

betydning for afgørelsen, og det i halvdelen ikke har væsentlig betydning.

Partshøringsmangel

forekommer ikke i vurderingen af sagerne.

I det følgende gennemgår vi de enkelte typer af retlige mangler hver for sig. Vi starter med at

se på utilstrækkelig sagsoplysning, som er den mest udbredte retlige mangel på tværs af de

385 sager.

UTILSTRÆKKELIG SAGSOPLYSNING ER DEN MEST UDBREDTE RETLIGE

MANGEL

Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt

afgørelse. Det følger af retssikkerhedslovens § 10.

Lovboks: Krav til sagsoplysning

De oplysninger, som kommunen indhenter til brug for sin sagsbehandling, skal være relevante

og korrekte (Fodnote: Det er det retsgrundlag, som afgørelsen træffes efter, der er afgørende

for, hvilke typer af oplysninger der skal indhentes til brug for sin sagsbehandling. Det er kom-

munens ansvar at sikre en afklaring, inden kommunen afgør sagen, hvis der er tvivl om sa-

gens oplysninger, hvis borger kommer med væsentlige oplysninger, der for eksempel anfægter

oplysningsgrundlaget, eller der i øvrigt er et mangelfuldt oplysningsgrundlag. Det er desuden

kommunens ansvar at inddrage den nødvendige fagkundskab, hvis der er et behov for det.

Hvis der er spørgsmål i sagen, der forudsætter særlig fagkundskab, følger det af officialprincip-

pet, at kommunen har ansvaret for, at den nødvendige fagkundskab inddrages i den konkrete

sag. Herudover kan det være nødvendigt at indhente oplysninger fra relevante fagpersoner

med kendskab til borgerens nedsatte funktionsevne, der kan udtale sig om forhold, som er af

betydning for vurderingen af, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt. Det beror på en

konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger der er nødvendige for, at

sagen er tilstrækkeligt oplyst. Fodnote slut). Kommunen skal indhente oplysninger om væsent-

lige forhold, der har betydning for sagen. Kommunen kan bede borgerne om at medvirke til

sagens oplysning, enten i form at et samtykke til indhentelse af oplysninger i det omfang et

samtykke er påkrævet, eller ved at borgeren medvirker til at få de oplysninger frem, som er

nødvendige for at kunne afgøre, hvilken hjælp den pågældende er berettiget til. Lovboks slut.

8 procent (Fodnote: I figur 2.3 kan det se ud, som om 9 % af samtlige sager er utilstrækkeligt

oplyst. Det skyldes, at når de 8 % deles op i utilstrækkelig sagsoplysning med og uden væsentlig

betydning for afgørelsen, får vi to tal med decimaler, som skal rundes enten op eller ned. Fod-

note slut) af sagerne (32 ud af de 385 sager) er utilstrækkeligt oplyst (figur 2.3), og i største-

delen af disse sager har den manglende sagsoplysning væsentlig betydning for Ankestyrelsens

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 12

vurdering af afgørelsen (26 ud af 32 sager). I enkelte sager (6 ud af 32 sager) har den mang-

lende sagsoplysning ikke haft væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen,

men Ankestyrelsen ville dog stadig udtale kritik af manglen, men ikke hjemvise sagen.

Typisk mangler oplysninger om udgiftens størrelse og nødvendighed

Figur 2.4 viser hvilke typer af oplysninger, der mangler i de sager, som ikke er tilstrækkeligt

oplyst.

Figur 2.4 Hvilke oplysninger mangler?

Oplysning om udgiftens størrelse

Oplysninger om udgiftens nødvendighed

Oplysninger til brug for vurdering af, om borger er i

målgruppen

Oplysninger om, hvorvidt der er tale om merudgift

Oplysninger om mulighed for hjælp efter andre

bestemmelser

Oplysninger om, hvorvidt udgiften er en følge af

borgers funktionsnedsættelse

Andet

38% (12 sager)

34% (11 sager)

28% (9 sager)

25% (8 sager)

19% (6 sager)

13% (4 sager)

0% (0 sager)

20%

40%

60%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på 32 sager.

Datagrundlaget er her begrænset, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tol-

kes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle

kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra

Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de identificerede

udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan mangle flere oplysninger, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

Ud af de 32 sager, hvori der mangler oplysninger, drejer det sig oftest om oplysninger om ud-

giftens størrelse (12 ud af 32 sager), udgiftens nødvendighed (11 ud af 32 sager) samt mang-

lende oplysninger til brug for vurdering af, om borger er i målgruppen (9 ud af 32 sager).

Dernæst følger manglende oplysninger om, hvorvidt der er tale om en merudgift (8 ud af 32

sager), om kommunen har undersøgt og oplyst borger om mulighed for hjælp efter andre be-

stemmelser (6 ud af 32 sager), og om udgiften er en følge af borgers funktionsnedsættelse (4

ud af 32 sager).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 13

Infoboks: EKSEMPEL PÅ MANGLENDE OPLYSNINGER MED OG UDEN VÆSENTLIG BE-

TYDNING FOR AFGØRELSENS RESULTAT

Nogle manglende sagsoplysninger har væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering, mens

andre ikke har.

Manglende oplysninger med væsentlig betydning

Oplysninger, der har væsentlig betydning, er eksempelvis oplysninger, der kan understøtte kom-

munens vurdering af, om den ansøgte merudgift er nødvendig. Hvis der ikke er tilstrækkelige

oplysninger herom, kan det ikke afgøres, om kommunens bevilling af eller afslag på merudgifter

er korrekt.

Eksempel 1

Borger søger om tilskud til medicinsk behandling for forhøjet blodtryk og overvægt. Kommunen

afslår bevillingen med begrundelsen, at den ud fra de lægefaglige oplysninger vurderer, at bor-

ger ikke er i personkredsen for dækning af merudgifter.

Der foreligger dog ikke nogen lægefaglige oplysninger i sagen. Kommunen har ikke indhentet

objektive oplysninger om, hvorvidt borger uden den løbende medicinske behandling vil være

akut livstruet, eller om det vil betyde en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funkti-

onsevne. Oplysningerne skal bruges til at vurdere, om borgers funktionsniveau skal vurderes ud

fra den tilstand, borger er i, når vedkommende tager sin medicin, eller om borger er omfattet af

personkredsen for dækning af merudgifter allerede som følge af, at vedkommende er akut livs-

truet eller i umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne uden medicinsk be-

handling.

Da der mangler væsentlige oplysninger, kan det ikke afgøres, om borger er omfattet af den

personkreds, der kan få dækket nødvendige merudgifter.

Eksempel 2

I en sag søger borger om dækning af merudgifter til ekstra sko grundet en dropfodsskinne, der

slider på borgers sko. Borger oplyser at have købt 5 par sko det sidste år. Kommunen afviser

med den begrundelse, at den vurderer at borger ikke har et større forbrug af sko end andre

uden en tilsvarende funktionsnedsættelse.

Kommunen mangler imidlertid objektive oplysninger om antallet af sko, som kommunen henvi-

ser til, at andre uden en funktionsnedsættelse bruger om året.

Det kan derfor ikke afgøres, om kommunens afgørelse om afslag på dækning af udgiften er

korrekt. Dette er af væsentlig betydning for, om borgers merudgifter kommer op over mini-

mumsbeløbet, og afgørelsen ville derfor være blevet hjemvist, hvis sagen var påklaget til Anke-

styrelsen.

Manglende oplysninger uden væsentlig betydning

Oplysninger, som ikke har væsentlig betydning, ses eksempelvis i bevillingssager, hvor der ud

fra de foreliggende oplysninger ikke er tvivl om afgørelsens rigtighed i forhold til kommunens

vurdering.

Eksempel 1

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 14

Kommunen giver afslag på dækning af udgift til græsslåning med henvisning til, at borger kan

anvende en robotplæneklipper. Der er dog i sagen ikke nærmere oplysninger om, hvorvidt bor-

ger kan betjene en robotplæneklipper eller om, hvorvidt grunden er egnet til brug af en robot-

plæneklipper. Denne del af sagen er således ikke tilstrækkeligt oplyst. Da borger selv har opgjort

udgiften til højst at udgøre 180 kr. om året, vil det dog ikke kunne medføre, at borger får udbe-

talt merudgifter med en højere sats, selv om borgers oplyste udgift blev medtaget i beregningen

af borgers samlede merudgifter. Da Ankestyrelsen er enig i kommunens vurdering af de øvrige

udgifter, ville afgørelsen derfor være blevet stadfæstet på trods af den retlige mangel i forhold

til græsslåning. Infoboks slut.

BEGRUNDELSERNE LEVER OP TIL KRAVENE I LANGT DE FLESTE AF SA-

GERNE

Kommunen skal begrunde en afgørelse, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold i det ansøgte.

Lovboks: KRAV TIL AFGØRELSENS BEGRUNDELSE

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I

det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen også

angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det følger af forvalt-

ningslovens § 24, stk. 1.

Begrundelsen skal også beskrive de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning i afgø-

relsen. Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Der gælder et krav om en særligt uddybende begrundelse ved afgørelser om hel eller delvis

frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse (Fodnote: Folketingets Ombudsmand har i FOU 2011-

16-1 udtalt, at begrundelsen i tilfælde, hvor der sker frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse,

dels skal indeholde årsagen til, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for ydelsen, dels

en særskilt begrundelse for, hvorfor ydelsen frakendes borgeren. Begrundelsen bør blandt andet

indeholde oplysning om årsagen til, at myndigheden har ændret sin vurdering. Det bør desuden

fremgå af begrundelsen, hvis det skyldes fejl eller misforståelser, at borgeren tidligere er blevet

anset for berettiget til ydelsen. Det bør også fremgå af afgørelsen, hvis den ændrede vurdering

skyldes, at der er sket ændringer i lovgivning, administrativ praksis og/eller kommunens ser-

viceniveau. Fodnote slut). Lovboks slut.

I 310 af de vurderede sager har borger ikke fået fuldt ud medhold, hvilket betyder, at kommunen

dermed skal opfylde begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24. Når vi kigger på disse sager,

kan vi se, at:

•

kommunens begrundelse lever op til kravene i 95 procent af sagerne (294 ud af 310 sager))

i 2 procent af sagerne (7 ud af 310 sager), hvor borger ikke får fuldt ud medhold, lever kom-

munens begrundelse ikke op til de retlige krav, og det har væsentlig betydning for afgørel-

sens rigtighed.

i 3 procent af sagerne (9 ud af 310 sager), hvor borger ikke har fået fuldt ud medhold, lever

kommunens begrundelse ikke op til de retlige krav, men dette har ikke væsentlig betydning

for afgørelsens rigtighed.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 15

I sager med begrundelsesmangler er to typer af mangler særligt udbredte

Der er tale om en begrundelsesmangel, når kommunen ikke i tilstrækkelig grad begrunder,

hvorfor afgørelsen har fået et bestemt resultat. Figur 2.5 viser de 16 sager med begrundelses-

mangler fordelt på, hvilke typer af begrundelsesmangler, vi har registreret på sagerne. Her

fremgår det, at særligt to typer af begrundelsesmangler er udbredte.

Den ene type begrundelsesmangel drejer sig om, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad beskri-

ver de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette gælder for 9 ud

af 16 sager, der lider af en begrundelsesmangel.

Den anden type begrundelsesmangel drejer sig om, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har

angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for kommunens skønsudøvelse. Dette

gælder også for 9 ud af 16 sager, der lider af en begrundelsesmangel.

Derudover ses det i 3 sager, at kommunen ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af de

faktiske forhold i forhold til bilvurdering og dækning af driftsudgifter og kørselsudgifter i over-

ensstemmelse med Ankestyrelsens praksis i

principmeddelelse 70-17.

I 2 sager ses, at der ikke

henvises til de retsregler, der er truffet afgørelse efter, og i andre 2 sager er begrundelsen for,

hvorfor tidligere bevilget hjælp nedsættes eller bortfalder, utilstrækkelig.

Figur 2.5 Hvad består begrundelsesmanglen i?

Ikke i tilstrækkelig grad beskrevet de faktiske

forhold, som er tillagt væsentlig betydning for

afgørelsen

Ikke i tilstrækkelig grad angivet de hovedhensyn,

der har været bestemmende for kommunens

skønsudøvelse

Ikke foretaget tilstrækkelig vurdering af faktiske

forhold ift. vurdering af udgifter til bil og kørsel jf

PM 70-17

Afgørelse indeholder ikke en henvisning til de

retsregler, der er truffet afgørelse efter

Ikke i tilstrækkelig grad begrundet, hvorfor den

tidligere bevilgede hjælp nedsættes eller bortfalder

(det skærpede begrundelseskrav)

Andet

20%

56% (9 sager)

19% (3 sager)

13% (2 sager)

25% (4 sager)

40%

60%

80%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på 16 sager.

Datagrundlaget er her begrænset, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tol-

kes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 16

kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra

Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de identificerede

udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere begrundelsesmangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 pro-

cent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

I 7 ud af 16 sager, der lider af en begrundelsesmangel, er begrundelsesmanglen væsentlig for

Ankestyrelsens vurdering af afgørelsens rigtighed. Men i 9 ud af 16 sager er begrundelses-

manglen eller manglerne ikke væsentlige for afgørelsen.

Det drejer sig for eksempel om tilfælde, hvor Ankestyrelsen ud fra sagens oplysninger kan

konstatere, at afgørelsens resultat er korrekt, men hvor kommunen ikke har givet en tilstræk-

kelig eller korrekt begrundelse for resultatet.

Infoboks: EKSEMPLER PÅ BEGRUNDELSESMANGEL MED OG UDEN BETYDNING FOR

AFGØRELSENS RESULTAT

•

Eksempel på begrundelsesmangel med væsentlig betydning

•

En borger søger om dækning af udgifter til hækklipning. Kommunen oplyser, at

den på baggrund af objektive oplysninger vurderer, at det vil tage fem timer at klippe borgers

hæk, og at det er tilstrækkeligt at klippe hækken en gang om året.

•

Der er imidlertid ikke nærmere konkrete oplysninger i sagen om, hvilke objektive

oplysninger kommunen har anvendt til vurderingen af borgers ansøgte udgifter. Kommunen

har dermed ikke i tilstrækkelig grad beskrevet de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig be-

tydning for afgørelsen, og der mangler også oplysninger i sagen, som kan understøtte kommu-

nens vurdering.

•

Eksempel på begrundelsesmangel uden betydning

•

En borger søger om dækning af udgifter til medicin. Kommunen vurderer, at bor-

ger ikke kan få dækket merudgifter til ikke-tilskudsberettiget medicin. Kommunen begrunder

afslaget med, at udgifterne ikke er en følge af borgerens funktionsnedsættelse, og at der ikke

er tale om tilskudsberettiget medicin.

•

Denne vurdering er ikke korrekt. Der kan som udgangspunkt kun ydes dækning af

egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin, der ikke dækkes efter sundhedslovens regler, og

som er ordineret på baggrund af borgerens varige funktionsnedsættelse. Der kan dog i visse

tilfælde ydes dækning af udgifter til lægeordineret medicin, som ikke er tilskudsberettiget, hvis

medicinen er nødvendig for borgerens daglige livsførelse. Kommunen har derfor ikke i tilstræk-

kelig grad beskrevet de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

•

Begrundelsesmanglen har dog ikke betydning for afgørelsens samlede resultat, da

det ikke får betydning for den sats, borger modtager merudgiftsydelsen efter. Infoboks slut.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 17

KOMMUNENS VURDERING ER KORREKT I EN MEGET STOR DEL AF SA-

GERNE

Mangler ved kommunens vurdering kan bestå i, at kommunen:

•

foretager en

forkert vurdering

på baggrund af sagens oplysninger (fx anvender faktiske

oplysninger i sagen forkert eller undlader at inddrage væsentlige oplysninger i vurderingen)

har sat

skøn under regel

og således ikke foretager en konkret og individuel vurdering i for-

hold til den konkrete sag

•

I 18 ud af 385 sager ses det, at kommunen foretager en eller flere forkerte vurderinger. I 5 ud

af 385 sager ses det, at kommunen sætter skøn under regel.

I det følgende gennemgås hver af disse typer af mangler ved kommunens vurderinger.

Forkert vurdering ses i en mindre del af sagerne

Hvis kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller ikke har inddraget

væsentlige oplysninger, har kommunen foretaget en forkert vurdering.

Lovboks: KOMMUNENS VURDERING AF SAGENS OPLYSNINGER.

Kommunen har foretaget en forkert vurdering, hvis kommunen ikke har inddraget relevante

oplysninger om borgers funktionsnedsættelse, når kommunen skal træffe afgørelse om, hvorvidt

borger er omfattet af personkredsen for merudgifter, eller kommunen ikke har inddraget væ-

sentlige objektive oplysninger, som kan belyse, om borger har en nødvendig merudgift i forhold

til andre uden en funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation. Lovboks slut.

I 5 procent af sagerne (18 ud af 385 sager) har kommunen foretaget en forkert vurdering, og

for en stor del af disse sager har den forkerte vurdering væsentlig betydning for Ankestyrelsens

vurdering af afgørelsens rigtighed (14 ud af 18 sager).

Infoboks: EKSEMPEL PÅ FORKERT VURDERING MED OG UDEN BETYDNING FOR AFGØ-

RELSENS RIGTIGHED

Forkert vurdering med væsentlig betydning

At kommunen har foretaget en forkert vurdering med væsentlig betydning for afgørelsens re-

sultat handler om, at kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller ikke

har inddraget væsentlige oplysninger i vurderingen af, om borger har ret til at få dækket en

merudgift.

Eksempel

En borger søger om dækning af merudgifter til bil og transport. Kommunen afslår ansøgningen,

fordi den vurderer, at borger også ville have haft bil uden sin funktionsnedsættelse. Andre på

samme alder og i samme livssituation uden en funktionsnedsættelse formodes altså at have

samme udgift til en almindelig personbil, som borger har.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 18

Kommunen anvender imidlertid ikke Ankestyrelsens praksis i principmeddelelse 70-17 korrekt.

Heraf fremgår, at afgørende for vurderingen af merudgifter til bil og kørsel er at afdække, om

borgeren ud fra et objektivt sammenligningsgrundlag ville have haft bil, hvis funktionsevnen

ikke var nedsat.

Når en kommune skal lave en objektiv sammenligning af borgeren med andre borgere uden en

funktionsnedsættelse kræves, at kommunen ikke kun kigger på alder, men også inkluderer fx

oplysninger om beskæftigelse, uddannelse, bopælsforhold, civilstatus, husstandsstørrelse, akti-

vitetsniveau samt behovet for mobilitet.

Kommunen har i den konkrete sag ikke inddraget disse elementer i sin vurdering. Når kommu-

nen således har foretaget en forkert vurdering i forhold til bilvurderingen, bliver vurderingen

også forkert i forhold til udmålingen af driftsudgifter til bil, herunder udgifter i forbindelse med

kørsel, forsikring, udligningsafgift mv.

Kommunen foretager også en forkert vurdering i forhold til udmålingen af merudgifter til trans-

port. Kommunen udmåler merudgifter til både handicapbetinget kørsel og ordinær kørsel og

dækker den fulde udgift til begge.

Eftersom kommunen vurderede, at borgeren ville have haft bil, hvis funktionsevnen ikke havde

været nedsat, kan borgeren efter Ankestyrelsens praksis kun få dækket udgifter til handicapbe-

tinget kørsel, når borgeren kører i en almindelig personbil.

Hvis borgerens bil er en særlig stor og driftsmæssig dyr bil (kassebil), fordi borgerens funktions-

nedsættelse gør det nødvendigt for borgeren at have en bil af denne type, kan borgeren dog,

ud over den handicapbetingede kørsel, også få dækket forskellen i drift mellem kassebilen og en

personbil af normal størrelse ved den ordinære kørsel. Kommunen har imidlertid ikke foretaget

en vurdering af, om borger har en særlig stor og driftsmæssig dyr bil.

Kommunen laver derfor to væsentlige fejl:

Dækning af den fulde udgift til ordinær kørsel forudsætter, at borger ikke ville have

haft bil, hvis borgerens funktionsevne ikke var nedsat. Det er imidlertid ikke det, kommunen har

vurderet.

Hvis kommunen skulle have udmålt merudgifter til bil korrekt, skulle kommunen

kun have dækket borgers merudgifter til handicapbetinget kørsel samt forskellen mellem drifts-

udgifterne til kassebilen samt driftsudgifterne til en personbil af normal størrelse ved den ordi-

nære kørsel.

Afgørelsen ville være blevet hjemvist, hvis sagen var påklaget til Ankestyrelsen, da kommunens

vurdering har betydning for, om borger har ret til dækning af merudgifter med en højere sats.

Forkert vurdering uden væsentlig betydning

En kommune kan foretage en forkert vurdering, som ikke har væsentlig betydning for afgørel-

sens resultat. Det gælder for eksempel i tilfælde, hvor en kommune er kommet frem til en

korrekt afgørelse, selv om kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller

ikke har inddraget væsentlige oplysninger af betydning for afgørelsen.

Eksempel

En borger søger om dækning af merudgifter til håndsrækninger i form af havearbejde. Kommu-

nen bevilger dækning af den fulde udgift.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 19

Kommunen har ved vurderingen imidlertid ikke taget højde for, at borger har en ægtefælle, og

at det som udgangspunkt forudsættes, at ægtefællen også varetager sin del af opgaven.

Selv om borger kun skulle bevilges dækning af merudgifter til halvdelen af husstandens udgift

til havearbejde, vil dette dog fortsat medføre, at borger har ret til dækning af merudgifter og

med samme sats. Afgørelsen ville derfor samlet set være blevet stadfæstet, hvis sagen var

påklaget til Ankestyrelsen. Infoboks slut.

Infoboks: EKSEMPEL PÅ FORKERT VURDERING MED OG UDEN BETYDNING FOR AFGØ-

RELSENS RIGTIGHED

Forkert vurdering med væsentlig betydning

At kommunen har foretaget en forkert vurdering med væsentlig betydning for afgørelsens re-

sultat handler om, at kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller ikke

har inddraget væsentlige oplysninger i vurderingen af, om borger har ret til at få dækket en

merudgift.

Eksempel

En borger søger om dækning af merudgifter til bil og transport. Kommunen afslår ansøgningen,

fordi den vurderer, at borger også ville have haft bil uden sin funktionsnedsættelse. Andre på

samme alder og i samme livssituation uden en funktionsnedsættelse formodes altså at have

samme udgift til en almindelig personbil, som borger har.

Kommunen anvender imidlertid ikke Ankestyrelsens praksis i principmeddelelse 70-17 korrekt.

Heraf fremgår, at afgørende for vurderingen af merudgifter til bil og kørsel er at afdække, om

borgeren ud fra et objektivt sammenligningsgrundlag ville have haft bil, hvis funktionsevnen

ikke var nedsat.

Når en kommune skal lave en objektiv sammenligning af borgeren med andre borgere uden en

funktionsnedsættelse kræves, at kommunen ikke kun kigger på alder, men også inkluderer fx

oplysninger om beskæftigelse, uddannelse, bopælsforhold, civilstatus, husstandsstørrelse, akti-

vitetsniveau samt behovet for mobilitet.

Kommunen har i den konkrete sag ikke inddraget disse elementer i sin vurdering. Når kommu-

nen således har foretaget en forkert vurdering i forhold til bilvurderingen, bliver vurderingen

også forkert i forhold til udmålingen af driftsudgifter til bil, herunder udgifter i forbindelse med

kørsel, forsikring, udligningsafgift mv.

Kommunen foretager også en forkert vurdering i forhold til udmålingen af merudgifter til trans-

port. Kommunen udmåler merudgifter til både handicapbetinget kørsel og ordinær kørsel og

dækker den fulde udgift til begge.

Eftersom kommunen vurderede, at borgeren ville have haft bil, hvis funktionsevnen ikke havde

været nedsat, kan borgeren efter Ankestyrelsens praksis kun få dækket udgifter til handicapbe-

tinget kørsel, når borgeren kører i en almindelig personbil.

Hvis borgerens bil er en særlig stor og driftsmæssig dyr bil (kassebil), fordi borgerens funktions-

nedsættelse gør det nødvendigt for borgeren at have en bil af denne type, kan borgeren dog,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 20

ud over den handicapbetingede kørsel, også få dækket forskellen i drift mellem kassebilen og en

personbil af normal størrelse ved den ordinære kørsel. Kommunen har imidlertid ikke foretaget

en vurdering af, om borger har en særlig stor og driftsmæssig dyr bil.

Kommunen laver derfor to væsentlige fejl:

Dækning af den fulde udgift til ordinær kørsel forudsætter, at borger ikke ville have

haft bil, hvis borgerens funktionsevne ikke var nedsat. Det er imidlertid ikke det, kommunen har

vurderet.

Hvis kommunen skulle have udmålt merudgifter til bil korrekt, skulle kommunen

kun have dækket borgers merudgifter til handicapbetinget kørsel samt forskellen mellem drifts-

udgifterne til kassebilen samt driftsudgifterne til en personbil af normal størrelse ved den ordi-

nære kørsel.

Afgørelsen ville være blevet hjemvist, hvis sagen var påklaget til Ankestyrelsen, da kommunens

vurdering har betydning for, om borger har ret til dækning af merudgifter med en højere sats.

Forkert vurdering uden væsentlig betydning

En kommune kan foretage en forkert vurdering, som ikke har væsentlig betydning for afgørel-

sens resultat. Det gælder for eksempel i tilfælde, hvor en kommune er kommet frem til en

korrekt afgørelse, selv om kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller

ikke har inddraget væsentlige oplysninger af betydning for afgørelsen.

Eksempel

En borger søger om dækning af merudgifter til håndsrækninger i form af havearbejde. Kommu-

nen bevilger dækning af den fulde udgift.

Kommunen har ved vurderingen imidlertid ikke taget højde for, at borger har en ægtefælle, og

at det som udgangspunkt forudsættes, at ægtefællen også varetager sin del af opgaven.

Selv om borger kun skulle bevilges dækning af merudgifter til halvdelen af husstandens udgift

til havearbejde, vil dette dog fortsat medføre, at borger har ret til dækning af merudgifter og

med samme sats. Afgørelsen ville derfor samlet set være blevet stadfæstet, hvis sagen var

påklaget til Ankestyrelsen. Infoboks slut.

Skøn under regel forekommer i meget få sager

Kommunen må ikke i sin afgørelse sætte skøn under regel og derved undlade at foretage en

konkret og individuel vurdering.

Infoboks: KRAV OM KONKRET OG INDIVIDUEL VURDERING

Skøn under regel betyder, at kommunen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering i

forhold til den ansøgte hjælp. Det kan for eksempel være, at kommunen henviser til kommunens

kvalitetsstandarder uden i samme forbindelse at foretage en konkret og individuel vurdering af

borgers behov for hjælp. Infoboks slut.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 21

I 1 procent af sagerne forekommer der skøn under regel. Det svarer til, at der blandt de 385

sager ses 5 sager, hvor kommunen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering. Kun i

1 af disse 5 sager har dette haft en afgørende betydning for afgørelsens resultat.

Infoboks: EKSEMPEL PÅ SKØN UNDER REGEL MED OG UDEN BETYDNING FOR AFGØ-

RELSENS RIGTIGHED

Eksempel på skøn under regel med væsentlig betydning

En borger søger om dækning af merudgifter til håndsrækninger som udvendig vinduespudsning,

havearbejde og maling.

Kommunen bevilger dækning af merudgifter til håndsrækningerne med en bestemt sats/timeløn

uden at foretage en konkret vurdering af, om borger reelt kan få udført opgaverne til denne

sats/timeløn.

Eksempel på skøn under regel uden væsentlig betydning

En borger søger om dækning af merudgifter til udvendig vinduespudsning. Kommunen træffer

afgørelse om bevilling af merudgifter, og kommunen dækker udgiften med en timepris svarende

til mindstelønnen for ufaglærte. Men henvisning til kvalitetsstandarden bevilger kommunen

hjælp til opgaven fire gange om året med en time pr. gang.

Kommunen har dog ikke undersøgt nærmere, om borger reelt kan få udført opgaven til den

timeløn, som kommunen lægger til grund for beregningen. Kommunen har heller ikke foretaget

en konkret vurdering af, hvor lang tid opgaven tager.

Uanset den valgte timelønssats og det skønnede tidsforbrug til vinduespudsning ville en anden

beregning dog ikke ændre på borgers ret til bevilling af merudgifter eller den sats, som borger

modtager ydelsen efter. Infoboks slut.

HJEMMELSMANGEL FOREKOMMER SJÆLDENT

Kommunens afgørelse skal have hjemmel i lovgivningen.

Lovboks: KRAV OM HJEMMEL

En hjemmelsmangel kan for eksempel være, at kommunen har anvendt en regel forkert, eller

at kommunen har anvendt et ulovligt kriterium for afgørelsen. Lovboks slut.

I 2 procent af alle sager (6 ud af 385 sager) har kommunen ikke hjemmel til at træffe den

konkrete afgørelse med den anvendte lovhenvisning. I halvdelen af disse sager har hjemmels-

manglen væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen (3 ud af 6 sager).

Figur 2.6 viser, hvad hjemmelsmanglen drejer sig om blandt de sager, hvor afgørelsen lider af

en hjemmelsmangel.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 22

I 5 ud af 6 sager har kommunen behandlet borgers ansøgning om hjælp efter en forkert be-

stemmelse. I 3 ud af 6 sager har kommunen fortolket reglen forkert.

Figur 2.6 Hvad består hjemmelsmanglen i?

Kommunen har behandlet ansøgningen om

hjælp efter den forkerte bestemmelse

83% (5 sager)

Kommunen har fortolket reglen forkert

50% (3 sager)

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på 6 sager.

Datagrundlaget er her begrænset, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tol-

kes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle

kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra

Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de identificerede ud-

fordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere begrundelsesmangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 pro-

cent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

Infoboks: EKSEMPLER PÅ HJEMMELSMANGEL MED OG UDEN BETYDNING FOR AFGØ-

RELSENS RIGTIGHED

Hjemmelsmangel med væsentlig betydning

En hjemmelsmangel med væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen er, når

kommunen har fortolket bestemmelsen forkert. I langt de fleste af tilfældene i denne undersø-

gelse har en hjemmelsmangel væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af, om afgørel-

sen er korrekt.

Eksempel

En kommune dækker en udgift til motorattest til brug for borgers fornyelse af kørekort, som

borger har påtaget sig, før borger har søgt om dækning af udgiften hos kommunen. Kommunen

dækker udgiften som en enkeltstående merudgift. Da der ikke er tale om en akut udgift, er der

ikke hjemmel til at bevilge dækning af udgiften. Ankestyrelsens praksis i principmeddelelse 13-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 23

13 fastslår, at det er et almindeligt socialretligt princip, at der som udgangspunkt ikke kan ydes

hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden vedkommende har søgt kommunen om

hjælp. Borger havde således ikke ret til dækning af udgiften.

Hjemmelsmangel uden væsentlig betydning

Der ses dog også enkelte eksempler på afgørelser, som mangler hjemmel i en del af det, som

kommunen har truffet afgørelse om, men som ikke er væsentlig for Ankestyrelsens vurdering af

resultatet af den samlede afgørelse.

Eksempel

En kommune medtager udgifter til indvendig vinduespudsning ved beregningen af borgers mer-

udgifter. Dækning af udgifter til indvendig vinduespudsning er omfattet af servicelovens § 83

om praktisk hjælp i hjemmet og kan ikke dækkes efter § 100 om merudgifter, da § 100 er

subsidiær i forhold til andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Der er således ikke hjemmel

til at bevilge merudgifter til indvendig vinduespudsning efter merudgiftsbestemmelsen. Samlet

set ville Ankestyrelsen dog stadfæste afgørelsen, hvis sagen var påklaget, da borger ikke ville

få udbetalt en anden sats, hvis udgifterne til indvendig vinduespudsning ikke blev medtaget i

beregningen af de samlede merudgifter. Infoboks slut.

MANGEL PÅ PARTSHØRING FOREKOMMER IKKE I UNDERSØGELSEN

Kommunen skal partshøre over oplysninger i sagen, hvis oplysningerne:

•

vedrører faktiske forhold,

er af væsentlig betydning for sagens udfald,

er til ugunst for parten,

og det må antages, at parten ikke er bekendt med, at oplysningerne indgår i sagen

Lovboks: KRAV OM PARTSHØRING

Det er alene væsentlige oplysninger, der er til ugunst for borgeren, som er omfattet af pligten

til at partshøre. Der kan under sagen være tilvejebragt eller modtaget oplysninger, som borgeren

ikke er bekendt med. I dette tilfælde er betingelsen om, ”at parten ikke kan antages at vide, at

oplysningerne indgår i sagen” opfyldt. Betingelsen om, ”at parten ikke kan antages at vide, at

oplysningerne indgår i sagen”, er også opfyldt i de situationer, hvor parten kender oplysningerne,

men ikke ved, at de benyttes i den konkrete sammenhæng. Kravet om partshøring omfatter kun

oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Der skal ikke partshøres over selve lovgrund-

laget. Lovboks slut.

Der ses ingen eksempler på manglende partshøring i de 385 gennemgåede sager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 24

Kapitel 3: Sagsbehandlingsregler

Her kan du læse om kommunernes overholdelse af sagsbehandlingsregler som klagevejled-

ning, sagsbehandlingstid og helhedsvurdering.

En kort opsummering af de tre sagsbehandlingsregler:

•

Klagevejledning

Kommunens skriftlige afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal

være ledsaget af en fyldestgørende klagevejledning.

Sagsbehandlingstid

Kommunen skal fastsætte, offentliggøre og overholde frister for sagsbehandlingen på de

enkelte sagsområder – i dette tilfælde dækning af en merudgift.

Helhedsvurdering

Kommunen har i forbindelse med sagsbehandlingen pligt til at sikre en helhedsorienteret

hjælp, hvor borgerens samlede situation bliver vurderet i forhold til hele den sociale lov-

givning.

•

Hovedresultaterne af Ankestyrelsens vurdering af disse sagsbehandlingsregler i de gennemgå-

ede sager fremgår af figur 3.1. Figurens resultater uddybes i det følgende.

FIGUR 3.1 HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL SAGSBE-

HANDLINGSREGLERNE?

Klagevejledning

100%

Sagsbehandlingsfrist

49%

Helhedsvurdering

84%

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Klagevejledning er baseret på 308 sager, hvor der har været krav om klagevejledning.

Helhedsvurdering er baseret på alle 385 sager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 25

Sagsbehandlingstiden er baseret på 222 sager, hvor det har været relevant og muligt at vur-

dere sagsbehandlingstiden.

Datagrundlaget for klagevejledning og sagsbehandlingstiden mindre end 385 sager, og resulta-

ternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede

sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de

udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på

området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gæl-

dende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

KORREKT KLAGEVEJLEDNING I ALLE SAGER

Hvis borgeren ikke har fået fuldt ud medhold, skal afgørelsen være ledsaget af en vejledning om

klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af

klagen, herunder en eventuel tidsfrist. Ved en skriftlig afgørelse skal kommunen give borgeren

en skriftlig klagevejledning sammen med afgørelsen. Det følger af forvaltningslovens § 25.

Manglende klagevejledning vil normalt ikke føre til en omgørelse i Ankestyrelsens klagesagsbe-

handling.

Lovboks: KRAV OM KLAGEVEJLEDNING

Forvaltningslovens § 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal,

når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af

klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel

tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Lovboks slut.

I undersøgelsen indgik 308 sager, hvor klagevejledning har været et krav, fordi borger ikke

har fået fuldt ud medhold. Figur 3.1 viser, at i 100 procent af disse sager (307 ud af 308 sa-

ger) har kommunen levet op til reglerne (Fodnote: At 307 ud af 308 giver 100 procent skyldes

oprunding af decimaler. Fodnote slut).

I alle 307 sager, hvor der er givet en klagevejledning, og hvor klagevejledning også er et krav,

indeholder kommunens afgørelse en klagevejledning, der lever op til kravene i forvaltningslovens

§ 25 (307 ud af 307 sager).

SAGSBEHANDLINGSFRISTEN OVERSKRIDES I HALVDELEN AF SAGERNE

Det fremgår af reglerne i retssikkerhedsloven, at kommunen skal fastsætte frister for sagsbe-

handlingen på de enkelte sagsområder. Fristerne for afgørelser efter lov om social service skal

offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne gælder også ved

kommunens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrel-

sen. Fristoverskridelser vil normalt ikke føre til en omgørelse i Ankestyrelsens klagesagsbehand-

ling.

Lovboks: KRAV TIL FRISTER FOR SAGSBEHANDLINGEN

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 26

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så

hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Kommunen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra

modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis

fristen i en konkret sag ikke overholdes, skal ansøgeren have besked om, hvornår ansøgeren

kan forvente en afgørelse.

Fristerne efter § 3 skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå

tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne gælder også ved kommunens behandling af afgø-

relser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 49-16 fastslået, at Ankestyrelsen kan efterprøve, om

kommunen har offentliggjort en frist for sagsbehandling, og om borgeren har fået rettidig be-

sked, hvis fristen ikke kan overholdes i den konkrete sag. Lovboks slut.

Kommunerne har ved indsendelse af sagerne til Handicapsagsbarometret oplyst kommunens

sagsbehandlingsfrist for den aktuelle bestemmelse på afgørelsestidspunktet. Figur 3.2 viser,

hvor mange af sagerne, der er behandlet inden for den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist.

Figuren er baseret på 222 sager, hvor sagsbehandlingsfristen er relevant eller har været mulig

at udregne. I 29 af de gennemgåede sager kendes fristen og/eller tidspunktet for afgørelsen

eller ansøgningen ikke, og vi ved derfor ikke, om sagsbehandlingstiden er overholdt. I 134 af de

gennemgåede sager er reglen ikke relevant – for eksempel, fordi der er tale om opfølgningssa-

ger.

Figur 3.2 Er sagen behandlet inden for den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist?

49%

Nej, den er ikke behandlet inden for fristen, og der

er ikke oplysninger om en ny frist

37%

Nej, men kommunen har oplyst en ny frist til

borger

14%

20%

40%

60%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på de 222 sager, hvor det har været relevant og muligt at vurdere

om fristen er overholdt.

Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed

bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsen-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 27

tative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgen-

nemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de

identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

Når vi ser på de sager, hvor fristen og ansøgnings- og afgørelsesdato fremgår af sagens akter,

har kommunen overholdt sin egen sagsbehandlingsfrist i 49 procent af sagerne (108 ud af 222

sager). I 37 procent af disse sager er fristen ikke overholdt, og der er heller ikke oplyst en ny

frist til borgeren (83 ud af 222 sager). I 14 procent af disse sager, er fristen overskredet, men

der er oplyst en ny frist til borgerne (31 ud af 222 sager).

Figur 3.3 viser med hvor mange uger, sagsbehandlingsfristen er overskredet. I 61 procent af de

sager, hvor kommunen har overskredet sin egen offentliggjorte sagsbehandlingstid, overskrides

sagsbehandlingsfristen med mere end 10 uger.

Overskridelsen i de sager, hvor kommunen har overskredet sin egen offentliggjorte sagsbehand-

lingstid, varierer mellem 1 og 104 uger. Den gennemsnitlige overskridelse af sagsbehandlings-

tiden er 20 uger.

Figur 3.3 Med Hvor mange uger er SAGSBEHANDLINGSFRISTEN overskredet?

Mere end 80

70-79

18%

23%

10%

29%

10%

20%

30%

40%

Antal ugers overskridelse

60-69

50-59

40-49

30-39

20-29

10-19

5-9

0-4

Andel sager

Note: Figuren er baseret på de 114 sager, hvor sagsbehandlingsfristen ikke er overholdt og

kan beregnes.

Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed

bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsen-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 28

tative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgen-

nemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de

identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

HELHEDSVURDERING FORETAGET I NÆSTEN ALLE SAGER

Hvis kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen bliver opmærksom på, at borger har behov

for hjælp til andet end det ansøgte, har kommunen pligt til at undersøge, om borger kan få

hjælp hertil efter andre bestemmelser i serviceloven eller efter anden lovgivning. Det kan for

eksempel være, at det ansøgte alene er behandlet efter reglerne om merudgifter, men også

burde være behandlet efter andre regler, for eksempel reglerne om hjælpemidler og forbrugs-

goder. Det følger af kommunens pligt til at foretage en helhedsvurdering af borgers samlede

behov for hjælp og støtte, at kommunen også skal tage stilling til, om borger kan bevilges hjælp

til dækning af disse behov.

Lovboks: Krav om Helhedsvurdering

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder,

der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejled-

ning, jf. retssikkerhedslovens § 5. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan

søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Den sociale lovgivning skal forstås bredt. Det vil sige, at det ikke kun er et spørgsmål om alle

muligheder for hjælp efter serviceloven, men også sundhedslovgivningen, beskæftigelseslov-

givningen osv. Lovboks slut.

I sagsgennemgangen har vi derfor også vurderet, om kommunerne har behandlet ansøgninger

og spørgsmål om hjælp efter alle de relevante muligheder, der findes for at give hjælp efter hele

den sociale lovgivning, (Fodnote: Begrebet ”den sociale lovgivning” henviser til lovgivning på

hele det sociale område; der kan eksempelvis være tale om foranstaltninger efter serviceloven,

aktivloven, beskæftigelsesindsatsloven, sygedagpengeloven, pensionsloven m.v. Fodnote slut)

og om kommunerne under hele sagsforløbet har haft et tilstrækkeligt fokus på en helhedsorien-

teret indsats i forhold til borgerens samlede situation – herunder også rådgivning og vejledning.

Blandt de gennemgåede sager ser vi, at kommunerne har foretaget en helhedsvurdering i 84

procent af sagerne (324 ud af 385 sager). Dette fremgår af figur 3.4.

Figur 3.4 Har kommunen foretaget en helhedsvurdering?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 29

84%

Nej

Ved ikke

15%

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på alle 385 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024.

I nogle sager har borger brug for anden hjælp

I 1 procent af de gennemgåede sager (5 ud af 385 sager), hvor kommunerne mangler at foretage

en helhedsvurdering, fremgår det, at borgeren kan have brug for en eller flere former for støtte

efter andre regler i den sociale lovgivning.

Det drejer sig om følgende bestemmelser i serviceloven, som kommunen ikke har forholdt sig

til, selvom sagen indeholder oplysninger om, at borger kan have brug for støtte efter disse:

•

2 sager, hvor borger kan have behov for støtte efter reglerne om personlig pleje, praktisk

hjælp og madservice efter servicelovens § 83.

2 sager, hvor borger kan have behov for støtte efter reglerne om socialpædagogisk støtte efter

servicelovens § 85.

1 sag, hvor borger kan have behov for støtte efter reglerne om behandling efter servicelovens

§ 102.

•

I 1 procent af de gennemgåede sager (3 ud af 385 sager) har Ankestyrelsen vurderet, at sagen

giver anledning til at kontakte Ankestyrelsens tilsyn.

Det drejer sig om én kommune, hvor Ankestyrelsens tilsyn vurderede, at der er tale om en

generel misforståelse af betingelserne for dækning af merudgifter og derfor har taget kontakt til

den pågældende kommune.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 30

Bilag 1: Metode

Handicapsagsbarometret 2024 (Voksen) er baseret på en juridisk gennemgang af i alt 385 sager,

der inkluderer både bevillings- og afslagssager fra 97 kommuner (Fodnote: Én kommune har

meddelt Ankestyrelsen, at de ikke har nogen sager tilgængelige. (Der er tale om en befolknings-

mæssig lille kommune) Fodnote slut). Formålet er at belyse, om kommunerne overholder regler

og praksis ved deres behandling af sager om dækning af merudgifter efter servicelovens § 100.

I det følgende beskriver vi, hvordan vi har grebet processen an.

UDVÆLGELSE AF SAGER

I det følgende beskriver vi processen og kriterierne for indkaldelse af sager.

Antallet af sager fra hver kommune

Alle landets kommuner har indsendt sager til Handicapsagsbarometret. Antallet af sager fra hver

kommune varierer alt efter kommunens størrelse.

Erfaringsmæssigt ved vi, at ikke alle indsendte sager lever op til indkaldelseskriterierne. For ikke

at ulejlige kommunerne med at skulle indsende sager ad flere omgange, har vi bedt kommu-

nerne om at sende 15-20 procent flere sager end det antal, som vi skal gennemgå. Det gør det

muligt at erstatte sager, der ikke lever op til indkaldelseskriterierne, hvilket reducerer risikoen

for at indkalde erstatningssager. Dette har dog ikke helt kunnet undgås.

Kriterier for indsendelse af sager

Formålet med undersøgelsen har været at få indblik i den aktuelle sagsbehandling i kommu-

nerne. Derfor har kriterierne for indsendelse af sager været følgende:

•

Afgørelsen om dækning af merudgifter skulle være truffet før den 1. december 2023. Kommu-

nerne blev bedt om at udvælge sager med de nyeste afgørelser op til denne dato – det vil sige

sager, der er afgjort så tæt på den 1. december 2023 som muligt.

Afgørelsen måtte ikke være påklaget til Ankestyrelsen. Hvis der tidligere i borgerens sag har

været en klage til Ankestyrelsen, har den pågældende sag dog stadig kunnet indgå i undersøgel-

sen, så længe afgørelserne ikke handlede om den samme merudgift.

En fordeling på sager om henholdsvis afslag og bevillinger indførtes med henblik på at afspejle

aktuel sagsbehandling. Der findes ikke en landsdækkende statistik på fordelingen, men i efteråret

2021 foretog KL i samarbejde med 12 kommuner en optælling af afgørelser truffet på børne-

og voksenhandicapområdet over et fire uger langt forløb (Fodnote: KL:

Undersøgelse: kom-

munernes afgørelser på handicapområdet

(2022). Fodnote slut). Optællingen har således givet

et øjebliksbillede af en fordeling, og det er med udgangspunkt i denne, at der indførtes et krav

om, at afgørelsen i 65 procent af sagerne skulle være bevillinger, og i 35 procent af sagerne skulle

være afslag.

I forhold til kravet om fordeling af bevillinger/afslag viste sagsgennemgangen imidlertid, at en stor

del af sagerne ikke kunne kategoriseres som enten fuld bevilling eller fuldt afslag, eftersom

mange sager består af delvise afslag/bevillinger samt afgørelser, der indeholder flere delafgø-

relser med forskellige resultater.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 31

Fordelingen mellem afslag og bevillinger på dækning af merudgift efter § 100 blev således: 75

sager med fuld bevilling, 193 sager med fuldt afslag eller delvist afslag/delvis bevilling og 117

sager med afgørelser, der indeholder flere delafgørelser med forskellige resultater. Det gælder

sager, hvor der ansøges om flere udgifter, og hvor borgeren både får bevilliget nogle udgifter

og får afslag på andre.

Vi valgte også at medtage enkelte sager, der er afgjort efter den 1. december 2023. Det drejer

sig om sager, vi har indkaldt senere i processen som erstatning for sager, der måtte udgå, fordi

de ikke levede op til indkaldelseskriterierne. Kravet til de sager, der er afgjort efter den 1. de-

cember 2023, har dog stadig været, at de ikke måtte være påklaget til Ankestyrelsen, samt at

klagefristen var udløbet, da kommunen sendte dem ind til Ankestyrelsen.

Proces og principper for indkaldelse af sager

•

I uge 48 i 2023 modtog alle landets kommuner en advisering om, at der i januar 2024 ville

komme en indkaldelse af sager til Handicapsagsbarometret.

•

I uge 1 i januar 2024 modtog kommunerne et brev, der beskrev, hvor mange sager de

skulle sende, og hvilke kriterier sagerne skulle vælges ud fra. Derudover fremgik der en frist

for, hvornår sagerne senest skulle være sendt til Ankestyrelsen.

•

I slutningen af januar og i løbet af februar 2024 rykkede Ankestyrelsen for indsendelse af

sager og indkaldte erstatningssager fra de kommuner, der havde indsendt sager, der ikke

levede op til indkaldelseskriterierne.

Det fremgik af indkaldelsesbrevet, at kun de indsendte akter, ville indgå i vurderingen af sa-

gerne, og at Ankestyrelsen ikke efterfølgende ville indhente yderligere akter. Kommunerne blev

således bedt om at indsende alle relevante akter, der relaterede sig til afgørelsen, herunder:

•

Akter i form af udtalelser fra eksempelvis hospital eller speciallæger og akter om anden

bevilget hjælp.

Indkaldelser til samtaler, referater af møder, interne indstillinger til støtte, bestillinger samt

oplysninger om opfølgning.

Alle relevante journalnotater.

Relevante akter fra andre afdelinger i kommunen, fx fordi borger havde fået en ydelse fra

en anden afdeling, som påvirkede vurderingen af den ansøgte hjælp (merudgifter).

Akter, som fandtes at være relevante i forhold til den samlede vurdering af sagen, også

selvom disse lå uden for måleperioden eller tilhørte en anden forvaltning i kommunen.

Vurderingen af sagerne er foretaget på det foreliggende grundlag.

Udgåede sager

Nogle af de indsendte sager er udgået fra målingen og er om muligt blevet erstattet af andre

sager fra samme kommune. En sag er udgået, fordi der ikke var medsendt en afgørelse om

merudgifter, som kunne måles, og i andre sager har der været tvivl om, hvorvidt borger har

klaget over afgørelsen. I disse sager har der derfor ikke været sikkerhed for, at sagerne opfyldte

kriterierne for målingen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 32

ANALYSEN AF SAGERNE

Sagerne er gennemgået af jurister fra Ankestyrelsen med erfaring i at behandle klagesager om

merudgifter. Til brug for sagsgennemgangen har vi anvendt et analyseskema, som er blevet

udfyldt for hver sag.

Der har under gennemgangen været stort fokus på en ensartet besvarelse, og tvivlsspørgsmål

er blevet drøftet i gruppen af jurister, som har gennemgået sagerne til undersøgelsen. Vi har

derudover løbende gennemgået besvarelserne og krydstjekket måden, hvorpå analyseskema-

erne er udfyldt.

Målingerne af sagerne er foretaget ud fra den forudsætning, at kommunen har indsendt alle

relevante akter. I undersøgelsen har vi baseret vores registreringer på det indsendte materiale.

Vi kan derfor ikke afvise, at der i nogle tilfælde har været eksempler på manglende sagsoplys-

ninger, som Ankestyrelsen i en klagesag efterfølgende ville rekvirere fra kommunen, og at dette

ville føre til en ændret vurdering af sagen.

Vi tager desuden forbehold for registreringen af opfølgningssager, hvor der er tale om fortsatte

bevillinger. Der kan være en vis usikkerhed forbundet med målingen af sagen, fordi vi ved sags-

gennemgangen ikke nødvendigvis har haft den oprindelige bevilling samt de relevante sagsop-

lysninger, der har dannet grundlag for vurderingen. Målingen af opfølgningsafgørelsen siger der-

for ikke nødvendigvis noget om rigtigheden af den oprindelige bevilling.

AFRAPPORTERING AF RESULTATERNE

Størrelsen af den samlede stikprøve på 385 sager for alle kommuner betyder, at undersøgelsens

samlede resultater er generaliserbare på tværs af alle sager om dækning af merudgifter efter §

100 i alle landets kommuner.

Antallet af sager målt fra hver enkelt kommune er for lille til, at resultaterne for hver kommune

er generaliserbare på tværs af alle kommunens sager inden for de udvalgte sagstyper. Vi har

derfor ikke kommuneopdelte resultater med i undersøgelsen.

De resultater, der ikke er baseret på gennemgangen af alle 385 sager, bør principielt tolkes med

forsigtighed i forhold til deres generaliserbarhed for samtlige sager i landets kommuner.

Der er stor forskel på hvor stort eller småt antallet af sager er i de resultater, der er baseret på

mindre end 385 sager. Her skal man læse graferne efter princippet om, at jo flere sager, der

indgår i grundlaget for en graf, jo mere generaliserbare er resultaterne for samtlige sager i

landets kommuner. Omvendt betyder det, at jo færre sager, der indgår i grundlaget for en graf,

desto større forbehold bør man tage i forhold til resultaternes generaliserbarhed for samtlige

sager i landets kommuner.

Vi kan herudover genkende flere af resultaterne, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Anke-

styrelsens klagesagsbehandling på området, og vi vurderer derfor, at de identificerede udfor-

dringer også kan gøre sig gældende i andre end de målte sager. Antallet af sager, som de enkelte

figurer er baseret på, fremgår under hver figur.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Side 33

BEHANDLING AF UNDERSØGELSEN

Resultaterne fra handicapsagsbarometret skal - som andre af Ankestyrelsens undersøgelser af

kommunens praksis - behandles af kommunalbestyrelsen. Ankestyrelsens pligt til at praksisko-

ordinere og kommunalbestyrelsens pligt til at behandle undersøgelserne fremgår af retssikker-

hedslovens §§ 76–79 a.

Kommunerne får eftersendt resultatet af de sager, de har indsendt til denne undersøgelse. Kom-

munernes indsendte sager bidrager til det samlede generaliserbare billede på landsplan. De få

sager, som den enkelte kommune har indsendt, siger ikke i sig selv noget om den specifikke

kommunes sagsbehandling på området.

Som opfølgning på resultaterne fra det samlede barometer, bør den enkelte kommune forholde

sig til egne sager og egen praksis på det pågældende lovområde og vurdere om tilsvarende

udfordringer er tilstede. På den måde kan kommunen give det politiske niveau et indblik i,

hvordan den konkrete situation ser ud i den pågældende kommune sammenholdt med det ge-

nerelle billede på landsplan.