SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 206
Offentligt

Marts 2025

Handicapsags-

barometret

2024 (Voksne)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00

Åbningstid – telefon:

man–tirs kl. 9.00 - 15.00

onsdag lukket

tors–fre kl. 9.00 – 15.00

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-556-0

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING

Hovedresultater

Baggrund

KAPITEL 2 RETLIGE MANGLER

De retlige krav er overholdt i 90 procent af sagerne

Retlige mangler ses i hver tiende sag

Utilstrækkelig sagsoplysning er den mest udbredte

retlige mangel

Begrundelserne lever op til kravene i langt de fleste

af sagerne

Kommunens vurdering er korrekt i en meget stor del

af sagerne

Hjemmelsmangel forekommer sjældent

Mangel på partshøring forekommer ikke i

undersøgelsen

KAPITEL 3 SAGSBEHANDLINGSREGLER

Korrekt klagevejledning i alle sager

Sagsbehandlingsfristen overskrides i halvdelen af

sagerne

Helhedsvurdering foretaget i næsten alle sager

BILAG 1

METODE

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

KAPITEL 1

Indledning

Ankestyrelsen beskriver i dette handicapsagsbarometer kom-

munernes overholdelse af regler og praksis i sager om dækning

af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.

Barometeret er ét af flere retssikkerhedsinitiativer, som indgår

i det samlede initiativ om bedre retssikkerhed og tillid på handi-

capområdet, som er en del af aftalen om udmøntning af reser-

ven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-

2025.

HOVEDRESULTATER

Ankestyrelsen har gennemgået 385 afslags- og bevillingssager

om merudgifter til voksne § 100. I størstedelen af sagerne over-

holdes de retlige krav, og Ankestyrelsen registrerer få retlige

mangler. Når der ses retlige mangler, er der oftest tale om util-

strækkelig sagsoplysning. Når vi ser nærmere på sagsbehand-

lingsreglerne er den største udfordring at overholde kommunens

fastsatte frister.

Retlige krav er overholdt i 90 procent af sagerne

Størstedelen af de gennemgåede sager overholder de retlige

krav og ville være blevet stadfæstet af Ankestyrelsen, hvis de

var påklaget. Undersøgelsens stadfæstelsesprocent på 90 pro-

cent adskiller sig fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling, hvor

60 procent af sagerne stadfæstes. Kommunerne har således be-

gået betydeligt færre fejl i de gennemgåede sager i handicap-

sagsbarometret, set i forhold til de sager, der påklages.

Der er fundet retlige mangler i 13 procent af de gennemgåede

sager. Manglen har væsentlig betydning for afgørelsen i 10 pro-

cent af de gennemgåede sager, som både omfatter bevillinger

og afslag.

Utilstrækkelig sagsoplysning er den mest udbredte ret-

lige mangel

Den mest udbredte retlige mangel er utilstrækkelig sagsoplys-

ning, hvilket gør sig gældende i 8 procent af sagerne. I de fleste

tilfælde har den utilstrækkelige sagsoplysning væsentlig betyd-

ning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen.

Der ses eksempler på retlige mangler relateret til utilstrække-

lig/forkert begrundelse og forkerte vurderinger. Der er kun få

eksempler på hjemmelsmangel og ingen eksempler på partshø-

ringsmangler.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Sagsbehandlingsfristen er den største udfordring i for-

hold til sagsbehandlingsreglerne

Kommunerne skal offentliggøre deres fastsatte sagsbehand-

lingsfrister på kommunens hjemmeside og informere borgeren,

hvis de ikke kan overholde disse. Dette krav gælder ikke opfølg-

ningsager.

I 51 procent af sagerne (114 ud af 222 sager), hvor vi har kend-

skab til dato for ansøgning og afgørelse, overholdes sagsbe-

handlingsfristerne ikke, og i mere end halvdelen af disse sager

overskrides fristen med mere end 10 uger. Den gennemsnitlige

overskridelse af sagsbehandlingsfristen for de sager, hvor fri-

sten ikke overholdes, er 20 uger. I en tredjedel af disse sager

oplyser kommunerne borgeren om en ny frist, hvilket kommu-

nerne er forpligtiget til jf. retssikkerhedsloven § 3, stk. 2.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

BAGGRUND

DÆKNING AF MERUDGIFTER EFTER § 100 I SER-

VICELOVEN

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige

merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mel-

lem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i

lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om

social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af

den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter an-

den lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Udgiften skal være nødvendig og overstige de udgifter,

som andre uden en funktionsnedsættelse har.

Kommunen udmåler tilskud på baggrund af de sandsyn-

liggjorte merudgifter for den enkelte.

Kommunen kan give tilskud til de nødvendige merudgif-

ter, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst

7.068 kr. (2023-niveau) pr. år svarende til 589 kr.

(2023-niveau) pr. måned. Der angives takster på 2023

niveau, fordi de gennemgåede sager er fra 2023.

Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.103 kr. (2023-ni-

veau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er

i intervallet 589 kr.-1.654 kr. (2023-niveau) om måne-

den, og et standardbeløb på 2.206 kr. (2023-niveau) pr.

måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i inter-

vallet 1.655 kr.-2.757 kr. (2023-niveau) om måneden.

Hvis borgeren kan dokumentere merudgifter på over

2.757 kr. (2023-niveau) pr. måned, skal kommunen yde

tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merud-

gifter.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

HANDICAPSAGSBAROMETRETS FORMÅL OG ME-

TODE

Ankestyrelsen gennemgår sager fra alle landets kommu-

ner med henblik på at give et overordnet og generaliser-

bart billede af kvaliteten af sagsbehandlingen i kommu-

nerne på handicapområdet. Det gør vi ved, i perioden

2023-2025, at gennemgå 385 sager på hver af fire ud-

valgte dele af socialområdet i sager om enten børn eller

voksne med handicap. I alt gennemgår vi i løbet af de tre

år 1540 sager. Fokus for gennemgangen er, om kommu-

nernes afgørelser er i overensstemmelse med regler og

praksis på et udvalgt lovområde. Undersøgelsen har nav-

net Handicapsagsbarometret, og de udvalgte områder er:

•

I 2023: Ledsagelse til voksne, servicelovens § 97.

I 2024: Dækning af merudgifter til børn og voksne,

servicelovens §§ 41

og 100

I 2025: Dækning af tabt arbejdsfortjeneste, barnets

lov § 87.

DATAGRUNDLAG OG AFGRÆNSNING

Handicapsagsbarometret 2024 består af to selvstændige

undersøgelser af henholdsvis servicelovens § 41 (børn)

og servicelovens § 100 (voksne)

Denne undersøgelse af servicelovens § 100 (voksne) fra

2024 er baseret på en juridisk gennemgang af i alt 385

sager fra 97 kommuner

, hvor der er truffet afgørelse om

merudgifter efter § 100 i serviceloven. Blandt de gen-

nemgåede sager er der 75 sager, hvor kommunen har

truffet afgørelse om fuld bevilling (20 procent af de gen-

nemgåede sager), 193 sager med fuldt eller delvist af-

slag/delvis bevilling (50 procent af de gennemgåede sa-

ger) og 117 sager med afgørelser, der indeholder flere

delafgørelser med forskellige resultater (30 procent af de

gennemgåede sager).

Undersøgelsen om § 41 omhandler afgørelser truffet inden 1. januar 2024 efter ser-

vicelovens § 41. Efter 1. januar 2024 har merudgiftsydelse til børn hjemmel i § 86 i

barnets lov.

Undersøgelsen omhandler afgørelser truffet før den 1. december 2023 efter service-

lovens § 100.

Én kommune har meddelt Ankestyrelsen, at den ikke har nogen sager tilgængelige.

(Der er tale om en befolkningsmæssig lille kommune)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Undersøgelsen handler om den juridiske kvalitet i sags-

behandlingen og målingen af kommunernes sager er

alene baseret på de sagsakter, som kommunerne har

sendt ind. Kommunerne blev bedt om at indsende alle

relevante akter, der relaterede sig til afgørelsen.

Ankestyrelsen har gennemført undersøgelsen efter reg-

lerne i retssikkerhedslovens kapitel 11 om praksisunder-

søgelser, og undersøgelsens resultater skal behandles på

et kommunalbestyrelsesmøde eller i et af kommunalbe-

styrelsens stående udvalg

i de medvirkende kommuner i

henhold til retssikkerhedslovens § 79 a.

Undersøgelsens resultater er samlet set generaliserbare

på tværs af landets kommuner. Resultaterne kan dog

ikke anvendes til at beskrive den enkelte kommunes

sagsbehandlingskvalitet, da der ikke er vurderet et re-

præsentativt udsnit af sager om merudgifter fra hver en-

kelt kommune. De landsdækkende resultater giver et bil-

lede af en generel tendens, som de enkelte kommuners

sager har bidraget til. Som opfølgning på resultaterne fra

det samlede barometer, bør den enkelte kommune for-

holde sig til egne sager og egen praksis på det pågæl-

dende lovområde med henblik på vurdering af, om tilsva-

rende udfordringer er tilstede.

Yderligere information om undersøgelsens metode frem-

går af bilag 1.

I kapitel 2 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af afgørel-

sernes rigtighed og kvalitet, herunder overholdelse af retlige

krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring, hjemmels-

mangel og kommunens vurdering (i form af forkerte vurderinger

eller forekomst af skøn under regel).

I kapitel 3 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af udvalgte

sagsbehandlingsregler, som ikke har betydning for afgørelsens

rigtighed, men som har retssikkerhedsmæssig betydning.

Fsva. møde i et stående udvalg, se § 1, nr. 2, i ændringslov nr. 1686 af 30. decem-

ber 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

KAPITEL 2

Retlige mangler

Her kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af de gennemgå-

ede afgørelsers rigtighed og kvalitet, herunder overholdelse af

de retlige krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og

kommunens vurdering.

DE RETLIGE KRAV ER OVERHOLDT I 90 PRO-

CENT AF SAGERNE

I 90 procent af sagerne er afgørelsen i overensstemmelse med

regler og praksis, og afgørelsen ville være blevet stadfæstet af

Ankestyrelsen (346 ud af 385 sager), hvis den var påklaget. 9

procent af sagerne ville være blevet hjemvist (33 ud af 385 sa-

ger) grundet retlige mangler. 1 procent (5 ud af 385 sager) ville

være blevet ændret. 1 sag ville være blevet ophævet, hvis den

var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Dette fremgår af figur 2.1.

FIGUR 2.1 HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL DE RETLIGE KRAV

Afgørelsen ville være blevet stadfæstet, hvis

sagen var påklaget til Ankestyrelsen

90%

Afgørelsen ville være blevet hjemvist, hvis sagen

var påklaget til Ankestyrelsen

Afgørelsen ville være blevet ændret, hvis sagen

var påklaget til Ankestyrelsen

Afgørelsen ville være blevet ophævet, hvis sagen

var påklaget til Ankestyrelsen

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Tallene i figuren er baseret på alle

385 sager.

I kun en enkelt sag er der registret ’Afgørelsen ville være blevet ophæ-

vet, hvis sagen var påklaget til Ankestyrelsen’, hvorfor det nedrundede procenttal fremgår som ”0 procent”

Kilde: Ankestyrelsen 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

TAL FRA KLAGESAGSBEHANDLINGEN I ANKESTY-

RELSEN

Fra 2020 til 2023 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet

2528 sager om dækning af merudgifter efter servicelo-

vens § 100. 40 procent af disse sager har Ankestyrelsen

enten hjemvist eller ændret/ophævet kommunens afgø-

relse. 60 procent af kommunernes afgørelser er således

blevet stadfæstet i perioden.

Undersøgelsens stadfæstelsesprocent er 90 procent og

adskiller sig altså fra det, som vi ser i Ankestyrelsens kla-

gesagsbehandling. Dette til trods for, at kommunen i de

sager, der er målt i denne undersøgelse, ikke har haft

mulighed for at foretage den påkrævede genvurdering.

Kommunerne har derved ikke haft mulighed for at ændre

afgørelsen, hvilket de har mulighed for i de sager, der

bliver påklaget.

Kommunerne laver altså betydeligt færre fejl i den gene-

relle sagsbehandling af dækning af merudgifter efter ser-

vicelovens § 100 end i de sager, der påklages. Dette kan

skyldes stor varians i kompleksiteten i sagerne på områ-

det, hvor de mange relativt simple sager sjældent påkla-

ges til Ankestyrelsen. Dertil bidrager bestemmelsernes

ordlyd i forhold til udmåling af hjælpen - som eksempel-

vis anvendelse af faste takster på voksenhandicapområ-

det – til at lette sagsoplysningen, hvilket ofte er kilde til

fejl i sager om dækning af merudgifter til børn (servicelo-

vens § 41).

RETLIGE MANGLER SES I HVER TIENDE SAG

I retssikkerhedsloven og forvaltningsloven er der fastsat regler

om, hvilke krav der er til sagsbehandlingen og den afgørelse,

som kommunen skal træffe. Kommunen skal desuden sikre sig,

at gældende praksis på et bestemt område bliver anvendt. Gæl-

dende praksis kan være udmøntet i en principmeddelelse.

En afgørelse kan lide af en eller flere retlige mangler. Nedenfor

gennemgår vi de retlige mangler, som vi har konstateret i de

gennemgåede sager:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

•

Utilstrækkelig sagsoplysning

Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt

oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse.

Begrundelsesmangel

Kommunen skal begrunde afgørelsen, hvis borger ikke

fuldt ud får medhold i sin ansøgning om merudgifter.

Kommunen skal her angive de oplysninger, der er tillagt

væsentlig betydning ved afgørelsen. Begrundelseskra-

vet gælder ikke i sager, hvor borger får fuldt ud med-

hold i sin ansøgning.

Mangler ved kommunens vurdering

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vur-

dering i den enkelte sag ud fra sagens materielle ind-

hold og det relevante lovgrundlag. Eksempelvis kan

kommunen foretage en forkert vurdering, hvis den har

anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller

ikke har inddraget væsentlige oplysninger i en vurde-

ring af sagen.

Skøn under regel

Kommunen må i sin afgørelse ikke sætte skøn under re-

gel. Skøn under regel betyder, at kommunen ikke har

foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens

behov i forhold til den ansøgte hjælp. Det kan for eksem-

pel være, fordi kommunen udelukkende henviser til kom-

munens kvalitetsstandarder, og at kommunen ikke – ud

fra borgerens funktionsevne og støttebehov - konkret

vurderer, om der er grundlag for at fravige kvalitetsstan-

darderne.

Hjemmelsmangel

Kommunens afgørelse skal have hjemmel i lovgivnin-

gen. En hjemmelsmangel kan for eksempel være, at

kommunen har anvendt en regel forkert, eller at kom-

munen har anvendt et ulovligt kriterium for afgørelsen.

Manglende partshøring

Kommunen skal sende oplysninger i partshøring, hvis

oplysningerne vedrører faktiske forhold af væsentlig be-

tydning for sagens udfald, og disse oplysninger er til

ugunst for parten samtidigt med, at parten må antages

ikke at være bekendt med, at oplysningerne indgår i sa-

gen.

•

13 procent af de gennemgåede sager lider af en eller flere ret-

lige mangler (50 sager). De retlige mangler har i langt de fle-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

ste tilfælde haft væsentlig betydning for afgørelsen. Det bety-

der, at sagen ville være blevet hjemvist eller ændret, hvis det

havde været en klagesag i Ankestyrelsen (se figur 2.1.) I 87

procent af de gennemgåede sager (335 sager) er der ingen

retlige mangler.

Figur 2.2 LIDER AFGØRELSEN AF EN ELLER FLERE RETLIGE MANGLER?

13%

Nej

87%

20%

40%

60%

80%

Andel sager

100%

Note: Figuren er baseret på alle

385 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

I figur 2.3 ses fordelingen af de forskellige typer af retlige mang-

ler i de vurderede sager. De retlige mangler er fordelt i forhold

til, om de har eller ikke har haft væsentlig betydning for afgø-

relsen.

Det gælder for de fleste af de retlige mangler, at de har væsent-

lig betydning for afgørelsens rigtighed. Ankestyrelsen har i sin

vurdering af, om afgørelsens resultat er korrekt, taget udgangs-

punkt i de foreliggende oplysninger. Denne vurdering afhænger

derfor af, om kommunerne har indsendt alle relevante oplysnin-

ger i forbindelse med, at Ankestyrelsen indkaldte sager til un-

dersøgelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 2.3 RETLIGE MANGLER

Utilstrækkelig sagsoplysning

Begrundelsesmangel

Forkert vurdering

Skøn under regel

Mangler i kommunens

vurdering

Hjemmelsmangel

Partshøringsmangel

10%

Retlige mangler uden væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed

Retlige mangler med væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed

Andel sager

Note: Figuren er baseret på alle

385 sager,

med undtagelse af begrundelsesmangel, der er baseret på

310 sager.

Datagrundlaget ved begrundelsesmangel er mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør

derfor tolkes med forsigtighed, da de ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende

de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder

derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere retlige mangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

Den mest udbredte retlige mangel er

utilstrækkelig sagsop-

lysning

(8 procent

af samtlige 385 sager, hvoraf langt de fle-

ste har væsentlig betydning for afgørelsen).

Dernæst følger

begrundelsesmangel

(5 procent af 310 sa-

ger, hvor borger ikke gives fuldt ud medhold og derfor krav om

begrundelse). I mindre end halvdelen af sagerne med begrun-

delsesmangel, har manglen væsentlig betydning for afgørelsen

(2 procent har væsentlig betydning for afgørelsen, og 3 pro-

cent har ikke væsentlig betydning for afgørelsen).

Mangler i kommunens vurdering

forekommer primært i

form af, at kommunen har foretaget en

forkert vurdering

i den

I figur 2.3 kan det se ud som om, at 9 % af samtlige sager er utilstrækkeligt oplyst.

Det skyldes, at når de 8 % deles op i utilstrækkelig sagsoplysning med og uden væ-

sentlig betydning for afgørelsen, får vi to tal med decimaler, som skal rundes enten op

eller ned.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

enkelte sag ud fra sagens materielle indhold og det relevante

lovgrundlag, hvilket ses i 5 procent af sagerne. I 4 procent af

sagerne har den forkerte vurdering også en væsentlig betyd-

ning for afgørelsen og kun i 1 procent har manglen ikke væ-

sentlig betydning.

Skøn under regel

forekommer kun i 1 procent af sagerne.

Det svarer til 5 sager, hvoraf det kun i 1 sag har væsentlig be-

tydning for afgørelsens resultat og det i 4 sager altså ikke har

væsentlig betydning.

Hjemmelsmangel

ses i 2 procent af sagerne, hvoraf det i

halvdelen af sagerne har væsentlig betydning for afgørelsen,

og det i halvdelen ikke har væsentlig betydning.

Partshøringsmangel

forekommer ikke i vurderingen af sa-

gerne.

I det følgende gennemgår vi de enkelte typer af retlige mang-

ler hver for sig. Vi starter med at se på utilstrækkelig sagsop-

lysning, som er den mest udbredte retlige mangel på tværs af

de 385 sager.

UTILSTRÆKKELIG SAGSOPLYSNING ER DEN

MEST UDBREDTE RETLIGE MANGEL

Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til,

at der kan træffes en korrekt afgørelse. Det følger af retssikker-

hedslovens § 10.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

KRAV TIL SAGSOPLYSNING

De oplysninger, som kommunen indhenter til brug for sin

sagsbehandling, skal være relevante og korrekte.

Kom-

munen skal indhente oplysninger om væsentlige forhold,

der har betydning for sagen. Kommunen kan bede bor-

gerne om at medvirke til sagens oplysning, enten i form

at et samtykke til indhentelse af oplysninger i det omfang

et samtykke er påkrævet, eller ved at borgeren medvir-

ker til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for

at kunne afgøre, hvilken hjælp den pågældende er beret-

tiget til.

8 procent

af sagerne (32 ud af de 385 sager) er utilstrækkeligt

oplyst (figur 2.3), og i størstedelen af disse sager har den mang-

lende sagsoplysning væsentlig betydning for Ankestyrelsens

vurdering af afgørelsen (26 ud af 32 sager). I enkelte sager (6

ud af 32 sager) har den manglende sagsoplysning ikke haft væ-

sentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen,

men Ankestyrelsen ville dog stadig udtale kritik af manglen,

men ikke hjemvise sagen.

Typisk mangler oplysninger om udgiftens størrelse og

nødvendighed

Figur 2.4 viser hvilke typer af oplysninger, der mangler i de sa-

ger, som ikke er tilstrækkeligt oplyst.

Sager med

manglende

sagsoplysning

32 sager

6 Det er det retsgrundlag, som afgørelsen træffes efter, der er afgørende for, hvilke ty-

per af oplysninger der skal indhentes til brug for sin sagsbehandling. Det er kommu-

nens ansvar at sikre en afklaring, inden kommunen afgør sagen, hvis der er tvivl om

sagens oplysninger, hvis borger kommer med væsentlige oplysninger, der for eksem-

pel anfægter oplysningsgrundlaget, eller der i øvrigt er et mangelfuldt oplysnings-

grundlag. Det er desuden kommunens ansvar at inddrage den nødvendige fagkund-

skab, hvis der er et behov for det. Hvis der er spørgsmål i sagen, der forudsætter

særlig fagkundskab, følger det af officialprincippet, at kommunen har ansvaret for, at

den nødvendige fagkundskab inddrages i den konkrete sag. Herudover kan det være

nødvendigt at indhente oplysninger fra relevante fagpersoner med kendskab til bor-

gerens nedsatte funktionsevne, der kan udtale sig om forhold, som er af betydning

for vurderingen af, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt. Det beror på en

konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger der er nødven-

dige for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

7 I figur 2.3 kan det se ud, som om 9 % af samtlige sager er utilstrækkeligt oplyst. Det

skyldes, at når de 8 % deles op i utilstrækkelig sagsoplysning med og uden væsent-

lig betydning for afgørelsen, får vi to tal med decimaler, som skal rundes enten op

eller ned.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 2.4 HVILKE OPLYSNINGER MANGLER?

Oplysning om udgiftens størrelse

Oplysninger om udgiftens nødvendighed

Oplysninger til brug for vurdering af, om borger er i

målgruppen

Oplysninger om, hvorvidt der er tale om merudgift

Oplysninger om mulighed for hjælp efter andre

bestemmelser

Oplysninger om, hvorvidt udgiften er en følge af

borgers funktionsnedsættelse

Andet

38% (12 sager)

34% (11 sager)

28% (9 sager)

25% (8 sager)

19% (6 sager)

13% (4 sager)

0% (0 sager)

20%

40%

60%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på

32 sager.

Datagrundlaget er her begrænset, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da

de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordrin-

ger, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at

de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan mangle flere oplysninger, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

Ud af de 32 sager, hvori der mangler oplysninger, drejer det

sig oftest om oplysninger om udgiftens størrelse (12 ud af 32

sager), udgiftens nødvendighed (11 ud af 32 sager) samt

manglende oplysninger til brug for vurdering af, om borger er i

målgruppen (9 ud af 32 sager).

Dernæst følger manglende oplysninger om, hvorvidt der er tale

om en merudgift (8 ud af 32 sager), om kommunen har under-

søgt og oplyst borger om mulighed for hjælp efter andre be-

stemmelser (6 ud af 32 sager), og om udgiften er en følge af

borgers funktionsnedsættelse (4 ud af 32 sager).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE OPLYSNINGER MED OG

UDEN VÆSENTLIG BETYDNING FOR AFGØRELSENS

RESULTAT

Nogle manglende sagsoplysninger har væsentlig betyd-

ning for Ankestyrelsens vurdering, mens andre ikke har.

Manglende oplysninger med væsentlig betydning

Oplysninger, der har væsentlig betydning, er eksempelvis

oplysninger, der kan understøtte kommunens vurdering

af, om den ansøgte merudgift er nødvendig. Hvis der

ikke er tilstrækkelige oplysninger herom, kan det ikke af-

gøres, om kommunens bevilling af eller afslag på merud-

gifter er korrekt.

Eksempel 1

Borger søger om tilskud til medicinsk behandling for for-

højet blodtryk og overvægt. Kommunen afslår bevillingen

med begrundelsen, at den ud fra de lægefaglige oplys-

ninger vurderer, at borger ikke er i personkredsen for

dækning af merudgifter.

Der foreligger dog ikke nogen lægefaglige oplysninger i

sagen. Kommunen har ikke indhentet objektive oplysnin-

ger om, hvorvidt borger uden den løbende medicinske

behandling vil være akut livstruet, eller om det vil betyde

en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funkti-

onsevne. Oplysningerne skal bruges til at vurdere, om

borgers funktionsniveau skal vurderes ud fra den til-

stand, borger er i, når vedkommende tager sin medicin,

eller om borger er omfattet af personkredsen for dæk-

ning af merudgifter allerede som følge af, at vedkom-

mende er akut livstruet eller i umiddelbar risiko for væ-

sentlig og varig nedsat funktionsevne uden medicinsk be-

handling.

Da der mangler væsentlige oplysninger, kan det ikke af-

gøres, om borger er omfattet af den personkreds, der

kan få dækket nødvendige merudgifter.

Eksempel 2

I en sag søger borger om dækning af merudgifter til eks-

tra sko grundet en dropfodsskinne, der slider på borgers

sko. Borger oplyser at have købt 5 par sko det sidste år.

Kommunen afviser med den begrundelse, at den vurde-

rer at borger ikke har et større forbrug af sko end andre

uden en tilsvarende funktionsnedsættelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Kommunen mangler imidlertid objektive oplysninger om

antallet af sko, som kommunen henviser til, at andre

uden en funktionsnedsættelse bruger om året.

Det kan derfor ikke afgøres, om kommunens afgørelse

om afslag på dækning af udgiften er korrekt. Dette er af

væsentlig betydning for, om borgers merudgifter kom-

mer op over minimumsbeløbet, og afgørelsen ville derfor

være blevet hjemvist, hvis sagen var påklaget til Anke-

styrelsen.

Manglende oplysninger uden væsentlig betydning

Oplysninger, som ikke har væsentlig betydning, ses ek-

sempelvis i bevillingssager, hvor der ud fra de forelig-

gende oplysninger ikke er tvivl om afgørelsens rigtighed i

forhold til kommunens vurdering.

Eksempel 1

Kommunen giver afslag på dækning af udgift til græsslå-

ning med henvisning til, at borger kan anvende en robot-

plæneklipper. Der er dog i sagen ikke nærmere oplysnin-

ger om, hvorvidt borger kan betjene en robotplæneklip-

per eller om, hvorvidt grunden er egnet til brug af en ro-

botplæneklipper. Denne del af sagen er således ikke til-

strækkeligt oplyst. Da borger selv har opgjort udgiften til

højst at udgøre 180 kr. om året, vil det dog ikke kunne

medføre, at borger får udbetalt merudgifter med en hø-

jere sats, selv om borgers oplyste udgift blev medtaget i

beregningen af borgers samlede merudgifter. Da Anke-

styrelsen er enig i kommunens vurdering af de øvrige ud-

gifter, ville afgørelsen derfor være blevet stadfæstet på

trods af den retlige mangel i forhold til græsslåning.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

BEGRUNDELSERNE LEVER OP TIL KRAVENE I

LANGT DE FLESTE AF SAGERNE

Kommunen skal begrunde en afgørelse, hvis borgeren ikke får

fuldt ud medhold i det ansøgte.

KRAV TIL AFGØRELSENS BEGRUNDELSE

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsreg-

ler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang, afgørel-

sen efter disse regler beror på et administrativt skøn,

skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen. Det følger af

forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Begrundelsen skal også beskrive de faktiske forhold, som

er tillagt væsentlig betydning i afgørelsen. Det følger af

forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Der gælder et krav om en særligt uddybende begrun-

delse ved afgørelser om hel eller delvis frakendelse af en

tidligere tilkendt ydelse.

I 310 af de vurderede sager har borger ikke fået fuldt ud med-

hold, hvilket betyder, at kommunen dermed skal opfylde be-

grundelseskravet i forvaltningslovens § 24. Når vi kigger på

disse sager, kan vi se, at:

•

kommunens begrundelse lever op til kravene i 95 procent af

sagerne (294 ud af 310 sager))

i 2 procent af sagerne (7 ud af 310 sager), hvor borger ikke

får fuldt ud medhold, lever kommunens begrundelse ikke op

til de retlige krav, og det har væsentlig betydning for afgørel-

sens rigtighed.

i 3 procent af sagerne (9 ud af 310 sager), hvor borger ikke

har fået fuldt ud medhold, lever kommunens begrundelse

ikke op til de retlige krav, men dette har ikke væsentlig be-

tydning for afgørelsens rigtighed.

Folketingets Ombudsmand har i FOU 2011-16-1 udtalt, at begrundelsen i tilfælde,

hvor der sker frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse, dels skal indeholde årsagen

til, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for ydelsen, dels en særskilt be-

grundelse for, hvorfor ydelsen frakendes borgeren. Begrundelsen bør blandt andet

indeholde oplysning om årsagen til, at myndigheden har ændret sin vurdering. Det

bør desuden fremgå af begrundelsen, hvis det skyldes fejl eller misforståelser, at

borgeren tidligere er blevet anset for berettiget til ydelsen. Det bør også fremgå af

afgørelsen, hvis den ændrede vurdering skyldes, at der er sket ændringer i lovgiv-

ning, administrativ praksis og/eller kommunens serviceniveau.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

I sager med begrundelsesmangler er to typer af mangler

særligt udbredte

Der er tale om en begrundelsesmangel, når kommunen ikke i

tilstrækkelig grad begrunder, hvorfor afgørelsen har fået et be-

stemt resultat. Figur 2.5 viser de 16 sager med begrundelses-

mangler fordelt på, hvilke typer af begrundelsesmangler, vi har

registreret på sagerne. Her fremgår det, at særligt to typer af

begrundelsesmangler er udbredte.

Den ene type begrundelsesmangel drejer sig om, at kommunen

ikke i tilstrækkelig grad beskriver de faktiske forhold, som er

tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette gælder for 9 ud

af 16 sager, der lider af en begrundelsesmangel.

Den anden type begrundelsesmangel drejer sig om, at kommu-

nen ikke i tilstrækkelig grad har angivet de hovedhensyn, der

har været bestemmende for kommunens skønsudøvelse. Dette

gælder også for 9 ud af 16 sager, der lider af en begrundelses-

mangel.

Derudover ses det i 3 sager, at kommunen ikke har foretaget en

tilstrækkelig vurdering af de faktiske forhold i forhold til bilvur-

dering og dækning af driftsudgifter og kørselsudgifter i overens-

stemmelse med Ankestyrelsens praksis i

principmeddelelse 70-

17.

I 2 sager ses, at der ikke henvises til de retsregler, der er

truffet afgørelse efter, og i andre 2 sager er begrundelsen for,

hvorfor tidligere bevilget hjælp nedsættes eller bortfalder, util-

strækkelig.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 2.5 HVAD BESTÅR BEGRUNDELSESMANGLEN I?

Ikke i tilstrækkelig grad beskrevet de faktiske

forhold, som er tillagt væsentlig betydning for

afgørelsen

Ikke i tilstrækkelig grad angivet de hovedhensyn,

der har været bestemmende for kommunens

skønsudøvelse

Ikke foretaget tilstrækkelig vurdering af faktiske

forhold ift. vurdering af udgifter til bil og kørsel jf

PM 70-17

Afgørelse indeholder ikke en henvisning til de

retsregler, der er truffet afgørelse efter

Ikke i tilstrækkelig grad begrundet, hvorfor den

tidligere bevilgede hjælp nedsættes eller bortfalder

(det skærpede begrundelseskrav)

Andet

20%

56% (9 sager)

19% (3 sager)

13% (2 sager)

25% (4 sager)

40%

60%

80%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på

16 sager.

Datagrundlaget er her begrænset, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da

de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordrin-

ger, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at

de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere begrundelsesmangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

I 7 ud af 16 sager, der lider af en begrundelsesmangel, er be-

grundelsesmanglen væsentlig for Ankestyrelsens vurdering af

afgørelsens rigtighed. Men i 9 ud af 16 sager er begrundelses-

manglen eller manglerne ikke væsentlige for afgørelsen.

Det drejer sig for eksempel om tilfælde, hvor Ankestyrelsen ud

fra sagens oplysninger kan konstatere, at afgørelsens resultat

er korrekt, men hvor kommunen ikke har givet en tilstrækkelig

eller korrekt begrundelse for resultatet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

EKSEMPLER PÅ BEGRUNDELSESMANGEL MED OG

UDEN BETYDNING FOR AFGØRELSENS RESULTAT

Eksempel på begrundelsesmangel med væsentlig

betydning

En borger søger om dækning af udgifter til hækklipning.

Kommunen oplyser, at den på baggrund af objektive op-

lysninger vurderer, at det vil tage fem timer at klippe

borgers hæk, og at det er tilstrækkeligt at klippe hækken

en gang om året.

Der er imidlertid ikke nærmere konkrete oplysninger i sa-

gen om, hvilke objektive oplysninger kommunen har an-

vendt til vurderingen af borgers ansøgte udgifter. Kom-

munen har dermed ikke i tilstrækkelig grad beskrevet de

faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for

afgørelsen, og der mangler også oplysninger i sagen,

som kan understøtte kommunens vurdering.

Eksempel på begrundelsesmangel uden betydning

En borger søger om dækning af udgifter til medicin.

Kommunen vurderer, at borger ikke kan få dækket mer-

udgifter til ikke-tilskudsberettiget medicin. Kommunen

begrunder afslaget med, at udgifterne ikke er en følge af

borgerens funktionsnedsættelse, og at der ikke er tale

om tilskudsberettiget medicin.

Denne vurdering er ikke korrekt. Der kan som udgangs-

punkt kun ydes dækning af egenbetalingen til tilskudsbe-

rettiget medicin, der ikke dækkes efter sundhedslovens

regler, og som er ordineret på baggrund af borgerens va-

rige funktionsnedsættelse. Der kan dog i visse tilfælde

ydes dækning af udgifter til lægeordineret medicin, som

ikke er tilskudsberettiget, hvis medicinen er nødvendig

for borgerens daglige livsførelse. Kommunen har derfor

ikke i tilstrækkelig grad beskrevet de faktiske forhold,

som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Begrundelsesmanglen har dog ikke betydning for afgørel-

sens samlede resultat, da det ikke får betydning for den

sats, borger modtager merudgiftsydelsen efter.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

KOMMUNENS VURDERING ER KORREKT I EN

MEGET STOR DEL AF SAGERNE

Mangler ved kommunens vurdering kan bestå i, at kommunen:

•

foretager en

forkert vurdering

på baggrund af sagens op-

lysninger (fx anvender faktiske oplysninger i sagen forkert el-

ler undlader at inddrage væsentlige oplysninger i vurderin-

gen)

har sat

skøn under regel

og således ikke foretager en kon-

kret og individuel vurdering i forhold til den konkrete sag

•

I 18 ud af 385 sager ses det, at kommunen foretager en eller

flere forkerte vurderinger. I 5 ud af 385 sager ses det, at kom-

munen sætter skøn under regel.

I det følgende gennemgås hver af disse typer af mangler ved

kommunens vurderinger.

Forkert vurdering ses i en mindre del af sagerne

Hvis kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen for-

kert eller ikke har inddraget væsentlige oplysninger, har kom-

munen foretaget en forkert vurdering.

KOMMUNENS VURDERING AF SAGENS OPLYSNIN-

GER.

Kommunen har foretaget en forkert vurdering, hvis kom-

munen ikke har inddraget relevante oplysninger om bor-

gers funktionsnedsættelse, når kommunen skal træffe af-

gørelse om, hvorvidt borger er omfattet af personkredsen

for merudgifter, eller kommunen ikke har inddraget væ-

sentlige objektive oplysninger, som kan belyse, om bor-

ger har en nødvendig merudgift i forhold til andre uden

en funktionsnedsættelse på samme alder og i samme

livssituation.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Sager med for-

kert vurdering

18 sager

I 5 procent af sagerne (18 ud af 385 sager) har kommunen fo-

retaget en forkert vurdering, og for en stor del af disse sager

har den forkerte vurdering væsentlig betydning for Ankestyrel-

sens vurdering af afgørelsens rigtighed (14 ud af 18 sager).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

EKSEMPEL PÅ FORKERT VURDERING MED OG UDEN

BETYDNING FOR AFGØRELSENS RIGTIGHED

Forkert vurdering med væsentlig betydning

At kommunen har foretaget en forkert vurdering med

væsentlig betydning for afgørelsens resultat handler om,

at kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sa-

gen forkert eller ikke har inddraget væsentlige oplysnin-

ger i vurderingen af, om borger har ret til at få dækket

en merudgift.

Eksempel

En borger søger om dækning af merudgifter til bil og

transport. Kommunen afslår ansøgningen, fordi den vur-

derer, at borger også ville have haft bil uden sin funkti-

onsnedsættelse. Andre på samme alder og i samme livs-

situation uden en funktionsnedsættelse formodes altså at

have samme udgift til en almindelig personbil, som bor-

ger har.

Kommunen anvender imidlertid ikke Ankestyrelsens

praksis i

principmeddelelse 70-17

korrekt. Heraf fremgår,

at afgørende for vurderingen af merudgifter til bil og kør-

sel er at afdække, om borgeren ud fra et

objektivt sam-

menligningsgrundlag

ville have haft bil, hvis funktionsev-

nen ikke var nedsat.

Når en kommune skal lave en objektiv sammenligning af

borgeren med andre borgere uden en funktionsnedsæt-

telse kræves, at kommunen ikke kun kigger på alder,

men også inkluderer fx oplysninger om beskæftigelse,

uddannelse, bopælsforhold, civilstatus, husstandsstør-

relse, aktivitetsniveau samt behovet for mobilitet.

Kommunen har i den konkrete sag ikke inddraget disse

elementer i sin vurdering. Når kommunen således har fo-

retaget en forkert vurdering i forhold til bilvurderingen,

bliver vurderingen også forkert i forhold til udmålingen af

driftsudgifter til bil, herunder udgifter i forbindelse med

kørsel, forsikring, udligningsafgift mv.

Kommunen foretager også en forkert vurdering i forhold

til udmålingen af merudgifter til transport. Kommunen

udmåler merudgifter til både handicapbetinget kørsel og

ordinær kørsel og dækker den fulde udgift til begge.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Eftersom kommunen vurderede, at borgeren ville have

haft bil, hvis funktionsevnen ikke havde været nedsat,

kan borgeren efter Ankestyrelsens praksis kun få dækket

udgifter til handicapbetinget kørsel, når borgeren kører i

en almindelig personbil.

Hvis borgerens bil er en særlig stor og driftsmæssig dyr

bil (kassebil), fordi borgerens funktionsnedsættelse gør

det nødvendigt for borgeren at have en bil af denne type,

kan borgeren dog, ud over den handicapbetingede kør-

sel, også få dækket forskellen i drift mellem kassebilen

og en personbil af normal størrelse ved den ordinære

kørsel. Kommunen har imidlertid ikke foretaget en vurde-

ring af, om borger har en særlig stor og driftsmæssig dyr

bil.

Kommunen laver derfor to væsentlige fejl:

1) Dækning af den fulde udgift til ordinær kørsel for-

udsætter, at borger ikke ville have haft bil, hvis

borgerens funktionsevne ikke var nedsat. Det er

imidlertid ikke det, kommunen har vurderet.

2) Hvis kommunen skulle have udmålt merudgifter til

bil korrekt, skulle kommunen kun have dækket

borgers merudgifter til handicapbetinget kørsel

samt forskellen mellem driftsudgifterne til kasse-

bilen samt driftsudgifterne til en personbil af nor-

mal størrelse ved den ordinære kørsel.

Afgørelsen ville være blevet hjemvist, hvis sagen var på-

klaget til Ankestyrelsen, da kommunens vurdering har

betydning for, om borger har ret til dækning af merudgif-

ter med en højere sats.

Forkert vurdering uden væsentlig betydning

En kommune kan foretage en forkert vurdering, som ikke

har væsentlig betydning for afgørelsens resultat. Det

gælder for eksempel i tilfælde, hvor en kommune er

kommet frem til en korrekt afgørelse, selv om kommu-

nen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert

eller ikke har inddraget væsentlige oplysninger af betyd-

ning for afgørelsen.

Eksempel

En borger søger om dækning af merudgifter til hånds-

rækninger i form af havearbejde. Kommunen bevilger

dækning af den fulde udgift.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Kommunen har ved vurderingen imidlertid ikke taget

højde for, at borger har en ægtefælle, og at det som ud-

gangspunkt forudsættes, at ægtefællen også varetager

sin del af opgaven.

Selv om borger kun skulle bevilges dækning af merudgif-

ter til halvdelen af husstandens udgift til havearbejde, vil

dette dog fortsat medføre, at borger har ret til dækning

af merudgifter og med samme sats. Afgørelsen ville der-

for samlet set være blevet stadfæstet, hvis sagen var på-

klaget til Ankestyrelsen.

Skøn under regel forekommer i meget få sager

Kommunen må ikke i sin afgørelse sætte skøn under regel og

derved undlade at foretage en konkret og individuel vurdering.

KRAV OM KONKRET OG INDIVIDUEL VURDERING

Skøn under regel betyder, at kommunen ikke har foreta-

get en konkret og individuel vurdering i forhold til den

ansøgte hjælp. Det kan for eksempel være, at kommu-

nen henviser til kommunens kvalitetsstandarder uden i

samme forbindelse at foretage en konkret og individuel

vurdering af borgers behov for hjælp.

I 1 procent af sagerne forekommer der skøn under regel. Det

svarer til, at der blandt de 385 sager ses 5 sager, hvor kommu-

nen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering. Kun i

1 af disse 5 sager har dette haft en afgørende betydning for

afgørelsens resultat.

EKSEMPEL PÅ SKØN UNDER REGEL MED OG UDEN

BETYDNING FOR AFGØRELSENS RIGTIGHED

Eksempel på skøn under regel med væsentlig be-

tydning

En borger søger om dækning af merudgifter til hånds-

rækninger som udvendig vinduespudsning, havearbejde

og maling.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Kommunen bevilger dækning af merudgifter til hånds-

rækningerne med en bestemt sats/timeløn uden at fore-

tage en konkret vurdering af, om borger reelt kan få ud-

ført opgaverne til denne sats/timeløn.

Eksempel på skøn under regel uden væsentlig be-

tydning

En borger søger om dækning af merudgifter til udvendig

vinduespudsning. Kommunen træffer afgørelse om bevil-

ling af merudgifter, og kommunen dækker udgiften med

en timepris svarende til mindstelønnen for ufaglærte.

Men henvisning til kvalitetsstandarden bevilger kommu-

nen hjælp til opgaven fire gange om året med en time pr.

gang.

Kommunen har dog ikke undersøgt nærmere, om borger

reelt kan få udført opgaven til den timeløn, som kommu-

nen lægger til grund for beregningen. Kommunen har

heller ikke foretaget en konkret vurdering af, hvor lang

tid opgaven tager.

Uanset den valgte timelønssats og det skønnede tidsfor-

brug til vinduespudsning ville en anden beregning dog

ikke ændre på borgers ret til bevilling af merudgifter eller

den sats, som borger modtager ydelsen efter.

HJEMMELSMANGEL FOREKOMMER SJÆLDENT

Kommunens afgørelse skal have hjemmel i lovgivningen.

KRAV OM HJEMMEL

En hjemmelsmangel kan for eksempel være, at kommu-

nen har anvendt en regel forkert, eller at kommunen har

anvendt et ulovligt kriterium for afgørelsen.

I 2 procent af alle sager (6 ud af 385 sager) har kommunen ikke

hjemmel til at træffe den konkrete afgørelse med den anvendte

lovhenvisning. I halvdelen af disse sager har hjemmelsmanglen

væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen

(3 ud af 6 sager).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Sager med

hjemmels-

mangel

6 sager

Figur 2.6 viser, hvad hjemmelsmanglen drejer sig om blandt de

sager, hvor afgørelsen lider af en hjemmelsmangel.

I 5 ud af 6 sager har kommunen behandlet borgers ansøgning

om hjælp efter en forkert bestemmelse. I 3 ud af 6 sager har

kommunen fortolket reglen forkert.

FIGUR 2.6 HVAD BESTÅR HJEMMELSMANGLEN I?

Kommunen har behandlet ansøgningen om

hjælp efter den forkerte bestemmelse

83% (5 sager)

Kommunen har fortolket reglen forkert

50% (3 sager)

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på

6 sager.

Datagrundlaget er her begrænset, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da

de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordrin-

ger, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at

de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

En afgørelse kan have flere begrundelsesmangler, og tallene summerer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

EKSEMPLER PÅ HJEMMELSMANGEL MED OG UDEN

BETYDNING FOR AFGØRELSENS RIGTIGHED

Hjemmelsmangel med væsentlig betydning

En hjemmelsmangel med væsentlig betydning for Anke-

styrelsens vurdering af afgørelsen er, når kommunen har

fortolket bestemmelsen forkert. I langt de fleste af tilfæl-

dene i denne undersøgelse har en hjemmelsmangel væ-

sentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af, om af-

gørelsen er korrekt.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Eksempel

En kommune dækker en udgift til motorattest til brug for

borgers fornyelse af kørekort, som borger har påtaget

sig, før borger har søgt om dækning af udgiften hos kom-

munen. Kommunen dækker udgiften som en enkeltstå-

ende merudgift. Da der ikke er tale om en akut udgift, er

der ikke hjemmel til at bevilge dækning af udgiften. An-

kestyrelsens praksis i

principmeddelelse 13-13

fastslår,

at det er et almindeligt socialretligt princip, at der som

udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til udgifter, som en

borger har påtaget sig, inden vedkommende har søgt

kommunen om hjælp. Borger havde således ikke ret til

dækning af udgiften.

Hjemmelsmangel uden væsentlig betydning

Der ses dog også enkelte eksempler på afgørelser, som

mangler hjemmel i en del af det, som kommunen har

truffet afgørelse om, men som ikke er væsentlig for An-

kestyrelsens vurdering af resultatet af den samlede afgø-

relse.

Eksempel

En kommune medtager udgifter til indvendig vindues-

pudsning ved beregningen af borgers merudgifter. Dæk-

ning af udgifter til indvendig vinduespudsning er omfattet

af servicelovens § 83 om praktisk hjælp i hjemmet og

kan ikke dækkes efter § 100 om merudgifter, da § 100 er

subsidiær i forhold til andre bestemmelser i den sociale

lovgivning. Der er således ikke hjemmel til at bevilge

merudgifter til indvendig vinduespudsning efter merud-

giftsbestemmelsen. Samlet set ville Ankestyrelsen dog

stadfæste afgørelsen, hvis sagen var påklaget, da borger

ikke ville få udbetalt en anden sats, hvis udgifterne til

indvendig vinduespudsning ikke blev medtaget i bereg-

ningen af de samlede merudgifter.

MANGEL PÅ PARTSHØRING FOREKOMMER IKKE

I UNDERSØGELSEN

Kommunen skal partshøre over oplysninger i sagen, hvis oplys-

ningerne:

•

vedrører faktiske forhold,

er af væsentlig betydning for sagens udfald,

er til ugunst for parten,

og det må antages, at parten ikke er bekendt med, at

oplysningerne indgår i sagen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

KRAV OM PARTSHØRING

Det er alene væsentlige oplysninger, der er til ugunst for

borgeren, som er omfattet af pligten til at partshøre. Der

kan under sagen være tilvejebragt eller modtaget oplys-

ninger, som borgeren ikke er bekendt med. I dette til-

fælde er betingelsen om, ”at parten ikke kan antages at

vide, at oplysningerne indgår i sagen” opfyldt. Betingel-

sen om, ”at parten ikke kan antages at vide, at oplysnin-

gerne indgår i sagen”, er også opfyldt i de situationer,

hvor parten kender oplysningerne, men ikke ved, at de

benyttes i den konkrete sammenhæng. Kravet om parts-

høring omfatter kun oplysninger om sagens faktiske om-

stændigheder. Der skal ikke partshøres over selve lov-

grundlaget.

Der ses ingen eksempler på manglende partshøring i de 385

gennemgåede sager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

KAPITEL 3

Sagsbehandlingsregler

Her kan du læse om kommunernes overholdelse af sagsbe-

handlingsregler som klagevejledning, sagsbehandlingstid og

helhedsvurdering.

En kort opsummering af de tre sagsbehandlingsregler:

•

Klagevejledning

Kommunens skriftlige afgørelser, som kan påklages til an-

den forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en fyl-

destgørende klagevejledning.

Sagsbehandlingstid

Kommunen skal fastsætte, offentliggøre og overholde fri-

ster for sagsbehandlingen på de enkelte sagsområder – i

dette tilfælde dækning af en merudgift.

Helhedsvurdering

Kommunen har i forbindelse med sagsbehandlingen pligt

til at sikre en helhedsorienteret hjælp, hvor borgerens

samlede situation bliver vurderet i forhold til hele den so-

ciale lovgivning.

•

Hovedresultaterne af Ankestyrelsens vurdering af disse sags-

behandlingsregler i de gennemgåede sager fremgår af figur

3.1. Figurens resultater uddybes i det følgende.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Figur 3.1 HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL SAGSBEHANDLINGSREGLERNE?

Klagevejledning

100%

Sagsbehandlingsfrist

49%

Helhedsvurdering

84%

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Klagevejledning er baseret på

308 sager,

hvor der har været krav om klagevejledning.

Helhedsvurdering er baseret på alle

385 sager.

Sagsbehandlingstiden er baseret på

222 sager,

hvor det har været relevant og muligt at vurdere sagsbehandlingstiden.

Datagrundlaget for klagevejledning og sagsbehandlingstiden mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generali-

serbarhed bør derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle

kommuner. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klage-

sagsbehandling på området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i

andre end de undersøgte sager.

Kilde: Kilde: Ankestyrelsen 2024

KORREKT KLAGEVEJLEDNING I ALLE SAGER

Hvis borgeren ikke har fået fuldt ud medhold, skal afgørelsen

være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse

af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgi-

velse af klagen, herunder en eventuel tidsfrist. Ved en skriftlig

afgørelse skal kommunen give borgeren en skriftlig klagevejled-

ning sammen med afgørelsen. Det følger af forvaltningslovens

§ 25. Manglende klagevejledning vil normalt ikke føre til en om-

gørelse i Ankestyrelsens klagesagsbehandling.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Sager med af-

slag/delvist af-

slag og klage-

vejledning

307 sager

KRAV OM KLAGEVEJLEDNING

Forvaltningslovens § 25. Afgørelser, som kan påklages til

anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles

skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang

med angivelse af klageinstans og oplysning om frem-

gangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om even-

tuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt

ud giver den pågældende part medhold.

I undersøgelsen indgik 308 sager, hvor klagevejledning har

været et krav, fordi borger ikke har fået fuldt ud medhold. Fi-

gur 3.1 viser, at i 100 procent af disse sager (307 ud af 308

sager) har kommunen levet op til reglerne

I alle 307 sager, hvor der er givet en klagevejledning, og hvor

klagevejledning også er et krav, indeholder kommunens afgø-

relse en klagevejledning, der lever op til kravene i forvaltnings-

lovens § 25 (307 ud af 307 sager).

SAGSBEHANDLINGSFRISTEN OVERSKRIDES I

HALVDELEN AF SAGERNE

Det fremgår af reglerne i retssikkerhedsloven, at kommunen

skal fastsætte frister for sagsbehandlingen på de enkelte sags-

områder. Fristerne for afgørelser efter lov om social service skal

offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemme-

side. Fristerne gælder også ved kommunens behandling af af-

gørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Anke-

styrelsen. Fristoverskridelser vil normalt ikke føre til en omgø-

relse i Ankestyrelsens klagesagsbehandling.

At 307 ud af 308 giver 100 procent skyldes oprunding af decimaler.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

KRAV TIL FRISTER FOR SAGSBEHANDLINGEN

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, at kommunen

skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt

med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så

fald hvilken.

Kommunen skal på de enkelte sagsområder fastsætte fri-

ster for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en

ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal

offentliggøres. Hvis fristen i en konkret sag ikke overhol-

des, skal ansøgeren have besked om, hvornår ansøgeren

kan forvente en afgørelse.

Fristerne efter § 3 skal for afgørelser efter lov om social

service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommu-

nens hjemmeside. Fristerne gælder også ved kommu-

nens behandling af afgørelser efter lov om social service,

som er hjemvist af Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har i

principmeddelelse 49-16

fastslået, at

Ankestyrelsen kan efterprøve, om kommunen har offent-

liggjort en frist for sagsbehandling, og om borgeren har

fået rettidig besked, hvis fristen ikke kan overholdes i

den konkrete sag.

Kommunerne har ved indsendelse af sagerne til Handicapsags-

barometret oplyst kommunens sagsbehandlingsfrist for den ak-

tuelle bestemmelse på afgørelsestidspunktet. Figur 3.2 viser,

hvor mange af sagerne, der er behandlet inden for den offent-

liggjorte sagsbehandlingsfrist.

Figuren er baseret på 222 sager, hvor sagsbehandlingsfristen er

relevant eller har været mulig at udregne. I 29 af de gennem-

gåede sager kendes fristen og/eller tidspunktet for afgørelsen

eller ansøgningen ikke, og vi ved derfor ikke, om sagsbehand-

lingstiden er overholdt. I 134 af de gennemgåede sager er reg-

len ikke relevant – for eksempel, fordi der er tale om opfølg-

ningssager.

Sager hvor

sagsbehand-

lingsfrist er rele-

vant og målbar

222 sager

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 3.2 ER SAGEN BEHANDLET INDEN FOR DEN OFFENTLIGGJORTE

SAGSBEHANDLINGSFRIST?

49%

Nej, den er ikke behandlet inden for fristen, og der

er ikke oplysninger om en ny frist

37%

Nej, men kommunen har oplyst en ny frist til

borger

14%

20%

40%

60%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på de

222 sager,

hvor det har været relevant og muligt at vurdere om fristen er overholdt.

Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med for-

sigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid gen-

kende de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi

formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

Når vi ser på de sager, hvor fristen og ansøgnings- og afgørel-

sesdato fremgår af sagens akter, har kommunen overholdt sin

egen sagsbehandlingsfrist i 49 procent af sagerne (108 ud af

222 sager). I 37 procent af disse sager er fristen ikke overholdt,

og der er heller ikke oplyst en ny frist til borgeren (83 ud af 222

sager). I 14 procent af disse sager, er fristen overskredet, men

der er oplyst en ny frist til borgerne (31 ud af 222 sager).

Figur 3.3 viser med hvor mange uger, sagsbehandlingsfristen er

overskredet. I 61 procent af de sager, hvor kommunen har over-

skredet sin egen offentliggjorte sagsbehandlingstid, overskrides

sagsbehandlingsfristen med mere end 10 uger.

Overskridelsen i de sager, hvor kommunen har overskredet sin

egen offentliggjorte sagsbehandlingstid, varierer mellem 1 og

104 uger. Den gennemsnitlige overskridelse af sagsbehand-

lingstiden er 20 uger.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 3.3 MED HVOR MANGE UGER ER SAGSBEHANDLINGSFRISTEN OVERSKREDET?

Mere end 80

70-79

18%

23%

10%

29%

10%

20%

30%

40%

Antal ugers overskridelse

60-69

50-59

40-49

30-39

20-29

10-19

5-9

0-4

Andel sager

Note: Figuren er baseret på de

114 sager,

hvor sagsbehandlingsfristen ikke er overholdt og kan beregnes.

Datagrundlaget er her mindre end 385 sager, og resultaternes statistiske generaliserbarhed bør derfor tolkes med for-

sigtighed, da de gennemgåede sager ikke nødvendigvis er repræsentative for alle kommuner. Vi kan imidlertid genkende

de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling på området, og vi formoder

derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

HELHEDSVURDERING FORETAGET I NÆSTEN

ALLE SAGER

Hvis kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen bliver op-

mærksom på, at borger har behov for hjælp til andet end det

ansøgte, har kommunen pligt til at undersøge, om borger kan

få hjælp hertil efter andre bestemmelser i serviceloven eller ef-

ter anden lovgivning. Det kan for eksempel være, at det ansøgte

alene er behandlet efter reglerne om merudgifter, men også

burde være behandlet efter andre regler, for eksempel reglerne

om hjælpemidler og forbrugsgoder. Det følger af kommunens

pligt til at foretage en helhedsvurdering af borgers samlede be-

hov for hjælp og støtte, at kommunen også skal tage stilling til,

om borger kan bevilges hjælp til dækning af disse behov.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

KRAV OM HELHEDSVURDERING

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om

hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at

give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også

rådgivning og vejledning, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der

kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter

anden lovgivning.

Den sociale lovgivning skal forstås bredt. Det vil sige, at

det ikke kun er et spørgsmål om alle muligheder for

hjælp efter serviceloven, men også sundhedslovgivnin-

gen, beskæftigelseslovgivningen osv.

I sagsgennemgangen har vi derfor også vurderet, om kommu-

nerne har behandlet ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter

alle de relevante muligheder, der findes for at give hjælp efter

hele den sociale lovgivning,

og om kommunerne under hele

sagsforløbet har haft et tilstrækkeligt fokus på en helhedsorien-

teret indsats i forhold til borgerens samlede situation – herunder

også rådgivning og vejledning.

Blandt de gennemgåede sager ser vi, at kommunerne har fore-

taget en helhedsvurdering i 84 procent af sagerne (324 ud af

385 sager). Dette fremgår af figur 3.4.

Begrebet ”den sociale lovgivning” henviser til lovgivning på hele det sociale område;

der kan eksempelvis være tale om foranstaltninger efter serviceloven, aktivloven, beskæf-

tigelsesindsatsloven, sygedagpengeloven, pensionsloven m.v.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

FIGUR 3.4 HAR KOMMUNEN FORETAGET EN HELHEDSVURDERING?

84%

Nej

Ved ikke

15%

20%

40%

60%

80%

100%

Andel sager

Note: Figuren er baseret på alle

385 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2024

I nogle sager har borger brug for anden hjælp

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

I 1 procent af de gennemgåede sager (5 ud af 385 sager), hvor

kommunerne mangler at foretage en helhedsvurdering, fremgår

det, at borgeren kan have brug for en eller flere former for støtte

efter andre regler i den sociale lovgivning.

Det drejer sig om følgende bestemmelser i serviceloven, som

kommunen ikke har forholdt sig til, selvom sagen indeholder

oplysninger om, at borger kan have brug for støtte efter disse:

•

Mangler hel-

hedsvurdering

5 sager

2 sager, hvor borger kan have behov for støtte efter reglerne

om personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter ser-

vicelovens § 83.

2 sager, hvor borger kan have behov for støtte efter reglerne

om socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

1 sag, hvor borger kan have behov for støtte efter reglerne

om behandling efter servicelovens § 102.

•

I 1 procent af de gennemgåede sager (3 ud af 385 sager) har

Ankestyrelsen vurderet, at sagen giver anledning til at kontakte

Ankestyrelsens tilsyn.

Det drejer sig om én kommune, hvor Ankestyrelsens tilsyn vur-

derede, at der er tale om en generel misforståelse af betingel-

serne for dækning af merudgifter og derfor har taget kontakt til

den pågældende kommune.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

BILAG 1

Metode

Handicapsagsbarometret 2024 (Voksen) er baseret på en juri-

disk gennemgang af i alt 385 sager, der inkluderer både bevil-

lings- og afslagssager fra 97 kommuner

. Formålet er at belyse,

om kommunerne overholder regler og praksis ved deres be-

handling af sager om dækning af merudgifter efter servicelovens

§ 100. I det følgende beskriver vi, hvordan vi har grebet pro-

cessen an.

UDVÆLGELSE AF SAGER

I det følgende beskriver vi processen og kriterierne for indkal-

delse af sager.

Antallet af sager fra hver kommune

Alle landets kommuner har indsendt sager til Handicapsagsba-

rometret. Antallet af sager fra hver kommune varierer alt efter

kommunens størrelse.

Erfaringsmæssigt ved vi, at ikke alle indsendte sager lever op til

indkaldelseskriterierne. For ikke at ulejlige kommunerne med at

skulle indsende sager ad flere omgange, har vi bedt kommu-

nerne om at sende 15-20 procent flere sager end det antal, som

vi skal gennemgå. Det gør det muligt at erstatte sager, der ikke

lever op til indkaldelseskriterierne, hvilket reducerer risikoen for

at indkalde erstatningssager. Dette har dog ikke helt kunnet

undgås.

Kriterier for indsendelse af sager

Formålet med undersøgelsen har været at få indblik i den aktu-

elle sagsbehandling i kommunerne. Derfor har kriterierne for

indsendelse af sager været følgende:

•

Afgørelsen om dækning af merudgifter skulle være truffet før

den 1. december 2023. Kommunerne blev bedt om at udvælge

sager med de nyeste afgørelser op til denne dato – det vil sige

sager, der er afgjort så tæt på den 1. december 2023 som

muligt.

Afgørelsen måtte ikke være påklaget til Ankestyrelsen. Hvis

der tidligere i borgerens sag har været en klage til Ankestyrel-

sen, har den pågældende sag dog stadig kunnet indgå i under-

søgelsen, så længe afgørelserne ikke handlede om den samme

merudgift.

Én kommune har meddelt Ankestyrelsen, at de ikke har nogen sager tilgængelige.

(Der er tale om en befolkningsmæssig lille kommune)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

•

En fordeling på sager om henholdsvis afslag og bevillinger ind-

førtes med henblik på at afspejle aktuel sagsbehandling. Der fin-

des ikke en landsdækkende statistik på fordelingen, men i ef-

teråret 2021 foretog KL i samarbejde med 12 kommuner en

optælling af afgørelser truffet på børne- og voksenhandicap-

området over et fire uger langt forløb

. Optællingen har såle-

des givet et øjebliksbillede af en fordeling, og det er med ud-

gangspunkt i denne, at der indførtes et krav om, at afgørelsen

i 65 procent af sagerne skulle være bevillinger, og i 35 procent

af sagerne skulle være afslag.

I forhold til kravet om fordeling af bevillinger/afslag viste sags-

gennemgangen imidlertid, at en stor del af sagerne ikke kunne

kategoriseres som enten fuld bevilling eller fuldt afslag, efter-

som mange sager består af delvise afslag/bevillinger samt afgø-

relser, der indeholder flere delafgørelser med forskellige resul-

tater.

Fordelingen mellem afslag og bevillinger på dækning af merud-

gift efter § 100 blev således: 75 sager med fuld bevilling, 193

sager med fuldt afslag eller delvist afslag/delvis bevilling og 117

sager med afgørelser, der indeholder flere delafgørelser med

forskellige resultater. Det gælder sager, hvor der ansøges om

flere udgifter, og hvor borgeren både får bevilliget nogle udgifter

og får afslag på andre.

Vi valgte også at medtage enkelte sager, der er afgjort efter den

1. december 2023. Det drejer sig om sager, vi har indkaldt se-

nere i processen som erstatning for sager, der måtte udgå, fordi

de ikke levede op til indkaldelseskriterierne. Kravet til de sager,

der er afgjort efter den 1. december 2023, har dog stadig været,

at de ikke måtte være påklaget til Ankestyrelsen, samt at kla-

gefristen var udløbet, da kommunen sendte dem ind til Anke-

styrelsen.

Proces og principper for indkaldelse af sager

•

I uge 48 i 2023 modtog alle landets kommuner en advise-

ring om, at der i januar 2024 ville komme en indkaldelse

af sager til Handicapsagsbarometret.

•

I uge 1 i januar 2024 modtog kommunerne et brev, der

beskrev, hvor mange sager de skulle sende, og hvilke kri-

terier sagerne skulle vælges ud fra. Derudover fremgik der

en frist for, hvornår sagerne senest skulle være sendt til

Ankestyrelsen.

KL:

Undersøgelse: kommunernes afgørelser på handicapområdet

(2022)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

•

I slutningen af januar og i løbet af februar 2024 rykkede

Ankestyrelsen for indsendelse af sager og indkaldte erstat-

ningssager fra de kommuner, der havde indsendt sager,

der ikke levede op til indkaldelseskriterierne.

Det fremgik af indkaldelsesbrevet, at kun de indsendte akter,

ville indgå i vurderingen af sagerne, og at Ankestyrelsen ikke

efterfølgende ville indhente yderligere akter. Kommunerne blev

således bedt om at indsende alle relevante akter, der relaterede

sig til afgørelsen, herunder:

•

Akter i form af udtalelser fra eksempelvis hospital eller

speciallæger og akter om anden bevilget hjælp.

Indkaldelser til samtaler, referater af møder, interne ind-

stillinger til støtte, bestillinger samt oplysninger om opfølg-

ning.

Alle relevante journalnotater.

Relevante akter fra andre afdelinger i kommunen, fx fordi

borger havde fået en ydelse fra en anden afdeling, som

påvirkede vurderingen af den ansøgte hjælp (merudgif-

ter).

Akter, som fandtes at være relevante i forhold til den sam-

lede vurdering af sagen, også selvom disse lå uden for må-

leperioden eller tilhørte en anden forvaltning i kommunen.

•

Vurderingen af sagerne er foretaget på det foreliggende grund-

lag.

Udgåede sager

Nogle af de indsendte sager er udgået fra målingen og er om

muligt blevet erstattet af andre sager fra samme kommune. En

sag er udgået, fordi der ikke var medsendt en afgørelse om mer-

udgifter, som kunne måles, og i andre sager har der været tvivl

om, hvorvidt borger har klaget over afgørelsen. I disse sager

har der derfor ikke været sikkerhed for, at sagerne opfyldte kri-

terierne for målingen.

ANALYSEN AF SAGERNE

Sagerne er gennemgået af jurister fra Ankestyrelsen med erfa-

ring i at behandle klagesager om merudgifter. Til brug for sags-

gennemgangen har vi anvendt et analyseskema, som er blevet

udfyldt for hver sag.

Der har under gennemgangen været stort fokus på en ensartet

besvarelse, og tvivlsspørgsmål er blevet drøftet i gruppen af ju-

rister, som har gennemgået sagerne til undersøgelsen. Vi har

derudover løbende gennemgået besvarelserne og krydstjekket

måden, hvorpå analyseskemaerne er udfyldt.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

Målingerne af sagerne er foretaget ud fra den forudsætning, at

kommunen har indsendt alle relevante akter. I undersøgelsen

har vi baseret vores registreringer på det indsendte materiale.

Vi kan derfor ikke afvise, at der i nogle tilfælde har været ek-

sempler på manglende sagsoplysninger, som Ankestyrelsen i en

klagesag efterfølgende ville rekvirere fra kommunen, og at dette

ville føre til en ændret vurdering af sagen.

Vi tager desuden forbehold for registreringen af opfølgningssa-

ger, hvor der er tale om fortsatte bevillinger. Der kan være en

vis usikkerhed forbundet med målingen af sagen, fordi vi ved

sagsgennemgangen ikke nødvendigvis har haft den oprindelige

bevilling samt de relevante sagsoplysninger, der har dannet

grundlag for vurderingen. Målingen af opfølgningsafgørelsen si-

ger derfor ikke nødvendigvis noget om rigtigheden af den oprin-

delige bevilling.

AFRAPPORTERING AF RESULTATERNE

Størrelsen af den samlede stikprøve på 385 sager for alle kom-

muner betyder, at undersøgelsens samlede resultater er gene-

raliserbare på tværs af alle sager om dækning af merudgifter

efter § 100 i alle landets kommuner.

Antallet af sager målt fra hver enkelt kommune er for lille til, at

resultaterne for hver kommune er generaliserbare på tværs af

alle kommunens sager inden for de udvalgte sagstyper. Vi har

derfor ikke kommuneopdelte resultater med i undersøgelsen.

De resultater, der ikke er baseret på gennemgangen af alle 385

sager, bør principielt tolkes med forsigtighed i forhold til deres

generaliserbarhed for samtlige sager i landets kommuner.

Der er stor forskel på hvor stort eller småt antallet af sager er i

de resultater, der er baseret på mindre end 385 sager. Her skal

man læse graferne efter princippet om, at jo flere sager, der

indgår i grundlaget for en graf, jo mere generaliserbare er re-

sultaterne for samtlige sager i landets kommuner. Omvendt be-

tyder det, at jo færre sager, der indgår i grundlaget for en graf,

desto større forbehold bør man tage i forhold til resultaternes

generaliserbarhed for samtlige sager i landets kommuner.

Vi kan herudover genkende flere af resultaterne, der viser sig i

sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling

på området, og vi vurderer derfor, at de identificerede udfor-

dringer også kan gøre sig gældende i andre end de målte sager.

Antallet af sager, som de enkelte figurer er baseret på, fremgår

under hver figur.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Handicapsagsbarometeret for 2024 - Rapport om merudgiftsydelsen til børn og voksne

BEHANDLING AF UNDERSØGELSEN

Resultaterne fra handicapsagsbarometret skal - som andre af

Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis - behand-

les af kommunalbestyrelsen. Ankestyrelsens pligt til at praksis-

koordinere og kommunalbestyrelsens pligt til at behandle un-

dersøgelserne fremgår af retssikkerhedslovens §§ 76–79 a.

Kommunerne får eftersendt resultatet af de sager, de har ind-

sendt til denne undersøgelse. Kommunernes indsendte sager bi-

drager til det samlede generaliserbare billede på landsplan. De

få sager, som den enkelte kommune har indsendt, siger ikke i

sig selv noget om den specifikke kommunes sagsbehandling på

området.

Som opfølgning på resultaterne fra det samlede barometer, bør

den enkelte kommune forholde sig til egne sager og egen prak-

sis på det pågældende lovområde og vurdere om tilsvarende

udfordringer er tilstede. På den måde kan kommunen give det

politiske niveau et indblik i, hvordan den konkrete situation ser

ud i den pågældende kommune sammenholdt med det generelle

billede på landsplan.