SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 206
Offentligt

Marts 2025

Handicapsags-

barometret

2024 (Børn)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00

Åbningstid – telefon:

man–tirs kl. 9.00 - 15.00

onsdag lukket

tors–fre kl. 9.00 – 15.00

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-555-3

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING

Hovedresultater

Baggrund

KAPITEL 2 RETLIGE MANGLER

De retlige krav er ikke overholdt i halvdelen af

sagerne

Retlige mangler i halvdelen af sagerne

Utilstrækkelig sagsoplysning er den mest udbredte

retlige mangel

Begrundelserne lever ikke op til kravene i en fjerdedel

af sagerne

Hjemmelsmangel forekommer i en mindre del af

sagerne

Kommunens vurdering er korrekt i et stort flertal af

sagerne

Mangel på partshøring forekommer sjældent

KAPITEL 3 SAGSBEHANDLINGSREGLER

Korrekt klagevejledning i størstedelen af sagerne

Sagsbehandlingsfristen overskrides i to ud af tre

sager

Helhedsvurdering er foretaget i et stort flertal af

sagerne

BILAG 1

METODE

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

KAPITEL 1

Indledning

Ankestyrelsen beskriver i dette handicapsagsbarometer kom-

munernes overholdelse af regler og praksis i sager om dækning

af merudgifter til børn og unge efter servicelovens § 41. Under-

søgelsen er lavet i forhold til afgørelser truffet efter serviceloven

og ikke efter barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024,

og der henvises derfor til bestemmelser i serviceloven og til prin-

cipmeddelelser, som er truffet med afsæt i serviceloven.

Barometret er ét af flere retssikkerhedsinitiativer, som indgår i

det samlede initiativ om bedre retssikkerhed og tillid på handi-

capområdet, som er en del af aftalen om udmøntning af reser-

ven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-

2025.

HOVEDRESULTATER

Ankestyrelsen har gennemgået og vurderet 385 afslags- og be-

villingssager om merudgifter fra alle landets kommuner. I flere

af sagerne ses, at kommunerne foretager en korrekt vurdering,

at kommunerne efterlever krav til partshøring, ligesom skøn un-

der regel og hjemmelsmangler kun forekommer i et begrænset

omfang. Når vi ser nærmere på sagsbehandlingsreglerne ses en

korrekt klagevejledning, såvel som helhedsvurdering i en meget

stor del af sagerne. Dog viser gennemgangen ligeledes, at der

er en række udfordringer i forhold til overholdelse af retlige krav

og øvrige sagsbehandlingsregler. Disse foldes ud i det følgende.

Retlige mangler i halvdelen af sagerne

Ankestyrelsen har fundet retlige mangler i 50 procent af de gen-

nemgåede sager. Manglerne har væsentlig betydning for afgø-

relsen i 45 procent af de gennemgåede sager, som både omfat-

ter bevilling- og afslagssager om merudgifter.

Utilstrækkelig sagsoplysning er den mest udbredte ret-

lige mangel

I 39 procent af alle gennemgåede sager (385 sager) mangler

der oplysninger med væsentlig betydning for afgørelsens resul-

tat. Her drejer det sig især om, at kommunerne mangler at ind-

hente oplysninger om:

- udgiftens størrelse,

- hvorvidt der er tale om en merudgift

- hvorvidt udgiften er nødvendig

I knap en fjerdedel af sagerne efterlever kommunerne ikke kra-

vet til begrundelse af afgørelsen, når der er tale om et afslag.

Her drejer det sig især om, at kommunen ikke i tilstrækkelig

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

grad beskriver de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig be-

tydning for afgørelsen om afslag, og/eller at kommunen ikke i

tilstrækkelig grad har angivet de hovedhensyn, der har været

bestemmende for kommunens skønsudøvelse for afslaget.

Sagsbehandlingsfristen er den største udfordring i for-

hold til sagsbehandlingsreglerne

Kommunerne skal offentliggøre deres fastsatte sagsbehand-

lingsfrister på kommunens hjemmeside og informere borgeren,

hvis de ikke kan overholde disse. Dette krav gælder ikke opfølg-

ningsager.

I 46 procent af sagerne (102 ud af 220 sager), hvor vi har kend-

skab til dato for ansøgning og afgørelse, overholder kommu-

nerne ikke deres offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. I cirka

halvdelen af disse sager overskrides sagsbehandlingsfristen

med mere end 10 uger. Den gennemsnitlige overskridelse af

sagsbehandlingsfristen er på 13 uger. Kun i få tilfælde ses det,

at kommunerne oplyser borgeren om en ny frist, hvilket kom-

munerne er forpligtiget til, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

BAGGRUND

DÆKNING AF MERUDGIFTER EFTER § 41 I SER-

VICELOVEN

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige

merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under

18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-

delse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en kon-

sekvens af den nedsatte funktionsevne, og ikke kan dæk-

kes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden

lovgivning.

Udgiften skal være nødvendig og overstige de udgifter,

som andre forældre til børn/unge uden en funktionsned-

sættelse har.

Kommunen udmåler hjælpen på baggrund af de sandsyn-

liggjorte merudgifter for den enkelte familie.

Kommunen kan bevilge nødvendige merudgifter, når de

sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 5.348 kr.

(2023-niveau) pr. år svarende til 446 kr. (2023-niveau)

pr. måned. Der angives takster på 2023 niveau, fordi de

gennemgåede sager er fra 2023.

(Bestemmelsen fra servicelovens § 41 er videreført i bar-

nets lov § 86 uden materielle ændringer, hvorfor praksis

fortsat gælder)

HANDICAPSAGSBAROMETRETS FORMÅL OG ME-

TODE

Ankestyrelsen gennemgår sager fra alle landets kommu-

ner med henblik på at give et overordnet og generaliser-

bart billede af kvaliteten af sagsbehandlingen i kommu-

nerne på handicapområdet. Det gør vi ved i perioden

2023-2025 at gennemgå 385 sager på hver af fire ud-

valgte dele af socialområdet i sager om enten børn eller

voksne med handicap. I alt gennemgår vi i løbet af de tre

Bestemmelsen fra servicelovens § 41 er videreført i barnets lov § 86 uden materielle

ændringer, hvorfor praksis forstsat gælder

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

år 1540 sager. Fokus for gennemgangen er, om kommu-

nernes afgørelser er i overensstemmelse med regler og

praksis på et udvalgt lovområde. Undersøgelsen har nav-

net Handicapsagsbarometret, og de udvalgte områder er:



I 2023: Ledsagelse til voksne, servicelovens § 97.

I 2024: Dækning af merudgifter til børn og voksne,

servicelovens §§ 41 og 100

I 2025: Dækning af tabt arbejdsfortjeneste, barnets

lov § 87.

DATAGRUNDLAG OG AFGRÆNSNING

Handicapsagsbarometeret 2024 består af to selvstændige

undersøgelser af henholdsvis servicelovens § 41 (børn)

og servicelovens § 100 (voksne).

Denne undersøgelse af servicelovens § 41 (børn) fra

2024 er baseret på en juridisk gennemgang af i alt 385

sager fra 98 kommuner, hvor der er truffet afgørelse om

merudgifter efter § 41 i serviceloven. Blandt de gennem-

gåede sager er der 102 sager, hvor kommunen har truf-

fet afgørelse om fuld bevilling (26 procent af de gennem-

gåede sager), 218 sager med fuldt eller delvist af-

slag/delvis bevilling (57 procent af de gennemgåede sa-

ger) og 65 sager med afgørelsen, der indeholder flere

delafgørelser med forskellige resultater (17 procent af de

gennemgåede sager).

Undersøgelsen handler om den juridiske kvalitet i sags-

behandlingen og målingen af kommunernes sager er

alene baseret på de sagsakter, som kommunerne har

sendt ind. Kommunerne blev bedt om at indsende alle

relevante akter, der relaterede sig til afgørelsen.

Ankestyrelsen har gennemført undersøgelsen efter reg-

lerne i retssikkerhedslovens kapitel 11 om praksisunder-

søgelser, og undersøgelsens resultater skal behandles på

et kommunalbestyrelsesmøde eller i et af kommunalbe-

styrelsens stående udvalg

i de medvirkende kommuner i

henhold til retssikkerhedslovens § 79 a.

Undersøgelsen omhandler afgørelser truffet inden 1. januar 2024 efter servicelovens §

41. Efter 1. januar 2024 har merudgiftsydelse til børn hjemmel i § 86 i barnets lov.

Fsva. møde i et stående udvalg, se § 1, nr. 2, i ændringslov nr. 1686 af 30. decem-

ber 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Undersøgelsens resultater er samlet set generaliserbare

på tværs af landets kommuner. Resultaterne kan dog

ikke anvendes til at beskrive den enkelte kommunes

sagsbehandlingskvalitet, da der ikke er vurderet et re-

præsentativt udsnit af sager om merudgifter fra hver en-

kelt kommune. De landsdækkende resultater giver et bil-

lede af en generel tendens, som de enkelte kommuners

sager har bidraget til. Som opfølgning på resultaterne fra

det samlede barometer, bør den enkelte kommune for-

holde sig til egne sager og egen praksis på det pågæl-

dende lovområde med henblik på vurdering af, om tilsva-

rende udfordringer er tilstede.

Yderligere information om undersøgelsens metode frem-

går af bilag 1.

I kapitel 2 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af afgørel-

sernes rigtighed og kvalitet, herunder overholdelse af retlige

krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kommunens

vurdering.

I kapitel 3 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af udvalgte

sagsbehandlingsregler, der ikke har betydning for afgørelsens

rigtighed, men har retssikkerhedsmæssig betydning.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

KAPITEL 2

Retlige mangler

Her kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af de gennemgå-

ede afgørelsers rigtighed og kvalitet, herunder overholdelse af

retlige krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kom-

munens vurdering.

DE RETLIGE KRAV ER IKKE OVERHOLDT I HALV-

DELEN AF SAGERNE

I 55 procent af sagerne er afgørelsen i overensstemmelse med

regler og praksis, og afgørelsen ville være blevet stadfæstet af

Ankestyrelsen, hvis den var påklaget (210 ud af 385 sager). 44

procent af sagerne ville blive hjemvist (170 ud af 385 sager)

grundet retlige mangler. 1 procent (5 ud af 385 sager) ville være

blevet ændret. Dette fremgår af figur 2.1.

FIGUR 2.1 HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL DE RETLIGE KRAV

Afgørelsen ville være blevet stadfæstet, hvis sagen

var påklaget til Ankestyrelsen

55%

Afgørelsen ville være blevet ændret, hvis sagen var

påklaget til Ankestyrelsen

Afgørelsen ville være blevet hjemvist, hvis sagen

var påklaget til Ankestyrelsen

44%

20%

40%

60%

Andel sager

Note: Tallene i figuren er baseret på alle

385 sager.

’Afgørelsen ville være blevet ophævet, hvis sagen var påklaget til Anke-

styrelsen’ har været en mulig kategori, men ingen sager er registreret i denne kategori.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

TAL FRA KLAGESAGSBEHANDLINGEN I ANKESTY-

RELSEN

Fra 2020 til 2023 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet

2932 sager om dækning af merudgifter efter servicelo-

vens § 41. 40 procent af disse sager har Ankestyrelsen

enten hjemvist eller ændret/ophævet kommunens afgø-

relse. 60 procent af kommunernes afgørelser er således

blevet stadfæstet i perioden.

Undersøgelsens stadfæstelsesprocent er 55 procent og

ligger derfor tæt på det billede, som vi ser i Ankestyrel-

sens klagesagsbehandling. Dertil kommer, at kommu-

nerne i de sager, der er målt i denne undersøgelse, ikke

har haft mulighed for at foretage den påkrævede genvur-

dering. Kommunerne har derved ikke haft mulighed for

at ændre afgørelsen, hvilket de har mulighed for i de sa-

ger, der bliver påklaget

Derudover skal vi gøre opmærksom på, at tallene fra An-

kestyrelsens ankestatistik også inkluderer sager, hvor

kommunen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af

merudgifter. Denne type af sager indgår ikke i denne

måling. Dette har ikke betydning for den procentvise for-

deling af Ankestyrelsens afgørelser i de påklagede sager.

RETLIGE MANGLER I HALVDELEN AF SAGERNE

I retssikkerhedsloven og forvaltningsloven er der fastsat regler

om, hvilke krav der er til sagsbehandlingen og den afgørelse,

som kommunen skal træffe. Kommunen skal også sikre sig, at

gældende praksis på et bestemt område bliver anvendt. Gæl-

dende praksis kan være udmøntet i en principmeddelelse.

En afgørelse kan lide af en eller flere retlige mangler. Nedenfor

gennemgår vi de retlige mangler, som vi har konstateret i de

gennemgåede sager:



Utilstrækkelig sagsoplysning

Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt

oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse.



Begrundelsesmangel

Kommunen skal begrunde afgørelsen, hvis borger ikke

fuldt ud får medhold i sin ansøgning om merudgifter.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Kommunen skal her angive de oplysninger, der er tillagt

væsentlig betydning ved afgørelsen. Begrundelseskravet

gælder ikke i sager, hvor borger får fuldt ud medhold i

sin ansøgning.



Mangler ved kommunens vurdering

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurde-

ring i den enkelte sag ud fra sagens materielle indhold

og det relevante lovgrundlag. Eksempelvis kan kommu-

nen foretage en forkert vurdering, hvis den har anvendt

de faktiske oplysninger i sagen forkert eller ikke har ind-

draget væsentlige oplysninger i vurderingen af sagen.



Skøn under regel

Kommunen må i sin afgørelse ikke sætte skøn under re-

gel. Skøn under regel betyder, at kommunen ikke har

foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens

behov i forhold til den ansøgte hjælp. Det kan for eksem-

pel være, fordi kommunen udelukkende henviser til kom-

munens kvalitetsstandarder, og at kommunen ikke – ud

fra borgerens funktionsevne og støttebehov – konkret

vurderer, om der er grundlag for at afvige kvalitetsstan-

derne.



Hjemmelsmangel

Kommunens afgørelse skal have hjemmel i lovgivningen.

En hjemmelsmangel kan for eksempel være, at kommu-

nen har anvendt en regel forkert, eller at kommunen har

anvendt et ulovligt kriterium for afgørelsen.



Manglende partshøring

Kommunen skal sende oplysninger i partshøring, hvis

oplysningerne vedrører faktiske forhold af væsentlig be-

tydning for sagens udfald, og disse oplysninger er til

ugunst for parten samtidigt med, at parten må antages

ikke at være bekendt med, at oplysningerne indgår i sa-

gen.

Halvdelen af de gennemgåede sager lider af en eller flere retlige

mangler (193 sager). De retlige mangler har i langt de fleste

tilfælde haft væsentlig betydning for afgørelsen. Det betyder, at

sagen ville være blevet hjemvist eller ændret, hvis det havde

været en klagesag i Ankestyrelsen (se figur 2.1.). I den anden

halvdel af de gennemgåede sager er der ingen retlige mangler.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Figur 2.2 LIDER AFGØRELSEN AF EN ELLER FLERE RETLIGE MANGLER?

50%

Nej

50%

20%

40%

60%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på alle

385 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

I figur 2.3 ses fordelingen af de forskellige typer af retlige mang-

ler i de vurderede sager. De retlige mangler er fordelt i forhold

til, om de har eller ikke har haft væsentlig betydning for afgø-

relsen.

Det gælder for langt de fleste retlige mangler, at de har væsent-

lig betydning for afgørelsens rigtighed. Ankestyrelsen har i sin

vurdering af, om afgørelsens resultat er korrekt, taget udgangs-

punkt i de foreliggende oplysninger. Denne vurdering afhænger

derfor af, om kommunerne har indsendt alle relevante oplysnin-

ger i forbindelse med, at Ankestyrelsen indkaldte sager til un-

dersøgelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 2.3 RETLIGE MANGLER

Utilstrækkelig sagsoplysning

39%

20%

10%

20%

30%

40%

50%

Begrundelsesmangel

Hjemmelsmangel

Forkert vurdering

Mangler i kommunens

vurdering

Skøn under regel

Partshøringsmangel

Retlige mangler uden væsentlig betydning for afgørelsens

Andel sager

rigtighed

Retlige mangler med væsentlig betydning for afgørelsens

rigtighed

Note: Figuren er baseret på alle 385 sager, med undtagelse af begrundelsesmangel, der er baseret på

283 sager.

Datagrund-

laget ved begrundelsesmangel er mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes

med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid

genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi

formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere retlige mangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

Den mest udbredte retlige mangel er

utilstrækkelig sagsop-

lysning

(40 procent af samtlige sager, hvoraf næsten alle har

væsentlig betydning for afgørelsen).

Dernæst følger

begrundelsesmangel

(24 procent af 283 sa-

ger, hvor borger ikke gives fuldt ud medhold og derfor krav om

begrundelse). I 20 procent af de sager, hvor vi ser en begrun-

delsesmangel, har manglen væsentlig betydning for afgørelsen,

og i 4 procent har den ikke væsentlig betydning for afgørelsen.

Hjemmelsmangel

ses i 8 procent af sagerne, hvoraf 6 procent

har væsentlig betydning, og 2 procent ikke har væsentlig betyd-

ning for afgørelsen.

Mangler i kommunens vurdering

ses i et lille omfang i form

af, at kommunen har foretaget en

forkert vurdering

i den en-

kelte sag ud fra sagens materielle indhold og det relevante lov-

grundlag, hvilket ses i 4 procent af sagerne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Skøn under regel

forekommer kun i 2 procent af sagerne. I

halvdelen af disse sager har manglen en væsentlig betydning

for afgørelsens resultat.

Partshøringsmangel

ses kun i 3 procent af sagerne, hvoraf to

tredjedele har væsentlig betydning for afgørelsen.

I det følgende gennemgår vi de enkelte typer af retlige mangler

hver for sig. Vi starter med at se på utilstrækkelig sagsoplys-

ning, som er den mest udbredte retlige mangel på tværs af de

385 sager.

UTILSTRÆKKELIG SAGSOPLYSNING ER DEN

MEST UDBREDTE RETLIGE MANGEL

Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til,

at der kan træffes en korrekt afgørelse. Det følger af retssikker-

hedslovens § 10.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Sager med

manglende

sagsoplysning

155 sager

KRAV TIL SAGSOPLYSNING

De oplysninger, som kommunen indhenter til brug for sin

sagsbehandling, skal være relevante og korrekte.

Kom-

munen skal indhente oplysninger om væsentlige forhold,

der har betydning for sagen. Kommunen kan bede bor-

gerne om at medvirke til sagens oplysning, enten i form

at et samtykke til indhentelse af oplysninger, i det om-

fang et samtykke er påkrævet, eller ved at borgeren

medvirker til at få de oplysninger frem, som er nødven-

dige for at kunne afgøre, hvilken hjælp den pågældende

er berettiget til.

40 procent af sagerne (155 ud af de 385 sager) er utilstrække-

ligt oplyst (figur 2.3), og i næsten alle disse sager har den

Det er det retsgrundlag, som afgørelsen træffes efter, der er afgørende for, hvilke typer

af oplysninger der skal indhentes til brug for sin sagsbehandling. Det er kommunens an-

svar at sikre en afklaring, inden kommunen afgør sagen, hvis der er tvivl om sagens op-

lysninger, hvis borger kommer med væsentlige oplysninger, der for eksempel anfægter

oplysningsgrundlaget, eller der i øvrigt er et mangelfuldt oplysningsgrundlag. Det er desu-

den kommunens ansvar at inddrage den nødvendige fagkundskab, hvis der er et behov

for det. Hvis der er spørgsmål i sagen, der forudsætter særlig fagkundskab, følger det af

officialprincippet, at kommunen har ansvaret for, at den nødvendige fagkundskab inddra-

ges i den konkrete sag. Herudover kan det være nødvendigt at indhente oplysninger fra

relevante fagpersoner med kendskab til borgerens nedsatte funktionsevne, der kan udtale

sig om forhold, som er af betydning for vurderingen af, om betingelserne for at yde hjælp

er opfyldt. Det beror på en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplys-

ninger der er nødvendige for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

manglende sagsoplysning væsentlig betydning for Ankestyrel-

sens vurdering af afgørelsen (150 ud af 155 sager). I enkelte

sager (5 ud af 155 sager) har den manglende sagsoplysning ikke

haft væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgø-

relsen.

Typisk mangler oplysninger om udgiftens størrelse, nød-

vendighed, og om der er tale om en merudgift

Figur 2.4 viser hvilke typer af oplysninger, der mangler i de sa-

ger, som ikke er tilstrækkeligt oplyst.

FIGUR 2.4 HVILKE OPLYSNINGER MANGLER?

Oplysning om udgiftens størrelse

Oplysninger om, hvorvidt der er tale om merudgift

Oplysninger om udgiftens nødvendighed

Oplysninger om, hvorvidt udgiften er en følge af

barnets funktionsnedsættelse

Oplysninger om mulighed for hjælp efter andre

bestemmelser

Oplysninger til brug for vurdering af, om barnet er i

målgruppen

Andet

59%

54%

47%

15%

11%

20%

40%

60%

80%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på

155 sager.

Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliser-

barhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kom-

muner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbe-

handling på området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre

end de undersøgte sager.

En afgørelse kan mangle flere oplysninger, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

Ud af de 155 sager, hvor der mangler oplysninger, drejer det

sig oftest om udgiftens størrelse (59 procent), manglende op-

lysning om, hvorvidt der er tale om en merudgift (54 procent)

samt manglende oplysning om udgiftens nødvendighed (47 pro-

cent).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

I mellem 11 og 15 procent af sagerne mangler der oplysninger

om, hvorvidt udgiften er en følge af barnets funktionsnedsæt-

telse eller indgribende lidelse (15 procent), om der er søgt efter

mulighed for hjælp efter andre regler (15 procent), eller der

mangler oplysninger til brug for vurderingen af, om barnet er i

målgruppen (11 procent).

I 6 procent af sagerne, kategoriseret som ”andet” i figur 2.4,

ses forskellige typer af manglende oplysninger – som for eksem-

pel, at der mangler angivelse af, hvornår udgiften er afholdt eller

en præcisering af, hvad der konkret bevilges af merudgifter.

EKSEMPLER PÅ MANGLENDE OPLYSNINGER MED

OG UDEN VÆSENTLIG BETYDNING FOR AFGØREL-

SENS RESULTAT

Nogle manglende sagsoplysninger har væsentlig betyd-

ning for Ankestyrelsens vurdering, mens andre ikke har.

Manglende oplysninger med væsentlig betydning

Oplysninger, der har væsentlig betydning, er eksempelvis

oplysninger, der kan understøtte kommunens vurdering

af, om den ansøgte merudgift er nødvendig. Hvis der

ikke er tilstrækkelige oplysninger herom, kan det ikke af-

gøres, om kommunens bevilling af eller afslag på merud-

gifter er korrekt.

Eksempel

En afgørelse, hvor kommunen bevilger rideterapi. Her

mangler der oplysninger, som kan afklare, hvorvidt det

primære formål med den ansøgte rideterapi er træ-

ning/behandling eller fritidsaktivitet. Dette skulle kom-

munen have afklaret. Der kan ikke dækkes merudgifter

til behandling/træning, jf.

principmeddelelse 34-18.

Manglende oplysninger uden væsentlig betydning

Oplysninger, som ikke har væsentlig betydning, ses ek-

sempelvis i opfølgningssager, hvor det ud fra de forelig-

gende oplysninger må lægges til grund, at der ikke er

tvivl om afgørelsens rigtighed i forhold til kommunens

vurdering.

Eksempel

Kommunen har truffet afgørelse om ophør af merudgifter

med henvisning til, at merudgifterne ikke overstiger mi-

nimumsbeløbet. Det fremgår imidlertid ikke, hvad famili-

ens merudgifter fremover udgør. Det fremgår dog af sa-

gens akter, at de eneste merudgifter familien har er

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

nogle kørsler til sygehuset om året, men det fremgår dog

ikke, hvilke merudgifter familien ikke længere har. Da

det fremgår, at forælderen er enig i, at beløbet ikke læn-

gere overstiger minimumsbeløbet, og at bevillingen der-

for ophører, har de manglende oplysninger om udgiftens

størrelse, ikke væsentlig betydning for Ankestyrelsens

vurdering af sagen. Det er desuden ikke sandsynligt, at

udgifterne til kørslerne overstiger minimumsbeløbet.

BEGRUNDELSERNE LEVER IKKE OP TIL KRA-

VENE I EN FJERDEDEL AF SAGERNE

Kommunen skal begrunde en afgørelse, hvis borgeren ikke får

fuldt ud medhold i det ansøgte.

KRAV TIL AFGØRELSENS BEGRUNDELSE

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsreg-

ler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang, afgørel-

sen efter disse regler beror på et administrativt skøn,

skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen. Det følger af

forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Begrundelsen skal også beskrive de faktiske forhold, som

er tillagt væsentlig betydning i afgørelsen. Det følger af

forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Der gælder et krav om en særligt uddybende begrun-

delse ved afgørelser om hel eller delvis frakendelse af en

tidligere tilkendt ydelse.

I 283 af de vurderede sager, har borger ikke fået fuldt ud

medhold, hvilket betyder, at kommunen dermed skal opfylde

Folketingets Ombudsmand har i FOU 2011-16-1 udtalt, at begrundelsen i tilfælde, hvor

der sker frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse, dels skal indeholde årsagen til, at

borgeren ikke længere opfylder betingelserne for ydelsen, dels en særskilt begrun-

delse for, hvorfor ydelsen frakendes borgeren. Begrundelsen bør blandt andet inde-

holde oplysning om årsagen til, at myndigheden har ændret sin vurdering. Det bør

desuden fremgå af begrundelsen, hvis det skyldes fejl eller misforståelser, at borge-

ren tidligere er blevet anset for berettiget til ydelsen. Det bør også fremgå af afgørel-

sen, hvis den ændrede vurdering skyldes, at der er sket ændringer i lovgivning, ad-

ministrativ praksis og/eller kommunens serviceniveau.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24. Når vi kigger på

disse sager, kan vi se, at:



DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager



Sager hvor bor-

ger ikke får fuldt

ud medhold

283 sager

kommunens begrundelse lever op til kravene i 76 procent af

sagerne (214 ud af 283 sager)

i 20 procent af sagerne (57 ud af 283 sager) lever kommu-

nens begrundelsen ikke op til de retlige krav, og det har væ-

sentlig betydning for afgørelsens rigtighed.

i 4 procent af sagerne (12 ud af 283 sager), lever kommu-

nens begrundelse ikke op til de retlige krav, men dette har

ikke væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed.

I sager med begrundelsesmangler er to typer af mangler

særligt udbredte

Der er tale om en begrundelsesmangel, når kommunen ikke i

tilstrækkelig grad begrunder, hvorfor afgørelsen har fået et be-

stemt resultat.

Figur 2.5 viser de 69 sager med begrundelsesmangler fordelt

på hvilke typer af begrundelsesmangler, som vi har registreret

på sagerne. Her ses det, at særligt to typer af begrundelses-

mangler er udbredte.

Den ene type begrundelsesmangel drejer sig om, at kommu-

nen ikke i tilstrækkelig grad beskriver de faktiske forhold, som

er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det gælder for 62

procent af sagerne, der lider af en begrundelsesmangel (43 ud

af 69 sager).

Den anden type begrundelsesmangel drejer sig om, at kom-

munen ikke i tilstrækkelig grad har angivet de hovedhensyn,

der har været bestemmende for kommunens skønsudøvelse.

Det gælder for 49 procent af sagerne, der lider af en begrun-

delsesmangel (34 ud af 69 sager).

I de øvrige sager med begrundelsesmangel ses det, at 10 pro-

cent (7 ud af 69 sager) drejer sig om, at der ikke henvises til

de retsregler, der er truffet afgørelse efter. I 9 procent (6 ud af

69 sager) er begrundelsen for, hvorfor tidligere bevilget hjælp

nedsættes eller bortfalder, utilstrækkelig.

19 procent af sagerne (13 ud af 69 sager) med begrundelses-

mangel kategoriseres under ”andet” og her ses flere forskellige

typer af mangler. Den mest udbredte er, at kommunen i be-

grundelsen fejlagtigt henviser til betingelser der ikke fremgår

af merudgiftsreglerne, men af reglerne om hjælpemidler og

forbrugsgoder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 2.5 HVAD BESTÅR BEGRUNDELSESMANGLEN I?

Ikke i tilstrækkelig grad beskrevet de faktiske

forhold, som er tillagt væsentlig betydning for

afgørelsen

Ikke i tilstrækkelig grad angivet de hovedhensyn,

der har været bestemmende for kommunens

skønsudøvelse

Afgørelsen indeholder ikke en henvisning til de

retsregler, der er truffet afgørelse efter

Ikke i tilstrækkelig grad begrundet, hvorfor den

tidligere bevilgede hjælp nedsættes eller bortfalder

(det skærpede begrundelseskrav)

Andet

62%

49%

10%

19%

20%

40%

60%

80%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på

69 sager.

Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliser-

barhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner.

Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling

på området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de

undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere begrundelsesmangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

I de fleste tilfælde er begrundelsesmanglen væsentlig for An-

kestyrelsens vurdering af afgørelsens rigtighed. Men der ses

også tilfælde, hvor en begrundelsesmangel ikke er væsentlig.

Det drejer sig for eksempel om tilfælde, hvor Ankestyrelsen ud

fra sagens oplysninger kan konstatere, at afgørelsens resultat

er korrekt, men hvor kommunen ikke har givet en tilstrækkelig

eller korrekt begrundelse for resultatet.

EKSEMPLER PÅ BEGRUNDELSESMANGEL MED OG

UDEN BETYDNING FOR AFGØRELSENS RESULTAT

Eksempel på begrundelsesmangel med væsentlig

betydning

Forældrene har ansøgt om merudgifter til ekstra bukser

og sko og angiver i ansøgningen konkret, hvor mange

sæt bukser og sko barnet bruger om året. Kommunen

vurderer, at der som følge af barnets funktionsnedsæt-

telse er behov for ekstra bukser og sko til barnet, men

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

konstaterer, at der ikke findes statistikker over, hvor me-

get tøj og sko, der anses for at være sædvanligt for et

barn på tilsvarende alder at bruge om året. Kommunen

foretager derfor et skøn over, hvad den vurderer er sæd-

vanligt, men underbygger ikke, hvilke overvejelser der

har været afgørende for, at de er nået frem til, hvad der

må anses for at være normalt for et barn uden funktions-

nedsættelse at bruge.

Dette er en begrundelsesmangel, da det ikke fremgår af

kommunens afgørelse, hvad der har været afgørende for

deres skønsudøvelse i forhold til udmålingen af antallet af

ekstra bukser og sko. Det forhold, at der ikke kan ind-

hentes statistik på et område medfører ikke, at kommu-

nen kan undlade at begrunde, hvad der har været afgø-

rende for resultatet. Den mangelfulde begrundelse har

derfor betydning for afgørelsens resultat.

Eksempel på begrundelsesmangel uden væsentlig

betydning

Et eksempel på en sag, hvor den mangelfulde begrun-

delse ikke har haft væsentlig betydning for afgørelsens

resultat er en sag, hvor kommunen vurderer, at foræl-

drene ikke er i personkredsen, da der ikke er forsøgt be-

handling. Kommunen vurderer på baggrund heraf, at

barnets lidelse ikke opfylder varighedskriteriet. Dette

strider dog imod, at der foreligger lægelige oplysninger

om, at funktionsnedsættelsen i form af ufrivillig vandlad-

ning i hvert fald vil være der de næste 1-2 år. Der er

også lægelige oplysninger om, at der medicinsk ikke kan

gøres mere. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 4, at

der med langvarig menes, at lidelsen skønnes at vare et

år eller mere. Der er derfor tale om en forkert fortolkning

af reglen og en mangelfuld begrundelse. Men fordi der

har været tilstrækkelige oplysninger i sagen, har mang-

len ikke betydning for resultatet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

HJEMMELSMANGEL FOREKOMMER I EN MINDRE

DEL AF SAGERNE

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Sager med

hjemmels-

mangel

29 sager

Kommunens afgørelse skal have hjemmel i lovgivningen.

KRAV OM HJEMMEL

En hjemmelsmangel kan for eksempel være, at kommu-

nen har anvendt en regel forkert, eller at kommunen har

anvendt et ulovligt kriterium for afgørelsen.

I 8 procent af alle sager (29 ud af 385 sager) har kommunen

ikke hjemmel til at træffe den konkrete afgørelse med den an-

vendte lovhenvisning. I et stort flertal af disse sager har hjem-

melsmanglen væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering

af afgørelsen (22 ud af 29 sager).

Figur 2.6 viser, hvad hjemmelsmanglen drejer sig om blandt de

sager, hvor afgørelsen lider af en hjemmelsmangel.

I 38 procent af sagerne (11 ud af 29 sager) har kommunen be-

handlet borgers ansøgning om hjælp efter en forkert bestem-

melse.

I 21 procent af sagerne (6 ud af 29 sager) lægger kommunen

vægt på nogle forhold, der ikke har betydning for vurderingen

af, om det er en nødvendig merudgift. Kommunen foretager så-

ledes ikke en vurdering efter reglerne om nødvendige merudgif-

ter. Det kan for eksempel være, at kommunen i afgørelsen har

vurderet, at det ansøgte er sædvanligt indbo eller et forbrugs-

gode - hvilket ikke er et kriterie i merudgiftsbestemmelsen.

I 14 procent af sagerne (4 ud af 29 sager) har kommunen for-

tolket reglen forkert og i 10 procent af sagerne (3 ud af 29 sa-

ger) henvises der til en principmeddelelse, der ikke gælder for

det pågældende lovområde.

31 procent af sagerne (9 ud af 29 sager) med hjemmelsmangel

er kategoriseret som ”andet”. Her ses forskellige typer af hjem-

melsmangel. Det kan for eksempel være, at kommunen henvi-

ser til sundhedsloven, som den ikke har kompetence til at træffe

afgørelse efter. Eller at kommunen bevilger dækning af udgifter

til træning eller behandling, hvilket ikke kan dækkes efter reg-

lerne om merudgifter. Det fremgår af

principmeddelelse 34-18.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 2.6 HVAD BESTÅR HJEMMELSMANGLEN I?

Kommunen har behandlet ansøgningen om hjælp

efter den forkerte bestemmelse

Kommunen foretager ikke en vurdering efter

reglerne om nødvendige merudgifter

Kommunen har fortolket reglen forkert

Kommunen henviser til en principmeddelelse, der

ikke finder anvendelse på det pågældende

lovområde

Andet

20%

38% (11 sager)

21% (6 sager)

14% (4 sager)

10% (3 sager)

31% (9 sager)

40%

60%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på

29 sager.

Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliser-

barhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kom-

muner. Dog genkendes resultatet fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer,

der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de

identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere hjemmelsmangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

EKSEMPEL PÅ HJEMMELSMANGEL, MED OG UDEN

BETYDNING FOR AFGØRELSENS RESULTAT

Hjemmelsmangel med væsentlig betydning

En hjemmelsmangel med væsentlig betydning for Anke-

styrelsens vurdering af afgørelsen er, når kommunen har

fortolket bestemmelsen forkert. Det kan for eksempel

være, når kommunen vurderer, at der kan bevilges mer-

udgifter til udgifter, der hører under en anden sektor, så-

som udgifter til træning og behandling eller skolekørsel.

I langt de fleste tilfælde i denne undersøgelse er en

hjemmelsmangel af væsentlig betydning for Ankestyrel-

sens vurdering af om afgørelsen er korrekt.

Eksempel

Et eksempel på en hjemmelsmangel med væsentlig be-

tydning er en ansøgning om en trehjulet cykel, der må

karakteriseres som en specialcykel, og derfor først burde

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

være behandlet efter reglerne om hjælpemidler/forbrugs-

goder i servicelovens §§ 112 og 113. Dermed er praksis i

principmeddelelse 40-19

20-23

ikke fulgt.

Hjemmelsmangel uden væsentlig betydning

Der ses dog også enkelte eksempler på afgørelser, som

mangler hjemmel i en del af det, som kommunen har

truffet afgørelse om, men som ikke er væsentlig for An-

kestyrelsens vurdering af resultatet af den samlede afgø-

relse.

Eksempel

Det kan eksempelvis være, at kommunen ved afgørelsen

om merudgifter henviser til en forkert bestemmelse/pa-

ragraf. På trods af dette har Ankestyrelsen kunnet vur-

dere om afgørelsen er korrekt.

KOMMUNENS VURDERING ER KORREKT I ET

STORT FLERTAL AF SAGERNE

Mangler ved kommunens vurdering kan bestå i, at kommunen:



foretager en

forkert vurdering

på baggrund af sagens op-

lysninger (fx anvender faktiske oplysninger i sagen forkert el-

ler underlader at inddrage væsentlige oplysninger i vurderin-

gen.)

har sat

skøn under regel

og således ikke foretager en kon-

kret og individuel vurdering i den konkrete sag



I 4 procent af sagerne ses retlige mangler, der handler om

kommunens vurdering på baggrund af sagens oplysninger, og i

2 procent af sagerne ses retlige mangler, som handler om skøn

under regel.

I det følgende gennemgås hver af disse typer af mangler ved

kommunens vurderinger.

Forkert vurdering ses i en lille del af sagerne

Hvis kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen for-

kert eller ikke har inddraget væsentlige oplysninger, har kom-

munen foretaget en forkert vurdering.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

KOMMUNENS VURDERING AF SAGENS OPLYSNIN-

GER.

Kommunen har foretaget en forkert vurdering, hvis kom-

munen ikke har inddraget relevante oplysninger om bor-

gers funktionsnedsættelse, når kommunen skal træffe af-

gørelse om, hvorvidt borger er omfattet af personkredsen

for merudgifter, eller kommunen ikke har inddraget væ-

sentlige objektive oplysninger, som kan belyse, om bor-

ger har en nødvendig merudgift i forhold til andre uden

en funktionsnedsættelse på samme alder og i samme

livssituation.

I 4 procent af sagerne (17 ud af 385 sager) har kommunen fo-

retaget en forkert vurdering, og for godt halvdelen af disse har

den forkerte vurdering væsentlig betydning for Ankestyrelsens

vurdering af afgørelsens resultat (9 ud af 17 sager).

EKSEMPLER PÅ FORKERT VURDERING MED OG

UDEN BETYDNING FOR AFGØRELSENS RESULTAT

Forkert vurdering med væsentlig betydning

At kommunen har foretaget en forkert vurdering med

væsentlig betydning for afgørelsens resultat handler om,

at kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sa-

gen forkert eller ikke har inddraget væsentlige oplysnin-

ger i vurderingen af, om borger har ret til at få dækket

en merudgift.

Eksempel 1

En kommune har vurderet, at forældrene ud fra sagens

oplysninger ikke er omfattet af personkredsen, og Anke-

styrelsen vurderer ud fra de samme oplysninger, at for-

ældrene er omfattet.

Eksempel 2

Kommunen foretager en ”med eller uden medicin”-vurde-

ring ved vurderingen af målgruppe. Dette forudsætter at

der er tale om medicinsk behandling. I sagen er der op-

lysninger om brug af fede cremer og sæber. Intet indike-

rer, at det er at sidestille med medicinsk behandling,

men alene håndkøbsvarer, hvorfor ”med eller uden medi-

cin”-vurderingen ikke er relevant. Barnet skal blot vurde-

res med den indsmøring, som barnet får.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Forkert vurdering uden væsentlig betydning

Kommunen kan foretage en forkert vurdering, som ikke

har væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af

afgørelsen. Eksempelvis, hvis en kommune er kommet

frem til en korrekt afgørelse, selv om kommunen har an-

vendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller ikke

har inddraget væsentlige oplysninger af betydning for af-

gørelsen.

Eksempel

En borger ansøger om dækning af merudgifter til medi-

cin. Kommunen træffer afgørelse om afslag på dækning

af merudgifter, fordi minimumsbeløbet ikke overstiges.

Det er imidlertid ikke korrekt, at minimumsbeløbet ikke

overstiges. Men til gengæld fremgår det af sagens oplys-

ninger, at borger af ikke opfylder betingelserne for dæk-

ning af merudgifter, fordi barnet ikke er omfattet af per-

sonkredsen. Derfor ender kommunens forkerte vurdering

med ikke at have betydning for Ankestyrelsens afgørelse

om at stadfæste kommunens afgørelse.

Skøn under regel forekommer i få sager

Kommunen må ikke i sin afgørelse sætte skøn under regel og

derved undlade at foretage en konkret og individuel vurdering.

KRAV OM KONKRET OG INDIVIDUEL VURDERING

Skøn under regel betyder, at kommunen ikke har foreta-

get en konkret og individuel vurdering i forhold til den

ansøgte hjælp. Det kan for eksempel være, at kommu-

nen henviser til kommunens kvalitetsstandarder uden i

samme forbindelse at foretage en konkret og individuel

vurdering af borgers behov for hjælp.

I 2 procent af sagerne forekommer der skøn under regel. Sagt

med andre ord er der blandt de 385 sager 6 sager, hvor kom-

munen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering. I

4 af disse sager har dette også afgørende betydning for afgørel-

sens resultat.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

EKSEMPLER PÅ SKØN UNDER REGEL MED OG UDEN

BETYDNING FOR AFGØRELSENS RESULTAT

Eksempel på skøn under regel med væsentlig be-

tydning

Et eksempel, hvor skøn under regel har betydning for af-

gørelsens resultat, er hvor kommunen har sat skøn under

regel, når den træffer afgørelse om delvis afslag på hjælp

med henvisning til kommunens serviceniveau i forhold til

egenbetaling på en cykel uden konkret at have forholdt

sig til, hvorvidt prisen er sædvanlig for en cykel til et

barn på den givne alder.

Dette har betydning for resultatet, fordi kommunen ikke

foretager en konkret vurdering, og dermed er det ikke

muligt at vurdere, om kommunens udmåling er korrekt.

Et eksempel på skøn under regel uden væsentlig

betydning

Et eksempel på en sag, hvor kommunen sætter skøn un-

der regel, er en sag, hvor kommunen træffer afgørelse

om, at den bevilgede merudgift ophører, når barnet bli-

ver 1 år med henvisning til, at det fremgår af Sundheds-

styrelsens hjemmeside, at børn fra 1-årsalderen kan

spise den samme mad, som resten af familien.

Manglen får dog ikke væsentlig betydning for afgørelsens

resultat, fordi kommunen bevilger dækning af merudgif-

ter, selvom kommunen vurderer, at barnet ikke er om-

fattet af målgruppen.

MANGEL PÅ PARTSHØRING FOREKOMMER

SJÆLDENT

Kommunen skal partshøre over oplysninger i sagen, hvis oplys-

ningerne:



vedrører faktiske forhold,

er af væsentlig betydning for sagens udfald,

er til ugunst for parten,

og det må antages, at parten ikke er bekendt med, at

oplysningerne indgår i sagen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

KRAV OM PARTSHØRING

Det er alene væsentlige oplysninger, der er til ugunst for

borgeren, som er omfattet af pligten til at partshøre. Der

kan under sagen være tilvejebragt eller modtaget oplys-

ninger, som borgeren ikke er bekendt med. I dette til-

fælde er betingelsen om, ”at parten ikke kan antages at

vide, at oplysningerne indgår i sagen” opfyldt. Betingel-

sen om, ”at parten ikke kan antages at vide, at oplysnin-

gerne indgår i sagen”, er også opfyldt i de situationer,

hvor parten kender oplysningerne, men ikke ved, at de

benyttes i den konkrete sammenhæng. Kravet om parts-

høring omfatter kun oplysninger om sagens faktiske om-

stændigheder.

Manglende partshøring forekommer i 3 procent af de gennem-

gåede sager (12 ud af 385 sager). I de fleste af disse sager er

den manglende partshøring af væsentlig betydning for afgørel-

sen (9 ud af 12 sager).

Kommunen skal partshøre over de oplysninger, der bruges til

ugunst for borger, og som borger ikke kan antages at være

bekendt med, og når oplysningerne har væsentlig betydning

for den afgørelse, som kommunen skal træffe. Eksempelvis i

sager om målgruppevurdering, hvor kommunen indhenter op-

lysninger om barnet/den unge ved for eksempel sygehus,

læge, PPR eller skole, og som bruges til at give afslag på an-

søgningen om dækning af merudgifter med henvisning til, at

barnet/den unge ikke er i målgruppen.

Manglende partshøring er en fejl, som Ankestyrelsen ved en

klagesagsbehandling kan rette op på. Kommunens eventuelle

manglende overholdelse af partshøringsreglerne vil derfor ikke

nødvendigvis føre til, at afgørelsen er ugyldig. Det skyldes, at

borgeren i forbindelse med en klagesagsbehandling hos Anke-

styrelsen får mulighed for at komme med bemærkninger til sa-

gen. I denne måling kan den manglende partshøring have haft

betydning for afgørelsens resultat, idet borger ikke, som ved

klagesagsbehandling, har haft anledning til at blive bekendt

med de oplysninger, som kommunen har undladt at partshøre

borger over.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

KAPITEL 3

Sagsbehandlingsregler

Her kan du læse om kommunernes overholdelse af sagsbe-

handlingsregler som klagevejledning, sagsbehandlingstid og

helhedsvurdering.

En kort opsummering af de tre sagsbehandlingsregler:



Klagevejledning

Kommunens skriftlige afgørelser, som kan påklages til

anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en

fyldestgørende klagevejledning.

Sagsbehandlingstid

Kommunen skal fastsætte, offentliggøre og overholde

frister for sagsbehandlingen på de enkelte sagsområder

– i dette tilfælde dækning af en merudgift.

Helhedsvurdering

Kommunen har i forbindelse med sagsbehandlingen

pligt til at sikre en helhedsorienteret hjælp, hvor famili-

ens/borgerens samlede situation bliver vurderet i for-

hold til hele den sociale lovgivning.



Hovedresultaterne af Ankestyrelsens vurdering af disse sags-

behandlingsregler i de gennemgåede sager fremgår af figur

3.1. Figurens resultater uddybes i det følgende.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Figur 3.1 HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL SAGSBEHANDLINGSREGLERNE?

Klagevejledning

94%

Sagsbehandlingstid

54%

Helhedsvurdering

86%

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Klagevejledning er baseret på

283 sager,

hvor der har været krav om klagevejledning.

Helhedsvurdering er baseret på alle

385 sager.

Sagsbehandlingstiden er baseret på

220 sager,

hvor det har været relevant og muligt at vurdere sagsbehandlingstiden.

Datagrundlaget for klagevejledning og sagsbehandlingstiden er mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske gene-

raliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle

kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klage-

sagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i

andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

KORREKT KLAGEVEJLEDNING I STØRSTEDELEN

AF SAGERNE

Hvis borgeren ikke har fået fuldt ud medhold, skal afgørelsen

være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse

af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgi-

velse af klagen, herunder om en eventuel tidsfrist. Ved en skrift-

lig afgørelse skal kommunen give borgeren en skriftlig klagevej-

ledning sammen med afgørelsen. Det følger af forvaltningslo-

vens § 25. Manglende klagevejledning vil normalt ikke føre til

en omgørelse i Ankestyrelsens klagesagsbehandling.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Sager, hvor kla-

gevejledning er

et krav og der er

klagevejledning

265 sager

KRAV OM KLAGEVEJLEDNING

Forvaltningslovens § 25. Afgørelser, som kan påklages til

anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles

skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang

med angivelse af klageinstans og oplysning om frem-

gangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om even-

tuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt

ud giver den pågældende part medhold.

I undersøgelsen indgik 283 sager, hvor klagevejledning har

været et krav, fordi borger ikke har fået fuldt ud medhold. På

forgående side viser figur 3.1., at i 94 procent af disse sager

(265 ud af 283 sager) har kommunen levet op til reglerne om

at give en klagevejledning.

Figur 3.2 på næste side er en opgørelse over de 265 sager,

hvor der er givet en klagevejledning, og hvor klagevejlednin-

gen også er et krav. I 93 procent af disse sager indeholder

kommunens afgørelse en klagevejledning, der lever op til kra-

vene i forvaltningslovens § 25, (247 ud af 265 sager).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 3.2 OPFYLDER AFGØRELSENS KLAGEVEJLEDNING FORVALTNINGSLOVENS § 25?

93%

Nej

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på

265 sager,

hvor borger ikke får fuldt ud medhold, og hvor der også er givet en klagevejledning.

Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med for-

sigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende

mønstret i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de identi-

ficerede mønstre også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

EKSEMPLER PÅ KLAGEVEJLEDNINGER, DER IKKE

OPFYLDER FORVALTNINGSLOVENS § 25

Et eksempel på en klagevejledning der er i strid med for-

valtningslovens § 25 er, at der ikke er oplysninger om,

hvem der skal klages til eller fremgangsmåden.

Et andet eksempel er et tilfælde, hvor det fejlagtigt frem-

går af klagevejledningen, at klagen skal være begrundet,

hvilket ikke er et krav i henhold til forvaltningsloven.

SAGSBEHANDLINGSFRISTEN OVERSKRIDES I

TO UD AF TRE SAGER

Det fremgår af reglerne i retssikkerhedsloven, at kommunen

skal fastsætte frister for sagsbehandlingen på de enkelte sags-

områder. Fristerne for afgørelser efter lov om social service skal

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemme-

side. Fristerne gælder også ved kommunens behandling af af-

gørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Anke-

styrelsen. Fristoverskridelser vil normalt ikke føre til en omgø-

relse i Ankestyrelsens klagesagsbehandling.

KRAV TIL FRISTER FOR SAGSBEHANDLINGEN

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, at kommunen

skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt

med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så

fald hvilken.

Kommunen skal på de enkelte sagsområder fastsætte fri-

ster for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en

ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal

offentliggøres. Hvis fristen i en konkret sag ikke overhol-

des, skal ansøgeren have besked om, hvornår ansøgeren

kan forvente en afgørelse.

Fristerne efter § 3 skal for afgørelser efter lov om social

service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommu-

nens hjemmeside. Fristerne gælder også ved kommu-

nens behandling af afgørelser efter lov om social service,

som er hjemvist af Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har i

principmeddelelse 49-16

fastslået, at

Ankestyrelsen kan efterprøve, om kommunen har offent-

liggjort en frist for sagsbehandling, og om borgeren har

fået rettidig besked, hvis fristen ikke kan overholdes i

den konkrete sag.

Kommunerne har ved indsendelse af sagerne til Handicapsags-

barometret oplyst kommunens sagsbehandlingsfrist for den

aktuelle bestemmelse på afgørelsestidspunktet. Figur 3.3 viser

hvor mange af sagerne, der er behandlet inden for den offent-

liggjorte sagsbehandlingsfrist.

Figuren er baseret på 220 sager, hvor sagsbehandlingsfristen er

relevant eller har været mulig at udregne. I 42 af de gennem-

gåede sager kendes fristen og/eller tidspunktet for afgørelsen

eller ansøgningen ikke, og vi ved derfor ikke, om sagsbehand-

lingstiden er overholdt. I 123 af de gennemgåede sager er reg-

len ikke relevant – for eksempel, fordi der er tale om opfølg-

ningssager.

Sager, hvor

sagsbehand-

lingsfrist er rele-

vant og målbar

220 sager

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 3.3 ER SAGEN BEHANDLET INDEN FOR DEN OFFENTLIGGJORTE

SAGSBEHANDLINGSFRIST?

54%

Nej, den er ikke behandlet inden for fristen, og der

er ikke oplysninger om en ny frist

40%

Nej, men kommunen har oplyst en ny frist til

borger

20%

40%

Andel sager

60%

Note: Figuren er baseret på

220 sager,

hvor det har været relevant og muligt at vurdere om fristen er overholdt.

Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med for-

sigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende

de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder

derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

Når vi ser på de sager, hvor fristen og ansøgnings- og afgørel-

sesdato fremgår af sagens akter, har kommunen overholdt sin

egen sagsbehandlingsfrist i 54 procent af sagerne (118 ud af

220 sager). I 40 procent (89 ud af 220 sager) af disse sager er

fristen ikke overholdt, og der er heller ikke oplyst en ny frist til

borgeren. Kun i 6 procent (13 ud af 220) af sagerne, har kom-

munen oplyst en ny frist til borgeren ved overskridelse af frist.

Figur 3.4 viser med hvor mange uger, sagsbehandlingsfristen er

overskredet. I 46 procent af de sager hvor kommunen har over-

skredet sin egen offentliggjorte sagsbehandlingstid, overskrides

sagsbehandlingsfristen med mere end 10 uger.

Overskridelsen i de sager, hvor kommunen har overskredet sin

egen offentliggjorte sagsbehandlingstid, varierer mellem 1 og

82 uger. Den gennemsnitlige overskridelse af sagsbehandlings-

tiden er 13 uger.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 3.4 MED HVOR MANGE UGER ER SAGSBEHANDLINGSFRISTEN OVERSKREDET?

Mere end

50-59

27%

24%

30%

10%

20%

30%

40%

50%

Antal ugers overskridelse

40-49

30-39

20-29

10-19

5-9

0-4

Andel sager

Note: Figuren er baseret på de

102 sager,

hvor sagsbehandlingsfristen ikke er overholdt samt kan beregnes. Datagrundlaget

er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de

gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer,

der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de

identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

HELHEDSVURDERING ER FORETAGET I ET

STORT FLERTAL AF SAGERNE

Hvis kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen bliver op-

mærksom på, at borger har behov for hjælp til andet end det

ansøgte, har kommunen pligt til at undersøge, om borger kan

få hjælp hertil efter andre bestemmelser i barnets lov/service-

loven eller efter anden lovgivning. Det kan for eksempel være,

at der ved sagens behandling er indikation for et behov for af-

løsning eller aflastning. Det kan også være, at det ansøgte

alene er behandlet efter reglerne om merudgifter, men også

burde være behandlet efter andre regler, for eksempel reg-

lerne om hjælpemidler og forbrugsgoder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

KRAV OM HELHEDSVURDERING

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om

hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at

give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også

rådgivning og vejledning, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der

kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter

anden lovgivning.

Den sociale lovgivning skal forstås bredt. Det vil sige, at

det ikke kun er et spørgsmål om alle muligheder for

hjælp efter barnets lov, serviceloven, men også sund-

hedslovgivningen, beskæftigelseslovgivningen osv.

I sagsgennemgangen har vi derfor også vurderet, om kommu-

nerne har behandlet ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter

alle de relevante muligheder, der findes for at give hjælp efter

hele den sociale lovgivning,

og om kommunerne under hele

sagsforløbet har haft et tilstrækkeligt fokus på en helhedsorien-

teret indsats i forhold til familiens samlede situation – herunder

også rådgivning og vejledning.

Blandt de gennemgåede sager ser vi, at kommunerne har fore-

taget en helhedsvurdering i 86 procent af sagerne (330 ud af

385 sager). Dette fremgår af figur 3.5.

Begrebet ”den sociale lovgivning” henviser til lovgivning på hele det sociale område; der

kan eksempelvis være tale om foranstaltninger efter serviceloven, aktivloven, beskæfti-

gelsesindsatsloven, sygedagpengeloven, pensionsloven m.v.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 3.5 HAR KOMMUNEN FORETAGET EN HELHEDSVURDERING?

86%

Nej

10%

Ved ikke

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på

385 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

I nogle sager har familien brug for anden hjælp

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

I 10 procent af de gennemgåede sager (40 ud af 385 sager),

hvor kommunerne mangler at foretage en helhedsvurdering,

fremgår det, at familien kan have brug for en eller flere typer af

støtte efter andre regler i den sociale lovgivning.

Nedenstående figur illustrerer, hvilke andre regler i den sociale

lovgivning, som kommunen ikke har forholdt sig til, selvom sa-

gen indeholder oplysninger om, at et barn/ung/familie kan have

brug for støtte efter disse.

Mangler hel-

hedsvurdering

40 sager

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Figur 3.6 HVILKEN STØTTE EFTER ANDRE REGLER, HAR KOMMUNEN IKKE FORHOLDT SIG TIL?

Reglerne om hjælpemidler/forbrugsgoder

Reglerne om aflastning og afløsning

Reglerne om personlig pleje og praktisk hjælp

Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste

Reglerne i aktivloven

Reglerne om ledsagelse

Andet

20%

55% (22 sager)

13% (5 sager)

8% (3 sager)

3% (1 sager)

30% (12 sager)

40%

60%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på de

40 sager,

der mangler helhedsvurdering. Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og re-

sultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendig-

vis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen,

fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil

kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kommunen kan have undgået at forholde sig til mere end regel, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

Som det fremgår af figuren, ses der især eksempler på, at kom-

munen ikke tager stilling til familiens eventuelle behov for støtte

efter reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder efter service-

lovens §§ 112 og 113. Det gælder for 55 procent af sagerne (22

ud af 40 sager).

Derudover ses det, at kommunen ikke tager stilling til familiens

eventuelle behov for støtte i:



13 procent (5 ud af 40 sager), hvor familien kan have behov

for støtte efter reglerne om aflastning og afløsning efter ser-

vicelovens § 44, jf. servicelovens § 84, stk. 1.

8 procent (3 ud af 40 sager), hvor familien kan have behov for

støtte efter reglerne om tabt arbejdsfortjeneste efter service-

lovens § 42.

8 procent (3 ud af 40 sager), hvor familien kan have behov for

støtte efter reglerne om personlig pleje og praktisk hjælp efter

servicelovens §§ 44, jf. § 83.

3 procent (1 ud af 40 sager), hvor familien kan have behov for

støtte efter reglerne om ledsagelse efter servicelovens § 45.

3 procent (1 ud af 40 sager), hvor familien kan have behov for

støtte efter aktivloven.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

I 30 procent af sagerne (12 ud af 40 sager) ses der yderligere

en række forskellige eksempler på, at kommunen ikke tager

stilling til familiens eventuelle behov for støtte efter andre reg-

ler i den sociale lovgivning. Det kan for eksempel være behov

for støtte efter servicelovens § 116 om boligændringer eller §

114 om støtte til køb af bil.

I 2 procent af de gennemgåede sager (6 ud af 385 sager) har

Ankestyrelsen vurderet, at forhold i sagen som udgangspunkt

kunne give anledning til at kontakte Ankestyrelsens tilsyn.

Dette skete i ét tilfælde. Dette på baggrund af tre sager fra

samme kommune. Ankestyrelsens tilsyn vurderede, at det gav

anledning til at kontakte kommunen. Kommunen har ved

oversendelsen af de tre sager oplyst, at kommunen ikke har

officielle sagsbehandlingsfrister på afgørelsestidspunktet og at

disse først er politisk besluttet efterfølgende. Tilsynet fandt

ikke anledning til at gøre yderligere, fordi kommunen efterføl-

gende havde rettet op og indført og offentliggjort sagsbehand-

lingstider.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

BILAG 1

Metode

Handicapsagsbarometret 2024 (Børn) er baseret på en juridisk

gennemgang af i alt 385 sager, der inkluderer både bevilling- og

afslagssager fra alle landets 98 kommuner. Formålet er at be-

lyse, om kommunerne overholder regler og praksis ved deres

behandling af sager om dækning af merudgifter efter servicelo-

vens § 41. Vi gennemgår her, hvordan vi har grebet processen

an.

UDVÆLGELSE AF SAGER

I det følgende beskriver vi processen og kriterierne for indkal-

delse af sager.

Antallet af sager fra hver kommune

Alle landets kommuner har indsendt sager til Handicapsagsba-

rometret. Antallet af sager fra hver kommune varierer alt efter

kommunens størrelse.

Erfaringsmæssigt ved vi, at ikke alle indsendte sager lever op til

indkaldelseskriterierne. For ikke at ulejlige kommunerne med at

skulle indsende sager ad flere omgange, har vi bedt kommu-

nerne om at sende 15-20 procent flere sager end det antal, som

vi skal gennemgå. Det gør det muligt at erstatte sager, der ikke

lever op til indkaldelseskriterierne, hvilket reducerer risikoen for

at indkalde erstatningssager. Dette har dog ikke helt kunnet

undgås.

Kriterier for indsendelse af sager

Formålet med undersøgelsen har været at få indblik i den aktu-

elle sagsbehandling. Derfor har kriterierne for indsendelse af sa-

ger været følgende:



Afgørelsen om dækning af merudgifter skulle være truffet før

6. oktober 2023. Kommunerne blev bedt om at udvælge sa-

ger med de nyeste afgørelser op til denne dato – det vil sige

sager, der er afgjort så tæt på den 6. oktober 2023 som mu-

ligt.

Afgørelsen måtte ikke være påklaget til Ankestyrelsen. Hvis

der tidligere i borgerens sag har været en klage til Ankesty-

relsen, har den pågældende sag dog stadig kunnet indgå i

undersøgelsen, så længe afgørelserne ikke handlede om den

samme merudgift.

En fordeling på sager om henholdsvis afslag og bevillinger

indførtes med henblik på at afspejle aktuel sagsbehandling.

Der findes ikke en landsdækkende statistik på fordelingen,

men i efteråret 2021 foretog KL i samarbejde med 12 kom-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

muner en optælling af afgørelser truffet på børne- og vok-

senhandicapområdet over et fire uger langt forløb

. Optællin-

gen har således givet et øjebliksbillede af en fordeling, og det

er med udgangspunkt i denne, at der indførtes et krav om, at

afgørelsen i 65 procent af sagerne skulle være bevillinger, og i

35 procent af sagerne skulle være afslag.

I forhold til kravet om fordeling af bevillinger og afslag viste sags-

gennemgangen imidlertid, at en stor del af sagerne ikke kunne

kategoriseres som enten fuld bevilling eller fuldt afslag, efter-

som mange sager består af delvise afslag/bevillinger samt afgø-

relser, der indeholder flere delafgørelser med forskellige resul-

tater.

Fordelingen mellem afslag og bevillinger på dækning af merud-

gift efter § 41 blev således: 102 sager med fuld bevilling, 218

sager med fuldt afslag eller delvist afslag/delvis bevilling og 65

sager med afgørelser, der indeholder flere delafgørelser med

forskellige resultater. Det gælder sager, hvor der ansøges om

flere udgifter, og hvor borgeren både får bevilliget nogle udgifter

og får afslag på andre.

Vi har også valgt at medtage enkelte sager, der er afgjort efter

den 6. oktober 2023. Det drejer sig om sager, vi har indkaldt

senere i processen som erstatning for sager, der udgik, fordi de

ikke levede op til indkaldelseskriterierne. Kravet til sager, der er

afgjort efter den 6. oktober 2023 har stadig været, at de ikke

måtte være påklaget til Ankestyrelsen, samt at klagefristen var

udløbet, da kommunen sendte dem ind til Ankestyrelsen.

Proces og principper for indkaldelse af sager



Mandag den 2. oktober 2023 modtog alle landets kommuner

en advisering om, at der i november 2023 ville komme en

indkaldelse af sager til Handicapsagsbarometret.



Den 6. november 2023 modtog kommunerne et brev, der be-

skrev, hvor mange sager de skulle sende, og hvilke kriterier

sagerne skulle vælges ud fra. Derudover fremgik der en frist

for, hvornår sagerne senest skulle være sendt til Ankestyrel-

sen.



I december 2023 og januar 2024 rykkede Ankestyrelsen for

indsendelse af sager og indkaldte erstatningssager fra de

kommuner, der havde indsendt sager, der ikke levede op til

indkaldelseskriterierne.

Det fremgik af indkaldelsesbrevet, at kun de indsendte akter,

ville indgå i vurderingen af sagerne, og at Ankestyrelsen ikke

efterfølgende ville indhente yderligere akter. Kommunerne blev

KL: ”Undersøgelse:

kommunernes afgørelser på handicapområdet”

(2022)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

således bedt om at indsende alle relevante akter, der relaterede

sig til afgørelsen, herunder:



Akter i form af udtalelser fra eksempelvis hospital eller speci-

allæger og akter om den hjælp barnet i øvrigt er bevilliget.

Indkaldelser til samtaler, referater af møder, interne indstil-

linger til støtte, og bestillinger samt oplysninger om opfølg-

ning.

Alle relevante journalnotater.

Relevante akter fra andre afdelinger i kommunen, for eksem-

pel hvis barnet havde fået en ydelse fra en anden afdeling,

som påvirkede vurderingen af den ansøgte hjælp (merudgif-

ter).

Akter, som fandtes at være relevante i forhold til den sam-

lede vurdering af sagen, også selvom disse lå uden for måle-

perioden eller tilhørte en anden forvaltning i kommunen.

Vurderingen af sagerne er foretaget på det foreliggende grund-

lag.

Udgåede sager

Nogle af de indsendte sager er udgået fra målingen og er om

muligt blevet erstattet af andre sager fra samme kommune. En

sag er udgået, fordi der ikke var medsendt en afgørelse om mer-

udgifter, som kunne måles, og i andre sager har der været tvivl

om, hvorvidt borger har klaget over afgørelsen. I disse sager

har der derfor ikke været sikkerhed for, at sagerne opfyldte kri-

terierne for målingen.

ANALYSEN AF SAGERNE

Sagerne er gennemgået af jurister fra Ankestyrelsen med erfa-

ring i at behandle klagesager om merudgifter. Til brug for sags-

gennemgangen har vi anvendt et analyseskema, som er blevet

udfyldt for hver sag.

Der har under gennemgangen været stort fokus på en ensartet

besvarelse, og tvivlsspørgsmål er blevet drøftet i gruppen af ju-

rister, som har gennemgået sagerne til undersøgelsen. Vi har

derudover løbende gennemgået besvarelserne og krydstjekket

måden, hvorpå analyseskemaerne er udfyldt.

Målingerne af sagerne er foretaget ud fra den forudsætning, at

kommunen har indsendt alle relevante akter. I undersøgelsen

har vi baseret vores registreringer på det indsendte materiale.

Vi kan derfor ikke afvise, at der i nogle tilfælde har været ek-

sempler på manglende sagsoplysninger, som Ankestyrelsen i en

klagesag efterfølgende ville rekvirerer fra kommunen, og at

dette ville føre til en ændret vurdering af sagen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Vi tager desuden forbehold for registreringen af opfølgningssa-

ger, hvor der er tale om fortsatte bevillinger. Der kan være en

vis usikkerhed forbundet med målingen af sagen, fordi vi ved

sagsgennemgangen ikke nødvendigvis har haft den oprindelige

bevilling samt de relevante sagsoplysninger, der har dannet

grundlag for vurderingen. Målingen af opfølgningsafgørelsen si-

ger derfor ikke nødvendigvis noget om rigtigheden af den oprin-

delige bevilling.

AFRAPPORTERING AF RESULTATERNE

Størrelsen af den samlede stikprøve på 385 sager fra alle kom-

muner betyder, at undersøgelsens samlede resultater er gene-

raliserbare på tværs af alle sager om dækning af merudgifter

efter § 41 i alle landets kommuner.

Antallet af sager målt fra hver enkelt kommune er for lille til, at

resultaterne for hver kommune er generaliserbare på tværs af

alle kommunens sager inden for de udvalgte sagstyper. Vi har

derfor ikke kommuneopdelte resultater med i undersøgelsen.

De resultater, der ikke er baseret på gennemgangen af alle 385

sager, bør principielt tolkes med forsigtighed i forhold til deres

generaliserbarhed for samtlige sager i landets kommuner.

Der er stor forskel på hvor stort eller småt antallet af sager er i

de resultater, der er baseret på mindre end 385 sager. Her skal

man læse graferne efter princippet om, at jo flere sager, der

indgår i grundlaget for en graf, jo mere generaliserbare er re-

sultaterne for samtlige sager i landets kommuner. Omvendt be-

tyder det, at jo færre sager, der indgår i grundlaget for en graf,

desto større forbehold bør man tage i forhold til resultaternes

generaliserbarhed for samtlige sager i landets kommuner.

Vi kan herudover genkende flere af resultaterne, der viser sig i

sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling

på området, og vi vurderer derfor, at de identificerede udfor-

dringer også kan gøre sig gældende i andre end de målte sager.

Antallet af sager, som de enkelte figurer er baseret på, fremgår

under hver figur.

BEHANDLING AF UNDERSØGELSEN

Resultaterne fra handicapsagsbarometret skal - som andre af

Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis - behand-

les af kommunalbestyrelsen. Ankestyrelsens pligt til at praksis-

koordinere og kommunalbestyrelsens pligt til at behandle un-

dersøgelserne fremgår af retssikkerhedslovens §§ 76–79 a.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Kommunerne får eftersendt resultatet af de sager, de har ind-

sendt til denne undersøgelse. Kommunernes indsendte sager bi-

drager til det samlede generaliserbare billede på landsplan. De

få sager, som den enkelte kommune har indsendt, siger ikke i

sig selv noget om den specifikke kommunes sagsbehandling på

området.

Som opfølgning på resultaterne fra det samlede barometer, bør

den enkelte kommune forholde sig til egne sager og egen prak-

sis på det pågældende lovområde og vurdere om tilsvarende

udfordringer er tilstede. På den måde kan kommunen give det

politiske niveau et indblik i, hvordan den konkrete situation ser

ud i den pågældende kommune sammenholdt med det generelle

billede på landsplan.